Udkast til Stævning - Work-in-progress (seneste udgave pr. 5/2-2008) Helle Dietz

Transkript

1 LASERDISKEN Prinsensgade 38, 9000 Aalborg - Telefon Telefax [email protected] Udkast til Stævning - Work-in-progress (seneste udgave pr. 5/2-2008) Hans Kristian Pedersen Prinsensgade 29, 1 th 9000 Aalborg indstævner herved Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K til som sagsøgt at give møde for Københavns Byret, Domhuset, Nytorv 25, 1450 København K på den af retten berammede dag, tid og sted, hvor sagsøgte skal svare i sagen og medtage de dokumenter, denne vil påberåbe sig. Domstolsstyrelsen sagsøges i nærværende sag som ansvarlig for ansvarspådragende handlinger begået af: Retten i Aalborg Vestre Landsret Procesbevillingsnævnet Dorete Bager Helle Dietz Eskild Jensen Torben Geneser Peter Buhl Kristian Petersen Stig Glent-Madsen Jens Nørtved Sagen vedrører to uvarslede fogedforretninger, der blev gennemført den 29. november 2005 i sagsøgers virksomhed Laserdisken, der har butikker i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg og i Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K, og de efterfølgende retssager. Sagsøger ønsker tilkendt fuld erstatning foranlediget af sagsøgtes overtrædelser af artikel 6 og 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention (MRK). Sagsøger er indstillet på, at dette kan kræve Den Europæiske Menneskeretsdomstols afgørelse jfr. artikel 50 i MRK. Der nedlægges i den forbindelse 288 principale og 2 subsidiære påstande. De vedrører: - anerkendelse af faktiske omstændigheder - sagsøgtes ansvarsforpligtende lovovertrædelser og/eller undladelser - principielle fortolkningsspørgsmål - sagsøgers erstatningskrav - 1 -

2 Del 1: Fogedforretningerne den 29. november 2005 Om forskellen på Hans Kristian Pedersen og Laserdisken ApS Påstand 1: (eksistensen af fogedforretningerne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg den 29. november 2005 gennemførte en uvarslet fogedforretning i sagsøgers butik Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg, og at fogedretten i København simultant gennemførte en uvarslet fogedforretning i sagsøgers butik Laserdisken i Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K. Påstand 2: (bevissikring af sagsøgers regnskaber) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten under fogedforretningen i Laserdisken i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 bevissikrede regnskaber, der tilhører sagsøger, og som vedrører sagsøgers personlige virksomhed. Påstand 3: (rekvisitus en anden end sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den angivne rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede de to fogedforretninger, ikke var sagsøger, men anpartsselskabet Laserdisken ApS med cvr-nr Påstand 4: (anpartsselskabsloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anpartsselskaber i medfør af anpartsselskabeslovens 2 er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS. Påstand 5: (anvendelsen af ApS) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der i ingen af de bilag, som rekvirenterne, medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV), fremlagde sammen med de to forbuds- og bevissikringsrekvisitioner af den 11. oktober 2005, der førte til fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november 2005, er anvendt betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS. Påstand 6: (CVR-loven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, hvadenten der er tale om en fysisk person i dennes egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende eller en juridisk person i form af et anpartsselskab, og disse virksomheder tildeles et entydigt og generelt anvendeligt identifikationsnr (kaldet cvr-nr). Påstand 7: (CVR-registret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at enhver kan indhente grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, gratis på hjemmesiden ved at indtaste cvr-nr i søgefeltet på denne hjemmeside. Påstand 8: (E-handelsloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at 7 i Lov om tjenester i informationssamfundet, her

3 under visse aspekter af elektronisk handel (E-handelsloven) foreskriver, at en tjenesteyder på sin hjemmeside skal angive tjenesteyderens navn og cvr-nr. Påstand 9: (E-handelslovens anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på de bilag (bilag xx og bilag xx), rekvirenterne fremlagde sammen med forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøgers butikker den 29. november 2005, og hvor der i henhold til lovgivningen er angivet tjenesteyderens navn og cvr-nr, i intet tilfælde figurerer ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS, og at cvr-nr i intet tilfælde tilhører Laserdisken ApS. Påstand 10: (Momsbekendtgørelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at momsbekendtgørelsens 40 foreskriver, at en faktura indeholder den registrerede virksomheds registreringsnummer og navn og adresse. Påstand 11: (Momsbekendtgørelsens anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på de bilag (bilag xx og bilag xx), rekvirenterne fremlagde sammen med forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøgers butikker den 29. november 2005, der er fakturaer, korrekt er angivet den pågældende virksomheds navn og cvr-nr, og at der i navnet på disse fakturaer i intet tilfælde figurerer ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS, og at cvr-nr i intet tilfælde tilhører Laserdisken ApS. Påstand 12: (ingen undersøgelse af cvr-nr) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte undlod at anvende de instrumenter, lovgiver havde stillet til rådighed i form af anpartsselskabsloven, CVR-loven, E-handelsloven og momsbekendtgørelsen med henblik på at sikre den fornødne sammenhæng mellem rekvirenternes dokumentation og den af rekvirenterne angivne rekvisitus i de forbuds- og bevissikringsrekvisitioner, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøger i dennes butikker den 29. november Påstand 13: (ingen undersøgelse af rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte forud for fogedforretningerne mod sagsøger i dennes butikker den 29. november 2005 undlod at sikre, at fogedforretningen blev gennemført mod den angivne rekvisitus. Påstand 14: (Laserdisken ApS er et tomt selskab) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Laserdisken ApS indstillede aktiviteterne med import og salg af dvd-film i juni Påstand 15: (Laserdisken ApS var på vej til at blive likvideret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Laserdisken ApS den 29. november 2005 var på vej til at blive likvideret. Anbringender: Korrespondancen med Skat og revisor Jakob Christensen. Påstand 16: (Likvidation af Laserdisken ApS blev udsat på grund af retssagen) - 3 -

4 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsanlæggene mod Laserdisken ApS i slutningen af 2005 er årsag til, at selskabet ikke blev likvideret som planlagt. Anbringender: Korrespondancen med Skat og revisor Jakob Christensen. Påstand 17: (fogedretten informerede ikke om identiteten af rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke under fogedforretningerne den 29. november 2005 informerede sagsøger om, at rekvisitus var anpartsselskabet Laserdisken ApS - og ikke sagsøger. Påstand 18: (kendskab til, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke under fogedforretningerne den 29. november 2005 var vidende om, at rekvisitus var anpartsselskabet Laserdisken ApS - og ikke sagsøger. Anbringender: s og vidneforklaringer/erklæringer fra revisor Jakob Christensen og advokat Per Christensen. Påstand 19: (ingen rekvisition mod sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke var indgivet nogen forbuds- og bevissikringsrekvisition mod sagsøger forud for fogedforretningerne den 29. november 2005, og at der ikke på tidspunktet for fogedforretningerne den 29. november 2005 forelå en retskendelse mod sagsøger. Påstand 20: (grundlovens 72) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker med navnet Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg og Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K er gennemført i strid med Grundlovens 72. Om det problematiske ved fogedforretningens gennemførelse: Påstand 21: (afgørelse om varsel) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten efter en begæring om bevissikring uden forudgående underretning af rekvisitus på det indledende retsmøde, hvor rekvirenten forelægger sagen uden rekvisiti tilstedeværelse, i henhold til retsplejelovens 653 a, stk. 2, andet punktum, alene skal undersøge og tage stilling til, om der er en konkret risiko for, at et varsel må antages at medføre, at rekvisitus vil fjerne, tilintetgøre eller ændre det materiale, der ønskes bevissikret. Anbringende: Hvis uvarslede ransagninger gennemføres uden KONKRETE holdepunkter for, at rekvisitus vil destruere bevismateriale, er hovedreglen reelt tilsidesat af en almen antagelse om, at enhver der har mulighed for at fjerne bevismateriale, vil gøre det. Uvarslede ransagninger vil derefter være hovedreglen - i strid med lovens intentioner. Anbringende 2: Der skal ikke tages stilling til, om fogedforretningen skal gennemføres. Det skal der først tages stilling til, når rekvisitus er blevet hørt i et offentligt retsmøde, der kan holdes på stedet for fogedforretningen. Påstand 22: (Ingen undersøgelse af rekvisiti før afgørelsen om varsel) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten på det indledende retsmøde forud for fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, - 4 -

5 undlod at undersøge, om der var reel og konkret risiko for, at et varsel af rekvisitus ville medføre, at rekvisitus ville fjerne, tilintetgøre eller ændre sine varer og regnskaber. Anbringende: Fogedretten har i kendelsen den 7. december 2005 på side 2 angivet sagens karakter som begrundelse for at gennemføre fogedforretningen uden varsel. Det indebærer ikke, at der foretages en konkret vurdering af risikoen, men undtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens 653 a, stk. 2, andet punktum, gøres uden videre til hovedreglen. Samtlige bevissikringssager giver i henhold til deres karakter rekvisitus mulighed for at fjerne eller tilintetgøre genstande og dokumenter, hvis han bliver varslet. Det er ikke godt nok at henvise til sagens karakter. Det skal undersøges, om der er en konkret risiko i det konkrete tilfælde, og der skal gives en begrundelse. Der eksisterer ikke en begrundelse, og det kan kun skyldes, at der ikke er foretaget en reel vurdering. Anbringende 2: En reel vurdering af risikoen for, at rekvisitus ville bortskaffe beviser ville i sagens natur have afsløret for fogedretten, at rekvisitus var et tomt og inaktivt selskab. Det faktum, at fogedretten ikke opdagede dette, udelukker, at der blev foretaget en reel vurdering af rekvisitus. Anbringende 3: Fogedretten havde så megen tillid til sagsøger, at den ikke fandt det betænkeligt at overlade beslaglæggelsen til sagsøger. Uanset fogedretten fejltagelse om rette rekvisitus, demonstrerede fogedretten så meget tillid til sagsøger, at det ikke giver nogen mening, at fogedretten nogle timer forinden fandt det nødvendigt at gennemføre fogedforretningen uvarslet. Påstand 23: (Betingelserne for en uvarslet fogedforretning var ikke til stede) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at betingelserne for at gennemføre fogedforretningerne den 29. november 2005 uden varsel jfr. 653 a, stk. 2 ikke var opfyldt. Anbringende jfr. sagsøger: Der var ingen risiko for, at rekvisitus ville fjerne, tilintetgøre eller ændre sine varer og regnskaber. Sagsøger handlede i åbenhed uden anledning til at tro, at handlingerne var kritisable, jfr. lovens fortolkning og forliget med FDV og beslutningen om, at der ikke var brug for anpartsselskabet. Havde intet motiv til at skjule noget og gjorde det ikke. Der var offentlig adgang til de ønskede informationer på sagsøgers hjemmeside. Sagsøger udsendte nyhedsmails til alle, der ønskede det. Anbringende jfr. anpartsselskabet: Hvis Laserdisken ApS bevidst havde foretaget krænkende handlinger engang i fortiden på en sådan måde, at det var nødvendigt for selskabet at skjule beviserne for fogedretten, havde det været naturligt at likvidere selskabet så hurtigt som muligt og på den måde undgå retsforfølgelse i stedet for at bevare det tomme selskab. Uanset om rekvisitus var sagsøger eller Laserdisken ApS, havde rekvisitus ingen anledning til at skjule noget fra myndighederne og gjorde det heller ikke. Påstand 24: (intet retsmøde på stedet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november 2005 blev gennemført uden et forudgående retsmøde, hvor sagsøger med sin advokat havde mulighed for at forholde sig til anklagerne, fremlægge dokumentation og gøre anbringender gældende i et forsvar, der kunne forhindre fogedforretningernes gennemførelse. Påstand 25: (rekvisitus kan ikke forsvare sig uden at vide, at han er rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en forudsætning for, at rekvisitus kan forsvare sig mod en mod ham rettet anklage i henhold til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerets

6 konvention, er, at rekvisitus er informeret om, at anklagerne er rettet mod ham. Anbringender: Uanset hvad jeg måtte have sagt til fogedretten under fogedforretningen i Prinsensgade 38 den 29. november 2005, kan det ikke med rette betegnes som et forsvar for rekvisitus, idet jeg ikke blev informeret om, at rekvisitus var Laserdisken ApS. Hvad jeg måtte have udtalt har været på egne vegne - ikke på vegne af Laserdisken ApS. Påstand 26: (rekvisitus afgav ikke forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvisitus ikke afgav forklaring under fogedforretningen i Prinsensagde 38, Aalborg, den 29. november Anbringender: Det siger sig selv, at rekvisitus ikke kan afgive forklaring uden at vide, at han er rekvisitus. Ingen repræsentant for Laserdisken ApS kan derfor på vegne af Laserdisken ApS afgive forklaring uden forinden at være informeret om, at der er tale om anklager, der er rettet mod Laserdisken ApS. Påstand 27: (sagsøger afgav ikke forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke afgav forklaring under fogedforretningen i Prinsensagde 38, Aalborg, den 29. november Anbringender: Der var på intet tidspunkt tale om, at Dorete Bager informerede mig om, at jeg ikke havde pligt til at udtale mig. Hun spurgte mig heller ikke, om jeg ville udtale mig alligevel, og hun adviserede mig derfor heller ikke om, at jeg havde pligt til at tale sandt, hvis jeg valgte at udtale mig. I henhold til Bernhard Gomards Civilprocessen indebærer en partsafhøring eller en partsforklaring, at parten formanes til at tale sandhed. Det skete på intet tidspunkt den 29. november Al dialog foregik som en diskussion. Jeg protesterede mod fogedforretningens gennemførelse fra først til sidst, og jeg argumenterede løbende med Dorete Bager, men der var på intet tidspunkt tale om, at jeg afgav forklaring. Påstand 28: (ikke adgang til kontradiktion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen den 29. november 2005 i Prinsensgade 38, Aalborg, afviste at forholde sig til sagsøgers indsigelser og sagsøgers dokumentation med den begrundelse, at sagsøger ville få lejlighed til at forklare sig og fremlægge bilag i den efterfølgende justifikationssag, og at hun havde lovet Lars Segato (rekvirenternes advokat) at gennemføre fogedforretningen. Supplerende forklaring: Hun fortalte, at hun havde lovet Lars Segato at gennemføre fogedforretningen, og intet kunne få hende til at ændre dette. Subsidiært til påstand 28: (ikke adgang til kontradiktion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningerne den 29. november 2005 afviste at forholde sig til sagsøgers indsigelser og sagsøgers dokumentation. Anbringende: Fogedretten besluttede reelt at gennemføre fogedforretningen allerede på det indledende retsmøde, hvor kun rekvirenterne var repræsenteret. Se herom side 146 i kommenteret MRK. Bevisførelse i form af forklaringer fra HK og Per Christensen. Påstand 29: (manglende tilstedeværelse af sagsøgers advokat) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker blev gennemført uden deltagelse af sagsøgers advokat

7 Påstand 30: (protest mod fogedforretningen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved oplæsning af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention protesterede mod fogedforretningernes gennemførelse. Påstand 31: (intet retsmøde senere) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager afslog sagsøgers advokat Anders Hjulmands anmodning om at få sagen udsat med henblik på afholdelse af et retsmøde i byretten på et tidspunkt, hvor advokat Anders Hjulmand kunne være til stede og forholde sig til anklagerne. Påstand 32: (manglende tilbud om at få beskikket en advokat) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten undlod at informere sagsøger om muligheden for at få beskikket en advokat, selvom sagsøgers advokat Anders Hjulmand havde meddelt, at han ikke uden varsel kunne bistå sagsøger under fogedforretningen i Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg den 29. november Påstand 33: (ingen information om adgang til at kære fogedrettens afgørelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten under fogedforretningerne den 29. november 2005 undlod at informere sagsøger om adgangen til at kære fogedrettens afgørelser jfr. retsplejelovens 653 a, stk. 8. Påstand 34: (kendskab til adgang til kære) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger først fik kendskab til adgangen til at kære fogedrettens afgørelser under samtale med sagsøgers advokat Per Christensen efter fogedforretningernes afslutning den 29. november Påstand 35: (udleverede ikke regnskabsmateriale frivilligt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke frivilligt udleverede materiale af nogen art til hverken rekvirenterne eller til fogedretten under fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Dorete Bager indledte besøget i butikken med at beordre alle væk fra deres pc. Umiddelbart derefter meddelte hun mig, at hun havde truffet beslutning om at gennemføre en bevissikring. Mine forsøg på protester blev affærdiget, og hun gjorde det på et tidligt tidspunkt klart, at uanset hvad jeg sagde eller gjorde, ville hun ikke ændre på sin beslutning. Derefter hjalp jeg hende med at indhente de ønskede oplysninger, dvs. i praksis hjalp jeg advokat Lars Segato, idet han i praksis stod for bevissikringen på den måde, at det var ham, der bestemte, hvad der skulle bevissikres. Jeg bemærkede ikke, om jeg gav materialet til ham eller Dorete Bager, idet jeg havde den opfattelse, at han under alle omstændigheder fik udleveret materialet. Det var først under min senere samtale med advokat Per Christensen, at jeg blev informeret om, at materialet var i fogedrettens besiddelse - bortset fra de lagerlister, jeg havde givet Lars Segato. Henvis til mail til Per Christensen af den 8. december 2005: Fanden tage mig, om FDV skal have adgang til noget som helst af mit regnskabsmateriale. Der er forskel på at være uenig og at gøre fysisk modstand. Jeg gjorde ikke fysisk modstand, men det bør ikke udlægges som om, at jeg udleverede det bevissikrede materiale frivilligt. Det er urimeligt, at demokratisk respekt for rettens afgørelse - selvom man er uenig - udlægges som enighed eller som om, at man gør det påtvungne frivilligt

8 Hvis det bliver retspraksis, tvinges rekvisitus i fremtiden til at gøre fysisk modstand for at undgå at blive påduttet at have handlet frivilligt, og det kan man ikke være tjent med i et retssamfund, hvor man ønsker, at der skal være respekt for rettens afgørelser. Påstand 36: (Ingen sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte jfr. kendelserne i sagen for fogedretten i Aalborg, sag nr. FS /2005, og i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , ikke i henhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention har foranstaltet effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse af rekvirenternes misbrug af oplysninger om sagsøgers leverandører,. Anbringender: Det følger af Menneskeretskonventionen jfr. lovforslagets side 47, at der skal være sådanne retssikkerhedsgarantier, for at bevissikringen er i overensstemmelse med konventionen. Foreningen af Danske Videogramdistributører har tidligere udøvet pression mod sagsøgers leverandører med henblik på at få dem til at indstille leverancerne til sagsøger, og sagsøger gjorde under fogedforretningen opmærksom på risikoen for, at sagsøger ville gøre det samme. Hertil svarede retsassessor Dorete Bager blot: Det tror jeg ikke, at de vil gøre. Det ses ikke af Vestre Landsrets kendelse, at Menneskeretskonventionens krav er iagttaget. Påstand 37: (I strid med kke nødvendigt at udlevere leverandør-navne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udlevering af oplysninger om sagsøgers leverandører jfr. kendelserne i sagen for fogedretten i Aalborg, sag nr. FS /2005, og i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , strider mod proportionalitetsprincippet jfr. artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention eller mod EU-retten. Anbringender: Kendskab til sagsøgers leverandører har ingen betydning for rekvirenternes beskyttelse af deres rettigheder. Det erindres, at der er tale om lovligt udgivne filmværker, hvortil rettighedshaverne har modtaget deres betaling, og at det ikke er i strid med rekvirenternes rettigheder at sælge sådanne værkseksemplarer til virksomheder eller borgere i EU. I værste fald kan videresalg indenfor EU eventuelt udgøre en krænkelse af rekvirenternes rettigheder, men i intet tilfælde kan en amerikansk leverandørs salg til en europæisk borger af et lovligt udgivet eksemplar udgøre en krænkelse. Henvis til EF-domstolens dom i sag C-244/00 (Van Doren), og henvis til min mail til Per Christensen den 1. december Om de påståede krænkelser: Påstand 38: (forskel på import og krænkelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er muligt at importere udgivne dvd-film fra lande udenfor EØS-området uden at krænke de ophavsretlige rettigheder hos medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. (se også afsnit 2, påstand 18) Anbringender: 1) Det kan ikke udelukkes, at advokat Johan Schlüters og Mogens Koktvedgårds fortolkning til Kulturudvalget er rigtig, og at rekvirenterne ikke i henhold til denne fortolkning har ønsket at forbyde parallelimport, eller 2) der kan være tale om, at rekvirenterne har givet tilladelse, eller 3) der kan være tale om film, som rekvirenterne ikke har rettigheder til eller 4) et forbud kan være udstedt i strid med konkurrencereglerne og dermed være ugyldigt. Påstand 39: ( 19, stk. 1 skyldes infosoc-direktivet) - 8 -

9 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ændringen i ophavsretslovens 19, stk. 1 af 22. december 2002 skyldes en implementering af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 (infosoc-direktivet). Påstand 40: (en gennemførelse må ikke stride mod Traktaten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at et EU-direktiv skal gennemføres på en sådan måde, at gennemførelsesbestemmelsen ikke strider mod direkte anvendelige bestemmelser i EF-traktaten. Påstand 41: (Traktaten har højere rang end et direktiv) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at direkte anvendelige bestemmelser i EF-traktaten har højere rang end de enkelte artikler i et direktiv. Påstand 42: (Konkurrencereglerne er direkte anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Konkurrencereglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82 er direkte anvendelige bestemmelser. Påstand 43: (gennemførelsen skal være i overensstemmelse med art. 81 og 82) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ophavsretslovens 19, stk. 1 skal anvendes i overensstemmelse med konkurrencereglerne i artikel 81 og 82. Påstand 44: (proportionalitetsprincippet, artikel 5) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Fællesskabet i medfør af artikel 5 kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå EF-traktatens mål. Påstand 45: (det af kulturministeriet angivne formål) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kulturministeriet i et notat af den 29. oktober 2002 forklarede, at formålet med loven er at give europæiske ophavsmænd mulighed for at udgive deres værker i tredjelande til særligt lave priser og samtidig forhindre, at disse særligt billige udgivelser konkurrerer med hjemmemarkedets udgivelser. Påstand 46: (det af Mogens Koktvedgård angivne formål) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at professor Mogens Koktvedgaard på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november 2002 forklarede, at formålet med loven er at give europæiske ophavsmænd mulighed for at udgive deres værker i tredjelande til særligt lave priser og samtidig forhindre, at disse særligt billige udgivelser konkurrerer med hjemmemarkedets udgivelser. Påstand 47: (international konsumption anerkender ikke et forbud) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at international konsumption af spredningsretten er til hinder for, at en ophavsmands forbud mod parallelimport har retsvirkning. Påstand 48: (reginal konsumption som løsning på det angivne problem) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en gennemførelse af regional konsumption i den fortolkning, at en ophavsmands forbud mod parallelimport får retsvirkning, er en ændring i forhold til international konsumption på den måde, at ophavsmanden tildeles den ønske

10 de ret til at forhindre uønsket parallelimport af særligt billige udgivelser fra tredjelande. Påstand 49: (Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at advokat Johan Schlüters fortolkning for Kulturudvalget af den 29. oktober 2002 opfylder de af kulturministeriet og professor Mogens Koktvedgaard angivne mål. Påstand 50: (Mario Montis opfattelse af ophavsret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Mario Monti i en tale i Stockholm den 11. juni 2001 i egenskab af EU-kommissær for konkurrence afviste, at konkurrencereglerne tillader, at ophavsret kan misbruges som røgslør til at tage kunstigt høje priser eller til at fratage forbrugerne et frit valg. Påstand 51: (Johan Schlüters fortolkning forbindrer misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelse af ophavsretsloven i advokat Johan Schlüters fortolkning jfr. dennes skrivelse til Kulturudvalget af den 29. oktober 2002 kan angribes med konkurrencereglerne i tilfælde af misbrug. Påstand 52: (fogedrettens fortolkning giver mulighed for misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelse af ophavsretsloven i fogedrettens fortolkning jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 ikke kan angribes med konkurrencereglerne i tilfælde af misbrug. Anbringende: Multinationale rettighedshavere kan via passivitet kontrollere EU-markedet og i den forbindelse opretholde kunstigt høje priser og afskære forbrugerne fra et frit valg. Påstand 53: (fogedrettens fortolkning gør det vanskelige for ophavsmænd i tredjelande) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelsen af ophavsretsloven i fogedrettens fortolkning jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 gør det mere vanskeligt for ophavsmænd i landene udenfor EØS-området at få afsat deres varer i EU, idet omsætning af deres varer i EU ifølge fogedretten kræver deres aktive medvirken i form af udstedelse af positive tilladelser til alle aktører på markedet, hvorimod de tidligere kunne lade markedskræfterne sikre, at deres udgivelser udbydes til salg, hvor der måtte opstå et behov for dem. Anbringende: Nævn Mari Kornhauser og The Aboriginal som eksempler på ophavsmænd, der får det vanskeligere. Forklar om den usynlige hånd og Adam Smith og fordelene ved frie markedskræfter. Påstand 54: (ikke noget formål i EF-traktaten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke i EF-traktaten er angivet som formål at gøre det mere vanskeligt (i form af større administrative byrder) for ophavsmænd udenfor EØS-området at få afsat eksemplarer af deres værker på EU-markedet. Påstand 55: (fogedrettens fortolkning virker ikke) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedrettens fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1 jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 ikke forhindrer parallelimport i strid med de FDVs medlemmers ophavsretlige rettigheder

11 Anbringende: Fogedretten tager ikke hensyn til, at rettigheder overdrages. For så vidt som rekvirenterne i omtalte sager er selskaber, der opkøber rettigheder til internationale film, beskyttes de netop ikke mod uønsket parallelimport, hvis sagsøger forinden overdragelsen har indhentet samtykke eller fået bekræftet, at der ikke findes en dansk rettighedshaver. Sagsøger vil således importere i god tro og i overensstemmelse med fogedrettens vejledning, men den danske rettighedshavers rettigheder vil være krænket. Den relevante information er, at der findes en dansk rettighedshaver, og at denne ønsker at forbyde parallelimport, jfr. advokat Johan Schlüters fortolkning til Kulturudvalget. Det kan illustreres med eksemplet A Better Tomorrow fra Korea. Påstand 56: (strid med proportionalitetsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedrettens fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1 jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007, hvorved det tilpligtes den, der ønsker at sprede et udgivet eksemplar af et værk ved salg, forinden at indhente samtykke dertil hos rettighedshaveren, er i strid med proportionalitetsprincippet. Anbringende: Fogedretten pålægger rettighedshaverne i tredjelande urimelige byrder som adgangskrav til det danske marked, når de skal informere rekvisitus - og samtlige andre videoforhandlere, der kunne tænkes at købe deres varer - om rettighedsforholdene i Danmark, alene fordi fogedretten vil undgå at pålægge de nationale rettighedshavere at informere om, hvad de ønsker at forbyde. Det er langt lettere for de danske rettighedshavere at meddele, hvad de ønsker at forbyde (f.eks. via en hjemmeside), end det er for rettighedshaverne i tredjelande at finde og meddele potentielle kunder om, hvad de må importere uden at risikere konflikt med de danske rettighedshavere. Dette misforhold af pligt til at agere skal ses i forhold til, at det er de danske rettighedshaveres rettigheder, der skal beskyttes. Dels er opgaven for de danske rettighedshavere mindre, dels er det rimeligt, at det er dem, hvis nye og særlige rettigheder, der skal beskyttes, skal agere for at opnå den særlige beskyttelse. Det skal ses i forhold til, at fogedrettens løsning ikke bibringer nogen form for sikkerhed for, at målet nås, mens måles med sikkerhed nås med en positiv viden om rekvirenternes rettigheder. Fogedrettens løsning inderholder megen skrig, men kun lidt uld - der er ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem indsatsen og resultatet. Påstand 57: (kommissionens fortolkning for EF-domstolen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Kommissionen under retssagen ved EF-domstolen i sag C-479/04 om gyldigheden af infosoc-direktivets artikel 4 i dets indlægs præmis 12 med formuleringen Udgangspunktet er således, at ophavsmanden kan modsætte sig enhver spredning af hans værker støttede advokat Johan Schlüters fortolkning jfr. hans skrivelse til Kulturudvalget af den 29. oktober Påstand 58: (Der er forskel på en eksistens eneret og dens udøvelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke kan udelukkes, at EF-domstolens accept af gyldigheden af artikel 4 i infosoc-direktivet i dommen i sag C-479/04 den 12. september 2006 skyldes den af EF-domstolen opstillede sondring mellem rettighedernes eksistens og deres udøvelse. Anbringende: Der er forskel på en rettigheds eksistens og dens udøvelse. Ifølge EU- Karnov, 1993, side 611: Rettighedernes eksistens berøres således ikke af forbudene i art. 30 og art 85/86, mens deres udøvelse kan begrænses

12 I praksis betyder det, at retten til at forbyde parallelimport ikke anfægtes, dvs. gyldigheden af ophavsretslovens 19, stk. 1 (i den fortolkning) ikke anfægtes, men at denne ret skal udøves i overensstemmelse med konkurrencereglerne, hvilket medfører, at en udøvelse, der ikke er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, jfr. Mario Montis tale, kan rammes af konkurrencereglernes forbud. Påstand 59: (konklusion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg, Vestre Landsret, Københavns Byret og Østre Landsret uden nærmere undersøgelse har taget udgangspunkt i en fortolkning af ophavsretsloven, der er i strid med den fortolkning, der blev forklaret Kulturudvalget af advokat Johan Schlüter forud for lovens vedtagelse dels i skrivelse af den 29. oktober 2002 og dels mundtligt under ekspertmøde den 13. november 2002, og som går videre end lovens formål, og som er i strid med Kommissionens fortolkning, og som gør det umuligt at anvende EF-traktatens konkurrenceregler i tilfælde af misbrug. Påstand 60: ( 653, stk. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om bevissikring den 29. november 2005 i sagsøgers butikker skulle være nægtet, fordi det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sagsøgers import udgjorde en ophavsretlig krænkelse af rekvirenternes rettigheder. Anbringende: I lighed med 642, nr. 1 (påstand 75). Anbringende: Det kan ikke udelukkes, at advokat Johan Schlüters oprindelige fortolkning er den rigtige fortolkning. Om bevissikring og erstatningsansvar Påstand 61: (MRK 8 og culpa) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en bevissikring ikke skal gennemføres efter anmodning fra rettighedshaveren, alene fordi det er sandsynliggjort, at rekvisitus har begået eller vil begå en krænkelse af rettighedshaverens immaterialret jfr. retsplejelovens 653, stk. 1, idet det følger af proportionalitetsprincippet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention, at krænkelsen tillige skal være ansvarspådragende. Anbringende: Det er som udgangspunkt ikke forudsat, at en krænkelse jfr. 653, stk. 1 skal være ansvarspådragende. Det er imidlertid i strid med proportionalprincippet, der er grundlaget for, at en bevissikring er i overensstemmelse med MRK 8. Bevissikringen skal have et formål. En bevissikring har ikke noget formål, medmindre der er handlet culpøst, så det bevissikrede materiale kan danne grundlag for et erstatningskrav. Påstanden fordrer en nærmere undersøgelse af udstrækningen af 653, stk. 1 i forhold til MRK 8. Påstand 62: (advokat Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger handlede i overensstemmelse med den fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1, som advokat Johan Schlüter på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører meddelte Kulturudvalget i skrivelsen af den 29. oktober 2002 og mundtligt gav udtryk for på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Påstand 63: (Torben Steffensens løfte)

13 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Foreningen af Danske Videogramdistributører (rekvirenterne) i strid med løftet den 6. februar 2003 ikke meddelte sagsøger, at andre medlemmer end Scanbox Entertainment A/S og SF Film & Video A/S ønskede at forbyde parallelimport. Påstand 64: (Brevet af den 12. februar 2003) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at alle medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører den 12. februar 2003 blev informeret om sagsøgers opfattelse af lovgivningen og samtidig blev informeret om, at sagsøger betingelsesløst anerkendte at ville respektere de enkelte medlemmers forbud mod parallelimport. Påstand 65: (Ophavsretslovens 54) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det i medfør af ophavsretslovens 54 ikke er culpøst at antage, at der er en sammenhæng mellem de titler, der udgives af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører, og de titler, medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører har rettigheder til, således at løftet til medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører i sagsøgers skrivelse af den 12. februar 2003 med følgende ordlyd Hvis et medlem af FDV generelt ønsker at forbyde videresalg af parallelimporterede titler, hvortil det har danske distributionsrettigheder, vil jeg på eget initiativ og efter bedste evne registrere medlemmets DVD-rettighedsbibliotek og afstå fra at parallelimportere disse titler, så jeg på den måde undgår at krænke medlemmets rettigheder i sammenhæng med de konkrete undersøgelser af udgivne dvd-plader og biografernes repertoire må anses for at være opfyldt på en måde, der ikke krænker medlemmernes rettigheder i henhold til ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 66: (Ingen protester mod den antagelse eller krav om stramninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at intet medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører forud for fogedforretningerne i sagsøger butikker den 29. november 2005 har meddelt indvendinger mod den i sagsøgers fremsendte skrivelse af den 12. februar 2003 angivne fremgangsmåde til overholdelse af medlemmets rettigheder. Påstand 67: (svar på henvendelsen den 12. februar 2002) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kun Scanbox Entertainment A/S og SF Film & Video A/S forbød parallelimport som svar på sagsøgers henvendelse den 12. februar Påstand 68: (de afgivne løfter) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke havde grundlag for at antage, at sagsøger ikke levede op til de løfter, sagsøger havde afgivet til medlemmerne af FDV og FDVs advokater den 27. december 2002, den 7. januar 2003 og den 12. februar Anbringende: Havde indgået forlig med videobranchen for at undgå stridigheder i fremtiden. Afviklede Laserdisken ApS på grund et manglende behov for et beskyttende selskab med begrænset ansvar i en verden uden konflikt med videobranchen = forventede tydeligvis ikke en ny konflikt med videobranchen. Meddelte offentligt lagersituationen og oprindelsen på alle film på sagsøgers hjemmesde vel vidende, at videobranchen overvåger Laserdisken. Den detaljerede offentliggørelse af parallelimporten giver ingen mening, hvis sagsøger parallelimporten foretages i strid med et meddelt forbud. Foretog betydelige investeringer i et overvågningssystem, der skulle sikre en import, der ikke var

14 i strid med meddelte forbud. Ingen fortilfælde, hvor jeg ikke har været ærligt uenig med den danske videobranche. Var tydeligvis interesseret i en fredsaftale med videobranchen, mens spørgsmålene om lovens gyldighed og fortolkning blev prøvet i separate retssager. Påstand 69: (FDV havde opnået det samme ved at svare på brevet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører kunne have opnået samme beskyttelse mod parallelimport ved at besvare sagsøgers skrivelser af den 12. februar 2003 som ved at begære fogedforbud nedlagt mod Laserdisken ApS og sagsøger. Anbringende: Faktuelt har FDV ikke opnået noget med fogedforbuddene som FDV ikke kunne have opnået ved at besvare brevene. Sagsøger undgår fortsat parallelimport ved brug af de i 2003 indførte foranstaltninger og i henhold til det afgivne løfte. Hverken fogedforbuddet mod Laserdisken ApS i december 2005 eller fogedforbuddet mod sagsøger i år 2007 har medført ændringer i sagsøgers adfærd. FDV har ikke af den grund anmeldt sagsøger for at overtræde fogedforbuddet, men har tværtimod i proceserklæring i kæreduplikken til Vestre Landsret den 10. september 2007 anerkendt, at der ikke hos sagsøger er konstateret parallelimport siden den 29. november 2005, hvor medlemmerne for første gang meddelte ønsket om forbud mod parallelimport. Påstand 70: (Sagsøgte har ikke vurderet sagsøgers foranstaltninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte hverken forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 eller under fogedforretningerne den 29. november 2005 eller i retssagerne efter fogedforretningerne den 29. november 2005 indtil nærværende stævning hverken har iagttaget eller vurderet de foranstaltninger, sagsøger har foretaget for at importere film fra lande udenfor EØS-området uden at krænke de rettigheder, der indehaves af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. Påstand 71: (Sagsøgte har hverken iagttaget eller vurderet Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte hverken forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 eller under fogedforretningerne den 29. november 2005 eller i retssagerne efter fogedforretningerne den 29. november 2005 indtil nærværende stævning hverken har iagttaget eller vurderet den fortolkning af ophavsretsloven, som advokat Johan Schlüter advokerede for i dennes skrivelse af den 29. oktober 2002 til Kulturudvalget og på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Påstand 72: (ikke culpøst at følge advokat Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke handlede culpøst i forhold til Foreningen af Danske Videogramdistributører ved at agere i henhold til den fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1, som advokat Johan Schlüter på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører meddelte Kulturudvalget i skrivelsen af den 29. oktober 2002 og mundtligt gav udtryk for på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Anbringende: Rekvirenterne kan ikke med rimelighed påstå, at rekvisitus har handlet culpøst ved at følge den fortolkning, som rekvirenternes egen advokat havde gjort sig til talsmand for overfor Kulturudvalget under lovforslagets behandling og ved at agere i tillid til, at rekvirenternes advokat Torben Steffensen meddelte, hvis andre end SF Film og Scanbox ønskede at forbyde parallelimport. Påstand 73: (tabsbegrænsningspligt)

15 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en undersøgelse af sagsøgers regnskaber ikke er nødvendige for at behandle et eventuelt erstatningskrav fra Foreningen af Danske Videogramdistributører. Anbringende: Rekvirenterne har en tabsbegrænsningspligt. Det tab, som er påstået af rekvirenterne, hvis rekvisitus handlinger anses for at være erstatningspådragende, kunne være undgået, hvis rekvirenterne havde svaret på sagsøgers brev og meddelt forbud. Det samlede erstatningskrav ville under hensyn til rekvirenternes tabsbegrænsningspligt ikke overstige omkostningerne ved at besvare sagsøgers brev. Om beslaglæggelsen Påstand 74: (forbud mod videresalg) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 og dommerfuldmægtig Elmir Tartic under fogedforretningen i sagsøgers butik i Sankt Peders Stræde 49, København, forbød sagsøger og dennes medarbejdere at sælge dvd-film, der er importeret fra lande udenfor EØS-området, og hvortil medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske distributionsrettigheder. Påstand 75: (forbud mod returnering) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 forbød sagsøger at returnere de dvd-film, som allerede var parallelimporteret fra lande udenfor EØS-området, til leverandørerne. Påstand 76: (forbud mod returnering mangler et retsgrund) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke var lovhjemmel til at forbyde sagsøger at returnere de allerede parallelimporterede lovligt udgivne eksemplarer af dvd-film til sagsøgers leverandører under fogedforretningerne den 29. november Anbringende: Lovens ordlyd samt Kulturministeriets notits af den 29. oktober 2002 samt proportionalitetshensyn jfr. retsplejelovens 653, stk. 4. Samt selvfølgelig det forhold, at rekvirenterne ikke havde indgivet skriftlig anmodning herom jfr. 653 a og lovbemærkningernes side 54. Påstand 77: (beslaglæggelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgers film, der den 29. november 2005 var importeret fra lande udenfor EØS-området, og hvortil medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske distributionsrettigheder, blev beslaglagt af retsassessor Dorete Bager. Anbringende: Resultat af rekvirenternes anmodning jfr. 645 og 653 b. Omtalt af både pressen og af rekvirenterne selv som beslaglæggelse. Se også Per Christensens e- mail. Sagsøger mistede råderetten, selvom han selv forestod opbevaringen. Anbringende: Henvis til samtlige skrivelser vedrørende frigivelse af de beslaglagte film, hvilket understreger, at det var min opfattelse, at filmene var beslaglagt - en opfattelse, som fogedretten ALDRIG har afvist. Anbringende: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg ikke har bestridt, at sagsøgers film blev beslaglagt (det har betydning, at fogedretten har været fuldt ud vidende om, at sagsøger har haft den opfattelse, at filmene var beslaglagt, og at

16 sagsøger derfor ikke har turdet råde over dem. Det har betydning for erstatningskravet - hvem kunne have forhindret tabet). Følgende bilag dokumenterer, at filmene er beslaglagt: - Johan Schlüters svarskrift af 24. januar 2006, side 9, -... forligstilbuddet, hans brev til byretten september 2006 og andet. - Per Christensens af den 2. december 2006 om beslaglæggelsen HKNs brev af den 25/9 HKs brev af den 1/10 (check lige formuleringen) Påstand 78: (Ikke angivet et formål med beslaglæggelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke på noget tidspunkt har angivet et formål med beslaglæggelsen af sagsøgers film under fogedforretningen den 29. november Påstand 79: (aftale om den praktiske gennemførelse af rettens afgørelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det på et senere tidspunkt den 29. november efter at retsassessor Dorete Bager havde forbudt sagsøger at returnere de importerede film til sine leverandører - blev aftalt mellem retssassesor Dorete Bager og sagsøger, at sagsøger selv forestod den praktiske gennemførelse af beslaglæggelsen på den måde, at retsassessor Dorete Bager de facto udpegede sagsøger til at fjerne de beslaglagte film fra butikkernes hylder og opbevare dem jfr. 653 b, stk 4 et andet sted. Påstand 80: (manglende vejledning om konsekvensen af at hjælpe retten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retssassessor Dorete Bager undlod at informere sagsøger om, at accept af at forestå den praktiske gennemførelse af beslaglæggelsen af retten ville blive betragtet som et afkald på retten til at kære beslaglæggelsen. Påstand 81: (juridisk bistand) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers advokat Anders Hjulmand ikke blev kontaktet i forbindelse med retsassessor Dorete Bagers og dommerfuldmægtig Elmir Tartics forbud mod salg af film, hvortil Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske distributionsrettigheder, ej heller i forbindelse med retsassessor Dorete Bagers forbud mod at returnere disse film til leverandørerne, og ej heller i forbindelse med sagsøgers accept af selv at forestå beslaglæggelsen af filmene. Påstand 82: (ingen afkald på kære) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke på noget tidspunkt under fogedforretningerne den 29. november 2005 gav afkald på kære af henholdsvis forbud, bevissikring eller beslaglæggelse. Anbringende: Det er en forudsætning for at kunne give afkald på kære, at rekvisitus er vidende om, at han er rekvisitus. Jeg blev på intet tidspunkt informeret om, at sagerne var rettet mod Laserdisken ApS og var derfor i sagens natur ude af stand til at give afkald på kære på vegne af Laserdisken ApS. Jeg har ikke personligt erkendt at have foretaget mig noget ulovligt. Jeg protesterede vedvarende mod alt, hvad der blev foretaget under fogedforretningen, hvor jeg ikke engang blev informeret om muligheden for at kære. Det er et problem, at retsmødet ikke var offentligt, og at jeg ikke var bistået af en advokat. Nu kan hverken min advokat eller

17 journalist Lars Borberg bevidne, at jeg protesterede mod beslaglæggelsen under fogedforretningen. De kan kun bevidne, at jeg umiddelbart efter fogedforretninen fortalte dem, at jeg havde protesteret, og at Dorete Bager beslaglagde filmene alligevel. Per Christensen og Lars Borberg er også afskåret fra at bevidne, at det var mod slutningen af fogedforretningen, at den praktiske håndtering af beslaglæggelsen skulle gennemføres, og at det først var i den forbindelse, at Dorete Bager foreslog, at jeg selv sørgede for at fjerne de beslaglagte film fra hylderne. De kan kun bevidne, at jeg efterfølgende gjorde mig morsom på hendes bekostning, fordi hun ikke havde nogen mulighed for at vide, hvilke film, der var omfattet af beslaglæggelsen, og hvilke der ikke var, og derfor stod i en umulig situation, medmindre jeg hjalp hende. Anbringende jfr. 65: Henvis til samtlige skrivelser vedrørende frigivelse af de beslaglagte film, hvilket understreger, at jeg fortsat kæmpede for deres frigivelse. Subsidiært til påstand 82: (aftaleloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Aftalelovens kapitel III er til hinder for, at sagsøgers afkald på kære af rettens afgørelse om fogedforbud, bevissikring og beslaglæggelse ikke er bindende for sagsøger. Anbringende: Hvis retten ikke giver sagsøger medhold i den principale påstand, er der tale om, at sagsøger har givet afkald på kære uden at være vidende om det, og uden at han i den forbindelse har haft adgang til rådgivning af advokat, og uden at fogedretten har vejledt sagsøger i henhold til retsplejelovens 500, stk. 1. Afkald på kære er i givet fald sket under en ulovlig ransagning, og uden at der på tidspunktet forelå en fra rekvirenterne skriftlig anmodning om hhv. fogedforbud, bevissikring eller beslaglæggelse af film, der tilhører sagsøger. Der er masser af dokumentation for, at sagsøger kærede afgørelserne - ikke mindst beslaglæggelsen. Det bør ikke komme sagsøger til skade, at hans muligheder for at modbevise, hvad retten påstår er aftalt, er forringet af, at fogedforretningen i strid med MRK er gennemført uden offentlig adgang og uden deltagelse af advokat. Om fogedforretninger og de grundlæggende rettigheder Påstand 83: (menneskeretskonventionens artikel 6) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en beslutning om at gennemføre en fogedforretning, hvorunder der nedlægges forbud mod salg af rekvisiti ejendele, hvorunder rekvisiti regnskaber bevissikres, og hvorunder rekvisiti ejendele beslaglægges, er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Påstand 84: (menneskeretskonventionens artikel 6) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, den 29. november 2005 er gennemført i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Påstand 85: (menneskeretskonventionens artikel 8) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at bevissikringerne mod sagsøger i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, den 29. november 2005 udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder jfr. Menneskeretskonventionens art. 8. Anbringende: Legalitetskravet er ikke opfyldt, idet bevissikringen er gennemført uden

18 en retskendelse (i tillæg til påstand 20 om overtrædelse af Grundlovens 72). Påstand 86: (beslaglæggelsen savner retsgrundlag) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bagers forbud mod sagsøgers returnering af de af sagsøger lovligt indkøbte film savner et gyldigt retligt formål og et gyldigt retsgrundlag. Anbringende: Udover at sagsøger slet ikke var omfattet af bevissikringsrekvisitionen og rekvirenternes anmodning om beslaglæggelse, gøres det gældende, at der er tale om lovligt udgivne film, hvortil rettighedshaverne har fået den ønskede betaling, at forbuddet mod returnering ikke tjener noget bevissikringsmæssigt formål, at en returnering heller ikke i den skærpede fortolkning udgør en krænkelse af rekvirentens rettigheder, idet forbuddet omfatter spredning til almenheden, under hvilket begreb returnering til leverandørerne ikke kan siges at hører ind under, jfr. kulturministeriets notat af 29. oktober 2002 (selve importen er lovlig). Returnering til leverandørerne kunne umuligt krænke nogens rettigheder. Påstand 87: (ophavsretslovens tvivlsomme gyldighed) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på tidspunktet for fogedforretningernes gennemførelse den 29. november 2005 var juridisk tvivl om gyldigheden af ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 88: (bestemmelser af tvivlsom gyldighed) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke yder bistand til håndhævelse af rettigheder, der baseres på en lov af tvivlsom gyldighed. Anbringende: Retsplejelovens 642 og 653 forudsætter, at det skal være godtgjort eller sandsynliggjort med en vis grad af sikkerhed, at rekvirenternes rettigheder er krænket. Dette krav kan ikke være opfyldt i og med, at der er en af Østre Landsret konstateret tvivl om, at de pågældende rettigheder eksisterer. Påstand 89: (en tvivlsom fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke tilkommer fogedretten at træffe principielle afgørelser om lovfortolkning, og at fogedretten afholder sig fra at yde bistand til håndhævelse af rettigheder, der baseres på en tvivlsom fortolkning af lovgivningen. Anbringender: Fogedretten kan ikke anvendes som smutvej til at gennemføre ændringer i retspraksis eller til at etablere en ny fortolkning af en given lovgivning. Rekvirenter, der ønsker at håndhæve rettigheder baseret på en ny fortolkning, må forinden gennemføre en almindelig retssag med henblik på at fastslå et gyldigt retsgrundlag for den nye fortolkning. Først derefter kan fogedretten anvendes til at håndhæve nye rettigheder. Påstand 90: ( 642, nr. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 1, fordi det hverken var godtgjort eller sandsynliggjort, at de handlinger, der søgtes forbudt, stred mod rekvirenternes ret. Anbringende 1: Forbud var rekvireret på baggrund af en lovfortolkning, der står i direkte modsætning til rekvirenternes egen lovfortolkning overfor Kulturudvalget under lovforslagets behandling. Der er ikke etableret en retspraksis med en anden fortolkning. Anbringende 2: Der var en anerkendt tvivl om lovens gyldighed. Ingen kunne på tids

19 punktet foregribe EF-domstolens afgørelse. Retten kunne evt. have udsat sagen jfr. retsplejelovens 502, stk. 1. Anbringende 3: Rekvisitus handlede i god tro og i åbenhed og havde positivt meddelt rekvirenterne, at deres rettigheder - trods den tvivlsomme gyldighed - ville blive respekteret. Påstand 91: ( 642, nr. 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 2, fordi rekvisitus på det tidspunkt havde indstillet alle aktiviteter vedrørende import og salg i 1 år og 103 dage og var under likvidation, hvorefter det ikke kunne antages, at rekvisitus havde til hensigt at foretage de handlinger, der søgtes forbudt. Påstand 92: ( 642, nr. 3) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 3, fordi rekvirenterne på det tidspunkt havde været vidende om rekvisiti handlinger i to år og 241 dage. Anbringende: Med henvisning til ØLK af 20. januar 2006, 20. afd. nr. B gøres det gældende, at når bortses fra rekvirentens forsømmelse, kunne sagen have være afsluttet ved almindelig rettergang, hvilket rekvirenten må bære risikoen for. Se også bilag jfr. U Ø (der var forløbet ca. 1,5 år) NOTE: Der henvistes til bet. 1107/1987, side 93, og FT , tillæg A, sp. 274, og 293. Påstand 93: ( 500, stk. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager ikke informerede og vejledte sagsøger i henhold til retsplejelovens 500, stk. 1 under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende: Herunder må der også antages at være en pligt til at informere om, hvem der er rekvisitus. Også information om adgang til kære og konsekvenserne om at hjælpe til med at gennemføre beslaglæggelsen. Påstand 94: (offentlig rettergang) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravene til offentlig rettergang jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende: Lars Borberg og Grethe Dahl blev hjemsendt af rekvirenternes advokat Lars Segato. Jeg meddelte dette til Dorete Bager, som valgte ikke at reagere. Det bør tillægges rekvirenterne processuel skadevirkning, at de forhindrede, at rettergangen var offentlig. Det bør ikke komme rekvisitus/sagsøger til skade, at de vidner, han ønskede skulle være til stede, blev forment adgang. Se artikel og Lars Borbergs vidneforklaring. Anbringende 2: Se side 156 i kommenteret MRK om hemmelig retspleje og uvedkommende hensyn. Stiller mig svækket i spørgsmålet om, hvad jeg egentlig har indgået aftale om. Lars Borberg og Per Christensen kan kun bevidne, hvad jeg fortalte dem umiddelbart efter fogedforretningerne. Selvom jeg ikke havde noget motiv til at lyve for dem, havde det været bedre, om de havde været til stede. Sammenholdt med 218, stk. 4 stiller det mig utroligt svagt, idet fogedretten og domstolene uden videre kan tillægge mig synspunkter, jeg slet ikke har - og kan skjule ubehagelige faktiske omstændigheder

20 som f.eks. Dorete Bagers beslutning om at beslaglægge mine film. Påstand 95: (fair trial) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til fair trial i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker den 29. november Påstand 96: (upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til en upartisk domstol i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Gav ukritisk rekvirenterne det, de ønskede, uden at tillade kontradiktion og uden at respektere sagsøgers øvrige rettigheder (oprems alle fejlene). Henviste til, at jeg ville få lejlighed til at udtale mig i justifikationssagen (jfr. påstand 69). Anbringende: Formålet med beslaglæggelsen kan ikke ses at være andet end at påføre sagsøger et tab. Anbringende: En upartisk dommer ville have tilladt kontradiktion, og en upartisk dommer ville efter en forklaring have forstået, at den grundlæggende tvist er en uenighed om lovens fortolkning - og at den er forårsaget af, at rekvirenterne har skiftet mening. Alene de to fremlagte bilag, forelæggelsen for EF-domstolen og brevet til FDVs medlemmer, burde have givet fogedretten grund til at tøve, dels fordi lovens gyldighed som følge af forelæggelsen naturligvis er tvivlsom, og dels fordi brevet til FDVs medlemmer både illustrerer rekvisiti vilje til at respektere et meddelt forbud, og fordi brevet klart illustrerer, at FDVs medlemmer har været bekendt med rekvisiti opfattelse og handlemåde i næste 3 år, hvorefter sagen burde være afvist jfr. 642, nr. 3. Del 2: Kæremålet ved Vestre Landsret Påstand 97: (afvisning af mundtlig forhandling) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , uden begrundelse afviste sagsøgers anmodning om mundtlig forhandling, hvorunder sagsøger kunne afhøre vidner, gennemgå bilag og forklare sagens rette sammenhæng. Påstand 98: (skulle have afventet procesbevillingsnævnets afgørelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , burde have udsæt kæremålet på Procesbevillingsnævnets afgørelse. Anbringende: Det stiller kærende i en urimelig situation, at han skal forsøge at få samme retsinstans til at omgøre en allerede truffet beslutning. Hvis en mundtlig forhandling efterfølgende bevilges, kan landsretten ikke undgå at være forudindtaget af den allerede trufne afgørelse på det skriftlige grundlag - ikke mindst fordi landsretten ikke ønskede den mundtlige forhandling i første omgang. Anbringende 2: Hvordan vil man egentlig forholde sig til den situation, at en mundtlig forhandling bevilges af Højesteret, efter at Landsretten har truffet afgørelse på skriftligt grundlag. Er der fortilfælde? Anbringende 3: Det kan påvirke procesbevillingsnævnets afgørelse, at retten allerede har truffet afgørelse på skriftligt grundlag. Hvis adgang til mundtlig forhandling afskæres af, at der allerede er truffet afgørelse på skriftligt grundlag, er adgang til kære af beslutning

21 om at undlade mundtlig forhandling illusorisk. Påstand 99: (mundtlig forhandling og MRK 6) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsrets afvisning af anmodningen om mundtlig forhandling af kæremålet, sag nr. V.L. B , er i strid med Menneskeretskonventionens artikel 6. Anbringende: Når der ikke under en uvarslet fogedforretning, hvorunder der foretages bevissikring og beslaglæggelse, er mulighed for den anklagede at drøfte anklagerne med sin advokat, og hvor den anklagde ikke har adgang til at fremlægge bilag og afhøre vidner, og hvor den anklagede ikke har adgang til at forklare sagens rette sammenhæng, skal der være adgang til disse ting i et kæremål. Anbringende 2: Når der er tale om bevissikring, hvor der er indsamlet fortroligt regnskabsmateriale med henblik på udlevering af det fortrolige materiale til den anklagedes konkurrenter, er skaden principielt uoprettelig, når materialet er udleveret. Det er den principielle påstand, at den anklagede skal have adgang til mindst én retsinstans, der opfylder kravene i MRK 6, før der træffes afgørelse i en sådan sag. Det er ikke tilstrækkeligt, at den anklagede får adgang til at forsvare sig i justifikationssagen. Anbringende 3: Der er tale om en forholdsvis kompliceret sag. Påstand 100: (overdragelsen af aktiver var meddelt Vestre Landsret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , via sagsøgers partsforklaring, der var fremlagt som bilag 36, var blevet informeret om, at rekvisitus siden juni 2004 havde været et tomt anpartsselskab, og at bevissikringen reelt var gennemført over for sagsøger - og ikke over for anpartsselskabet. Anbringender: Punkt 1 i Hans Kristian Pedersens forklaring. Påstand 101: (overdragelsen af aktiver var meddelt Vestre Landsret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at iagttage det faktum, at Laserdisken ApS var et tomt selskab, der formentlig ville have været likvideret, såfremt fogedsagen mod Laserdisken ApS ikke var anlagt. Påstand 102: (Intet fogedforbud mod et selskab, der har indstillet aktiviteterne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at et fogedforbud ikke kan nedlægges mod et selskab eller en virksomhed, efter at selskabet eller virksomheden har indstillet de aktiviteter, der ønskes nedlagt forbud mod. Påstand 103: (undlod at iagttage forskellen på dokumentationen og Laserdisken ApS) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , på trods af sagsøgers partsforklaring undlod at iagttage den manglende sammenhæng mellem den fremlagte dokumentation (i form af udskrifter fra sagsøgers hjemmeside og fakturaer fra prøvekøb) og anpartsselskabet Laserdisken ApS. Påstand 104: (foranstaltninger til at undgå krænkelser var beskrevet for Vestre Landsret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , var informeret om den indsats, der var gjort for at bevare en import fra tredjelande med respekt for rekvirenternes rettigheder via fremlagte forklaringer fra sagsøger (punkt 17 og 18 i det fremlagte bilag 36), fra IT-medarbejder Morten Dam Madsen (det fremlagte

22 bilag 37) og fra medarbejder David Bjerre (det fremlagte bilag 38), og at sagsøger havde begrundet anmodningen om mundtlig forhandling med henvisning til ønsket om at forklare, at importen var foretaget i overensstemmelse med rekvirenternes rettigheder. Påstand 105: (foranstaltninger til at undgå krænkelser var ikke iagttaget) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at iagttage de foranstaltninger, sagsøger havde foretaget med henblik på at importere film fra lande udenfor EØS-området uden at krænke rettigheder, der indehaves af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. Påstand 106: (de forskellige fortolkningsmuligheder var beskrevet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , var informeret om, at rekvirenternes fortolkning af ophavsretsloven i sagen var væsentlig forskellig fra den fortolkning, rekvirenternes advokat havde meddelt Kulturudvalget, og at sagsøger havde begrundet anmodningen om mundtlig forhandling med henvisning til den fortolkningstvivl, der var resultatet af rekvirenternes nye fortolkning. Anbringende: Processkrift af 10. marts 2006 side 10 nederst. Påstand 107: (de forskellige fortolkningsmuligheder var ikke iagttaget) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at iagttage og forholde sig til de forskellige fortolkningsmuligheder af ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 108: (ingen iagttagelse af faktum) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsrets kendelse i kæremålet, sag nr. V.L. B , ikke afspejler sagens relevante faktiske omstændigheder. Anbringende: Kendelsen afspejler hverken ophavsretslovens fortolkning, de foranstaltninger, sagsøger har foretaget for at undgå at krænke rekvirenternes rettigheder med sin import eller det relevante faktum, at Laserdisken ApS mere end to år tidligere havde indstillet alle sine aktiviteter og var blevet opløst, hvis ikke fogedsagen var anlagt. Hvis Vestre Landsret havde iagttaget de faktiske omstændigheder, havde den næppe fundet det nødvendigt at nedlægge fogedforbud. Påstand 109: (mundtligt forhandling nødvendig for oplysning af sagen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en mundtlig forhandling af kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , var nødvendig for at belyse de faktiske omstændigheder i et sådant omfang og på en sådan måde, at Vestre Landsret var i stand til at iagttage disse og forholde sig til dem. Anbringende: Retten formåede ikke via læsning af processkrifterne, bilagene og partsforklaringen at sætte sig ind i sagen og forholde sig til de faktiske omstændigheder og kærendes argumentation. Anbringende: Begrundelsen i sag 2 understreger, at en mundtlig forhandling var nødvendig for at formå at få retten til at forholde sig til sagens faktiske omstændigheder. Anbringende: Betingelserne var opfyldt jfr. justitsministeriets notat, idet jeg havde angivet ønsket om at afgive forklaring og at afhøre vidner, og jeg havde beskrevet afhøringstemaerne (dette argument er tvivlsomt her, fordi det vedrører betingelserne - ikke om en mundtlig forhandling var nødvendig - flyttes til den relevante påstand)

23 Anbringende: Hvis Vestre Landsret i sag II tillægger det afgørende betydning, at der er angivet en forkert part i et supplerende kæreskrift, havde en mundtlig forhandling, hvor den fejl var blevet rettet, gjort en forskel. Ligeledes havde det gjort en forskel, at kærende under en mundtlig forklaring under vidneansvar havde gjort rede for overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til sagsøger. Det er åbenbart, at Vestre Landsret ikke var i stand til at opnå denne viden alene ved læsning af de fremlagte bilag. Påstand 110: (tvivl om lovens gyldighed var beskrevet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , var informeret om, at der i kraft af Østre Landsrets forelæggelseskendelse af 16. november 2004 var juridisk tvivl om gyldigheden af ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 111: (V.L. udsatte sagen på EF-domstolens afgørelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , udsatte kæremålet på EF-domstolens afgørelse i sag nr. C-479/04 om gyldigheden af infosoc-direktivets artikel 4. Påstand 112: (V.L. burde have hævet sagen efter at have konstateret tvivl om gyldigheden) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , uberettiget udsatte kæremålet på EF-domstolens afgørelse i sag nr. C-479/04 om gyldigheden af infosoc-direktivets artikel 4 i stedet for at konstatere, at der var tvivl om lovens gyldighed på tidspunktet for fogedforretningen. Anbringende: Jfr. påstand 75 kan fogedretten ikke anvendes på en lov af tvivlsom gyldighed. Påstand 113: (rimelig tid) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kæremålet, sag nr. V.L. B , ikke blev behandlet indenfor rimelig tid jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Formålet - at afvente en afklaring på usikkerheden om lovens gyldighed - skal ses i forhold til det element, at de beslaglagte film mister værdien hurtigt, og at der er tale om en fogedforretning med bevissikring. Det gøres gældende, at udsættelsen af sagen på EF-domstolens afgørelse er en de facto anerkendelse af, at legalitetskravet ikke var opfyldt på tidspunktet for fogedforretningen. En fogedretlig afgørelse må baseres på en ret af utvivlsom gyldighed. Når fogedretten har valgt at beslaglægge film, hvis værdi hurtigt falder, kan fogedretten ikke samtidig udsætte sagen i en de facto erkendelse af, at retsgrundlaget er tvivlsomt. Vestre Landsret udsatte sagen på EF-domstolens afgørelse den 12. september 2006 foranlediget af de indkæredes anmodning den 6. marts ialt 190 dage - og på trods af kærendes protest den 7. marts En fogedsag, hvori indgår en beslaglæggelse, bør ikke udsættes, hvis der er tvivl om retsgrundlaget. Fogedsagen skal i stedet ophæves. Påstand 114: (V.L. satte lighedstegn mellem infosoc-direktivets gyldighed og ophavsretslovens gyldighed) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , satte lighedstegn mellem infosoc-direktivets gyldighed og ophavsretslovens gyldighed og således undlod at iagttage, at infosoc-direktivets gyldighed i én fortolkning ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at gennemførelsesbestemmelsen i ophavsretslovens

24 19, stk. 1 er gyldig i en anden fortolkning. Anbringende: EF-domstolens anerkendelse af infosoc-direktivets gyldighed i én fortolkning er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ophavsretslovens 19, stk. 1 er gyldig og kan anvendes i en anden fortolkning. Det har naturligvis betydning, hvordan ophavsretsloven fortolkes jfr. den mod kulturministeriet anlagte sag (sagsnr?). Påstand 115: (lighedsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , i strid med principperne om equity of arms jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention alene gav FDV mulighed for at kommentere EF-domstolens afgørelse af den 12. november 2006 i sag C-479/04 om infosoc-direktivets gyldighed. Anbringende: Rekvisitus fik ikke den mulighed. Kun rekvirenterne fik den mulighed. Se kommenteret MRK side 147. Påstand 116: (antagelse til skade for sagsøgte) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , i stedet for at iagttage kærendes processkrifter, de af kærende fremlagte bilag og de af kærende fremsendte erklæringer lagde den ukorrekte antagelse til grund for kendelsen, at import af filmværker fra lande udenfor EØS-området de facto udgør en krænkelse af de indkæredes rettigheder. Anbringende: Der er ikke taget hensyn til lovens fortolkning og den mulighed, at import kan foretages i overensstemmelse med rekvirentens rettigheder, enten fordi rekvirenten har givet tilladelse, eller at rekvirenten jfr. den oprindelige fortolkning ikke har meddelt forbud, eller at der er tale om import af filmværker, hvortil rekvirenterne slet ikke har rettigheder. (se herom også påstand 32). Vestre Landsrets antagelse svarer til at dømme en person for at overtræde hastighedsbegrænsningerne alene baseret på det faktum, at personen ejer en bil. Påstand 117: (falsum om drøftelser forud for kendelserne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er belæg for at skrive i kendelsen af den 14. september 2006 i sag nr. V.L. B , at Hans Kristian Pedersen var i kontakt med sin advokat forud for afsigelsen af kendelserne om bevissikring og forbud. Anbringende: Det er en faktisk omstændighed, at Dorete Bager forinden havde meddelt, at hun havde truffet beslutning om at gennemføre fogedforretningen, og at INTET kunne få hende til at ændre sin beslutning. Hun afviste konkret, at der blev holdt et retsmøde, hvilket samtalen med Anders Hjulmand gik ud på. Hun sagde til mig, at det ikke havde nogen praktisk betydning, om Anders Hjulmand var med eller ej, fordi hun havde lovet FDV at gennemføre fogedforretningen under alle omstændigheder. Det var kun i forbindelse med beslaglæggelsen, at jeg fik mulighed for at komme med indsigelser, før hun traf sin beslutning, og i den forbindelse blev Anders Hjulmand ikke kontaktet. Anbringende 2: Det er en faktisk omstændighed, at der ikke blev taget kontakt til Anders Hjulmand i forbindelse med afgørelsen om beslaglæggelse. Anbringende 3: Vestre Landsret kan ikke uden at have hørt parternes forklaring lægge til grund som faktum hændelser, som bestrides - og er bestridt - af en af parterne (jfr. sagsøgers processkrifter og partsforklaring). Vestre Landsret har ikke begrundet, hvorfor den har valgt at tilsidesætte sagsøgers forklaring om denne faktiske omstændighed. Anbringende 4: Det er endvidere en faktisk omstændighed, at kendelserne vedrørte

25 anpartsselskabet Laserdisken ApS, hvilket hverken advokat Anders Hjulmand eller Hans Kristian Pedersen var informeret om, og at der slet ikke på dette tidspunkt forelå en kendelse om fogedforbud og bevissikring over for sagsøger, Hans Kristian Pedersen. Påstand 118: (falsum om beslaglæggelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er belæg for at skrive i kendelsen af den 14. september 2006 i sag nr. V.L. B , at retsassessor Dorete Bager ikke traf bestemmelse om beslaglæggelse af filmværker under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november Anbringende: Selvom fogedretten ikke skrev det i kendelsen, er det en faktisk omstændighed, at fogedretten besluttede, at sagsøgers film skulle beslaglægges. Fogedretten besluttede at give rekvirenterne medhold i deres anmodning jfr. rekvisitionen uden dog at sikre, om filmene tilhørte rekvisitus, Laserdisken ApS, hvilket de faktuelt ikke gjorde. Se iøvrigt påstand 65, diverse skrivelser og Per Christensens . Anbringende: Det fremgår af kendelsen, at både FDV og sagsøger opfattede filmene som beslaglagt, og det faktum ændres ikke af, at fogedretten undlod at skrive det. Anbringende 2: De mange breve, hvori jeg med god begrundelse har bedt Vestre Landsret tage en hurtig beslutning om at ophæve beslaglæggelsen, dokumenterer, at jeg ikke frivilligt har indgået en aftale, hvilket også støttes af det faktum, at fogedrettens kendelse om fogedforretning er kæret. Anbringende 3: Vestre Landsret kan ikke uden at have hørt parternes forklaring lægge en hændelse til grund som faktum, når denne hændelse bestrides af en af parterne. Påstand 119: (fair trial) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til fair trial i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005, selvom appelmuligheden tages med i betragtning. Anbringende: Påstanden fremsættes for det tilfældes skyld, at retten mener, at en fogedretlig fejl, som isoleret set udgør en krænkelse af Menneskeretskonventionens artikel 6, via et indgreb af appelinstansen kan medføre, at det samlede sagsforløb ikke udgør en krænkelse. Påstanden har til formål at understrege, at fejlen ikke blev rettet i appelinstansen, som havde mulighed for at forhindre en uoprettelig skade i form af udlevering af regnskaberne, og som havde mulighed for at forhindre værditabet af de beslaglagte film ved en hurtig indgriben. Anbringende: Efter Vestre Landsrets kendelse var sagsøgers muligheder for at forhindre udlevering af det indsamlede regnskabsmateriale udtømt. Endvidere var værdien af de beslaglagte film på grund af sagens udsættelse på EF-domstolens afgørelse væsentligt reduceret, og afvisningen af at vurdere beslaglæggelsen kunne ikke undgå at føre til yderligere værdiforringelse. Selvom en hurtig indgriben fra Vestre Landsrets side kunne have rettet fejlen, så skete det ikke. Ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til at retten er i stand til at forholde sig kvalificeret til de faktiske omstændigheder, påhvilker retten, ligesom det påhviler retten at sikre, at sagerne behandles så hurtigt, at den anklagede ikke udsættes for unødige værditab. En af de mest grundlæggende rettigheder - retten til kontradiktion - blev tilsidesat under fogedforretningerne den 29. november 2005, og så meget mere vigtigt er det, at den anklagede får adgang til at forsvare sig for appelinstansen. Påstand 120: (upartisk domstol)

26 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til en upartisk domstol i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt af Vestre Landsret under behandlingen af kæremålet, sag nr. V.L. B Anbringende: Objektive kriterier og faktiske omstændigheder kan ikke føre til det resultat, landsretten nåede frem til. Vestre Landsret valgte at forhindre sagsøger i at forklare sig, valgte at undlade at iagttage det uddybende kæreskrift af 23. december 2005, replikken af 28. januar 2006 og det supplerende processkrift af 10. marts 2005, valgte at se bort fra de fremlagte bilag 1-35 og valgte at se bort fra kærendes og medarbejdernes skriftlige underskrevne vidneforklaringer (bilag 36-38). Vestre Landsret har i stedet for de faktiske omstændigheder sat et urimeligt og ubegrundet lighedstegn mellem EF-domstolens dom om infosoc-direktivets gyldighed og rekvirenternes påstand om, at deres rettigheder jfr. ophavsretslovens 19, stk. 1 er krænket. Vestre Landsret har ikke engang anerkendt, at rekvirenterne har angrebet sagsøger/rekvisitus på baggrund af en fortolkning, der er i direkte strid med den fortolkning, rekvirenternes advokat selv forklarede Kulturudvalget, og som rekvirenterne var klar over, at sagsøger fulgte. Vestre Landsret har i kendelsen tilføjet bemærkninger om ukorrekte fakta (påstand 20 og 21), som ikke kan have andet formål end at skjule de formelle fejl, der blev begået under fogedforretningerne. Vestre Landsret har valgt at undlade at besvare sagsøgers mange anmodninger om hurtig afgørelse på spørgsmålet om beslaglæggelsen, og valgt at undlade at tage stilling til beslaglæggelsen med det maksimale tab for sagsøger til følge. Det faktum, at Vestre Landsret har nedlagt fogedforbud mod Laserdisken ApS mere end to år efter, at alle selskabets aktiviteter ophørte og på et tidspunkt, hvor selskabet var under opløsning, dokumenterer, at Vestre Landsret ikke har iagttaget de faktiske forhold. En subjektiv vurdering af Vestre Landsrets dom kan ikke føre til andet resultat, end at Vestre Landsret på forhånd havde besluttet at stadfæste fogedrettens afgørelse med det ene forbehold, at EF-domstolen skulle godkende infosoc-direktivets gyldighed. Vestre Landsret valgte at se bort fra alle kærendes anbringender, forklaringer og dokumenter. Dette valg kan kun skyldes et forhåndsønske om at stadfæste fogedrettens afgørelse. Note: Når V.L. ikke ville afvente procesbevillingsnævnets afgørelse på spørgsmålet om mundligt forhandling, kan det kun skyldes, at Vestre Landsret ikke havde intentioner om at lade de faktiske omstændigheder påvirke den allerede trufne afgørelse om at dække for fogedrettens fejl. Del 3: Ansøgningerne til Procesbevillingsnævnet Påstand 121: (landsrettens korrektion ikke i overensstemmelse med retsplejeloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsrets meddelelse til Laserdisken ApS af den 27. december 2005 vedrørende det uddybende kæreskrift af den 23. december 2005 er i uoverensstemmelse med retsplejelovens 397. Anbringende: Kæreskriftet blev af Laserdisken ApS ved advokat Per Christensen fremsendt til Retten i Aalborg den 12. december 2005 jfr. retsplejelovens 393, stk. 3. Den 15. december 2005 fremsendte Retten i Aalborg sagen til Vestre Landsret jfr. retsplejelovens 396, stk. 1. Det uddybende kæreskrift blev den 23. december 2005 derfor korrekt fremsendt til Vestre Landsret jfr. retsplejelovens 397, stk. 1. Påstand 122: (landsretten ville, at indsigelse fremsendes til den, der gøres indsigelse mod)

27 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsrets meddelelse til Laserdisken ApS den 27. december 2005 var egnet til at bibringe Laserdisken ApS, der på dette tidspunkt ikke var repræsenteret ved advokat, det indtryk, at Vestre Landsret foretrak, at indsigelser fremsendes til den ret, hvis afgørelse påklages. Påstand 123: (berettiget forventning om, at anmodningen ville blive betragtet som sendt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Laserdisken ApS, der ikke var repræsenteret ved advokat, den 12. april 2006 havde en berettiget tro på, at Vestre Landsret foretrak, at en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om kære af en af Vestre Landsret afsagt beslutning blev fremsendt til Vestre Landsret, og en berettiget forventning om, at Vestre Landsret ville videresende en ansøgning til Procesbevillingsnævnet til rette vedkommende eller meddele Laserdisken ApS, hvor ansøgningen skulle sendes hen. Anbringende: Vestre Landsret havde ved skrivelsen til Laserdisken ApS den 27. december meddelt, at Vestre Landsret ønskede det uddybende kæreskrift afleveret til Retten i Aalborg, fordi det var denne rets afgørelse, der var kæret, selvom det af retsplejelovens 397 fremgår, at supplerende bemærkninger efter byrettens fremsendelse af sagen til landsretten skal sendes til landsretten. Vestre Landsret havde endvidere af egen drift videresendt de skriftlige udtalelser til Retten i Aalborg, som efter Vestre Landsrets opfattelse var rette modtager. Den af Vestre Landsret demonstrerede praksis sammenholdt med justitsminister Lene Espersens meddelelse til Folketinget den 30. marts 2005 i forslag til Lov om ændring af retsplejeloven om, at domstolene trods mangel om en lovregel herom i praksis yder bistand uden for området for de nævnte lovregler om vejledningspligt, var velegnet til at bibringe Laserdisken ApS det indtryk, at ansøgningen ville blive betragtet som indsendt. Det præciseres, at justitsministeren i afsnit 3.1 med overskriften Gældende ret jfr. meddelte: Der findes ikke for domstolene en lovregel om almindelig vejledningspligt svarende til forvaltningslovens 7, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal forvaltningsmyndigheder»i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde«. Denne vejledningspligt omfatter ikke blot praktiske og formelle spørgsmål, men også vejledning om materielle regler. Der ydes imidlertid i praksis bistand af retternes personale også uden for området for de nævnte lovregler om vejledningspligt. Påstand 124: (ansøgning er indsendt den 12. april 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af Vestre Landsrets beslutning af 30. marts 2006 om at afvise anmodningen om mundtlig forhandling af kæremålet i sag nr. V.L. B blev sendt til Vestre Landsret den 12. april 2006 sammen med en skrivelse af samme dato til Vestre Landsret. Anbringende: Det bekræftes af V.L.s kendelse af 30. juni 2006 og af Henrik Karls brev til Procesbevillingsnævnet i juli - og af brevet selv. Påstand 125: (Landsretten foretog sig intet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret hverken videresendte sagsøgers ansøgning af den 12. april 2006 til Procesbevillingsnævnet om kære af Vestre Landsrets beslutning af 30. marts 2006 om at afvise anmodningen om mundtlig forhandling af kæremålet i sag nr. V.L. B eller informerede sagsøger om, at ansøgninger til Procesbevillingsnævnet skal sendes direkte til Procesbevillingsnævnet

28 Betydning: Sagsøgtes handlemåde understreger sagsøgtes hykleri: Sagsøgte lader det komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke under fogedforretningen informerede om, at han havde overtaget aktiverne fra Laserdisken ApS, selvom han hverken havde pligt til at udtale sig eller var vidende om, at sagen var anlagt mod selskabet, og sagsøgte lader det også komme sagsøger til skade, at Vestre Landsret undlod at reagere på ansøgningen til Procesbevillingsnævnet, selvom det ifølge Justitsministeren er normal praksis. Påstand 126: (Procesbevillingsnævnet skal opfylde MRK) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnets afgørelse i en borgerlig sag er en del af sagsbehandlingen i en strid om borgerlige rettigheder jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Påstand 127: (Der gik for lang tid med at svare) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnets afgørelse på advokat Henrik Karl Nielsens ansøgning af 12. juli 2006 til Procesbevillingsnævnet om kære af Vestre Landsrets beslutning af 30. marts 2006 i sag nr. V.L. B ikke er sket inden rimelig frist jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at advokat Henrik Karl Nielsens supplerende skrivelse af 12. juli 2006 blev anset for at være den eneste ansøgning, hvorefter tidsfristen er sprunget. Det kan umiddelbart konstateres, om en ansøgning er afsendt indenfor tidsfristen. På den baggrund er en svartid på 7 måneder og 10 dage i en sag om sagsbehandlingen af et fogedforbud og en beslaglæggelse af film, der hurtigt mister deres værdi, for lang tid. Påstand 128: (Skal svare jfr. 585, stk. 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens 585, stk. 2 andet punktum er pligtig til at behandle en ansøgning om kæretilladelse, når ansøgningen er indgivet senere end 8 uger, men inden 1 år efter den afgørelse, der ønskes kæret. Anbringende og fakta: Procesbevillingsnævnet afviste at besvare min ansøgning efter andet punktum, efter at jeg havde gjort dem opmærksom på årsagen til, at ansøgningen ikke var kommet frem til Procesbevillingsnævnet rettidigt. Procesbevillingsnævnet nægtede at svare (mit brev af 25/4-07, nævnets svar af 6/ ingen henvisning til andet punktum, mit brev af 11/7-07 og nævnets svar af 27/7-07). Bestemmelsen i andet punktum mister sin betydning, hvis Procesbevillingsnævnet alene støtter sig på bestemmelsens første punktum og afviser at vurdere, om der kan være en grund til, at en ansøgning ikke er kommet frem rettidigt. Der er en grund til, at lovgiver har indsat andet punktum i retsplejeloven, og det er således ikke en bestemmelse, som Procesbevillingsnævnet kan vælge at se bort fra. Procesbevillingsnævnet har f.eks. ikke meddelt, at den ikke anser det for undskyldeligt, at jeg havde sendt ansøgningen til Vestre Landsret i stedet for til Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet valgte at undlade at behandle anmodningen. Påstand 129: ( principiel karakter - lighedsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens 585, stk. 1 i medfør af lighedsprincippet og princippet om equity of arms i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention burde have meddelt tilladelse til kære af Vestre Landsrets beslutning af 30. marts 2006 i sag nr. V.L. B om at afvise

29 anmodningen om mundtlig forhandling af kæremålet, fordi rekvirenterne havde haft mulighed for at forklare sig for fogedretten og gennemgå deres bilag for fogedretten, mens sagsøger ikke havde fået den mulighed. Anbringende: Det er principielt vigtigt at sikre respekt for Menneskeretskonventionens lighedsprincip, og det tilkommer Procesbevillingsnævnet at bidrage til at sikre det. Procesbevillingsnævnet er i sagen i tilfælde af afslag den sidste instans ved den nationale domstol og har derfor en særlig pligt til at sikre, at sagsforløbet i dets helhed opfylder bestemmelserne i MRK 6. Påstand 130: ( principiel karakter - retten til kontradiktion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens 585, stk. 1 burde have meddelt tilladelse til kære af Vestre Landsrets kendelse af 14. september 2006 i sag nr. V.L. B , fordi sagsøger var blevet nægtet adgang til den ønskede og nødvendige bevisførelse. Anbringende: Ingen af mine anbringender, bilag eller de af mig eller medarbejderne forklarede faktiske omstændigheder er angivet i kendelsen, hvorefter det må antages, at Vestre Landsret har set bort fra dem. Menneskeretskonventionen giver den anklagede en ret til at blive hørt, og det tilkommer Procesbevillingsnævnet at bidrage med at sikre det. Procesbevillingsnævnet er i sagen i tilfælde af afslag den sidste instans ved den nationale domstol og har derfor en særlig pligt til at sikre, at sagsforløbet i dets helhed opfylder bestemmelserne i MRK 6. Påstand 131: ( principiel karakter - faktiske omstændigheder) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet i medfør af retsplejelovens 585, stk. 1 burde have meddelt tilladelse til kære af Vestre Landsrets kendelse af 14. september 2006 i sag nr. V.L. B , fordi Vestre Landsret i sagen undlod at iagttage de faktiske omstændigheder. Anbringende: Det må antages, at en retsafgørelse bør baseres på faktiske omstændigheder. Det forhold, at Vestre Landsret stadfæstede fogedforbuddet mod Laserdisken ApS flere år efter, at selskabet havde indstillet sine aktiviteter i iøvrigt var under opløsning, indikerer, at Vestre Landsret ikke var opmærksom på, at det var tilfældet. Anbringende: Det må antages at høre under begrebet fair trial jfr. MRK 6, at retten forpligtes at tage hensyn til faktiske forhold, så de ikke frit kan afsige en hvilken som kendelse, som de har lyst til. Procesbevillingsnævnet er i sagen i tilfælde af afslag den sidste instans ved den nationale domstol og har derfor en særlig pligt til at sikre, at sagsforløbet i dets helhed opfylder bestemmelserne i MRK 6. Påstand 132: (upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet i dets 5 afgørelser vedrørende fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 ikke opfyldte kravet til en upartisk domstol jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Baseret på en subjektiv prøvelse. Det må lægges til grund, at Procesbevillingsnævnet ikke har realitetsbehandlet én eneste ansøgning. Uanset om der lægger sparehensyn til grund eller et ønske om at dække over de fejl, der er begået af fogedretten og Vestre Landsret, er det uvedkommende i forhold til de borgerlige rettigheder, som Procesbevillingsnævnet i henhold til Menneskeretskonventionen skal beskytte. Procesbevillingsnævnet har end ikke forsøgt at beskytte mine borgerlige rettigheder. Der er ikke

30 givet nogen materiel begrundelse i nogen af afslagene. Del 4: Justifikationssagen Påstand 133: (Sagsøger orienterede Paramount) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker havde informeret samhandelspartneren Paramount Home Entertainment I/S om overdragelsen af aktiviteter og meddelt cvr-nr på den fortsatte virksomhed. Anbringende og dokumentation: til Paramount. Nyt cvr-nr. har den betydning, at der er tale om en anden juridisk enhed. Rekvirenterne var informeret forud for ransagningerne den 29. november og fogedretten var informeret om dette jfr. de for fogedretten fremlagte bilag E, F og G. (svarende til bilag xx, xx og xx). Påstand 134: (Paramount var vidende om overdragelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Paramount Home Entertainment I/S forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker var vidende om, at sagsøgers personlige virksomhed med cvr-nr var samhandelspartneren. Anbringende og dokumentation: Faktura fra den 9. november Påstand 135: (Ansvaret for angivelsen af rekvisitus/sagsøgte) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvirenterne (Foreningen af Danske Videogramdistributører) selvstændigt og uden sagsøgers medvirken valgte at angive Laserdisken ApS som rekvisitus på de forbuds- og bevissikringsrekvisitioner af den 11. oktober 2005, der førte til fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november Anbringender: Det skal fastlægges som en faktisk omstændighed, at jeg ikke var med til at udforme hverken forbuds- og bevissikringsrekvisitionen eller stævningen. Påstand 136: (Rekvirenterne havde adgang til cvr-registret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at cvr-registret er offentligt, og at rekvirenterne (Foreningen af Dansk Videogramdistributører) havde adgang til at kontrollere det cvr-nr, der fremgår af sagsøgers hjemmeside og sagsøgers fakturaer. Påstand 137: (Formalitetsindsigelser ifølge retsplejeloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at formalitetsindsigelser ifølge retsplejelovens 351, stk. 4 skal fremsættes i svarskriftet. Påstand 138: (Sagsøgtes formalitetsindsigelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i svarskriftetden 23. januar 2006 gjorde retten opmærksom på, at Laserdisken ApS på tidspunktet var et tomt selskab, og at et fogedforbud mod anpartsselskabet ikke gav mening, og at det af sagsøger blev betragtet som en formel fejl, at fogedforbuddet og sagsanlægget var rettet mod Laserdisken ApS. Påstand 139: (FDV undlod at afklare deres holdning til formalitetsindsigelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerne i sagen, Foreningen af Danske Video

31 gramdistributører, undlod at forholde sig til formalitetsindsigelsen i svarskriftet. Påstand 140: (Byretten undlod at anvende 353) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg undlod at indkalde parterne til et forberedende retsmøde jfr. retsplejelovens 353, stk. 1 nr. 5 med henblik på at afklare modpartens holdning til den i svarskriftet fremkomne formalitetsindsigelse og det faktum, at Foreningen af Danske Videogramdistributører havde stævnet et tomt selskab. Påstand 141: (Byretten anvendte ikke 339) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg undlod at anvende bestemmelserne i retsplejelovens 339 til at afklare formalitetsindsigelsen i svarskriftet i det omfang, Retten i Aalborg fandt formalitetsindsigelsen uklar eller ufuldstændig. Anbringende: Fremlæg betænkning nr. 1479/2006 om 339 eller citér fra den: 339, stk. 1, giver retten adgang til at stille spørgsmål vedrørende allerede fremsatte påstande, anbringender eller udtalelser. Bestemmelsen begrundes i betænkning nr. 698/1973 om behandling af borgerlige sager med, at rettens medvirken til at tilvejebringe klarhed over påstande og anbringender samt bevisførelsens omfang dels kan være en nødvendig forudsætning for en rational tilrettelæggelse af sagen, dels kan være nødvendig for at hindre reelt utilfredsstillende resultater. En sådan indgriben kan overflødiggøre en anke af dommen, der alene skyldes, at den ankende først senere er blevet opmærksom på et anbringende af afgørende betydning. Sagsøgte har i alle afgørelser i sag II tillagt spørgsmålet om rette sagsøgte afgørende betydning. Uanset sagsøgers anbringender, har sagsøgte i diverse kendelser i sag II lagt spørgsmålet om rette sagsøgte til grund på en ene eller anden måde, idet sagsøgte hver gang har bebrejdet sagsøger, at denne ikke formåede at meddele sig på en måde, som sagsøgte forstod. Da sagsøgte tillægger dette spørgsmål så stor betydning, kan det give anledning til undren, at sagsøgte ikke allerede den 23. januar 2006 reagerede på sagsøgers formalitetsindsigelse og søgte en afklaring, da det tydeligvis kunne have hindret et reelt utilfredsstillende resultat (Vestre Landsrets afgørelse i kæremålet i sag nr. V.L. B og alle afgørelser siden). En indgriben på daværende tidspunkt kunne have ført til en rational tilrettelæggelse af sagen (sagerne) og kunne have overflødiggjort de nye sager, som stort set alle er et resultat af, at sagsøgte først den 25. september 2006 forstod formalitetsindsigelsens betydning. Påstand 142: (Sagsøger var selvmøder) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at svarskriftet i sag BS /2005 den 23. januar 2006 blev afleveret af sagsøger som selvmøder. Påstand 143: (Byretten meddelte ikke, at der var angivet forkert part i svarskriftet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg i sag BS /2005 undlod at meddele sagsøger jfr. retsplejelovens 339, stk. 4, at sagsøgte i sagen var Laserdisken ApS, og at der således var angivet forkert part i svarskriftet den 23. januar Påstand 144: (Byretten kunne have afklaret med mig, hvem jeg anså for at være sagsøgte) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg i sag BS /2005 jfr. retsplejelovens 339 havde mulighed for at afklare med sagsøger, hvem denne anså for at være

32 sagsøgt i sagen, men at Retten i Aalborg undlod at gøre det. Påstand 145: (Det er uden betydning, hvordan en selvmøder angiver sig selv som part) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det kan ikke tillægges betydning, hvordan en sagsøgt, der er selvmøder, angiver sig selv i et processkrift. Anbringende: Det følger af fogedrettens og byrettens vejledningspligt, at fogedretten og byretten har pligt til at vejlede selvmødere, og det følger af dommernes almindelige vejledningspligt og deres muligheder for jfr. retsplejeloven at afklare uklarheder med parterne, at retten sikrer, at der ikke er tvivl om, hvem der er part i en sag. Ifølge retsplejeloven fremgår det af stævningen, hvem der er part i sagen, og det kan ikke ændres alene ved at skrive noget andet i et processkrift. Inddragelse af andre parter end dem, der er angivet i stævningen, sker i henhold til retsplelejoven ved adcitation. Påstand 146: (Byretten undlod at vejlede sagsøger jfr. 339, stk. 4) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg undlod at vejledte sagsøger om, hvad denne skulle foretage sig for at undgå at blive pålagt ansvaret for, at Foreningen af Danske Videogramdistributører havde anlagt sagen mod Laserdisken ApS i stedet for mod sagsøger, og at fogedretten havde nedlagt fogedforbud mod Laserdisken ApS i stedet for mod sagsøger. Påstand 147: (Tredjemands ansvar) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ansvaret for, at fogedretten gennemførte fogedforretningerne den 29. november 2005 mod Hans Kristian Pedersen i dennes personlige virksomheds butikker, uden at Hans Kristian Pedersen var angivet som rekvisitus, ikke kan pålægges Hans Kristian Pedersen. Anbringende: Lignende tilfælde i U V: Risikoen for, at der er givet sagsøgte den fornødne vejledning som selvmøder, kan ikke placeres på sagsøgte selv. Anbringende: Hans Kristian Pedersen var som indehaver af virksomheden Laserdisken tredjepart i sagen. Det er fogedrettens ansvar at sikre, at en fogedforretning gennemføres mod den, der er angivet som rekvisitus på forbuds- eller bevissikringsrekvisitionen. Hvis fogedretten tager fejl og gennemfører fogedforretningen mod tredjemand, kan ansvaret herfor ikke pålægges tredjemand. Fogedretten må naturligvis være særligt opmærksom på at sikre, at der er tale om rette rekvisitus, når der ikke er sket varsling af rekvisitus. Anbringende: Det gøres gældende, at fogedretten på intet tidspunkt gav Hans Kristian Pedersen anledning til at tro, at fogedforretningen var rettet mod en anden end ham og hans personlige virksomhed. Anbringende eller begrundelse: Påstanden er relevant i forhold til erstatningskravet og det faktum, at Hans Kristian Pedersen som tredjemand jfr. Vestre Landsrets begrundelse i sag 2 bebrejdes, at han ikke standsede fogedforretningen med henvisning til, at rekvisitus var Laserdisken ApS. Påstand 148: (Vestre Landsret var orienteret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i sag nr. V.L. B havde orienteret Vestre Landsret om de faktiske omstændigheder vedrørende overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til sagsøger i den fremlagte partsforklaring af den 13. juli Anbringende: Punkt 1 i partsforklaringen + FDVs brev til retten ultimo november 06. Påstand 149: (Procesbevillingsnævnet var orienteret)

33 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i ansøgningen til Procesbevillingsnævnet om kære med henblik på at få adgang til mundtlig forhandling i sag nr. V.L. B havde gjort gældende, at mundtlig forhandling var nødvendig for at få Vestre Landsret til at forstå, at Laserdisken ApS havde været tomt i mere end 2 år og intet havde at gøre med de påståede krænkelser. Anbringende: Side 2 midtfor i skrivelsen til Procesbevillingsnævnet af 25/4-07. Påstand 150: (Sagsøgte var orienteret og undlod at reagere) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger havde orienteret Retten i Aalborg i svarskriftet den 23. januar 2006 og Vestre Landsret i den skriftlige forklaring den 13. juli 2006 og Procesbevillingsnævnet i ansøgningerne den 12. juli 2006 og den 25. april 2007 om overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til sagsøger, og at Retten i Aalborg og Vestre Landsret og Procesbevillingsnævnet valgte at undlade at reagere på oplysningen. Påstand 151: (Justifikationssag uafhængig af fogedrettens afgørelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en justifikationssag efter en fogedforretning skal afgøres uafhængigt af fogedrettens afgørelse og uafhængigt af de anbringender, der er gjort gældende for fogedretten. Anbringende: Det giver ingen mening at gennemføre en justifikationssag, hvis fogedrettens afgørelse lægges til grund. Formålet med en justifikationssag er netop at sikre, at den summariske bevisførelse - om nogen bevisførelse overhovedet - for fogedretten ikke fører til et forkert resultat. Dette formål undermineres, hvis dommeren i justifikationssagen lægger fogedrettens fejl til grund som fakta. Det bliver en selvopfyldelig profeti, hvis fogedrettens afgørelse stadfæstes alene af den årsag, at det var fogedrettens afgørelse. Anbringende 2: Det er specielt kritisabelt, at Dorete Bager afviste at høre på mig under fogedsagen med henvisning til, at jeg ville få adgang til at forsvare mig i justifikationssagen, når man så i justifikationssagen henviser til det, der ikke blev gjort gældende under fogedforretningen. Hvornår får jeg så adgang til at forklare mig? Anbringende 3: På grund af den summariske sagsbehandling ved fogedretten giver det ingen mening, at justifikationssagen skal afgøres på grundlag af de anbringender, der er gjort gældende for fogedretten, så nye anbringender ikke kan gøres gældende. Det er særligt betænkeligt, når en fogedforretning er gennemført, uden at rekvisitus har fået juridisk bistand af en advokat, og når sagsøgte først får kendskab til relevante oplysninger efter fogedforretningens afslutning. Anbringende 3: Søg juridisk litteratur: Spørg Per Christensen. Påstand 152: (En forkert fogedretlig afgørelse skal ændres i justifikationssagen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retten i en justifikationssag skal ændre en forkert afgørelse truffet af fogedretten, selvom fogedrettens forkerte afgørelse skyldes, at fogedretten var mangelfuldt informeret om sagens faktiske omstændigheder. Anbringende: En justifikationssag mister sin betydning, hvis fogedretlige fejl, der kan henføres til den summariske bevisførelse, der finder sted under uvarslede fogedforretninger, ikke ændres, når retten i justifikationssagen får kendskab til de informationer, der ville have ført til en anden afgørelse i fogedretten, såfremt fogedretten havde haft kendskab til dem. Man kan ikke bare automatisk gummistemple fogedrettens afgørelse ud fra en betragtning om, at fogedretten var i god tro. Det er ikke det, en justifikationssag handler om

34 Påstand 153: (Dom af 25. september 2006 afgjorde ikke spørgsmålet om rette sagsøgte ) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte i dommen af den 25. september 2006 i sag nr. BS /2005 ikke tog kvalificeret stilling til spørgsmålet om rette sagsøgte. Anbringende: Formålet med udskillelsen af spørgsmålet om rette sagsøgte var at afgøre, om der med rette var iværksat retsskridt mod Laserdisken ApS, eller om disse retsskridt burde have været iværksat mod Hans Kristian Pedersen i stedet for. Det giver ingen mening at basere en afgørelse i en justifikationssag på fogedrettens fejl. Spørgsmålet blev netop rejst, fordi hverken rekvirenterne eller fogedretten havde været opmærksomme på, at Laserdisken ApS ikke var ansvarlig for de handlinger, der var anfægtet, mens sagsøger ikke var klar over, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS og ikke mod sagsøger, som var udsat for både forbud, bevissikring og beslaglæggelse. En afgørelse baseret på, at fogedretten ikke vidste bedre, er ikke en kvalificeret afgørelse. Det ukvalificerede ved afgørelsen ændres ikke af, at sagsøgte - med urette - bebrejder sagsøger for ikke at have gjort nok for at have informeret fogedretten og landsretten om deres fejltagelser. Justifikationssagen skal afgøres uafhængigt af fogedrettens afgørelse. Jfr. forrige påstand, påstand xx, er det netop meningen med en justifikationssag, at der skal tages kvalificeret stilling til de forhold, som fogedretten under den summariske bevisførelse under en fogedforretning ikke er i stand til at tage stilling til. Den summariske bevisførelse for fogedretten kan ikke anvendes som begrundelse for at ophøje fogedrettens fejl til sandhed i den efterfølgende justifikationssag. Dommen er i åbentlys modstrid med Vestre Landsrets kendelse af den 8. oktober 2007, hvor landsretten klart bebrejder sagsøger, at denne ikke meddelte, at den virksomhed, som indkærede (medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører) anfægtede, ikke blev drevet af anpartsselskabet, men af Laserdisken ved Hans Kristian Pedersen. Det giver ingen mening, hvis Laserdisken ApS er rette sagsøgte. Påstand 154: (Formålet med kendelsen i justifikationssagen: at placere ansvaret for fejlen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at dommen af 25. september 2007 fra Retten i Aalborg i sag nr. BS /2005 er udtryk for rettens ønske om at placere ansvaret for fogedrettens fejltagelse hos sagsøger. Sagsfremstilling: Når A har penge til gode hos B, men anlægger sag mod C for at inddrive pengene, kan C begære spørgsmålet om rette sagsøgte behandlet ud fra det synspunkt, at uanset om A har penge til gode eller ej, så har A i hvert fald ikke penge til gode hos C. Spørgsmålet om rette sagsøgte skal afgøre, om A burde have anlagt sagen mod B, som skylder A penge, eller mod C, som ikke skylder A penge. Dommer Helle Dietz burde have taget stilling til, om den fremlagte dokumentation berettigede til et sagsanlæg mod Laserdisken ApS, eller sagen burde have været anlagt mod sagsøgers personlige virksomhed, som tydeligvis er ansvarlig for alle de handlinger, rekvirenterne havde dokumenteret for retten i sagen. Dommer Helle Dietz undlod at undersøge dette, men tog udgangspunkt i, at hverken fogedretten eller Vestre Landsret havde bemærket, at Laserdisken ApS ikke havde noget at gøre med de fremsatte anklager. I stedet for at tage selvstændigt stilling til, om fogedretten havde handlet korrekt, sådan som det er meningen med en justifikationssag, ophøjede dommer Helle Dietz fogedrettens fejltagelse til en selvopfyldende profeti med det synspunkt, at Laserdisken ApS er rette sagsøgte, alene fordi fogedretten i Aalborg og Vestre Landsret - som ikke havde undersøgt noget som helst - ikke vidste bedre. I stedet for at iagttage det faktum, at både fogedretten i Aalborg og Vestre Landsret selv var skyld i fejlen, idet begge retsinstanser undlod at undersøge, om der jfr. anpartssel

35 skabsloven, E-handelsloven, momsbekendtgørelsen og CVR-loven var en sammenhæng mellem sagsøgte og den fremlagte dokumentation, og idet begge retsinstanser positivt havde afvist sagsøgers ønske om et retsmøde, hvor sagens faktiske omstændigheder kunne gennemgås mundtligt, og hvor Vestre Landsret tillige skriftligt var blevet gjort opmærksom på, at Laserdisken ApS ikke var ansvarlig for driften af butikkerne længere, placerede dommer Helle Dietz uberettiget ansvaret for de to retsinstansers fejltagelse på sagsøger, der som den eneste aktivt forsøgte at forhindre fejlen, og som den eneste havde respekteret både retsplejeloven, anpartsselskabsloven, E-handelsloven, momsbekendtgørelsen og CVR-loven. Den afsagte dom afspejler ikke andet end dommer Helle Dietz ønske om at give sagsøger skylden for fogedrettens og Vestre Landsrets fejl. Dommen afspejler på ingen måde en vurdering af, om Laserdisken ApS i henhold til den fremlagte dokumentation er rette sagsøgte. Anbringende: Afgørelsen i spørgsmålet om rette sagsøgte er begrundet i det falsum, at jeg vildledte fogedretten med hensyn til ejerskabet af virksomheden Laserdisken, selvom det på den ene side ikke var tilfældet, idet jeg som den eneste (i modsætning til rekvirenterne og fogedretten) havde iagttaget bestemmelserne i Anpartsselskabsloven, E-handelsloven og momsbekendtgørelsen, og selvom jeg som den eneste ikke vidste - og ikke havde mulighed for at vide - at sagen var anlagt mod anpartsselskabet Laserdisken ApS. Dommer Helle Dietz har derimod valgt at se bort fra, at jeg reagerede umiddelbart efter at have opdaget fejlen ved at gøre formalitetsindsigelse gældende i svarskriftet, hvilket er i fuld overensstemmelse med retsplejeloven. Påstand 155: (Upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg ved dom af 25. september 2007 i sag nr. BS /2005 ikke opfylder kravet til en upartisk domstol jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Et ønske om at dække over fogedrettens fejltagelser er uvedkommende i forhold til sagsøgers rettigheder jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Dommen bygger på en række falsum, der alle har til formål at gøre sagsøger ansvarlig for forhold, som sagsøger på ingen måde kan gøres ansvarlig for. Det er faktuelt forkert, at sagsøger havde nogen viden om, at denne ikke var rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionen. Den viden havde alene rekvirenterne og fogedretten, og de meddelte den ikke til sagsøger på noget tidspunkt. I hvert fald én af rekvirenterne var ifølge den for byretten fremlagte dokumentation af sagsøger blevet gjort opmærksom på overdragelsen af aktiver og identiteten på den fortsatte virksomhed, og samme rekvirent havde reageret positivt på informationen og dermed bekræftet vidende herom forud for fogedforretningerne den 29. november Fogedretten havde ikke alene undladt at undersøge, om der var sammenhæng mellem rekvisitus og den fremlagte dokumentation, men havde også positivt forhindret sagsøger i at gennemgå forbuds- og bevissikringsrekvisitionen med dennes advokat, hvilket formentlig havde ført til, at fejlen var blevet opdaget. Vestre Landsret havde ligeledes undladt at undersøge, om der var sammenhæng mellem rekvisitus og den fremlagte dokumentation, og det endda selvom sagsøger som det første i den skriftlige forklaring havde gjort opmærksom på overdragelsen af aktiver, hvorefter det burde være åbenbart, at Laserdisken ApS ikke var ansvarlig for de påståede krænkelser. Vestre Landsret gjorde intet for at indhente åbenbart nødvendige oplysninger om sagen, men afviste positivt sagsøgers ønske om et retsmøde, hvor de faktiske omstændigheder kunne gennemgås på en sådan måde, at Vestre Landsret var i stand til at for

36 holde sig til dem. Dommer Helle Dietz forsøger med dommen alene at dække over de fejltagelser, som fogedretten i Aalborg og Vestre Landsret begik i sagen, og mod bedre vidende forsøgte hun at give sagsøger skylden herfor. Dommer Helle Dietz var via de fremlagte bilag C (mail til Paramount af den 12/ om forkert cvr-nr på fakturaerne) og bilag D (faktura fra Paramount den 9/ ) informeret om, at Paramount Home Entertainment vidste, at aktiviteterne var overdraget fra Laserdisken ApS til sagsøger. Det er rekvirenterne, der vildledte fogedretten - og ikke sagsøger, som netop ikke var vidende om, at rekvirenterne havde valgt at anlægge sagen mod anpartsselskabet Laserdisken ApS. Det er således mod bedre vidende, at Retten i Aalborg placerer ansvaret for fejlen på sagsøger i stedet for at frikende Laserdisken ApS. Det var forud for domsforhandlingen den 18. september 2006 allerede afgjort, at anpartsselskabet Laserdisken ApS var sagsøgt som det eneste. Dommer Helle Dietz burde herefter have undersøgt, om Laserdisken ApS var sagsøgt med rette, og det kan ikke begrundes med, at fogedretten havde undladt at foretage de fornødne undersøgelser. Del 5: Fogedforretning nr. 2, Byretten Påstand 156: (Der er forskel på en fysisk person og juridisk person) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der er juridisk forskel på en person og et anpartsselskab, uanset at personen er indehaver af anparter i anpartsselskabet. Begrundelse: På retsmødet den 11. december 2006 afviste Dorete Bager mundtligt anmodningen om tilbagelevering af regnskaberne med henvisning til, at det var lige meget, om der var anlagt sag mod anpartsselskabet eller mig personligt, fordi jeg ejede anparterne i selskabet. Anbringende: Det er selvmodsigende, at Dorete Bager anerkendte fogedsag II, hvis hun sætter lighedstegn mellem et anpartsselskab og den person, der ejer anpartsselskabet. En konsekvens af hendes synspunkt måtte nødvendigvis være, at det var unødvendigt med et sagsanlæg mod mig, idet jeg allerede var omfattet af sagen mod Laserdisken ApS. Iøvrigt henvises til Domstolsstyrelsens Hvem kan være part?, byrettens tilføjelse til retsbogen den 7. marts 2007 og Østre Landsrets kendelse af 3. oktober 2007, og det gøres gældende, at påstanden har principiel karakter. Påstand 157: (Sagsøger var ikke omfattet af justifikationssagen af 13. december 2005) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er omfattet af den justifikationssag, der blev anlagt den 13. december 2005 af Foreningen af danske Videogramdistributører mod Laserdisken ApS i forlængelse af fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 (sag nr. BS /2005). Anbringende: I henhold til retsplejeloven fremgår det af stævningen, hvem der er sagens parter, og sagsøgte er anpartsselskabet Laserdisken ApS. Det er senere bekræftet af udskrift af retsbogen for Retten i Aalborg af 7. marts 2007, af kendelsen fra Retten i Aalborg af 25. september 2007 og af kendelsen fra Østre Landsret den 3. oktober Ingen med kendskab til lovgivningen bør have grund til at være i tvivl om, hvem der er sagsøgt i sagen. Påstand 158: (Besvarede ikke Henrik Karl Nielsens anmodning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg ikke besvarede sagsøgers anmodning den 25. september 2006 om at få tilbageleveret det bevissikrede materiale

37 Påstand 159: (Fogedretten havde pligt til at tilbagelevere det bevissikrede materiale) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg efter sagsøgers anmodning den 25. september 2006 var forpligtet til at returnere det materiale, der tilhørte sagsøger, og som var bevissikret under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende 1: Der var ikke anlagt sag mod sagsøger indenfor tidsfristen i retsplejelovens 653 c. En bevissikring, der er foretaget uden en skriftlig rekvisition og en kendelse, må anses for afsluttet på det tidspunkt, hvor fogedretten forlader stedet med det bevissikrede materiale. Hvis ikke bevissikringen anses for afsluttet, når fogedretten forlader stedet, vil sagsøger til evig tid kunne holdes hen i uvished om, hvad der skal ske med materialet. En person, hos hvem der er gennemført bevissikring uden et retsgrundlag, bør ikke have ringere mulighed for at få tilbageleveret ulovligt indsamlet materiale, end rekvisitus i en korrekt gennemført bevissikring (se også næste påstand). Anbringende 2: Gør gældende, at materialet var blevet indsamlet uden et retsgrundlag. Ulovligt indsamlet materiale (uden retsgrundlag) bør også leveres tilbage efter anmodning fra den, ransagningen er gået ud over. Påstand 160: (Fogedretten var i ulovlig besiddelse af sagsøgers regnskaber) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg ved udgangen af september i 2006 ikke var i lovlig besiddelse af de regnskaber, der blev bevissikret under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november Anbringende: Materiale, som fogedretten har bevissikret uden en retskendelse i strid med Grundloven, kan ikke anses for at være materiale, som fogedretten er i lovlig besiddelse af. Anbringende 2: Såfremt retsplejelovens 653 c anvendes analogt på sagen, selvom sagsøger formelt set ikke var rekvisitus, så bør det ikke være sådan, at en person, der udsættes for en ulovlig ransagning uden at være rekvisitus, stilles ringere end en rekvisitus, der er gennemført en bevissikring mod efter anmodning fra rekvirenterne. Sagsøger bør derfor have en tilsvarende ret til at få materialet tilbageleveret efter udløbet af de 4 uger, hvor der ikke er blevet anlagt sag mod sagsøger. Fogedretten er således forpligtet til at tilbagelevere materialet og kan ikke anses for at være i lovlig besiddelse af materiale, der ikke er tilbageleveret efter sagsøgers anmodning. Påstand 161: (Fogedretten skulle besvare sagsøgers anmodning den 25. september 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg var pligtig til at besvare sagsøgers anmodning via advokat Henrik Karl Nielsen af den 25. september 2006 om at få tilbageleveret det materiale, der var blevet indsamlet hos sagsøger under ransagningen den 29. november Anbringende: Der er ikke tale om, at retten selv kan vælge, om den vil svare på sagsøgers anmodning. Retten til at få ulovligt indsamlet materiale tilbage og retten til at få materiale tilbageleveret efter udløbet af 4-ugers fristen i retsplejeloven er en ret, som sagsøger har i henhold til loven, og fogedretten kan ikke vælge at ignorere anmodningen. Påstand 162: (Fogedretten skulle besvare sagsøgers henvendelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg var pligtig til at besvare sagsøgers forespørgsel af den 25. september 2006 og af den 1. oktober 2006 med henblik på at få afklaret, om sagsøger måtte råde over de dvd-plader, fogedretten beslaglagde den 29. november

38 Anbringende: Fogedretten havde uden retsgrundlag gennemført en fogedforretning mod sagsøger og havde herunder beslaglagt sagsøgers dvd-plader. Efter at sagsøger selv har fundet ud af, at fogedforretningen er gennemført uden retsgrundlag, har sagsøger ret til at vide, om han kan råde over de dvd-plader, som fogedretten beslaglagde under den ulovlige fogedforretning. Påstand 163: (Fogedretten skulle have afvist forbuds- og bevissikringssag II) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Foreningen af danske Videogramdistributørers forbuds- og bevissikringsrekvisition af den 5. oktober 2006 mod sagsøger skulle være afvist af fogedretten i medfør af retsplejelovens 653 c, stk. 1. Anbringende 1: Det gør ingen forskel, at der var angivet en anden som rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionen forud for den første ransagning. Ransagningen blev faktuelt gennemført mod sagsøger, og grundlaget var den samme dokumentation. Rekvirenternes retsstilling kan ikke forbedres af, at den første ransagning var gennemført uden retsgrundlag. 653, stk. 1 handler om, at der skal anlægges sag inden 4 uger efter ransagningen, og når det ikke sker, kan samme materiale ikke genbruges som grundlag for endnu en ransagning (se lovens forarbejder). Nye krænkelser kan begrunde en ny bevissikring, men samme dokumentation kan ikke anvendes som grundlag for en ny undersøgelse, alene fordi man ikke rettidigt anlagde sag efter den første undersøgelse. Hvis det er tilfældet, kan man til enhver tid omgå bestemmelsen i 653 c, stk. 1 ved at sende identiske rekvisitioner af sted til retten, indtil man får taget sig sammen til også at lave en stævning. Hvis man kan omgå bestemmelserne i 653 c, stk. 1 blot ved at fremsende nye begæringer på samme grundlag, mister 653 c, stk. 1 sin betydning. Citér fra betænkningen til lovforslaget: xxx. Der er tale om et identisk grundlag for ransagningen og en identisk ransagning imod samme person. I henhold til lovgivningen og betænkning, har rekvirenterne kun ét skud for at gøre det rigtigt. Man kan ikke bare omgå retsplejeloven ved at indsende en ny rekvisition på samme grundlag. Påstand 164: (Lighedsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Foreningen af danske Videogramdistributørers forbuds- og bevissikringsrekvisition af den 5. oktober 2006 mod sagsøger skulle være afvist jfr. lighedsprincippet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Fogedretten undlod at besvare Henrik Karl Nielsens anmodning af 22. september 2006 og undlod at besvare sagsøgers henvendelse af den 1. oktober 2006, hvilket kunne have givet sagsøger mulighed for at returnere de beslaglagte film. Retten har aldrig begrundet, hvorfor den ikke besvarede Henrik Karl Nielsens anmodning, men sagsøgers anmodning blev afvist med henvisning til, at det var uklart for fogedretten, om sagsøger var omfattet af justifikationssagen efter den første fogedforretning. På den ene side undlod fogedretten at besvare Henrik Karl Nielsens anmodning, men ikke desto mindre anerkendte fogedretten de facto, at sagsøger ikke var omfattet af den første fogedsag ved at tillade fogedsag nr. 2. Der er tale om forskelsbehandling, fordi fogedretten antog forskellige holdninger til den samme fogedsag og justifikationssag alt efter, om henvendelsen kom fra Henrik Karl Nielsen eller fra Lars Segato. Hvis fogedretten var så meget i tvivl, at den ikke var i stand til at behandle Henrik Karl Nielsens anmodning eller min henvendelse, før spørgsmålet om rette sagsøgte var afgjort, burde den også have været i så meget tvivl, at den heller ikke kunne behandle Lars Segatos anmodning, før spørgsmålet om rette sagsøgte var afgjort. Alle henvendelser forudsatte, at sagsøger ikke var omfattet af den første fogedsag og den første justifikationssag, men

39 fogedretten valgte alene at behandle Lars Segatos anmodning. Fogedretten burde på baggrund af retsplejelovens bestemmelser være i stand til at indse, at et sagsanlæg mod Laserdisken ApS ikke omfatter sagsøger personligt. Såfremt fogedretten ikke desto mindre var i tvivl om dette og ønskede rettens endelige afgørelse på spørgsmålet om rette sagsøgte, burde alle henvendelser, der på grund af tvivl herom ikke kunne besvares, udsættes på rettens afgørelse - og ikke blot sagsøgers henvendelse. Påstand 165: (HKNs anmodning om at undlade at udlevere noget) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at advokat Henrik Karl Nielsen på vegne af sagsøger den 12. oktober 2006 rettede henvendelse til fogedretten i Aalborg med en anmodning om, at det af sagsøgers materiale, der blev bevissikret under ransagningen hos sagsøger den 29. november 2005, ikke blev udleveret til rekvirenterne, før spørgsmålet om rette sagsøgte var afgjort. Påstand 166: (HKNs anmodning ikke besvaret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg ikke besvarede advokat Henrik Karl Nielsens anmodning af den 12. oktober 2006 om at undlade at udlevere det af sagsøgers materiale, der blev bevissikret under ransagningen hos sagsøger den 29. november 2005, til rekvirenterne, før spørgsmålet om rette sagsøgte var afgjort. Betydning: Byretten undlod at begrunde forskelsbehandlingen. Det kan evt. have betydning, hvis der kommer en bortforklaring senere. Påstand 167: (HKNs tilbud om at lade fogedretten opbevare de beslaglagte film) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at advokat Henrik Karl Nielsen på vegne af sagsøger den 10. december 2006 rettede henvendelse til fogedretten i Aalborg med et forslag om, at de film, der blev beslaglagt under ransagningen hos sagsøger 29. november 2005, blev udleveret til fogedretten med henblik på, at fogedretten opbevarer dem eller anviser en tredjemand til at opbevare dem. Betydning: Dermed blev fogedretten igen opmærksom på, at vi fortsat betragtede disse film som beslaglagt og afventede fogedrettens frigivelse. Forslaget blev aldrig besvaret, men det har ikke direkte betydning. Påstand 168: (HKs anmodning om at lade fogedretten opbevare de beslaglagte film) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger den 29. november 2007 anmodede fogedretten i Aalborg om, at de film, der blev beslaglagt under ransagningen hos sagsøger den 29. november 2005, udleveres til fogedretten med henblik på, at fogedretten opbevarer filmene eller anviser en tredjemand til at opbevare dem. Betydning: Dermed blev fogedretten igen opmærksom på, at jeg fortsat betragter disse film som beslaglagt og afventer fogedrettens frigivelse. Anmodningen er ikke besvaret. Note: Det midlertidige svar af 2/12-07 og fogedrettens brev til Lars Segato kan underbygge fogedrettens partiskhed, idet det slet ikke er relevant at spørge Lars Segato. Påstand 169: (Bevissikringen var rettet mod det materiale, der allerede var indsamlet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anmodningen fra Foreningen af Danske Videogramdistributører om bevissikring den 5. oktober 2006 mod sagsøger alene vedrørte det materiale, der allerede var indsamlet under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg

40 Påstand 170: (Materialet blev udleveret på retsmødet den 11. december 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg i sag FS /2006 mod sagsøger på retsmødet den 11. december 2006 til Foreningen af Danske Videogramdistributører udleverede det regnskabsmateriale, der var indsamlet under ransagningen den 29. november 2005 hos sagsøger, på trods af sagsøgers kære og uden at afvente afgørelsen i spørgsmålet om rette sagsøgte. Påstand 171: (Udlevering af materialet påførte sagsøger uoprettelig skade) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udlevering af sagsøgers regnskaber til Foreningen af Danske Videogramdistributører, som er sagsøgers direkte konkurrenter på det danske videomarked, påførte sagsøger uoprettelig skade. Anbringende: Regnskaberne kan misbruges af konkurrenterne til at kikke sagsøger over skulderen for så vidt angår salgstal, købspriser og salgspriser. Kendskab til sagsøgers leverandører kan bruges til at lægge pres på sagsøgers leverandører. Når materialet er udleveret, kan modpartens kendskab til forretningshemmelighederne ikke omgøres. Påstand 172: (Udlevering burde have afventet afgørelsen i spørgsmålet om rette sagsøgte) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udleveringen af sagsøgers regnskaber til Foreningen af Danske Videogramdistributører burde have afventet afgørelsen i spørgsmålet om rette sagsøgte og burde derfor ikke være sket på retsmødet den 11. december Anbringende: Sagsøger havde forud for rekvirenternes fremsendelse af bevissikringsrekvisition anmodet fogedretten om at tilbagelevere det bevissikrede materiale i medfør af retsplejelovens 653 c, stk. 1. Anmodningen var begrundet i det faktum, at sagsøger endnu ikke var stævnet, selvom 4 ugers fristen var udløbet. Hvis fogedretten ikke var i stand til at skelne en fysisk person fra et anpartsselskab (som var stævnet), burde fogedretten have afventet en afgørelse på spørgsmålet, før den påførte sagsøger uoprettelig skade. Som sagen udviklede sig, er det klart, at sagsøger ikke var omfattet af sagsanlægget mod Laserdisken ApS, hvorefter det er klart, at sagsøger var berettiget til at få det bevissikrede materiale tilbageleveret. Påstand 173: (Udlevering burde have afventet afgørelsen i kæremålet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udleveringen af sagsøgers regnskaber til Foreningen af Danske Videogramdistributører burde have afventet afgørelsen i kæremålet og burde derfor ikke være sket på retsmødet den 11. december Anbringende: Hovedreglen er jfr. lovens forarbejder utvivlsomt, at udlevering til rekvirenterne skal afvente afgørelsen i kæremålet. Der var i sagen usikkerhed om materialet var lovligt indsamlet. Der var usikkerhed om, hvorvidt sagsøger havde var ret at få materialet tilbageleveret, og der var usikkerhed om lovens fortolkning. Der var ikke noget, der talte for, at hovedreglen om at afvente resultatet af kæremålet skulle tilsidesættes. Påstand 174: (Udlevering af materialet i strid med MRK 8) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udleveringen af de af sagsøgers regnskaber, der blev bevissikret under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 til Foreningen af Danske Videogramdistributører den 11. december 2006 udgjorde en krænkelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Ifølge lovforslagets bemærkninger skal kravene til legalitet, anerken

41 delsesværdigt formål og proportionalitet alle være opfyldt, for at en bevissikring er i overensstemmelse med MRK 8, ligesom der skal være tilstrækkelige og effektive retssikkerhedsgarantier mod misbrug. Kravet til legalitet var ikke opfyldt, da der ikke var et retsgrundlag. Der er heller ikke noget formål, da der ikke er konstateret culpa. Der er ingen retssikkerhedsgarantier mod misbrug. Ingen kan forhindre mine konkurrenter i at erhverve viden, som kan bruges mod mig i konkurrencen med mig, ligesom oplysninger om mine leverandører kan misbruges til at lægge pres på leverandørerne om at iværksætte leveringsnægtelse mod mig. Påstand 175: (Et fogedforbuds formål) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at et fogedforbud har til formål at forhindre fremtidige hændelser og derfor ikke anvendes mod handlinger, der allerede er ophørt. Påstand 176: ( 642, nr. 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 5. oktober 2006 skulle være afvist jfr. 642, nr. 2 på det grundlag, at sagsøger den 29. november 2005 ophørte med parallelimport af samtlige titler, hvortil ethvert medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske distributionsrettigheder. Anbringende: Sagsøger havde allerede i februar 2003 lovet medlemmerne af FDV, at han ville respektere et forbud, og der er intet grundlag for at antage, at han ikke fortsat står ved dette løfte. Tværtimod havde rekvirenterne ikke konstateret parallelimport efter den 29. november 2005 og havde hverken fremlagt dokumentation herfor i forbindelse med indgivelse af forbudsrekvisitionen eller under den skriftlige forberedelse. Rekvirenterne har i en proceserklæring i kæreduplikken til Vestre Landsret den 10. september 2007 anerkendt, at parallelimport ophørte den 29. november Fogedforbud er rettet mod fremtidige handlinger og anvendes derfor ikke til handlinger, som allerede er ophørt. Påstand 177: ( 642, nr. 3) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen fra Foreningen af Danske Videogramdistributører om fogedforbud den 11. oktober 2006 skulle være afvist jfr. retsplejelovens 642, nr. 3 på det grundlag, at der var gået 9 måneder og 18 dage fra FDV var blevet gjort opmærksom på, at de ved en fejl havde fået nedlagt fogedforbud mod Laserdisken ApS i stedet for sagsøger, hvorefter betingelsen i nr. 3 ikke var opfyldt. Anbringende: Selvom rekvirenternes nye fortolkning lægges til grund, og selvom der ses bort fra, at parallelimport ophørte den 29. november 2005, er betingelsen i 642, stk. 3 ikke opfyldt. Med henvisning til ØLK af 20. januar 2006, 20. afd. nr. B gøres det gældende, at når bortses fra rekvirentens forsømmelse, kunne sagen have være afsluttet ved almindelig rettergang, hvilket rekvirenten må bære risikoen for. Påstand 178: (Betingelserne er ikke opfyldt uanset fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at betingelserne for at nedlægge fogedforbud mod sagsøgers salg af dvd-film fra lande uden for EØS-området, for så vidt angår filmværker, hvortil medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører har ophavsretlige enerettigheder, ikke var til stede den 19. januar 2007, uanset hvilken fortolkning af ophavsretsloven, der lægges til grund. Anbringende: Parallelimport var ophørt

42 Manipulation vedr. 101 Dalmatians II Påstand 179: (Prøvekøbet af 101 Dalmatians II er foretaget efter 11. oktober 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at prøvekøbet den 7. december 2006 hos sagsøger af den amerikanske udgave af 101 Dalmatians II er foretaget efter indlevering af forbudsog bevissikringsrekvisitionen af den 11. oktober Påstand 180: (Fogedforbuddet er ikke støtte på prøvekøbet af 101 Dalmatians II ) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forbuds- og bevissikringsrekvisitionen af den 11. oktober 2006 ikke er støttet på prøvekøbet af 101 Dalmatians II den 7. december Påstand 181: (Prøvekøbet af 101 Dalmatians II var ikke fremlagt forud for retsmødet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvirenternes bilag 15 vedrørende prøvekøbet af 101 Dalmatians II ikke var fremlagt forud for retsmødet den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006. Påstand 182: (Jeg havde ikke mulighed for at vide, om der var en dansk rettighedshaver) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under retsmødet den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006 ikke havde kendskab til, om rekvirenterne havde danske distributionsrettigheder til 101 Dalmatians II på det pågældende tidspunkt. Påstand 183: (Jeg afviste at tage stilling til spørgsmålet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under retsmødet den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006 under afgivelse af forklaringen afviste at være i stand til at tage stilling til rekvirenternes udokumenterede påstand om, at rekvirenten Buena Vista Home Entertainment A/S havde danske rettigheder til 101 Dalmatians II. Påstand 184: (Jeg anerkendte kun, at 101 Dalmatians II var importeret fra USA) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under afgivelse af forklaring for retten den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006 alene tiltrådte, at det eksemplar af 101 Dalmatians II, sagsøger havde solgt den 7. december 2006, var importeret fra USA. Påstand 185: (Jeg svarede efterfølgende benægtende i brev af 12. december 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i et brev til Retten i Aalborg af den 12. december 2006 efter at have undersøgt påstanden afviste at tiltræde, at Buena Vista Home Entertainment A/S havde danske rettigheder til 101 Dalmatians II på det pågældende tidspunkt. Påstand 186: (Fogedretten afviste at tage hensyn til vidneerklæringer) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten under retsmødet den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006 afviste at tillægge de fremlagte vidneerklæringer betydning fra sagsøgers IT-medarbejder Morten Madsen og sagsøgers medarbejder David Bjerre om virkningen af og arbejdet med det program, der registrerede de titler, der ikke må parallelimporteres og sælges, fordi medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske distributionsrettigheder

43 Påstand 187: (Jeg ønskede adgang til at afhøre IT-medarbejder Morten Madsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , havde bedt om mundtlig forhandling med henblik på at afhøre IT-medarbejder Morten Madsen om det af ham udviklede edb-program, der sikrer, at titler, hvortil et medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører er registreret som rettighedshaver, hverken importeres fra tredjelande eller sælges i sagsøgers virksomhed. Påstand 188: (Sagsøgte tillod ikke afhøring af IT-medarbejder Morten Madsen som vidne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at tillade afhøring af sagsøgers IT-medarbejder Morten Madsen. Påstand 189: (Jeg ønskede adgang til at afhøre medarbejder David Bjerre) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , havde bedt om mundtlig forhandling med henblik på at afhøre medarbejder David Bjerre om hans arbejde med at gennemgå grossisters lister over nuværende og kommende danske udgivelser, de indkæredes hjemmesider, branchens fagblade og biografernes repertoire med henblik på at registrere filmtitler, hvortil de indkærede har eller formodes at have danske rettigheder. Påstand 190: (Sagsøgte tillod ikke afhøring af medarbejder David Bjerre som vidne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at tillade afhøring af sagsøgers medarbejder David Bjerre. Påstand 191: (Forklaringen om salget af 101 Dalmatians II blev givet med forbehold) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers forklaring under retsmødet i fogedretten den 11. december 2006 i sag nr. FS /2006 om, at salget af 101 Dalmatians II muligvis var en svipser blev givet med forbehold efter en summarisk undersøgelse i en pause på en af byrettens pc ere, og uden at sagsøger havde talt med medarbejderne. Påstand 192: (Den korrekte forklaring blev givet i et brev den 12. december 2006) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i et brev af den 12. december 2006 til Retten i Aalborg efter retsmødet den 11. december 2006 i sag nr. FS / efter at have undersøgt sagen og drøftet salget af 101 Dalmatians II med medarbejder Niels Ole Pedersen - afviste, at der var tale om en svipser, og at det tværtimod var konstateret, at virksomhedens edb-program virkede efter hensigten og som beskrevet. Påstand 193: (Jeg ønskede adgang til at afhøre medarbejder Niels Ole Pedersen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , havde bedt om mundtlig forhandling med henblik på at afhøre medarbejder Niels Ole Pedersen om hans beslutning om at sælge den importerede udgave af 101 Dalmatians II, efter at han fra kærendes leverandør havde fået den besked, at den danske udgave var udgået hos Buena Vista Home Entertainment A/S. Påstand 194: (Sagsøgte tillod ikke afhøring af Niels Ole Pedersen som vidne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at tillade afhøring af sagsøgers medarbejder Niels Ole Pedersen

44 Påstand 195: (Jeg ønskede adgang til at afhøre indkøber Anders Madsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , havde bedt om mundtlig forhandling med henblik på at afhøre Anders Madsen, indkøber hos sagsøgers leverandør Proshop ApS, i forbindelse med hans oplysninger om, at Proshop ApS sidste gang havde købt den danske udgave af 101 Dalmatians II den 28. juni 2004, og at filmen den 9. januar 2006 blev registreret som udgået. Påstand 196: (Sagsøgte tillod ikke afhøring af Anders Madsen som vidne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , undlod at tillade afhøring af Anders Madsen, indkøber hos sagsøgers leverandør. Påstand 197: (Jeg opfordrede rekvirenterne til at dokumentere deres påstand) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har opfordret Foreningen af Danske Videogramdistributører til at dokumentere påstanden om, at Buena Vista Home Entertainment A/S eller et andet medlem af FDV havde danske rettigheder til 101 Dalmatians II den 7. december Påstand 198: (Rekvirenterne har ikke dokumenteret påstanden) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hverken Buena Vista Home Entertainment A/S eller et andet medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører har dokumenteret at have haft danske rettigheder til filmen 101 Dalmatians II den 7. december Påstand 199: (Rettigheder kan kun krænkes over for dem, som har rettighederne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en rekvirents rettigheder ikke kan krænkes ved salg af en importeret udgave af en film, medmindre rekvirenten har ophavsretlige rettigheder til samme film. Anbringende: Det følger af 653, at der skal være tale om en krænkelse af rekvirentens ret. Hvis rekvirenten ikke har rettigheder til de omtalte produkter, kan rekvirentens ret heller ikke være krænket. Se også betænkningen (find exact). Påstand 200: (Salget af 101 Dalmatians II krænkede ikke rekvirenternes rettigheder) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers salg af en fra USA importeret udgave af 101 Dalmatians II den 7. december 2006 ikke krænkede rettighederne for nogle af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. Påstand 201: (Forbud mod returnering af 101 Dalmatians II den 29. november 2005) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den fra USA importerede udgave af 101 Dalmatians II den 29. november 2005 var omfattet af de film, som fogedretten forbød sagsøger at returnere til sine amerikanske leverandører. Anbringende: Fremlæg Mogens lagerliste for at dokumentere, at filmen var imellem Mortens lagerlister over forbudte film. Forklar, at rekvirenten Buena Vista Home Entertainment A/S på det tidspunkt havde de danske distributionsrettigheder til 101 Dalmatians II, og at filmen således var omfattet af forbuddet mod returnering. Påstand 202: (Buena Vista Home Entertainment A/S s rettigheder var udløbet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Buena Vista Home Entertainment A/S (eller andre

45 medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører) ikke havde de danske distributionsrettigheder til 101 Dalmatians II den 7. december Anbringende: Fremlæg erklæringerne fra Niels Ole og Anders Madsen og udskrifterne fra Buena Vistas hjemmeside. Påstand 203: ( 101 Dalmatians II var ikke længere omfattet af forbuddet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at filmen 101 Dalmatians II den 7. december 2006 ikke var omfattet af det forbud mod salg af dvd-film, som advokat Lars Segato på vegne af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører meddelte sagsøger under fogedforretningen i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Betingelsen for forbuddet nedlagt af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører var nemlig, at medlemmerne havde danske rettigheder til filmene, og da den betingelse ikke længere var opfyldt, var filmen ikke længere omfattet af forbuddet. Påstand 204: (Tabsbegrænsningspligtens betydning I) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at erstatningsreglernes tabsbegrænsningspligt medfører, at det er sagsøgers pligt at begrænse tabene på den af den 29. november 2005 foretagne beslaglæggelse på den måde, at beslaglæggelsen begrænses til at omfatte de film, der opfylder kriterierne for beslaglæggelsen. Anbringende: Kun film, hvortil medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske rettigheder, er omfattet af forbuddene mod salg og returnering. Hvis betingelsen ikke længere er opfyldt for en film, følger det af tabsbegrænsningspligten, at filmen ikke skal beslaglægges, men udbydes til salg for på den måde at begrænse tabet i forbindelse med beslaglæggelsen. Påstand 205: (Tabsbegrænsningspligtens betydning II) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at salget af 101 Dalmatians II den 7. december 2006 begrænsede det tab, som sagsøger ellers ville have lidt som følge af beslaglæggelsen af sagsøgers film under fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november Påstand 206: (Tabsbegrænsningspligtens betydning III) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers salg af 101 Dalmatians II den 7. december 2006 til en kunde ikke blot var sagsøgers ret, men også sagsøgers pligt som følge af tabsbegrænsningspligten. Anbringende: På det tidspunkt ville en returnering til leverandørerne have indbragt et mindre beløb end filmen var købt for, så salget til den købelystne kunde var den eneste måde, hvorpå tabet på den pågældende film kunne elimineres. Hvis sagsøger kan få flere penge for filmen ved at sælge den end ved at returnere den til leverandøren, begrænses værditabet som følge af beslaglæggelsen bedst, hvilket er i overensstemmelse med sagsøgers tabsbegrænsningspligt. Påstand 207: (Salget af 101 Dalmatians II er ikke en svipser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at salget af 101 Dalmatians II den 7. december 2006 hverken skyldtes en svipser eller en fejl i sagsøgers edb-program. Påstand 208: (Der er ikke konstateret svipsere i sagsøgers forbudt-program )

46 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er konstateret svipsere i det edb-program, som sagsøgers IT-medarbejder har udviklet, og som markerer som forbudt de fra ikke EØS-landene importerede film, hvortil medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske ophavsrettigheder. Påstand 209: (Forbudt-programmet virker som beskrevet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers edb-program, som markerer som forbudt de fra ikke EØS-landene importerede film, hvortil medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske ophavsrettigheder, virker som beskrevet. Påstand 210: (Fogedforbuddet er baseret på dette ene prøvekøb) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at grundlaget for fogedforbuddet den 19. januar 2007 i sag nr. FS /2006 alene er det foretagede prøvekøb af 101 Dalmatians II den 7. december 2006, som er det i sagen eneste eksempel på et påstået salg af en film i strid med rettighederne til et medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører efter meddelelsen om forbud den 29. november Påstand 211: (Lighedsprincippet er overtrådt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det faktum, at fogedretten på retsmødet den 11. december 2006 i fogedsag nr. FS /2006 lagde et enkelt prøvesalg, hvorom der ikke var givet meddelse forud for retsmødet, og hvorom der ikke var fremlagt dokumentation på, at rekvirenterne var indehavere af de rettigheder, der påstås at være krænket, og hvorom det ikke var muligt for sagsøger at tage kvalificeret til genmæle under retsmødet, og det faktum, at fogedretten ikke tog hensyn til sagsøgers skriftlige forklaring i et brev af den 12. december 2006 umiddelbart efter retsmødet, udgør en krænkelse af de i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention indeholdende principper om lighed og equity of arms. Anbringende: Sagsøger havde ingen mulighed for på stedet at tage kvalificeret til genmæle mod de fremkomne udokumenterede påstande. Herefter burde fogedretten enten have set bort fra de for sendt fremkomne og udokumenterede påstande eller taget hensyn til sagsøgers svarskrivelse af den 12. december Manipulation vedr. ophavsretslovens fortolkning Påstand 212: (EF-domstolen bedømte ikke gyldigheden af ophavsretsloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at EF-domstolen i sag C-479/04 ikke - som påstået af fogedretten i kendelsen af den 19. januar 2007 i sag nr. FS /2006 (side 3 øverst) - traf afgørelse om, at ophavsretslovens 19 ikke er ugyldig. Anbringende: EF-domstolen traf alene afgørelse om infosoc-direktivets ugyldighed og kun på baggrund af de omstændigheder og den fortolkning, der i sagen var fremført for EF-domstolen. Påstand 213: (Gyldigheden af ophavsretslovens afhænger af dens fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at gyldigheden af ophavsretslovens 19 afhænger af fortolkningen. Anbringende: Jfr. den ved Retten i Aalborg anlagt sag nr. BS /2007 afhænger gyldigheden af ophavsretsloven af dens fortolkning. Der er to forskellige fortolkninger i

47 spil, hvoraf den ene respekterer EU-rettens konkurrenceregler, mens den anden ikke gør. Det afhænger af den valgte fortolkning, om ophavsretslovens 19 er gyldig, idet en fortolkning, der ikke respekterer EU-retten, ikke kan være gyldig. Påstand 214: (Urigtig gengivelse af Johan Schlüters forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at advokat Johan Schlüters forklaring til Kulturudvalget på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører den 29. oktober 2002, som var fremlagt i sag nr. FS /2006 som bilag F, ikke har det indhold, at parallelimport af værker fra lande udenfor EØS ikke må finde sted uden samtykke fra enerettighedshaveren i importlandet. Anbringende: Sæt de to udtalelser op mod hinanden og forklar om nødvendigt forskellen på Johan Schlüters forklaring og fogedrettens gengivelse. Påstand 215: (Fogedretten så bort fra Johan Schlüters supplerende forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i sag nr. FS /2006 så bort fra bilag H, hvori Johan Schlüter supplerende under ekspertmødet den 13. november 2002 forklarede Kulturudvalget følgende: Om specialimport: Er der tale om specialimport, hvor der ikke er nogen rettighedshaver i landet, er det klart, at man kan importere. Så er det ikke noget problem, for der er ingen til at forbyde det. Påstand 216: (Overvågning af forbudte titler er en effektiv løsning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers håndtering af ophavsretslovens 19, stk. 1, hvorved titler, hvortil medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske rettigheder til og ønsker at forbyde, registreres og anvendes som grundlag for en registrering af forbudte parallelimporterede titler, sikrer mod parallelimport i strid med rettighederne til de pågældende medlemmer. Påstand 217: (Laserdiskens løsning er mere effektiv end fogedrettens) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers valg af løsning til en praktisk håndtering af ophavsretslovens 19, stk. 1 i mangel på samarbejde fra medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører er mere effektiv end fogedrettens valg løsning, jfr. fogedrettens afgørelse i sag nr. FS /2006. Anbringende: Laserdiskens løsning standsede parallelimport af A Better Tomorrow i overensstemmelse med aftalen med Scanbox direktør, da Scanbox i 2006 erhvervede de danske rettigheder til filmen. Hvis fogedrettens løsning var fulgt, havde Laserdisken i juni 2004 fået rettighedshavernes bekræftelse på, at filmen med den originale titel Ying Hung Boon Sik ikke havde en dansk rettighedshaver. Selvom betingelserne for import ifølge fogedretten således var opfyldt, ville salget af den importerede udgave i konkurrence med Scanbox udgave fra den 15. december 2006 udgøre en krænkelse. Fogedrettens løsning ikke tager højde for, at rettigheder overdrages. Det gør Laserdiskens løsning. Påstand 218: (Et totalt ophør af import er den eneste anden løsning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den eneste mere sikker praktiske håndtering af ophavsretslovens 19, stk. 1 (i mangel på samarbejde med medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører) end sagsøgers løsning, er et totalt ophør af import af filmværker fra alle lande udenfor EØS-området til Danmark

48 Påstand 219: (Et totalt ophør af import afskærer rettighedshaverne i tredjelande fra adgang) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at et totalt ophør af import af filmværker fra alle lande udenfor EØS-området til Danmark afskærer rettighedshaverne fra disse lande i at få adgang til at sælge disse filmudgivelser i Danmark. Påstand 220: (Fogedretten overskrider sin kompetence) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er udenfor fogedrettens kompetence under anvendelse af fogedforbud jfr. retsplejelovens 642 at pålægge rekvisitus en bestemt adfærd i forhold til andre end rekvirenterne. Påstand 221: (Kendskab til rekvirenternes rettighedsbibliotek er nødvendigt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den eneste løsning til håndtering af ophavsretslovens 19, stk. 1, der ikke krænker retten til adgang til det danske videomarked for rettighedshavere i landene udenfor EØS-området, og som respekterer et ønske fra medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører om at forbyde parallelimport af film, hvortil de har danske rettigheder, er en løsning, der baseres på et kendskab til rettighedsbiblioteket for medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. Påstand 222: (Fogedrettens løsning er en ændring i forhold til tidligere praksis) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes beslutninger jfr. afgørelserne i fogedsagerne nr. FS /2005 og FS /2006 om at fritage rekvirenterne fra at meddele, hvilke titler de har rettigheder til (og evt. ønsker at forbyde parallelimport af), er en ændring af den praksis fra den 3. marts 1992, der gør det muligt for rekvisitus at rette henvendelse til rekvirenten for at få information om rekvirentens rettigheder. Anbringende: Sammenlign med løsningen fra 3/ i sagen om udlejning. Fremlæg endvidere fogedrettens afvisning af at hjælpe med at få FDV til ar samarbejde (brev til og fra fogedretten jfr. Universals afvisning af at give adgang til hjemmesiden). Påstand 223: (Fogedforbudene er i strid med retssikkerhedsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af fogedretten nedlagte forbud i sagerne FS /2005 og FS /2006 med ordlyden hvortil rekvirentens medlemmer har de ophavsretlige enerettigheder uden mulighed for rekvisitus at indhente oplysninger hos rekvirentens medlemmer om de titler, der er omfattet af forbuddet, strider mod retssikkerhedsprincippet. Anbringende: Forbuddene er for upræcise. Et fogedforbud skal have en sådan klarhed, at rekvisitus er i stand til at overholde forbuddet. Forbud med import og salg af titler hvortil rekvirentens medlemmer har de ophavsretlige enerettigheder er umuligt at forholde sig til uden viden om, hvilke titler, rekvirenterne har ophavsrettigheder til. Sagsøger skal have en mulighed for at vide, hvilke titler, der er omfattet af forbuddet. Et fogedforbud mod sagsøger blev i 1992 suppleret med en afgørelse om, at rekvisitus kunne spørge rekvirentens medlemmer, før han foretog sig noget, som kunne stride mod deres rettigheder, og det gav rekvisitus en mulighed for at afklare, om hans handling ville stride mod forbuddet eller ej. Sagsøgte har i de to fogedforbud afvist at give sagsøger en tilsvarende løsning, hvorved sagsøger ikke har mulighed for at vide, hvilke titler han kan importere og sælge uden at krænke rekvirenternes rettigheder. Anbringende: Fogedrettens løsning bibringer ikke rekvisitus den fornødne sikkerhed

49 for, om import af en given titel vil udgøre en krænkelse eller ej. Fogedretten løsning holder sagsøger hen i uvished. Ifølge EF-domstolen kræver retssikkerhedsprincippet, at en ordning, der pålægger borgeren pligter, er klar og utvetydig, for at han ikke skal være i tvivl om sine rettigheder og pligter, således at han kan handle derefter (præmis 17 i sag 169/80, afsagt den 9/7-1981). Påstand 224: (Fogedretten valgte at se bort fra de bilag, der ikke støtter rekvirenterne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i kendelsen af den 19. januar 2007 i sag nr. FS /2006 med en selektiv gengivelse af den fremlagte dokumentation ukorrekt fremstiller de faktiske omstændigheder, så det fremgår, at rekvisitus tilbageholdt information om, at Laserdisken ApS havde overdraget virksomheden til sagsøger personligt. Anbringender: Rekvisitus havde i sagen som bilag C og D fremlagt dokumentation på, at denne allerede forud for fogedforretningen den 29. november 2005 (igen) havde meddelt samhandelspartner Paramount Home Entertainment I/S, at denne ikke længere handlede med den juridisk enhed med cvr-nr (nemlig Laserdisken ApS), men med en virksomhed med cvr-nr , nemlig sagsøgers personlige virksomhed, og at Paramount Home Entertainment I/S også forud for fogedforretningen den 29. november 2005 havde reageret på denne information. Endvidere fremgår det af rekvirenternes forudgående skrivelse til fogedretten den 26. september 2006, at spørgsmålet om rette juridiske person allerede var inddraget under kæresagen for Vestre Landsret, hvorfor en meddelelse herom den 25. september 2006 på ingen måde kan fremstilles som en nyhed. Påstand 225: (Omgåelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at gennemførelsen af fogedsag nr. FS /2006 (sag II) havde til formål at omgå retsplejelovens bestemmelser med henblik på at kunne udlevere det bevissikrede materiale til rekvirenterne (medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører) på trods af de rettergangsfejl, der var begået i sagen, og med henblik på at overføre fogedforbuddet fra Laserdisken ApS i sag FS /2005 desuagtet, at de faktiske omstændigheder i de to sager ikke var de samme. Anbringende: Sagsøger indstillede al parallelimport efter sagen mod Laserdisken ApS, hvilket fogedretten valgte at se bort fra. I stedet manipulerede fogedretten med udtalelser om lovens fortolkning. Påstand 226: (upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg i sag nr. FS /2006 ikke opfyldte kravet til en upartisk domstol jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Anbringende: Hele sagen havde karakter af omgåelse: Ignorering af krav på tilbagelevering, ignorering af henvendelser om at afvente udlevering til spørgsmålet om rette sagsøgte var afgjort, ignorering af henvendelser vedr. de beslaglagte film, intet krav til rekvirenterne vedr. dokumentation af deres påstande, ingen iagttagelse af retsplejelovens bestemmelser og manipulation både af min forklaring og den fremlagte dokumentation. Motiv: At skjule eller omgå de fejl, fogedretten lavede i sag nr. FS /2005 i forbindelse med ransagningerne i sagsøgers butikker den 29. november Del 6: Fogedforretning nr. 2, Landsretten

50 Påstand 227 (Fogedretten har ansvaret for uvarslede ransagninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er fogedrettens ansvar at sikre, at uvarslede ransagninger gennemføres over for den, der er angivet som rekvisitus, og ikke over for en tredjemand. Anbringende: Det er fogedrettens ansvar at sikre, at en fogedforretning gennemføres overfor den, der er angivet som rekvisitus på forbuds- eller bevissikringsrekvisitionen. Fogedretten bør være særligt opmærksom på at sikre, at der er tale om rette rekvisitus, når rekvisitus ikke varsles forinden, og når der ikke holdes et retsmøde. Spørgsmålet er relevant, fordi sagsøgte efterfølgende har placeret ansvaret for, at det ikke skete den 29. november 2005, på sagsøger. Påstand 228: (Ukendskab til rekvisitus kan ikke bebrejdes sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke kan tillægges sagsøger processuel skadevirkning i kæremålene i sagerne V.L. B og V.L. B , at sagsøger først efter ransagningerne den 29. november 2005 fik kendskab til, at forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne ikke var rettet mod ham og hans personlige virksomhed, men mod anpartsselskabet Laserdisken ApS. Anbringende: Landsretten lægger til grund for kendelsen, at jeg under fogedforretningen vidste eller burde vide, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS. Jfr. de påstande havde jeg ingen grund til at tro, at andre end jeg selv var anklaget, og jeg var ikke blevet oplyst om det af fogedretten. Formalitetsindsigelser om rette sagsøgte kan ikke forventes at blive fremført af en anklaget, før denne bliver gjort bekendt med, at det ikke er ham - men en anden - der er anklaget. En anklaget kan ikke uden videre forventes at have Superman-syn og vide, hvad der står på en forbuds- og bevissikringsrekvisitionen, blot fordi den er udleveret, og efter at fogedretten i den pågældende sag specifikt havde afvist sagsøgers advokats ønske om at få mulighed for at sætte sig ind i sagen. Påstand 229: (Det fremgår af dokumentationen, at Laserdisken ApS ikke er ansvarlig) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det fremgår af rekvirenternes dokumentation, som den blev fremlagt for fogedretten til støtte for forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, at Laserdisken ApS ikke er ansvarlig for de dokumenterede handlinger. Anbringender: Det fremgik klart af den fremlagte dokumentation set i sammenhæng med anpartsselskabslovens 2, at Laserdisken ApS ikke var ansvarlig for de dokumenterede handlinger, idet hverken ordet ApS eller ordet anpartsselskab fremgår af nogle af bilagene, ligesom det fremgår af cvr-registret, at det cvr-nummer, der fremgår af de fremlagte bilag, ikke tilhører Laserdisken ApS. Påstand 230 (Ingen hjemmel i loven til at bebrejde mig, at jeg ikke rettede fogedrettens fejl) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er hjemmel i loven til at bebrejde sagsøger, at han under fogedforretningerne den 29. november 2005 var uvidende om, at rekvirenterne havde angivet Laserdisken ApS som rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, eller at han ikke uopfordret under fogedforretningerne redegjorde for, at han næsten halvandet år tidligere havde overtaget Laserdiskens butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, fra anpartsselskabet Laserdisken ApS. Anbringender: Sagsøger havde meddelt sine samhandelspartnere, herunder Paramount

51 Home Entertainment I/S, om Laserdiskens ejerskifte og havde i den forbindelse i overensstemmelse med Anpartsselskabsloven, E-handelsloven og momsbekendtgørelsen ændret navn og cvr-nummer på den nye virksomheds hjemmeside og fakturaer. I og med at sagsøger således hverken forsætligt, uagtsomt eller overhovedet har medvirket til at vildlede om ejerskabet af Laserdiskens butikker, kan ansvaret for fogedrettens fejl i den henseende ikke pålægges ham. Påstand 231: (Formalitetsindsigelser skal ikke fremsættes for fogedretten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel til at kræve af rekvisitus, at denne for fogedretten skal fremsætte formalitetsindsigelser. Anbringende: Udover det manglende retsgrundlag, skal der lægges vægt på, at en frifindelse baseret på formalitetsfejl netop ikke ville løse problemet med FDVs forfølgelse af sagsøger. Det ville kun en frifindelse baseret på det materielle. Det var derfor hensigtsmæssigt for sagsøger at forsøge at opnå landsrettens stillingtagen til ophavsretslovens oprindelige fortolkning, sagsøgers tilbud til FDV og de foranstaltninger, sagsøger havde foretaget for at respektere meddelte forbud. Anbringende: Hvis sagsøger var frifundet alene på formalitetsfejlen, var det forventeligt, at rekvirenterne bare havde anlagt en ny sag mod sagsøger, og så var intet opnået. Sagsøger beklager mere end nogen anden, at landsretten i kæremålet undlod at forholde sig til de fremsatte anbringender, hvilket netop førte til, at rekvirenterne anlagde en ny fogedsag mod sagsøger. Anbringende: Det følger af retsplejelovens 351, stk. 4, at formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet i justifikationssagen (hvilket sagsøger gjorde). Der er ikke i retsplejeloven tilsvarende krav om, at formalitetsindsigelser skal fremsættes for fogedretten. Påstand 232: (Rekvisitus har ikke pligt til at udtale sig) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvisitus ikke har pligt til at udtale sig til fogedretten under en bevissikringsforretning. Anbringende: Bemærkningerne til retsplejeloven (U.2005B.10), udskriften fra Københavns Byret, og betænkning nr. 1385/2000 s jfr. Menneskeretskonventionens forbud mod selvinkriminering. Anbringende: Påstanden skal tydeliggøre det forkerte i VL s beslutning om at placere ansvaret for fejlen på mig. Påstand 233: (Tredjemand har ikke pligt til at udtale sig) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en tredjemand, der fejlagtigt udsættes for en fogedforretning uden at være rekvisitus, og uden at han af fogedretten er blevet informeret om, at han ikke er rekvisitus, ikke har pligt til at udtale sig til fogedretten. Anbringende og begrundelse: Uanset om Vestre Landsret ser på sagsøger som rekvisitus i egenskab af direktør i Laserdisken ApS eller som tredjemand som indehaver af den personlige virksomhed, der blev udsat for ransagningerne den 29. november 2005, er det forkert af Vestre Landsret at lade det komme sagsøger til skade, at han ikke forhindrede fogedretten i at gennemføre de ulovlige fogedforretninger. Begrundelserne er grundlæggende de samme som for påstand 4. Den tredjemand, der uberettiget udsættes for en ulovlig fogedforretning, har ikke en ringere retsstilling som følge af, at fogedretten eller rekvirenterne begår fejl. Påstand 234: (Rekvisitus har ikke pligt til at tage til genmæle i fogedretten)

52 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel til at tilpligte rekvisitus at tage til genmæle i fogedretten. Anbringende: Tilsyneladende lægges det sagsøger til last i sag 2, at sagsøger ikke i fogedretten i sag 1 gjorde formalitetsindsigelse gældende. Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel hertil i retsplejeloven. Intet i retsplejeloven forhindrer rekvisitus i at undlade at drøfte sagen med fogedretten og i stedet forsvare sig i justifikationssagen. Intet, som rekvisitus undlader at foretage sig under fogedforretningen, og som er i overensstemmelse med lovgivningen, kan lægges rekvisitus til last senere eller i andre sager. Påstand 235: (Rekvisitus har ikke pligt til at kære fogedrettens afgørelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke i retsplejeloven er hjemmel til at tilpligte rekvisitus at kære fogedrettens afgørelse til landsretten. Anbringende: I kendelsen i sag II lader landsretten det komme sagsøger til skade, at han ikke han under kæremålet i sag I på en sådan måde, at landsretten kunne forstå det, havde gjort gældende, at Laserdisken ApS ikke var rette rekvisitus. Da rekvisitus ikke har pligt til at kære fogedrettens afgørelse, bør intet, som rekvisitus undlader at gøre gældende i et kæremål, lægges rekvisitus til last - hverken i justifikationssagen eller i andre sager. Påstand 236: (Rekvisitus kan gøre hvad som helst gældende for fogedretten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvisitus selv råder over de anbringender, han vil gøre gældende for fogedretten, uden at valget af anbringender for fogedretten afskærer ham fra at gøre andre anbringender gældende i den efterfølgende justifikationssag - eller i andre retssager, der senere måtte blive anlagt mod ham. Anbringende: Forhandlingsprincippet gælder både under fogedforretningen og under et eventuelt kæremål. Der er ingen krav til, hvilke anbringender en kærende skal gøre gældende i et kæremål, og der er ikke i retsplejeloven hjemmel til at tilpligte rekvisitus eller kærende at gøre samme anbringender gældende for fogedretten som i en efterfølgende justifikationssag. Det kan ikke komme kærende til skade i et kæremål, om han i egenskab af direktør for et selskab i en anden sag har gjort et bestemt anbringende gældende, ligesom det ikke kan komme sagsøger til skade under en justifikationssag, hvilke anbringender, han har gjort gældende for fogedretten. Påstand 237: (Faktiske omstændigheder i andre sager er uden betydning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det i sagerne V.L. B og V.L. B ikke kan tillægges betydning, hvilke faktiske omstændigheder landsretten var opmærksom på i sag V.L. B Anbringende: Forhandlingsprincippet! Der er tale om en anden retssag imod en anden part. Hver retssag skal bedømmes ud fra de omstændigheder, der er fremlagt i den pågældende sag. Det kan ikke have nogen betydning for vurderingen af de faktiske omstændigheder i én sag, hvilke faktiske omstændigheder landsretten iagttog i en anden sag. Det er ikke nødvendigt, at en fejl eller undladelse begået af landsretten i én sag, skal gentages i efterfølgende sager. Påstand 238: (Tog ikke stilling til virkningen af 653 c i sag 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i sag V.L. B ikke tog stilling til, om rekvirenternes sagsanlæg af den 5. januar 2007 er rettidigt efter retsplejelovens 653 c i forhold til det faktum, at ransagningen blev gennemført den 29. november 2005, således som det blev gjort gældende i kæremålet i sag nr. V.L. B

53 Anbringende: Spørgsmålet var ikke relevant i sag I, og anbringendet blev selvfølgelig ikke gjort gældende. Det giver derfor ingen mening at henvise til begrundelsen i sag I (V.L. B ) som grundlag for afgørelsen i sag II (V.L. B ). Påstand 239: (Tog ikke stilling til virkningen af 653 c i sag 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i sag V.L. B ikke tog stilling til, om rekvirenternes sagsanlæg af den 5. januar 2007 er rettidigt efter retsplejelovens 653 c i forhold til det faktum, at ransagningen blev gennemført den 29. november Anbringende: Det var sagsøgers hovedanbringende i kæremålet, og det var således sagsøgtes pligt at forholde sig til det. Citér fra det afsluttende processkrift af 12/ Påstand 240: (Retsplejelovens 653 c kan føre til et andet resultat i sag 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at iagttagelse af retsplejelovens 653 c og de faktiske omstændigheder kan føre til et andet resultat i sag nr. V.L. B end det, sagsøgte nåede frem til ved at henvise til afgørelsen i sag nr. V.L. B Anbringende: Retsplejelovens 653 c foreskriver, at retssag skal anlægges inden 4 uger, og da retssag først blev anlagt efter 1 år og 1 måned og 7 dage efter bevissikringen blev foretaget, må det formodes, at iagttagelse af 653 c kan føre til et andet resultat. Note: Det støtter påstanden om partiskhed, at dommerne valgte at ignorere kærendes hovedanbringende - som faktisk var det eneste anbringende. Påstand 241: (Tog ikke stilling til virkningen af 642 nr. 2 i sag 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , ikke tog stilling til, om sagsøger ophørte med parallelimport af dvd-film fra lande uden for EØS-området, og hvortil et medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske rettigheder, den 29. november 2005 efter advokat Lars Segatos meddelelse om FDVs medlemmers ønske om at forbyde parallelimport i overensstemmelse med sagsøgers breve til FDVs medlemmer den 12. februar Anbringende: Sagsøgte iagttog ikke, at sagsøger i henhold til løftet til FDVs medlemmer levede op til løftet og øjeblikkeligt indstillede parallelimporten, da det blev meddelt, at medlemmet ønskede dette. Hverken fogedretten eller landsretten iagttog under behandlingen af sag I, om et fogedforbud mod sagsøger var nødvendigt for at formå sagsøger til at undlade at foretage parallelimport. Påstand 242: (Tog ikke stilling til virkningen af 642 nr. 2 i sag 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , ikke iagttog, at sagsøger den 29. november 2005 ophørte med at parallelimporte dvd-film fra lande udenfor EØS-området, hvortil samtlige medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske rettigheder, i overensstemmelse med løftet afgivet til FDVs medlemmer den 12. februar Anbringende: Kun hvis det påvises, at sagsøger ikke leverede op til sit løfte, er der grundlag for at nedlægge fogedforbud i 2007 jfr. 642 nr. 2. Påstand 243: (Retsplejelovens 642 nr. 2 kan føre til et andet resultat) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en iagttagelse af retsplejelovens 642 nr. 2 sammenholdt med det faktum, at sagsøger allerede den 29. november 2005 ophørte med at sælge parallelimporterede film fra lande uden for EØS-området, og hvortil medlemmerne af

54 Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske rettigheder, kan føre til et andet resultat i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B Anbringende: Vestre Landsret forholdt sig hverken til faktum eller det fremsatte anbringende. For så vidt, at et fogedforbud er rettet mod fremtidige hændelser, og for så vidt nedlæggelse af fogedforbud er betinget af rekvisiti hensigt til at begå krænkelser, var der ikke i januar 2007 nogen anledning til at nedlægge fogedforbud mod sagsøgers parallelimport, idet den allerede blev indstillet i Påstand 244: (Parallelimport blev indstillet den 29. november 2005) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der hverken for fogedretten i Aalborg (sag nr. FS /2006) eller for Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) er fremlagt dokumentation på ét eneste tilfælde af salg af parallelimporterede dvd-film, hvortil rekvirenterne (medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører) har rettigheder, efter meddelelsen af forbuddet den 29. november Påstand 245: (De indkærede erkendte dette i en proceserklæring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Foreningen af Danske Videogramdistributører i kæremålet ved Vestre Landsret, (sagerne V.L. B og V.L. B ) i kærereplikken af den 10. september 2007 på side 8 med en proceserklæring med ordlyden: Det bestrides ikke, at der ikke er fremlagt dokumentation for at kærende i perioden fra den 29. november 2005 og frem til indlevering af forbudsrekvisition den 5. oktober 2006 har foretaget fornyet parallelimport af titler, hvortil indkæredes medlemmer har rettighederne tiltrådte, at der ikke hos sagsøger er konstateret parallelimport i strid med medlemmernes rettigheder siden den 29. november Påstand 246: (Landsretten så bort fra proceserklæringen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) valgte at se bort fra de indkæredes proceserklæring i kærereplikken af den 10. september 2007 med ordlyden Det bestrides ikke, at der ikke er fremlagt dokumentation for at kærende i perioden fra den 29. november 2005 og frem til indlevering af forbudsrekvisition den 5. oktober 2006 har foretaget fornyet parallelimport af titler, hvortil indkæredes medlemmer har rettighederne, selvom en anerkendelse af denne proceserklæring var sagsøgers betingelse for at frafalde anmodningen om mundtlig forhandling, jfr. sagsøgers skrivelse til Vestre Landsret af den 12. september Anbringende: Husk at fremlægge brevet af den 12/ som bilag. Påstand 247: (Landsretten forhindrede mundtlig forhandling) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) undlod at tillade mundtlig forhandling af kæremålet. Påstand 248: (Kærende bad om en kendelse i spørgsmålet om mundtlig forhandling) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kærende/sagsøger i kæremålet ved Vestre Landsret (sagerne V.L. B og V.L. B ) havde bedt om at få anmodningen om mundtlig forhandling afgjort ved kendelse. Anbringende: HKN brev af den 8. juni Påstand 249: (Landsretten besvarede ikke anmodningen)

55 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) undlod at besvare kærendes/sagsøgers anmodning om mundtlig forhandling i form af en kendelse eller en beslutning eller på anden måde. Påstand 250: (Udelukkede muligheden for at appellere beslutningen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) ved at undlade at besvare kærendes/sagsøgers anmodning om mundtlig forhandling ved kendelse eller beslutning forud for kendelse den 8. oktober 2007 forhindrede kærende i at appellere afgørelsen om at nægte mundtlig forhandling. Påstand 251: (Landsretten forhindrede vidnerne i at afgive forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) forhindrede de angivne vidner i at afgive forklaring som ønsket af kærende/sagsøger. Anbringende: Undlod mundtlig forhandling på trods af en anmodning, og undlod endvidere at besvare anmodningen. Det reelle resultat af den manøvre er, at kærende blev afskåret fra den ønskede bevisførelse. Påstand 252: (Udelukkede bevisførelse i form af vidneerklæringer) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet (sagerne V.L. B og V.L. B ) ved at undlade at besvare kærendes/sagsøgers anmodning om mundtlig forhandling forud for kendelsen forhindrede kærende i at dokumentere fakta ved hjælp af vidneerklæringer. Påstand 253: (Betingelserne for mundtlig forhandling var opfyldt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at betingelserne for at anvende mundtlig forhandling i kæremålet ved Vestre Landsret (sagerne V.L. B og V.L. B ) var opfyldt. Anbringende: Justitsministerens svar til Retsudvalget af 15. maj 2007, punkt 5, side 5. Vidneforklaringerne kunne dels afklare, at det ene eksempel på en påstået krænkelse, nemlig salget af 101 Dalmatians II, som lå til grund for fogedrettens forbud, ikke var en krænkelse. Endvidere kunne forbudt-programmet og anvendelsen af det blive belyst af Laserdiskens medarbejdere. Begge dele var relevant i forhold til anbringendet om, at 642 nr. 2 ikke var opfyldt. Påstand 254: (Landsretten afskar sig selv fra at blive oplyst om de faktiske omstændigheder) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet i sag I (sag nr V.L. B ) afskar sig selv fra at blive korrekt oplyst om sagens faktiske omstændigheder. Note: Relevant i forhold til deres påstand om, at det min skyld, at V.L. tog fejl. Påstand 255: (Landsretten afskar (igen) sig selv fra at blive oplyst om de faktiske omstændigheder) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret også i kæremålet i sag II (sagerne V.L. B og V.L. B ) afskar sig selv fra at blive korrekt oplyst om sagens faktiske omstændigheder. Anbringende: Tillod ikke mundtlig forhandling, hvori vidneforklaring kunne være givet jfr. anmodningen i kærereplikken den 8. juni Besvarede ikke engang anmodningen

56 med en beslutning eller en kendelse, der kunne appelleres, selvom kærende bad retten afgøre anmodningen ved kendelse jfr. skrivelsen til Vestre Landsret den 8. juni Gav ikke mulighed for, at vidneerklæringerne alternativt kunne fremlægges som bilag, hvilket der som alternativ var fremsat ønske om i kærereplikken den 8. juni 2007 (side 5). Påstand 256: (Omstændighederne om Laserdisken ApS fremgår af partsforklaringen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger som det første i partsforklaringen af den 13. juli 2007 (fremlagt i kæremålet som bilag 36 sammen med og jfr. processkriftet af samme dato) skriftligt redegjorde for overdragelsen af aktiviteterne fra anpartsselskabet Laserdisken ApS til sagsøger (Laserdisken v/hans Kristian Pedersen). Påstand 257: (Det var Vestre Landsrets valg at undlade at iagttage partsforklaringen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det i kæremålet i sag I (sag nr V.L. B ) var Vestre Landsrets eget valg at undlade at iagttage de faktiske omstændigheder, som de var beskrevet i partsforklaringen i bilag 36. Anbringende: Henvis også til Lars Segatos skrivelse til Retten i Aalborg den 26. september 2006, hvor Lars Segato støtter opfattelsen af, at spørgsmålet, om sagen var rettet mod rette juridiske person var forsøgt inddraget under kæresagen for Vestre Landsret. Lars Segato bekræfter, at synspunktet rent faktisk var fremført for Vestre Landsret, som imidlertid på ingen måde tog det til efterretning. Påstand 258: (Landsretten løj om sagsøgers informationer) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den af landsretten angivne begrundelse Først ved brev af 25. september kort efter landsrettens afgørelse den 14. september oplyste Hans Kristian Pedersens advokat, at virksomheden rettelig blev drevet af hans klient personligt i kendelsen af den 8. oktober 2007 i sag II (sagerne V.L. B og V.L. B ) er usand. Anbringende: Formalitetsindsigelse blev jfr. retsplejelovens 351, stk. 4 fremsat for Byretten i svarskriftet allerede den 23. januar 2006, og de faktiske omstændigheder blev forklaret skriftligt i sagsøgers partsforklaring den 13. juli De blev også forklaret Procesbevillingsnævnet i ansøgningen den 12. juli Landsrettens manglende iagttagelse af disse relevante faktiske omstændigheder var den direkte begrundelse givet til Frocesbevillingsnævnet i anmodningen om tilladelse til kære af beslutningen om at forbyde mundtlig forhandling (jfr. skrivelse til Procesbevillingsnævnet den 25/4-2007). Påstand 259: (Landsretten har ansvaret for at være uvidende om de faktiske forhold) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret ved at afvise sagsøgers udtrykkelige anmodning om at forklare sagens faktiske omstændigheder under en mundtlig forhandling og ved at undlade at iagttage sagsøgers skriftlige forklaring har ansvaret for, at den ikke var i stand til at lægge de faktiske omstændigheder til grund for kendelsen i kæremålet i sag I (sag nr. V.L. B ). Påstand 260: (Procesbevillingsnævnet 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Procesbevillingsnævnet allerede den 12. juli 2006 var informeret om de faktiske omstændigheder vedrørende overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til Laserdisken v/hans Kristian Pedersen. Anbringende: Det indledende afsnit i ansøgningen af 12. juli

57 Påstand 261: (Procesbevillingsnævnet 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ansøgningen den 25. april 2007 til Procesbevillingsnævnet efter 585, stk. 2 andet punktum om at give tilladelse til at kære Vestre Landsrets beslutning af den 30. marts 2006 i sag nr. V.L. B om at nægte adgang til mundtlig forhandling var støttet på det faktum, at Vestre Landsret ikke på det skriftlige grundlag havde opdaget, at det selskab, Vestre Landsret stadfæstede et nedlagt forbud imod, havde været tomt og inaktivt i mere end to år. Anbringende: Side 2, tredje afsnit i ansøgningen til procesbevillingsnævnet af 25. april Påstand 262: (Procesbevillingsnævnet 3)) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ansøgningen til Procesbevillingsnævnet om at give tilladelse til kære af Vestre Landsrets kendelse af den 14. september 2006 i sag nr. V.L. B var støttet på det faktum, at hverken fogedretten i Aalborg eller Vestre Landsret havde tilladt sagsøger at foranstalte den ønskede bevisførelse, og at der i ansøgningen blev henvist til det faktum, at Laserdisken ApS i 2004 havde overdraget aktiverne til sagsøger. Anbringende: Ansøgning til procesbevillingsnævnet af 27. september 2006, side 1 sidste afsnit og side 2, første afsnit. Påstand 263: (Sagsøger har udtømt alle muligheder for at informere domstolene) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger efter at have gjort opmærksom på overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til Laserdisken v/hans Kristian Pedersen overfor Retten i Aalborg den 23. januar 2006, overfor Procesbevillingsnævnet den 12. juli 2006, overfor Vestre Landsret den 13. juli 2006, overfor Procesbevillingsnævnet igen den 27. september 2006 og overfor Procesbevillingsnævnet igen den 25. april 2007 havde udtømt alle muligheder for at få sagsøgte til at iagttage disse faktiske omstændigheder forud for den endelige afgørelse i kæremålet i sag I (sag nr. V.L. B ). Påstand 264: (Sagsøgers fremgangsmåde er i orden, rette sagsøgte) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke kan bebrejdes Laserdisken ApS at følge formalitetsindsigelsen i svarskriftet den 23. januar 2006 op med en anmodning om at få spørgsmålet om rette sagsøgte udskilt til særskilt afgørelse, efter at hverken Retten i Aalborg, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet eller rekvirenterne efter at være informeret om overdragelsen af aktiver fra Laserdisken ApS til sagsøger havde reageret. Påstand 265: (Sagsøgers fremgangsmåde er i orden, materialet tilbage) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke kan bebrejdes sagsøger, at han sendte Retten i Aalborg en anmodning om at få det ulovligt bevissikrede materiale tilbageleveret jfr. retsplejelovens 653 c, efter at hverken Retten i Aalborg, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet eller rekvirenterne havde reageret på informationen om, at aktiverne var overdraget fra Laserdisken ApS til sagsøger allerede i juni 2004, og efter at både fogedretten i Aalborg og Vestre Landsret havde undladt at vurdere, om sagsøgers salg af parallelimporterede film, hvortil medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde valgt at undlade at meddele forbud jfr. sagsøgers skrivelse den 12. februar 2003, var i strid med rekvirenternes rettigheder. Anbringende: I forhold til MRK er det relevant, at sagsøger har anvendt de til rådighed

58 nationale bestemmelser for at forhindre krænkelsen af artikel 8, herunder er det relevant, at sagsøger har forsøgt at få materialet leveret tilbage. Der skal ikke herske tvivl om, at udleveringen af sagsøgers regnskabsmateriale til FDV er sagsøgtes beslutning og ansvar. Påstand 266: (Hans Kristian Pedersen var berettiget til at tro, at han var omfattet af sagen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Hans Kristian Pedersen under de uvarslede fogedforretninger i hans personlige virksomheds butikker i Aalborg og København den 29. november 2005 ikke kan klandres for at tro, at hans personlige virksomhed var omfattet af fogedforretningerne og de af fogedretten på stedet meddelte forbud mod videresalg og de af fogedretten på stedet meddelte afgørelser om beslaglæggelse og bevissikring. Anbringende: Jeg tiltræder - som anført af rekvirenterne - at jeg under fogedforretningerne den 29. november 2005 troede, at anklagerne var rettet mod mig. Det var min virksomheds import, der var årsag til fogedrettens indgriben. Det var mine film, fogedretten beslaglagde, det var mit salg, fogedretten på stedet nedlagde forbud mod, og at det var regnskabsmateriale, der tilhørte mig, der blev bevissikret. Hverken retsassessor Dorete Bager eller advokat Lars Segato informerede om, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS, og de stillede ingen spørgsmål vedrørende anpartsselskabet. Det må antages, at Landsretten i højere grad end jeg har kendskab til retsplejelovens bestemmelser om, at sagens parter fremgår af stævningen hhv. forbuds- og bevissikringsrekvisitionen. Hvis Landsretten følte sig forvirret og i tvivl, hvilket må antages at være dets budskab i kendelsen den 8. oktober 2007, må det kunne lægges til grund, at jeg havde endnu mere grund til at være forvirret og i tvivl - ikke mindst også på baggrund af, at jeg ikke engang fik mulighed for at læse forbuds- og bevissikringsrekvisitionen eller drøfte den med min advokat, før ransagningerne var afsluttet. Det var imidlertid ikke et spørgsmål, jeg tillagde betydning, og det var ikke noget, jeg drøftede med advokat Per Christensen under telefonmødet den 1. december eller på mødet på hans kontor den 9. december. Han vejledte mig om fogedsager og indsamlede materiale til mig om fogedforretninger til brug til kæreskriftet. Han fik udleveret fogedrettens kendelse og sørgede for, at den blev appelleret, og han vejledte mig i, at jeg jfr. 397 kun havde 10 dage til at komme med yderligere bemærkninger til landsretten. Det var afgørende for mig at få landsretten til at forstå, at fogedforretningen var grundløs, fordi jeg trods den på det tidspunkt berettigede tvivl om lovens gyldighed havde overholdt loven i Johan Schlüters fortolkning og respekteret de forbud, FDVs medlemmer havde medddelt. Først da jeg efter nytår havde drøftet den juridiske forskel på en virksomhed og et selskab med min revisor, tog jeg den 10. januar 2006 spørgsmålet op med min advokat, som anbefalede mig at gøre Byretten opmærksom på forholdene i svarskriftet. Betydning: Sagsøgte lægger i deres afgørelser til grund, at jeg burde have været vidende om, at jeg ikke var rekvisitus, og at jeg burde have standset fogedforretningerne - men faktuelt havde jeg ingen mulighed for at vide, at jeg ikke var rekvisitus, og jeg gjorde faktuelt under fogedforretningerne alt, hvad der stod i min magt for at protestere mod ransagningerne. Påstand 267: (Spørgsmålet om rekvisitus var uden betydning på tidspunktet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger i det uddybende kæreskrift til Vestre Landsret den 23. december 2005 var berettiget til at gøre gældende, at han - uanset om han handlede som direktør for Laserdisken ApS eller som ansvarlig indehaver af den personlige virksomhed Laserdisken v/hans Kristian Pedersen - trods Østre Landsrets tvivl om lovens gyldighed overholdt ophavsretslovens 19, stk. 1 i advokat Johan Schlüters

59 fortolkning med respekt for de forbud, medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde meddelt, og at han i åbenhed overfor FDVs medlemmer siden ophavsretslovens ændring havde fulgt den fortolkning, som foreningens advokat Johan Schlüter havde advokeret for i Kulturudvalget, og på den baggrund gjorde gældende, at betingelserne for at nedlægge fogedforbud og gennemføre bevissikring ikke var opfyldt, hvorefter spørgsmålet om rette rekvisitus var uden betydning. Anbringende: Sagsøger ønskede med kæremålet at opnå en beskyttelse mod rekvirenternes forfølgelse. Den beskyttelse kunne netop ikke opnås ved at gøre anbringendet om rette sagsøgte gældende. Det ville blot føre til, at rekvirenterne anlagde en ny sag, hvorefter intet var opnået. Fred mod rekvirenternes forfølgelse kunne kun opnås ved at formå at få landsretten til at anerkende, at sagsøgers løfte og foranstaltninger sikrede, at sagsøgers import ikke krænkede rekvirenternes rettigheder. Påstand 268: (Ikke en gyldig begrundelse for at se bort fra de iværksatte foranstaltninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke er hjemmel i loven til at lade det faktum, at sagsøger ikke som tredjemand formåede at forhindre de ulovlige fogedforretninger mod hans personlige virksomheds butikker den 29. november 2005, begrunde, at Vestre Landsret i kæremålet (sag nr. V.L. B ) undlod at iagttage de anbringender, der var gjort gældende i processkrifterne, og undlod at iagttage de foranstaltninger, sagsøger havde iværksat med henblik på at importere dvd-film fra lande udenfor EØS-området med respekt for de forbud, medlemmerne af FDV havde meddelt. Påstand 269: (Spørgsmålet om rette sagsøgte fik betydning på grund af kendelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at spørgsmålet om rette sagsøgte ikke havde fået betydning, hvis Vestre Landsret i kæremålet (sag nr. V.L. B ) havde forholdt sig til de i processkrifterne fremsatte anbringender og de faktiske omstændigheder i sagen. Anbringende: Såfremt Vestre Landsret havde iagttaget sagens faktiske omstændigheder - ikke blot dem om overdragelsen af aktiver, men også advokat Johan Schlüters fortolkning af ophavsretsloven, mit løfte til FDVs medlemmer og den faktiske overholdelse af meddelte forbud - havde det ført til, at bevissikringen var blevet ophævet, uanset hvem der var rekvisitus. Det var først, da det blev klart, at Vestre Landsret så bort fra sagens faktiske omstændigheder, at det blev relevant at forfølge spørgsmålet om rette sagsøgte. Påstand 270: (Usikkerhed om rekvisitus kan afklares ved spørgsmål til parterne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hvis Vestre Landsret er usikker på, om kærende i et kæremål er samme aktør, som er angivet både i den oprindelige forbuds- og bevissikringsrekvisition, i fogedrettens kendelse og i kæreskriftet, kan den usikkerhed afklares med spørgsmål til parterne jfr. retsplejelovens 397, stk. 2. Anbringende: Landsretten har i begrundelsen for kendelsen gjort opmærksom på det faktum, at kærende i det supplerende kæreskrift af 23. december 2005 på anpartsselskabets brevpapir har angivet Laserdisken v/hans Kristian Pedersen som part. Det tiltrædes, at angivelsen af kærende ikke er korrekt, men det bestrides, at det kan tillæges betydning. Det bemærkes, at sagsøgers fejl er foranlediget af, at fogedforretningerne faktuelt blev gennemført mod Laserdisken v/hans Kristian Pedersen, og at sagsøger på tidspunktet endnu ikke var klar over, at det kunne have betydning, at rekvirenterne havde anlagt sagen mod det tomme anpartsselskab Laserdisken ApS. Hvis landsretten følte sig usikker på grund af konstellationen af anpartsselskabets brevpapir og sagsøgers angivelse af Laserdisken v/hans Kristian Pedersen som part, kunne

60 landsretten have stillet opklarende spørgsmål til parterne - eller have tilladt en mundtlig forhandling, hvor spørgsmålet kunne være afklaret. Det bemærkes, at jeg på grund af 10-dages fristen i 397 ikke nåede at gennemgå det supplerende svarskrift med min advokat. Spørgsmålet om forskellen på Laserdisken ApS og den personlige virksomhed drøftede jeg første gang med min revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaberne umiddelbart efter nytår, og jeg drøftede første gang spørgsmålet med min advokat efter min henvendelse pr. den 10. januar Påstand 271: (Landsretten gjorde intet for at afklare usikkerheden) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret intet foretog sig for at afklare en eventuel usikkerhed om identiteten af rekvisitus i fogedsag nr. FS /2005) hhv. kærende i kæremålet ved Vestre Landsret (sag nr. V.L. B ). Anbringende: Vestre Landsret besluttede ikke at indkalde til en mundtlig forhandling, hvor spørgsmålet kunne være afklaret via spørgsmål til parterne, og Vestre Landsret stillede ikke opklarende spørgsmål til sagens parter. Påstand 272: (Landsretten burde ikke være i tvivl om parternes identitet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret ikke havde et juridisk grundlag for at være i tvivl om identiteten af kærende i kæremålet i sag nr. V.L. B Anbringende: Hvo der er ret sagsøger eller sagvolder, afgøres efter lovgivningens almindelige regler ( 255). En stævning skal indeholde parternes navn og adresse ( 348, stk. 2). Analogt må det antages, at forbuds- og bevissikringsrekvisitionen skal indeholde navn og adresse på rekvisitus ( 653, stk. 1), selvom det ikke står lige så præcis som i 348, stk. 2. Anpartsselskabslovens 2, stk. 1 udelukker, at rekvisitus kan være andet end et anpartsselskab. Sagen blev kæret af advokat Per Christensen på vegne af Laserdisken ApS. Der er ikke indtrådt andre parter i sagen ved adcitation. Konklusionen er således, at Vestre Landsret ikke burde være i tvivl om, hvem der var rekvisitus i sagen, og således være klar over, at sagsøgers forkerte angivelse af sagens part alene skyldes sagsøgers usikkerhed efter den ransagning, der gennemførtes overfor sagsøger. Påstand 273: (Landsretten viste ikke tvivl om kærendes identitet under sagens behandling) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret uanset kærendes angivelse af Laserdisken v/hans Kristian Pedersen som part i det uddybende kæreskrift den 23. december 2005 i kæremålet i sag nr. V.L. B ikke under sagens behandling udtrykte tvivl om, at kærende i sagen var Laserdisken ApS. Anbringende: Det fremgår både af skrivelsen til kærende, af udskrifterne af retsbogen og af sagens kendelse, at Vestre Landsret konsekvent har angivet kærende som Laserdisken ApS, hvilket udelukker, at Vestre Landsret under sagens behandling kan have opfattet andre end anpartsselskabet Laserdisken ApS som kærende i sagen. Der henvises til Vestre Landsrets skrivelse til kærende den 27. december 2005, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 3. januar 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 7. februar 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 8. marts 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 30. marts 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 2. maj 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 16. maj 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 8. juni 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 26. juni 2006, udskrift af Retsbogen for Vestre Landsret den 30. juni 2006 (fejldateret den 30. juli) og kendelsen den 14. september

61 Påstand 274: (Kendelsen i sag 1 er irrelevant for sag 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsrets kendelse i sag V.L. B ikke kan lægges til grund for kendelserne i sag V.L. B og sag V.L. B Anbringende: Der er ingen principiel stillingtagen i sag 1, og de faktiske omstændigheder og de fremsatte anbringender i sag 2 er anderledes. I sag 1 forsøgte kærende uden held at få landsretten til at forholde sig til det faktum, at advokat Johan Schlüter havde støttet sagsanlægget på en anden fortolkning end den, han selv havde gjort sig til talsmand for overfor Kulturudvalget, og som kærende havde indrettet sin virksomhed efter. Derimod meddelte kærende i sag 2 specifikt Vestre Landsret med henvisning til et separat sagsanlæg mod kulturministeriet, at lovens fortolkning var uden betydning for kærendes anbringender, som i sag V.L vedrørte 653 c (som ikke var relevant i sag 1 og ikke var gjort gældende i sag 1) og det faktum, at parallelimport var ophørt frivilligt mere end et år tidligere i sag V.L. B , en faktisk omstændighed, der heller ikke var relevant i sag 1. Påstand 275: (Landsretten undlod at forholde sig til de fremsatte anbringender) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålene sag V.L. B og sag V.L. B undlod at forholde sig til kærendes anbringender. Anbringende og betydning: Ifølge Gomard kan der pålægges en dommer uagtsomhedsansvar, hvor en afgørelse er urigtig på grund af forglemmelse af fremsatte anbringender. Vestre Landsret tog ikke stilling til nogle af kærendes anbringender overhovedet. Kærendes hovedanbringende var i sagen om fogedforbud (sag V.L. B ), at der i realiteten var tale om, at Foreningen af Danske Videogramdistributører anvendte fogedretten som en smutvej til at etablere en anden fortolkning af ophavsretsloven end den, advokat Johan Schlüter selv havde meddelt Kulturudvalget under lovens behandling, og at kærende havde gjort det faktum gældende, at kærende frivilligt i henhold til det afgivne løfte til FDVs medlemmer den 12. februar 2003 siden meddelelsen om ønsket om forbud den 29. november 2005 var ophørt med at parallelimportere film. Landsretten forholdt sig hverken til de to fortolkningsmuligheder, deres baggrunde og konsekvenser eller til det faktum, at de handlinger, der ønskes forbudt, ophørte frivilligt allerede i 2005, hvorefter der ikke eksisterede et grundlag for et fogedforbud, uanset hvilken fortolkning, der blev lagt til grund i sagen. Kærendes hovedanbringende i sagen om bevissikring (sag V.L. B ) byggede på det faktum, at ransagningen blev foretaget allerede den 29. november 2005, og at det efterfølgende sagsanlæg af den 5. oktober 2006 var iværksat med henblik på omgå retsplejelovens bestemmelser om bevissikring - og iøvrigt efter, at kærende havde anmodet fogedretten om at få tilbageleveret det ulovligt bevissikrede materiale. Landsretten så bort fra disse hovedanbringender, selvom de tydeligt blev understreget i kærendes afsluttende processkrift af den 12. september Påstand 276: (Fair Trial) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til fair trial jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt af Vestre Landsret under behandlingen af kæremålene V.L. B og V.L. B jfr. kendelse af den 8. oktober Anbringende: Ingen iagttagelse af de faktiske omstændigheder og ingen stillingtagen til de fremsatte anbringender. Kun bortforklaringer af tidligere fejltagelser. Påstand 277: (upartisk domstol)

62 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til en upartisk domstol jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt af Vestre Landsret under behandlingen af kæremålene V.L. B og V.L. B jfr. kendelse af den 8. oktober Anbringender: - anvender begrundelser, der ikke har hjemmel i loven Tillægger det betydning, at jeg angav forkert part i et processkrift i en anden sag, idet dette lægges til grund for en påstand om, at Landsretten var i tvivl om, hvem der var sagens part, selvom Landsretten på intet tidspunkt under sagens behandling viste nogen form for tvivl om sagens parter og ej heller søgte spørgsmålet afklaret. Bebrejder mig, at jeg som tredjemand ikke standsede fogedrettens ransagning Bebrejder mig, at jeg ikke gjorde nok (!!?) for at informere Vestre Landsret om de faktiske omstændigheder i sagen mod Laserdisken ApS, selvom jeg havde anmodet om en mundtlig forhandling, selvom jeg forklarede mig skriftligt, da mundtlig forhandling var blevet afvist, selvom jeg tre gange forsøgte at få Procesbevillingsnævnet til at give tilladelse til kære med specifik henvisning til, at Vestre Landsret ikke havde iagttaget de faktiske omstændigheder i sagen (og at jeg endog havde henvendt mig til Retsudvalget og Retspræsidenten for Vestre Landsret for at gøre opmærksom på problemet med, at man som rekvisitus ikke har adgang til at gennemføre den ønskede bevisførelse med det groteske resultat til følge, at landsretten nedlægger fogedforbud mod et tomt selskab, der ikke har haft aktiviteter i flere år og ville have været opløst, hvis det ikke var for fogedrettens indblanding). Bebrejder ikke rekvirenterne, at de stævnede Laserdisken ApS på trods af, at Paramount som rekvirent forud for fogedforretningen vidste, at der var sket en virksomhedsoverdragelse fra Laserdisken ApS til Hans Kristian Pedersen, og at det fremgår af de fremlagte bilag, at et anpartsselskab ikke i henhold til lovgivningen kunne være ansvarlig for de handlinger, der blev dokumenteret. Bebrejder mig, at VL valgte at se bort fra de faktiske omstændigheder i sagen mod Laserdisken ApS Bebrejder mig, at VL ikke sikrede sig, at betingelserne for at nedlægge fogedforbud og gennemføre bevissikring mod Laserdisken ApS var opfyldt Henviser til begrundelserne i sagen mod Laserdisken ApS, selvom det er en anden sag med andre faktiske omstændigheder og andre anbringender - lyver om de faktiske omstændigheder Påstår, at jeg først oplyste om overdragelsen af aktiver den 25/9-06 (efter kendelsen), selvom det af kærereplikkens side 4 fremgår, at også modparten var klar over, at Vestre Landsret var informeret om dette forhold (fremlagt som bilag AH). Påstår, at jeg var vidende om fogedrettens fejl den 29/11-05 og kunne have afværget den - ser bort fra de relevante faktiske omstændigheder At retssag blev anlagt mere end et år efter ransagningen At jeg i henhold til løftet fra 2003 ophørte med parallelimport efter FDVs meddelelse om forbud den 29/ forhindrede relevante faktiske omstændigheder at blive belyst Forhindrede de ønskede vidner i at afgive forklaring - hverken i form af forklaring for retten eller i form af erklæringer - ser bort fra de anbringender, der er gjort gældende i sagen 653 c for så vidt angår bevissikringen 642 nr. 2 for så vidt angår fogedforbud Konklusion:

63 En sådan måde at behandle en sag på kan kun skyldes en forhåndsbeslutning om at nå frem til et bestemt resultat. Dommen er bygget op i tre dele: Del 1 gennemgår en helt anden fogedsag. Med insinuationer og urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder bebrejder landsretten sagsøger, at fogedretten og landsretten i den sag begik væsentlige fejl. Selvom det havde været rigtigt - hvilket det ikke er - er der ikke hjemmel i retsplejeloven til at tillægge omstændighederne i en anden fogedsag betydning for afgørelsen af den sag, der skal bedømmes. I del 2 begrundes landsrettens kendelse med en henvisning til landsrettens kendelse i den anden fogedsag, selvom andre anbringender blev gjort gældende, og selvom de faktiske omstændigheder var nogle andre. Del 3 er en afvisning af at forholde sig til de anbringender, der er gjort gældende i denne sag, og en afvisning af at forholde sig til de faktiske omstændigheder, der har betydning for sagen. Når landsretten på forhånd - uden begrundelse - beslutter sig for at afskære sagsøger fra muligheden for at føre bevis via afhøring af vidner, hvis funktion var klart begrundet, kan det kun skyldes, at landsretten på forhånd havde besluttet sig til en afgørelse, som var uafhængig af de faktiske omstændigheder i sagen. Begrundelserne taget i betragtning må det antages, at Vestre Landsret i stedet for at bedømme nærværende sag i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven og Menneskeretskonventionen placerer ansvaret for dens egen fejl i sagen mod Laserdisken ApS hos mig. Det er forkert, urimeligt, irrelevant og uden hjemmel i loven - og alt ialt i strid med de krav, der med rette kan stilles til en upartisk domstol i henhold til MRK 6. Del 7: Overordnede påstande Påstand 278: (Det bevissikrede materiale skal tilbageleveres til sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at tilbagelevere til sagsøger det hos sagsøger bevissikrede materiale hidrørende fra fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Spørgsmålet om rette sagsøgte er endeligt afgjort. Det er ubestridt, at ransagningerne den 29. november 2005 blev gennemført uden et retsgrundlag i forhold til sagsøger. Da sagsøgte udleverede alt det bevissikrede materiale til rekvirenterne i den senere anlagte sag mod sagsøger, har sagsøgte dermed tilkendegivet, at alt materialet tilhørte sagsøger. Det er hverken af sagsøgte eller af rekvirenterne gjort gældende, at sagsøger har overdraget sine regnskaber til anpartsselskabet Laserdisken ApS, hvorfor det må anses for ubestridt, at det bevissikrede materiale tilhørte - og tilhører - sagsøger. Påstand 279: (De faktiske omstændigheder skal iagttages) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en sags faktiske omstændigheder skal tillægges betydning. Anbringende: MRKs krav til fair trial må antages at indeholde et uudtalt krav om, at de faktiske omstændigheder skal tillægges betydning for en afgørelse. Selvom det hverken står direkte i retsplejeloven eller i Menneskeretskonventionen må det antages at være en del af de grundlæggende retsprincipper, at det har betydning, om en anklaget faktuelt har gjort det, han er anklaget for. Da domstolene under ransagningerne den 29. november 2005 og i de efterfølgende sager i den forbindelse stort set konsekvent har undladt at tillægge de faktiske omstændigheder betydning, bør det afklares én gang for alle, at det er dommeres pligt at at tillægge faktiske omstændigheder betydning

64 Påstand 280: (Lighedsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte samlet set ikke opfyldte kravet til lighedsprincippet jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention under behandlingen af de retssager, der fulgte efter ransagningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker. Anbringende: Sagsøgers højeste ønske i sagen var at få mulighed for at forklare, at han havde truffet effektive foranstaltninger til at sikre, at hans import af dvd-film fra tredjelande respekterede de forbud, som medlemmerne af FDV meddelte, jfr. den fortolkning, som han i god tro og i åbenhed havde ageret efter, så som gjorde det let for medlemmerne af FDV at undgå eventuel uønsket parallelimport. Sagsøgers ønske blev definitivt afvist af Procesbevillingsnævnet, fordi sagsøger ikke som foreskrevet i retsplejeloven havde sendt anmodningen direkte til Procesbevillingsnævnet, men til Vestre Landsret, som dels havde givet indtryk af, at den foretrak det på den måde, og som undlod at reagere på modtagelsen af anmodningen. Selvom der i retsplejelovens 585, stk. 2, andet punktum, er mulighed for at meddele tilladelse alligevel, valgte sagsøgte (ved Procesbevillingsnævnet) at lade fejlen få den konsekvens, at sagsøger blev afskåret fra at forklare sagens rette sammenhæng for fogedretten. På den anden side begik rekvirenterne den fejl, at de forlangte ransagningen mod sagsøger gennemført, selvom der ikke var et retsgrundlag for det, og de forlangte materialet udleveret, selvom de ikke havde anlagt sag indenfor udløbet af retsplejelovens 4- ugers frist. Selvom der ikke i retsplejeloven er hjemmel til at omgå en sådan fejl, valgte sagsøgte alligevel at tillade rekvirenterne at råde bod på fejlen ved at anlægge sag efterfølgende på et identisk grundlag. Der er således en klar forskel på, hvordan sagsøgte straffer sagsøger for at have begået en ubetydelig formalitetsfejl, som sagsøgte dels burde havde gjort opmærksom på og rettet, og som retsplejeloven hjemler mulighed for at rette, mens sagsøgte undlader at lade rekvirenternes fejl få den konsekvens, som loven klart har angivet. Uden hjemmel i loven hjalp sagsøgte rekvirenterne med at omgå loven, mens sagsøgers ubetydelige fejl fik den konsekvens, at sagsøger mistede sin lovsikrede ret til at forklare sig for fogedretten og gennemføre den ønskede bevisførelse. Påstand 281: (Fair Trial) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte samlet set ikke opfyldte kravet til fair trial jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention under behandlingen af de retssager, der fulgte efter ransagningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker. Påstand 282: (upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke opfyldte kravet til en upartisk domstol jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention under behandlingen af de retssager, der fulgte efter ransagningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker. Anbringende: En bedømmelse skal ske ud fra subjektive kriterier. Check påstanden mod Vestre Landsret for inspiration til en gennemgang. Gør rede for den røde tråd. Siden Dorete Bager på retsmødet i fogedretten i Aalborg, hvor alene rekvirenterne var repræsenteret, besluttede at gennemføre en bevissikring med henblik på at udlevere mine regnskaber til rekvirenterne, har alle retsinstanser valgt at se bort fra faktiske omstændigheder, fortolkningsmuligheder og bestemmelser i retsplejeloven og menneskeretskonventionen og udvist stor opfindsomhed i valg af begrundelser med det ene formål at opfylde rekvirenternes ønske

65 Det er ikke afgørende, om formålet har været at dække over Dorete Bagers formelle fejl under ransagningen, eller en særlig sympati for rekvirenternes ønske om at genere deres konkurrenter. Det må imidlertid konstateres, at uvedkommende hensyn har spillet ind under domstolenes behandling af ransagningen hos sagsøger, og derfor må det konkluderes, at domstolen samlet set ikke har været upartisk. Anbringende: Lighedsprincippet: Sagsøger blev straffet unødvendigt hårdt for i god tro at have begået den formelle fejl at sende anmodningen om en mundtlig forhandling til Vestre Landsret, som på sin side hverken informerede om fejlen eller sendte anmodningen videre til rette myndighed. Denne ubetydelige fejl, som lovgiver med 585, stk. 2 har taget højde for kan rettes, førte til en fortabelse af den ved MRK sikrede ret til at forklare sig for en domstol forud for afsigelse af den afgørende kendelse. Derimod fik den formelle fejl, som rekvirenterne alene havde ansvaret for, nemlig at undlade at anlægge sag mod sagsøger rettidigt på trods at retsplejelovens undtagelsesfri bestemmelser ingen konsekvenser for rekvirenterne, idet retten simpelthen valgte at se bort fra lovgivningen. Respekt for lovgivningen havde ikke påført rekvirenterne et egentlig tab, idet anvendelsen af 653 c ikke afskar rekvirenterne fra at gøre erstatningskrav gældende, men blot forhindrede dem i at få adgang til sagsøgers regnskaber. Der er stor forskel på, hvordan retten behandlede den formelle fejl, som sagsøger begik, og den formelle fejl, som rekvirenterne begik. Jeg begik en lille formel fejl, som kunne rettes jfr. retsplejeloven: Alligevel mistede jeg retten til at forklare mig. Johan Schlüter begik en større formel fejl: Det fik ingen konsekvenser - domstolene valgte at se bort fra lovgivningen. Anbringende: Vestre Landsrets udsættelse af sagen på EF-domstolens afgørelse i stedet for at konstatere, at der var tvivl om lovens gyldighed på tidspunktet for ransagningen, havde til formål at omgå retsplejelovens krav jfr. 642 og 653. Del 8: Erstatningspåstande Påstand 283: (Omkostninger til revisor og advokater) Sagsøgte tilpligtes at betale i erstatning til sagsøger stort kr ,00 til dækning af revisor- og advokatudgifter i forbindelse med ransagningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, og de efterfølgende retssager. Note til advokaterne: Skal jeg lave en beregning af renteudgifterne frem til datoen for sagsanlægget? Påstand 284: (Erstatning for de beslaglagte film) Sagsøgte tilpligtes at betale i erstatning til sagsøger stort kr ,00 til dækning af værditab og forrentning for de dvd-plader, der blev beslaglagt under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende: Sagsøgte er erstatningsansvarlig for værditabet af varer, der uberettiget er beslaglagt. Beløbet er beregnet på grundlag af antallet af film: ca De har en gennemsnitlig udsalgspris på 249 kr. Fratrukket moms og en forhandleravance på 25 % er nettoværdien på kr. Det er det beløb, som en returnering den 29. november 2005 kunne have indbragt. Idag kan filmene hverken sælges eller returneres. Sagsøgte er velkommen til at få filmene overdraget. Anbringende 2: Det fremgår af separat påstand, at der skete en beslaglæggelse. Her skal

66 dokumenteres alle de ubesvarede henvendelser, der har været til retten i forbindelse med beslaglæggelsen, så det klart fremgår, at det er rettens undladelse af at svare, der er årsag til værditabet. Sagsøger har ikke forholdt sig passiv, men det har sagsøgte. Landsretten undlod at besvare min anmodning om hurtig afgørelse pga. værdifaldet og undlod i det hele taget konsekvent at besvare spørgsmål vedrørende beslaglæggelsen. Landsrettens udsættelse af kæremålet på EF-domstolens afgørelse bidrog til værdifaldet, fordi det udsatte tidspunktet for en afgørelse. Note hvis beslaglæggelse bestrides: Hvis beslaglæggelsen bestrides: Sagsøgte holdt sagsøger hen i usikkerhed om, hvorvidt han kan kunne råde over de beslaglagte film. Det fremgår klart af sagsøgers breve til fogedretten, byretten og Vestre Landsret og af sagsøgers udtalelser til pressen og sin advokat, at sagsøger var af den opfattelse, at han ikke kunne råde over sine film, fordi de var blevet beslaglagt af retten. Retten har på intet tidspunkt gjort det klart for sagsøger, at der ikke var tale om en beslaglæggelse, og at han kunne råde over sine film. Dette er i strid med 500, stk. 1 for så vidt angår fogedretten og 339, stk. 4 for så vidt angår byretten. Det bemærkes, at jeg var selvmøder i sagen frem til september 2006, hvorefter Henrik Karl Nielsen fortsatte korrespondancen med byretten - stadig uden svar. Påstand 285: (Erstatning for driftstab) Sagsøgte tilpligtes at betale i erstatning til sagsøger stort kr ,00 til dækning af driftstab som følge af de retssager, der belastede sagsøger efter fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde, København. Påstand 286: (Erstatning for tort) Sagsøgte tilpligtes at betale i erstatning til sagsøger stort kr ,00 for tort efter at have belastet sagsøger med ulovlige fogedforretninger den 29. november 2005 i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde, København, og en række efterfølgende retssager. Anbringende: Erstatningsansvarslovens 26. Mit liv har i de to år, hvor retssagerne har forløbet, været domineret af disse retssager. De har fyldt min opmærksomhed i næsten alle vågne timer. De har derudover forårsaget søvnløshed og forhindret mig i at have et almindeligt socialt liv. Beløbet er sat til kr pr år. Note til advokaterne: Er beløbet urealistisk? Hvis retspraksis indikerer, at beløbet er alt for højt, vil jeg hellere selv sætte det ned. Kravet skal være realistisk. Påstand 287: (Erstatning for udlevering af forretningshemmeligheder til konkurrenterne) Sagsøgte tilpligtes at betale i erstatning til sagsøger stort kr ,00 for at have udleveret sagsøgers fortrolige regnskabsmateriale til sagsøgers konkurrenter på markedet for videofilm efter en ulovlig ransagning i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november Anbringende: Så vidt jeg ved er det almindeligt anerkendt, at det medfører tab, når fortrolige oplysninger om ens virksomhed kommer til konkurrenternes kendskab. Jeg savner eksempler fra virkeligheden og måske retspraksis. Anbringende: Det bør tillægges betydning, at jeg specifikt advarede mod risikoen for, at modparten ville misbruge kendskabet til mine leverandører til at lægge pres på dem og således stille mig i en meget vanskelig position. Jfr. Kurt Thorsen-sagen bør det lægges til grund, at risikoen er til stede, selvom det ikke er konstateret, at nogen på

67 nuværende tidspunkt har forsøgt at lægge pres på mine leverandører. Det vil selvfølgelig betyde et formuetab for mig, hvis jeg mister mine leverandører. Påstand 288: (Erstatning for omkostninger til opbevaring af beslaglagte film) Sagsøgte tilpligtes at betale i kompensation til sagsøger stort kr ,00 for omkostninger til opbevaring af beslaglagte film efter at være bemyndiget til at opbevare disse film af fogedretten jfr. retsplejelovens 653 b, stk 4. Overordnet sagsfremstilling om erstatningsgrundlaget: Sagsøgtes ansvarspådragende handlinger opdeles i fire hovedgrupper: 1. Sagsøgte gennemførte ransagningerne i strid med sagsøgers rettigheder 2. Sagsøgte manipulerede for at dække over fogedrettens fejl 3. Sagsøgte undlod at iagttage de faktiske omstændigheder før ransagningerne 4. Sagsøgte undlod at iagttage de faktiske omstændigheder efter ransagningerne 1) Sagsøgte gennemførte ransagningerne i strid med sagsøgers rettigheder Den 29. november 2005 gennemførte sagsøgte efter aftale med Foreningen af Danske Videogramdistributører (rekvirenterne) uvarslede fogedforretninger med bevissikring mod sagsøger i sagsøgers butiks- og kontorlokaler på adresserne Prinsensgade 38 i Aalborg og i Sankt Peders Stræde 49 i København. Fogedforretningerne blev gennemført uden varsel, og uden at det forinden var undersøgt, om en underretning måtte antages at medføre risiko for, at sagsøger ville fjerne, tilintetgøre eller ændre de genstande, dokumenter, oplysninger på edb-anlæg eller andet, som rekvirenterne ønskede undersøgt. Fogedforretningerne blev gennemført, uden at der forinden blev holdt et retsmøde med deltagelse af sagsøger, uden at sagsøger forud for ransagningerne fik adgang til at tage til genmæle, uden at sagsøgers advokat var til stede, uden at sagsøger blev tilbudt juridisk bistand af en beskikket forsvarer, uden at sagsøger i fornødent omfang blev vejledt af fogedretten om sin retsstilling, og uden at det under fogedforretningerne blev meddelt sagsøger, at rekvirenterne havde angivet Laserdisken ApS som rekvisitus i sagen. Fogedretten nedlagde på stedet forbud mod videresalg af sagsøgers parallelimporterede film (fra lande udenfor EØS-området, og hvor rekvirenterne har ophavsretlige enerettigheder til samme titler) og forbud mod returnering af allerede parallelimporterede film til sagsøgers leverandører, selvom der var tale om lovligt udgivne eksemplarer, hvortil rettighedshaverne har modtaget det ønskede vederlag. Fogedretten gennemførte bevissikring af sagsøgers regnskabsmateriale. Journalist Lars Borberg og fotograf Grethe Dahl fra Nordjyske Stiftstidende ankom til stedet efter sagsøgers invitation, men de blev bortvist af rekvirenternes advokat Lars Segato, uden at fogedretten greb ind over for bortvisningen. 2) Sagsøgte manipulerede for at dække over fogedrettens fejl Sagsøger opdagede senere, at rekvirenternes forbuds- og bevissikringsrekvisitioner og fogedrettens kendelser og justifikationsstævningen ved Retten i Aalborg ikke var rettet mod sagsøger, men mod anpartsselskabet Laserdisken ApS, der på det tidspunkt havde været inaktivt i næsten halvandet år og var ved at blive likvideret. Sagsøger gjorde opmærksom på fejlen som det første i svarskriftet til Retten i Aalborg den 23. januar 2006 og som det første i den skriftlige gennemgang af faktiske omstændigheder af den 13. juli 2006 til Vestre Landsret, der havde afvist sagsøgers ønske om en mundtlig forhandling. Hverken Retten i Aalborg eller Vestre

68 Landsret reagerede på sagsøgers oplysninger som følge heraf. Først da sagsøger den 25. september 2006 på grund af det manglende retsgrundlag bad om at få det bevissikrede materiale tilbageleveret, blev der reageret. Byretten besvarede ikke anmodningen om tilbagelevering, men tillod rekvirenterne at indgive en ny forbuds- og bevissikringsrekvisition på et identisk grundlag og på den måde rette fejlen. Dette startede sag II vedrørende de ransagninger, der havde fundet sted allerede den 29. november Retten i Aalborg og Vestre Landsret undlod også i sag II at forholde sig til lovgivningen, de faktiske omstændigheder og sagsøgers anbringender, men gav rekvirenterne adgang til det bevissikrede materiale på basis af det påskud, at sagsøger er ansvarlig for, at hverken byretten, landsretten eller rekvirenterne havde undersøgt, at Laserdisken ApS ikke var ansvarlig for de handlinger, rekvirenterne havde baseret de oprindelige sagsanlæg på. Både Retten i Aalborg og Vestre Landsret valgte at se bort fra, at sagsøger forud for sagens anlæg havde informeret mindst én af rekvirenterne om virksomhedsoverdragelsen, og at minimale kontrolforanstaltninger fra fogedrettens side (f.eks. opslag i CVR-registret) havde afsløret, at de fremlagte bilag ikke vedrørte Laserdisken ApS, og at et minimalt kendskab til lovgivningen (anpartsselskabsloven) havde afsløret, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem de fremlagte bilag og anpartsselskabet Laserdisken ApS. Retten i Aalborg og Vestre Landsret valgte at placere ansvaret for rekvirenternes og fogedrettens fejltagelse på sagsøger, selvom det var fogedretten, der specifikt havde afslået sagsøgers anmodning om et retsmøde, hvorunder fejlen givetvis var blevet opdaget og rettet. Sammen med manipulationer af afgivne forklaringer og en henvisning til en forklaring, der aldrig er blevet givet, blev et påskud om sagsøgers ansvar for rekvirenternes og fogedrettens fejl brugt som baggrund for alle afgørelserne i sag II, uanset hvad sagsøger gjorde gældende som anbringende og uanset, hvad de faktiske omstændigheder iøvrigt havde været. 3) Sagsøgte undlod at iagttage de faktiske omstændigheder før ransagningerne Sagsøgte har på intet tidspunkt undersøgt, om der var grundlag for fogedforretningerne på den måde, om sagsøgers aktiviteter forud for fogedforretningerne udgjorde en ansvarspådragende krænkelse af rekvirenternes ophavsrettigheder. Sagsøgte har i begge kæremål undladt at give tilladelse til afhøring af vidner og har undladt at give sagsøger mulighed for at gennemgå bilag. Sagsøgte har konsekvent valgt at se bort fra de fremlagte bilag og de skriftlige forklaringer, der dokumenterer, at sagsøger siden ophavsretslovens ændring i december 2002 omhyggeligt og i åbenhed har efterlevet den fortolkning af ophavsretsloven, som rekvirenterne på daværende tidspunkt selv advokerede for. Sagsøgte har set bort fra, at sagsøger har afholdt betydelige omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af et edb-system, der sikrer en registrering af rekvirenternes rettigheder med henblik på at undgå parallelimport i strid med rekvirenternes rettigheder. Sagsøgte har set bort fra, at rekvirenterne blot ved at besvare sagsøgers brev af den 12. februar 2003 kunne have undgået uønsket parallelimport med samme virkning som fogedforbuddene, og sagsøgte har set bort fra rekvirenternes løfte til sagsøger af den 6. januar 2003 om at meddele, hvis andre medlemmer end SF Film A/S og Scanbox Danmark A/S valgte at forbyde parallelimport. Både byretten og landsretten har ignoreret det faktum, at rekvirenterne ikke senere end den 12. februar 2003 var oplyst om sagsøgers metode til at respektere deres rettigheder (ved at registrere deres udgivelser og på den baggrund afstå fra parallelimport af tilsvarende titler, hvis de valgte at forbyde det, jfr. advokat Johan Schlüters fortolkning). De var informeret om, at de kunne undgå uønsket parallelimport blot ved at meddele dette til sagsøger. Et antal medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører valgte at undlade at reagere i to år og 241 dage. Først derefter reagerede de - og ikke ved at besvare sagsøgers brev - men ved at bede

69 fogedretten gennemføre uvarslede fogedforretninger mod sagsøger på baggrund af en fortolkning af ophavsretsloven, der er mere restriktiv for deres konkurrenter end den fortolkning, deres egen advokat havde angivet som den rigtige overfor Folketingets Kulturudvalg. 4) Sagsøgte undlod at iagttage de faktiske omstændigheder efter ransagningerne Både byretten og landsretten valgte i sag II at se bort fra, at advokat Lars Segatos meddelelse om forbud mod parallelimport på vegne af samtlige medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører den 29. november 2005 i henhold til løftet den 12. februar 2003 medførte, at sagsøger indstillede parallelimporten fra samtlige medlemmer af FDV, uanset om de tidligere havde givet tilladelse eller undladt at meddele et forbud. Sagsøgte valgte også at se bort fra, at de beslaglagte parallelimporterede film siden er opbevaret separat af sagsøger, der var udpeget af fogedretten til at opbevare de beslaglagte film. Sagsøgte har set bort fra, at sagsøger fjernede de parallelimporterede film fra hylderne i butikkerne, og at filmene efter den 29. november 2005 ikke blev udbudt til salg. Fogedretten har endvidere undladt at besvare sagsøgers gentagne anmodninger om, at fogedretten udpeger en anden til at opbevare de beslaglagte film, og sagsøgte har undladt at forholde sig til sagsøgers ønske om at få en afklaring på de beslaglagte films videre skæbne. Overordnet om erstatningskravet: Som udgangspunkt har rekvirenterne til en fogedforretning ansvaret for, at deres ret består og kan gøres gældende, og hvis det ikke er tilfældet, kan rekvisitus gøre krav på erstatning for tab og tort. Disse regler i retsplejelovens 653 c, stk. 3 sikrer imidlertid ikke sagsøger for de tab, sagsøger har lidt som følge af sagsanlæggene mod Laserdisken ApS. Laserdisken ApS har f.eks. ikke lidt noget driftstab som følge af ransagningerne, som ikke blev gennemført mod Laserdisken ApS, men mod sagsøger, som ikke var rekvisitus. Sagsøger mener, at de mange retssager var undgået, hvis sagsøgte havde tilladt et retsmøde, hvor sagsøger havde fået mulighed for at forklare sagens rette sammenhæng. Et sådant retsmøde var - i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser og den retspraksis, der var etableret - formentlig endt med, at den formelle fejl var blevet fundet og rettet, hvorefter sagsøger havde bekræftet sit løfte til medlemmerne af FDV, hvorefter fogedretten ikke havde fundet anledning til at nedlægge fogedforbud. I det omfang rekvirenterne ønskede en anden fortolkning af ophavsretslovens 19, stk.1 ville de være henvist til at gøre det via almindelig rettergang, hvilket de kunne have gjort allerede i foråret 2003 (på samme måde som sagsøger har gjort i søgsmål mod kulturministeriet) via søgsmål mod det ansvarlige ministerium eller mod sagsøger. Fogedretten er ikke rette forum for autoritative afgørelser om fortolkningstvivl. Sagsøger mener, at det er fogedrettens opgave ex. officio at sikre overholdelsen af Den Europæiske Menneskeretskonvention og retsplejeloven. Sagsøger mener videre, at fogedretten først og fremmest skulle have beskyttet sagsøger mod rekvirenternes forfølgelse og været det nødvendige filter mod uberettiget forfølgelse af konkurrenter. Der er tale om overtrædelser af artikel 6 og 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Sagsøgte er derfor både erstatningsansvarlig og erstatningspligtig for sagsøgers tab i henhold til de almindelige erstatningsregler og i henhold til artikel 50 i Den Europæiske Menneskeretskonventionen, såfremt sagsøger ikke kan opnå fuld erstatning i henhold til de almindelige erstatningsregler. Sagsøger gør på den baggrund sit erstatningskrav gældende mod sagsøgte. Sagsøger anerkender princippet om, at opfyldelse af erstatningskrav ikke må føre til ugrundet berigelse, og at også rekvirenterne har et erstatningsansvar af et vist omfang. Sagsøger kan der

70 for mod sagsøgte alene gøre krav på en fuld dækning af de af ransagningerne og retssagerne forårsagede tab, efter at det beløb er fratrukket, som retten måtte pålægge medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører at betale til sagsøger for deres rolle i sagerne. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre sagsøgers totale erstatningskrav mod sagsøgte. En endelig opgørelse af sagsøgers tab og sagsøgers erstatningskrav mod sagsøgte kan først finde sted, når de verserende sager mellem sagsøger og medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører er afsluttet. I medfør af retsplejelovens 253, stk. 1 anmodes påstandene udskilt til særskilt forhandling, således at erstatningsspørgsmålet udskydes til senere påkendelse. Anbringender Anbringender til støtte for påstand 1: (eksistensen af fogedforretningerne) Påstanden er nedlagt for at aflive påstandene om, at undersøgelserne slet ikke har fundet sted, eller at undersøgelserne fandt sted i lokaler, der tilhørte anpartsselskabet Laserdisken ApS. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at anpartsselskabet Laserdisken ApS, der har cvr-nr , den 30. juni 2004 solgte sine aktiviteter til sagsøger og siden har haft status som hvilende selskab, - at undersøgelserne faktuelt blev foretaget hos den fortsatte virksomhed Laserdisken v/hans Kristian Pedersen (sagsøger) med cvr-nr , - at det fremgår af fogedrettens kendelse i sag nr. FS /2005 sammen med dom i sag nr. BS /2005, at fogedforretningen faktuelt blev foretaget over for den fortsatte virksomhed Laserdisken, - at Østre Landsret i sag B den 3. oktober 2007 ophævede fogedrettens kendelse om bevissikring i erkendelse af, at undersøgelsen ikke var foretaget hos Laserdisken ApS, men hos den fortsatte virksomhed Laserdisken, - at der under fogedforretningerne blev bevissikret regnskabsmateriale vedrørende den fortsatte virksomhed, og som aldrig har tilhørt Laserdisken ApS, - at der under fogedforretningen blev beslaglagt film, der tilhørte sagsøger, og som ikke tilhørte Laserdisken ApS, at der under fogedforretningen blev nedlagt forbud mod salg af sagsøgers film. Anbringender til støtte for påstand 2: (bevissikring af sagsøgers regnskaber) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at det fremgår af fogedrettens kendelse i sag nr. FS /2005 (bilag xx), at der blev foretaget bevissikring af regnskaber, der tilhørte indehaveren, - at fogedretten på tidspunktet for fogedforretningen ikke var klar over, at det ikke var indehaveren af butikken i Prinsensgade, der var angivet som rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionen af den 11. oktober 2005 (bilag xx), - at det bevissikrede materiale blev udleveret til rekvirenterne den 11. december 2006 i fogedsag II, nr. FS /2006, efter anmodning fra rekvirenterne i henhold til den forbuds- og bevissikringsrekvisition af den 5. oktober 2006 (bilag xx), de havde fremsendt for at få adgang til det bevissikrede materiale, efter at de var blevet klar over, at den oprindelige forbuds- og bevissikringsrekvisition ikke omfattede sagsøger. Anbringender til støtte for påstand 3: (rekvisitus er en anden end sagsøger)

71 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at det fremgår af den forbuds- og bevissikringsrekvisition, rekvirenterne fremsendte til Københavns Byret (bilag xx), at rekvisitus er Laserdisken ApS, - at det fremgår af den forbuds- og bevissikringsrekvisition, rekvirenterne fremsendte til Retten i Aalborg (bilag xx), at rekvisitus er Laserdisken ApS, - at det fremgår af cvr-registret (bilag xx), at Laserdisken ApS har cvr-nr , - at det fremgår af cvr-registret (bilag xx), at sagsøgers virksomhed Laserdisken v/hans Kristian Pedersen har cvr-nr Anbringender til støtte for påstand 5: (anvendelsen af ApS) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at hverken betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS findes på de bilag, der af rekvirenterne blev fremlagt sammen med de to forbuds- og bevissikringsrekvisitioner (bilag xx og bilag xx). Rekvirenternes bilag er i nærværende sag fremlagt som bilag xx. Anbringender til støtte for påstand 6: (CVR-loven) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at formålet med Det Centrale Virksomhedsregister fremgår af CVR-lovens 2 og 3, - at forskellen på en fysisk person i dennes egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende og en juridisk person i form af et anpartsselskab fremgår både af afsnittet Hvem kan være part fra Domstolsstyrelsens hjemmeside (bilag xx) og af CVR-lovens 3. Anbringender til støtte for påstand 14: (Laserdisken ApS er et tomt selskab) Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, - at det fremgår af årsrapporten for Laserdisken ApS, Anbringender: Selskabets årsrapporter for 2004 og 2005 og kendelser fra Retten i Aalborg og Østre Landsret. OSV. gennemgangen fortsættes for påstand Mangler: Liste over vidner og deres forklaringer: Mangler: Bilagsfortegnelse: Mangler: Materialeliste:

72 Afsluttende bemærkninger: Sagsøgte opfordres til at tage bekræftende til genmæle til så mange påstande som muligt, så forberedelsen efterfølgende kan koncentreres om de påstande, hvor der er en reel tvist mellem sagsøger og sagsøgte. Begæring om henvisning til Østre Landsret jfr. retsplejelovens 226, stk. 1: Sagen begæres henvist til Østre Landsret jfr. retsplejelovens 226, stk. 1. Her opremses de principielle spørgsmål, f.eks. om en justifikationssag skal afgøres uafhængigt af fogedrettens afgørelse. Gennemgå alle påstande og oprems dem, som er principielle, dvs. dem, der kan afleveres til Retsudvalget som værende gældende ret, og som på den måde kan lægges til grund som faktiske omstændigheder ved Menneskeretsdomstolen. Vedrørende sagsbehandlingen: Forberedelsen forventes at ske ved udveksling af processkrifter. Domsforhandlingen vil bestå af afgivelse af sagsøgers forklaring, afhøring af vidner og gennemgang af dokumentation samt en procedure. Det anslås, at domsforhandlingen kan gennemføres på 3-5 retsdage. Afhængigt af sagsøgtes stillingtagen til de fremsatte påstande, kan det måske gennemføres hurtigere. Meddelelser og forkyndelser til sagsøger vedrørende sagen kan ske til Laserdisken, att: Hans Kristian Pedersen, Prinsensgade 38, 9000 Aalborg. Sagsøger er momsregistreret med cvr-nummer Aalborg den 5. februar 2008 Hans Kristian Pedersen