Udkast til Stævning - Work-in-progress (seneste udgave pr. 5/2-2008) Helle Dietz

Transkript

1 LASERDISKEN Prinsensgade 38, 9000 Aalborg - Telefon Telefax hk@laserdisken.dk Udkast til Stævning - Work-in-progress (seneste udgave pr. 5/2-2008) Hans Kristian Pedersen Prinsensgade 29, 1 th 9000 Aalborg indstævner herved Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K til som sagsøgt at give møde for Københavns Byret, Domhuset, Nytorv 25, 1450 København K på den af retten berammede dag, tid og sted, hvor sagsøgte skal svare i sagen og medtage de dokumenter, denne vil påberåbe sig. Domstolsstyrelsen sagsøges i nærværende sag som ansvarlig for ansvarspådragende handlinger begået af: Retten i Aalborg Vestre Landsret Procesbevillingsnævnet Dorete Bager Helle Dietz Eskild Jensen Torben Geneser Peter Buhl Kristian Petersen Stig Glent-Madsen Jens Nørtved Sagen vedrører to uvarslede fogedforretninger, der blev gennemført den 29. november 2005 i sagsøgers virksomhed Laserdisken, der har butikker i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg og i Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K, og de efterfølgende retssager. Sagsøger ønsker tilkendt fuld erstatning foranlediget af sagsøgtes overtrædelser af artikel 6 og 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention (MRK). Sagsøger er indstillet på, at dette kan kræve Den Europæiske Menneskeretsdomstols afgørelse jfr. artikel 50 i MRK. Der nedlægges i den forbindelse 288 principale og 2 subsidiære påstande. De vedrører: - anerkendelse af faktiske omstændigheder - sagsøgtes ansvarsforpligtende lovovertrædelser og/eller undladelser - principielle fortolkningsspørgsmål - sagsøgers erstatningskrav - 1 -

2 Del 1: Fogedforretningerne den 29. november 2005 Om forskellen på Hans Kristian Pedersen og Laserdisken ApS Påstand 1: (eksistensen af fogedforretningerne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg den 29. november 2005 gennemførte en uvarslet fogedforretning i sagsøgers butik Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg, og at fogedretten i København simultant gennemførte en uvarslet fogedforretning i sagsøgers butik Laserdisken i Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K. Påstand 2: (bevissikring af sagsøgers regnskaber) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten under fogedforretningen i Laserdisken i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 bevissikrede regnskaber, der tilhører sagsøger, og som vedrører sagsøgers personlige virksomhed. Påstand 3: (rekvisitus en anden end sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den angivne rekvisitus i forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede de to fogedforretninger, ikke var sagsøger, men anpartsselskabet Laserdisken ApS med cvr-nr Påstand 4: (anpartsselskabsloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anpartsselskaber i medfør af anpartsselskabeslovens 2 er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS. Påstand 5: (anvendelsen af ApS) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der i ingen af de bilag, som rekvirenterne, medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører (FDV), fremlagde sammen med de to forbuds- og bevissikringsrekvisitioner af den 11. oktober 2005, der førte til fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november 2005, er anvendt betegnelsen anpartsselskab eller forkortelsen ApS. Påstand 6: (CVR-loven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at indeholde grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, hvadenten der er tale om en fysisk person i dennes egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende eller en juridisk person i form af et anpartsselskab, og disse virksomheder tildeles et entydigt og generelt anvendeligt identifikationsnr (kaldet cvr-nr). Påstand 7: (CVR-registret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at enhver kan indhente grunddata om juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, gratis på hjemmesiden ved at indtaste cvr-nr i søgefeltet på denne hjemmeside. Påstand 8: (E-handelsloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at 7 i Lov om tjenester i informationssamfundet, her

3 under visse aspekter af elektronisk handel (E-handelsloven) foreskriver, at en tjenesteyder på sin hjemmeside skal angive tjenesteyderens navn og cvr-nr. Påstand 9: (E-handelslovens anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på de bilag (bilag xx og bilag xx), rekvirenterne fremlagde sammen med forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøgers butikker den 29. november 2005, og hvor der i henhold til lovgivningen er angivet tjenesteyderens navn og cvr-nr, i intet tilfælde figurerer ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS, og at cvr-nr i intet tilfælde tilhører Laserdisken ApS. Påstand 10: (Momsbekendtgørelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at momsbekendtgørelsens 40 foreskriver, at en faktura indeholder den registrerede virksomheds registreringsnummer og navn og adresse. Påstand 11: (Momsbekendtgørelsens anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på de bilag (bilag xx og bilag xx), rekvirenterne fremlagde sammen med forbuds- og bevissikringsrekvisitionerne af den 11. oktober 2005, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøgers butikker den 29. november 2005, der er fakturaer, korrekt er angivet den pågældende virksomheds navn og cvr-nr, og at der i navnet på disse fakturaer i intet tilfælde figurerer ordet anpartsselskab eller forkortelsen ApS, og at cvr-nr i intet tilfælde tilhører Laserdisken ApS. Påstand 12: (ingen undersøgelse af cvr-nr) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte undlod at anvende de instrumenter, lovgiver havde stillet til rådighed i form af anpartsselskabsloven, CVR-loven, E-handelsloven og momsbekendtgørelsen med henblik på at sikre den fornødne sammenhæng mellem rekvirenternes dokumentation og den af rekvirenterne angivne rekvisitus i de forbuds- og bevissikringsrekvisitioner, der foranledigede fogedforretningerne mod sagsøger i dennes butikker den 29. november Påstand 13: (ingen undersøgelse af rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte forud for fogedforretningerne mod sagsøger i dennes butikker den 29. november 2005 undlod at sikre, at fogedforretningen blev gennemført mod den angivne rekvisitus. Påstand 14: (Laserdisken ApS er et tomt selskab) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Laserdisken ApS indstillede aktiviteterne med import og salg af dvd-film i juni Påstand 15: (Laserdisken ApS var på vej til at blive likvideret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Laserdisken ApS den 29. november 2005 var på vej til at blive likvideret. Anbringender: Korrespondancen med Skat og revisor Jakob Christensen. Påstand 16: (Likvidation af Laserdisken ApS blev udsat på grund af retssagen) - 3 -

4 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsanlæggene mod Laserdisken ApS i slutningen af 2005 er årsag til, at selskabet ikke blev likvideret som planlagt. Anbringender: Korrespondancen med Skat og revisor Jakob Christensen. Påstand 17: (fogedretten informerede ikke om identiteten af rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke under fogedforretningerne den 29. november 2005 informerede sagsøger om, at rekvisitus var anpartsselskabet Laserdisken ApS - og ikke sagsøger. Påstand 18: (kendskab til, at sagen var anlagt mod Laserdisken ApS) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke under fogedforretningerne den 29. november 2005 var vidende om, at rekvisitus var anpartsselskabet Laserdisken ApS - og ikke sagsøger. Anbringender: s og vidneforklaringer/erklæringer fra revisor Jakob Christensen og advokat Per Christensen. Påstand 19: (ingen rekvisition mod sagsøger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke var indgivet nogen forbuds- og bevissikringsrekvisition mod sagsøger forud for fogedforretningerne den 29. november 2005, og at der ikke på tidspunktet for fogedforretningerne den 29. november 2005 forelå en retskendelse mod sagsøger. Påstand 20: (grundlovens 72) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker med navnet Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg og Sankt Peders Stræde 49, 1453 København K er gennemført i strid med Grundlovens 72. Om det problematiske ved fogedforretningens gennemførelse: Påstand 21: (afgørelse om varsel) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten efter en begæring om bevissikring uden forudgående underretning af rekvisitus på det indledende retsmøde, hvor rekvirenten forelægger sagen uden rekvisiti tilstedeværelse, i henhold til retsplejelovens 653 a, stk. 2, andet punktum, alene skal undersøge og tage stilling til, om der er en konkret risiko for, at et varsel må antages at medføre, at rekvisitus vil fjerne, tilintetgøre eller ændre det materiale, der ønskes bevissikret. Anbringende: Hvis uvarslede ransagninger gennemføres uden KONKRETE holdepunkter for, at rekvisitus vil destruere bevismateriale, er hovedreglen reelt tilsidesat af en almen antagelse om, at enhver der har mulighed for at fjerne bevismateriale, vil gøre det. Uvarslede ransagninger vil derefter være hovedreglen - i strid med lovens intentioner. Anbringende 2: Der skal ikke tages stilling til, om fogedforretningen skal gennemføres. Det skal der først tages stilling til, når rekvisitus er blevet hørt i et offentligt retsmøde, der kan holdes på stedet for fogedforretningen. Påstand 22: (Ingen undersøgelse af rekvisiti før afgørelsen om varsel) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten på det indledende retsmøde forud for fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, - 4 -

5 undlod at undersøge, om der var reel og konkret risiko for, at et varsel af rekvisitus ville medføre, at rekvisitus ville fjerne, tilintetgøre eller ændre sine varer og regnskaber. Anbringende: Fogedretten har i kendelsen den 7. december 2005 på side 2 angivet sagens karakter som begrundelse for at gennemføre fogedforretningen uden varsel. Det indebærer ikke, at der foretages en konkret vurdering af risikoen, men undtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens 653 a, stk. 2, andet punktum, gøres uden videre til hovedreglen. Samtlige bevissikringssager giver i henhold til deres karakter rekvisitus mulighed for at fjerne eller tilintetgøre genstande og dokumenter, hvis han bliver varslet. Det er ikke godt nok at henvise til sagens karakter. Det skal undersøges, om der er en konkret risiko i det konkrete tilfælde, og der skal gives en begrundelse. Der eksisterer ikke en begrundelse, og det kan kun skyldes, at der ikke er foretaget en reel vurdering. Anbringende 2: En reel vurdering af risikoen for, at rekvisitus ville bortskaffe beviser ville i sagens natur have afsløret for fogedretten, at rekvisitus var et tomt og inaktivt selskab. Det faktum, at fogedretten ikke opdagede dette, udelukker, at der blev foretaget en reel vurdering af rekvisitus. Anbringende 3: Fogedretten havde så megen tillid til sagsøger, at den ikke fandt det betænkeligt at overlade beslaglæggelsen til sagsøger. Uanset fogedretten fejltagelse om rette rekvisitus, demonstrerede fogedretten så meget tillid til sagsøger, at det ikke giver nogen mening, at fogedretten nogle timer forinden fandt det nødvendigt at gennemføre fogedforretningen uvarslet. Påstand 23: (Betingelserne for en uvarslet fogedforretning var ikke til stede) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at betingelserne for at gennemføre fogedforretningerne den 29. november 2005 uden varsel jfr. 653 a, stk. 2 ikke var opfyldt. Anbringende jfr. sagsøger: Der var ingen risiko for, at rekvisitus ville fjerne, tilintetgøre eller ændre sine varer og regnskaber. Sagsøger handlede i åbenhed uden anledning til at tro, at handlingerne var kritisable, jfr. lovens fortolkning og forliget med FDV og beslutningen om, at der ikke var brug for anpartsselskabet. Havde intet motiv til at skjule noget og gjorde det ikke. Der var offentlig adgang til de ønskede informationer på sagsøgers hjemmeside. Sagsøger udsendte nyhedsmails til alle, der ønskede det. Anbringende jfr. anpartsselskabet: Hvis Laserdisken ApS bevidst havde foretaget krænkende handlinger engang i fortiden på en sådan måde, at det var nødvendigt for selskabet at skjule beviserne for fogedretten, havde det været naturligt at likvidere selskabet så hurtigt som muligt og på den måde undgå retsforfølgelse i stedet for at bevare det tomme selskab. Uanset om rekvisitus var sagsøger eller Laserdisken ApS, havde rekvisitus ingen anledning til at skjule noget fra myndighederne og gjorde det heller ikke. Påstand 24: (intet retsmøde på stedet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november 2005 blev gennemført uden et forudgående retsmøde, hvor sagsøger med sin advokat havde mulighed for at forholde sig til anklagerne, fremlægge dokumentation og gøre anbringender gældende i et forsvar, der kunne forhindre fogedforretningernes gennemførelse. Påstand 25: (rekvisitus kan ikke forsvare sig uden at vide, at han er rekvisitus) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en forudsætning for, at rekvisitus kan forsvare sig mod en mod ham rettet anklage i henhold til artikel 6 i Den Europæiske Menneskerets

6 konvention, er, at rekvisitus er informeret om, at anklagerne er rettet mod ham. Anbringender: Uanset hvad jeg måtte have sagt til fogedretten under fogedforretningen i Prinsensgade 38 den 29. november 2005, kan det ikke med rette betegnes som et forsvar for rekvisitus, idet jeg ikke blev informeret om, at rekvisitus var Laserdisken ApS. Hvad jeg måtte have udtalt har været på egne vegne - ikke på vegne af Laserdisken ApS. Påstand 26: (rekvisitus afgav ikke forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at rekvisitus ikke afgav forklaring under fogedforretningen i Prinsensagde 38, Aalborg, den 29. november Anbringender: Det siger sig selv, at rekvisitus ikke kan afgive forklaring uden at vide, at han er rekvisitus. Ingen repræsentant for Laserdisken ApS kan derfor på vegne af Laserdisken ApS afgive forklaring uden forinden at være informeret om, at der er tale om anklager, der er rettet mod Laserdisken ApS. Påstand 27: (sagsøger afgav ikke forklaring) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke afgav forklaring under fogedforretningen i Prinsensagde 38, Aalborg, den 29. november Anbringender: Der var på intet tidspunkt tale om, at Dorete Bager informerede mig om, at jeg ikke havde pligt til at udtale mig. Hun spurgte mig heller ikke, om jeg ville udtale mig alligevel, og hun adviserede mig derfor heller ikke om, at jeg havde pligt til at tale sandt, hvis jeg valgte at udtale mig. I henhold til Bernhard Gomards Civilprocessen indebærer en partsafhøring eller en partsforklaring, at parten formanes til at tale sandhed. Det skete på intet tidspunkt den 29. november Al dialog foregik som en diskussion. Jeg protesterede mod fogedforretningens gennemførelse fra først til sidst, og jeg argumenterede løbende med Dorete Bager, men der var på intet tidspunkt tale om, at jeg afgav forklaring. Påstand 28: (ikke adgang til kontradiktion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen den 29. november 2005 i Prinsensgade 38, Aalborg, afviste at forholde sig til sagsøgers indsigelser og sagsøgers dokumentation med den begrundelse, at sagsøger ville få lejlighed til at forklare sig og fremlægge bilag i den efterfølgende justifikationssag, og at hun havde lovet Lars Segato (rekvirenternes advokat) at gennemføre fogedforretningen. Supplerende forklaring: Hun fortalte, at hun havde lovet Lars Segato at gennemføre fogedforretningen, og intet kunne få hende til at ændre dette. Subsidiært til påstand 28: (ikke adgang til kontradiktion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningerne den 29. november 2005 afviste at forholde sig til sagsøgers indsigelser og sagsøgers dokumentation. Anbringende: Fogedretten besluttede reelt at gennemføre fogedforretningen allerede på det indledende retsmøde, hvor kun rekvirenterne var repræsenteret. Se herom side 146 i kommenteret MRK. Bevisførelse i form af forklaringer fra HK og Per Christensen. Påstand 29: (manglende tilstedeværelse af sagsøgers advokat) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne den 29. november 2005 i sagsøgers butikker blev gennemført uden deltagelse af sagsøgers advokat

7 Påstand 30: (protest mod fogedforretningen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved oplæsning af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention protesterede mod fogedforretningernes gennemførelse. Påstand 31: (intet retsmøde senere) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager afslog sagsøgers advokat Anders Hjulmands anmodning om at få sagen udsat med henblik på afholdelse af et retsmøde i byretten på et tidspunkt, hvor advokat Anders Hjulmand kunne være til stede og forholde sig til anklagerne. Påstand 32: (manglende tilbud om at få beskikket en advokat) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten undlod at informere sagsøger om muligheden for at få beskikket en advokat, selvom sagsøgers advokat Anders Hjulmand havde meddelt, at han ikke uden varsel kunne bistå sagsøger under fogedforretningen i Laserdisken i Prinsensgade 38, 9000 Aalborg den 29. november Påstand 33: (ingen information om adgang til at kære fogedrettens afgørelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten under fogedforretningerne den 29. november 2005 undlod at informere sagsøger om adgangen til at kære fogedrettens afgørelser jfr. retsplejelovens 653 a, stk. 8. Påstand 34: (kendskab til adgang til kære) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger først fik kendskab til adgangen til at kære fogedrettens afgørelser under samtale med sagsøgers advokat Per Christensen efter fogedforretningernes afslutning den 29. november Påstand 35: (udleverede ikke regnskabsmateriale frivilligt) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke frivilligt udleverede materiale af nogen art til hverken rekvirenterne eller til fogedretten under fogedforretningerne i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Dorete Bager indledte besøget i butikken med at beordre alle væk fra deres pc. Umiddelbart derefter meddelte hun mig, at hun havde truffet beslutning om at gennemføre en bevissikring. Mine forsøg på protester blev affærdiget, og hun gjorde det på et tidligt tidspunkt klart, at uanset hvad jeg sagde eller gjorde, ville hun ikke ændre på sin beslutning. Derefter hjalp jeg hende med at indhente de ønskede oplysninger, dvs. i praksis hjalp jeg advokat Lars Segato, idet han i praksis stod for bevissikringen på den måde, at det var ham, der bestemte, hvad der skulle bevissikres. Jeg bemærkede ikke, om jeg gav materialet til ham eller Dorete Bager, idet jeg havde den opfattelse, at han under alle omstændigheder fik udleveret materialet. Det var først under min senere samtale med advokat Per Christensen, at jeg blev informeret om, at materialet var i fogedrettens besiddelse - bortset fra de lagerlister, jeg havde givet Lars Segato. Henvis til mail til Per Christensen af den 8. december 2005: Fanden tage mig, om FDV skal have adgang til noget som helst af mit regnskabsmateriale. Der er forskel på at være uenig og at gøre fysisk modstand. Jeg gjorde ikke fysisk modstand, men det bør ikke udlægges som om, at jeg udleverede det bevissikrede materiale frivilligt. Det er urimeligt, at demokratisk respekt for rettens afgørelse - selvom man er uenig - udlægges som enighed eller som om, at man gør det påtvungne frivilligt

8 Hvis det bliver retspraksis, tvinges rekvisitus i fremtiden til at gøre fysisk modstand for at undgå at blive påduttet at have handlet frivilligt, og det kan man ikke være tjent med i et retssamfund, hvor man ønsker, at der skal være respekt for rettens afgørelser. Påstand 36: (Ingen sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte jfr. kendelserne i sagen for fogedretten i Aalborg, sag nr. FS /2005, og i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , ikke i henhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention har foranstaltet effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse af rekvirenternes misbrug af oplysninger om sagsøgers leverandører,. Anbringender: Det følger af Menneskeretskonventionen jfr. lovforslagets side 47, at der skal være sådanne retssikkerhedsgarantier, for at bevissikringen er i overensstemmelse med konventionen. Foreningen af Danske Videogramdistributører har tidligere udøvet pression mod sagsøgers leverandører med henblik på at få dem til at indstille leverancerne til sagsøger, og sagsøger gjorde under fogedforretningen opmærksom på risikoen for, at sagsøger ville gøre det samme. Hertil svarede retsassessor Dorete Bager blot: Det tror jeg ikke, at de vil gøre. Det ses ikke af Vestre Landsrets kendelse, at Menneskeretskonventionens krav er iagttaget. Påstand 37: (I strid med kke nødvendigt at udlevere leverandør-navne) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at udlevering af oplysninger om sagsøgers leverandører jfr. kendelserne i sagen for fogedretten i Aalborg, sag nr. FS /2005, og i kæremålet ved Vestre Landsret, sag nr. V.L. B , strider mod proportionalitetsprincippet jfr. artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention eller mod EU-retten. Anbringender: Kendskab til sagsøgers leverandører har ingen betydning for rekvirenternes beskyttelse af deres rettigheder. Det erindres, at der er tale om lovligt udgivne filmværker, hvortil rettighedshaverne har modtaget deres betaling, og at det ikke er i strid med rekvirenternes rettigheder at sælge sådanne værkseksemplarer til virksomheder eller borgere i EU. I værste fald kan videresalg indenfor EU eventuelt udgøre en krænkelse af rekvirenternes rettigheder, men i intet tilfælde kan en amerikansk leverandørs salg til en europæisk borger af et lovligt udgivet eksemplar udgøre en krænkelse. Henvis til EF-domstolens dom i sag C-244/00 (Van Doren), og henvis til min mail til Per Christensen den 1. december Om de påståede krænkelser: Påstand 38: (forskel på import og krænkelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det er muligt at importere udgivne dvd-film fra lande udenfor EØS-området uden at krænke de ophavsretlige rettigheder hos medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. (se også afsnit 2, påstand 18) Anbringender: 1) Det kan ikke udelukkes, at advokat Johan Schlüters og Mogens Koktvedgårds fortolkning til Kulturudvalget er rigtig, og at rekvirenterne ikke i henhold til denne fortolkning har ønsket at forbyde parallelimport, eller 2) der kan være tale om, at rekvirenterne har givet tilladelse, eller 3) der kan være tale om film, som rekvirenterne ikke har rettigheder til eller 4) et forbud kan være udstedt i strid med konkurrencereglerne og dermed være ugyldigt. Påstand 39: ( 19, stk. 1 skyldes infosoc-direktivet) - 8 -

9 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ændringen i ophavsretslovens 19, stk. 1 af 22. december 2002 skyldes en implementering af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 (infosoc-direktivet). Påstand 40: (en gennemførelse må ikke stride mod Traktaten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at et EU-direktiv skal gennemføres på en sådan måde, at gennemførelsesbestemmelsen ikke strider mod direkte anvendelige bestemmelser i EF-traktaten. Påstand 41: (Traktaten har højere rang end et direktiv) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at direkte anvendelige bestemmelser i EF-traktaten har højere rang end de enkelte artikler i et direktiv. Påstand 42: (Konkurrencereglerne er direkte anvendelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Konkurrencereglerne i EF-traktatens artikel 81 og 82 er direkte anvendelige bestemmelser. Påstand 43: (gennemførelsen skal være i overensstemmelse med art. 81 og 82) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at ophavsretslovens 19, stk. 1 skal anvendes i overensstemmelse med konkurrencereglerne i artikel 81 og 82. Påstand 44: (proportionalitetsprincippet, artikel 5) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Fællesskabet i medfør af artikel 5 kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå EF-traktatens mål. Påstand 45: (det af kulturministeriet angivne formål) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kulturministeriet i et notat af den 29. oktober 2002 forklarede, at formålet med loven er at give europæiske ophavsmænd mulighed for at udgive deres værker i tredjelande til særligt lave priser og samtidig forhindre, at disse særligt billige udgivelser konkurrerer med hjemmemarkedets udgivelser. Påstand 46: (det af Mogens Koktvedgård angivne formål) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at professor Mogens Koktvedgaard på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november 2002 forklarede, at formålet med loven er at give europæiske ophavsmænd mulighed for at udgive deres værker i tredjelande til særligt lave priser og samtidig forhindre, at disse særligt billige udgivelser konkurrerer med hjemmemarkedets udgivelser. Påstand 47: (international konsumption anerkender ikke et forbud) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at international konsumption af spredningsretten er til hinder for, at en ophavsmands forbud mod parallelimport har retsvirkning. Påstand 48: (reginal konsumption som løsning på det angivne problem) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en gennemførelse af regional konsumption i den fortolkning, at en ophavsmands forbud mod parallelimport får retsvirkning, er en ændring i forhold til international konsumption på den måde, at ophavsmanden tildeles den ønske

10 de ret til at forhindre uønsket parallelimport af særligt billige udgivelser fra tredjelande. Påstand 49: (Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at advokat Johan Schlüters fortolkning for Kulturudvalget af den 29. oktober 2002 opfylder de af kulturministeriet og professor Mogens Koktvedgaard angivne mål. Påstand 50: (Mario Montis opfattelse af ophavsret) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Mario Monti i en tale i Stockholm den 11. juni 2001 i egenskab af EU-kommissær for konkurrence afviste, at konkurrencereglerne tillader, at ophavsret kan misbruges som røgslør til at tage kunstigt høje priser eller til at fratage forbrugerne et frit valg. Påstand 51: (Johan Schlüters fortolkning forbindrer misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelse af ophavsretsloven i advokat Johan Schlüters fortolkning jfr. dennes skrivelse til Kulturudvalget af den 29. oktober 2002 kan angribes med konkurrencereglerne i tilfælde af misbrug. Påstand 52: (fogedrettens fortolkning giver mulighed for misbrug) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelse af ophavsretsloven i fogedrettens fortolkning jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 ikke kan angribes med konkurrencereglerne i tilfælde af misbrug. Anbringende: Multinationale rettighedshavere kan via passivitet kontrollere EU-markedet og i den forbindelse opretholde kunstigt høje priser og afskære forbrugerne fra et frit valg. Påstand 53: (fogedrettens fortolkning gør det vanskelige for ophavsmænd i tredjelande) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at anvendelsen af ophavsretsloven i fogedrettens fortolkning jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 gør det mere vanskeligt for ophavsmænd i landene udenfor EØS-området at få afsat deres varer i EU, idet omsætning af deres varer i EU ifølge fogedretten kræver deres aktive medvirken i form af udstedelse af positive tilladelser til alle aktører på markedet, hvorimod de tidligere kunne lade markedskræfterne sikre, at deres udgivelser udbydes til salg, hvor der måtte opstå et behov for dem. Anbringende: Nævn Mari Kornhauser og The Aboriginal som eksempler på ophavsmænd, der får det vanskeligere. Forklar om den usynlige hånd og Adam Smith og fordelene ved frie markedskræfter. Påstand 54: (ikke noget formål i EF-traktaten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke i EF-traktaten er angivet som formål at gøre det mere vanskeligt (i form af større administrative byrder) for ophavsmænd udenfor EØS-området at få afsat eksemplarer af deres værker på EU-markedet. Påstand 55: (fogedrettens fortolkning virker ikke) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedrettens fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1 jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007 ikke forhindrer parallelimport i strid med de FDVs medlemmers ophavsretlige rettigheder

11 Anbringende: Fogedretten tager ikke hensyn til, at rettigheder overdrages. For så vidt som rekvirenterne i omtalte sager er selskaber, der opkøber rettigheder til internationale film, beskyttes de netop ikke mod uønsket parallelimport, hvis sagsøger forinden overdragelsen har indhentet samtykke eller fået bekræftet, at der ikke findes en dansk rettighedshaver. Sagsøger vil således importere i god tro og i overensstemmelse med fogedrettens vejledning, men den danske rettighedshavers rettigheder vil være krænket. Den relevante information er, at der findes en dansk rettighedshaver, og at denne ønsker at forbyde parallelimport, jfr. advokat Johan Schlüters fortolkning til Kulturudvalget. Det kan illustreres med eksemplet A Better Tomorrow fra Korea. Påstand 56: (strid med proportionalitetsprincippet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedrettens fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1 jfr. fogedrettens kendelse i sag FS /2006 af den 19. januar 2007, hvorved det tilpligtes den, der ønsker at sprede et udgivet eksemplar af et værk ved salg, forinden at indhente samtykke dertil hos rettighedshaveren, er i strid med proportionalitetsprincippet. Anbringende: Fogedretten pålægger rettighedshaverne i tredjelande urimelige byrder som adgangskrav til det danske marked, når de skal informere rekvisitus - og samtlige andre videoforhandlere, der kunne tænkes at købe deres varer - om rettighedsforholdene i Danmark, alene fordi fogedretten vil undgå at pålægge de nationale rettighedshavere at informere om, hvad de ønsker at forbyde. Det er langt lettere for de danske rettighedshavere at meddele, hvad de ønsker at forbyde (f.eks. via en hjemmeside), end det er for rettighedshaverne i tredjelande at finde og meddele potentielle kunder om, hvad de må importere uden at risikere konflikt med de danske rettighedshavere. Dette misforhold af pligt til at agere skal ses i forhold til, at det er de danske rettighedshaveres rettigheder, der skal beskyttes. Dels er opgaven for de danske rettighedshavere mindre, dels er det rimeligt, at det er dem, hvis nye og særlige rettigheder, der skal beskyttes, skal agere for at opnå den særlige beskyttelse. Det skal ses i forhold til, at fogedrettens løsning ikke bibringer nogen form for sikkerhed for, at målet nås, mens måles med sikkerhed nås med en positiv viden om rekvirenternes rettigheder. Fogedrettens løsning inderholder megen skrig, men kun lidt uld - der er ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem indsatsen og resultatet. Påstand 57: (kommissionens fortolkning for EF-domstolen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Kommissionen under retssagen ved EF-domstolen i sag C-479/04 om gyldigheden af infosoc-direktivets artikel 4 i dets indlægs præmis 12 med formuleringen Udgangspunktet er således, at ophavsmanden kan modsætte sig enhver spredning af hans værker støttede advokat Johan Schlüters fortolkning jfr. hans skrivelse til Kulturudvalget af den 29. oktober Påstand 58: (Der er forskel på en eksistens eneret og dens udøvelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke kan udelukkes, at EF-domstolens accept af gyldigheden af artikel 4 i infosoc-direktivet i dommen i sag C-479/04 den 12. september 2006 skyldes den af EF-domstolen opstillede sondring mellem rettighedernes eksistens og deres udøvelse. Anbringende: Der er forskel på en rettigheds eksistens og dens udøvelse. Ifølge EU- Karnov, 1993, side 611: Rettighedernes eksistens berøres således ikke af forbudene i art. 30 og art 85/86, mens deres udøvelse kan begrænses

12 I praksis betyder det, at retten til at forbyde parallelimport ikke anfægtes, dvs. gyldigheden af ophavsretslovens 19, stk. 1 (i den fortolkning) ikke anfægtes, men at denne ret skal udøves i overensstemmelse med konkurrencereglerne, hvilket medfører, at en udøvelse, der ikke er i overensstemmelse med konkurrencereglerne, jfr. Mario Montis tale, kan rammes af konkurrencereglernes forbud. Påstand 59: (konklusion) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Retten i Aalborg, Vestre Landsret, Københavns Byret og Østre Landsret uden nærmere undersøgelse har taget udgangspunkt i en fortolkning af ophavsretsloven, der er i strid med den fortolkning, der blev forklaret Kulturudvalget af advokat Johan Schlüter forud for lovens vedtagelse dels i skrivelse af den 29. oktober 2002 og dels mundtligt under ekspertmøde den 13. november 2002, og som går videre end lovens formål, og som er i strid med Kommissionens fortolkning, og som gør det umuligt at anvende EF-traktatens konkurrenceregler i tilfælde af misbrug. Påstand 60: ( 653, stk. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om bevissikring den 29. november 2005 i sagsøgers butikker skulle være nægtet, fordi det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sagsøgers import udgjorde en ophavsretlig krænkelse af rekvirenternes rettigheder. Anbringende: I lighed med 642, nr. 1 (påstand 75). Anbringende: Det kan ikke udelukkes, at advokat Johan Schlüters oprindelige fortolkning er den rigtige fortolkning. Om bevissikring og erstatningsansvar Påstand 61: (MRK 8 og culpa) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en bevissikring ikke skal gennemføres efter anmodning fra rettighedshaveren, alene fordi det er sandsynliggjort, at rekvisitus har begået eller vil begå en krænkelse af rettighedshaverens immaterialret jfr. retsplejelovens 653, stk. 1, idet det følger af proportionalitetsprincippet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention, at krænkelsen tillige skal være ansvarspådragende. Anbringende: Det er som udgangspunkt ikke forudsat, at en krænkelse jfr. 653, stk. 1 skal være ansvarspådragende. Det er imidlertid i strid med proportionalprincippet, der er grundlaget for, at en bevissikring er i overensstemmelse med MRK 8. Bevissikringen skal have et formål. En bevissikring har ikke noget formål, medmindre der er handlet culpøst, så det bevissikrede materiale kan danne grundlag for et erstatningskrav. Påstanden fordrer en nærmere undersøgelse af udstrækningen af 653, stk. 1 i forhold til MRK 8. Påstand 62: (advokat Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger handlede i overensstemmelse med den fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1, som advokat Johan Schlüter på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører meddelte Kulturudvalget i skrivelsen af den 29. oktober 2002 og mundtligt gav udtryk for på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Påstand 63: (Torben Steffensens løfte)

13 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Foreningen af Danske Videogramdistributører (rekvirenterne) i strid med løftet den 6. februar 2003 ikke meddelte sagsøger, at andre medlemmer end Scanbox Entertainment A/S og SF Film & Video A/S ønskede at forbyde parallelimport. Påstand 64: (Brevet af den 12. februar 2003) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at alle medlemmer af Foreningen af Danske Videogramdistributører den 12. februar 2003 blev informeret om sagsøgers opfattelse af lovgivningen og samtidig blev informeret om, at sagsøger betingelsesløst anerkendte at ville respektere de enkelte medlemmers forbud mod parallelimport. Påstand 65: (Ophavsretslovens 54) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det i medfør af ophavsretslovens 54 ikke er culpøst at antage, at der er en sammenhæng mellem de titler, der udgives af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører, og de titler, medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører har rettigheder til, således at løftet til medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører i sagsøgers skrivelse af den 12. februar 2003 med følgende ordlyd Hvis et medlem af FDV generelt ønsker at forbyde videresalg af parallelimporterede titler, hvortil det har danske distributionsrettigheder, vil jeg på eget initiativ og efter bedste evne registrere medlemmets DVD-rettighedsbibliotek og afstå fra at parallelimportere disse titler, så jeg på den måde undgår at krænke medlemmets rettigheder i sammenhæng med de konkrete undersøgelser af udgivne dvd-plader og biografernes repertoire må anses for at være opfyldt på en måde, der ikke krænker medlemmernes rettigheder i henhold til ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 66: (Ingen protester mod den antagelse eller krav om stramninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at intet medlem af Foreningen af Danske Videogramdistributører forud for fogedforretningerne i sagsøger butikker den 29. november 2005 har meddelt indvendinger mod den i sagsøgers fremsendte skrivelse af den 12. februar 2003 angivne fremgangsmåde til overholdelse af medlemmets rettigheder. Påstand 67: (svar på henvendelsen den 12. februar 2002) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kun Scanbox Entertainment A/S og SF Film & Video A/S forbød parallelimport som svar på sagsøgers henvendelse den 12. februar Påstand 68: (de afgivne løfter) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke havde grundlag for at antage, at sagsøger ikke levede op til de løfter, sagsøger havde afgivet til medlemmerne af FDV og FDVs advokater den 27. december 2002, den 7. januar 2003 og den 12. februar Anbringende: Havde indgået forlig med videobranchen for at undgå stridigheder i fremtiden. Afviklede Laserdisken ApS på grund et manglende behov for et beskyttende selskab med begrænset ansvar i en verden uden konflikt med videobranchen = forventede tydeligvis ikke en ny konflikt med videobranchen. Meddelte offentligt lagersituationen og oprindelsen på alle film på sagsøgers hjemmesde vel vidende, at videobranchen overvåger Laserdisken. Den detaljerede offentliggørelse af parallelimporten giver ingen mening, hvis sagsøger parallelimporten foretages i strid med et meddelt forbud. Foretog betydelige investeringer i et overvågningssystem, der skulle sikre en import, der ikke var

14 i strid med meddelte forbud. Ingen fortilfælde, hvor jeg ikke har været ærligt uenig med den danske videobranche. Var tydeligvis interesseret i en fredsaftale med videobranchen, mens spørgsmålene om lovens gyldighed og fortolkning blev prøvet i separate retssager. Påstand 69: (FDV havde opnået det samme ved at svare på brevet) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører kunne have opnået samme beskyttelse mod parallelimport ved at besvare sagsøgers skrivelser af den 12. februar 2003 som ved at begære fogedforbud nedlagt mod Laserdisken ApS og sagsøger. Anbringende: Faktuelt har FDV ikke opnået noget med fogedforbuddene som FDV ikke kunne have opnået ved at besvare brevene. Sagsøger undgår fortsat parallelimport ved brug af de i 2003 indførte foranstaltninger og i henhold til det afgivne løfte. Hverken fogedforbuddet mod Laserdisken ApS i december 2005 eller fogedforbuddet mod sagsøger i år 2007 har medført ændringer i sagsøgers adfærd. FDV har ikke af den grund anmeldt sagsøger for at overtræde fogedforbuddet, men har tværtimod i proceserklæring i kæreduplikken til Vestre Landsret den 10. september 2007 anerkendt, at der ikke hos sagsøger er konstateret parallelimport siden den 29. november 2005, hvor medlemmerne for første gang meddelte ønsket om forbud mod parallelimport. Påstand 70: (Sagsøgte har ikke vurderet sagsøgers foranstaltninger) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte hverken forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 eller under fogedforretningerne den 29. november 2005 eller i retssagerne efter fogedforretningerne den 29. november 2005 indtil nærværende stævning hverken har iagttaget eller vurderet de foranstaltninger, sagsøger har foretaget for at importere film fra lande udenfor EØS-området uden at krænke de rettigheder, der indehaves af medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører. Påstand 71: (Sagsøgte har hverken iagttaget eller vurderet Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte hverken forud for fogedforretningerne den 29. november 2005 eller under fogedforretningerne den 29. november 2005 eller i retssagerne efter fogedforretningerne den 29. november 2005 indtil nærværende stævning hverken har iagttaget eller vurderet den fortolkning af ophavsretsloven, som advokat Johan Schlüter advokerede for i dennes skrivelse af den 29. oktober 2002 til Kulturudvalget og på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Påstand 72: (ikke culpøst at følge advokat Johan Schlüters fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke handlede culpøst i forhold til Foreningen af Danske Videogramdistributører ved at agere i henhold til den fortolkning af ophavsretslovens 19, stk. 1, som advokat Johan Schlüter på vegne af Foreningen af Danske Videogramdistributører meddelte Kulturudvalget i skrivelsen af den 29. oktober 2002 og mundtligt gav udtryk for på ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november Anbringende: Rekvirenterne kan ikke med rimelighed påstå, at rekvisitus har handlet culpøst ved at følge den fortolkning, som rekvirenternes egen advokat havde gjort sig til talsmand for overfor Kulturudvalget under lovforslagets behandling og ved at agere i tillid til, at rekvirenternes advokat Torben Steffensen meddelte, hvis andre end SF Film og Scanbox ønskede at forbyde parallelimport. Påstand 73: (tabsbegrænsningspligt)

15 Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en undersøgelse af sagsøgers regnskaber ikke er nødvendige for at behandle et eventuelt erstatningskrav fra Foreningen af Danske Videogramdistributører. Anbringende: Rekvirenterne har en tabsbegrænsningspligt. Det tab, som er påstået af rekvirenterne, hvis rekvisitus handlinger anses for at være erstatningspådragende, kunne være undgået, hvis rekvirenterne havde svaret på sagsøgers brev og meddelt forbud. Det samlede erstatningskrav ville under hensyn til rekvirenternes tabsbegrænsningspligt ikke overstige omkostningerne ved at besvare sagsøgers brev. Om beslaglæggelsen Påstand 74: (forbud mod videresalg) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 og dommerfuldmægtig Elmir Tartic under fogedforretningen i sagsøgers butik i Sankt Peders Stræde 49, København, forbød sagsøger og dennes medarbejdere at sælge dvd-film, der er importeret fra lande udenfor EØS-området, og hvortil medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører har danske distributionsrettigheder. Påstand 75: (forbud mod returnering) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager under fogedforretningen i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg, den 29. november 2005 forbød sagsøger at returnere de dvd-film, som allerede var parallelimporteret fra lande udenfor EØS-området, til leverandørerne. Påstand 76: (forbud mod returnering mangler et retsgrund) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke var lovhjemmel til at forbyde sagsøger at returnere de allerede parallelimporterede lovligt udgivne eksemplarer af dvd-film til sagsøgers leverandører under fogedforretningerne den 29. november Anbringende: Lovens ordlyd samt Kulturministeriets notits af den 29. oktober 2002 samt proportionalitetshensyn jfr. retsplejelovens 653, stk. 4. Samt selvfølgelig det forhold, at rekvirenterne ikke havde indgivet skriftlig anmodning herom jfr. 653 a og lovbemærkningernes side 54. Påstand 77: (beslaglæggelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af sagsøgers film, der den 29. november 2005 var importeret fra lande udenfor EØS-området, og hvortil medlemmerne af Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske distributionsrettigheder, blev beslaglagt af retsassessor Dorete Bager. Anbringende: Resultat af rekvirenternes anmodning jfr. 645 og 653 b. Omtalt af både pressen og af rekvirenterne selv som beslaglæggelse. Se også Per Christensens e- mail. Sagsøger mistede råderetten, selvom han selv forestod opbevaringen. Anbringende: Henvis til samtlige skrivelser vedrørende frigivelse af de beslaglagte film, hvilket understreger, at det var min opfattelse, at filmene var beslaglagt - en opfattelse, som fogedretten ALDRIG har afvist. Anbringende: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten i Aalborg ikke har bestridt, at sagsøgers film blev beslaglagt (det har betydning, at fogedretten har været fuldt ud vidende om, at sagsøger har haft den opfattelse, at filmene var beslaglagt, og at

16 sagsøger derfor ikke har turdet råde over dem. Det har betydning for erstatningskravet - hvem kunne have forhindret tabet). Følgende bilag dokumenterer, at filmene er beslaglagt: - Johan Schlüters svarskrift af 24. januar 2006, side 9, -... forligstilbuddet, hans brev til byretten september 2006 og andet. - Per Christensens af den 2. december 2006 om beslaglæggelsen HKNs brev af den 25/9 HKs brev af den 1/10 (check lige formuleringen) Påstand 78: (Ikke angivet et formål med beslaglæggelsen) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke på noget tidspunkt har angivet et formål med beslaglæggelsen af sagsøgers film under fogedforretningen den 29. november Påstand 79: (aftale om den praktiske gennemførelse af rettens afgørelser) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det på et senere tidspunkt den 29. november efter at retsassessor Dorete Bager havde forbudt sagsøger at returnere de importerede film til sine leverandører - blev aftalt mellem retssassesor Dorete Bager og sagsøger, at sagsøger selv forestod den praktiske gennemførelse af beslaglæggelsen på den måde, at retsassessor Dorete Bager de facto udpegede sagsøger til at fjerne de beslaglagte film fra butikkernes hylder og opbevare dem jfr. 653 b, stk 4 et andet sted. Påstand 80: (manglende vejledning om konsekvensen af at hjælpe retten) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retssassessor Dorete Bager undlod at informere sagsøger om, at accept af at forestå den praktiske gennemførelse af beslaglæggelsen af retten ville blive betragtet som et afkald på retten til at kære beslaglæggelsen. Påstand 81: (juridisk bistand) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers advokat Anders Hjulmand ikke blev kontaktet i forbindelse med retsassessor Dorete Bagers og dommerfuldmægtig Elmir Tartics forbud mod salg af film, hvortil Foreningen af Danske Videogramdistributører havde danske distributionsrettigheder, ej heller i forbindelse med retsassessor Dorete Bagers forbud mod at returnere disse film til leverandørerne, og ej heller i forbindelse med sagsøgers accept af selv at forestå beslaglæggelsen af filmene. Påstand 82: (ingen afkald på kære) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke på noget tidspunkt under fogedforretningerne den 29. november 2005 gav afkald på kære af henholdsvis forbud, bevissikring eller beslaglæggelse. Anbringende: Det er en forudsætning for at kunne give afkald på kære, at rekvisitus er vidende om, at han er rekvisitus. Jeg blev på intet tidspunkt informeret om, at sagerne var rettet mod Laserdisken ApS og var derfor i sagens natur ude af stand til at give afkald på kære på vegne af Laserdisken ApS. Jeg har ikke personligt erkendt at have foretaget mig noget ulovligt. Jeg protesterede vedvarende mod alt, hvad der blev foretaget under fogedforretningen, hvor jeg ikke engang blev informeret om muligheden for at kære. Det er et problem, at retsmødet ikke var offentligt, og at jeg ikke var bistået af en advokat. Nu kan hverken min advokat eller

17 journalist Lars Borberg bevidne, at jeg protesterede mod beslaglæggelsen under fogedforretningen. De kan kun bevidne, at jeg umiddelbart efter fogedforretninen fortalte dem, at jeg havde protesteret, og at Dorete Bager beslaglagde filmene alligevel. Per Christensen og Lars Borberg er også afskåret fra at bevidne, at det var mod slutningen af fogedforretningen, at den praktiske håndtering af beslaglæggelsen skulle gennemføres, og at det først var i den forbindelse, at Dorete Bager foreslog, at jeg selv sørgede for at fjerne de beslaglagte film fra hylderne. De kan kun bevidne, at jeg efterfølgende gjorde mig morsom på hendes bekostning, fordi hun ikke havde nogen mulighed for at vide, hvilke film, der var omfattet af beslaglæggelsen, og hvilke der ikke var, og derfor stod i en umulig situation, medmindre jeg hjalp hende. Anbringende jfr. 65: Henvis til samtlige skrivelser vedrørende frigivelse af de beslaglagte film, hvilket understreger, at jeg fortsat kæmpede for deres frigivelse. Subsidiært til påstand 82: (aftaleloven) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Aftalelovens kapitel III er til hinder for, at sagsøgers afkald på kære af rettens afgørelse om fogedforbud, bevissikring og beslaglæggelse ikke er bindende for sagsøger. Anbringende: Hvis retten ikke giver sagsøger medhold i den principale påstand, er der tale om, at sagsøger har givet afkald på kære uden at være vidende om det, og uden at han i den forbindelse har haft adgang til rådgivning af advokat, og uden at fogedretten har vejledt sagsøger i henhold til retsplejelovens 500, stk. 1. Afkald på kære er i givet fald sket under en ulovlig ransagning, og uden at der på tidspunktet forelå en fra rekvirenterne skriftlig anmodning om hhv. fogedforbud, bevissikring eller beslaglæggelse af film, der tilhører sagsøger. Der er masser af dokumentation for, at sagsøger kærede afgørelserne - ikke mindst beslaglæggelsen. Det bør ikke komme sagsøger til skade, at hans muligheder for at modbevise, hvad retten påstår er aftalt, er forringet af, at fogedforretningen i strid med MRK er gennemført uden offentlig adgang og uden deltagelse af advokat. Om fogedforretninger og de grundlæggende rettigheder Påstand 83: (menneskeretskonventionens artikel 6) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at en beslutning om at gennemføre en fogedforretning, hvorunder der nedlægges forbud mod salg af rekvisiti ejendele, hvorunder rekvisiti regnskaber bevissikres, og hvorunder rekvisiti ejendele beslaglægges, er omfattet af bestemmelserne i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Påstand 84: (menneskeretskonventionens artikel 6) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, den 29. november 2005 er gennemført i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Påstand 85: (menneskeretskonventionens artikel 8) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at bevissikringerne mod sagsøger i sagsøgers butikker i Prinsensgade 38, Aalborg, og Sankt Peders Stræde 49, København, den 29. november 2005 udgør en krænkelse af sagsøgers rettigheder jfr. Menneskeretskonventionens art. 8. Anbringende: Legalitetskravet er ikke opfyldt, idet bevissikringen er gennemført uden

18 en retskendelse (i tillæg til påstand 20 om overtrædelse af Grundlovens 72). Påstand 86: (beslaglæggelsen savner retsgrundlag) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bagers forbud mod sagsøgers returnering af de af sagsøger lovligt indkøbte film savner et gyldigt retligt formål og et gyldigt retsgrundlag. Anbringende: Udover at sagsøger slet ikke var omfattet af bevissikringsrekvisitionen og rekvirenternes anmodning om beslaglæggelse, gøres det gældende, at der er tale om lovligt udgivne film, hvortil rettighedshaverne har fået den ønskede betaling, at forbuddet mod returnering ikke tjener noget bevissikringsmæssigt formål, at en returnering heller ikke i den skærpede fortolkning udgør en krænkelse af rekvirentens rettigheder, idet forbuddet omfatter spredning til almenheden, under hvilket begreb returnering til leverandørerne ikke kan siges at hører ind under, jfr. kulturministeriets notat af 29. oktober 2002 (selve importen er lovlig). Returnering til leverandørerne kunne umuligt krænke nogens rettigheder. Påstand 87: (ophavsretslovens tvivlsomme gyldighed) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der på tidspunktet for fogedforretningernes gennemførelse den 29. november 2005 var juridisk tvivl om gyldigheden af ophavsretslovens 19, stk. 1. Påstand 88: (bestemmelser af tvivlsom gyldighed) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fogedretten ikke yder bistand til håndhævelse af rettigheder, der baseres på en lov af tvivlsom gyldighed. Anbringende: Retsplejelovens 642 og 653 forudsætter, at det skal være godtgjort eller sandsynliggjort med en vis grad af sikkerhed, at rekvirenternes rettigheder er krænket. Dette krav kan ikke være opfyldt i og med, at der er en af Østre Landsret konstateret tvivl om, at de pågældende rettigheder eksisterer. Påstand 89: (en tvivlsom fortolkning) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at det ikke tilkommer fogedretten at træffe principielle afgørelser om lovfortolkning, og at fogedretten afholder sig fra at yde bistand til håndhævelse af rettigheder, der baseres på en tvivlsom fortolkning af lovgivningen. Anbringender: Fogedretten kan ikke anvendes som smutvej til at gennemføre ændringer i retspraksis eller til at etablere en ny fortolkning af en given lovgivning. Rekvirenter, der ønsker at håndhæve rettigheder baseret på en ny fortolkning, må forinden gennemføre en almindelig retssag med henblik på at fastslå et gyldigt retsgrundlag for den nye fortolkning. Først derefter kan fogedretten anvendes til at håndhæve nye rettigheder. Påstand 90: ( 642, nr. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 1, fordi det hverken var godtgjort eller sandsynliggjort, at de handlinger, der søgtes forbudt, stred mod rekvirenternes ret. Anbringende 1: Forbud var rekvireret på baggrund af en lovfortolkning, der står i direkte modsætning til rekvirenternes egen lovfortolkning overfor Kulturudvalget under lovforslagets behandling. Der er ikke etableret en retspraksis med en anden fortolkning. Anbringende 2: Der var en anerkendt tvivl om lovens gyldighed. Ingen kunne på tids

19 punktet foregribe EF-domstolens afgørelse. Retten kunne evt. have udsat sagen jfr. retsplejelovens 502, stk. 1. Anbringende 3: Rekvisitus handlede i god tro og i åbenhed og havde positivt meddelt rekvirenterne, at deres rettigheder - trods den tvivlsomme gyldighed - ville blive respekteret. Påstand 91: ( 642, nr. 2) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 2, fordi rekvisitus på det tidspunkt havde indstillet alle aktiviteter vedrørende import og salg i 1 år og 103 dage og var under likvidation, hvorefter det ikke kunne antages, at rekvisitus havde til hensigt at foretage de handlinger, der søgtes forbudt. Påstand 92: ( 642, nr. 3) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at begæringen om fogedforbud den 11. oktober 2005 mod Laserdisken ApS skulle være afvist jfr. 642, nr. 3, fordi rekvirenterne på det tidspunkt havde været vidende om rekvisiti handlinger i to år og 241 dage. Anbringende: Med henvisning til ØLK af 20. januar 2006, 20. afd. nr. B gøres det gældende, at når bortses fra rekvirentens forsømmelse, kunne sagen have være afsluttet ved almindelig rettergang, hvilket rekvirenten må bære risikoen for. Se også bilag jfr. U Ø (der var forløbet ca. 1,5 år) NOTE: Der henvistes til bet. 1107/1987, side 93, og FT , tillæg A, sp. 274, og 293. Påstand 93: ( 500, stk. 1) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at retsassessor Dorete Bager ikke informerede og vejledte sagsøger i henhold til retsplejelovens 500, stk. 1 under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende: Herunder må der også antages at være en pligt til at informere om, hvem der er rekvisitus. Også information om adgang til kære og konsekvenserne om at hjælpe til med at gennemføre beslaglæggelsen. Påstand 94: (offentlig rettergang) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravene til offentlig rettergang jfr. artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningen den 29. november 2005 i sagsøgers butik i Prinsensgade 38, Aalborg. Anbringende: Lars Borberg og Grethe Dahl blev hjemsendt af rekvirenternes advokat Lars Segato. Jeg meddelte dette til Dorete Bager, som valgte ikke at reagere. Det bør tillægges rekvirenterne processuel skadevirkning, at de forhindrede, at rettergangen var offentlig. Det bør ikke komme rekvisitus/sagsøger til skade, at de vidner, han ønskede skulle være til stede, blev forment adgang. Se artikel og Lars Borbergs vidneforklaring. Anbringende 2: Se side 156 i kommenteret MRK om hemmelig retspleje og uvedkommende hensyn. Stiller mig svækket i spørgsmålet om, hvad jeg egentlig har indgået aftale om. Lars Borberg og Per Christensen kan kun bevidne, hvad jeg fortalte dem umiddelbart efter fogedforretningerne. Selvom jeg ikke havde noget motiv til at lyve for dem, havde det været bedre, om de havde været til stede. Sammenholdt med 218, stk. 4 stiller det mig utroligt svagt, idet fogedretten og domstolene uden videre kan tillægge mig synspunkter, jeg slet ikke har - og kan skjule ubehagelige faktiske omstændigheder

20 som f.eks. Dorete Bagers beslutning om at beslaglægge mine film. Påstand 95: (fair trial) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til fair trial i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker den 29. november Påstand 96: (upartisk domstol) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at kravet til en upartisk domstol i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention ikke var opfyldt under fogedforretningerne mod sagsøger i sagsøgers butikker den 29. november Anbringende: Gav ukritisk rekvirenterne det, de ønskede, uden at tillade kontradiktion og uden at respektere sagsøgers øvrige rettigheder (oprems alle fejlene). Henviste til, at jeg ville få lejlighed til at udtale mig i justifikationssagen (jfr. påstand 69). Anbringende: Formålet med beslaglæggelsen kan ikke ses at være andet end at påføre sagsøger et tab. Anbringende: En upartisk dommer ville have tilladt kontradiktion, og en upartisk dommer ville efter en forklaring have forstået, at den grundlæggende tvist er en uenighed om lovens fortolkning - og at den er forårsaget af, at rekvirenterne har skiftet mening. Alene de to fremlagte bilag, forelæggelsen for EF-domstolen og brevet til FDVs medlemmer, burde have givet fogedretten grund til at tøve, dels fordi lovens gyldighed som følge af forelæggelsen naturligvis er tvivlsom, og dels fordi brevet til FDVs medlemmer både illustrerer rekvisiti vilje til at respektere et meddelt forbud, og fordi brevet klart illustrerer, at FDVs medlemmer har været bekendt med rekvisiti opfattelse og handlemåde i næste 3 år, hvorefter sagen burde være afvist jfr. 642, nr. 3. Del 2: Kæremålet ved Vestre Landsret Påstand 97: (afvisning af mundtlig forhandling) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , uden begrundelse afviste sagsøgers anmodning om mundtlig forhandling, hvorunder sagsøger kunne afhøre vidner, gennemgå bilag og forklare sagens rette sammenhæng. Påstand 98: (skulle have afventet procesbevillingsnævnets afgørelse) Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vestre Landsret i kæremålet, sag nr. V.L. B , burde have udsæt kæremålet på Procesbevillingsnævnets afgørelse. Anbringende: Det stiller kærende i en urimelig situation, at han skal forsøge at få samme retsinstans til at omgøre en allerede truffet beslutning. Hvis en mundtlig forhandling efterfølgende bevilges, kan landsretten ikke undgå at være forudindtaget af den allerede trufne afgørelse på det skriftlige grundlag - ikke mindst fordi landsretten ikke ønskede den mundtlige forhandling i første omgang. Anbringende 2: Hvordan vil man egentlig forholde sig til den situation, at en mundtlig forhandling bevilges af Højesteret, efter at Landsretten har truffet afgørelse på skriftligt grundlag. Er der fortilfælde? Anbringende 3: Det kan påvirke procesbevillingsnævnets afgørelse, at retten allerede har truffet afgørelse på skriftligt grundlag. Hvis adgang til mundtlig forhandling afskæres af, at der allerede er truffet afgørelse på skriftligt grundlag, er adgang til kære af beslutning