LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE

Transkript

1 LÆSEHANDLEPLAN SKADS SKOLE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 INDSKOLING... 4 Børnehaveklassen... 4 Indskolingen... 5 MELLEMTRINNET... 8 UDSKOLING... 9 SAMARBEJDSPARTNERE Læsevejlederne biblioteket Specialcentret SFO Forældre FOKUSOMRÅDER Læsning på dansk som andetsprog Læsevanskeligheder IT og læsning EVALUERING

3 INDLEDNING Læsehandleplan for Skads Formålet med denne læsehandleplan har været at synliggøre for forældre og kolleger, hvordan vi på Skads arbejder med læsning. ns læsehandleplan er en oversigt over de tiltag omkring læsning, som allerede er sat i gang samt hvilke projekter, vi er i gang med at udvikle. Birgitte Fogh Pedersen Karen Volche Læsevejledere Skads Skads, september

4 INDSKOLING Børnehaveklassen I børnehaveklassen er målet at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder gennem arbejde med skriftsproglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges under legelignende former. Børn møder i skolen med vidt forskellige erfaringer med tale- og skriftsprog. For at sikre at undervisningen i børnehaveklassen bliver så kvalificeret og differentieret som mulig, foretages der en sproglig vurdering af alle elever i starten af skoleåret. Eleverne screenes med udvalgte delprøver fra testsystemet Læseevaluering. Eleverne testes endvidere med KTI. Eleverne fra børnehaveklassen drøftes på specialcentermøde i november, hvor børnehaveklasselærer, klassepædagog, specialcenterleder, skolepsykolog og læsevejleder deltager. For de elever, der har vanskeligheder med manglende bogstavkendskab, ringe fonologisk opmærksomhed og lille ordforråd, tilrettelægges i samarbejde med specialcenteret særlige foregribende undervisningstilbud. I børnehaveklassen arbejdes der med den tidlige skriftsprogsundervisning. Følgende aktiviteter bruges til at understøtte dette arbejde: Systematisk arbejde med sproglig opmærksomhed ud fra grundbogen På vej til den første læsning Rim og remser Bogstavindlæring. Med udgangspunkt i materialet Hop om bord i lyd og ord underviser kommende dansklærer i 1. klasse eleverne i bogstavernes navn og lyder samt håndfonemer. Daglig oplæsning, fortælling og genfortælling. I perioder etableres oplevelsesrum i klassen, hvor oplæsningen foregår. Frikvartersvennerne fra 2. klasse læser historier. Legeskrivning og børnestavning Legelæsning Ugentligt boglån på skolebiblioteket. Tæt samarbejde med forældrene. Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen på det årlige forældremøde. Løbende informationer om klassens arbejde og om, hvordan forældrene derhjemme kan bakke dette arbejde op. I skoleåret 2010/2011 er der planlagt flg. udviklingsområder: Legeskrivning og legelæsning Dialogisk oplæsning 4

5 Indskolingen I indskolingen arbejdes videre på det fundament, der er skabt i børnehaveklassen. For at sikre kontinuiteten i indlæringen deltager kommende dansklærer i 1. klasse i undervisningen i børnehaveklassen 1-2 timer ugentligt og er ansvarlig for bogstavindlæringen. Læseundervisning i indskolingen: Målet med læseundervisningen i indskolingen på Skads er: At barnet lærer at læse (afkodning) At barnet lærer at forstå det, der læses (sprogtilegnelse samt læseforståelsesstrategier) At skabe læselyst Ad - at barnet lærer at læse afkodning: Som læsemetode i indskolingen har vi valgt det fonologiske afkodningsprincip. Vi bruger læsebogssystemet Den første læsning som basismateriale, da det er opbygget efter dette princip. Grundlaget herfor lægges i børnehaveklassen, hvor eleverne lærer de fire alfabeter: bogstavets navn, bogstavets lyd, bogstavets skrivevej samt bogstavets tegn håndfonem. I det daglige arbejde med afkodning lærer vi eleverne at bruge UGLERNE som veje ind i afkodningen (se bilag) I undervisningen bruger vi varierede læseformer: oplæsning (lærer/elever elev/elev store elever/mindre elever læsning af stor/lille bog læseteater 2 årlige læsebånd med individuel læsning på aktuelt læseniveau skøn- og faglitteratur Forskellige aktiviteter bruges til at understøtte læsearbejdet: Læsekurser skøn- og faglitteratur Ugentligt besøg på skolebiblioteket Arbejde med computere både til læsning og skrivning Storyline Værkstedsarbejde/emnearbejde 5

6 Godt samarbejde med forældrene - regelmæssige informationer om klassens læse- og skriveaktiviteter. Forslag til hjemmet om skriftsprogsaktiviteter. Vi planlægger undervisningen med accept af, at børn lærer forskelligt og har forskellige læringsstile. Vi arbejder med strukturer fra Cooperative Learning i organiseringen af undervisningen. Erfaring viser, at det giver gode resultater i begynderundervisningen i dansk, når læse- og skriveprocessen understøtter hinanden. Vi bruger funktionel skrivning som støtte for læseindlæringen. Vi arbejder med metodikken børnestavning, da børnene hermed skriver sig ind i læsningen. Ad at eleverne lærer at forstå det, de læser (sprogtilegnelse og læseforståelsesstrategier): For at gøre eleverne til gode læsere er det vigtigt bevidst at arbejde på at udvide elevernes ordforråd og begrebsverden samt at give dem værktøjer i form af læseforståelsesstrategier. Der arbejdes dagligt med sprogligt arbejde, som bl.a. beskrevet i lærervejledningen til Den første læsning. Gennem oplæsning og temaarbejde udvides elevernes ordforråd og begrebsverden. Vi lærer eleverne i indskolingen at bruge mulige læseforståelsestrategier som: At arbejde med forforståelse ud fra billeder og overskrifter Meddigtning At mobilisere viden om genretræk især eventyr At mobilisere viden om tekstkarakteristika ang. skøn- og faglitteratur Ad at skabe læselyst: For at skabe og bevare læselysten for det enkelte barn, er det vigtigt, at det oplever succes med læsning. Det er lærerens opgave at finde materiale til eleven, som er på elevens aktuelle læseniveau og inden for elevens interesseområde. Vi lægger stor vægt på at indrette vores klasselokaler, så eleverne får lyst til at læse og skrive. Der skal altid være et varieret tilbud af læsematerialer til elevernes individuelle læsning af såvel skønsom faglitteratur. Der arrangeres temaudstillinger af bøger i forbindelse med emnearbejder i klassen. 6

7 Lærerne læser dagligt højt for eleverne af anerkendt dansk børnelitteratur. Det virker motiverende og lystskabende. Elevernes ordforråd og begrebsverden stimuleres og udbygges. Eleverne sættes i læsesituationer, som virker motiverende. Det sker gennem makkerlæsning og oplæsning for andre. Vi har tradition for, at eleverne i perioder læser for deres frikvartersvenner i børnehaveklassen. Evaluering af det enkelte barns læseudvikling: Det er vigtigt at følge den enkelte elevs læseudvikling nøje. Med udgangspunkt i lærerens løbende observationer samt div. tests (beskrevet i afsnittet om testning) drøftes elevens læseudvikling på teammøder og på klasselæsekonferencer, hvor indskolingens læsevejleder deltager. Forældrene orienteres mindst 2 gange årligt ved skolehjemsamtalerne. Til disse samtaler udarbejder dansklæreren elevplaner, som beskriver elevens aktuelle standpunkt og evt. handleplaner. I skoleåret 2010/11 planlægger fagudvalget i dansk/indskoling at arbejde med teorierne omkring LUS med henblik på at indføre LUS som redskab til at følge og beskrive det enkelte barns læseudvikling. Foregribende indsats i indskolingen: De fleste elever vil følge normaludviklingen i læsning ved hjælp af de aktiviteter, der tilbydes i undervisningen i den enkelte klasse. Der vil alligevel være elever, der har problemer med at lære at læse, og som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Det er vigtigt, at disse elever tilbydes ekstra hjælp i form af en foregribende indsats inden for klassens rammer. Dette sker ved: Undervisningsdifferentiering Materialedifferentiering Metodevalg undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i SPAS aktiviteter Holddeling af eleverne på en årgang I samarbejde med forældrene laves særskilt handleplan Skads s specialcenter tilbyder endvidere disse elever et eller flere RR Reading Recovery kurser i 1. og 2. klasse. Specialcenteret stiller ressourceperson til rådighed, så der i perioder kan etableres holddeling på en årgang. 7

8 MELLEMTRINNET Læsehandleplan Skads På mellemtrinnet arbejdes der videre på det fundament, der er skabt i indskolingen. Der sker derfor en overlevering fra den afgivende klasselærer til den kommende klasselærer inden skoleårets start. Målet med læseundervisningen på mellemtrinnet er: At videreudvikle elevernes læsekompetence, så læsning konsolideres både afkodnings - og forståelsesmæssigt. At arbejde med læsning i alle fag, så eleverne får et begyndende kendskab til de enkelte fags læseforståelsesstrategier. Vi har på mellemtrinnet på Skads valgt at tage udgangspunkt i læsebogssystemet Tid til dansk, da dette materiale over år kommer omkring mange genrer. Der suppleres med materialer fra undervisningscenteret og fra skolebiblioteket (bl.a. Læs På, læsekurser, bogkasser mm.). Forskellige aktiviteter, der bruges til at understøtte læsearbejdet: Daglig og lystbetonet læsning så der i løbet af et skoleår opnås en frilæsning på 2000 normalsider på et til eleven passende niveau. To årlige læsebånd. Et årligt læsekursus så der i løbet af mellemtrinnet gennemføres et fagligt læsekursus, et skønlitterært læsekursus og et forfatterskabslæsekursus. Fælles klassearbejde med minimum et større værk årligt: - en roman, et multimedieprodukt, udarbejdelse af en avis eller skuespil. Ugentlige besøg på skolebiblioteket. At der i den fagfaglige læsning anvendes hensigtsmæssige læsestrategier både før, under og efter læsning ud fra læseformålet. Løbende samarbejde med forældrene om den enkelte elevs læseudvikling. Vi bestræber os på, at stoffet bliver tilgængeligt for alle elever. Dette gøres ved brug af it-værktøjer og indtalte tekster. 8

9 Faglig læsning På mellemtrinnet skal der i alle fag foregå fagfaglig læsning, hvor eleverne lærer hensigtsmæssige strategier og de fagsproglige termer indenfor det pågældende fag. Læsning skal være alle læreres ansvar. Indhold og metoder drøftes på teammøder og fagudvalgsmøder. Læsevejlederne på mellemtrinnet og udskolingen har planlagt et udviklingsarbejde for skoleåret omkring faglig læsning. Evaluering af den enkelte elevs læseudvikling Den enkelte elevs læseudvikling følges gennem SL 40, LÆS 5 og TL1 samt de nationale tests på 4. og 6. årgang. Resultatet af disse tests drøftes på teammøder og klasselæsekonferencer, hvor fasens læsevejleder deltager. Med udgangspunkt heri samt gennem løbende observationer udarbejdes elevplaner, som beskriver elevens aktuelle læsestandpunkt. Forældrene orienteres mindst to gange årligt ved skole- hjemsamtalerne. UDSKOLING I udskolingen arbejdes der videre på at udvikle elevernes læsefærdigheder samt på at fastholde elevernes læselyst. Det er vigtigt, at eleverne i udskolingen stadig oplever læselyst og har mod på og selvværd i forbindelse med at anvende skriftsproget som kommunikationsmiddel og middel til tilegnelse af viden og kundskaber. Læseundervisning i udskolingen: Målet med læseundervisningen i udskolingen er At der sættes særligt fokus på at styrke læsningen i de ældste klasser At den enkelte elevs læseudvikling følges, dokumenteres og evalueres At der arbejdes med læsning i alle fag som hele lærerteamets ansvar Fokuspunkter i læseundervisningen Dansklæreren styrker elevernes indsigt i læseformål og egne læsefærdigheder og undervisningen tilrettelægges, så eleverne opnår god færdighed i at afkode tekstens ord og er bevidste om ordenes betydning. Der arbejdes bevidst med læseforståelse på linjerne, mellem og bag ved linjerne 9

10 Der arbejdes med læsebånd i 7. og 8. klasse to gange årligt Eleverne lærer at anvende forskellige læsestrategier Planlagte biblioteksbesøg Læsekurser i faglig læsning Evaluering af det enkelte barns læseudvikling Undervisningen bygger på lærerens løbende observationer og registrering af den enkelte elevs læsestave- og skriveudvikling samt elevens selvevaluering. Læreren iagttager elevens læseudvikling i dagligdagen sammen med resultater fra TL-prøver samt nationale tests. På teammøder og på klasselæsekonferenser drøftes den enkelte elevs læseudvikling, hvor udskolingens læsevejleder deltager. Forældrene orienteres mindst to gange årligt ved skolehjemsamtalerne. Til disse samtaler udarbejder dansklæreren elevplaner, som beskriver det enkelte barns læseudvikling. Halvårligt samtaler dansklæreren og eleven om de kommende mål for læseudviklingen i forbindelse med udfærdigelse af elevplanerne. Læsning i alle fag Det er hele lærerteamets ansvar, at der arbejdes med relevante faglige læsestrategier og elevernes faglige læseforståelse. Faglærerne træner eleverne i læsemåder og færdigheder for at opnå læseforståelse og en funktionel anvendelse af læsningen Kommende udviklingsudviklingsarbejder for skoleåret Faglig læsning Elever i læsevanskeligheder Eleverne skal være fortrolige med hjælpeprogrammer samt IT-støttet undervisning Der gives dispensation til prøver og nationale tests Eleverne får ekstra hjælp i forbindelse med projektopgaver IT-rygsæk stilles til rådighed Samarbejde med specialcentret Samarbejde med UU vejleder 10

11 Eleverne tilmeldes Frederiksbergkonferencen Indscanning af bøger Differentieret bogmateriale SAMARBEJDSPARTNERE Læsevejlederne Læsevejlederens opgave er at være innovativ, faglig sparringspartner, vidensformidler, inspirator, koordinator og tovholder for lærere, pædagoger og ledelse mht. skolens arbejde med læsning. Læsevejlederfunktionerne varetages på Skads af 3 personer. Der foretages arbejdsdeling, så vejlederne er tilknyttet de enkelte faser, hvor de varetager de opgaver, som specielt knytter sig til fasen herunder testning, klasselæsekonferencer og udviklingsarbejder. Funktionsbeskrivelse for læsevejlederne på Skads : Funktioner i forbindelse eksterne samarbejdspartnere: deltage i kommunale læsevejledermøder deltage i årlig temadag for læsevejledere ajourføring på elektronisk konference for læsevejlederne i Esbjerg Kommune ansvarlig for at gennemføre den kommunale eksterne evaluering (afholde prøverne rette elektronisk tilbagemelding af læseprøveresultaterne til kommunens læsekonsulenter) deltage i årligt dialogmøde med skolens ledelse og kommunal læsekonsulent deltage i efteruddannelseskurser Interne funktioner: Udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning a. Samarbejdsmøde med skolens ledelse omkring evaluering af skolens læseundervisning med udgangspunkt i skolens læsehandleplan b. Løbende at evaluere og korrigere skolens læsehandleplan c. I samarbejde med skolebiblioteket, IT vejlederne og fagudvalgsformænd i dansk at udvikle og koordinere skolens læseundervisning d. I samarbejde med skolebiblioteket at planlægge og udbygge læsekurser for hele klasser i skøn- og faglitteratur 11

12 e. I samarbejde med skolebiblioteket at tilrettelægge to årlige læsebånd Læsehandleplan Skads Vejlede skolens lærere om indhold, metoder og materialevalg i læseundervisningen a. Deltage på fagudvalgsmøder b. Deltage i teammøder/fasemøder c. Indkøbe relevant undervisningsmateriale og faglitteratur i samarbejde med skolebiblioteket og fagudvalgsformand i dansk Fortolke og formidle testresultater til skoleleder, lærere og forældre a. Koordinere og gennemføre læsetest på alle klassetrin (se afsnittet Evaluering ) b. Fortolke og formidle resultaterne fra de afholdte læseprøver samt drøfte læseundervisningen i klassen på årlige klasselæsekonferencer i alle klasser. c. Læsevejlederne orienterer ledelsen om resultaterne af de afholdte læseprøver d. Læsevejlederne deltager efter behov på møder i specialcenteret biblioteket biblioteket spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at udvikle elevernes læse og informationskompetencer. biblioteket er i sit daglige virke med til at understøtte elevernes læseudvikling. Det sker gennem flg. tiltag: biblioteket etablerer løbende TEMA udstillinger, som skal inspirere og motivere eleverne til at læse biblioteket er indrettet med henblik på at give eleverne lyst, motivation og inspiration til læsning Ugentlige klasseudlån, hvor skolebibliotekarerne formidler udvalgte bøger og forfattere Ugentlige klasseudlån med fokus på, at hver enkelt elev låner bøger, der passer til elevens aktuelle læsestandpunkt biblioteket planlægger i samarbejde med læsevejlederne 2 årlige læsebånd I forbindelse med læsebåndet i efteråret udskriver skolebiblioteket hvert år en plakatkonkurrence/slogankonkurrence for eleverne, som skal skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at læse. 12

13 biblioteket formidler i samarbejde med læsevejlederne udlån af såvel skøn- som faglitterære kurser. biblioteket er ansvarlig for at udbygge og vedligeholde disse læsekursustilbud. For at styrke lyst og motivation omkring læsning etableres jævnligt læseoplevelsesrum til oplæsning og individuel læsning på biblioteket. Der er etableret en samling af oplæsningsbøger til brug på alle klassetrin Børn anmelder for børn aktiviteter. Eleverne anmelder og anbefaler bøger, de har læst, til hinanden Bogsamlingen er opdelt/opbygget således, at eleverne nemt kan finde bøger på deres aktuelle læseniveau. I børneafdelingen er de letteste bøger således opdelt i kasser efter lixtal. bibliotekarerne deltager i fagudvalgsmøder og orienterer om relevant litteratur og materialer til undervisningsbrug. Det er også skolebibliotekets opgave at medvirke til at udvikle elevernes informationskompetancer, så de bliver kompetente brugere af informationsmulighederne indenfor IT og andre medier. Dette foregår som en del af den obligatoriske biblioteksorientering, som er beskrevet i skolens læseplan for medie, IT og biblioteksundervisning. Biblioteket yder særskilt vejledning i informationssøgning i forbindelse med projektarbejder. biblioteket formidler hvert år besøg på Hovedbiblioteket for 4. og 8. klasserne, hvor eleverne orienteres om de muligheder for informationssøgning, som findes der. biblioteket planlægger i skoleåret 2010/11 at arbejde med at Etablere samarbejde med skolens IT vejledere om etablering af yderligere kurser i IT og medievidenskab for at udvikle elevernes informationskompetencer I samarbejde med læsevejlederne at lave kurser for alle lærerne om faglig læsning At mærke de letteste frilæsningsbøger med LET tal 13

14 Specialcentret I forhold til læsning er det specialcenterets opgave at planlægge foregribende indsats over for elever, der er identificeret som værende i risiko for at udvikle læsevanskeligheder at varetage den specialpædagogiske indsats over for elever i store læse- og skrivevanskeligheder For at gøre specialcenterets arbejde så målrettet og effektivt som muligt, tilknyttes speciallærere specifikt til hver af skolens tre faser, hvor de forestår/varetager både det foregribende og indgribende arbejde. Som arbejdsgrundlag udarbejder specialcenteret hvert år Årshjulet for møder i specialcenteret, så begge elevgrupper tilgodeses. Årshjulet planlægges ud fra skolens årsplan for evaluering og terminer for evt. fritagelser og afvigelser til eksamener og prøver. ns kolleger orienteres om Årshjulet ved skoleårets begyndelse. En gang om året drøftes alle klasser på et specialcentermøde, hvor klasselærer og dansklærer deltager. Inden da er der foretaget relevant testning af klassen, så dansklæreren har dokumentation for elevernes læsestandpunkt. Elever, som man skønner i risiko for at udvikle læsevanskeligheder, drøftes, og der aftales en handleplan for eleven, som indeholder forslag til materialer og specielle arbejdsmetoder målrettet denne målgruppe. Handleplanen evalueres efter tre måneder. Der afholdes elevkonferencer for elever med store læse- og skrivevanskeligheder. Her beskrives elevens aktuelle standpunkt, hidtidig praksis evalueres og ny indsats aftales. Én gang årligt evaluerer specialcenterformand og læsevejlederkoordinatoren skolens læseresultater og drøfter omfang og indhold af tiltag, der kan styrke den forebyggende indsats i forhold til læsning. 14

15 Specialcenterets rolle i den forebyggende indsats: Det er en del af Skads s læsepolitik, at vi gennem bevidst forebyggende og foregribende arbejde i indskolingen forsøger at få så mange elever som muligt godt i gang med læseprocessen inden 4. klasse. Specialcenteret medvirker aktivt i dette arbejde i samarbejde med dansklærere og læsevejleder. Specialcenteret afholder således hvert år kurser i Reading Recovery for elever i 1. og 2. klasse. Skønnes det nødvendigt, kan en elev tilbydes to kurser. På alle årgange kan der i perioder efter behov oprettes holddeling med fasens speciallærer som lærerressource Fasens speciallærer deltager i teammøder og rådgiver omkring materialer og arbejdsmetoder i den forebyggende indsats omkring læsning Specialcenteret stiller materialer til rådighed for den foregribende læseindsats på klassen. SFO Aktiviteterne og miljøet i skolens SFO bør i videst muligt omfang understøtte det skriftsproglige arbejde, der foregår i selve skoledelen. Det pædagogiske arbejde skal respektere børnenes egne valg og samtidig medvirke til at fremme deres udvikling af tale, skrift og sprog gennem legelignende aktiviteter. På Skads s SFO indtænkes læsning i dagligdagen på flg. måder: Oplæsning i tæt voksenkontakt, der muliggør dialog Der er etableret læse/hyggekrog med et bredt udvalg af skøn- og faglitteratur Der er mulighed for lektielæsning med voksenhjælp Der er etableret IT arbejdsplads, hvor eleverne kan arbejde med div. computerprogrammer. Forældre Det er meget vigtigt, at der etableres et tæt og godt samarbejde mellem forældre og skole med hensyn til læsning, da læsning er fælles ansvar. Derfor skal forældrene gennem hele skoleforløbet orienteres om: hvordan læseundervisningen på det pågældende klassetrin foregår hvad forældrene helt konkret kan gøre for at støtte deres barns læseudvikling 15

16 Allerede ved skolestarten informeres forældrene om gensidige forventninger til, hvad skolen kan og skal gøre i det daglige arbejde, og hvad forældrene skal og kan gøre derhjemme for optimere det enkelte barns læseudvikling. Hvert forældrepar får udleveret en folder fra skolebestyrelsen, som omtaler disse forhold. For at skabe sammenhæng omkring læsningen på skolen og i hjemmet orienterer dansklæreren på det årlige forældremøde omkring principperne for læseundervisningen, hvad der karakteriserer en god læser på det pågældende klassetrin og angiver konkrete anvisninger på, hvordan forældrene kan hjælpe derhjemme - f. eks med lektielæsning og generel motivation for læsning. ns læsevejledere kan deltage ved forældremøderne og orientere om specifikke forhold vedr. læsning som f. eks. faglig læsning. biblioteket er en vigtig samarbejdspartner omkring læsning. I skolestarten inviteres forældrene til åbent hus arrangement på skolebiblioteket, hvor bibliotekarerne informerer om, hvor vigtigt det er for børns læseudvikling, at de får ord i rygsækken. At forældrene gennem tæt oplæsning er med til at stimulere og udvikle ordforråd, begrebsdannelse og ikke mindst nysgerrighed og motivation for læsning. biblioteket udleverer folder med forslag til gode oplæsningsbøger. Når eleverne er kommet i gang med den første selvstændige læsning, udleveres bogmærker med råd til forældrene om, hvordan de bedst hjælper deres barn med den første læsning. Skads anbefaler forældrene: vis interesse for dit barns læsning skab gode rammer for lystlæsning derhjemme. læs for dit barn hver dag sørg for, at dit barn læser de 20 minutter hver dag, som skolen anbefaler 20 minutter om dagen det er bare sagen! er et af skolens læseslogans. Forudsætningen for, at forældrene kan hjælpe deres barn, er at de løbende orienteres om deres barns aktuelle læsestandpunkt. Det foregår som minimum to gange om året ved skolehjemsamtalerne. Ud fra observationer og læsetests beskrives elevens læsestandpunkt for forældrene. Giver standpunktet årsag til bekymring, udarbejdes en handlingsplan som beskriver, hvordan skolen og hjemmet skal arbejde målrettet for at forbedre elevens læsestandpunkt. 16

17 FOKUSOMRÅDER Læsehandleplan Skads Læsning på dansk som andetsprog Inden skolestart på Skads sprogscreenes elever med dansk som andetsprog. Med udgangspunkt i denne screening etablerer skolen undervisning, hvor elevernes ordforråd og begrebsdannelse styrkes. Hjemmet inddrages i dette arbejde med råd og vejledning i, hvordan der hjemme kan arbejdes med udvikling af ordforråd og begrebsverden. Det ses ofte, at de tosprogede elever lærer sig afkodning uden problemer. De bliver teknisk gode læsere, men de forstår ikke indholdet af det læste. For at optimere den tosprogede elevs udbytte af undervisningen, er det derfor vigtigt, at lærerteamet omkring eleven sætter fokus på baggrundsviden og forståelse af tekster, der bruges i undervisningen. Læsevanskeligheder For at forebygge, at elever udvikler læsevanskeligheder, er tidlig indsigt og indsats nødvendig. Når eleverne starter i børnehaveklassen foretages der i efteråret sprogscreening af alle elever. For de elever, der har sproglige problemer, tilrettelægges i samarbejde med specialcenter, læsevejleder og forældre en målrettet indsats. Denne gruppe elever testes igen i foråret for at evaluere på, om indsatsen har været tilstrækkelig. På Skads er kommende dansklærer i 1. klasse hele året med i undervisningen i børnehaveklassen. Dette bygger bro mellem arbejdet i børnehaveklassen og 1. klasse og giver mulighed for allerede fra starten i 1. klasse at have fokus på den gruppe elever, der måtte have vanskeligheder. Skønnes vanskelighederne at være af massiv karakter deltager en ressourceperson fra specialcenteret i undervisningen fra skoleårets start. 17

18 Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats Tiltag i den almindelige undervisning, som forebygger, at elever udvikler læsevanskeligheder - målrettet elever, som er identificeret som værende i risiko for at udvikle læsevanskeligheder - målrettet elever, der har vedvarende læsevanskeligheder - specialpædagogisk indsats Indskoling - Regelmæssige observationer og testning af elevernes læsestandpunkt - Klasselæsekonference med fasens læsevejleder, hvor elevernes læsestandpunkt evalueres, og hvor danskundervisningen i klassen drøftes - Fonologisk baseret læseundervisning - RR kursus - Holddeling på årgangen - Undervisningsdifferentiering - IT støttet undervisning - Øget fokus på læringsstile - Handleplan udarbejdes og gennemføres i samarbejde med hjemmet - Holdundervisning i tilknytning til klassen - Vejledning fra specialcenteret til lærerteams mht. materialer og metoder - IT arbejdsplads oprettes i hjemklassen - Undervisning i forskellige læsestrategier ( Uglerne ) - Undervisningen tilrettelagt, så den tilgodeser elevernes forskellige læringsstile - Logbogslæsning - Forældrene informeres løbende om klassens læseundervisning og om, hvordan hjemmet kan støtte op omkring læsearbejdet Mellemtrin - Undervisning i læsestrategier - Læsning er alle læreres ansvar. Obs på faglig læsning i alle fag - Holddeling på årgangen - Undervisningsdifferentiering - Øget fokus på læringsstile - IT støttet undervisning - Holdundervisning i tilknytning til klassen - Etablering af IT støtte både på skolen og i hjemmet - Skøn- og faglitterære - Handleplan udarbejdes og gennemføres i samarbejde med - Vejledning fra specialcenteret til 18

19 læsekurser - Hastighedstræning - Logbogslæsning - Regelmæssige observationer og testning - Klasselæsekonferencer med fasens læsevejleder, hvor elevernes læsestandpunkt evalueres, og hvor klassens læseundervisning drøftes hjemmet lærerteams mht. materialer og metoder Udskoling - Undervisning i læsestrategier - Undervisning i læseformål - Undervisning i genrekendskab - Læsning i alle fag. Undervisning i faglig læsning i alle fag - Klasselæsekonference med fasens læsevejleder, hvor elevernes læsestandpunkt drøftes, og hvor klassens læseundervisning drøftes - Holddeling - Undervisningsdifferentiering - Materialedifferentiering - Øget fokus på læringsstile - IT støttet undervisning - Handleplan udarbejdes og gennemføres i samarbejde med hjemmet - Holdundervisning i tilknytning til klassen - Etablering af IT støtte både på skolen og i hjemmet - Øget vejledning fra UUvejleder mht. praktik- og uddannelsesvalg. UU - vejleder videregiver relevant information til ungdomsuddannelse - Vejledning fra specialcenteret til lærerteams mht. materialer og metoder - Vejledning i forbindelse med eksamen mht. afvigelser og fritagelser Gennem hele skoleforløbet evalueres og dokumenteres elevens læseudvikling jævnligt gennem testning og observationer. Som en del af den foregribende og indgribende indsats planlægger skolen at indføre en læselogbog indeholdende informationer omkring elevens læseudvikling og de tiltag, der er iværksat. 19

20 IT og læsning Gennem hele skoleforløbet er det væsentligt, at IT og medier integreres i klassens arbejde, så det bliver naturlige værktøjer for alle elever. IT og dets muligheder er et særdeles vigtigt redskab i arbejdet med at forebygge og foregribe læse- og skrivevanskeligheder og et middel for at opfylde kravet om den inkluderende skole. Skads er i gang med at lave en IT og mediehandleplan, hvor mål og indhold for undervisningen vil blive beskrevet. Heri vil blive beskrevet, hvordan IT bliver et værktøj i alle elevers skriftsproglige udvikling. Kompenserende IT værktøjer: Elever i svære læse- og stavevanskeligheder, kan være så forsinkede i deres afkodning og læse/skrivefærdigheder, så det forhindrer dem i at lære og udvikle sig fagligt i skolens fag. Kompenserende IT- programmer vil kunne hjælpe disse elever med at tilegne sig alderssvarende viden og færdigheder. Anvendelse af IT vil gøre det muligt for denne elevgruppe at blive ligeværdige deltagere i klassens undervisning og derved styrke elevernes motivation og selvværd. Alle elever på Skads, som har omfattende læse- og skrivevanskeligheder, tilbydes derfor denne støtte. Beslutningen herom tages på elevkonferencerne på skolens specialcenter. Specialcenteret har en ressourceperson, som i samarbejde med skolens IT vejledere er ansvarlig for at Eleverne får stillet en bærbar computer til rådighed i skoletiden Undervise eleverne i brugen af kompenserende IT- programmer. Hjemmet orienteres om, hvordan programmerne downloades og installeres. De elever, som ikke har computere derhjemme, tilbydes lån af bærbar computer. Undervise eleverne i brugen af scanner. Der etableres IT arbejdsplads med scanner i elevernes nærområde Afholde forældrekurser, så forældrene opnår viden om og færdighed i brugen af de IT programmer, som skolen stiller til rådighed for eleven. Tilmelde eleverne til Frederiksbergkonferencen, så de får mulighed for gratis at downloade indscannet undervisningsmateriale. Afholde kurser for skolens lærere i brugen af kompenserende IT hjælpemidler. 20

21 For at optimere brugen af de kompenserende IT-støtteprogrammer undervises eleven i at anvende relevante læseforståelsesstrategier og fonologiske læsestrategier (VAKS). Specialcenteret sikrer sig, at elever, der i hverdagen gør brug af kompenserende IT-værktøjer, også har adgang hertil ved nationale tests og eksaminer. Lærerteamet omkring elever med læse- og skrivevanskeligheder drøfter på teammøder, hvordan undervisningen kan tilrettelægges med brug af IT- værktøjer, så eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. biblioteket er ansvarlig for opbygningen af materialesamling af indscannede fagbøger og E- bøger fra forlagene. 21

22 EVALUERING Det er vigtigt, at den enkelte elevs læseudvikling følges og evalueres. Dette sker gennem løbende observationer og registreringer på klassen. Med udgangspunkt heri tilrettelægges undervisningen, så den passer til den enkelte elevs udviklingstrin. Herudover testes alle elever på Skads hvert år med flg. klasselæseprøver: Bhkl. Læseevaluering udvalgte tests 1.kl. OS 64 Læseevaluering udvalgte tests 2.kl. OS 120 National læsetest 3.kl. SL 60 4.kl. SL 40 National læsetest 5.kl. Læs 5 6. kl. TL 1 National læsetest 7.kl. TL 2 8.kl. TL 3 National læsetest 9.kl. TL 4 De nationale tests bookes af viceinspektøren. Klassens dansklærer gennemfører prøverne og står for formidling af testresultatet til forældrene. Læsevejlederne i de enkelte faser er ansvarlige for, at resten af prøverne afholdes. Med udgangspunkt i prøverne afholder læsevejlederne en gang om året KLASSELÆSEKONFERENCE på alle klassetrin. Her deltager dansklærer og læsevejleder. Repræsentanter fra specialcenter og skolens ledelse deltager efter behov. På klasselæsekonferencen drøftes den enkelte elevs læseudvikling samt klassens læseundervisning. 2 gange om året afholder klasselæreren MÅLFASTSÆTTELSESAMTALER med alle elever. Her drøftes elevens faglige standpunkt og med udgangspunkt i observationer og tests fastsættes nye faglige mål for den kommende arbejdsperiode. En gang om året afholdes DIALOGMØDE med kommunal læsekonsulent, skolens ledelse og læsevejlederne. Med udgangspunkt i ovenstående evalueringsplan drøftes resultaterne og evt. konsekvenser for skolens læseundervisning/læsehandleplan. 22