INDLEDNING... 4 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMSTILLING... 6 PROBLEMFORMULERING... 7 DISPOSITION... 8 INTRODUKTION TIL KBHFF... 9

Transkript

1

2 INDHOLD INDLEDNING... 4 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMSTILLING... 6 PROBLEMFORMULERING... 7 DISPOSITION... 8 INTRODUKTION TIL KBHFF... 9 MEDLEMMERNES FÆLLES UDGANGSPUNKT... 9 FÆLLESSKABET I KBHFF...11 DEN POSTMODERNE FORBRUGER...11 BYGGET PÅ ANDELSTANKER...12 FÆLLESSKABET (OFFLINE)...12 MAPPING AF KBHFFs MEDIELANDSKAB...14 FORKLARING OG DEFINITION AF MEDIEPLATFORME...14 HISTORIEMÆSSIG OG FUNKTIONEL TVÆRMEDIALITET...17 Delkonklusion om historiemæssig og funktionel tværmedialitet...21 NAVIGATIONEL TVÆRMEDIALITET...21 Delkonklusion om nagivationel tværmedialitet...23 KONCEPTUEL TVÆRMEDIALITET...23 Delkonklusion om den konceptuelle tværmedialitet...25 OPSAMLING AF MAPPING...26 PRODUSAGE I KBHFF...26 METODE...29 SAMPLING...30 SPØRGESKEMA...31 Spørgeskemaets 9 afsnit:...31 HYPOTESER OG FORVENTNINGER...33 KRITIKPUNKTER AF SAMPLING OG SPØRGESKEMA...34 KBHFF Kålrabi eller kaos 2 / 69

3 BIAS...34 DATAANALYSE...35 INTRODUKTION TIL DESKRIPTIV STATISTIK MED KBHFF...35 ANALYSE: HYPOTESER...37 #1 Dem, der tager vagter ser også KBHFFs digitale medieplatforme...37 #2 Dem som benytter de digitale medieplatforme mest, føler at de får noget tilbage fra fællesskabet #3 De sociale medier (Facebook, Twitter og Forum) bliver set mere end de praktiske medieplatforme (Wiki og hjemmesiden)...43 #4 De forskellige medieplatforme giver medlemmerne lyst til at benytte dem...45 #5 Der er potentiale blandt KBHFFs medlemmer i forhold til brug af Facebook...48 #6 Der er potentiale blandt KBHFFs medlemmer i forhold til brug af Twiiter...49 OPSAMLING...50 DISKUSSION...51 BEGRÆNS JER...52 DET PRAKTISKE OG DET SOCIALE...54 KEND FUNKTIONERNE...55 Facebook...56 Wikien...57 Hjemmesiden...58 KEND JER SELV...59 GODE RÅD TIL KBHFF...62 KONKLUSION...65 LITTERATURLISTE...67 PRIMÆR LITTERATUR...67 SEKUNDÆR LITTERATUR...68 KBHFF Kålrabi eller kaos 3 / 69

4 INDLEDNING PROBLEMFELT Flere og flere vælger økologiske varer, når de køber ind til aftensmaden. Det nordiske køkken er blevet hipt, Claus Meyer bager med surdej og groftmalet ølandshvedemel, og kogebogen Ny Nordisk Hverdagsmad kan købes i alle danske coop-supermarkeder. Danskerne er faktisk så glade for økologi, at vi har europarekorden i at bruge flest penge på økologi per person (Berlingske Business, 2012). Samtidig med denne tendens til at komme økologiske varer i indkøbskurven, spirer frivillige tiltag baseret på økologi og bæredygtighed, frem i København. Byhaverne har ventelister, man kan gå på økologisk grøntsagsmarked på Nørrebro og møde sin grøntsagsavler, Kiselgården har en fast stand med biodynamiske krydderurter foran Torvehallerne, Bybi slynger Valbyhonning og mange bondemænd holder åbent hus hver weekend og viser deres landbrug frem til nysgerrige byboere og børn. Interessen for økologi og bæredygtighed er blevet så stor, at man i hovedstadsområdet, ligefrem kan tale om økologer som forbrugergruppe. Økologer er bevidste forbrugere, som indgår i et økofællesskab, hvor økologi, fairtrade og bæredygtighed har stor symbolsk værdi (Ringgaard, 2010: 52). Ordet økofællesskab er helt centralt og bygger på idéen om, at forbrug i dag er en måde at definere og konstruere sin unikke identiet (ibid.: 5). Således opstår der et identitsfællesskab imellem økologiske forbrugere. Københavns Fødevarefællesskab, KBHFF, er et initiativ, hvis overlevelse afhænger af disse økologer og deres lyst til at indgå i økofællesskaber. Foreningen er en demokratisk nonprofitorganisation, som hver onsdag sælger lokalt dyrkede biodynamiske og økologiske grøntsager sine medlemmer i 9 forskellige lokalafdelinger rundt omkring i København (KBHFF 1). Fødevarefællesskabets eksistensgrundlag er medlemmerne. De fungerer både som kunder, medarbejdere og medejere. Som kunder kan de hver onsdag afhente ugens Pose med diverse grøntsager. Som medarbejdere bemander de afhentningsstederne eller varetager andre funktioner i forskellige arbejdsgrupper. Som medejere har de lige meget indflydelse og alle beslutninger træffes kollektivt (KBHFF 2). KBHFF Kålrabi eller kaos 4 / 69

5 Det vigtigste for, at KBHFF kan eksistere, er det helt lavpraktiske: at alle medlemmerne hver måned arbejder frivilligt i foreningen i tre timer. En vagt kan for eksempel være at afveje grøntsager og pakke grøntsagsposer, tage imod bestillinger, sælge løssalgsvarer i åbningstiden eller deltage i en af foreningens arbejdsgrupper, som for eksempel vedligeholder de digitale platforme, som foreningen kommunikerer med medlemmerne gennem. Kommunikationen i KBHFF foregår både online og offline. Den offline kommunikation foregår primært om onsdagen: der er åbent i foreningen mellem 16 og 19, så mange medlemmer mødes i dette tidsrum for at hente eller bestille grøntsagsposer, og det er også om onsdagen at de fleste vagter ligger. Ellers foregår offline-kommunikationen i arbejdsgrupper og til fællesmiddage, medlemsmøder og andre frivillige aktiviteter. På andre tidspunkter af ugen foregår kommunikationen på tværs af en lang række online platforme. KBHFF har en wordpress-baseret hjemmeside (KBHFF.dk), diverse sider på Facebook (én fælles samt en side for hver lokalafdeling), en Wiki med et vagtplanssystem, et forum for medlemmerne, en Twitter-profil, en Flickr-profil, en kanal på Vimeo samt diverse googleværktøjer (docs, calendar, maps, code). Når man som medlem vil kommunikere med andre medlemmer eller finde information om KBHFF uden for åbningstiden, skal man altså jonglere med og kunne overskue intet mindre end 8 forskellige platforme. Det kan være forvirrende, hvilket KBHFF selv har noteret i en blogpost den 24. februar 2012: Rigtigt mange af de aktive i de forskellige butiksgrupper fremhævede, at de havde svært ved at finde rundt i alle de forskellige online værktøjer og systemer, som vi bruger i KBHFF. Derfor besluttede vi at arrangere en ITdag, hvor alle medlemmer af fødevarefællesskabet kan komme og få en introduktion til KBHFF s mange IT-systemer, så som wiki, google docs, forum, hjemmesiden, mailing-lister, mm. (KBHFF 3) Fødevarefællesskabet ser altså en introduktion til KBHFF s mange IT-systemer som løsningen på deres kommunikationsproblem. Vi griber i vores opgave dette problem lidt anderledes an og ser på, om et øget fokus på det tværmediale kan føje til det allerede eksisterende, fysiske fællesskab og hvordan strukturelle ændringer kan forbedre den interne kommunikation. KBHFF Kålrabi eller kaos 5 / 69

6 PROBLEMSTILLING Vi har en hypotese om, at at KBHFF s brug af mange IT-systemer ikke bidrager til fællesskabet blandt medlemmerne, men derimod skaber forvirring og peger i så mange forskellige retninger, at det er svært at finde den information, man leder efter. Vores hypotese er, at den nuværende meget spredte brug af forskellige platforme gør det mindre attraktivt at deltage i foreningsarbejdet; at den så at sige er en sten i skoen på medlemmerne. Med denne opgave vil vi se på KBHFF s kommunikations- og motivationsproblem i et tværmedialt perspektiv. Vi vil undersøge relevansen af de forskellige medieplatforme og se på, om de alle bliver brugt aktivt til at understøtte det økofællesskab, som medlemmerne har meldt sig ind i. Opgaven er en udforskning af, hvordan medlemmerne oplever deres fødevarefællesskab, og af hvordan en bedre tværmedial forståelse og udnyttelse af platformene, kan bidrage til fællesskabsfølelsen og give de enkelte medlemmer en større ansvarsfølelse og lyst til at deltage aktivt. KBHFF Kålrabi eller kaos 6 / 69

7 PROBLEMFORMULERING Vores oprindelige problemformulering lød: Bidrager de forskellige medieplatforme til en fælles identitet blandt Københavns Fødevarefællesskabs medlemmer, og hvordan kan denne identitet styrkes gennem tværmediel kommunikation? Vi har arbejdet med den indledende problemformulering som et arbejdsspørgsmål og et udgangspunkt for udformning af vores spørgeskema og indsamling af data. I processen besluttede vi os for at tilpasse problemformuleringen, da definitionen af fælles identitet voldte os unødige problemer. Derfor ændrede vi fælles identitet til fællesskab, da vi ønsker at se på hvorledes medieplatformene bidrager til det allerede eksisterende, fysiske fællesskab. Således endte vi ud med den endelige problemformulering: Bidrager de forskellige medieplatforme til et fællesskab blandt Københavns Fødevarefællesskabs medlemmer, og hvordan kan dette fællesskab styrkes gennem tværmedial kommunikation? KBHFF Kålrabi eller kaos 7 / 69

8 DISPOSITION For at besvare problemformuleringen vil vi beskrive Københavns Fødevarefællesskab som forening og det fysiske fællesskab, det er baseret på. Vi vil redegøre for hvem den postmoderne forbruger er og hvad tværmedial kommunikation indebærer set i relation til KBHFF. I metodeafsnittet redegør vi for vores spørgeskemaundersøgelses tilrettelæggelse, udførelse og de begrænsninger, denne metode har medført. Endelig opstiller vi i dette afsnit en række hypoteser, som hjælper til at besvare, om KBHFFs digitale medieplatforme bidrager til fællesskabet i foreningen. I analysen præsenterer vi vores resultater ud fra deskriptiv statistik og be- eller afkræfter på baggrund af disse, vores hypoteser. Herefter diskuteres resultaterne i forhold til hypoteserne og retningerne for den fremadrettede tværmediale indsats i KBHFF. Slutteligt gives et sæt korte og klare bud på, hvordan KBHFFs medielandskab kan forbedres med en koordineret tværmedial indsats. KBHFF Kålrabi eller kaos 8 / 69

9 INTRODUKTION TIL KBHFF Københavns Fødevarefællesskab blev stiftet i august Initiativet er inspireret af det amerikanske projekt Park Slope Food, som siden 1973 har købt og solgt økologisk og bæredygtigt frugt og grønt til foreningsmedlemmer. I løbet af de sidste 3½ år har KBHFF udviklet sig til en forening med ca medlemmer fordelt på 9 lokalafdelinger. Det koster 100 kroner som et engangsbeløb at blive medlem af KBHFF, og så forpligter man sig til at tage en vagt på 3 timer i foreningen hver måned. Der er forskellige former for vagter, eksempelvis at pakke poser, sidde i kassen eller lave smagsprøver. KBHFF distribuerer ved medlemmernes samlede indsats omkring 5 tons lokalt producerede, økologiske årstidsbestemte grøntsager hver uge. Grøntsagerne bliver fragtet fra avlerne til lagerlokaler, hvor frivillige medlemmer sørger for, at de bliver fordelt rigtigt til lokalafdelingerne. Hver uge henter ca. 700 medlemmer (KBHFF 4) en pose med grøntsager i deres lokalafdeling om onsdagen i åbningstiden mellem 16 og 19. Posen har de bestilt i lokalafdelingen en onsdag i forvejen (der er mulighed for elektronisk bestilling i afdelingen i Vanløse som et eksperiment), og den koster 100 kr. Almindeligvis indeholder den 6-8 kilo frugt og grønt, men vægten varierer i løbet af året. KBHFF er opbygget omkring et fladt hierarki, hvor alle medlemmer har mulighed for at få indflydelse på ændringer og nye tiltag. Større beslutninger i forbindelse med drift og udvikling af KBHFF bliver taget på de fire årlige medlemsmøder, hvor der hersker konsensusdemokrati; alle skal være enige om de beslutninger, der tages (KBHFF 5). MEDLEMMERNES FÆLLES UDGANGSPUNKT Vi arbejder for, at økologi ikke skal være en dyr gourmet-luksus, men fast og naturlig del af vores hverdag (KBHFF 6). KBHFF er baseret på en fælles ideologi, nemlig at økologiske fødevarer skal være tilgængelige for alle til en pris, som er til at betale - medlemmerne arbejder altså alle med at fremme økologien, bæredygtigheden og det lokale landbrug. Foreningens værdisæt har til formål at sikre bæredygtighed i samtlige led af de kredsløb, som fødevarefællesskabet indgår i (KBHFF 6). Det betyder at de fødevarer, som sælges igennem KBHFF, skal være dyrket og produceret KBHFF Kålrabi eller kaos 9 / 69

10 økologisk. Desuden skal fødevarerne dyrkes så lokalt som muligt, og posen skal afspejle sæsonen. KBHFF er en miljøvenlig forening, som arbejder på at nedbringe CO2-forbruget ved at genbruge, genanvende og mindske spild. KBHFF ønsker at fremme viden om fødevarer og økologi, og at være en platform i lokalsamfundet der skal gøre det muligt for de enkelte medlemmer at finde sammen og organisere sig omkring deres fælles behov, mål og interesser og således få det lokale fællesskab til at blomstre. (KBHFF 6) I KBHFF s optik er alle medlemmer altså interesserede i at skabe positive tiltag i lokalområdet sammen med andre medlemmer - at engagere sig i mere end blot at hente en grøntsagspose. Det udgangspunkt bygger på en idé om, at alle medlemmerne har fælles mål, behov og interesser. Men har de det? I det næste afsnit giver vi vores bud på, hvem medlemmerne af KBHFF er, og hvilken form for fællesskab de indgår i. KBHFF Kålrabi eller kaos 10 / 69

11 FÆLLESSKABET I KBHFF KBHFF er afhængig af et tilstrækkeligt antal medlemmer, og at deres indsats bliver fastholdt over tid. Da det frivillige arbejde i KBHFF konkurrerer med medlemmernes arbejde og fritidsinteresser, er det vigtigt at forstå medlemmernes individuelle motiver for at deltage (Hibbert, Piacentini og Al Dajani, 2003: 31). DEN POSTMODERNE FORBRUGER I stedet for rigdom og social prestige, skal forbrugsgoderne udstråle autenticitet og social bevidsthed, og gennem forbruget søger den postmoderne forbruger oplevelser og mening for at kunne realisere sig selv og sine drømme (Ringgaard, 2010: 28). Medlemmerne af KBHFF har en række fælles holdninger omkring økologi, nærhedsprincipper og bæredygtighed der udspringer af individuelle livsverdener - medlemmernes personlige narrativer. I konstruktionen af disse personlige narrativer opstår en fælles identitet samlet om det ideologiske fundament for fødevarefællesskabet: økologi (Ringgaard, 2010: 53). Hvor det moderne samfund var præget af orden, tillid til autoriteter og et hierarkisk samfund, bliver individet i postmodernismen i stedet ophøjet til centrum i sin egen livsverden og må konstruere sin fortælling igennem selvvalgte narrativer (Pedersen, 2004). Som postmoderne forbruger har man ikke længere ét selv, men ens identitet er bygget op af fragmenter og er evigt foranderlig (Firat og Shultz II, 1997: 186). Den postmoderne forbruger tilskriver brands og produkter mening, således at de kan være symboler i forbrugerens personlige fortælling (Ringgaard 2010, s. 26). Derfor er medlemmerne af KBHFF ikke en homogen gruppe, men kan kategoriseres som en række flydende selvfremstillinger (Firat og Shultz II, 1997: 196). Som medlem af KBHFF tilføjer man et øko-aspekt til sin identitet og positionerer sig i forhold til andre forbrugere. Man kan derfor betragte KBHFF som et identitetsfællesskab, som medlemmerne bliver en del af ved at betale medlemskontingent, hente grøntsagsposer og tage KBHFF Kålrabi eller kaos 11 / 69

12 vagter; medlemmerne bidrager til fællesskabet for at kunne bidrage til konstruktionen af en virkelighed, de ønsker skal være en del af deres identitet. BYGGET PÅ ANDELSTANKER Andelstanken opstod i midten af 1800-tallet og kom til at spille en afgørende rolle for landbruget, der organiserede sig i andelsforeninger for at øge egen profit (Hansen, 2010). Desuden er der i Danmark en lang tradition for at man organiserer sig i andelsforeninger for at få adgang til billigere forbrugsvarer (ibid.: 7). Medlemmer af en andelsforening er derfor medejere og med til at drive foreningen på demokratiske vilkår: Alle har lige meget at skulle have sagt og et ligeligt ansvar (ibid.: 6). KBHFF bygger på andelstanken, i og med at foreningen gør det muligt for sine medlemmer at få billigere grøntsager, da man skærer led i produktionen fra. Til forskel fra den traditionelle andelstanke, er medlemmerne som postmoderne forbrugere ikke længere forpligtede til ét livsprojekt, men engagerer sig i mange forskellige og til tider modsætningsfyldte projekter (Firat og Shultz II, 1997: 186). KBHFF er derfor kun ét af mange fællesskaber den postmoderne forbruger indgår i. FÆLLESSKABET (OFFLINE) At være baseret på andelstanken betyder i KBHFFs tilfælde at organisere sig for at få adgang til billige, økologiske grøntsager. Det lader sig gøre ved at medlemmerne bemander forskellige poster i KBHFF på frivillig basis. Omdrejningspunktet for fællesskabet i KBHFF er således det fysiske rum, og det har det været siden begyndelsen. Fællesskabet tager som tidligere nævnt udgangspunkt i KBHFFs ideologi og manisfesterer sig i de fysiske aktiviteter, der muliggør KBHFFs eksistens. Derfor er praksisser og en rollefordeling essentielle i fællesskabets struktur (Baym, 2010). KBHFF giver det enkelte medlem mulighed for at bidrage på flere måder og derigennem søges fællesskabets ressourcer at blive udnyttet bedst muligt. Identitetsfællesskabet som ligger til grund for medlemmernes indtrædelse i organisationen, bidrager til en forståelse af et vi (ibid.: 86). I modsætning til virtuelle fællesskaber hvor der KBHFF Kålrabi eller kaos 12 / 69

13 oftest opstår hierarkiske strukturer (ibid.), kan fysiske fællesskaber opfattes som mere demokratiske. På den måde vil det være de medlemmer, som tager en given vagt, der tager ansvaret og dermed varetager egne og KBHFFs interesser. Således føjer engagementet i det fysiske fællesskab til at styrke dette og medlemmernes egne livsverdener. Fællesskabet er altså primært bygget op omkring den fysiske dimension af KBHFF, og baseret på at medlemmerne indtræder i fællesskabet ved at opfylde sin del af aftalen. På denne måde bidrager medlemmerne kollektivt praktisk og socialt til det fysiske fællesskab. I vores mapping og analyse vil vi undersøge, om foreningens digitale medieplatforme på praktisk eller social vis bidrager til dette fællesskab. KBHFF Kålrabi eller kaos 13 / 69

14 MAPPING AF KBHFFs MEDIELANDSKAB Mappingafsnittet søger at klarlægge KBHFFs brug af medieplatforme og medieprodukter, samt hvordan disse står i relation til hinanden, med udgangspunkt i Tværmedialitet som kommunikationsform (Petersen, 2007) og Tværmedial kommunikation i flermedie-koncepter (Thomasen, 2007). Dette søges klarlagt for at skabe et overbliksbillede af hvordan KBHFF benytter forskellige produkter på forskellige platforme og underplatforme, med henblik på at sidestille vores kvantitative data med deres nuværende mediebrug. Forud for mappingen, er det afgørende at definere hvad opgaven forstår ved begrebet tværmedialitet. Petersen (2007) definerer tværmedialitet som relationer og samspil, der involverer mindst to forskellige platforme. Opgaven holder fast i relationerne og samspillet, som en afgørende faktor for tværmedialitet, men forstår platforme anderledes end Petersen (2007). FORKLARING OG DEFINITION AF MEDIEPLATFORME Ifølge Petersen (2007), er platforme mediers fysiske dimension. I opgaven forstås internettet imidlertid også som en medieplatform, med en fysisk dimension, idét at internettet tilgås fra et fysisk objekt (computer, tablet og smartphone). Internettet fungerer som et meta-medie, hvor alle medier kan findes og tilgås, og det er derfor relevant at antage, at der på internettet findes yderligere digitale medieplatforme, med diverse medieprodukter under sig. En hjemmeside, en wiki, en hjemmeside, et forum og sociale medier generelt, kan alle beskrives som hver deres digitale medieplatform hvorpå diverse medieprodukter er tilgængelige. Eksempelvis optræder medieproduktet Facebook, på den digitale medieplatform Sociale medier, under meta-mediet og platformen internettet. Opgaven anvender denne definition, da internettet siden 2007 da Petersen skrev sin artikel, har udviklet sig gevaldigt, og at computermedieret kommunikation ligeledes har ændret sig. De forskellige medieprodukter som udbydes har vidt forskellige funktionaliteter og tjener forskellige formål, således at tværmedialitet også kan betragtes mellem disse, under samme medieplatform. Det er i lyset af denne udvikling, at det er relevant at tale om internettet som et hav af forskellige medieplatforme med forskellige medieprodukter under sig. Der er en fundamental forskel på hvilket formål en Facebookprofil- eller side tjener, i forhold til en KBHFF Kålrabi eller kaos 14 / 69

15 hjemmeside eller et forum. Disse medieprodukter antages derfor, at være unikke som kommunikationsmiljøer (Meyrowitz 1997, i Petersen 2007: 21) og kommunikationen kan derfor betragtes som tværmedial, når der forekommer relationer og samspil på tværs af eksempelvis KBHFFs Facebookside, deres hjemmeside og forum. Det er ligeledes relevant at forstå, at tværmedial kommunikation ikke udspringer af at anvende så mange platforme som muligt, men at der bør være en klar mening med at anvende et specifikt udvalg af platforme, og medieprodukter, og at denne mening eksplicit formidles (Petersen, 2007: 38). Thomasen (2007) gør det envidere klart, at er en forskel på at lave kommunikation til flere medieplatforme og at skabe samspil mellem de enkelte medieplatforme. Førstnævnte kan karakteriseres som flermedial kommunikation, hvor kommunikationen foregår på flere medieplatforme parallelt, uden samspil eller anden relation. Sidstnævnte kan karakteriseres som tværmedial kommunikation, hvor kommunikationens indhold er forbundet på tværs af medieplatformene (Thomasen, 2007: 44). I definitionen af fler- og tværmedial kommunikation, nævnes der kun medieplatforme. Opgaven søger at udvide definitionen, til at omhandle kommunikation til flere medieplatforme og produkter, samt forbundet indhold mellem medieplatforme og produkter. KBHFF Kålrabi eller kaos 15 / 69

16 Nedenfor ses mappingen af KBHFFs medielandskab. (Mapping, Figur 1) KBHFF Kålrabi eller kaos 16 / 69

17 KBHFF giver deres medlemmer og andre udefra rig mulighed for at søge information, og kommunikere med hinanden via de medieplatforme og produkter som benyttes. KBHFF benytter internettet som deres hovedmedieplatform. Al information udspringer af, og er forankret i, hjemmesiden Her findes links og henvisninger til de fleste medieplatforme og produkter, som benyttes i formidlingen af information. Derfor er hjemmesiden placeret centralt i figuren herover. Som nævnt er hjemmesiden udgangspunktet for den digitale kommunikation. Hjemmesiden antages derfor for at være det primære kontaktgivende medie (Petersen, 2007), i og med det typisk er her de fleste medlemmer og udefrakommende, møder KBHFF i den digitale verden. Som det også fremgår af mappingen, ses det at hjemmesiden er et centralt omdrejningspunkt hvad angår brugerens muligheder for at blive ledt hen til andre medieplatforme og medieprodukter. Mappingen indikerer ligeledes også, at KBHFF benytter mange medieprodukter, på diverse platforme. HISTORIEMÆSSIG OG FUNKTIONEL TVÆRMEDIALITET I dette afsnit ser vi på den historiemæssige og funktionelle tværmedialitet på KBHFFs medieplatforme. Afgørende er det, at flere af platformene og produkterne, genbruger det samme indhold. På hjemmesiden KBHFF.dk publiceres der indlæg til foreningens medlemmer og andre interesserede. Disse indlæg publiceres ligeledes på Facebook gennem brug af teknologiske værktøjer. Her er direkte tale om kloning (Dailey 2003, i Petersen 2007) af indholdet fra hjemmesiden. Ved kloning forstås, at det samme indhold kopieres og publiceres på forskellige platforme via forskellige medieprodukter, som i eksemplet ovenfor. Indholdet som klones fra hjemmesiden til Facebook gennemgår en rekombinering, idet man på hjemmesiden får hele det skrevne indlæg at se, ved blot at besøge forsiden. På Facebook ser man et udsnit af den publicerede artikel, og det kræver derfor at brugeren aktivt klikker for at læse hele indlægget. Se screendump herunder: KBHFF Kålrabi eller kaos 17 / 69

18 (Screendump af hhv. indlæg på hjemmesiden og kloningen, samt rekombineringen heraf, på Facebook. Figur 2) Til trods for at indholdet er klonet, er det altså tilpasset medieproduktet Facebook via rekombinering. Facebooks begrænsning på hvad der vises, rekombinerer indlægget så det tilpasses medieproduktet. Det antages endvidere i forhold til indlæggets indhold, at der skabes en merværdi (Petersen 2007: 25) ved at besøge hjemmesiden fremfor Facebook-siden i søgen efter nyheder fra KBHFF. På hjemmesiden er der antageligt større chance for, at brugeren ser mere af indholdet fra indlægget end på Facebook hvor der aktivt skal klikkes for at se indholdet, herunder billeder og video m.m. Desuden findes der på Facebook også andre brugerindlæg, links, billeder og samtaler, som blandes med nyhedsindlæggende, hvilket kan gøre det svært at spotte nyhederne frem for anden information. Det ville dog være fejlagtigt at påpege, at indholdet er udviklet til hjemmesiden specifikt, selvom det her får den største merværdi. Indlæggene på hjemmesiden bærer præg af at være skrevet i en teksteditor og derefter sat ind på hjemmesiden - f.eks. har de forskellig formattering. KBHFF KBHFF Kålrabi eller kaos 18 / 69

19 gør således ikke direkte brug af hjemmesidens funktioner ved f.eks. at opfordre læserne til at bruge kommentarfeltet, men anvender i stedet hjemmesiden som en opslagstavle til tekster. Facebook er ikke direkte merværdiskabende i forhold til indlæggets indhold. Dog har Facebook den fordel, at man ved brug af Like-funktionaliteten, som grundlæggende fungerer som en subscribe-funktion, kan få en væsentlig større eksponering. På Facebook har KBHFF ca likes. Med andre ord, mennesker som potentielt eksponeres for udsnit af diverse indlæg fra hjemmesiden. Det vil sige, at Facebooks funktionaliteter skaber en merværdi, da eksponeringen er garanteret i forhold til antal Likes, hvor hjemmesiden ikke har nogen garanteret eksponeringsgrad. Der kan her argumenteres for, at Facebook med sin Like-funktion, kan skabe en stor perifær gruppe af mennesker, som knyttes til diverse sider, koncepter og produkter. Til trods for at KBHFF har 3500 medlemmer, har de som nævnt likes. De mennesker som har liket, men ikke er medlem, må antages ikke at tjekke hjemmesiden KBHFF.dk ofte, hvis overhovedet nogensinde. De mennesker får alligevel serveret KBHFFs nyheder, i deres nyhedsstrøm på Facebook, og på den måde er Facebook som medieprodukt merværdiskabende for KBHFF. En lignende rekombination af indhold ud fra funktioner på de forskellige mediprodukter finder sted, når de fysiske aktiviteter, eksempelvis fællesspisning, rekombineres i billeder og tekst som præsenteres på Flickr, og i hjemmesidens højre side (Figur 3). På den måde bliver aktiviteter og indhold fra de fysiske events overført til den digitale medieplatform, på relevante medieprodukter. Indholdet tilpasses platformen og produktet, og skaber i den forbindelse merværdi for de mennesker som ikke nødvendigvis deltog, men alligevel har muligheden for at få indblik i det som fandt sted. KBHFF Kålrabi eller kaos 19 / 69

20 (Screendump af fællesspisningens rekombinering og gengivelse på hjemmesiden. Figur 3) Et tredje eksempel på KBHFFs brug af medieprodukter er Twitter. På Twitter er seneste opdatering fra den 7. marts Twitter er som socialt -real time- medie et stærkt redskab til at kommunikere begivenheders gang ud, mens disse finder sted. KBHFF benytter ikke medieproduktet i den henseende Twitter er tænkt. På Twitter er kommunikationen medlemmerne imellem praktisk talt ikke-eksisterende. Twitters funktionaliteter tages ikke i brug og medieproduktet hverken genbruger, kloner eller rekombinerer indhold fra andre platforme. Twitter-profilen virker imidlertid som en profil der er oprettet, fordi dette var muligt, snarere end ønsket om at bruge Twitters unikke kommunikationsstil til at styrke det kommunikative og informative aspekt i KBHFF. Søger man interaktion med andre medlemmer omkring KBHFF, kan Facebook som medieprodukt give en merværdi, da kontakten brugerne imellem her lettes af Facebooks funktionaliteter omkring deling og interpersonel kontakt. Hjemmesiden har andre funktionaliteter (den er overskuelig, det er let at tilgå nyheder og finde den relevante information), ligesom Twitter igen har andre. Det vil sige, at KBHFFs kommunikation kan understøttes og styrkes ved at gøre brug af de forskellige medieplatforme og medieprodukters funktioner på en hensigtsmæssig måde. Det kan give brugerne mulighed for på en let og hurtig måde at skrive indlæg, være i dialog og skabe indhold - og dermed tilføje merværdi til konceptet og samtidig selv få noget igen. KBHFF Kålrabi eller kaos 20 / 69

21 Delkonklusion om historiemæssig og funktionel tværmedialitet Grundlæggende for den historiemæssige og funktionelle tværmedialitet, kan man om KBHFF sige, at brugen af de forskellige medieplatforme og produkter tænkes at have forskellige funktioner, dog uden at disse reelt set udnyttes optimalt. Brugerne burde være i stand til at foretage sig noget forskelligt, alt efter hvilke platforme og produkter vedkommende opsøger, og derigennem, som nævnt, tilføje eller opleve nye aspekter ved konceptet, KBHFF (Petersen, 2007). Brugerne oplever ofte det samme indhold (Hjemmesiden kontra Facebook) eller intet indhold (på Twitter), ved at bevæge sig på tværs af de medieplatforme og medieprodukter KBHFF benytter. Hvilket ikke stemmer overens, med Petersens (2007) forståelse af tværmedialitet. NAVIGATIONEL TVÆRMEDIALITET Samspilsrelationen er et væsentligt element i tværmedialitet, fordret af navigeringen mellem platformene og produkterne, også kaldet cross-promotion (Dailey et al. 2003, i Petersen 2007). Ved navigationel tværmedialitet opfordres der til, at brugeren selv er styrende, og tager en aktiv position, i brugen af et koncept, via de navigationelle henvisninger der findes, som fordrer et skift mellem medieplatforme og produkter (Petersen 2007). Der crosspromotes (Petersen, 2007) fra hjemmesiden til andre platforme, og tilbage igen. På mapping-figuren angiver pilene og deres tykkelse i hvilken grad der henvises fra en platform eller et produkt til et andet. En tyk pil indikerer adskillige referencer, hvor en tyndere pil indikerer færre referencer og henvisninger. I højre side af hjemmesiden ses en Følg med! -overskrift (se screendump nedenfor), som eksplicit henviser brugeren til andre medieprodukter, herunder Facebook, Twitter, nyhedsbrev og RSS-feed. KBHFF Kålrabi eller kaos 21 / 69

22 (Screendump af Følg med! delen på hjemmesiden. Figur 4) Brugerens opmærksomhed ledes derved videre til andre medieprodukter hvoraf nogle befinder sig på andre digitale medieplatforme. Brugeren fordres til at fortsætte sin kontakt med KBHFF på disse, via det eksplicitte link forankret i medieproduktets logo (se Figur 4). Petersen (2007: 27) uddyber, hvordan denne tværmediale navigering kan forekomme auditivt eller visuelt, og hvordan denne navigering i særdeleshed er væsentlig for tværmediale koncepter, idét brugeren gøres opmærksom på sammenhænge i konceptet. Til trods for at sammenhængen er at finde visuelt, skaber det ikke nødvendigvis sammenhæng i konceptets historie, da det ikke er klart hvad man som bruger vil opnå, såfremt man følger en henvisning til en anden medieplatform eller medieprodukt. I forlængelse af ovenstående kan man tale om medier som kontaktgivende og kontakttagende (Irina Rajewsky, i Petersen 2007). Ved kontaktgivende medier er der tale om medieplatformeeller produkter, som henviser til andre medieplatforme- eller produkter. Ved kontakttagende medier, er der tale om medieplatforme- eller produkter, som der henvises til (Rajewsky: 78ff, i Petersen 2007). Som nævnt, fungerer hjemmesiden oftest som det kontaktgivende medie, da det typisk er brugerens første møde med KBHFFs digitale jeg. Hjemmesiden fungerer dog i andre tilfælde KBHFF Kålrabi eller kaos 22 / 69

23 også som kontakttagende, da man fra andre medieprodukter henvises tilbage til KBHFF.dk. Typisk for KBHFFs brug af medieprodukter er det, at disse ofte først optræder som kontakttagende, da brugerne henvises til disse fra hjemmesiden. Delkonklusion om nagivationel tværmedialitet Der findes mange henvisninger mellem de forskellige medieplatforme og produkter, som nævnt ovenfor. Grundlæggende for den navigationelle tværmedialitet i KBHFF er det, at hjemmesiden fungerer som det kontaktgivende medie, som udgangspunkt, og er her de fleste referencer og cross-promotions til andre platforme findes. Brugeren bliver her gjort opmærksom på sammenhænge i konceptet mellem platformene, og brugen af hjemmesiden opfordrer til brug af andre sider. Om brugeren reelt set får noget nyt ud af at skifte platform, blev belyst i afsnittet ovenfor. KONCEPTUEL TVÆRMEDIALITET Petersen (2007) beskriver konceptuel tværmedialitet som et vigtigt aspekt ved den tværmediale relation mellem medieprodukter. Petersen fortsætter, Det er anvendelsen af gennemgående konceptuelle elementer i medieprodukterne på tværs af platformene. Det være sig logo, navne, værter samt grafiske elementer (2007: 26-27). Nedenfor ses et screendump af KBHFFs fire mest brugte medieprodukter. Øverst til venstre ses forummet, øverst til højre Facebook-profilen, nederst til venstre ses wikien og afslutningsvis ses i nederste højre hjørne hjemmesiden. KBHFF Kålrabi eller kaos 23 / 69

24 (Screendump af de fire grundsten i KBHFFs digitale færden. Forum, Facebook, Wiki og hjemmeside. Figur 5) Det eneste grafiske element som er gennemgående for de fire medieplatforme- og produkter, og som bruges kontinuerligt, er KBHFFs logo, som ses herunder: (Screendump af KBHFFs logo. Figur 6) Udover logoet, bruges den grønne farve på både wikien og forummet, men bliver ikke brugt på hjemmesiden, hvor man i modsætning til Facebook, har større mulighed for at bestemme den visuelle fremtoning. Placering af navigationsmenuerne er forskellig, skrifttypen varierer og links KBHFF Kålrabi eller kaos 24 / 69

25 til statisk indhold varierer. Det gælder dog for alle medieplatforme og produkter under KBHFF, at sproget der skrives i er letlæseligt og forståeligt. Det er også tydeligt, at det ikke er én stemme der kommunikerer, men derimod mange forskellige stemmer, hvilket afspejler den decentraliserede struktur i KBHFF, hvor medlemmerne kan skrive indlæg og deltage i kommunikationen på lige vilkår. Et eksempel derpå, er fra wikiens forside, hvor der som noget af det første står: Fordi dette er en wiki, er det nemt at føje ny information til siderne. Du skal blot klikke på "Edit" knappen øverst til højre og skrive til. Det kræver ikke et brugerlogin på siden, for at påbegynde redigeringen eller tilføjelsen af en side i wikien. Udover ovenstående, vil man som bruger af KBHFFs medieplatforme- og produkter hurtigt finde sig selv i en situation, hvor man kan være i tvivl om hvorvidt man stadigvæk befinder sig på en side, i forbindelse med KBHFF. Da det kun er logoet som går igen på diverse tjenester, er genkendelseseffekten, rent visuelt, ikke markant. Dette skaber en usammenhængende visuel identitet, som ligeledes gør det svært for brugeren af identificere sig med de medieprodukter der bruges i forbindelse med KBHFF. Den konceptuelle tværmedialitet kan konkluderes ikke at være koordineret på tværs af platformene. Delkonklusion om den konceptuelle tværmedialitet Den konceptuelle tværmedialitet i KBHFF er ikke konsistent. Som nævnt er det kun logoet som kendetegner de forskellige platforme og produkter brugt i KBHFFs medielandskab. Det gør, at brugeren ved skift fra en platform eller produkt til et andet, kan være i tvivl om hvorvidt man stadigvæk befinder sig på en platform eller produkt drevet af KBHFF. Det skaber en usammenhængende digital tilstedeværelse. Den umiddelbare løsning ville være en større brug af samme farveskema og et mere udbredt brug af logoet, på de forskellige platforme og produkter, for at genkendelseseffekten og identifikationen med KBHFF ville højnes. Den konceptuelle tværmedialitet kan derfor konkluderes ikke at være koordineret på tværs af platformene. KBHFF Kålrabi eller kaos 25 / 69

26 OPSAMLING AF MAPPING Samspillet og relationen mellem medieplatforme- og produkter, som er grundstenene i tværmedial kommunikation, er som beskrevet ovenfor tilstede i den kommunikation der skabes i KBHFF regi. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de forskellige medieprodukters unikke funktionaliteter ikke benyttes i større grad, til at styrke den fælles kommunikative del i KBHFFs koncept. De mange henvisninger og referencer kommer ikke til sin ret, da brugeren ved et skift mellem platformene og produkter, ofte ikke vil opleve noget nyt i konceptet. En sporadisk brug af medieprodukter skaber dermed ikke en entydig, letforståelig kommunikation, til trods for at informationerne i sig selv er lette at forstå. KBHFF udtrykker ikke eksplicit hvorfor de valgte medieplatforme- og produkter benyttes, hvilket kunne indikere, at der ikke nødvendigvis er en hensigt med brugen af disse. Dette skaber døde kommunikationsmiljøer, som eksempelvis Twitter-profilen, hvilket blot er med til at skabe et billede af en usammenhængende kommunikationsstrategi, hvis en sådan overhovedet er defineret på forhånd. PRODUSAGE I KBHFF Sandvik (2010) nævner, at man via tværmedial kommunikation kan nå ud til flere brugere og dermed nye målgrupper. Endvidere kan man, ved udnyttelse af mulighederne i de digitale medier, opnå et større engagement og mulighed for udvidelse af kommunikationens oplevelsesunivers (Sandvik 2010). Mappingen kan her indikere, at nogle i KBHFF mener, at man ved at bruge flere medieplatforme- og produkter får et direkte afkast i form af flere besøgende og potentielt flere medlemmer. I og med, at KBHFF benytter en decentraliseret flad organisationsstruktur, hvor alle har mulighed for at kommunikere frit på de platforme og produkter der er benyttet, betyder det dog, at der alligevel findes en bevidsthed omkring internettets kommunikative muligheder og karakteristika. Sandvik (2010) uddyber hvorledes kommunikation baseret på computerteknologi tilbyder en interaktiv struktur af potentielt kollektive og kollaborative kommunikative handlinger (2010: 5). Endvidere beskriver Sandvik (2010) hvordan ovenstående kan beskrives som et interaktivt mediesystem. "I interaktiv mediekommunikationen er afsender ikke nødvendigvis mulig at definere entydigt [...]", skriver Sandvik (2010: 6) og fortsætter med at beskrive hvordan KBHFF Kålrabi eller kaos 26 / 69

27 afsenderen heller ikke nødvendigvis er herre over mediekommunikationens indhold. I KBHFF forholder det sig på samme måde. Brugerne kan, som nævnt, ændre og tilføje i wikien som de har lyst, interagere på forummet og poste på KBHFFs Facebookside. Det handler om at engagerere brugeren, i brugen af de valgte medieplatforme- og produkter (Sandvik 2010). I KBHFF har brugeren en direkte indflydelse på det, som skaber oplevelsen. I praksis kan man tale om KBHFFs frivillige vagter. Såfremt brugeren ikke deltager i dette, vil konceptet fremstå ufærdigt og slet ikke fungere uden brugernes deltagelse. Endvidere vil Facebook-siden og hjemmesiden være tomme for indhold, såfremt brugerne ikke tilføjer opskrifter (på hjemmesiden) og indlæg (på Facebook). Sandvik (2010) forklarer, hvordan det kort og godt handler om iscenesættelse af mulighedsrum hvori brugerne kan bidrage. Det handler om, at brugeren går fra at blot at være user til at være produser. Nemlig både producent og konsument/recipient af det skabte indhold på de forskellige platforme. Sandvik (2010: 11) nævner, hvordan den ovennævnte kommunkationsstruktur i forskningsmæssige sammenhænge beskrives som peer to peer (P2P), og kendetegnes ved at kommunikationen foregår mellem ligeværdige aktører. Sandvik (2010: 11) forklarer hvordan P2P repræsenterer en ny produktionsmodus, som ikke er funderet på kommercielle virksomheders produktion for profit. KBHFF er, som i indledningen nævnt, en non-profit organisation, og som påvist ovenfor, arbejder med en produsage kommunikationsstruktur. Essensen i denne kommunikationsform handler om, at brugerne får mulighed for at deltage, og personligt tilrettelægge deres oplevelse af konceptet. KBHFF formår at give brugerne adgang til personligt at sætte deres præg på konceptet. Dette har dog affødt et negativt afkast i form af platforme som misvedligeholdes, som eksemplet givet med KBHFFs Twitter-profil. Sandvik (2010) beskriver nødvendigheden af tværmedial kommunikation som følger, med opgavens forståelse for KBHFFs medielandskab in mente: Tværmedial kommunikation kræver en koordineret indsats, herunder et indgående kendskab til mediernes særlige karakteristika for at kunne udnytte disse bedst muligt i relation og samspil med hinanden. KBHFF formår ikke eksplicit at lægge vægt på medieprodukternes karakteristika, og drage nytte af de funktionaliteter de har. Dette gør, at flere af medieprodukterne konvergerer mod to funktioner, nemlig nyhedspostning og dialog. I analyseafsnittet ser vi nærmere på, om medlemmerne rent faktisk benytter sig af denne dialogfunktion og nyhedspostning. KBHFF Kålrabi eller kaos 27 / 69

28 Endvidere kræver succesfuld tværmedial kommunikation, at inddragelsen af flere medier skal være en nødvendighed snarere end en lyst. Brugerne skal vide, at de på andre medieplatforme og medieprodukter kan opleve konceptet anderledes, og at der er noget der er værd at hente på disse, før at brugerne er villige til at benytte dem. Imidlertid lader det til, at KBHFF benytter forskellige medieprodukter fordi de ikke regner med, at alle brugerne kan nås via hjemmesiden, og at brugen af flere medieprodukter nødvendigvis må betyde, at flere medlemmerne nås. Dette er dog en fejlagtig antagelse, i henhold til ovenstående om tværmedial kommunikation. Ikke alle brugere vil opleve konceptet som tværmedialt, og for at disse brugere kan opnå denne oplevelse, kræver det at man vælger sine medieprodukter med omhu, således at brugeren føler de har noget at opnå, ved at skifte platform. Opsummerende kan man sige, at medierne i samspil med hinanden bør skabe en merværdi for brugeren. Konceptet skal spredes ud over de valgte platforme, som en koordineret kommunikationshandling med kvalificerede begrundelser for de valg der træffes. Brugeren skal føle sig draget af de forskellige platforme og produkter, da disse har forskellige funktionaliteter som tilbydes. Der skal gøres opmærksom på dette i en mere eksplicit form end hidtil, for at skabe et større flow af brugere mellem de valgte medieplatforme og produkter. KBHFF Kålrabi eller kaos 28 / 69

29 METODE Vi valgte at indbringe kvantitativt data for at kunne importere dette til SPSS, og efterfølgende skabe statistisk data. SPSS er statistisk software, som giver mulighed for datahåndtering, fremstilling af statistiske analyser og grafiske fremvisninger af data. En spørgeskemaundersøgelse giver mulighed for - på baggrund af en sampling - at kunne generalisere for en given population. Vores population er medlemmer af KBHFF (N=3500). Ved brug af en spørgeskemaundersøgelse har vi kunne undersøge vores populations meninger og holdninger i forhold til vores hypoteser og problemformulering. Et spørgeskema gav os desuden mulighed for at få svar fra medlemmer fra alle KBHFFs forskellige lokalafdelinger, da denne metode ikke kræver et fysisk møde mellem os og respondenterne. Det betyder ydermere at vores respondenter er anonyme. Det kan muligvis medvirke til at øge validiteten af respondenternes besvarelser. Disse statistiske data vil endvidere give os mulighed for at analysere og diskutere vores data. I opgaven bruges betegnelsen at benytte om at medlemmer skriver indlæg, deltager i dialog eller opdaterer indhold på en af KBHFF s medieplatforme. Dette ses i forhold til betegnelsen at se, som bruges, når medlemmer blot ser på eks. KBHFF.dk. Vi vil desuden differentiere mellem at KBHFF gør brug af praktiske og sociale platforme. Med praktisk mener vi en platform, som fordrer organisering af vagter og andre praktiske anliggender (Wikien). En social platform betegner et online sted, som giver KBHFF s medlemmer mulighed for at interagere med hinanden (Twitter, Facebook og Forum). Til trods for at hjemmesiden har et blog (socialt) element, har vi valgt at betragte denne som en praktisk platform. Det begrundes ved, at hjemmesiden overvejende kan betragtes som praktisk og desuden at mange af blogindlæggene er praktisk orienteret. KBHFF Kålrabi eller kaos 29 / 69

30 SAMPLING Den totale population udgør alle medlemmer i KBHFF. Der er 3500 medlemmer (n=3500) (Mia Stignaes, Kommunikationsgruppen, KBHFF). Som udgangspunkt ville vi benytte KBHFF s hjemmeside og Facebook-side til indsamling af empiri digitalt og desuden indsamle besvarelser ved flere af KBHFF s lokalafdelinger fysisk. Vi havde imidlertid ikke kapacitet til at indsamle besvarelser fra mere end én lokalafdeling. Vi vurderede, at dette muligvis ville påvirke og farve resultaterne, og undlod derfor denne mulighed. Vi kontaktede KBHFF for at få lagt vores spørgeskema på foreningens hjemmeside, men det måtte vi ikke (jf. bilag X). Vi anvendte derfor udelukkende KBHFF s Facebook-side for at skaffe en passende stor sample for undersøgelsen: A customary sample size for academic study is 100 at the 95 % level of confidence, we should expect an estimate from our population to lie within a range + or 10 % (De Vaus 1995 i Drotner og Schrøder 2003). At sample via Facebook har gjort, at vores datasæt primært består af svar fra medlemmer, som følger KBHFF på Facebook og har lyst til at besvare et spørgeskema om foreningen på eget initiativ (der er dog også medlemmer, som har fundet frem til spørgeskemaet via hjemmesiden eller på opfordring fra en anden person). Vi benyttede os af non-probability sampling, som kendetegnes ved, at respondenterne udvælges på baggrund af tilgængelighed og lyst til at deltage (Gunter 2002). Dette er, hvad der gør sig gældende ved at lægge spørgeskemaet ud, til fri besvarelse såfremt et medlem ønsker at deltage. Problemet med non-probability sampling er, at denne metode skaber en yderst begrænset mulighed for at udføre statistiske tests på datamaterialet, i analysedelen (Drotner og Schrøder 2003). Vores sampling er dog ikke helt tilfældig, da det kræves af vores respondenter, at de er medlem af KBHFF, som også er et af de første spørgsmål i vores spørgeskema. Det fungerer som et kontrolspørgsmål. Vores sampling kan derfor betegnes som non-probability purposive sampling (Gunter 2002). KBHFF Kålrabi eller kaos 30 / 69

31 SPØRGESKEMA Spørgeskemaet er opdelt i 9 afsnit, som er beskrevet nedenfor. Beskrivelsen nedenfor indeholder kort nogle af de overvejelser, vi gjorde os i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet. Hele spørgeskemaet kan ses i fuldt format i bilagene (Bilag X). Drotner og Schrøder (2003) påpeger, at man bør overveje antallet af svarmuligheder. Det maksimale antal svarmuligheder på en intervalskala bør være 11. Oftest er det bedre at bruge færre svar muligheder (3-5). På baggrund af teorien valgte vi at benytte intervalskalaer med 5 svarmuligheder, hvoraf den ene svarmulighed fungerede som midpoint. Man bør differentiere mellem interval skalaer med midpoints og skalaer uden. Det er vigtigt at inddrage et midterpunkt, såfremt man ønsker en præcis indikation af respondentens mening i forhold til et spørgsmål (Drotner og Schrøder, 2003). Spørgeskemaets 9 afsnit: Introduktion Beskrivende introduktion om undersøgelsen. Herunder forventet besvarelsestid og afsender information. Et kontrolspørgsmål er også placeret på første side. Her skal man svare på hvorvidt man er medlem af KBHFF eller ej. Svarer man ja fortsætter spørgeskemaet. Svarer man nej bliver man sendt til sidste side og takkes for deltagelsen. Baggrundsinformation om dig Nominelle variabler, herunder alder, køn og primær beskæftigelse angives, samt hvor man blev gjort bekendt med spørgeskemaet. Baggrundsinformation som giver en indikation af hvem respondenten er. Ved norminel variabel forstås det, at It must be classifiable into at least two categories, which are mutually exclusive, equivalent and exhaustive (Frey et al i Drotner og Schrøder 2003). Disse variabler kan senere bruges til at klarlægge hvordan eksempelvis kvinder, i forhold til mænd, forholder sig til at deltage i fysiske aktiviteter, i KBHFF. Spørgsmål til dit medlemsskab Her spørges til hvilken afdeling man er medlem af, hvor længe man har været medlem og hvor ens kendskab til KBHFF opstod. Nominelle variabler som gør at respondenten kan KBHFF Kålrabi eller kaos 31 / 69

32 kategoriseres i eksempelvis medlemmer som har været i KBH under 6 måneder hvis kendskab til KBHFF opstod via et socialt medie, og så se, om netop den gruppe respondenter har et specielt mønster i deres svar. Baggrundsinformation om ens relation til KBHFF som giver en indikation af hvor og hvorlænge respondenten har haft interesse i KBHFF. Spørgsmål til din deltagelse Her spørges om hvorvidt respondenten tager frivillige vagter i sin lokalafdeling. Afhængigt af svaret (ja eller nej) bliver respondenten sendt videre, for at klarlægge respondentens grundlag for deltagelse eller mangel på samme. Spørgsmål til din deltagelse, ved ja Spørgsmål om i hvilken grad respondenten føler sig forpligtet, har lyst eller tager vagter grundet social motivation. Spørgsmål til din deltagelse, ved nej Spørgsmål om i hvilken grad respondenten føler sig forpligtet, har lyst eller tid, kender til tilmeldingen og om de var klar over at vagterne er påkrævet. Dit brug af internettjenester og smartphone Her spørges der ind til respondentens generelle brug af websteder, for at belyse hvor medlemmerne bruger mest af deres onlinetid, for at kunne konkludere på KBHFFs brug af websteder. Der spørges også til hvorvidt respondenten har en smartphone. Dit brug af internettjenester i forbindelse med KBHFF Her spørges der til i hvilken grad, respondenten benytter KBHFFs profiler på givne websteder. Dette spørgsmål søger at klarlægge hvilke af KBHFFs websteder som benyttes og hvilke som ikke gør. Københavns Fødevarefællesskab i virkeligheden Her spørges ind til respondentens tilhørsforhold til KBHFF, og om holdning til fællesskabet i deres lokalforening. Der spørges også ind til respondentens deltagelse i møder, fællesspisning og vagttagen for at se, hvorvidt respondenten forhold til fællesskabet afspejles i deltagelsesaktivitet. KBHFF Kålrabi eller kaos 32 / 69

33 Københavns Fødevarefællesskab på internettet Som komparativt element spørges der her om fællesskabsfølelsen som KBHFF skaber på internettet, og om respondenten føler at KBHFFs brug af sociale medier, hjemmeside og fora binder medlemmerne sammen. Endvidere spørges der til respondentens aktivitet på KBHFFs websteder. Eventuelt Et afsluttende kommentarfelt hvor tanker eller andet kan deles med afsenderen. HYPOTESER OG FORVENTNINGER Vi ønsker på baggrund af vores empiri og statistiske data at klarlægge, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem brugen af KBHFFs digitale medieplatforme/-produkter og fællesskabet blandt medlemmerne. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt medlemmerne synes, at KBHFF anvender deres platforme optimalt eller om dette kan forbedres. Vi undersøger, hvorvidt følgende hypoteser kan be- eller afkræftes. Undersøgelsens hypoteser lyder således: #1: Dem der tager vagter benytter også KBHFFs digitale medieplatforme #2: Dem, som benytter de digitale medieplatforme føler at de får noget tilbage fra fællesskabet. #3: De sociale medier (Facebook, Twitter og Forum) bliver brugt mere end de praktiske medieplatforme (Wiki og hjemmesiden). #4: De forskellige medieplatforme giver medlemmerne lyst til at skrive indlæg, være i dialog og opdatere indhold. Præmis: For at en medieplatform bidrager til fællesskabet skal den give medlemmerne lyst til at bruge den. KBHFF Kålrabi eller kaos 33 / 69

34 KRITIKPUNKTER AF SAMPLING OG SPØRGESKEMA KBHFF er en ung organisation, men har medlemmer i alle aldre. Ved kun at gøre spørgeskemaet tilgængeligt på internettet, kan vi risikere at nogle af de ældre medlemmer eller medlemmer som ikke benytter computer- og internetmediet så hyppigt som andre, ikke bliver gjort bekendt med spørgeskemaet. Slutteligt kan det virke påfaldende, at vi i vores spørgeskema ikke spørger om, hvor ofte folk henter en grøntpose. Det i sig selv ville eksempelvis give en indikation af hvorvidt dem som hentede grønt ugentligt, også var dem som bidrog mest med frivilligt arbejde og vagttagen. En variabel som kunne være interessant, men som er udeladt af hensyn til vores fokus om fælles identitet. BIAS Et af medlemmerne i grupper er medlem af KBHFF og har derfor haft kendskab til organisationen inden opgavens start. Det kan give et bias i forhold til gruppens opfattelse af KBHFF, men vi mener ikke at dette er et problem, da kendskabet til organisationen snarere har været en fordel i forbindelse med at forstå strukturen og organiseringen af kræfterne i KBHFF. Desuden kender medlemmet ingen af dem, som har besvaret spørgeskemaet og har ikke selv deltaget i den kvantivative undersøgelse. Derfor har gruppens medlem ikke været med til at påvirke de data der er blevet indsamlet. KBHFF Kålrabi eller kaos 34 / 69

35 DATAANALYSE INTRODUKTION TIL DESKRIPTIV STATISTIK MED KBHFF Deskriptiv statistik bruges til at beskrive ens dataset, og siger dermed kun noget om den indsamlede data og ikke om populationen som helhed. Ved at benytte deskriptiv statistik, får vi en opsummerende forståelse for den sample vi har foretaget. Det empiriske datasæt, som ligger til grund for denne opgaves statistiske analyse, er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse. Til analytisk beregning benyttes inferentiel statistik og diverse tests herunder, f.eks. chi^2-testen. Denne opgaves data er grundet samplingmetoden begrænset til deskriptive statistiske beregninger, da dataen ikke er tilfældig udvalgt og dermed ikke kan sige noget om populationen. Derfor har vi altså ikke brugt inferentielle statistiske metoder. Deskriptiv statistik anvendes til at sige noget om den indsamlede data. Det bruges til at give simple beskrivelser og opsummerende information om datasættet som helhed. Ved deskriptiv statistik handler det grundlæggende om at være deskriptiv omkring hvad dataen siger og viser - det hjælper med at give et indblik i en datamængde, så den er let at forstå. I opgaven arbejder vi primært med centraltendenserne, herunder mean, median og mode, samt spredning omkring disse. Mean, også kaldet gennemsnit, er ofte den mest brugte metode til at beskrive centraltendensen. Mean udregnes ved at dividere summen af samtlige værdier, med antallet af værdier. Mean er følsom over for store og små værdier, da disse er med til at trække gennemsnittet enten op eller ned. Medianen er den værdi som findes i midten af datasættet. Alle værdierne skal listes efter størrelse, hvorefter man kan aflæse medianen som midterpunktet. Medianen er mindre følsom over for store og små udslag i dataen. KBHFF Kålrabi eller kaos 35 / 69

36 Mode er den talværdi som forekommer hyppigst i den observerede mængde data. Såfremt alle værdier kun er repræsenteret en gang, findes der ikke en mode i datasættet. Når der i opgavens refereres til spredningen, omtales denne typisk som enten range eller standardafvigelse. Disse tal siger noget om spredningen omkring dataens midte. Ved range forstås den værdi, som findes mellem den laveste observerede og den højeste observerede talværdi. Med andre ord trækker man den laveste værdi fra den højeste. Værd at bemærke er det dog, at range i høj grad er påvirket af henholdsvis lave og høje værdier, som gør af selve range tallet kan variere meget, grundet en enkelt stærkt afvigende observation. Den anden og ligeledes vigtige term, i forbindelse med spredning, er standardafvigelse. Standardafvigelsen er mere præcis i sin angivelse af spredningen. Dette skyldes, at enkeltstående tilfælde af høje eller lave værdier i mindre grad påvirker standardafvigelsen. Standardafvigelsen angiver den gennemsnitlige afvigelse i dataen, fra gennemsnittet selv. Standardafvigelsen bruges til at give en indikation af, hvorvidt dataen spreder sig tæt omkring gennemsnittet, eller om spredningen er større end som så. Det er et vigtigt tal, når man skal forstå spredning generelt, og vil sammen med rangen give en stor forståelse for dataens generelle spredning. I forlængelse af standardafvigelsen, er det væsentligt at nævne, at såfremt fordelingen af værdier er normalfordelt, eller tæt på, vil følgende konklusioner kunne bruges om dataen: * ca. 68% af værdierne vil falde inden for én standardafvigelser fra gennemsnittet * ca. 95% af værdierne vil falde inden for to standardafvigelser fra gennemsnittet * ca. 99% af værdierne vil falde inden for tre standardafvigelser fra gennemsnittet I det følgende vil relevant data, i forhold til be- eller afkræftelse af hypoteserne blive præsenteret. Ovenstående statistiske begreber vil blive brugt hvor dette er relevant, til at beskrive dataen i andet end blot tal. Selvom vores sample ikke er tilfældigt udvalgt og derfor ikke kan bruges til at drage konklusioner om populationen som helhed (altså til at lave inferentiel statistik), bruger vi den alligevel til at generalisere ud fra. Vi er klar over, at disse generaliseringer omkring KBHFFs medlemmer er baseret på et tyndt grundlag pga. vores KBHFF Kålrabi eller kaos 36 / 69

37 sampling, men vi vælger alligevel at lave dem for at tilføre opgaven en rådgivende karakter og et element, som kan lede KBHFF fremad som tværmedialt fællesskab. ANALYSE: HYPOTESER For at besvare vores problemformulering opstillede vi i metodeafsnittet fire hypoteser. Dem tager vi fat i en for en og be- eller afkræfter dem ud fra vores indsamlede og analyserede data. #1 Dem, der tager vagter ser også KBHFFs digitale medieplatforme KBHFF.dk Twitter (Figur 7) (Figur 8) Af dem som tager vagter ser 100% KBHFFs hjemmeside (Figur 7), 85% deres Facebook-profil (Figur 11), 80% deres wiki (hvor man også tager vagter i vagtplanen) (Figur 10), under halvdelen deres Forum (Figur 9) og 4,8% Twitter-profilen (Figur 8). Det er altså hjemmesiden, Facebook-profilen og Wikien, som bliver set mest. For disse medieplatforme- og produkter gælder det, at dem som tager vagter ser dem mere end dem, som ikke tager vagter. Blandt de medlemmer som tager vagter er andelen af medlemmer, som angiver at se de tre nævnte platforme i høj grad (den højeste vurdering) væsentligt større end blandt dem, som ikke tager vagter. KBHFF Kålrabi eller kaos 37 / 69

38 Hjemmesiden ses i høj grad af over halvdelen (58,3%) af dem, som tager vagter - det er 22,6 procentpoint flere end blandt dem, som ikke tager vagter (Figur 7). På Facebook er tendensen den samme; 41,7% af dem som tager vagter ser i høj grad Facebook, mens det samme gælder for 28,6% af dem som ikke tager vagter (Figur 11). På Wikien er forskellen ikke lige så stor, men der er stadig 7,1% flere af dem som tager vagter, der i høj grad ser Wikien (Figur 10). For hjemmesiden, Facebook og Wikien kan vi altså bekræfte hypotesen. Det ser imidlertid anderledes ud for Forum og Twitter-profil. Forummet ses af under halvdelen af dem, som tager vagter (42,9%) (Figur 9), mens Twitter-profilen kun benyttes af 4,8% af dem (Figur 8). Disse to platforme bliver altså kun set meget lidt af dem, som tager vagter, og heller ikke set af dem, som ikke tager vagter. Vi har derfor vi valgt at se bort fra disse to platforme i denne hypotese og i stedet behandle problemet med døde platforme senere i diskussionen. KBHFF Kålrabi eller kaos 38 / 69

39 Forum: (Figur 9) Wiki: (Figur 10) Facebook: (Figur 11) KBHFF Kålrabi eller kaos 39 / 69

40 #2 Dem som benytter de digitale medieplatforme mest, føler at de får noget tilbage fra fællesskabet. (Ovenfor Figur 12: Nedenfor Figur 13) Grafen ovenfor angiver respondenternes svar, på spørgsmålet Føler du dig som en del af Københavns Fødevarefællesskab? Jeg synes jeg får noget igen af fællesskabet (ikke posen med grøntsager). Hvortil svarmulighederne gik fra Helt uenig, delvist uenig, hverken enig eller uenig, delvist enig og til helt enig. Svarmulighederne har alle fået en værdi, hvor helt uenig er 1 og helt enig er 5. Ud fra beregningerne i SPSS kan vi se, at gennemsnittet/mean for KBHFF Kålrabi eller kaos 40 / 69

41 besvarelserne er 3,82. Det giver en indikation af, at medlemmerne er overvejende enige i udsagnet, men fortæller imidlertid intet om spredningen. Den hyppigste besvarelse er 4, også angivet som mode. Minimum og maksimumsværdien er 1 og 5, hvilket giver en range på 4. Dette viser, at der findes svar i alle svarkategorierne, fra helt uenig til helt enig. Standardafvigelsen er 1,029, afrundet til ~1, fortæller os, at den gennemsnitlige besvarelse på spørgsmålet, er 3,82, afrundet til 4 +/- 1. Med andre ord er det gennemsnitlige svar Delvist enig +/- 1 standardafvigelse, til Hverken enig eller uenig og Helt enig. Overordnet set kan man om besvarelsen konkludere, at spredningen omkring gennemsnittet ikke er stor, hvilket indikerer at der er få eller ingen besvarelser omkring svarmulighed 1 (helt uenig). Grafen fortæller os dog, at der er svar angivet i svarmulighed 1, ligesom minimum på 1 og range på 4 fortæller det samme. Dermed er tallene med til at klarlægge repsondenternes svar i mere specifikt omfang end centraltendenserne tillader det. Statistics Mean 3,82 Median 4,00 Mode 4 Std. Deviation 1,029 Variance 1,059 Skewness -,781 Std. Error of Skewness,244 Range 4 Minimum 1 Maximum 5 KBHFF Kålrabi eller kaos 41 / 69

42 (Figur 14) Ud fra vores data kan vi se, at dem som benytter KBHFFs digitale platforme mest er dem, som er helt enige i, at de får noget igen af fællesskabet ud over grøntsagsposen. På Wikien er det kun medlemmer, som er helt eller delvist enige i, at de får noget igen fra fællesskabet, som hele tiden opdaterer, skriver indlæg eller er i dialog (Figur 14). Det samme gælder for Facebook: Her findes medlemmer, som er helt enige i at de får noget igen fra fællesskabet de eneste, som benytter KBHFFs Facebook-side til at skrive indlæg, være i dialog eller opdatere indhold ofte. Alle andre medlemmer benytter Facebook-siden nogengange, sjældent eller aldrig (Figur 14). På hjemmesiden ses den samme tendes: Kun medlemmer, som er helt eller delvist enige i, at de får noget igen fra fællesskabet, benytter hjemmesiden til at skrive indlæg, være i dialog eller opdatere indhold ofte eller hele tiden (Figur 15). For Twitter og Forum gælder det, at ingen medlemmer angiver at benytter dem hele tiden, eller ofte. Der er ingen medlemmer på disse platforme, som skriver indlæg på, er i dialog på eller opdaterer indhold til i særlig grad (Figur 16 og 17). De medlemmer som er helt eller delvist enige i, at de får noget tilbage fra fællesskabet, er altså dem som benytter KBHFFs digitale platforme mest. Derfor kan vi bekræfte hypotesen om, at de som benytter KBHFFs digitale platforme mest, føler at de får noget igen fra fællesskabet. KBHFF Kålrabi eller kaos 42 / 69

43 Det skal imidlertid kraftigt understreges, at der også er mange, som ikke benytter de digitale platforme men stadig føler, at de får noget igen fra fællesskabet. Det vil vi se nærmere på i diskussionsafsnittet. #3 De sociale medier (Facebook, Twitter og Forum) bliver set mere end de praktiske medieplatforme (Wiki og hjemmesiden) (Figur 18, 19, 20, 21, 22) KBHFF Kålrabi eller kaos 43 / 69

44 De sociale medier bliver set i meget forskellig grad. Af de sociale medier er Facebook-siden det mest sete med 85,7% af respondenterne, som ser det i mindre grad eller høj grad. Det mindst sete er Twitter-profilen, som kun 4,1% af respondenterne angiver, at de ser - i mindre grad. Midt mellem de to ligger Forummet, som 42,9% af medlemmerne bruger. Af de praktiske medier er hjemmesiden den mest sete; kun 2% af respondenterne ser ikke hjemmesiden, og over halvdelen (55,1%) angiver i høj grad at se den. For Wikien gælder det, at cirka en fjerdedel af respondenterne (24,5%) ikke ser den, og at en tredjedel (34,7%) i høj grad ser den. Det billede som tegner sig er altså, at de praktiske platforme faktisk ses af flere medlemmer end de sociale; med undtagelse af Facebook-siden, som ses af næstflest medlemmer (85,7%) efter hjemmesiden, som ses af flest (98%). De to resterende sociale medieplatforme (Twitter og Forum) ses af færre medlemmer end den resterende praktiske platform (Wikien). Vi kan altså konkludere, at hypotesen afkræftes: respondenterne bruger ikke de sociale medieplatforme mere end de praktiske. KBHFF Kålrabi eller kaos 44 / 69

45 #4 De forskellige medieplatforme giver medlemmerne lyst til at benytte dem (Figur 23) (Figur 24) KBHFF Kålrabi eller kaos 45 / 69