Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer

Transkript

1 Socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer Juni 2014 Årgang: KF11 - gruppe 60 Udarbejdet af: Shqipe Maksuti & Rebecca Cronfeld Vejleder: Berta Vishnivetz Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Forundersøgelse Emnevalg Problemstilling Problemformulering Relevans for socialt arbejde Målgruppeafgrænsning Forforståelse Begrebsafklaring Metode Forskningstilgang Fænomenologi vs. Hermeneutik Dataindsamling- og bearbejdning Valg af informanter Præsentation af informanter Sekundær empiri Udarbejdelse af interviewguides Etik og anonymitet Validitet Refleksion Valg af teori Teori...15 Tilknytning...15 Om vold 19 Konsekvenser af vold Analyse Hvad er vold i familier? Shqipe Uvidenhed...26 Side 2 af 57

3 4.2 Delkonklusion Hvad er konsekvenserne af vold i familier for barnet? Rebecca Delkonklusion Hvordan påvirkes barnets opvækst af at overvære vold i hjemmet? Shqipe Delkonklusion Hvad kan socialrådgiveren gøre for at afhjælpe konsekvenserne af det? Rebecca Delkonklusion Konklusion Perspektivering Social Indsats - Hvad er vold? Inspiration og udgangspunkt Formål Teoretisk begrundelse Tilrettelæggelse Økonomi Refleksioner over etiske dilemmaer Andre mulige indsatser Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Interviewguide til klientinterview Bilag 2 Interviewguide til interview med professionelle Bilag 3 The Cycle of Violence: Cycle of Abuse Bilag 4 Client Centered Practice Bilag 5 Power and Control Perspective.57 Side 3 af 57

4 1.0 Indledning Der har været stille alt for længe. Hos brændte børn er smerten den samme. Uanset social klasse. 1 Hvert år oplever danske børn, at deres mor bliver udsat for fysisk vold eller trusler herom % af den politianmeldte fysiske vold mod kvinder har foregået i den private bolig, hvor eventuelle børn kan have været tilstede 3. Vold i familien findes i alle sociale lag 4, og det viser sig at vold imellem forældrene i højere grad påvirker børnene. I en del undersøgelser skelnes der ikke mellem de to former for voldelige overgreb: at overvære vold mellem de to forældre og selv at blive udsat for vold 5. Fra myndighedernes side kunne forståelsen for dette godt være større. Hvis far har slået mor og mor og barn er endt på krisecenter, er der ofte stadig samvær mellem far og barnet, også selvom far har været med til at true hele barnets fundament og været grunden til barnets angstfyldte og traumatiserede hverdag 6. Vold i familien er et komplekst problem. Børnene elsker deres far, men er også bange for ham. Disse dobbelte følelser, er et af de mange aspekter, der gør det vanskeligt at arbejde med voldsramte familier, og der findes ikke én konkret løsning på problemet. Vi ved, at børn stræber efter at forstå den voksnes verden og være en del af den. Når børn befinder sig i situationer, hvor de er udsat for truende eller uforudsigelig adfærd, anvender de mange kræfter på at forstå, hvad der foregår (Killén, 2003) 7. Mødrehjælpen er en af de organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med børn, der er blevet påvirket af at overvære vold mellem forældrene. Siden år 2000 har de kørt projektet Børn i skyggen af vold, der har fokus på gruppebehandling af mødre og børn fra voldelige hjem, med formålet om at bearbejde den vold som mor og barn har tilfælles, når de bor sammen med den voldelige mand. 1 Foreningen De Brændte Børn (2013, september) Overgreb finder vel kun sted blandt tomme ølflasker? [online]. Lokaliseret d på: citat af Hanne M. Nielsen. 2 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 20). 3 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 16). 4 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (2012, oktober) Web-baseret undervisningsmateriale om vold mod kvinder og børn [online]. Lokaliseret på: 5 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 6 Dansk Socialrådgiverforening (2007, juni) Lokaliseret d på: Mødrehjælpen. 7 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 111). Side 4 af 57

5 Ligesom vi i vores praktikperiode i New York oplevede kvinder undervurdere, at deres børn har overværet de voldelige episoder, er det også noget, de har erfaret i Mødrehjælpen: Men vi har aldrig været ude for børn, der ikke havde set eller hørt mere, end moderen var klar over 8. På baggrund af vores forforståelse om, at børn påvirkes af at overvære vold mellem mor og far, har vi opstillet vores problemformulering hvor børneperspektivet er centralt og børnenes udvikling er i fokus. 1.1 Forundersøgelse Vores interesse for voldsramte familier udsprang af vores praktikperiode i New York, hvor vi var ansat på et familiekrisecenter for voldsramte. Dette vil blive uddybet i afsnittet om emnevalg. Til at starte med var vores interesse for emnet meget bred og uspecificeret. Dog vidste vi, at projektet skulle omhandle voldsramte familier og begyndte herefter at reflektere over, hvad vi undrede os over. I løbet af undervisningen på Den Sociale Højskole er vi blevet opmærksomme på emnets omfang og børneperspektivets væsentlighed. Vi har modtaget meget undervisning om udsatte børn og deres vilkår. Vi fandt det herefter interessant og relevant at undersøge børns udvikling, når de har overværet vold og påbegyndte vores research. 1.2 Emnevalg Som nævnt fik vi øjnene op for emnet gennem vores praktikperiode på et familiekrisecenter i New York, hvor vi arbejdede som sagsbehandlere. Her blev vi særligt optagede af børneperspektivet. Vi oplevede her at flere børn til ofrene blev overset både fra forældrenes og systemets side. I familiecenteret blev forældrene tilbudt psykologhjælp til deres børn, hvis de følte, at de havde lidt skade af at overvære volden. Dette takkede flere forældre nej til, da de ikke mente, deres barn havde brug for det, med begrundelse om at børnene ikke havde været udsat for fysisk vold. Psykologhjælp var den eneste indsats for børn, der har overværet vold i hjemmet, og vi fandt, at der manglede flere tiltag på omtalte arbejdsplads. Her opstod spørgsmålet om hvorvidt denne manglende fokus på børnene som vidner til vold i hjemmet, skyldtes fortrængning, mangel på viden om emnet eller manglende overskud fra forældrenes side. Dette er dog en problemstilling for sig og kunne være interessant at gå i 8 Dansk Socialrådgiverforening (2007, juni) Lokaliseret d på: citat af Mette Høgsted, Mødrehjælpen. Side 5 af 57

6 dybden med på et andet tidspunkt. Vi har fokus på børneperspektivet og har valgt emne ud fra dette. Vi er velvidende om at familier i USA kan se anderledes ud end familier i Danmark, problemstillingen er dog stadig relevant. På baggrund af vores praksiserfaringer vil vi undersøge, hvordan børns udvikling bliver påvirket af at have overværet vold i hjemmet, samt forsøge at forklare hvad vold i hjemmet er. Ydermere har vi fokus på, hvorfor børneperspektivet er så vigtigt. Vi har en forforståelse om, at børn der overværer vold i hjemmet har større risici for at blive traumatiserede end børn, der vokser op i hjem uden vold. 1.3 Problemstilling Børn med forældre hvis samliv er præget af vold, udsættes for psykiske overgreb, da de befinder sig under samme tag, når overgrebet finder sted 9. Disse børn lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte dem og sig selv 10 samtidig med, at de er i høj risiko for selv at blive udsat for fysisk vold. I Danmark er man begyndt at erkende at voldelige samlivsforhold har alvorlige konsekvenser for et barn, og der fokuseres nu mere på dette 11. Resultater fra en undersøgelse foretaget i 2003 viser at kvinder inden for det sidste år har været udsat for fysiske overgreb. Årligt anmeldes der omkring tilfælde af vold mod kvinder 12. Tallene viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvinder der bliver udsat for fysiske overgreb i forhold til hvor mange, der anmelder det. Dette kan der være forskellige årsager til, heraf kan nævnes angst, skam, tryghed eller kærlighed og forelskelse kvinder og børn flytter hvert år på krisecenter, hvoraf 56% af disse børn selv har været udsat for vold fra et familiemedlem, hyppigst den biologiske far. 43% af børnene har været udsat for fysisk og psykisk vold, og 51% har været udsat for den psykiske form for vold. Ydermere har 63% af børnene på krisecentre samvær med den voldsudøvende far 13. Grundet vores viden omkring de ovenfor nævnte fakta samt vores praksiserfaring 14, vil vi undersøge, hvad det er disse børn oplever i deres opvækst. 1.4 Problemformulering 9 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 43). 10 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 40). 11 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s ). 12 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 13 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 14 Vores praksiserfaring er beskrevet under Emnevalg s. 5. Side 6 af 57

7 Hvordan påvirkes barnets opvækst, af at overvære vold i hjemmet, og hvad kan socialrådgiveren gøre for at afhjælpe konsekvenserne af dette? Hvad er vold i familier? Hvad er konsekvenserne af vold i familier for barnet? 1.5 Relevans for socialt arbejde Det kan være vanskeligt at indkredse faget socialt arbejde i en tid, hvor det diskuteres hvorvidt socialt arbejde kan forstås ud fra en bestemt definition, eller om det udgør et komplekst og foranderligt fænomen. Man kan tage udgangspunkt i at socialt arbejde findes som praksis, profession, almen virksomhed, kundskabsområde og forskningsområde 15. Hillgaard og Keiser beskrev i 1979 nogle af de centrale elementer i socialt sagsarbejde. De fire elementer omhandler: Helhedssynet, etik, systematisk sagsarbejde og kommunikation. Disse elementer fik betegnelsen socialrådgiverfagets fælleselementer, da Hillgaard og Keiser mente, at de gentog sig i alle former for socialt sagsarbejde 16. I bogen Social analyse og handling beskrives en vis kritik af fælleselementerne som værende socialrådgiverens særlige faglige ballast. Det bliver dog konkluderet, at disse elementers indhold udgør væsentlige aspekter af det sociale arbejde 17. Selvom det i Danmark er forbudt at slå sin partner, er der formodentlig op mod kvinder, der hvert år udsættes for forskellige former for vold, hvoraf de fleste er af deres egen mand og i deres eget hjem 18. Det bliver i bogen Vold i familien i Danmark beskrevet, at emnet omkring vold i familien for alvor kom på den politiske dagsorden omkring år 2000, og kom til at omhandle fire hovedformål: At give ofrene den nødvendige støtte, at bremse volden med bl.a. behandlingstilbud til voldsudøveren, at styrke myndighedernes tværfaglige indsats samt at øge vidensindsamling om volden 19. Jf. 10 i Serviceloven (SEL), skal kommunen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Dette gør empowerment til et centralt begreb i socialrådgiverens arbejde med målgruppen. 15 Alminde, R. m.fl. (2008). Social analyse og handling Et refleksionsredskab i socialt arbejde (s ). 16 Posborg, R. m.fl. (2009). Socialrådgivning og socialt arbejde En grundbog (3.oplag. s ). 17 Alminde, R. m.fl. (2008). Social analyse og handling Et refleksionsredskab i socialt arbejde (s. 23). 18 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 15). 19 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 16). Side 7 af 57

8 Ifølge SEL 10 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp. Ydermere har personer, der udfører offentligt hverv skærpet underretningspligt, jf. 153 i SEL. Udover at være kommunalt ansat i arbejdet med vold i familier, kan man arbejde i foreninger for udsatte borgere, eksempelvis foreningen for Børn og Unge i Voldsramte Familier, eller som en af vores informanter være ansat på et krisecenter. Som beskrevet udgør fælleselementernes indhold et væsentligt aspekt af det sociale arbejde. I arbejdet med voldsramte familier bliver helhedssynet centralt, da problemstillingen er kompleks og individuel. Som følge af dette bliver det tværfaglige arbejde og den tidlige indsats relevant for det sociale arbejde. Den tidlige indsats kan ifølge Anne Marie Villumsen forstås som handlinger, der beskytter og fremmer barnets og familiens trivsel 20. Indsatsen må ske tidligt i forhold til barnets udviklingsforløb. Der bør ydermere fokuseres mere på emnet om vold, da vi gennem vores tre år på Den Sociale Højskole ikke har modtaget nogen undervisning herom. 1.6 Målgruppeafgrænsning Vi har fokus på familier, hvor det er far, der udøver vold mod mor. Børnene er her vidner til denne vold. Vi begrænser os til at børnene, der har overværet vold i hjemmet i denne periode har været mellem 5-18 år, og vores fokus er pigebørn. Vores klientinterview er med en ung kvinde, og det er hendes historie, vi vil fortælle. 1.7 Forforståelse Forforståelse blev som begreb introduceret af Hans-Georg Gadamer, som mente at vi altid ser verden gennem nogle bestemte briller, der gør det muligt at opnå mening i det, vi står overfor. Vores briller begrænser os, så vi kan se, hvad brillerne tillader os 21. Vi har i Emnevalg beskrevet vores praksiserfaring 22, som udgør en vis forforståelse i forhold til det valgte tema. Vi arbejdede i fire måneder med ofre for vold i nære relationer, hvilket har resulteret i en forforståelse omkring kvinders generelle uvidenhed om vold samt, dets påvirkning af de tilstedeværende børn. 20 Foredrag holdt af Anne Marie Villumsen d Uddrag af det hentet fra Fronter. 21 Aadland, E. (2010). Etik dilemma og valg (8.oplag. s ). 22 Vores praksiserfaring er beskrevet under Emnevalg s. 5. Side 8 af 57

9 Det bliver i SFI-rapporten 23 beskrevet, hvordan der i samfundet er en vis tavshed omkring vold 24. Dette kan forklares ved vores forståelse om, at der findes en tabuisering af vold, hvor tabu i denne sammenhæng er et socialt forbud mod at synliggøre eller fortælle om volden. 1.8 Begrebsafklaring I dette afsnit defineres nogle centrale begreber, der anvendes i opgaven. Vold Gennem vores opgave benytter vi os af Per Isdal s definition af det meget komplekse begreb vold. Hans definition lyder således: Vold er enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, får den personen til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe den vil 25. Vi bruger denne definition af begrebet for at få en forståelse af, hvilken størrelse volden fylder for barnet i hjemmet. Vi vil gennem hele opgaven bruge betegnelserne vold i hjemmet, familievold og vold i nære relationer, dette er ensbetydende, men vi har valgt at benytte alle betegnelser i henhold til konteksten. Familiebegrebet Når vi i opgaven anvender begrebet familie, er det særligt de indbyrdes familierelationer vi lægger vægt på. Der bliver i Familie og børn i en opbrudstid konkluderet at parforholdet må ses som børnefamiliens bærende akse, og de voksnes indbyrdes forhold har konsekvenser for alle familiemedlemmer 26. Det er både de direkte relationer (som forældre-barn) og de indirekte relationer (parforholdet), der påvirker barnet, og disse relationer er gensidige. Helhedssynet Vi vil bruge Jens Guldager til at forklare helhedssynet, som bygger på at man ikke kan forstå det enkelte barns problemer, ressourcer og behov i sig selv. Problemerne må forstås ud fra et såkaldt helhedssyn, der omfatter de forhold og faktorer i deres samlede livssituation, der har 23 SFI-rapporten bliver præsenteret under Sekundær empiri s SFI Det nationale forskningscenter for velfærd (2011). Vold mod børn og unge hovedrapport (s ). 25 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 26 Dencik, L. m.fl. (2008). Familie og børn i en opbrudstid (2. oplag, s ). Side 9 af 57

10 sammenhæng med deres problemer, ressourcer og behov 27. På den måde kan det også tilføjes, at helhedssynet er tværfagligt eller flerfagligt, så socialrådgiveren må arbejde derefter. Omsorgssvigt Vi vil i opgaven bruge betegnelsen omsorgssvigt defineret af Kari Killén. Betegnelsen måler fra en risikosituation til alvorligt omsorgssvigt og bliver her anvendt i en bred betydning. Ved omsorgssvigt forstås, at forældre eller de, der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare, eller udsætter barnet for seksuelle overgreb 28. Kari Killén beskriver ydermere, hvordan omsorgssvigt for barnet kan ske ifølge af forældrenes egen tilstand eller samlivsvold 29. Traume Et traume er ved Kari Killén defineret som et følelsesmæssigt chok, der bevirker en betydelig og varig skade på individets psykologiske udvikling 30. Børn som oplever alvorlige og gentagne traumer tidligt i barndommen, eksempelvis børn der er vidner til vold mellem forældrene, udvikler et verdensbillede af relationer, som er fundamentalt forskelligt, fra hvad man ser hos børn, som ikke har oplevet vold (Ayoub et. al. 2003) 31. Tilknytningstraumer er den mest alvorlige form for barndomstraumer, idet traumet finder sted i et tilknytningsforhold og underminerer tilknytningens primære funktion, som er at beskytte 32. Traumatiske oplevelser kan påvirke senere tætte relationsdannelser, hvis disse traumer ikke bliver forarbejdet af forældrene Metode I dette afsnit beskriver vi, de metodiske og videnskabsteoretiske tilgang, samt vores overvejelser og til- og fravalg omkring informanter og teori. 27 Guldager, J. (2008). Helhedssyn teori og modeller på børne-familieområdet. I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn: Et helhedsperspektiv (s ). 28 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 16). 29 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 16). 30 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 43). 31 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 139). 32 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 139). 33 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 114). Side 10 af 57

11 2.1 Forskningstilgang Ved valg af metode opstod diskussionen om, hvad vi egentlig ville finde ud af. Drejer det sig om hvor mange eller hvor hyppigt noget forekommer, skal man lave en kvantitativ undersøgelse, og hvis det derimod drejer sig om at forstå eller finde et bestemt mønster, skal man lave en kvalitativ undersøgelse 34. Da vi ønsker at forstå og se virkeligheden som klienten ser den, skete vores valg af metode i tilslutning til vores valg af teoretisk perspektiv og vores aktuelle problemstilling. De kvalitative data, også kaldet for bløde data, er kendt for at blive meddelt i ord som skal udgøre en sammenhængende hele 35. Dataindsamlingsmetoden er semistruktureret, da dialog fører til nye spørgsmål og en samtale ikke kan struktureres. 2.2 Fænomenologi vs. hermeneutik Fænomenologi Den fænomenologiske tilgang handler om, hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed. Fænomenologien er præget af en søgning efter at forstå meningen i den konkrete virkelighed 36. Denne videnskabsteoretiske tilgang har tre tommelfingerregler: Sæt parentes om alt det du i forvejen ved, om det du undersøger, beskriv det du erfarer så konkret som muligt og undgå at forklare, og at alle iagttagelser skal behandles ligeværdigt når man beskriver 37. Denne metodiske fremgangsmåde sikrer en åben og fordomsfri undersøgelsespraksis. Den fænomenologiske videnskabsteori anvendes ofte ved kvalitative data og har til formål at sikre, at erfaringerne træder frem så uhindret som muligt 38. Vi anvender fænomenologien i vores interview med klienten, da hendes historie skal træde frem som uhindret af vores forforståelse. Hermeneutik Vi analyserer via den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, som handler om konkret forståelses- og fortolkningsarbejde samt den teoretiske refleksion over dette arbejde. 34 Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 33). 35 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 116). 36 Rendtorff, J. D. (2007), Fænomenologien og dens betydning. I: Fuglsang, L. m.fl. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (2. udgave, 3. oplag. s ). 37 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s ). 38 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 162). Side 11 af 57

12 Hermeneutikken beskæftiger sig med fænomener, der er lagt mening i og står for, at man kun kan nå til forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 39. Den hermeneutiske cirkel er her central og angiver et billede af, hvordan fortolkningen skrider frem mod en cirkulær vekselvirkning mellem dele og helhed. Når man interviewer, forsøger man at forstå klienten og altså sætte sig ind i vedkommendes forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er noget, man hele tiden er i færd med at opbygge og Gadamer 40 taler bevidst om forståelseshorisonten som fordomme, idet ens livserfaringer her er opsamlet og fungerer som fremadrettede forventninger. Denne forståelse opbygges i en cirkel hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem ens egen og den andens forståelseshorisont. 2.3 Dataindsamling- og bearbejdning Vi har i alt lavet tre interviews; et klient-interview samt to interviews med professionelle. Vores kvalitative interviews skulle finde sted i trygge rammer, og informanterne valgte deres arbejdspladser som interviewsted. Forud for interviewene gjorde vi vores informanter opmærksomme på projektet som helhed for at skabe en forståelse for spørgsmålene og formålet med opgaven 41. Under interviewene brugte vi henholdsvis diktafon og Iphone til optagelse, så vi sikrede os ikke at gå glip af noget. Vi tog egne noter til interviewene undervejs. Vi transskriberede alle interviews og læste dem igennem utallige gange, for at opnå konkret forståelse for interviewpersonernes udsagn, på en stadig neutral og fordomsfri måde. Ud fra et teoretisk perspektiv vil vi tolke på det indsamlede data med formålet om at belyse vores problemformulering Valg af informanter Vi har ved udarbejdelsen af vores undersøgelse gjort os nogle tanker og overvejelser omkring valg af informanter, da vi var bevidste om, at den valgte målgruppe kan være skrøbelig. Først måtte vi reflektere over hvilke kriterier vores informanter skulle opfylde og derefter undersøge, hvordan vi kan nå ud til dem. Vi oplevede en udfordring i at anskaffe klientinterviews, da vi fandt at mange professionelle var meget beskyttende overfor deres kontakter til personer, der har overværet vold i barndommen. Den samme udfordring gjorde 39 Jacobsen, B m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 167). 40 Jacobsen, B m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 168). 41 Se bilag nr. 1 og 2. Side 12 af 57

13 sig gældende, da vi ledte efter professionelle til at interviewe. De begrundede deres afvisning med tidspres Præsentation af informanter Til trods for udfordringen i at anskaffe interviews, lykkedes det os at finde en ung kvinde, der ville tale med os. Hun hedder Christina og er 25 år gammel. Christina voksede op med sine forældre og to yngre brødre. Hendes far var fysisk voldelig overfor hendes mor og brødre samt psykisk voldelig overfor Christina, da han dagligt nedgjorde hende verbalt. Christina endte med at komme på børnehjem, og flyttede derefter hjem til sin kæreste, som hun stadig er sammen med. På nuværende tidspunkt arbejder hun i Basen i København, der også er kendt som foreningen for Børn og Unge i Voldsramte Familier, hvor hun tager ud på skoler og fortæller sin historie til børn. Christina er nu under videregående uddannelse og har en drøm om at arbejde som socialrådgiver i foreningen. Vi har interviewet to professionelle. Den ene hedder Tilde og er uddannet socialrådgiver, og den anden hedder Mette og er uddannet pædagog. De arbejder begge på Kvindehjemmet i København, som er det største kvindekrisecenter i Danmark. Mette er ansat under det, der hedder Børnetræet, som består af tre pædagoger, der tager sig af de børn, der kommer med kvinderne på krisecenteret. Vores informanter vil fremover i projektet blive refereret til som henholdsvis Christina, Tilde og Mette. 2.4 Sekundær empiri Udover vores egen indsamlede data, benytter vi en SFI-rapport fra 2011 som er den fjerde og sidste rapport af et større projekt, SFI har arbejdet med, kaldet Vold mod børn og unge. I rapporten sammenfattes resultater fra tre delundersøgelser af vold mod og mishandling af børn og unge, gennemført af SFI Rapporten belyser omfanget af vold mod og mishandling af børn og unge i hjemmet og deres lokalmiljø, konsekvenserne af mishandlingen på kort og langt sigt, praksis blandt fagfolk og herunder forhold, der gør det vanskeligt at opdage og underrette om vold samt barrierer for opsporing og underretning. Side 13 af 57

14 Rapporten Vold mod børn og unge vil fremover i projektet blive refereret til som SFIrapporten. 2.5 Udarbejdelse af interviewguides Vi gjorde os mange overvejelser omkring interviewguides til de respektive informanter. Dels fordi den unge er sårbar for sin historie, og dels fordi de professionelle er underlagt tavshedspligt, og det er begrænset, hvad de må udtale sig om. Interviewguidene er udarbejdet individuelt til henholdsvis Christina og de professionelle. Spørgsmålene er åbne og ustrukturerede med henblik på at skabe dialog Etik og anonymitet Vi gjorde os nogle etiske overvejelser, da vi påbegyndte projektet og skulle finde interviewpersoner. Vi vurderede, at det er mere hensigtsmæssigt at interviewe en voksen kvinde, der som barn har overværet vold mellem forældrene, da vi antager at børn, der overværer vold har en dybere skrøbelighed, end en voksen person, der eventuelt har brudt med volden. For beskyttelse af vores informanter handler etik ligeledes for os om, kun at bruge de udsagn, vi vurderer, er relevante for vores undersøgelse. Vi er opmærksomme på vigtigheden af anonymitet, når vi anvender navn og citater af vores interviewpersoner. Alle vores informanter har dog meddelt, at de ikke ønsker anonymitet. 2.7 Validitet Vi anvender forskellige kvalitative delmetoder for at skaffe data, som vi kan stole på, frem for udelukkende at gøre brug af en delmetode. Dette sker ved, at vi taler med forskellige informanter (en ung og to professionelle) for at belyse vores problemformulering 43. Kvalitative data bygger på små udvalg af det man vil undersøge og er derfor ikke repræsentative 44. Da vores udvalg af informanter ikke er større, kan den viden vi tilegner os ikke generaliseres, men vi vil bruge den til at forstå, hvordan Christina oplevede at vokse op i et voldsramt hjem, og hvordan det er at være hende i dag. 2.8 Refleksion 42 Se bilag nr. 1 og Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 36). 44 Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 35). Side 14 af 57

15 Vi har som følge af vores dataindsamling og teorilæsning reflekteret meget over, hvad der kan siges at være normale følelser, som alle mennesker føler, uanset om de har overværet vold i deres barndomshjem eller ej. Christina, der i sin barndom overværede gentagne voldsepisoder, udtrykker at hun ofte kan føle sig ensom, hurtig afvist og at det kan være svært for hende at åbne op for andre mennesker. Disse årsagsforklaringer har vi reflekteret over. Kan man koble det til en konsekvens af den vold, hun har overværet, eller er det egentlig følelser alle mennesker oplever i tide og utide? Vi blev enige om, at uanset om man kan relatere følelserne direkte til volden eller ej, er det noget vores interviewperson føler, og det er hendes historie, hendes personlige oplevelse og hendes opfattelse af hvordan tingene hænger sammen, som vi vil fortælle. Christinas historie fandt sted for omkring år siden. I Kvindehjemmet gjorde de os opmærksomme på, at antallet af voldsramte familier er stigende i dagens Danmark, som de mener skyldes, at man generelt er blevet bedre til at tale om emnet. På baggrund af dette har vi reflekteret over, om hendes historie havde set anderledes ud, hvis den fandt sted i dag. 2.9 Valg af teori Vi vil som teori i projektet anvende John Bowlby s tilknytningsteori, da den bidrager til vores forståelse af sammenhængen mellem menneskets tidlige omsorgserfaringer og dets senere personlighedsudvikling. Voldsbegrebet forklares ved Per Isdal s tilgang til vold for at opnå en forståelse for børnenes faktiske oplevelser i hjem, hvor vold finder sted. Vi inddrager Lundy Bancroft og Jay Silverman, som har arbejdet med, hvordan børn påvirkes af at have overværet vold i hjemmet samt eventuelle adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan opstå heraf. Dette for at se nærmere på de mulige konsekvenser overværelse af volden kan medføre. 3.0 Teori Tilknytning John Bowlby var engelsk psykiater og optaget af sammenhængen mellem barnets tilknytning til centrale omsorgspersoner og dets gradvise udvikling af kompetencer til senere at kunne magte voksenlivet og indgå i sociale relationer. Tilknytning er defineret som: Side 15 af 57

16 Barnets tilbøjelighed til at søge nærhed, omsorg og beskyttelse hos en bestemt person, når det er bange eller ked af det eller lider fysisk nød 45. Ifølge Bowlby er tilknytningen dannet hos barnet fra 7. måned. Den typiske tilknytningsperson vil være moderen, men man kan ikke ud fra denne teori hævde at kvinder nødvendigvis har egenskaber, der gør, at de er mere velegnede til at være tilknytningspersoner end mænd. Det afgørende for dannelsen af tilknytningen er, at omsorgen er psykologisk tilgængelig for barnet. Børn, der er vidne til vold mellem forældrene, har en truet vished om forældrenes tilgængelighed og dermed en truet tilknytningsadfærd 46. Tilknytningspersonen, også kaldet omsorgspersonens opgave er at udgøre den såkaldte trygge base for barnet. Det indebærer at omsorgen skal være tilgængelig, når barnet har behov for den, og at omsorgspersonen kan tolke barnets signaler, således at det, der har aktiveret barnets tilknytningsadfærd, kan rummes og bearbejdes sammen med barnet 47. Stabilitet og pålidelighed er centralt for den trygge base. Den trygge base er defineret som: Det punkt, hvorfra barnet sejler ud i verden, og som den havn, det vender tilbage til når det oplever trusler eller fare 48. Ud fra disse erfaringer vil barnet konstruere nogle indre arbejdsmodeller. Bowlby taler om barnets indre arbejdsmodeller 49, som værende de forestillinger barnet har om sig selv, andre og relationen til disse, som et resultat af samspillet mellem barnet og betydningsfulde andre. Eksempelvis vil børn med en tryg tilknytning have positive forventninger til andre og relationen hertil. De vil føle sig værdifulde på lige fod med andre børn, da disse tidligere indlærte arbejdsmodeller har en tendens til at blive generaliseret til senere relationer. Omvendt vil det gøre sig gældende for børn, der har oplevet utrygge baser og er blevet afvist. 45 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 222). 46 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 151). 47 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 48 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 49 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 147). Side 16 af 57

17 Disse børn kommer ofte til at indgå i negative samspil med børn og voksne og deres utrygge arbejdsmodel vil forstærkes gennem disse erfaringer og bestyrke deres negative selvopfattelse, som eksempelvis at de ikke i lighed med kammeraterne er attraktive og værdifulde 50. Den amerikanske udviklingspsykolog Mary Ainsworth foretog på baggrund af Bowlby s teori en række empiriske studier med henblik på at undersøge sammenhængen mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd hos børn i konkrete situationer med forskelligt stressniveau. Stressfaktoren var her en varierende grad af tilgængelighed til moderen den trygge base 51. Hun fandt frem til, at der findes to tilknytningsmønstre: En tryg tilknytning og en utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning kan derefter deles op i to. Den trygge tilknytning viser sig ved at barnet bruger omsorgspersonen som en tryg base for udforskningen og lader sig trøste og forsætter udforskningen efter kortvarig adskillelse. Den utrygge/undgående tilknytning er, når barnet udviser tryg base adfærd, men ofte undgår omsorgspersonen ved genforening og i stedet er optaget af andre ting. Disse børn er berørte af adskillelsen og genforeningen, men gør deres bedste for at kontrollere dem selv. Den utrygge/ambivalente tilknytning, viser sig ved at barnet er stærkt kontaktsøgende, men samtidig svære at berolige og meget aggressive. De er bange og/eller afvisende for fremmede 52. Senere fandt forskere et tredje mønster af utrygtilknytning, kaldet utryg og desorienteret/desorganiseret tilknytning. Denne tilknytningsadfærd findes primært hos børn, der har været udsat for massive traumer, såsom vold eller alvorlig og langvarig omsorgssvigt. Disse børn har ikke nogen entydige strategier overfor angsten. Paradoksalt er det de omsorgspersoner som barnet retter sin tilknytningsadfærd mod, når angsten aktiveres, også dem der udgør kilden til frygt set ud fra barnets perspektiv. Barnet reagerer ved at blive angst, forvirret og fastfryse 53. Børn, der som små er blevet kategoriseret som trygt tilknyttede, viser sig allerede som 3-årige 50 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 51 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 72). 52 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 53 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s ). Side 17 af 57

18 at være bedre til at samarbejde i leg med andre. Når de når skolealderen, er de med større sandsynlighed socialt kompetente, og der er mindre risiko for, at de bliver tyranniserede af andre, ligesom der er mindre risiko for at de selv bliver nogen, der tyranniserer andre børn. I ungdomsårene har de flere venner end dem, der som små blev klassificeret som utrygt tilknyttede, og der er mindre sandsynlighed for, at de bliver adfærdsvanskelige 54. Barnets tilknytningsmønster spiller således en rolle for hvordan barnet sidenhen formår at danne venskaber. Det spiller en rolle for dets tillid til sig selv og andre, og der er noget, der tyder på at tilknytningsmønsteret rækker helt ind i voksenalderen, så det er med til at bestemme, hvordan barnet som voksen kommer til at fungere som mor eller far for børnene i næste generation 55. Bowlby konkluderede, at det er væsentligt for et barn at have en særlig tryg tilknytning til en omsorgsperson der udgør denne trygge base for barnet og er tilgængelig, når barnet har behov for det. Derudover pointerer han, hvor vigtigt det er, at huske princippet om at tilknytning altid er et produkt af både individets historie og de aktuelle omstændigheder i arbejdet med børn 56. Børn har forskellige tilknytningsmønstre overfor forskellige omsorgspersoner og barnets tilknytning og adfærd kan modificeres af senere omsorgserfaringer, selvom virkningerne af de tidlige erfaringer ikke dermed er udslettet 57. Når børn skifter tilknytningsmønster, hænger det tit sammen med, at der er sket væsentlige forandringer i familieforholdene 58. For at afgøre om en person uden for familien er en tilknytningsperson, må man bestemme om vedkommende yder fysisk og emotionel omsorg, sørger for kontinuitet og konsekvens i barnets liv og har en emotionel investering i barnet (Howes, 1999) Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 55 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 224). 56 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 158). 57 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 172). 58 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 59 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 148). Side 18 af 57

19 Tilknytningsteorien er væsentlig for at kunne igangsætte eventuelle indsatser overfor et barn med en utryg tilknytning. Om vold Per Isdal (1957) er en norsk psykolog, der gennem 12 år har arbejdet som terapeut for mænd med voldsproblemer. Han har i høj grad været med til at sætte vold på dagsordenen i det norske samfundet 60. Per Isdal udtrykker i bogen Meningen med volden sin tilgang til det komplekse voldsbegreb. Han mener, at definitionen af begrebet bør fokusere mere på handlingen og handlingens konsekvenser og ser vold som en relationel handling, der foregår mellem mennesker. Dette fører til at magtbegrebet bliver essentielt i forhold til en definition af voldsbegrebet 61. Vold er enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, får den personen til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe. 62 Dette er Per Isdal s konkrete definition af hvad vold er. I relation til vores problemformulering kan denne voldsdefinition sættes i perspektiv til Kari Killén s børneperspektiv, der handler om, at børn bruger mange kræfter på at forstå de voksnes verden, når de bliver udsat for uforudsigelig adfærd 63. Per Isdal fastholder, at voldshandlingen må sættes ind i en kontekst for at kunne forstås. Forståelsen må udvides fra det rent fysiske til alle typer handlinger, der påfører andre mennesker skade. Per Isdal inddeler voldsbegrebet i fem underkategorier: Fysisk vold, seksuel vold, materiel vold, psykisk vold og latent vold. Voldsbegrebet afgrænses og tydeliggøres ved at blive set i lyset af følgende fire begreber: Vrede, aggression, mishandling og magt. Vrede er en følelse, der som følge af er flere forskellige handlingsmuligheder, hvoraf vold er en af dem. Selve følelserne skader ikke, det er de handlinger følelserne omsættes til, der er det afgørende. Det andet begreb er aggression, som er udadrettet adfærd, der refererer til 60 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave). 61 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 62 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 63 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 111). Side 19 af 57

20 handlinger rettet mod at skade nogen. Mishandling, som er det tredje begreb dækker ifølge Per Isdal over en mere systematisk vold, som beskriver et systematisk mønster av atferd rettet inn mot å krenke, underkue eller ødelegge et annet individ. 64 Det fjerde begreb Per Isdal omtaler er magt, som både kan være en position, en handling og en følelsesoplevelse. Vold vil altid indeholde en form for magt, og det bliver her vigtigt at skelne mellem magt og magtmisbrug. For at få en forståelse af, hvad børn, der overværer vold i hjemmet, egentlig oplever, er det relevant at forstå de forskellige former for vold. Per Isdal definerer fysisk vold som brugen af enhver form for fysisk handling, der gennem at den skader, påvirker et andet menneske til at stoppe med at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje. Den fysiske vold har en tilbøjelighed til at være både målrettet og funktionel. Den seksuelle vold mener Per Isdal kan være den mest nedbrydende. Den er beskrevet som handlinger rettet mod en anden persons seksualitet. Den får den anden person til at stoppe med at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje gennem skader. Den seksuelle vold kan strække sig fra sexchikane og op til brutal voldtægt og seksuel tortur. Den seksuelle vold rammer den mest private og sårbare side og kan derfor vise sig som den mest psykisk nedbrydende form for vold. Den materielle vold retter sig mod genstande, og kan eksempelvis være at slå et møbel i stykker, så andre mennesker bliver skræmt af handlingen. Det er specielt i den materielle vold at vi kan se, hvorledes volden egentlig er langt mere kontrolleret end mange tror. For børn, der vokser op i et hjem med materiel vold, er det som at befinde sig i et slags minefelt, som kan eksplodere når som helst. Den psykiske vold definerer Per Isdal som: alle måter å skade, skremme eller krenke på som ikke er direkte fysiske i sin natur, eller måter å styre eller dominere andre på ved hjelp av en bakenforliggende makt eller trussel Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 40). 65 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 49). Side 20 af 57