Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer"

Transkript

1 Socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Bachelorprojekt Når far slår mor Et projekt om børn, der overværer vold i nære relationer Juni 2014 Årgang: KF11 - gruppe 60 Udarbejdet af: Shqipe Maksuti & Rebecca Cronfeld Vejleder: Berta Vishnivetz Anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Forundersøgelse Emnevalg Problemstilling Problemformulering Relevans for socialt arbejde Målgruppeafgrænsning Forforståelse Begrebsafklaring Metode Forskningstilgang Fænomenologi vs. Hermeneutik Dataindsamling- og bearbejdning Valg af informanter Præsentation af informanter Sekundær empiri Udarbejdelse af interviewguides Etik og anonymitet Validitet Refleksion Valg af teori Teori...15 Tilknytning...15 Om vold 19 Konsekvenser af vold Analyse Hvad er vold i familier? Shqipe Uvidenhed...26 Side 2 af 57

3 4.2 Delkonklusion Hvad er konsekvenserne af vold i familier for barnet? Rebecca Delkonklusion Hvordan påvirkes barnets opvækst af at overvære vold i hjemmet? Shqipe Delkonklusion Hvad kan socialrådgiveren gøre for at afhjælpe konsekvenserne af det? Rebecca Delkonklusion Konklusion Perspektivering Social Indsats - Hvad er vold? Inspiration og udgangspunkt Formål Teoretisk begrundelse Tilrettelæggelse Økonomi Refleksioner over etiske dilemmaer Andre mulige indsatser Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Interviewguide til klientinterview Bilag 2 Interviewguide til interview med professionelle Bilag 3 The Cycle of Violence: Cycle of Abuse Bilag 4 Client Centered Practice Bilag 5 Power and Control Perspective.57 Side 3 af 57

4 1.0 Indledning Der har været stille alt for længe. Hos brændte børn er smerten den samme. Uanset social klasse. 1 Hvert år oplever danske børn, at deres mor bliver udsat for fysisk vold eller trusler herom % af den politianmeldte fysiske vold mod kvinder har foregået i den private bolig, hvor eventuelle børn kan have været tilstede 3. Vold i familien findes i alle sociale lag 4, og det viser sig at vold imellem forældrene i højere grad påvirker børnene. I en del undersøgelser skelnes der ikke mellem de to former for voldelige overgreb: at overvære vold mellem de to forældre og selv at blive udsat for vold 5. Fra myndighedernes side kunne forståelsen for dette godt være større. Hvis far har slået mor og mor og barn er endt på krisecenter, er der ofte stadig samvær mellem far og barnet, også selvom far har været med til at true hele barnets fundament og været grunden til barnets angstfyldte og traumatiserede hverdag 6. Vold i familien er et komplekst problem. Børnene elsker deres far, men er også bange for ham. Disse dobbelte følelser, er et af de mange aspekter, der gør det vanskeligt at arbejde med voldsramte familier, og der findes ikke én konkret løsning på problemet. Vi ved, at børn stræber efter at forstå den voksnes verden og være en del af den. Når børn befinder sig i situationer, hvor de er udsat for truende eller uforudsigelig adfærd, anvender de mange kræfter på at forstå, hvad der foregår (Killén, 2003) 7. Mødrehjælpen er en af de organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med børn, der er blevet påvirket af at overvære vold mellem forældrene. Siden år 2000 har de kørt projektet Børn i skyggen af vold, der har fokus på gruppebehandling af mødre og børn fra voldelige hjem, med formålet om at bearbejde den vold som mor og barn har tilfælles, når de bor sammen med den voldelige mand. 1 Foreningen De Brændte Børn (2013, september) Overgreb finder vel kun sted blandt tomme ølflasker? [online]. Lokaliseret d på: citat af Hanne M. Nielsen. 2 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 20). 3 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 16). 4 Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (2012, oktober) Web-baseret undervisningsmateriale om vold mod kvinder og børn [online]. Lokaliseret på: 5 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 6 Dansk Socialrådgiverforening (2007, juni) Lokaliseret d på: Mødrehjælpen. 7 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 111). Side 4 af 57

5 Ligesom vi i vores praktikperiode i New York oplevede kvinder undervurdere, at deres børn har overværet de voldelige episoder, er det også noget, de har erfaret i Mødrehjælpen: Men vi har aldrig været ude for børn, der ikke havde set eller hørt mere, end moderen var klar over 8. På baggrund af vores forforståelse om, at børn påvirkes af at overvære vold mellem mor og far, har vi opstillet vores problemformulering hvor børneperspektivet er centralt og børnenes udvikling er i fokus. 1.1 Forundersøgelse Vores interesse for voldsramte familier udsprang af vores praktikperiode i New York, hvor vi var ansat på et familiekrisecenter for voldsramte. Dette vil blive uddybet i afsnittet om emnevalg. Til at starte med var vores interesse for emnet meget bred og uspecificeret. Dog vidste vi, at projektet skulle omhandle voldsramte familier og begyndte herefter at reflektere over, hvad vi undrede os over. I løbet af undervisningen på Den Sociale Højskole er vi blevet opmærksomme på emnets omfang og børneperspektivets væsentlighed. Vi har modtaget meget undervisning om udsatte børn og deres vilkår. Vi fandt det herefter interessant og relevant at undersøge børns udvikling, når de har overværet vold og påbegyndte vores research. 1.2 Emnevalg Som nævnt fik vi øjnene op for emnet gennem vores praktikperiode på et familiekrisecenter i New York, hvor vi arbejdede som sagsbehandlere. Her blev vi særligt optagede af børneperspektivet. Vi oplevede her at flere børn til ofrene blev overset både fra forældrenes og systemets side. I familiecenteret blev forældrene tilbudt psykologhjælp til deres børn, hvis de følte, at de havde lidt skade af at overvære volden. Dette takkede flere forældre nej til, da de ikke mente, deres barn havde brug for det, med begrundelse om at børnene ikke havde været udsat for fysisk vold. Psykologhjælp var den eneste indsats for børn, der har overværet vold i hjemmet, og vi fandt, at der manglede flere tiltag på omtalte arbejdsplads. Her opstod spørgsmålet om hvorvidt denne manglende fokus på børnene som vidner til vold i hjemmet, skyldtes fortrængning, mangel på viden om emnet eller manglende overskud fra forældrenes side. Dette er dog en problemstilling for sig og kunne være interessant at gå i 8 Dansk Socialrådgiverforening (2007, juni) Lokaliseret d på: citat af Mette Høgsted, Mødrehjælpen. Side 5 af 57

6 dybden med på et andet tidspunkt. Vi har fokus på børneperspektivet og har valgt emne ud fra dette. Vi er velvidende om at familier i USA kan se anderledes ud end familier i Danmark, problemstillingen er dog stadig relevant. På baggrund af vores praksiserfaringer vil vi undersøge, hvordan børns udvikling bliver påvirket af at have overværet vold i hjemmet, samt forsøge at forklare hvad vold i hjemmet er. Ydermere har vi fokus på, hvorfor børneperspektivet er så vigtigt. Vi har en forforståelse om, at børn der overværer vold i hjemmet har større risici for at blive traumatiserede end børn, der vokser op i hjem uden vold. 1.3 Problemstilling Børn med forældre hvis samliv er præget af vold, udsættes for psykiske overgreb, da de befinder sig under samme tag, når overgrebet finder sted 9. Disse børn lever med en kronisk bekymring for, om forældrene vil være i stand til at beskytte dem og sig selv 10 samtidig med, at de er i høj risiko for selv at blive udsat for fysisk vold. I Danmark er man begyndt at erkende at voldelige samlivsforhold har alvorlige konsekvenser for et barn, og der fokuseres nu mere på dette 11. Resultater fra en undersøgelse foretaget i 2003 viser at kvinder inden for det sidste år har været udsat for fysiske overgreb. Årligt anmeldes der omkring tilfælde af vold mod kvinder 12. Tallene viser, at der er stor forskel på, hvor mange kvinder der bliver udsat for fysiske overgreb i forhold til hvor mange, der anmelder det. Dette kan der være forskellige årsager til, heraf kan nævnes angst, skam, tryghed eller kærlighed og forelskelse kvinder og børn flytter hvert år på krisecenter, hvoraf 56% af disse børn selv har været udsat for vold fra et familiemedlem, hyppigst den biologiske far. 43% af børnene har været udsat for fysisk og psykisk vold, og 51% har været udsat for den psykiske form for vold. Ydermere har 63% af børnene på krisecentre samvær med den voldsudøvende far 13. Grundet vores viden omkring de ovenfor nævnte fakta samt vores praksiserfaring 14, vil vi undersøge, hvad det er disse børn oplever i deres opvækst. 1.4 Problemformulering 9 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 43). 10 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 40). 11 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s ). 12 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 13 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s ). 14 Vores praksiserfaring er beskrevet under Emnevalg s. 5. Side 6 af 57

7 Hvordan påvirkes barnets opvækst, af at overvære vold i hjemmet, og hvad kan socialrådgiveren gøre for at afhjælpe konsekvenserne af dette? Hvad er vold i familier? Hvad er konsekvenserne af vold i familier for barnet? 1.5 Relevans for socialt arbejde Det kan være vanskeligt at indkredse faget socialt arbejde i en tid, hvor det diskuteres hvorvidt socialt arbejde kan forstås ud fra en bestemt definition, eller om det udgør et komplekst og foranderligt fænomen. Man kan tage udgangspunkt i at socialt arbejde findes som praksis, profession, almen virksomhed, kundskabsområde og forskningsområde 15. Hillgaard og Keiser beskrev i 1979 nogle af de centrale elementer i socialt sagsarbejde. De fire elementer omhandler: Helhedssynet, etik, systematisk sagsarbejde og kommunikation. Disse elementer fik betegnelsen socialrådgiverfagets fælleselementer, da Hillgaard og Keiser mente, at de gentog sig i alle former for socialt sagsarbejde 16. I bogen Social analyse og handling beskrives en vis kritik af fælleselementerne som værende socialrådgiverens særlige faglige ballast. Det bliver dog konkluderet, at disse elementers indhold udgør væsentlige aspekter af det sociale arbejde 17. Selvom det i Danmark er forbudt at slå sin partner, er der formodentlig op mod kvinder, der hvert år udsættes for forskellige former for vold, hvoraf de fleste er af deres egen mand og i deres eget hjem 18. Det bliver i bogen Vold i familien i Danmark beskrevet, at emnet omkring vold i familien for alvor kom på den politiske dagsorden omkring år 2000, og kom til at omhandle fire hovedformål: At give ofrene den nødvendige støtte, at bremse volden med bl.a. behandlingstilbud til voldsudøveren, at styrke myndighedernes tværfaglige indsats samt at øge vidensindsamling om volden 19. Jf. 10 i Serviceloven (SEL), skal kommunen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Dette gør empowerment til et centralt begreb i socialrådgiverens arbejde med målgruppen. 15 Alminde, R. m.fl. (2008). Social analyse og handling Et refleksionsredskab i socialt arbejde (s ). 16 Posborg, R. m.fl. (2009). Socialrådgivning og socialt arbejde En grundbog (3.oplag. s ). 17 Alminde, R. m.fl. (2008). Social analyse og handling Et refleksionsredskab i socialt arbejde (s. 23). 18 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 15). 19 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 16). Side 7 af 57

8 Ifølge SEL 10 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp. Ydermere har personer, der udfører offentligt hverv skærpet underretningspligt, jf. 153 i SEL. Udover at være kommunalt ansat i arbejdet med vold i familier, kan man arbejde i foreninger for udsatte borgere, eksempelvis foreningen for Børn og Unge i Voldsramte Familier, eller som en af vores informanter være ansat på et krisecenter. Som beskrevet udgør fælleselementernes indhold et væsentligt aspekt af det sociale arbejde. I arbejdet med voldsramte familier bliver helhedssynet centralt, da problemstillingen er kompleks og individuel. Som følge af dette bliver det tværfaglige arbejde og den tidlige indsats relevant for det sociale arbejde. Den tidlige indsats kan ifølge Anne Marie Villumsen forstås som handlinger, der beskytter og fremmer barnets og familiens trivsel 20. Indsatsen må ske tidligt i forhold til barnets udviklingsforløb. Der bør ydermere fokuseres mere på emnet om vold, da vi gennem vores tre år på Den Sociale Højskole ikke har modtaget nogen undervisning herom. 1.6 Målgruppeafgrænsning Vi har fokus på familier, hvor det er far, der udøver vold mod mor. Børnene er her vidner til denne vold. Vi begrænser os til at børnene, der har overværet vold i hjemmet i denne periode har været mellem 5-18 år, og vores fokus er pigebørn. Vores klientinterview er med en ung kvinde, og det er hendes historie, vi vil fortælle. 1.7 Forforståelse Forforståelse blev som begreb introduceret af Hans-Georg Gadamer, som mente at vi altid ser verden gennem nogle bestemte briller, der gør det muligt at opnå mening i det, vi står overfor. Vores briller begrænser os, så vi kan se, hvad brillerne tillader os 21. Vi har i Emnevalg beskrevet vores praksiserfaring 22, som udgør en vis forforståelse i forhold til det valgte tema. Vi arbejdede i fire måneder med ofre for vold i nære relationer, hvilket har resulteret i en forforståelse omkring kvinders generelle uvidenhed om vold samt, dets påvirkning af de tilstedeværende børn. 20 Foredrag holdt af Anne Marie Villumsen d Uddrag af det hentet fra Fronter. 21 Aadland, E. (2010). Etik dilemma og valg (8.oplag. s ). 22 Vores praksiserfaring er beskrevet under Emnevalg s. 5. Side 8 af 57

9 Det bliver i SFI-rapporten 23 beskrevet, hvordan der i samfundet er en vis tavshed omkring vold 24. Dette kan forklares ved vores forståelse om, at der findes en tabuisering af vold, hvor tabu i denne sammenhæng er et socialt forbud mod at synliggøre eller fortælle om volden. 1.8 Begrebsafklaring I dette afsnit defineres nogle centrale begreber, der anvendes i opgaven. Vold Gennem vores opgave benytter vi os af Per Isdal s definition af det meget komplekse begreb vold. Hans definition lyder således: Vold er enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, får den personen til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe den vil 25. Vi bruger denne definition af begrebet for at få en forståelse af, hvilken størrelse volden fylder for barnet i hjemmet. Vi vil gennem hele opgaven bruge betegnelserne vold i hjemmet, familievold og vold i nære relationer, dette er ensbetydende, men vi har valgt at benytte alle betegnelser i henhold til konteksten. Familiebegrebet Når vi i opgaven anvender begrebet familie, er det særligt de indbyrdes familierelationer vi lægger vægt på. Der bliver i Familie og børn i en opbrudstid konkluderet at parforholdet må ses som børnefamiliens bærende akse, og de voksnes indbyrdes forhold har konsekvenser for alle familiemedlemmer 26. Det er både de direkte relationer (som forældre-barn) og de indirekte relationer (parforholdet), der påvirker barnet, og disse relationer er gensidige. Helhedssynet Vi vil bruge Jens Guldager til at forklare helhedssynet, som bygger på at man ikke kan forstå det enkelte barns problemer, ressourcer og behov i sig selv. Problemerne må forstås ud fra et såkaldt helhedssyn, der omfatter de forhold og faktorer i deres samlede livssituation, der har 23 SFI-rapporten bliver præsenteret under Sekundær empiri s SFI Det nationale forskningscenter for velfærd (2011). Vold mod børn og unge hovedrapport (s ). 25 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 26 Dencik, L. m.fl. (2008). Familie og børn i en opbrudstid (2. oplag, s ). Side 9 af 57

10 sammenhæng med deres problemer, ressourcer og behov 27. På den måde kan det også tilføjes, at helhedssynet er tværfagligt eller flerfagligt, så socialrådgiveren må arbejde derefter. Omsorgssvigt Vi vil i opgaven bruge betegnelsen omsorgssvigt defineret af Kari Killén. Betegnelsen måler fra en risikosituation til alvorligt omsorgssvigt og bliver her anvendt i en bred betydning. Ved omsorgssvigt forstås, at forældre eller de, der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/eller fysiske overgreb, forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare, eller udsætter barnet for seksuelle overgreb 28. Kari Killén beskriver ydermere, hvordan omsorgssvigt for barnet kan ske ifølge af forældrenes egen tilstand eller samlivsvold 29. Traume Et traume er ved Kari Killén defineret som et følelsesmæssigt chok, der bevirker en betydelig og varig skade på individets psykologiske udvikling 30. Børn som oplever alvorlige og gentagne traumer tidligt i barndommen, eksempelvis børn der er vidner til vold mellem forældrene, udvikler et verdensbillede af relationer, som er fundamentalt forskelligt, fra hvad man ser hos børn, som ikke har oplevet vold (Ayoub et. al. 2003) 31. Tilknytningstraumer er den mest alvorlige form for barndomstraumer, idet traumet finder sted i et tilknytningsforhold og underminerer tilknytningens primære funktion, som er at beskytte 32. Traumatiske oplevelser kan påvirke senere tætte relationsdannelser, hvis disse traumer ikke bliver forarbejdet af forældrene Metode I dette afsnit beskriver vi, de metodiske og videnskabsteoretiske tilgang, samt vores overvejelser og til- og fravalg omkring informanter og teori. 27 Guldager, J. (2008). Helhedssyn teori og modeller på børne-familieområdet. I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn: Et helhedsperspektiv (s ). 28 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 16). 29 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt - Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 16). 30 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 43). 31 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 139). 32 Killén, K. (2010). Omsorgssvigt Det teoretiske grundlag (4. udgave, s. 139). 33 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 114). Side 10 af 57

11 2.1 Forskningstilgang Ved valg af metode opstod diskussionen om, hvad vi egentlig ville finde ud af. Drejer det sig om hvor mange eller hvor hyppigt noget forekommer, skal man lave en kvantitativ undersøgelse, og hvis det derimod drejer sig om at forstå eller finde et bestemt mønster, skal man lave en kvalitativ undersøgelse 34. Da vi ønsker at forstå og se virkeligheden som klienten ser den, skete vores valg af metode i tilslutning til vores valg af teoretisk perspektiv og vores aktuelle problemstilling. De kvalitative data, også kaldet for bløde data, er kendt for at blive meddelt i ord som skal udgøre en sammenhængende hele 35. Dataindsamlingsmetoden er semistruktureret, da dialog fører til nye spørgsmål og en samtale ikke kan struktureres. 2.2 Fænomenologi vs. hermeneutik Fænomenologi Den fænomenologiske tilgang handler om, hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed. Fænomenologien er præget af en søgning efter at forstå meningen i den konkrete virkelighed 36. Denne videnskabsteoretiske tilgang har tre tommelfingerregler: Sæt parentes om alt det du i forvejen ved, om det du undersøger, beskriv det du erfarer så konkret som muligt og undgå at forklare, og at alle iagttagelser skal behandles ligeværdigt når man beskriver 37. Denne metodiske fremgangsmåde sikrer en åben og fordomsfri undersøgelsespraksis. Den fænomenologiske videnskabsteori anvendes ofte ved kvalitative data og har til formål at sikre, at erfaringerne træder frem så uhindret som muligt 38. Vi anvender fænomenologien i vores interview med klienten, da hendes historie skal træde frem som uhindret af vores forforståelse. Hermeneutik Vi analyserer via den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, som handler om konkret forståelses- og fortolkningsarbejde samt den teoretiske refleksion over dette arbejde. 34 Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 33). 35 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 116). 36 Rendtorff, J. D. (2007), Fænomenologien og dens betydning. I: Fuglsang, L. m.fl. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (2. udgave, 3. oplag. s ). 37 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s ). 38 Jacobsen, B. m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 162). Side 11 af 57

12 Hermeneutikken beskæftiger sig med fænomener, der er lagt mening i og står for, at man kun kan nå til forståelse af helheden gennem en forståelse af delene 39. Den hermeneutiske cirkel er her central og angiver et billede af, hvordan fortolkningen skrider frem mod en cirkulær vekselvirkning mellem dele og helhed. Når man interviewer, forsøger man at forstå klienten og altså sætte sig ind i vedkommendes forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er noget, man hele tiden er i færd med at opbygge og Gadamer 40 taler bevidst om forståelseshorisonten som fordomme, idet ens livserfaringer her er opsamlet og fungerer som fremadrettede forventninger. Denne forståelse opbygges i en cirkel hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem ens egen og den andens forståelseshorisont. 2.3 Dataindsamling- og bearbejdning Vi har i alt lavet tre interviews; et klient-interview samt to interviews med professionelle. Vores kvalitative interviews skulle finde sted i trygge rammer, og informanterne valgte deres arbejdspladser som interviewsted. Forud for interviewene gjorde vi vores informanter opmærksomme på projektet som helhed for at skabe en forståelse for spørgsmålene og formålet med opgaven 41. Under interviewene brugte vi henholdsvis diktafon og Iphone til optagelse, så vi sikrede os ikke at gå glip af noget. Vi tog egne noter til interviewene undervejs. Vi transskriberede alle interviews og læste dem igennem utallige gange, for at opnå konkret forståelse for interviewpersonernes udsagn, på en stadig neutral og fordomsfri måde. Ud fra et teoretisk perspektiv vil vi tolke på det indsamlede data med formålet om at belyse vores problemformulering Valg af informanter Vi har ved udarbejdelsen af vores undersøgelse gjort os nogle tanker og overvejelser omkring valg af informanter, da vi var bevidste om, at den valgte målgruppe kan være skrøbelig. Først måtte vi reflektere over hvilke kriterier vores informanter skulle opfylde og derefter undersøge, hvordan vi kan nå ud til dem. Vi oplevede en udfordring i at anskaffe klientinterviews, da vi fandt at mange professionelle var meget beskyttende overfor deres kontakter til personer, der har overværet vold i barndommen. Den samme udfordring gjorde 39 Jacobsen, B m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 167). 40 Jacobsen, B m.fl. (1999). Videnskabsteori (2. udgave, 4. oplag, s. 168). 41 Se bilag nr. 1 og 2. Side 12 af 57

13 sig gældende, da vi ledte efter professionelle til at interviewe. De begrundede deres afvisning med tidspres Præsentation af informanter Til trods for udfordringen i at anskaffe interviews, lykkedes det os at finde en ung kvinde, der ville tale med os. Hun hedder Christina og er 25 år gammel. Christina voksede op med sine forældre og to yngre brødre. Hendes far var fysisk voldelig overfor hendes mor og brødre samt psykisk voldelig overfor Christina, da han dagligt nedgjorde hende verbalt. Christina endte med at komme på børnehjem, og flyttede derefter hjem til sin kæreste, som hun stadig er sammen med. På nuværende tidspunkt arbejder hun i Basen i København, der også er kendt som foreningen for Børn og Unge i Voldsramte Familier, hvor hun tager ud på skoler og fortæller sin historie til børn. Christina er nu under videregående uddannelse og har en drøm om at arbejde som socialrådgiver i foreningen. Vi har interviewet to professionelle. Den ene hedder Tilde og er uddannet socialrådgiver, og den anden hedder Mette og er uddannet pædagog. De arbejder begge på Kvindehjemmet i København, som er det største kvindekrisecenter i Danmark. Mette er ansat under det, der hedder Børnetræet, som består af tre pædagoger, der tager sig af de børn, der kommer med kvinderne på krisecenteret. Vores informanter vil fremover i projektet blive refereret til som henholdsvis Christina, Tilde og Mette. 2.4 Sekundær empiri Udover vores egen indsamlede data, benytter vi en SFI-rapport fra 2011 som er den fjerde og sidste rapport af et større projekt, SFI har arbejdet med, kaldet Vold mod børn og unge. I rapporten sammenfattes resultater fra tre delundersøgelser af vold mod og mishandling af børn og unge, gennemført af SFI Rapporten belyser omfanget af vold mod og mishandling af børn og unge i hjemmet og deres lokalmiljø, konsekvenserne af mishandlingen på kort og langt sigt, praksis blandt fagfolk og herunder forhold, der gør det vanskeligt at opdage og underrette om vold samt barrierer for opsporing og underretning. Side 13 af 57

14 Rapporten Vold mod børn og unge vil fremover i projektet blive refereret til som SFIrapporten. 2.5 Udarbejdelse af interviewguides Vi gjorde os mange overvejelser omkring interviewguides til de respektive informanter. Dels fordi den unge er sårbar for sin historie, og dels fordi de professionelle er underlagt tavshedspligt, og det er begrænset, hvad de må udtale sig om. Interviewguidene er udarbejdet individuelt til henholdsvis Christina og de professionelle. Spørgsmålene er åbne og ustrukturerede med henblik på at skabe dialog Etik og anonymitet Vi gjorde os nogle etiske overvejelser, da vi påbegyndte projektet og skulle finde interviewpersoner. Vi vurderede, at det er mere hensigtsmæssigt at interviewe en voksen kvinde, der som barn har overværet vold mellem forældrene, da vi antager at børn, der overværer vold har en dybere skrøbelighed, end en voksen person, der eventuelt har brudt med volden. For beskyttelse af vores informanter handler etik ligeledes for os om, kun at bruge de udsagn, vi vurderer, er relevante for vores undersøgelse. Vi er opmærksomme på vigtigheden af anonymitet, når vi anvender navn og citater af vores interviewpersoner. Alle vores informanter har dog meddelt, at de ikke ønsker anonymitet. 2.7 Validitet Vi anvender forskellige kvalitative delmetoder for at skaffe data, som vi kan stole på, frem for udelukkende at gøre brug af en delmetode. Dette sker ved, at vi taler med forskellige informanter (en ung og to professionelle) for at belyse vores problemformulering 43. Kvalitative data bygger på små udvalg af det man vil undersøge og er derfor ikke repræsentative 44. Da vores udvalg af informanter ikke er større, kan den viden vi tilegner os ikke generaliseres, men vi vil bruge den til at forstå, hvordan Christina oplevede at vokse op i et voldsramt hjem, og hvordan det er at være hende i dag. 2.8 Refleksion 42 Se bilag nr. 1 og Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 36). 44 Trost, J. m.fl. (2010). Interview i praksis (s. 35). Side 14 af 57

15 Vi har som følge af vores dataindsamling og teorilæsning reflekteret meget over, hvad der kan siges at være normale følelser, som alle mennesker føler, uanset om de har overværet vold i deres barndomshjem eller ej. Christina, der i sin barndom overværede gentagne voldsepisoder, udtrykker at hun ofte kan føle sig ensom, hurtig afvist og at det kan være svært for hende at åbne op for andre mennesker. Disse årsagsforklaringer har vi reflekteret over. Kan man koble det til en konsekvens af den vold, hun har overværet, eller er det egentlig følelser alle mennesker oplever i tide og utide? Vi blev enige om, at uanset om man kan relatere følelserne direkte til volden eller ej, er det noget vores interviewperson føler, og det er hendes historie, hendes personlige oplevelse og hendes opfattelse af hvordan tingene hænger sammen, som vi vil fortælle. Christinas historie fandt sted for omkring år siden. I Kvindehjemmet gjorde de os opmærksomme på, at antallet af voldsramte familier er stigende i dagens Danmark, som de mener skyldes, at man generelt er blevet bedre til at tale om emnet. På baggrund af dette har vi reflekteret over, om hendes historie havde set anderledes ud, hvis den fandt sted i dag. 2.9 Valg af teori Vi vil som teori i projektet anvende John Bowlby s tilknytningsteori, da den bidrager til vores forståelse af sammenhængen mellem menneskets tidlige omsorgserfaringer og dets senere personlighedsudvikling. Voldsbegrebet forklares ved Per Isdal s tilgang til vold for at opnå en forståelse for børnenes faktiske oplevelser i hjem, hvor vold finder sted. Vi inddrager Lundy Bancroft og Jay Silverman, som har arbejdet med, hvordan børn påvirkes af at have overværet vold i hjemmet samt eventuelle adfærdsmæssige vanskeligheder, der kan opstå heraf. Dette for at se nærmere på de mulige konsekvenser overværelse af volden kan medføre. 3.0 Teori Tilknytning John Bowlby var engelsk psykiater og optaget af sammenhængen mellem barnets tilknytning til centrale omsorgspersoner og dets gradvise udvikling af kompetencer til senere at kunne magte voksenlivet og indgå i sociale relationer. Tilknytning er defineret som: Side 15 af 57

16 Barnets tilbøjelighed til at søge nærhed, omsorg og beskyttelse hos en bestemt person, når det er bange eller ked af det eller lider fysisk nød 45. Ifølge Bowlby er tilknytningen dannet hos barnet fra 7. måned. Den typiske tilknytningsperson vil være moderen, men man kan ikke ud fra denne teori hævde at kvinder nødvendigvis har egenskaber, der gør, at de er mere velegnede til at være tilknytningspersoner end mænd. Det afgørende for dannelsen af tilknytningen er, at omsorgen er psykologisk tilgængelig for barnet. Børn, der er vidne til vold mellem forældrene, har en truet vished om forældrenes tilgængelighed og dermed en truet tilknytningsadfærd 46. Tilknytningspersonen, også kaldet omsorgspersonens opgave er at udgøre den såkaldte trygge base for barnet. Det indebærer at omsorgen skal være tilgængelig, når barnet har behov for den, og at omsorgspersonen kan tolke barnets signaler, således at det, der har aktiveret barnets tilknytningsadfærd, kan rummes og bearbejdes sammen med barnet 47. Stabilitet og pålidelighed er centralt for den trygge base. Den trygge base er defineret som: Det punkt, hvorfra barnet sejler ud i verden, og som den havn, det vender tilbage til når det oplever trusler eller fare 48. Ud fra disse erfaringer vil barnet konstruere nogle indre arbejdsmodeller. Bowlby taler om barnets indre arbejdsmodeller 49, som værende de forestillinger barnet har om sig selv, andre og relationen til disse, som et resultat af samspillet mellem barnet og betydningsfulde andre. Eksempelvis vil børn med en tryg tilknytning have positive forventninger til andre og relationen hertil. De vil føle sig værdifulde på lige fod med andre børn, da disse tidligere indlærte arbejdsmodeller har en tendens til at blive generaliseret til senere relationer. Omvendt vil det gøre sig gældende for børn, der har oplevet utrygge baser og er blevet afvist. 45 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 222). 46 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 151). 47 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 48 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 49 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 147). Side 16 af 57

17 Disse børn kommer ofte til at indgå i negative samspil med børn og voksne og deres utrygge arbejdsmodel vil forstærkes gennem disse erfaringer og bestyrke deres negative selvopfattelse, som eksempelvis at de ikke i lighed med kammeraterne er attraktive og værdifulde 50. Den amerikanske udviklingspsykolog Mary Ainsworth foretog på baggrund af Bowlby s teori en række empiriske studier med henblik på at undersøge sammenhængen mellem tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd hos børn i konkrete situationer med forskelligt stressniveau. Stressfaktoren var her en varierende grad af tilgængelighed til moderen den trygge base 51. Hun fandt frem til, at der findes to tilknytningsmønstre: En tryg tilknytning og en utryg tilknytning. Den utrygge tilknytning kan derefter deles op i to. Den trygge tilknytning viser sig ved at barnet bruger omsorgspersonen som en tryg base for udforskningen og lader sig trøste og forsætter udforskningen efter kortvarig adskillelse. Den utrygge/undgående tilknytning er, når barnet udviser tryg base adfærd, men ofte undgår omsorgspersonen ved genforening og i stedet er optaget af andre ting. Disse børn er berørte af adskillelsen og genforeningen, men gør deres bedste for at kontrollere dem selv. Den utrygge/ambivalente tilknytning, viser sig ved at barnet er stærkt kontaktsøgende, men samtidig svære at berolige og meget aggressive. De er bange og/eller afvisende for fremmede 52. Senere fandt forskere et tredje mønster af utrygtilknytning, kaldet utryg og desorienteret/desorganiseret tilknytning. Denne tilknytningsadfærd findes primært hos børn, der har været udsat for massive traumer, såsom vold eller alvorlig og langvarig omsorgssvigt. Disse børn har ikke nogen entydige strategier overfor angsten. Paradoksalt er det de omsorgspersoner som barnet retter sin tilknytningsadfærd mod, når angsten aktiveres, også dem der udgør kilden til frygt set ud fra barnets perspektiv. Barnet reagerer ved at blive angst, forvirret og fastfryse 53. Børn, der som små er blevet kategoriseret som trygt tilknyttede, viser sig allerede som 3-årige 50 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 71). 51 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s. 72). 52 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 53 Lisborg, B. mfl. (2010). Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel, I: Bo, K. m.fl. Udsatte børn et helhedsperspektiv (s ). Side 17 af 57

18 at være bedre til at samarbejde i leg med andre. Når de når skolealderen, er de med større sandsynlighed socialt kompetente, og der er mindre risiko for, at de bliver tyranniserede af andre, ligesom der er mindre risiko for at de selv bliver nogen, der tyranniserer andre børn. I ungdomsårene har de flere venner end dem, der som små blev klassificeret som utrygt tilknyttede, og der er mindre sandsynlighed for, at de bliver adfærdsvanskelige 54. Barnets tilknytningsmønster spiller således en rolle for hvordan barnet sidenhen formår at danne venskaber. Det spiller en rolle for dets tillid til sig selv og andre, og der er noget, der tyder på at tilknytningsmønsteret rækker helt ind i voksenalderen, så det er med til at bestemme, hvordan barnet som voksen kommer til at fungere som mor eller far for børnene i næste generation 55. Bowlby konkluderede, at det er væsentligt for et barn at have en særlig tryg tilknytning til en omsorgsperson der udgør denne trygge base for barnet og er tilgængelig, når barnet har behov for det. Derudover pointerer han, hvor vigtigt det er, at huske princippet om at tilknytning altid er et produkt af både individets historie og de aktuelle omstændigheder i arbejdet med børn 56. Børn har forskellige tilknytningsmønstre overfor forskellige omsorgspersoner og barnets tilknytning og adfærd kan modificeres af senere omsorgserfaringer, selvom virkningerne af de tidlige erfaringer ikke dermed er udslettet 57. Når børn skifter tilknytningsmønster, hænger det tit sammen med, at der er sket væsentlige forandringer i familieforholdene 58. For at afgøre om en person uden for familien er en tilknytningsperson, må man bestemme om vedkommende yder fysisk og emotionel omsorg, sørger for kontinuitet og konsekvens i barnets liv og har en emotionel investering i barnet (Howes, 1999) Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 55 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 224). 56 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 158). 57 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 172). 58 Poulsen, A. (2011). Udviklingspsykologi, I: Koester, T. m.fl. Introduktion til Psykologi: Teori. Anvendelse. Praksis (2. udgave, 3. oplag, s. 225). 59 Smith, L. (2011). Bowlbys teori om barnets tilknytning og empiriske undersøgelser af tilknytning, I: Gulbrandsen, L. M. Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver (3. oplag, s. 148). Side 18 af 57

19 Tilknytningsteorien er væsentlig for at kunne igangsætte eventuelle indsatser overfor et barn med en utryg tilknytning. Om vold Per Isdal (1957) er en norsk psykolog, der gennem 12 år har arbejdet som terapeut for mænd med voldsproblemer. Han har i høj grad været med til at sætte vold på dagsordenen i det norske samfundet 60. Per Isdal udtrykker i bogen Meningen med volden sin tilgang til det komplekse voldsbegreb. Han mener, at definitionen af begrebet bør fokusere mere på handlingen og handlingens konsekvenser og ser vold som en relationel handling, der foregår mellem mennesker. Dette fører til at magtbegrebet bliver essentielt i forhold til en definition af voldsbegrebet 61. Vold er enhver handling rettet mot en annen person, som gjennom at denne handlingen skader, smerter, skremmer eller krenker, får den personen til å gjøre noe mot sin vilje eller slutte å gjøre noe. 62 Dette er Per Isdal s konkrete definition af hvad vold er. I relation til vores problemformulering kan denne voldsdefinition sættes i perspektiv til Kari Killén s børneperspektiv, der handler om, at børn bruger mange kræfter på at forstå de voksnes verden, når de bliver udsat for uforudsigelig adfærd 63. Per Isdal fastholder, at voldshandlingen må sættes ind i en kontekst for at kunne forstås. Forståelsen må udvides fra det rent fysiske til alle typer handlinger, der påfører andre mennesker skade. Per Isdal inddeler voldsbegrebet i fem underkategorier: Fysisk vold, seksuel vold, materiel vold, psykisk vold og latent vold. Voldsbegrebet afgrænses og tydeliggøres ved at blive set i lyset af følgende fire begreber: Vrede, aggression, mishandling og magt. Vrede er en følelse, der som følge af er flere forskellige handlingsmuligheder, hvoraf vold er en af dem. Selve følelserne skader ikke, det er de handlinger følelserne omsættes til, der er det afgørende. Det andet begreb er aggression, som er udadrettet adfærd, der refererer til 60 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave). 61 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 62 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 36). 63 Hensen, P. I. (2007). Vold i familien i Danmark (s. 111). Side 19 af 57

20 handlinger rettet mod at skade nogen. Mishandling, som er det tredje begreb dækker ifølge Per Isdal over en mere systematisk vold, som beskriver et systematisk mønster av atferd rettet inn mot å krenke, underkue eller ødelegge et annet individ. 64 Det fjerde begreb Per Isdal omtaler er magt, som både kan være en position, en handling og en følelsesoplevelse. Vold vil altid indeholde en form for magt, og det bliver her vigtigt at skelne mellem magt og magtmisbrug. For at få en forståelse af, hvad børn, der overværer vold i hjemmet, egentlig oplever, er det relevant at forstå de forskellige former for vold. Per Isdal definerer fysisk vold som brugen af enhver form for fysisk handling, der gennem at den skader, påvirker et andet menneske til at stoppe med at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje. Den fysiske vold har en tilbøjelighed til at være både målrettet og funktionel. Den seksuelle vold mener Per Isdal kan være den mest nedbrydende. Den er beskrevet som handlinger rettet mod en anden persons seksualitet. Den får den anden person til at stoppe med at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje gennem skader. Den seksuelle vold kan strække sig fra sexchikane og op til brutal voldtægt og seksuel tortur. Den seksuelle vold rammer den mest private og sårbare side og kan derfor vise sig som den mest psykisk nedbrydende form for vold. Den materielle vold retter sig mod genstande, og kan eksempelvis være at slå et møbel i stykker, så andre mennesker bliver skræmt af handlingen. Det er specielt i den materielle vold at vi kan se, hvorledes volden egentlig er langt mere kontrolleret end mange tror. For børn, der vokser op i et hjem med materiel vold, er det som at befinde sig i et slags minefelt, som kan eksplodere når som helst. Den psykiske vold definerer Per Isdal som: alle måter å skade, skremme eller krenke på som ikke er direkte fysiske i sin natur, eller måter å styre eller dominere andre på ved hjelp av en bakenforliggende makt eller trussel Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 40). 65 Isdal, P. (2002). Meningen med volden (2. udgave, s. 49). Side 20 af 57

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Slides fra orienteringsmøde 2. november 2010 ved psykologerne Winnie Jørgensen og Peer Nielsen www.alternativtilvold.dk

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere