Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2004

Transkript

1 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2004 Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst November 2004

2 Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst, Nuuk, november 2004: Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter for Forside Scandinavian Fishing Year Book 2

3 Redegørelse til Landstinget om TAC er og kvoter for 2004 Indholdsfortegnelse: REDEGØRELSE TIL LANDSTINGET OM TAC ER OG KVOTER FOR BAGGRUND OG FORMÅL INDLEDNING REJER Vestgrønland TAC-fastsættelse for Fordeling af TAC en mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Østgrønland TAC-fastsættelse for Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejer ved Svalbard ANDRE ARTER Vestgrønland Hellefisk Skolæst Rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Krabber Østgrønland Hellefisk Skolæst Bundlevende rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Blåhvilling Vest- og Østgrønland Torsk Pelagisk rødfisk INDENSKÆRS FISKERI Rejer Krabber Kammuslinger Laks Hellefisk FORDELINGEN AF KVOTER MELLEM GRØNLAND OG DE LANDE SOM GRØNLAND HAR INDGÅET FISKERIAFTALER MED

4 6.1. EU Færøerne Norge Rusland Island BILAG 1 OG 2 TIL KVOTEBEKENDTGØRELSEN

5 1. Baggrund og formål Landsstyreområdet for Fiskeri skal hermed, jf. 5, stk. 1 og 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996, afgive redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium for Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 1. november 2004 om kvoter for fiskeri i 2004 fastlægger årets TAC er og kvoter. Denne redegørelse vil forklare dels baggrunden for tilblivelsen af de enkelte totale kvoter, TAC erne, dels hvordan kvoterne efterfølgende fordeles mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Redegørelsen giver dog ikke et endegyldigt billede af kvoterne og deres fordeling i 2004 da der kan komme mindre opdateringer i løbet af året. De samlede TAC er i henholdsvis det udenskærs og det indenskærs fiskeri fremgår af bilag 1 og bilag 2 til kvotebekendtgørelsen, som findes bagest i denne redegørelse. Bilag 1 viser også udenlandske fartøjers kvoter i grønlandsk farvand, samt grønlandske fartøjers kvoter i udenlandsk farvand. 2. Indledning Landsstyret fastsætter hvert år de maksimalt tilladte fangstmængder, TAC er ( Total Allowable Catch) for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Det er også Landsstyret der efterfølgende fordeler de totale kvoter, TAC erne, i kvoter til henholdsvis de grønlandske flådekomponenter og de udenlandske flådekomponenter fra de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Fastsættelsen af TAC erne sker efter at biologerne har afgivet rådgivning for de forskellige arter. Denne rådgivning er baseret på informationer fra de internationale forskningsorganisationer indenfor fiskeri, ICES ( International Council for the Exploration of the Sea) og NAFO ( Northwest Atlantic Fisheries Organization) hvor grønlandske biologer samarbejder med kolleger fra en række lande omkring Nordatlanten. Rådgivningen for alle fiskearter, bortset fra rejer og krabber, afgives i juni måned. Rådgivningen for rejer og krabber kommer først i slutningen af november. I henhold til Fiskeriloven skal Fiskerirådet høres inden Landsstyret fastsætter TAC erne. Fiskerirådet består af APK og KNAPK, foruden et antal tilforordnede, bl.a. Royal Greenland A/S og Direktoratet for Fiskeri og Fangst. I fornødent omfang deltager endvidere Grønlands Naturinstitut, Grønlands Fiskerilicenskontrol og Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, samt andre organisationer med berøringsflader til fiskerierhvervet. 5

6 3. Rejer 3.1. Vestgrønland TAC-fastsættelse for 2004 Rådgivningen for rejer ved Vestgrønland og det tilstødende canadiske område ( Davis Strædet) for 2004 er på tons hvilket er historisk højt. I absolutte tal er der tale om en stigning på tons i forhold til 2003, hvor rådgivningen også var historisk høj. Rejebestanden ved Vestgrønland er således i disse år på det højeste niveau der er registreret. Reelt er stigningen dog kun på 6 7 procent fordi rejerådgivningen for i modsætning til tidligere år nu inkluderer den såkaldte overpakning, altså det forhold at rederierne indtil 2004 overpakkede kartonerne med gennemsnitligt 23 % som ikke blev logbogsført. Rådgivningen for 2004 forudsætter derfor at fangsterne rapporteres korrekt, dvs. at fangsttal inkluderer overpakning. Status for rejebestanden ved Vestgrønland er at den har været i fremgang siden begyndelsen af 1990erne, og at biomassen for tiden er betydeligt over det kritiske niveau hvor bestandens produktion reduceres. Det nuværende fiskeri er derfor bæredygtigt, også når man medregner det forhold at en del af rejerne dør fordi de bliver spist af først og fremmest torsk. Det skal endvidere bemærkes at biologerne i 2003 indførte en ny beregningsmodel for rådgivningen. Det nye består i at bestanden nu beregnes ud fra den samlede dødelighed som følge af enten fiskeri, eller at rejerne bliver ædt af torsk. Den model der blev benyttet tidligere år tog ikke højde for at en del rejer bliver spist af torsk. Som noget nyt angiver rådgivningen også risikoen for at fiskeriet ikke er bæredygtigt på længere sigt ved forskellige fangstniveauer. Risikoen for at fiskeriet ikke er bæredygtigt ved en TAC på er på 9 %. Rådgivningen siden 1998 fremgår af følgende tabel: Tabel 1: Den biologiske rådgivning for rejer ved Vestgrønland. Rådgivning Vest Fiskerirådet indstillede at der blev fastsat en TAC på tons. Dette TAC-niveau tager højde for det forhold at landsstyret i forbindelse med midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen med EU ( Athen-aftalen) aftalte at EU skulle have en kvote på tons rejer ved Vestgrønland. 6

7 I december 2003 besluttede landsstyret på denne baggrund at sætte TAC en for rejer ved Vestgrønland til tons i Fordeling af TAC en mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Reje-TAC en er blevet fordelt mellem den havgående og den kystnære flådekomponent i overensstemmelse med den kvotefordelingsaftale som APK og KNAPK indgik i december Denne aftale, som nu er lovfæstet i Fiskeriloven, fastslår at reje-tac en for Vestgrønland skal fordeles med 43 % til kystflåden og 57 % til havflåden. Denne fordelingsnøgle, som er udtryk for en betydelig forenkling af fordelingen af TAC en mellem de to flådekomponenter, har været anvendt siden Af TAC en på tons får den havgående flåde tons, kystflåden får tons, og EU får tons Østgrønland TAC-fastsættelse for 2004 For Østgrønland er rådgivningen for hele området inkl. det tilstødende islandske område på tons.. Ligesom ved rejerådgivningen for Vestgrønland, adskiller rådgivningen sig i år fra tidligere ved at den nu inkluderer overpakning. Dette er årsagen til den tilsyneladende stigning i den anbefalede fangstmængde. Der er dog ikke tale om nogen reel stigning, idet rederierne hidtil har fisket den overpakkede mængde uden at logbogsføre den. Rådgivningen siden 1998 fremgår af følgende tabel: Tabel 2: Den biologiske rådgivning for rejer ved Østgrønland. Rådgivning Øst Fiskerirådet indstillede at TAC en blev fastsat til tons I december 2003 besluttede landsstyret på denne baggrund at sætte TAC en for rejer ved Østgrønland til tons Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Fiskeriet af rejer ved fiskebanken Flemish Cap i NAFO-området 3M foregår i internationalt område, og fiskeriet er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning anbefaler ligesom i 2002 og 2003 en maksimal fangst af rejer på tons i dette område i

8 De senere år har fangsterne været noget større end biologernes anbefaling. Det skyldes formodentlig at anbefalingen gives i tons, mens fiskeriet reguleres efter et fiskedagesystem. Det gør det svært at ramme den biologiske rådgivning. Grønland har igen i fiskedage til rådighed i 3M Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejebestanden ved fiskebanken Grand Bank i NAFO-området 3L findes hovedsageligt indenfor canadisk fiskeriterritorium, men også delvist i internationalt område. Fiskeriet i internationalt område er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning for 2004 er igen en maksimal fangst af tons rejer i NAFO-området 3L. NAFO vedtog på denne baggrund en samlet TAC på tons for 2004 for området. Den biologiske rådgivning blev i 2003 væsentligt øget til tons i forhold til de foregående års tons årligt. I henhold til aftale mellem Canada og NAFO fra 1999 skal Canada have 5/6 af den samlede reje-tac, idet rejebestanden i det internationale område i 3L hænger sammen med den canadiske rejebestand inden for Canada s 200 sømilegrænse. I 2003 betød det at Canada fik tons. De resterende tons fordeltes ligeligt mellem de øvrige 15 NAFO-lande med en kvote på 144 tons til hver. Grønland optræder i NAFO i delegationen Danmark på vegne af Færøerne og Grønland, og kvoten på 144 tons var derfor til deling med Færøerne. For 2004 valgte Danmark på vegne af Færøerne og Grønland at protestere mod NAFO s kvotefordeling fordi man fandt at Grønland og især Færøerne på baggrund af sit historiske fiskeri, bidrag til biologisk forskning m.m. var berettiget til en væsentligt højere og mere retfærdig andel af TAC en. De øvrige NAFO-medlemmer ønskede derimod at fastholde den ovenfor beskrevne allokeringsmodel. Grønland og Færøerne vedtog derfor lige som i at fastsætte en autonom kvote på tons rejer i NAFO-område 3L for Kvoten blev delt med 300 tons til Grønland og tons til Færøerne. Grønland opfiskede allerede i juli 2004 i løbet af seks dage sin del af kvoten Rejer ved Svalbard Ved indgåelsen af fiskeriaftalen med Norge i 1992 gjorde Grønland opmærksom på, at Grønland/Danmark ikke har accepteret den ensidige norske udmelding om en fiskevernzone, som Norge har indført for at regulere fiskeriet omkring Svalbard. Grønland fremfører hvert år under de bilaterale forhandlinger med Norge sin position. Konkret indskrives en passus i de årlige protokoller. I protokollen for 2004 er den formuleret således: Når det gjelder rekefisket ved Svalbard, viste den norske delegasjonen til at de forskrifter om rekefisket ved Svalbard som ble innført 19. juli 1996, vil bli håndhevet. Den grønlandske 8

9 delegasjonen viste i denne sammenheng til at det grønlandske syn på denne regulering framgår av PM overlevert norske myndigheter 11. september Grønland har ikke noget fiskeri i Svalbard-området, og har ikke haft det siden begyndelsen af 1980erne. Men man har altså heller ikke afskrevet sine muligheder i fremtiden. I henhold til de gældende norske forskrifter for rejefiskeriet ved Svalbard fra 1997 ( som Grønland altså ikke anerkender) har Grønland adgang til at fiske efter rejer med fem fartøjer i 643 fiskedage i dette område. 4. Andre arter 4.1. Vestgrønland Hellefisk Den biologiske rådgivning anbefaler, som det også var tilfældet i 2003, at TAC en i Davis Strædet bliver fastsat til tons. TAC en deles med Canada. Bestanden anses for relativt stabil, og den grønlandske andel af TAC en har ligget på tons siden I 2001 blev der indført en særskilt TAC på tons for Baffin Bugten. TAC en var baseret på et survey i 2000 i den canadiske del af Baffin Bugten. Denne TAC deles også med Canada. Surveys har vist at bestanden lige som bestanden i Davis Strædet - er ligeligt fordelt mellem den grønlandske og den canadiske økonomiske zone. Rådgivningen blev i 2003 fordoblet til tons. Rådgivningen for 2004 er fortsat på tons for Baffinbugten. Landsstyret har på denne baggrund fastsat den grønlandske kvote for 2004 til tons for kvoteområde SV ( Davis Strædet), og tons for kvoteområde NV ( Baffin Bugten). TAC en for Baffinbugten er dog foreløbig, idet der tages forbehold for en eventuel kvoteforhøjelse til samme niveau som det canadiske, såfremt det igen skulle vise sig at Canada tager mere end halvdelen af kvoten. Grønland har ikke indgået aftale med Canada om deling af de fælles bestande, men for at have det bedst mulige forhandlingsudspil vurderes det som anbefalelsesværdigt at Grønland for fremtiden følger Canadas eksempel og sætter samme TAC-andel som Canada Skolæst Rådgivningen for skolæst ved Vestgrønland/Canada er treårig og blev sidst givet for perioden Biologerne anbefaler, at der ikke fiskes direkte på bestanden i denne periode. Bifangster i andre fiskerier bør begrænses til det lavest mulige. Fiskerierhvervet vurderer at det er umuligt at fiske hellefisk uden bifangst af skolæst. Landsstyret har derfor fastsat en bifangstkvote på tons. 9

10 Rødfisk Den biologiske rådgivning for dybhavsrødfisk ( Sebastes mentella) og stor rødfisk ( Sebastes marinus) gives for to år ad gangen. For 2004 og 2005 anbefales det at der ikke fiskes direkte på bestandene førend en betydelig øgning er indtruffet. Bifangst af rødfisk i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Landsstyret har fastsat kvoten til tons. Der er tale om en betydelig reduktion i forhold til 2003 og 2002, hvor TAC en var på henholdsvis tons og tons. Reduktionen skyldes at det reelle minimumsbehov er faldet til tons efter genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU i sommeren 2003 ( Athen-aftalen). Et af resultaterne af genforhandlingen var at papirfiskene, dvs. fisk som det ikke er kommercielt interessant at udnytte, blev fjernet fra EU-aftalen Helleflynder Der foreligger ingen biologisk rådgivning, og ingen fangster af helleflynder af betydning. Da der ingen ny udvikling er i forhold til tidligere, har Landsstyret fastholdt den hidtidige kvote på tons Havkat Den biologiske rådgivning er toårig, og gælder for perioden Det anbefales fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestanden. Bifangster i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Der er altså ingen ny udvikling i forhold til tidligere, hverken mht. biologi eller fangst. Hidtil har der årligt været fastsat en kvote på tons. Efter at papirfiskene er blevet fjernet fra EU-aftalen ( jf. ovenfor) er det reelle minimumsbehov nede på tons. Landsstyret har fastsat en TAC på tons Lodde Der er ingen biologisk rådgivning pga. manglende viden om bestanden. I årene fastsattes en årlig kvote på tons for at anspore til udnyttelse af bestanden. Kvoten førte dog ikke til noget fiskeri hvorfor den blev sat ned til 0 i I 2000 blev der imidlertid indgået en ny fiskeriprotokol med EU for perioden ( Protokol IV). Iflg. denne skulle EU hvert år tildeles tons. Ingen EU-fartøjer har imidlertid ønsket at udnytte kvoten, og EU ønskede den derfor fjernet. Dette skete i forbindelse med midtvejsforhandlingerne ( Athen-aftalen). Landsstyret har valgt at opretholde kvoten på tons. I henhold til protokollen med Færøerne skal overskydende loddekvote stilles til rådighed til rederier fra Færøerne på kommercielle vilkår. Der har været overvejelser om et færøsk-grønlandsk forsøgsfiskeri på bestanden, men der har ikke været nogen interesserede ansøgere. 10

11 Krabber Krabbefiskeriet har i de sidste par år været udsat for en voldsom tilbagegang. En række af de store udenskærs producerende krabbefartøjer måtte i 2003 stoppe deres fiskeri midt på året på grund af konkurs eller manglende rentabilitet i fiskeriet. For 2004 er biologerne ikke i stand til at rådgive en eksakt TAC pga. begrænsede data fra det kommercielle fiskeri og korte tidsserier fra biologiske undersøgelser. Det kan dog konstateres at fangstraterne i alle områder er faldet jævnt i perioden Samlet er fangstraterne faldet med 65 % i denne periode. Som følge heraf anbefales en generel reduktion af fangsten i alle områder. Naturinstituttet vurderer endvidere at fiskeområdet bør inddeles i mindre forvaltningsområder for at sprede fiskeritrykket. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om fiskeri efter krabber er Grønlands Naturinstitut blevet anmodet om at beregne risikoen for at fiskeriet ikke er bæredygtigt ved forskellige fangstniveauer. En fangst på tons giver med den nuværende viden om krabbebestanden - en risiko på % for at fiskeriet ikke er bæredygtigt. Fiskerirådet indstillede at der blev fastsat en udenskærs kvote svarende til den mængde som de endnu aktive udenskærs krabbefartøjer havde fisket i 2003, dvs. en kvote på tons, foruden tons til EU. Landsstyret besluttede at fastsætte en samlet udenskærs TAC på tons. Heraf allokeres tons til EU i henhold til Athen-aftalen. Der er tale om en markant nedgang i TAC en i forhold til tidligere år, jf. nedenstående tabel. Også EU s kvote er reduceret, idet den er halveret i forhold til tidligere. Tabel 3: Landsstyrets udenskærs TAC på krabber tons Hav Den voldsomme reduktion i TAC en er udtryk for landsstyrets ønske om i højere grad at tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning ved fastsættelsen af krabbe-tac en. I forlængelse heraf har landsstyret i sommeren 2004 vedtaget en ny bekendtgørelse om fiskeri efter krabber. Bekendtgørelsen regulerer både det indenskærs og det udenskærs krabbefiskeri, og trådte i kraft den 1. juli Den er udarbejdet i samarbejde med fiskeriets interesseorganisationer, Grønlands Naturinstitut og Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Med den nye bekendtgørelse er der bl.a. indført to vigtige nye tiltag i krabbefiskeriet. Efter anbefaling fra Grønlands Naturinstitut er der oprettet geografisk afgrænsede 11

12 forvaltningsområder i det kystnære krabbefiskeri ( jf. afsnit 5.2). Desuden er krabbekasserne blevet udvidet, og store fartøjer på og over 75 BRT/120 BT kan ikke længere fiske i krabbekasserne. Baggrunden for disse initiativer er et ønske om at gøre fiskeriet bæredygtigt til glæde også for fremtidige generationer af fiskere i Grønland Østgrønland Hellefisk Hellefiskebestanden ved Østgrønland er en fællesbestand med Island og Færøerne. Størstedelen af fiskeriet er trawlfiskeri i islandsk zone. ICES anbefaler en TAC på mindre end tons. Dette er en nedgang i rådgivningen på tons i forhold til 2003, men bestandssituationen er fortsat bedre end i årene I modsætning til de fleste andre arter, er hellefiskebestanden ved Østgrønland ikke omfattet af aftaler. Det er ellers normal praksis ved fællesbestande der deles med andre lande. I december 2003 er der imidlertid på islandsk initiativ aftalt en møderække med henblik på at opnå en aftale om fælles forvaltning af hellefisk ( og rødfisk) mellem Island, Grønland og Færøerne. Island har på egen hånd fastsat en kvote for 2004 på tons til sig selv, selv om rådgivningen er faldet. Færøerne har ikke en egentlig kvote, men regulerer fiskeriet i form af fiskedage. Grønland har tidligere tildelt sig selv 8/11 af TAC en. Fiskerirådet indstillede imidlertid at Grønland lige som i 2003 fastsætter den samme TAC som Island for utvetydigt at signalere at vi ikke accepterer at islændingene tager hele kvoten. Samtidig skal det dog lige som i sikres at Grønlands TAC ikke opfiskes, for det er ikke Grønlands hensigt at tiltage sig hele kvoten. Landsstyret fulgte Fiskerirådets indstilling og fastsatte TAC en til tons. Det er ikke Landsstyrets politik at acceptere en sådan forvaltning af de levende ressourcer. Landsstyret har således til hensigt så vidt muligt at etablere et samarbejde med Island og Færøerne om fællesbestande, herunder hellefisk Skolæst Der er ingen biologisk rådgivning. Det eksisterende fiskeri antyder at der er tale om en bestand af meget beskeden størrelse. Udgangspunktet for kvotefastsættelsen for 2004 er kvotefastsættelsen for 2003 på tons. Der er tale om en bifangstkvote i forbindelse med fiskeriet efter hellefisk. 12

13 Bundlevende rødfisk Bundlevende rødfisk omfatter en blanding af to arter, stor rødfisk ( Sebastes marinus) og bundlevende dybhavsrødfisk ( Sebastes mentella). Arterne adskilles ikke i fangststatistikken. Området for bestanden strækker sig til Island og Færøerne. Det meste fiskeri foregår i islandsk zone. ICES anbefaler at der ikke fiskes direkte på hverken stor rødfisk eller bundlevende dybhavsrødfisk fordi den fiskbare bestand af begge arter i det østgrønlandske område er drastisk reduceret. TAC en har i perioden været fastsat til tons, men Fiskerirådet anbefalede i år en mere realistisk TAC idet papirfiskene nu er fjernet fra EU-aftalen ( jf. ovenfor). Landsstyret har på denne baggrund fastsat TAC en til tons. Jf. ovenfor så er der i december 2003 igangsat et initiativ med henblik på at nå til enighed om en fælles forvaltning af bestanden mellem Grønland og de to andre kyststater, Island og Færøerne Helleflynder Der er ingen biologisk rådgivning, og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Efter Fiskerirådets ønske blev TAC en forhøjet til tons i Indtil da havde den været på 800 tons. Ønsket var bl.a. begrundet i hensynet til fiskeriaftalerne med Rusland og Norge. For 2004 har Landsstyret fastsat TAC en til tons. Det skyldes primært at EU i henhold til Athen-aftalen som noget nyt har fået tildelt en kvote på tons. Desuden er den grønlandske del af TAC en forhøjet Havkat Der er ingen biologisk rådgivning og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Landsstyret har derfor med udgangspunkt i sidste års kvotefastsættelse sat kvoten til tons Lodde Loddebestanden i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland er en fællesbestand som er reguleret i en trepartsaftale aftale mellem Norge, Island og Grønland. De tre lande samarbejder om at fastsætte TAC en på grundlag af rådgivning fra Havforskningsinstituttet på Island. Loddeaftalen er en kompliceret aftale, og TAC en fastsættes i flere tempi. Kvoteåret løber fra 20. juni til 30. april det efterfølgende år. I maj-juni er østlodden fredet. Normalt fastsættes en foreløbig TAC i juni, og en endelig TAC i december. Den endelige kvotefordeling mellem de tre lande beregnes ud fra den endelige TAC. 13

14 Island opsagde aftalen i begyndelsen af 2003 på grund af intern uenighed mellem Norge og Island om Islands sildekvote i norsk farvand; en sag der ret beset er loddeaftalen uvedkommende. Den 5. juli 2003 underskrev de tre parter en ny aftale der stort set er identisk med den gamle aftale. Kvotefordelingen mellem de tre lande er identisk med fordelingen i den gamle aftale. Udviklingen i fiskeriet er kritisk; således er der fastlagt en historisk lav kvote for sæsonen Grønlands andel af TAC en er iflg. aftalen på 11 %. Det svarer til tons af den foreløbige kvote for denne sæson. Grønland viderefordeler 70 % af sin kvote til EU. Den samlede foreløbige kvote for er på tons. Tidligere har der været fastsat en kvote på over tons Blåhvilling Blåhvillingebestanden er en fællesbestand mellem kyststaterne i Nordatlanten, dvs. EU, Norge, Færøerne og Island. Den biologiske rådgivning for 2004 er på tons for hele bestanden. Der er ikke indgået nogen aftale mellem kyststaterne om forvaltningen, og man er meget langt fra en aftale pga. uenighed om fordelingen af TAC en. Grønland deltager i kyststatsmøderne, og betragter sig som kyststat. Rusland deltager ligeledes, men betragtes ikke som kyststat. Fangsterne er steget år for år, og nåede i 2003 op over 2,3 mio. tons, hvilket er rekord. Grønland har tidligere skullet stille en kvote på til rådighed til EU, men denne forpligtelse er bortfaldet som følge af Athen-aftalen. Grønland har ikke hidtil fisket på bestanden, men landsstyret har alligevel valgt at bibeholde kvoten på tons med henblik på at Grønland selv udvikler et fiskeri på bestanden i såvel østgrønlandsk som internationalt farvand Vest- og Østgrønland Torsk ICES anbefaler at der ikke fiskes på bestanden af torsk før end der er sket en væsentlig forøgelse af rekruttering og biomasse. Hidtil har der været fastsat en TAC som tog udgangspunkt i EU-protokollen; i 2003 var denne TAC på tons. Med Athen-aftalen er forpligtelsen til at tilbyde en kvote til EU bortfaldet så længe den biologiske rådgivning er under tons. Fiskerirådet har indstillet at TAC en for 2004 nedjusteres til det reelle behov, hvilket anslås at ligge på tons. 14

15 Landsstyret har på denne baggrund fastsat TAC en til tons Pelagisk rødfisk Der er tale om en fællesbestand hvor hovedparten af TAC en deles mellem Grønland, Færøerne, Norge, Island, Rusland og EU. Bestanden har i de sidste år bevæget sig fra Irmingerhavet over i Labradorhavet. En mindre del af TAC en kan derfor nu fiskes ved Vestgrønland ( NAFO-område 1F). ICES anbefaler at de samlede fangster i 2004 ikke overstiger tons. Denne rådgivning inkluderer fangster fra NAFO-området. Der er tale om en forøgelse på tons i forhold til sidste års rådgivning på tons. På NEAFC s ( North East Atlantic Fisheries Commission) årsmøde blev man enige om at fastsætte TAC en til tons. Heraf udgør Grønlands TAC-andel tons. 5. Indenskærs fiskeri 5.1 Rejer Den kystnære flådes andel af reje-tacen for Vestgrønland i 2004 udgør iflg. kvotefordelingsaftalen mellem KNAPK og APK ( jf. afsnit ) 43 % af den samlede TAC. Det svarer til tons i Krabber Biologerne har tidligere rådgivet en eksakt fangstmængde, TAC. Grønlands Naturinstitut har imidlertid ikke set sig i stand til at anbefale nogen TAC for 2004 pga. utilstrækkelige oplysninger fra det kommercielle fiskeri. Man tilråder dog bl.a. at fiskeriområdet inddeles i mindre forvaltningsområder for at fordele fiskeritrykket, og at der sker en generel reduktion af fangsterne i alle områder. Den kystnære TAC i perioden fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 4: Landsstyrets indenskærs TAC på krabber tons kyst Fiskerirådet indstillede at den kystnære TAC for 2004 fastsættes til tons. Landsstyret besluttede at sætte TAC en til tons, jf. afsnit om de nærmere overvejelser og nye tiltag i den forbindelse Kammuslinger Der foreligger i år en rådgivning fra Naturinstituttet, og denne er vedtaget af landsstyret. Kvoterne for 2004 og 2003 fremgår af tabellen nedenfor: 15

16 Tabel 5: Kvoteområder og landsstyrets TAC er Kvoteområde Nuuk Mudderbugten Attu * Sisimiut - Syd ( Saqqaq) Sisimiut Nord ( Kangaarsuk) ingen kvote 700 Nordre Strømfjord Ingen kvote 300 * Uden for det lukkede område. Der blev i 2003 konstateret algegifte i Attu-området, og området blev derfor lukket. I samarbejde med miljømyndighederne i Danmark er det imidlertid lykkedes at afgrænse det område hvor der er konstateret algegifte, og der arbejdes på et beredskab der muligvis vil betyde at hele området kan genåbnes for fiskeri. I forhold til 2003 er der oprettet to nye kvoteområder for at sprede fiskeriet. Det overvejes desuden at lukke Mudderbugten, som er et såkaldt internationalt Ramsar-område, dvs. et fredet område hvor bl.a. gæs opholder sig. Der har i de seneste år ikke været noget fiskeri af betydning her Laks Bestanden er stærkt vandrende og reguleres af den nordatlantiske lakseorganisation, NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization). Grønlands muligheder for laksefiskeri ved Vestgrønland forhandles årligt på NASCO s årsmøde i juni. Den biologiske rådgivning fra det internationale havforskningsråd ICES er igen i år meget alarmerende. Laksebestandene vurderes til at være på et historisk lavt niveau, og ingen af de hidtidige tiltag for at forbedre bestandenes status ser ud til at have hjulpet. Der er således heller ingen synlig effekt af at Grønland siden 2002 kun har haft subsistensfiskeri af laks. Ved årsmødet i den Nordatlantiske Laksebevaringsorganisation NASCO i juni 2004 var det igen muligt for Grønland at opnå et forhandlingsresultat der tillader et laksefiskeri ved Vestgrønland i 2004 svarende til eget internt forbrug, et såkaldt subsistensfiskeri. Ved subsistensfiskeri forstås et fangstniveau svarende til det aktuelle fødevarebehov. Dette niveau kan svinge fra år til år, afhængig af mulighederne for at skaffe fødevarer til husholdningerne i Grønland fra andre fangst-, jagt- og fiskeriaktiviteter end laksefiskeri. Fødevarebehovet anses for at ligge på ca. 20 tons laks et tal som ikke er et maksimum eller et kvoteloft. Landsstyret besluttede i henhold til 6, stk. 1 og 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks at det i 2004 ikke er tilladt at indhandle laks til butikker 16

17 og fabriksanlæg i Grønland eller eksportere laks fra Grønland. Det er imidlertid tilladt at fiske laks til eget forbrug (fritidsfiskeri), samt for erhvervsfiskere at sælge laks internt i Grønland på de lokale brætter, og til hoteller, institutioner og andre offentlige spisesteder. Aftalen i NASCO underminerer ikke Grønlands fremtidige rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønlands kommercielle laksefiskeri kan genoptages hvis den biologiske rådgivning viser bedring i laksebestandenes tilstand, eller hvis landsstyret i øvrigt ønsker det. I 2003 blev der indrapporteret en samlet fangst på kg. laks. Hertil skal så lægges det urapporterede fiskeri, som anslås at være på ca. 10 tons Hellefisk Biologerne anbefaler fortsat en separat TAC for hver af de tre indenskærs områder, Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik. Men på grund af utilstrækkelige data fra det kommercielle fiskeri og fra undersøgelser er biologerne ikke i stand til at opdatere vurderingen af bestandene, og kan som følge heraf ikke vejlede om TAC-niveauer for de tre områder. Det anbefales at der indføres logbogspligt i fiskeriet, hvilket vil give flere oplysninger at basere den biologiske rådgivning på. Som det fremgår af tabellen nedenfor, så er fangsterne i Disko Bugten steget de sidste par år, hvor de har været ca. 50 % højere end den biologiske rådgivning. Omvendt er fangsterne i Uummannaq faldet. Tabel 6: Kystnære fangster i perioden tons Disko Bugt 9.988, , , ,4 Uummannaq 7.553, , , ,9 Upernavik 3.764, , , ,7 Kilde: GFLK Landsstyret har ikke fastsat nogen TAC for Fordelingen af kvoter mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med Efter landsstyrets fastsættelse af TAC erne for de forskellige arter, fordeles kvoterne mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med EU EU-aftalen er den vigtigste fiskeriaftale. Fiskeriaftalen udfyldes via protokoller. De kvoter, som EU har krav på, fremgår af Art. 1 i Protokol til ændring af den fjerde Protokol (også 17

18 kaldet Athen-aftalen eller Athen-protokollen ), som trådte i kraft 1. januar Som finansiel modydelse får Grønland årligt ca. 320 mio. kr. Tabel 7: Vestgrønland (tons) Hellefisk SV Rejer Helleflynder 200 Skolæst Krabbe Heraf overføres 800 tons hellefisk til Norge samt 150 tons hellefisk til Færøerne. 200 tons helleflynder overføres til Norge. 315 tons skolæst overføres til Norge. EU har ikke udnyttet sin krabbekvote i Tabel 8: Østgrønland (tons) Hellefisk Rejer Helleflynder Lodde Skolæst Heraf overføres 800 tons hellefisk til Norge. 150 tons hellefisk overføres til Færøerne tons rejer overføres til Færøerne tons rejer overføres til Norge. 200 tons helleflynder overføres til Norge. EU har overført hele sin loddekvote til Island, Norge og Færøerne med hhv tons, tons og tons. 285 tons skolæst er overført til Norge. Tabel 9: Vest- og Østgrønland (tons) Bifangster Rødfisk (heraf må max tons tages med pelagisk trawl) EU har overført tons af den pelagiske rødfisk til Norge. Endvidere har EU overført 500 tons af den pelagiske rødfisk til Færøerne. Ifølge Fiskeriaftalen skal Grønland desuden tilbyde EU supplerende fiskerimuligheder for det følgende år. I 2003 tilbød Grønland EU følgende for 2004: tons skolæst på Vestkysten og tons skolæst på Østkysten. EU har ikke accepteret dette tilbud. 18

19 6.2. Færøerne Det færøske fiskeri i grønlandsk farvand er af ret beskedent omfang. I henhold til Protokollen for 2004 mellem Grønland og Færøerne kan færøske fartøjer fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand i 2004: 150 tons hellefisk NV og tons pelagisk rødfisk ( Vest- og Østgrønland). Færøerne har desuden mulighed for forsøgsfiskeri på forskellige arter i grønlandsk farvand, bl.a. rejer i Nordøstgrønland. Hertil skal så lægges de kvoter Færøerne har fået overført fra EU ( jf. afsnit 6.1. ovenfor). Til gengæld for de færøske kvoter i grønlandsk farvand, får Grønland 500 tons bundfisk i færøsk farvand. Desuden får vi tons af den færøske kvote af atlanto-skandisk sild. Denne kan fiskes på færøsk fiskeriterritorium eller i internationalt farvand Norge Iflg. Protokollen for 2004 mellem Grønland og Norge kan norske fartøjer fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand i 2004 ( tons): Tabel 10: Norges kvoter ved Grønland i 2004 ( tons) Vestgrønland Hellefisk V 650 Østgrønland Hellefisk 525 Rødfisk, bund 100 Rødfisk, pel. 725 Helleflynder 350 Vest- og Østgrønland Torsk 600 Hertil skal lægges de relativt store kvoter Norge har fået overført fra EU ( jf. ovenfor). Dertil kommer at Norge iflg. loddeaftalen mellem Grønland, Norge og Island har ret til 8 % af den samlede lodde-tac ( tons), foruden de tons lodde fra EU. Som modydelse for kvoterne til Norge får Grønland bl.a tons torsk, 330 tons kuller og 925 tons sej i norsk farvand Rusland Grønland udveksler også kvoter med Rusland. Iflg. protokollen for 2004 har russiske fartøjer adgang til at fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand: Tabel 11: Ruslands kvoter i Grønland i 2004 ( tons) Vestgrønland 19

20 Hellefisk SV Hellefisk NV 250 Skolæst 100 Østgrønland Hellefisk 600 Helleflynder 50 Vest- og Østgrønland Pelagisk rødfisk Til gengæld for disse kvoter får Grønland tons torsk og 680 tons kuller i russisk farvand Island Island har ret til at fiske tons af den fælles loddebestand i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland, svarende til 81 % af TAC en ( i henhold til aftalen). Hertil skal så lægges den loddekvote på tons som Island får overført fra EU. Grønland har et udmærket samarbejde med Island, fortrinsvis sammen med Færøerne, i de internationale fora der regulerer fiskeriet i Nordatlanten, NAFO og NEAFC. Konkret har Grønland indledt drøftelser med Island og Færøerne om en kommende aftale om fællesbestanden på rødfisk. Det forventes at en eventuel aftale også vil omfatte fællesbestanden på hellefisk mellem Island, Færøerne og Grønland. 20

21 Bilag 1: Havgående fiskeri, kvoter for 2004 Kol. 1 Kol. 2 Kol. 3 Kol. 4 Kol. 5 Kol. 6 Kol. 7 Kvoter Kvoter fordelt på lande i alt (tons) Grønland EU Færøerne Island Norge Rusland Vestgrønland 5) Rejer ) 6) 12) Hellefisk SV ) Hellefisk NV Krabber ) Skolæst Rødfisk ) Helleflynder Havkat Lodde Østgrønland 5) 6) Rejer ) 6) Hellefisk ) Skolæst ) Rødfisk bund ) Helleflynder Havkat )5)6)8)9) Lodde Blåhvilling ) Bifangstkvote 225 Vest- & Østgrønland Torsk )6)7)9)10) Rødfisk, pel (max ) ) Bifangstkvote max 10% Norge Torsk Kuller Sej N ) Bifangstkvote N Sej S ) Bifangstkvote S Rusland Torsk Kuller Bifangst max 10% max 10% Færøerne 4) Bundfisk Sild International Sild Rejer NAFO-område 3M: 515 fiskedage NAFO-område 3L: tons fælles med Færøerne Svalbard: 643 fiskedage

22 Noter: 1) Den foreløbige TAC på lodde fastsættes i juni for kvoteåret 20. juni 30. april året efter (10 måneder. Østlodden er fredet i maj-juni). Den endelige TAC fastsættes i slutningen af fiskerisæsonen. De angivne kvoter er pba. endelig TAC for fiskerisæsonen 2003/ ) Bifangstkvote af andre arter (rødfisk og helleflynder) på indtil 150 tons i norsk farvand nord for 62 N. 3) Bifangstkvote af andre arter på indtil 100 tons i norsk farvand syd for 62 N. 4) Maksimalt 20 % torsk og kuller. Bundfiskekvoten på 500 tons kan fiskes på såvel Færøernes "indre fiskedageområde" som "ydre fiskedageområde". 5) EU har aftalt med Færøerne, at der overføres EU-kvoter til Færøerne. Det drejer sig om 150 tons hellefisk ved Vestgrønland samt tons rejer, 150 tons hellefisk, 500 tons pelagisk rødfisk og tons lodde ved Østgrønland. 6) EU har aftalt med Norge, at der overføres EU-kvoter til Norge. Det drejer sig om 800 tons hellefisk, 315 tons skolæst, 200 tons helleflynder ved Vestgrønland, samt tons rejer, 800 tons hellefisk, 285 tons skolæst, 200 tons helleflynder, tons lodde og tons pelagisk rødfisk ved Østgrønland. 7) Max tons af EU's kvote kan fiskes med pelagisk trawl, jf. pelagisk rødfisk. 8) EU har aftalt med Island, at der overføres EU-kvote til Island på tons. 9) Færøerne kan fiske tons pelagisk rødfisk på Grønlands fiskeriterritorium af den af NEAFC fastsatte kvote for Grønland og Færøerne er enige om at revidere fordelingen den 5. juli 2004 og den 2. august 2004, hvis det ud fra fangstmæssige betragtninger viser sig muligt. I bekræftende fald kan der i uge 28 og i uge 32 udløses ekstra kvoter til Færøerne på hver 600 tons. 10) De 500 tons til Færøerne kan kun fiskes ved Østgrønland. Bundtrawlfangster og flydetrawlfangster skal indberettes særskilt. 11) Grønland vil give højst 3 færøske trawl- og/eller linefartøjer ad gangen adgang til forsøgsfiskeri ved Østgrønland efter torsk, brosme og havkat i tilsammen 100 fiskedage. Den totale bifangst af helleflynder og hellefisk i dette forsøgsfiskeri må maksimalt udgøre tilsammen 225 tons. 12) 500 tons af EU s kvote kan fanges enten i NV eller SV efter aftale med Grønland. 13) EU s samlede bifangst af torsk, havkat, rokke, lange og brosme må maximalt udgøre tons. Bifangsterne af torsk må ikke overskride 100 tons.

23 Bilag 2: Kystnært fiskeri, kvoter for 2004 Kol. 1 Kvoter i alt (tons) Vestgrønland Rejer Krabber Kammusling Nuuk 720 Kammusling Mudderbugten Kammusling Attu* 100 Kammusling Sisimiut Syd - Saqqaq 400 Nord - Kangaarsuk 700 Nordre Strømfjord 300 Kammusling i alt * Uden for det lukkede område