beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler"

Transkript

1 beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler

2 gnelse på side 54., er en sammenslutning af med i alt 7400 elever. msskoler 2008 Oplag: 2400 Linus Pil Lorentzen Foto: Thomas Lillevang Anne Yoon Nielsen Design og layout: Kasper Lorentzen Jeanette Ebenhardt Veggerby Redaktionen er afsluttet 26. februar Redaktion og tilrettelæggelse: Peter Højgaard Pedersen af frie grundskoler Udgivet af: Lilleskolerne en sammenslutning Tlf Fax Ny Kongensgade 10, København K ISSN Beretning 26. februar 2008 Indhold 54 Medlemsforte Tendenser - u års Skolernes Lilleskolernes f Årsregnskab Tal om lillesko serv og Tilbud Organisations o Bestyrelsen 30 Undervisning Bestyrelsens Dagsorden fo Formanden Medlemsskol Indholdsforte 02 Indhold 02 Indholdsfortegnelse 03 Medlemsskolerne 04 Velkommen til Lilleskolerne 06 Dagsorden for Repræsentantskabsmøde Bestyrelsens beretning 2008: Undervisningsfrihed muligheder og vilkår 30 Bestyrelsen og sekretariat 32 Organisationsdiagrammer og forkortelser 34 Tilbud og service 46 Tal om lilleskolerne 48 Årsregnskab for Lilleskolerne 50 Lilleskolernes Profil 52 Skolernes årsregnskaber 2006 Tendenser - undervisningsudgifter og indtægter 54 Medlemsfortegnelse Beretning 26. februar 2008 ISSN Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax Udgivet af: Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler Redaktion og tilrettelæggelse: Peter Højgaard Pedersen Jeanette Ebenhardt Veggerby Redaktionen er afsluttet 26. februar Design og layout: Kasper Lorentzen Anne Yoon Nielsen Foto: Thomas Lillevang Linus Pil Lorentzen Oplag:

3 Se skoleforte Lilleskolerne 52 frie skoler Medle Medlemsskoler Lilleskolerne, er en sammenslutning af 52 frie skoler med i alt 7400 elever. Se skolefortegnelse på side

4 Velkommen til Lilleskolerne Når man vil noget helt bestemt, må man gøre en indsats for at realisere sine drømme. Når det gælder børneskolen handler det om tre ting: At være dygtige til at bruge de muligheder vi har. At kæmpe for undervisningsfrihed og skolefrihed i bredeste forstand. At arbejde for gode rammer og rimelige økonomiske vilkår for de frie skoler. For at blive stærkere på disse felter fandt nogle pædagogisk progressive lilleskolefolk sammen allerede i 1960 erne og 1970 erne og lagde kimen til det, der i dag er kendt som Lilleskolerne - en fuldgyldig skoleforening med 52 medlemsskoler, fordelt over det ganske land, hvor flere end 7400 elever hver dag møder ind i en skole, der vil noget med undervisning, læring og dannelse. 4

5 52 skoler under samme lovgivning, samme overenskomst, i samme forening, men dog meget forskellige, hver med sin unikke skolekultur, sine traditioner, sine satsninger og sine visioner for fremtiden. Men også 52 skoler der i foreningssamarbejdet har en fælles klangbund og som, når man ser grundigt efter, har en række karakteristika fælles. Vi har dannet en skoleforening for, at vi hver især som skole kan få service i form af nyheder, rådgivning, kurser og så videre. Dertil kommer en ambition om at have politisk indflydelse på de vilkår skolerne fungerer under. Men allervigtigst er måske, at vi i foreningen har et fællesskab, hvor vi kan mødes, udveksle erfaringer, dygtiggøre os, danne netværker og aftale samarbejde alt sammen med henblik på at kunne realisere sin egen drøm om verdens bedste skole! Der er nok at tage fat på lad mig i flæng nævne nogle brændende udfordringer: Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen, når lønninger stiger med 4,3%, mens statstilskuddet kun stiger med 2,9%? Skolerne er under pres for at forøge elevtallet for at få økonomi til at løse opgaverne det stiller krav til visioner, planlægning og skolens beredskab til at møde uforudsete forhindringer og løse de kendte forhindringer Bestyrelsesarbejdet skal være vedkommende, givende og engagerende, så skolerne får dygtige bestyrelser, der bliver værdifulde partnere for medarbejderne Vi skal inspirere til netværk, projektfællesskaber og andre former for samarbejde mellem skoler Ledelsesudvikling og kompetenceudvikling for alle medarbejdere skal fastholdes som en vigtig nøgle til succes Vi skal møde krav om målbeskrivelser, evalueringer og andre former for dokumentation uden at lade os standardisere, men tværtimod formå at holde fast i værdierne og målene Spændende udfordringer! Jeg er overbevist om, at vore medlemsskoler er godt rustet til at klare fremtiden. For det første er der gejst og vilje til, at lilleskolen også fremover skal være en spændende skole med høj trivsel. For det andet har lilleskolerne stærkt og overbevisende bevist, at de kan stå distancen og klare nye økonomiske vilkår, nye overenskomster, obligatoriske prøver, skærpet tilsyn og så videre og så videre. I foreningen gør vi status én gang om året dels med denne årsberetning, hvor du kan få et indblik i, hvad Lilleskolerne mener og arbejder med, dels på Repræsentantskabsmødet 11. april, hvor medlemsskolernes repræsentanter både ser efter, om foreningen satser rigtigt og diskuterer, hvor vi skal sætte ind og gøre det endnu bedre fremover. Torben Berg formand 5

6 Repræsentantskab 2008 Ordinært repræsentantskabsmøde 11. april 2008 på Kobæk Strand Konferencecenter Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Beretning fra bestyrelse og udvalg Formanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Den skriftlige beretning findes på side Regnskab for 2007 forelægges til godkendelse. Regnskab 2007 findes på side 48. (Mere deltaljeret regnskab fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). 4. Budget for indeværende (2008) og kommende regnskabsår (2009), samt forslag til kontingent for 2009 fremlægges til godkendelse. Budget fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2009 fastsættes til: Grundbeløb pr. skole kr. (+ 500 i forhold til 2008 og 2007) Elevtakst for de første 200 elever 270 kr. (+ 5 kr. i forhold til 2008 og 2007) Elevtakst for efterfølgende elever 125 kr. (uændret) 5. Behandling af indkomne forslag. Forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen. Forslaget fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). 6. Valg af bestyrelse og revisor. a) Bestyrelsen. Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. Der vælges desuden 2 suppleanter. b) Revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte. 7. Eventuelt. Medlemsskolerne og deltagerne i repræsentantskabets møde vil modtage nærmere information om dagsordnens punkter, herunder årsregnskab 2007, bestyrelsens forslag til budget og kontingent, forslag til vedtægtsændringer samt opstillede kandidater til bestyrelsen. 6

7 7

8 8 Bestyrelsens beretning 2008

9 Undervisningsfrihed muligheder og vilkår Vi insisterer på lilleskolernes ret til at være frie og forskellige. Vore medlemsskoler er kendetegnet ved, at de vil noget med undervisningsfriheden. Som skoleforening arbejder vi for, at frie grundskoler har reel mulighed for at være frie og forskellige fra folkeskolen. De politiske tendenser nationalt såvel som internationalt udfordrer de frie grundskolers muligheder for at være netop frie og forskellige. Det er ikke nok at være et skoletilbud, som frit kan søges. Afgørende er det at fastholde friheden til at bestemme, hvordan der undervises, hvad der undervises i, hvem der skal varetage undervisningen, hvilke elever der optages på skolen og hvorledes skolens daglige drift og hele organisation tilrettelægges. Spørger man politikerne om den frihed er sikret i loven, vil svaret næsten altid være et rungede ja men i realiteten er det et betinget ja. Der følger nemlig så mange regler og krav med de statslige bevillinger, at det kan være svært at se, hvor friheden er. Det er et af de dilemmaer, vi ofte møder i bestyrelsens arbejde, og som derfor præger denne beretning, hvor vi vil beskæftige os med bestyrelsens politiske analyser af de udfordringer, der har været centrale i det forgangne års arbejde med lovforslag, samarbejdet med andre foreninger, sammenslutningens kurser og informationsvirksomhed. Vi befinder os i en brydningstid, hvor der hele tiden sker nyt derfor er udviklingstendenserne og holdningerne bag bestyrelsens arbejde mere interessante end en gennemgang af nogle af årets store sager. Sammenslutningens arbejde med lovforslag og andre spørgsmål vil i øvrigt også være skolerne bekendt fra vore informationsbreve. 9

10 Sammenhold og samarbejde giver styrke Lilleskolerne er en suveræn forening med egen politik og eget sekretariat. I Frie Grundskolers Fællesråd arbejder vi sammen med fem andre suveræne skoleforeninger med henblik på, at de frie skoler kan opnå politisk indflydelse for at fastholde undervisningsfriheden og fremme gode økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår for skolerne. Når suveræne politiske foreninger arbejder sammen ligger det i sagens natur, at de forbeholder sig deres stillingtagen, indtil en aftale er indgået og naturligvis ikke giver afkald på at træffe egne selvstændige beslutninger. Alligevel er det vigtigt, at de frie skoler står sammen. Her har vi endnu et dilemma. Ideen bag en skoleforening som Lilleskolerne er at give medlemsskolerne den bedst mulige service og sikre medlemmerne optimal politisk indflydelse til gavn for den enkelte skoles undervisningsfrihed. Derfor beskæftiger Lilleskolernes bestyrelse sig hele tiden med, hvad vi kan opnå i samarbejde med andre skoleforeninger. Udfordringen er, at samarbejdet karakteriseres af det højeste ambitionsniveau. Samarbejdet skal præges af dynamisk organisationstænkning og i praksis tilrettelægges således, at mangfoldigheden fremmes og skolernes egenart hver enkelt skole såvel som grupper af skoler med kulturfællesskaber aktivt støttes og plejes. Det nytter ikke, at vi sælger ud af foreningens politiske frihed for at blive stor og stærkere, hvis vi samtidigt giver køb på forskelligheden og medlemsskolernes mulighed for fællesskaber, erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Lilleskolernes bestyrelse er overbevist om, at der er en klar sammenhæng mellem en forenings politiske indflydelse og størrelsen af foreningen. Derfor er det Lilleskolernes erklærede mål, at vi ønsker et tættere og mere effektivt samarbejde mellem alle foreninger indenfor den frie skole. Det kræver, at den enkelte forening afgiver suverænitet ja i sidste ende måske nedlægger sig selv. Denne konsekvens er bestyrelsen klar til at overveje, fordi sammenhold og samarbejde er den stærkeste måde de frie grundskolers politiske interesser, som først og fremmest handler om undervisningsfrihed, kan varetages på. Lilleskolernes serviceydelser - information, kurser, rådgivning etc. - fylder meget i foreningens virksomhed; det er det der virkelig betyder noget for skolerne i hverdagen. Vi har et bredt og godt tilbud af en kvalitet vi kan være bekendt. Bestyrelsen forudser, at der fremover vil blive krævet endnu mere; og vi ønsker en høj standard. Det er ressourcekrævende. Derfor er det Lilleskolernes erklærede mål, at de eksisterende kræfter i alle skoleforeninger bringes til at samarbejde effektivt og rationelt om produktionen af serviceydelser. Det kræver afgivelse af suverænitet. Denne vision meldte vi ud i beretningen sidste år. Vi gentager den i år fordi den er rigtig og på sigt den mest værdiskabende strategi for medlemsskolerne. 10

11 Frie grundskoler Skoleforeningerne medlemsskoler og elevtal Ane Sandager, bestyrelsesformand, Ørestad Friskole, Bestyrelsesposten nr. 3, 6. nov Det er vores gæt, at det er vigtigt for skolens fremtidige eksistens, at alle omkring skolen har den samme holdning til det gode skoleliv, og har den holdning helt ned i maven. Den holdning kommer ikke med regler og beslutninger, men med dialog Forening Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne DSSV Private Gymnasier, grundskoler Kristne Friskoler Katolske Skoler Dansk Friskoleforening skoler antal andel % 52 11% 15 3% 13 3% 37 8% 21 4% % elevtal antal andel % % % % % % % Søren Hansen, skoleleder, Den Lille Skole, Bestyrelsesposten nr. 1, 4. sep Men måske er det bestyrelsens vigtigste rolle i disse år med standardiseringer og centraliseringer at politisere skolen. Dvs. at have holdninger til det at lave skole og at melde disse ud, at udvikle den enkelte skoles særpræg og profil i dialog, så både forældre og ansatte kan forstå det. I alt: Efterskoler % % Ane Sandager, bestyrelsesformand, Ørestad Friskole, Bestyrelsesposten nr. 3, 6. nov selvfølgelig skal vi træffe beslutninger men hvor kan de beslutninger dog være vanskelige. Og selvfølgelig skal beslutninger bære skolen ind i fremtiden, men hvor er det lige den ligger henne? Inger Kvist, skoleleder Lilleskolen i Odense, Bestyrelsesposten, nr. 2, 2. okt Vi bliver aldrig færdige. Forandringerne hører aldrig op. Der fødes stadig nye børn 11

12 Trange kår for visioner? Lilleskolerne står ikke alene med visionen det fornemmer vi tydeligt, når vi møder skole- og organisationsfolk fra andre skoleforeninger. Men igen står vi med et dilemma. Når vi går fra gruppedrøftelserne og de uformelle samtaler til det officielle møderum, så er det slut med interessen for den store vision. Visionerne er der; men vi er bekymret for om, der er vilje til at flytte sig. Bestyrelsen må konstatere, at vi i det seneste år ikke har kunnet spore en reel interesse hos vore kollegaforeninger for at udvikle det nuværende samarbejde. I Frie Grundskolers Fællesråd vil nogle foreninger mere og længere frem end andre men ikke nok til at det flytter sig. Alligevel holder Lilleskol- 12

13 Medlemsskoler - størrelse og elevtal Skoler med 0-74 elever Skoler med elever Skoler med elever Skoler med over 200 Antal elever pr. skole i gennemsnit Antal skoler 100 % 80 % 60 % 40 % Gennemsnitligt antal elever pr. skole 20 % % ernes bestyrelse fast i visionen om en fælles stærk (paraply-)forening. I øjeblikket ser det ikke lyst ud. Mindst 3 aktører gør krav på at være talerøret for de frie skoler: Frie Grundskolers Fællesråd insisterer på at være alle frie grundskolers troværdige organisation, Dansk Friskoleforening agerer som alle fri(e)skolers sande repræsentant og Frie Skolers Lærerforening har en erklæret ambition om at være de frie skolers væsentligste talerør. Situationen er absurd, når al tilgængelig viden om organisationsforhold og politisk indflydelse peger på, at én fælles stemme og organisation er den stærkeste måde at varetage små enheders interesser på. Vi taler trods alt kun om ca. 500 grundskoler og ca. 230 efterskoler med omkring ansatte det er faktisk ikke særlig stort set i forhold til andre brancher, der søger indflydelse. Denne viden blev blandt andet præsenteret på et møde i maj måned 2007 for medlemmerne af bestyrelserne i samtlige skoleforeninger i Frie Grundskolers Fællesråd. Det er påtrængende at opbygge styrke med hensyn til skolernes undervisning, ledelse, økonomi og overenskomstforhold. På lønmodtagersiden ser vi fusioner, og vi står overfor stadigt større og mere slagkraftige modspillere. På arbejdsgiversiden står vi overfor stigende kompleksitet og krav om service, forandringer og effektiviseringer, som på lidt længere sigt kan blive en for stor mundfuld for mindre aktører, som fx Lilleskolerne og de andre skoleforeninger. I bestyrelsen er vi på det rene med, at sådanne organisatoriske og politiske overvejelser ikke fylder meget i medlemsskolernes hverdag. Men som bestyrelse er vi naturligvis forpligtet til at redegøre for de udfordringer vi ser foran os; og disse organisatoriske forhold er en meget stor udfordring, når det handler om at fastholde Lilleskolernes to kerneområder: Serviceydelserne og et levede og aktivt forum for fællesskaber af skolekulturer. 13

14 Bestyrelsesmedlem på en lilleskole frivilligt ledelsesarbejde 565 kursister på 14 kurser og møder Medlemmerne af skolernes bestyrelser gør et stort arbejde uden betaling. Skolens bestyrelse har ansvar for skolens virksomhed og er valgt til at varetage skolens tarv. Bestyrelsesmedlemmerne bidrager til skolens ledelse og spiller derved en vigtig rolle for hele skolens virke og kultur. Men bestyrelsen er baseret på frivilligt arbejde, og bestyrelsesformanden har en særlig udfordring som leder af dette frivillige ledelsesarbejde. Frivilligt ledelsesarbejde adskiller sig fra det ledelsesarbejde, som skolelederen er ansat til at udføre mod betaling. Opgaven er at forene den valgte ledelses frivillige bestyrelsesarbejde og den ansatte skoleledelses arbejde i et konstruktivt samarbejde. Dialogen og samarbejdets kunst er afgørende vigtige værktøjer. Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer kan volde vanskeligheder. En særlig udfordring består i at tilrettelægge bestyrelsesarbejdet på en sådan måde, at det bliver interessant, givende, meningsfuldt og overkommeligt at være bestyrelsesmedlem. Det handler om prioritering af opgaverne, hvor omfattende man lader opgaverne vokse sig og hvordan arbejdet tilrettelægges henover året. Lilleskolerne bestræber sig på at understøtte bestyrelsesarbejdet på skolerne bl.a. ved, at vi i 2007 genoptog Regionsmøderne for bestyrelsesmedlemmer og skoleledere, dels ved at vi i august 2007 påbegyndte udsendelse af et månedligt digitalt nyhedsbrev, Bestyrelsesposten, til bestyrelsesmedlemmer, og dels ved at målrette indholdet af bestyrelsestræffet til at kvalificere bestyrelsens og den daglige skoleledelses samarbejde om fremadrettede initiativer og strategier. Alligevel trænger et par spørgsmål sig på: Skal skolerne have mulighed for at honorere bestyrelsesmedlemmer? - Hvordan kan et løft af bestyrelsesarbejdet udvikles og forenes med frivillighedsprincippet, som er et lovgivningsmæssigt vilkår og uden at give køb på friheden? Kursusnavn Ledermøde Møde for tilsynsførende m.fl. Ledermøde Bestyrelsestræf & Repræsentantskab Lilleskolelærertræf 2007 Ledermøde Intro for bestyrelsesmedl., Jylland Intro for bestyrelsesmedl., Sjælland Ledertræf 2007, 3 dage Ledermøde Regionsmøde Regionsmøde Specialundervisningstræf 2007 Ledermøde I alt: 14 Antal deltagere Fra antal skoler

15 Henrik Andersen og René Henriksen, skoleledelsen på Byens Skole, Bestyrelsesposten, nr. 7, 5. feb Bestyrelsen og skolens daglige ledelse skal turde placere sig centralt i organisationen, og basere sin ledelse på personlig tillid og autonomi til decentrale enheder Per Kristensen, formand for FGF, Bestyrelsesposten, nr. 1, 4. sep Der er mange unødvendige detaljer i lønreglerne. Normalt koster` det at fjerne en detalje. Og det er den praksis, der er skyld i, at jeg ikke bare kan love få og enkle regler. Vi så helst alle lønregler kunne stå på et enkelt A-4 ark. Inger Kvist, skoleleder Lilleskolen i Odense, Bestyrelsesposten, nr. 2, 2. okt Kunne man bare få fred og ro til at lave skole, ville det helt sikkert være meget bedre. Men den går ikke. Skolen er under konstant påvirkning, udefra såvel som indefra. Det må bestyrelsen forholde sig aktivt til gerne proaktivt 15

16 16

17 Ledelse nye opgaver De egenskaber og kompetencer, der efterspørges hos skolelederne ændrer sig over tid, men det sker langsomt læs blot stillingsannoncerne. Begreberne skifter; men indholdet er det samme: Lederne skal være superdygtige til organisering, tilpasning og udvikling af driften, de skal være troværdige og kompetente i forhold til skolens værdigrundlag og faglighed, de skal være synlige og velformulerede; og så skal lederne naturligvis være fremsynede og evne at skabe værdi og sammenhæng for medarbejdere, elever og forældre, fra ord til praksis helt ned i den mindste detalje, herunder håndtere den modsætningsog dilemmafyldte virkelighed, skolen lever og ånder i. Lilleskolerne har arbejdet målrettet med ledelse i flere år. Ledertræffet i september og de 4-5 årlige ledermøder er det dynamiske omdrejningspunkt for vores bestræbelse på at støtte udviklingen af visionært og dygtigt ledelsesarbejde på skolerne. Nogle nye udfordringer tegner sig; forventninger, vilkår og handlemuligheder for ledelse er under forandring. Lad os fremhæve fire forhold: Skolerne er gennemsnitligt blevet væsentligt større, og denne vækst ser ud til at fortsætte. Det er for eksempel blevet helt almindeligt, at en lilleskoleleder er blevet leder af en virksomhed, der har så mange medarbejdere, at det er nødvendigt at have forskellige former for mellemledere. Ledelsen får hermed nye vilkår, opgaver og muligheder. Værdi- og kulturkampen om skolen føres ikke længere kun om skolen som en samfundsmæssig, kulturbærende institution og om bevillingerne fra stat og kommune. Værdi- og kulturkampen er tillige blevet en faktor indenfor alle praksisområder i skolen lige fra bestyrelsesbordet til undervisningssituationen, skolens fysiske rammer, personalepolitikken, hjemmesider, tilsyn etc.. Det betyder på den ene side, at skolen mødes med nye forventninger og spørgsmål fra forældre, børn og medarbejdere; men det indebærer også en enestående mulighed for at spille skolen på banen som en værdibaseret skolekultur med en holdningsbåret praksis i undervisning, samarbejde, samvær og problemløsning. Ikke nogen let ledelsesopgave og helt umulig hvis man står helt alene med den som leder. Vigtigheden af samspillet mellem skoleleder, bestyrelse, viceskoleleder og medarbejdere intensiveres. Kompleksiteten øges. På den ene side betyder det, at løsningerne skal designes og gennemføres lokalt helt ned på individniveau folkeskolens elevplaner kan tages som et udtryk for denne trend. Det indebærer, at det bliver sværere og sværere at købe standardløsninger ude i byen, fx når det drejer sig om lokalløn, arbejdstidsaftaler, undervisningsplaner og personalepolitik. På den anden side indebærer dette vilkår, at der stilles så store krav om kompetence og kapacitet, at skolen dels må skaffe flere skuldre til at løfte opgaverne, dels må styrke sit beredskab til at tackle det uforudsete og som følge heraf også må sigte mod at få en større økonomi. Dilemmaer skærpes. På den ene side er skolen overladt til selv at disponere ressourcerne, definere kvalitet og formulere løsninger, samtidigt med, at skolen på den anden side oplever en stærkere kontrol, hvor skolen rapporterer om et stigende antal parametre uden at skolen på forhånd præcist ved, hvilke mål den forventes at opfylde. Det drejer sig om alt muligt lige fra karakterer på hjemmesiderne til indberetning af medarbejdernes sygefravær til Danmarks Statistik. En del paradokser indebærer indskrænkninger i handlefriheden, selvom den pålydende intention lanceres som frihed: På den ene side har skolen frihed til at indgå aftaler om lokale løntillæg, men reelt er skolen under pres for at indgå aftaler, der matcher lønniveauet i folkeskolen. 17

18 Lilleskolerne arbejder også for Statstilskud: Større regionale forskelle i tilskudsniveauet. Flere penge til skoler med udgiftskrævende elever og til skoler i områder med høje lønninger skal sikre skolernes frihed og give rimelige vilkår for at opfylde lovgivningens krav Et tilskudsgrundlag der modsvarer de politiske krav dvs. omfatter alle relevante udgiftstyper i folkeskolen herunder navnlig specialundervisning SFO skal have væsentligt højere tilskud 75% af den tilsvarende kommunale udgift Vippeordninger skal sikres tilskud gennem skalbestemmelse i loven Større bygningstilskud tilskud til nybyggeri og en fordelingsnøgle der tager hensyn til de store forskelle i ejendomspriser Tilskud til specialpædagogisk bistand og andre støtte foranstaltninger i SFO Tilsynsbestemmelserne skal være enkelte og overskuelige. Forældrenes tilsyn er det vigtigste og loven skal udtrykke stor tillid til dette. Yderligere statsligt tilsyn bør kun forekomme yderst sjældent, fordi skolerne allerede har givet myndigheder og offentlighed særdeles gode muligheder for at tilse skolen i kraft af alle de informationer og indberetninger, skolerne er pligtige til at aflevere eller lægge på skolens hjemmeside. Det statslige tilsyn skal gennemføres efter klare og gennemskuelige principper og regler, og det statslige tilsyn skal føres så det belaster skolerne mindst muligt. Skoler under statsligt tilsyn skal opleve, at de har klare retsgarantier. En skole skal have mulighed for at få prøvet sin sag i retten, inden tilskuddet inddrages Enkle og overskuelige arbejdstidsregler med udstrakt lokal aftalefrihed i overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasseledere samt i BUPLoverenskomsten for pædagogiske medarbejdere. Detaljerede planlægningsbestemmelser giver falsk tryghed for medarbejderne, er unødigt begrænsende og byrdefulde for skolen og øger risikoen for fejl betydeligt til ulempe for alle parter Bevillinger til forsøgsvirksomhed og skoleudvikling til frie grundskoler At lokalløn er et lokalt anliggende på den enkelte skole uden centralt fastsatte/underforståede mål ellers kan det være det samme Frit valg med hensyn til køb af skolepsykologisk betjening m.v. enten hos den kommunale PPR eller hos privat praktiserede (skole)psykologer ved, at taxametertilskuddet forøges med et beløb svarende til den kommunale udgift til skolepsykologer Lettelse af de administrative byrder færre indberetninger, mindre kontrol Forenkling af beregning af pensionsbidrag navnlig i læreroverenskomsten Tillid som grundlag når staten og myndighederne møder skolerne frem for krav, der har karakter af mistillid og kontrol for kontrollens skyld (= myndighedens egen legitimitet) Mere politisk synlighed. Skole- og uddannelsessektoren er en politisk arena, hvor politisk konsensus er afløst af værdi- og kulturkamp. Det stiller nye krav til skoleforeninger, ikke mindst til FGF; bl.a. synlig politisk involvering i skoledebatten samt en klar adskillelse af embedsmandsniveauet og det politiske niveau politikere skal mødes med politikere og ministeriernes embedsmænd skal mødes af vore embedsmænd Effektive indberetningssystemer hvor skolerne kan levere data direkte fra egne digitale baser til modtageren af oplysninger Aktiv støtte til nye initiativer fx afprøvning af netværk og partnerskaber 18

19 19

20 Brug mulighederne - fra klynk til klogskab Mangfoldighed og standardiserende vilkår Klynk og ynk nytter ikke; det ved vi godt! Men hånden på hjertet: Er der ikke lidt for meget klynkeri i skoledebatten? De fleste synes, det er godt og nødvendigt med udvikling og forandring; men hvis det rammer én selv, så kommer paraderne op og bortforklaringer går i gang. Tager vi fejl? Vi håber det! Udfordringen for skolerne er at tackle de samfundsmæssige og politiske vilkår med kløgt, således at mulighederne kan forfølges og forhindringerne overvides. Det er en ledelsesudfordring at skabe rammer, der inviterer og aktiverer til udvikling og forandring. Udfordringen for Lilleskolerne som skoleforening ligger på to planer. Det er foreningens opgave at arbejde for, at vilkårene giver rum for selvbestemmelse, reel undervisnings- og skolefrihed og bredt vurderes som tålelige og rimelige. Og det er en hovedopgave for foreningen at understøtte og bistå medlemsskolerne såvel med de aktuelle opgaver her og nu, som med de fremtidige udfordringer på mellemlangt og langt sigt. Standardisering er en trussel mod undervisningsfriheden og mulighederne for at udfolde forskelligheder. Mange politiske og samfundsmæssige tiltag virker i retning af at normere og standardisere måden, institutioner agerer på. Der er faktisk beklageligt langt mellem statslige initiativer, der fremmer eller opfordrer til forskellighed, mangfoldighed og forsøgsvirksomhed på skoleområdet. Lad os nævne nogle eksempler og forhold, som virker i retning af standardisering: Takstsystemets fordelingsteknik. Formelt set er der lige vilkår; men der er ikke taget højde for de store regionale forskelle på skolens opgaver og vilkår, dermed bliver der ringe vilkår for forskellighed - intet incitament til at gå nye veje ej heller til forskelle blandt eleverne. Tilsynsbestemmelserne i loven er i de senere år stadigt mere detaljerede og stramme. Folkeligheden og tilliden til forældrene er på retur, praksis bliver mere ens, og de detaljerede krav til, hvordan tilsynet skal udøves har normerende betydning for, hvordan skolerne opfatter frihedens grænser. Der er fokus på sammenlignelighed, fx med folkeskolen og ikke på mangfoldigheden af måder at organisere og gennemføre undervisning på. Obligatoriske prøver - der ensidigt er rettet mod resultater af undervisningen og dermed overser processerne i undervisning, som fører frem til resultatet - og øget kompleksitet af prøvebestemmelserne - betyder mindre frihed for den enkelte elev og den enkelte skole. Indberetningskrav vedrørende specialundervisning og nye formuleringer af bevillingsskrivelserne går tæt på planlægningsfriheden og giver kun plads til en traditionel opfattelse af, hvad specialundervisning er men der er mange forskellige måder at hjælpe og støtte elever på. 20

21 Krav om offentliggørelse af undervisningsplaner og målbeskrivelser. Det er så krævende at udarbejde egne planer og målbeskrivelser, at fristelsen til at snuppe en standardløsning er stor. Krav om skriftlig lønpolitik betyder, at man skeler mere til hvad normen er andre steder, frem for idealet om at udvikle egne mål. Det er jo organisationerne, der har forlangt det med den bagtanke, at skolen lønmæssigt skal leve op til et gennemsnitligt lønniveau indenfor begrænsede rammer. Krav om planer og indsatser på stadigt flere områder: undervisningsmiljøvurderinger, sociale klausuler, rygepolitik, energimærkning, arbejdsmiljøvurdering, evaluering af skolens samlede undervisning m.v. Stadigt flere områder overvåges usikkerheden om hvad der kræves og forventes trækker i retning af at vælge det sikre, frem for det man har lyst til. Dette er alt sammen vilkår og vilkårene er under stadige forandringer. Politisk har Lilleskolerne ambitioner om at påvirke vilkårene; men vi er også realister og ved godt, at mange af disse ting er udslag af nogle dybtgående, internationale udviklingstendenser. Det er skønne spildte kræfter at rase mod vilkårene; men det giver god mening at beskæftige sig med, hvordan man tackler vilkårene. Lilleskolernes synspunkt er, at man skal gå efter mulighederne, handle med klogskab og undgå at bruge tid på klynk. Derfor må man hele tiden som skole såvel som skoleforening - arbejde med forståelsen af sin egen situation og position. Måden at opfatte konkurrence på kan tjene som eksempel: Naturligvis er en skole i konkurrence om elever, opmærksomhed, præstationer, undervisningsmiljø, trivsel, værdier og de bedste lærere. Men hvordan forstår man konkurrencesituationen? Skal undervisningsfriheden give mening er pointen, at konkurrencen består i at definere sig selv tydeligt, sætte egne mål og turde gå efter dem. At forsøge at gøre præcis som naboskolerne, bare lidt bedre, er misforstået konkurrence-opfattelse lånt fra sportens verden i vores verden fører det ingen steder hen det er skruen uden ende overvej konsekvenserne på fx lønområdet, samme løn som naboskolen plus 1%, som princip, det er en farlig vej at betræde! Udsyn og blik for mulighederne har stor betydning for, hvordan ens skole udvikler sig; og det gælder udsyn på alle niveauer fra skolens egne ressourcer over lovgivning og overenskomst til det nære danske samfund og videre ud i hele verden. Eksempelvis er der mange måder at anskue spørgsmålet om faglighed og undervisningens resultater, målt i karakterer og PISA-point, sat overfor andre aspekter af skolens virksomhed, så som dannelse, selvstændighed, sociale kompetencer, respektfuld omgang med medmennesker og natur etc.? Den frie skole går netop ud på at tillade mange forskellige tolkninger og svar herpå omsat til undervisning, pædagogik og skolekultur. 21

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer.

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer. Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 43, maj 2011 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 1 Fordelingssekretariatet. Kontoret i Slagelse. Vikarkassen. Fællessekretariatet. Kært barn har mange navne, men de betegner

Læs mere

Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne

Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne INDHOLD Repræsentantskab 2010. Livlig debat med mange spændende input til Lilleskolernes nye bestyrelse. Referat af mødet 16. april (s. 2-6)

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fordelingssekretariatet

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet Eksternt Bestyrelsesmødereferat Til: Bestyrelsen for Fordelingssekretariatet, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Der Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST. Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Velkommen til nye nyhedsbreve

Velkommen til nye nyhedsbreve Side 1 21.05.14 Nr. 1 INDHOLD Velkommen til nye nyhedsbreve Administrative nyheder 1. Nye krav til ligestilling 2. Hvordan udregnes feriegodtgørelse? 3. Ferievejledning 2014 4. Mulighed for at søge støtte

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Videreuddannelse i praksis.?

Videreuddannelse i praksis.? nr. 30 Videreuddannelse i praksis.? INDHOLD Nye elevtalskrav og filialer ved internationale skoler. Folketinget har ændret friskoleloven og blandet andet bestemt at der skal være mindst 3 elever i gennemsnit

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13. Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2012-13 Fremsat den 15. november 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

God jul og godt nytår

God jul og godt nytår Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 peter@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk INDHOLD: God jul og godt nytår Redegørelsen for inklusionstilskuddets anvendelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1 Dagsorden Generalforsamling 2014 Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL Fredag 7. november kl 9:00-11:00 Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Forslag til finanslov for 2015

Forslag til finanslov for 2015 Nr. 10 26.08.2014 INDHOLD Administrative nyheder Finanslovsforslag for 2015 Skøn over skolens tilskud 2015 Taksterne: UV- tilskud og andre tilskud Forslag til finanslov 2015 vigtige tal Beregning af skolens

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Senest redigeret: 18.01.09 Navn og hjemsted Skolens formål Skolens ledelse Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens opgaver Generalforsamling

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab VEDTÆGTER MAJ 2011 1. Platform IOGT Danmark er en frivillig, misbrugsbekæmpende organisation, der optager medlemmer uanset race, nationalitet, religion, social stilling eller politisk overbevisning. Målet

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Tilstede: 108 borgere fra Poulstrup og omegn. Lasse Overgård Nielsen fra styregruppen bød

Læs mere

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jens Marcussen København den 9. september 2013 Overtandlæge til Frederikssund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER

ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER ÅRSSKRIFT 2014 LILLESKOLERNE EN SAMMENSLUTNING AF FRIE GRUNDSKOLER Udgivet af Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 www.lilleskolerne.dk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Tranegårdskolen Februar 2015 Generelle oplysninger Adresse Tranegårdskolen Lindorffs Allé 5 2900 Hellerup Telefon: 3998 5300 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Beretning. Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler

Beretning. Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler Beretning 2012 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler Udgivet af: Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10, 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 - Fax 7020 2643

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. 1. Foreningens navn. Foreningens navn er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (L.F.D.B.). Foreningens formål er at arbejde for fælles regler

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere