beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler"

Transkript

1 beretning 2008 Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler

2 gnelse på side 54., er en sammenslutning af med i alt 7400 elever. msskoler 2008 Oplag: 2400 Linus Pil Lorentzen Foto: Thomas Lillevang Anne Yoon Nielsen Design og layout: Kasper Lorentzen Jeanette Ebenhardt Veggerby Redaktionen er afsluttet 26. februar Redaktion og tilrettelæggelse: Peter Højgaard Pedersen af frie grundskoler Udgivet af: Lilleskolerne en sammenslutning Tlf Fax Ny Kongensgade 10, København K ISSN Beretning 26. februar 2008 Indhold 54 Medlemsforte Tendenser - u års Skolernes Lilleskolernes f Årsregnskab Tal om lillesko serv og Tilbud Organisations o Bestyrelsen 30 Undervisning Bestyrelsens Dagsorden fo Formanden Medlemsskol Indholdsforte 02 Indhold 02 Indholdsfortegnelse 03 Medlemsskolerne 04 Velkommen til Lilleskolerne 06 Dagsorden for Repræsentantskabsmøde Bestyrelsens beretning 2008: Undervisningsfrihed muligheder og vilkår 30 Bestyrelsen og sekretariat 32 Organisationsdiagrammer og forkortelser 34 Tilbud og service 46 Tal om lilleskolerne 48 Årsregnskab for Lilleskolerne 50 Lilleskolernes Profil 52 Skolernes årsregnskaber 2006 Tendenser - undervisningsudgifter og indtægter 54 Medlemsfortegnelse Beretning 26. februar 2008 ISSN Ny Kongensgade 10, København K Tlf Fax Udgivet af: Lilleskolerne en sammenslutning af frie grundskoler Redaktion og tilrettelæggelse: Peter Højgaard Pedersen Jeanette Ebenhardt Veggerby Redaktionen er afsluttet 26. februar Design og layout: Kasper Lorentzen Anne Yoon Nielsen Foto: Thomas Lillevang Linus Pil Lorentzen Oplag:

3 Se skoleforte Lilleskolerne 52 frie skoler Medle Medlemsskoler Lilleskolerne, er en sammenslutning af 52 frie skoler med i alt 7400 elever. Se skolefortegnelse på side

4 Velkommen til Lilleskolerne Når man vil noget helt bestemt, må man gøre en indsats for at realisere sine drømme. Når det gælder børneskolen handler det om tre ting: At være dygtige til at bruge de muligheder vi har. At kæmpe for undervisningsfrihed og skolefrihed i bredeste forstand. At arbejde for gode rammer og rimelige økonomiske vilkår for de frie skoler. For at blive stærkere på disse felter fandt nogle pædagogisk progressive lilleskolefolk sammen allerede i 1960 erne og 1970 erne og lagde kimen til det, der i dag er kendt som Lilleskolerne - en fuldgyldig skoleforening med 52 medlemsskoler, fordelt over det ganske land, hvor flere end 7400 elever hver dag møder ind i en skole, der vil noget med undervisning, læring og dannelse. 4

5 52 skoler under samme lovgivning, samme overenskomst, i samme forening, men dog meget forskellige, hver med sin unikke skolekultur, sine traditioner, sine satsninger og sine visioner for fremtiden. Men også 52 skoler der i foreningssamarbejdet har en fælles klangbund og som, når man ser grundigt efter, har en række karakteristika fælles. Vi har dannet en skoleforening for, at vi hver især som skole kan få service i form af nyheder, rådgivning, kurser og så videre. Dertil kommer en ambition om at have politisk indflydelse på de vilkår skolerne fungerer under. Men allervigtigst er måske, at vi i foreningen har et fællesskab, hvor vi kan mødes, udveksle erfaringer, dygtiggøre os, danne netværker og aftale samarbejde alt sammen med henblik på at kunne realisere sin egen drøm om verdens bedste skole! Der er nok at tage fat på lad mig i flæng nævne nogle brændende udfordringer: Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen, når lønninger stiger med 4,3%, mens statstilskuddet kun stiger med 2,9%? Skolerne er under pres for at forøge elevtallet for at få økonomi til at løse opgaverne det stiller krav til visioner, planlægning og skolens beredskab til at møde uforudsete forhindringer og løse de kendte forhindringer Bestyrelsesarbejdet skal være vedkommende, givende og engagerende, så skolerne får dygtige bestyrelser, der bliver værdifulde partnere for medarbejderne Vi skal inspirere til netværk, projektfællesskaber og andre former for samarbejde mellem skoler Ledelsesudvikling og kompetenceudvikling for alle medarbejdere skal fastholdes som en vigtig nøgle til succes Vi skal møde krav om målbeskrivelser, evalueringer og andre former for dokumentation uden at lade os standardisere, men tværtimod formå at holde fast i værdierne og målene Spændende udfordringer! Jeg er overbevist om, at vore medlemsskoler er godt rustet til at klare fremtiden. For det første er der gejst og vilje til, at lilleskolen også fremover skal være en spændende skole med høj trivsel. For det andet har lilleskolerne stærkt og overbevisende bevist, at de kan stå distancen og klare nye økonomiske vilkår, nye overenskomster, obligatoriske prøver, skærpet tilsyn og så videre og så videre. I foreningen gør vi status én gang om året dels med denne årsberetning, hvor du kan få et indblik i, hvad Lilleskolerne mener og arbejder med, dels på Repræsentantskabsmødet 11. april, hvor medlemsskolernes repræsentanter både ser efter, om foreningen satser rigtigt og diskuterer, hvor vi skal sætte ind og gøre det endnu bedre fremover. Torben Berg formand 5

6 Repræsentantskab 2008 Ordinært repræsentantskabsmøde 11. april 2008 på Kobæk Strand Konferencecenter Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Beretning fra bestyrelse og udvalg Formanden aflægger bestyrelsens mundtlige beretning. Den skriftlige beretning findes på side Regnskab for 2007 forelægges til godkendelse. Regnskab 2007 findes på side 48. (Mere deltaljeret regnskab fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). 4. Budget for indeværende (2008) og kommende regnskabsår (2009), samt forslag til kontingent for 2009 fremlægges til godkendelse. Budget fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2009 fastsættes til: Grundbeløb pr. skole kr. (+ 500 i forhold til 2008 og 2007) Elevtakst for de første 200 elever 270 kr. (+ 5 kr. i forhold til 2008 og 2007) Elevtakst for efterfølgende elever 125 kr. (uændret) 5. Behandling af indkomne forslag. Forslag til vedtægtsændringer fra bestyrelsen. Forslaget fremsendes til deltagerne og medlemsskolerne). 6. Valg af bestyrelse og revisor. a) Bestyrelsen. Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. Der vælges desuden 2 suppleanter. b) Revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte. 7. Eventuelt. Medlemsskolerne og deltagerne i repræsentantskabets møde vil modtage nærmere information om dagsordnens punkter, herunder årsregnskab 2007, bestyrelsens forslag til budget og kontingent, forslag til vedtægtsændringer samt opstillede kandidater til bestyrelsen. 6

7 7

8 8 Bestyrelsens beretning 2008

9 Undervisningsfrihed muligheder og vilkår Vi insisterer på lilleskolernes ret til at være frie og forskellige. Vore medlemsskoler er kendetegnet ved, at de vil noget med undervisningsfriheden. Som skoleforening arbejder vi for, at frie grundskoler har reel mulighed for at være frie og forskellige fra folkeskolen. De politiske tendenser nationalt såvel som internationalt udfordrer de frie grundskolers muligheder for at være netop frie og forskellige. Det er ikke nok at være et skoletilbud, som frit kan søges. Afgørende er det at fastholde friheden til at bestemme, hvordan der undervises, hvad der undervises i, hvem der skal varetage undervisningen, hvilke elever der optages på skolen og hvorledes skolens daglige drift og hele organisation tilrettelægges. Spørger man politikerne om den frihed er sikret i loven, vil svaret næsten altid være et rungede ja men i realiteten er det et betinget ja. Der følger nemlig så mange regler og krav med de statslige bevillinger, at det kan være svært at se, hvor friheden er. Det er et af de dilemmaer, vi ofte møder i bestyrelsens arbejde, og som derfor præger denne beretning, hvor vi vil beskæftige os med bestyrelsens politiske analyser af de udfordringer, der har været centrale i det forgangne års arbejde med lovforslag, samarbejdet med andre foreninger, sammenslutningens kurser og informationsvirksomhed. Vi befinder os i en brydningstid, hvor der hele tiden sker nyt derfor er udviklingstendenserne og holdningerne bag bestyrelsens arbejde mere interessante end en gennemgang af nogle af årets store sager. Sammenslutningens arbejde med lovforslag og andre spørgsmål vil i øvrigt også være skolerne bekendt fra vore informationsbreve. 9

10 Sammenhold og samarbejde giver styrke Lilleskolerne er en suveræn forening med egen politik og eget sekretariat. I Frie Grundskolers Fællesråd arbejder vi sammen med fem andre suveræne skoleforeninger med henblik på, at de frie skoler kan opnå politisk indflydelse for at fastholde undervisningsfriheden og fremme gode økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår for skolerne. Når suveræne politiske foreninger arbejder sammen ligger det i sagens natur, at de forbeholder sig deres stillingtagen, indtil en aftale er indgået og naturligvis ikke giver afkald på at træffe egne selvstændige beslutninger. Alligevel er det vigtigt, at de frie skoler står sammen. Her har vi endnu et dilemma. Ideen bag en skoleforening som Lilleskolerne er at give medlemsskolerne den bedst mulige service og sikre medlemmerne optimal politisk indflydelse til gavn for den enkelte skoles undervisningsfrihed. Derfor beskæftiger Lilleskolernes bestyrelse sig hele tiden med, hvad vi kan opnå i samarbejde med andre skoleforeninger. Udfordringen er, at samarbejdet karakteriseres af det højeste ambitionsniveau. Samarbejdet skal præges af dynamisk organisationstænkning og i praksis tilrettelægges således, at mangfoldigheden fremmes og skolernes egenart hver enkelt skole såvel som grupper af skoler med kulturfællesskaber aktivt støttes og plejes. Det nytter ikke, at vi sælger ud af foreningens politiske frihed for at blive stor og stærkere, hvis vi samtidigt giver køb på forskelligheden og medlemsskolernes mulighed for fællesskaber, erfaringsudveksling og gensidig inspiration. Lilleskolernes bestyrelse er overbevist om, at der er en klar sammenhæng mellem en forenings politiske indflydelse og størrelsen af foreningen. Derfor er det Lilleskolernes erklærede mål, at vi ønsker et tættere og mere effektivt samarbejde mellem alle foreninger indenfor den frie skole. Det kræver, at den enkelte forening afgiver suverænitet ja i sidste ende måske nedlægger sig selv. Denne konsekvens er bestyrelsen klar til at overveje, fordi sammenhold og samarbejde er den stærkeste måde de frie grundskolers politiske interesser, som først og fremmest handler om undervisningsfrihed, kan varetages på. Lilleskolernes serviceydelser - information, kurser, rådgivning etc. - fylder meget i foreningens virksomhed; det er det der virkelig betyder noget for skolerne i hverdagen. Vi har et bredt og godt tilbud af en kvalitet vi kan være bekendt. Bestyrelsen forudser, at der fremover vil blive krævet endnu mere; og vi ønsker en høj standard. Det er ressourcekrævende. Derfor er det Lilleskolernes erklærede mål, at de eksisterende kræfter i alle skoleforeninger bringes til at samarbejde effektivt og rationelt om produktionen af serviceydelser. Det kræver afgivelse af suverænitet. Denne vision meldte vi ud i beretningen sidste år. Vi gentager den i år fordi den er rigtig og på sigt den mest værdiskabende strategi for medlemsskolerne. 10

11 Frie grundskoler Skoleforeningerne medlemsskoler og elevtal Ane Sandager, bestyrelsesformand, Ørestad Friskole, Bestyrelsesposten nr. 3, 6. nov Det er vores gæt, at det er vigtigt for skolens fremtidige eksistens, at alle omkring skolen har den samme holdning til det gode skoleliv, og har den holdning helt ned i maven. Den holdning kommer ikke med regler og beslutninger, men med dialog Forening Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne DSSV Private Gymnasier, grundskoler Kristne Friskoler Katolske Skoler Dansk Friskoleforening skoler antal andel % 52 11% 15 3% 13 3% 37 8% 21 4% % elevtal antal andel % % % % % % % Søren Hansen, skoleleder, Den Lille Skole, Bestyrelsesposten nr. 1, 4. sep Men måske er det bestyrelsens vigtigste rolle i disse år med standardiseringer og centraliseringer at politisere skolen. Dvs. at have holdninger til det at lave skole og at melde disse ud, at udvikle den enkelte skoles særpræg og profil i dialog, så både forældre og ansatte kan forstå det. I alt: Efterskoler % % Ane Sandager, bestyrelsesformand, Ørestad Friskole, Bestyrelsesposten nr. 3, 6. nov selvfølgelig skal vi træffe beslutninger men hvor kan de beslutninger dog være vanskelige. Og selvfølgelig skal beslutninger bære skolen ind i fremtiden, men hvor er det lige den ligger henne? Inger Kvist, skoleleder Lilleskolen i Odense, Bestyrelsesposten, nr. 2, 2. okt Vi bliver aldrig færdige. Forandringerne hører aldrig op. Der fødes stadig nye børn 11

12 Trange kår for visioner? Lilleskolerne står ikke alene med visionen det fornemmer vi tydeligt, når vi møder skole- og organisationsfolk fra andre skoleforeninger. Men igen står vi med et dilemma. Når vi går fra gruppedrøftelserne og de uformelle samtaler til det officielle møderum, så er det slut med interessen for den store vision. Visionerne er der; men vi er bekymret for om, der er vilje til at flytte sig. Bestyrelsen må konstatere, at vi i det seneste år ikke har kunnet spore en reel interesse hos vore kollegaforeninger for at udvikle det nuværende samarbejde. I Frie Grundskolers Fællesråd vil nogle foreninger mere og længere frem end andre men ikke nok til at det flytter sig. Alligevel holder Lilleskol- 12

13 Medlemsskoler - størrelse og elevtal Skoler med 0-74 elever Skoler med elever Skoler med elever Skoler med over 200 Antal elever pr. skole i gennemsnit Antal skoler 100 % 80 % 60 % 40 % Gennemsnitligt antal elever pr. skole 20 % % ernes bestyrelse fast i visionen om en fælles stærk (paraply-)forening. I øjeblikket ser det ikke lyst ud. Mindst 3 aktører gør krav på at være talerøret for de frie skoler: Frie Grundskolers Fællesråd insisterer på at være alle frie grundskolers troværdige organisation, Dansk Friskoleforening agerer som alle fri(e)skolers sande repræsentant og Frie Skolers Lærerforening har en erklæret ambition om at være de frie skolers væsentligste talerør. Situationen er absurd, når al tilgængelig viden om organisationsforhold og politisk indflydelse peger på, at én fælles stemme og organisation er den stærkeste måde at varetage små enheders interesser på. Vi taler trods alt kun om ca. 500 grundskoler og ca. 230 efterskoler med omkring ansatte det er faktisk ikke særlig stort set i forhold til andre brancher, der søger indflydelse. Denne viden blev blandt andet præsenteret på et møde i maj måned 2007 for medlemmerne af bestyrelserne i samtlige skoleforeninger i Frie Grundskolers Fællesråd. Det er påtrængende at opbygge styrke med hensyn til skolernes undervisning, ledelse, økonomi og overenskomstforhold. På lønmodtagersiden ser vi fusioner, og vi står overfor stadigt større og mere slagkraftige modspillere. På arbejdsgiversiden står vi overfor stigende kompleksitet og krav om service, forandringer og effektiviseringer, som på lidt længere sigt kan blive en for stor mundfuld for mindre aktører, som fx Lilleskolerne og de andre skoleforeninger. I bestyrelsen er vi på det rene med, at sådanne organisatoriske og politiske overvejelser ikke fylder meget i medlemsskolernes hverdag. Men som bestyrelse er vi naturligvis forpligtet til at redegøre for de udfordringer vi ser foran os; og disse organisatoriske forhold er en meget stor udfordring, når det handler om at fastholde Lilleskolernes to kerneområder: Serviceydelserne og et levede og aktivt forum for fællesskaber af skolekulturer. 13

14 Bestyrelsesmedlem på en lilleskole frivilligt ledelsesarbejde 565 kursister på 14 kurser og møder Medlemmerne af skolernes bestyrelser gør et stort arbejde uden betaling. Skolens bestyrelse har ansvar for skolens virksomhed og er valgt til at varetage skolens tarv. Bestyrelsesmedlemmerne bidrager til skolens ledelse og spiller derved en vigtig rolle for hele skolens virke og kultur. Men bestyrelsen er baseret på frivilligt arbejde, og bestyrelsesformanden har en særlig udfordring som leder af dette frivillige ledelsesarbejde. Frivilligt ledelsesarbejde adskiller sig fra det ledelsesarbejde, som skolelederen er ansat til at udføre mod betaling. Opgaven er at forene den valgte ledelses frivillige bestyrelsesarbejde og den ansatte skoleledelses arbejde i et konstruktivt samarbejde. Dialogen og samarbejdets kunst er afgørende vigtige værktøjer. Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer kan volde vanskeligheder. En særlig udfordring består i at tilrettelægge bestyrelsesarbejdet på en sådan måde, at det bliver interessant, givende, meningsfuldt og overkommeligt at være bestyrelsesmedlem. Det handler om prioritering af opgaverne, hvor omfattende man lader opgaverne vokse sig og hvordan arbejdet tilrettelægges henover året. Lilleskolerne bestræber sig på at understøtte bestyrelsesarbejdet på skolerne bl.a. ved, at vi i 2007 genoptog Regionsmøderne for bestyrelsesmedlemmer og skoleledere, dels ved at vi i august 2007 påbegyndte udsendelse af et månedligt digitalt nyhedsbrev, Bestyrelsesposten, til bestyrelsesmedlemmer, og dels ved at målrette indholdet af bestyrelsestræffet til at kvalificere bestyrelsens og den daglige skoleledelses samarbejde om fremadrettede initiativer og strategier. Alligevel trænger et par spørgsmål sig på: Skal skolerne have mulighed for at honorere bestyrelsesmedlemmer? - Hvordan kan et løft af bestyrelsesarbejdet udvikles og forenes med frivillighedsprincippet, som er et lovgivningsmæssigt vilkår og uden at give køb på friheden? Kursusnavn Ledermøde Møde for tilsynsførende m.fl. Ledermøde Bestyrelsestræf & Repræsentantskab Lilleskolelærertræf 2007 Ledermøde Intro for bestyrelsesmedl., Jylland Intro for bestyrelsesmedl., Sjælland Ledertræf 2007, 3 dage Ledermøde Regionsmøde Regionsmøde Specialundervisningstræf 2007 Ledermøde I alt: 14 Antal deltagere Fra antal skoler

15 Henrik Andersen og René Henriksen, skoleledelsen på Byens Skole, Bestyrelsesposten, nr. 7, 5. feb Bestyrelsen og skolens daglige ledelse skal turde placere sig centralt i organisationen, og basere sin ledelse på personlig tillid og autonomi til decentrale enheder Per Kristensen, formand for FGF, Bestyrelsesposten, nr. 1, 4. sep Der er mange unødvendige detaljer i lønreglerne. Normalt koster` det at fjerne en detalje. Og det er den praksis, der er skyld i, at jeg ikke bare kan love få og enkle regler. Vi så helst alle lønregler kunne stå på et enkelt A-4 ark. Inger Kvist, skoleleder Lilleskolen i Odense, Bestyrelsesposten, nr. 2, 2. okt Kunne man bare få fred og ro til at lave skole, ville det helt sikkert være meget bedre. Men den går ikke. Skolen er under konstant påvirkning, udefra såvel som indefra. Det må bestyrelsen forholde sig aktivt til gerne proaktivt 15

16 16

17 Ledelse nye opgaver De egenskaber og kompetencer, der efterspørges hos skolelederne ændrer sig over tid, men det sker langsomt læs blot stillingsannoncerne. Begreberne skifter; men indholdet er det samme: Lederne skal være superdygtige til organisering, tilpasning og udvikling af driften, de skal være troværdige og kompetente i forhold til skolens værdigrundlag og faglighed, de skal være synlige og velformulerede; og så skal lederne naturligvis være fremsynede og evne at skabe værdi og sammenhæng for medarbejdere, elever og forældre, fra ord til praksis helt ned i den mindste detalje, herunder håndtere den modsætningsog dilemmafyldte virkelighed, skolen lever og ånder i. Lilleskolerne har arbejdet målrettet med ledelse i flere år. Ledertræffet i september og de 4-5 årlige ledermøder er det dynamiske omdrejningspunkt for vores bestræbelse på at støtte udviklingen af visionært og dygtigt ledelsesarbejde på skolerne. Nogle nye udfordringer tegner sig; forventninger, vilkår og handlemuligheder for ledelse er under forandring. Lad os fremhæve fire forhold: Skolerne er gennemsnitligt blevet væsentligt større, og denne vækst ser ud til at fortsætte. Det er for eksempel blevet helt almindeligt, at en lilleskoleleder er blevet leder af en virksomhed, der har så mange medarbejdere, at det er nødvendigt at have forskellige former for mellemledere. Ledelsen får hermed nye vilkår, opgaver og muligheder. Værdi- og kulturkampen om skolen føres ikke længere kun om skolen som en samfundsmæssig, kulturbærende institution og om bevillingerne fra stat og kommune. Værdi- og kulturkampen er tillige blevet en faktor indenfor alle praksisområder i skolen lige fra bestyrelsesbordet til undervisningssituationen, skolens fysiske rammer, personalepolitikken, hjemmesider, tilsyn etc.. Det betyder på den ene side, at skolen mødes med nye forventninger og spørgsmål fra forældre, børn og medarbejdere; men det indebærer også en enestående mulighed for at spille skolen på banen som en værdibaseret skolekultur med en holdningsbåret praksis i undervisning, samarbejde, samvær og problemløsning. Ikke nogen let ledelsesopgave og helt umulig hvis man står helt alene med den som leder. Vigtigheden af samspillet mellem skoleleder, bestyrelse, viceskoleleder og medarbejdere intensiveres. Kompleksiteten øges. På den ene side betyder det, at løsningerne skal designes og gennemføres lokalt helt ned på individniveau folkeskolens elevplaner kan tages som et udtryk for denne trend. Det indebærer, at det bliver sværere og sværere at købe standardløsninger ude i byen, fx når det drejer sig om lokalløn, arbejdstidsaftaler, undervisningsplaner og personalepolitik. På den anden side indebærer dette vilkår, at der stilles så store krav om kompetence og kapacitet, at skolen dels må skaffe flere skuldre til at løfte opgaverne, dels må styrke sit beredskab til at tackle det uforudsete og som følge heraf også må sigte mod at få en større økonomi. Dilemmaer skærpes. På den ene side er skolen overladt til selv at disponere ressourcerne, definere kvalitet og formulere løsninger, samtidigt med, at skolen på den anden side oplever en stærkere kontrol, hvor skolen rapporterer om et stigende antal parametre uden at skolen på forhånd præcist ved, hvilke mål den forventes at opfylde. Det drejer sig om alt muligt lige fra karakterer på hjemmesiderne til indberetning af medarbejdernes sygefravær til Danmarks Statistik. En del paradokser indebærer indskrænkninger i handlefriheden, selvom den pålydende intention lanceres som frihed: På den ene side har skolen frihed til at indgå aftaler om lokale løntillæg, men reelt er skolen under pres for at indgå aftaler, der matcher lønniveauet i folkeskolen. 17

18 Lilleskolerne arbejder også for Statstilskud: Større regionale forskelle i tilskudsniveauet. Flere penge til skoler med udgiftskrævende elever og til skoler i områder med høje lønninger skal sikre skolernes frihed og give rimelige vilkår for at opfylde lovgivningens krav Et tilskudsgrundlag der modsvarer de politiske krav dvs. omfatter alle relevante udgiftstyper i folkeskolen herunder navnlig specialundervisning SFO skal have væsentligt højere tilskud 75% af den tilsvarende kommunale udgift Vippeordninger skal sikres tilskud gennem skalbestemmelse i loven Større bygningstilskud tilskud til nybyggeri og en fordelingsnøgle der tager hensyn til de store forskelle i ejendomspriser Tilskud til specialpædagogisk bistand og andre støtte foranstaltninger i SFO Tilsynsbestemmelserne skal være enkelte og overskuelige. Forældrenes tilsyn er det vigtigste og loven skal udtrykke stor tillid til dette. Yderligere statsligt tilsyn bør kun forekomme yderst sjældent, fordi skolerne allerede har givet myndigheder og offentlighed særdeles gode muligheder for at tilse skolen i kraft af alle de informationer og indberetninger, skolerne er pligtige til at aflevere eller lægge på skolens hjemmeside. Det statslige tilsyn skal gennemføres efter klare og gennemskuelige principper og regler, og det statslige tilsyn skal føres så det belaster skolerne mindst muligt. Skoler under statsligt tilsyn skal opleve, at de har klare retsgarantier. En skole skal have mulighed for at få prøvet sin sag i retten, inden tilskuddet inddrages Enkle og overskuelige arbejdstidsregler med udstrakt lokal aftalefrihed i overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasseledere samt i BUPLoverenskomsten for pædagogiske medarbejdere. Detaljerede planlægningsbestemmelser giver falsk tryghed for medarbejderne, er unødigt begrænsende og byrdefulde for skolen og øger risikoen for fejl betydeligt til ulempe for alle parter Bevillinger til forsøgsvirksomhed og skoleudvikling til frie grundskoler At lokalløn er et lokalt anliggende på den enkelte skole uden centralt fastsatte/underforståede mål ellers kan det være det samme Frit valg med hensyn til køb af skolepsykologisk betjening m.v. enten hos den kommunale PPR eller hos privat praktiserede (skole)psykologer ved, at taxametertilskuddet forøges med et beløb svarende til den kommunale udgift til skolepsykologer Lettelse af de administrative byrder færre indberetninger, mindre kontrol Forenkling af beregning af pensionsbidrag navnlig i læreroverenskomsten Tillid som grundlag når staten og myndighederne møder skolerne frem for krav, der har karakter af mistillid og kontrol for kontrollens skyld (= myndighedens egen legitimitet) Mere politisk synlighed. Skole- og uddannelsessektoren er en politisk arena, hvor politisk konsensus er afløst af værdi- og kulturkamp. Det stiller nye krav til skoleforeninger, ikke mindst til FGF; bl.a. synlig politisk involvering i skoledebatten samt en klar adskillelse af embedsmandsniveauet og det politiske niveau politikere skal mødes med politikere og ministeriernes embedsmænd skal mødes af vore embedsmænd Effektive indberetningssystemer hvor skolerne kan levere data direkte fra egne digitale baser til modtageren af oplysninger Aktiv støtte til nye initiativer fx afprøvning af netværk og partnerskaber 18

19 19

20 Brug mulighederne - fra klynk til klogskab Mangfoldighed og standardiserende vilkår Klynk og ynk nytter ikke; det ved vi godt! Men hånden på hjertet: Er der ikke lidt for meget klynkeri i skoledebatten? De fleste synes, det er godt og nødvendigt med udvikling og forandring; men hvis det rammer én selv, så kommer paraderne op og bortforklaringer går i gang. Tager vi fejl? Vi håber det! Udfordringen for skolerne er at tackle de samfundsmæssige og politiske vilkår med kløgt, således at mulighederne kan forfølges og forhindringerne overvides. Det er en ledelsesudfordring at skabe rammer, der inviterer og aktiverer til udvikling og forandring. Udfordringen for Lilleskolerne som skoleforening ligger på to planer. Det er foreningens opgave at arbejde for, at vilkårene giver rum for selvbestemmelse, reel undervisnings- og skolefrihed og bredt vurderes som tålelige og rimelige. Og det er en hovedopgave for foreningen at understøtte og bistå medlemsskolerne såvel med de aktuelle opgaver her og nu, som med de fremtidige udfordringer på mellemlangt og langt sigt. Standardisering er en trussel mod undervisningsfriheden og mulighederne for at udfolde forskelligheder. Mange politiske og samfundsmæssige tiltag virker i retning af at normere og standardisere måden, institutioner agerer på. Der er faktisk beklageligt langt mellem statslige initiativer, der fremmer eller opfordrer til forskellighed, mangfoldighed og forsøgsvirksomhed på skoleområdet. Lad os nævne nogle eksempler og forhold, som virker i retning af standardisering: Takstsystemets fordelingsteknik. Formelt set er der lige vilkår; men der er ikke taget højde for de store regionale forskelle på skolens opgaver og vilkår, dermed bliver der ringe vilkår for forskellighed - intet incitament til at gå nye veje ej heller til forskelle blandt eleverne. Tilsynsbestemmelserne i loven er i de senere år stadigt mere detaljerede og stramme. Folkeligheden og tilliden til forældrene er på retur, praksis bliver mere ens, og de detaljerede krav til, hvordan tilsynet skal udøves har normerende betydning for, hvordan skolerne opfatter frihedens grænser. Der er fokus på sammenlignelighed, fx med folkeskolen og ikke på mangfoldigheden af måder at organisere og gennemføre undervisning på. Obligatoriske prøver - der ensidigt er rettet mod resultater af undervisningen og dermed overser processerne i undervisning, som fører frem til resultatet - og øget kompleksitet af prøvebestemmelserne - betyder mindre frihed for den enkelte elev og den enkelte skole. Indberetningskrav vedrørende specialundervisning og nye formuleringer af bevillingsskrivelserne går tæt på planlægningsfriheden og giver kun plads til en traditionel opfattelse af, hvad specialundervisning er men der er mange forskellige måder at hjælpe og støtte elever på. 20

21 Krav om offentliggørelse af undervisningsplaner og målbeskrivelser. Det er så krævende at udarbejde egne planer og målbeskrivelser, at fristelsen til at snuppe en standardløsning er stor. Krav om skriftlig lønpolitik betyder, at man skeler mere til hvad normen er andre steder, frem for idealet om at udvikle egne mål. Det er jo organisationerne, der har forlangt det med den bagtanke, at skolen lønmæssigt skal leve op til et gennemsnitligt lønniveau indenfor begrænsede rammer. Krav om planer og indsatser på stadigt flere områder: undervisningsmiljøvurderinger, sociale klausuler, rygepolitik, energimærkning, arbejdsmiljøvurdering, evaluering af skolens samlede undervisning m.v. Stadigt flere områder overvåges usikkerheden om hvad der kræves og forventes trækker i retning af at vælge det sikre, frem for det man har lyst til. Dette er alt sammen vilkår og vilkårene er under stadige forandringer. Politisk har Lilleskolerne ambitioner om at påvirke vilkårene; men vi er også realister og ved godt, at mange af disse ting er udslag af nogle dybtgående, internationale udviklingstendenser. Det er skønne spildte kræfter at rase mod vilkårene; men det giver god mening at beskæftige sig med, hvordan man tackler vilkårene. Lilleskolernes synspunkt er, at man skal gå efter mulighederne, handle med klogskab og undgå at bruge tid på klynk. Derfor må man hele tiden som skole såvel som skoleforening - arbejde med forståelsen af sin egen situation og position. Måden at opfatte konkurrence på kan tjene som eksempel: Naturligvis er en skole i konkurrence om elever, opmærksomhed, præstationer, undervisningsmiljø, trivsel, værdier og de bedste lærere. Men hvordan forstår man konkurrencesituationen? Skal undervisningsfriheden give mening er pointen, at konkurrencen består i at definere sig selv tydeligt, sætte egne mål og turde gå efter dem. At forsøge at gøre præcis som naboskolerne, bare lidt bedre, er misforstået konkurrence-opfattelse lånt fra sportens verden i vores verden fører det ingen steder hen det er skruen uden ende overvej konsekvenserne på fx lønområdet, samme løn som naboskolen plus 1%, som princip, det er en farlig vej at betræde! Udsyn og blik for mulighederne har stor betydning for, hvordan ens skole udvikler sig; og det gælder udsyn på alle niveauer fra skolens egne ressourcer over lovgivning og overenskomst til det nære danske samfund og videre ud i hele verden. Eksempelvis er der mange måder at anskue spørgsmålet om faglighed og undervisningens resultater, målt i karakterer og PISA-point, sat overfor andre aspekter af skolens virksomhed, så som dannelse, selvstændighed, sociale kompetencer, respektfuld omgang med medmennesker og natur etc.? Den frie skole går netop ud på at tillade mange forskellige tolkninger og svar herpå omsat til undervisning, pædagogik og skolekultur. 21

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer.

Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen med referatet udsendes slides fra formandens mundtlige beretning, samt fra oplægsholdernes præsentationer. Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 43, maj 2011 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 Repræsentantskabsmøde 2011 referat Sammen

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Indlæg til Repræsentantskabet på baggrund af formandens beretning:

Indlæg til Repræsentantskabet på baggrund af formandens beretning: Referat repræsentantskab Lilleskolernes Sammenslutning 2016 Konferencecenter Kobæk Strand, Skælskør Fredag den 1. april, 2016 Pkt. 1. Valg af ordstyrer og dirigent: Dirigent: Peter Højgaard Pedersen Referent:

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Referat af Repræsentantskabsmøde 19. april 2013, kl. 14 på Hotel Kobæk Strand

Referat af Repræsentantskabsmøde 19. april 2013, kl. 14 på Hotel Kobæk Strand Referat af Repræsentantskabsmøde 19. april 2013, kl. 14 på Hotel Kobæk Strand Deltagere: Repræsentanter og deltagere fra: Amager Lille Skole, Bagsværd Friskole, Ballerup Ny Skole, Byens Skole, Børnenes

Læs mere

Referat af Repræsentantskabsmøde 27. marts 2009, kl på Hotel Ebeltoft Strand

Referat af Repræsentantskabsmøde 27. marts 2009, kl på Hotel Ebeltoft Strand Referat af Repræsentantskabsmøde 27. marts 2009, kl. 13.00 på Hotel Ebeltoft Strand Deltagere Skolernes udpegede repræsentanter: Albertslund Lille Skole: Trine Nielsen, Amager Lille Skole: Marianne Christensen,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Oprettelse af en fri grundskole

Oprettelse af en fri grundskole Oprettelse af en fri grundskole Foreningen af Kristne Friskoler Der er ca. 500 friskoler i Danmark. Foreningen af Kristne Friskoler er en af de 6 skoleforeninger, der er i Danmark med godt 6300 elever

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2016-17 Fremsat den 18. november 2016 af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

BESTYRELSESTRÆF 2008

BESTYRELSESTRÆF 2008 Stem på undervisningsfriheden Jeg er ikke i tvivl: Undervisningsfriheden er ikke en selvfølgelighed! Mange politikere går ind for forslag, der reelt vil begrænse den enkelte skoles, den enkelte lærers

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål

1: Navn, hjemsted og virkeområde. Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted og virkeområde er Aabenraa Kommune. 2: Baggrund og formål 1 Vedtægter for den selvejende institution Aabenraa Selvhjælp 1: Navn, hjemsted og virkeområde Stk. 1: Den selvejende institutions navn er Aabenraa Selvhjælp Stk. 2: Den selvejende institutions hjemsted

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 74 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 193.47H.271 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Mere gang i frikvarteret? Børnerettigheder. Ambassadørskole for Red Barnet. Nr. 17 22.10.2014 INDHOLD. Administrative nyheder

Mere gang i frikvarteret? Børnerettigheder. Ambassadørskole for Red Barnet. Nr. 17 22.10.2014 INDHOLD. Administrative nyheder Nr. 17 22.10.2014 INDHOLD Administrative nyheder Åben Skole Legepatruljen.dk mere gang i frikvarteret? Børnerettigheder - Ambassadørskole for Red Barnet Ny trivselsmåling ingen ændringer for frie grundskoler

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v.

Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til. (Elevråd o.l. og tilbud til børn i alderen 0-2½ år m.v. Fremsat [dato] af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbe jde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Nationalt Samarbejde mod Mobning Hver dag bliver 10.000-vis af skolebørn i Danmark udsat for mobning. Dette er helt uacceptabelt!

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Videreuddannelse i praksis.?

Videreuddannelse i praksis.? nr. 30 Videreuddannelse i praksis.? INDHOLD Nye elevtalskrav og filialer ved internationale skoler. Folketinget har ændret friskoleloven og blandet andet bestemt at der skal være mindst 3 elever i gennemsnit

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole

Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole Ledertræf 2014 Mod til at forme morgendagens skole www.lilleskolerne.dk En sammenslutning af frie grundskoler Ny Kongensgade 10,1 1472 København K Telefon 4422 7920 Telefax 7020 2643 Forandringer præger

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Fordelingssekretariatet

Fordelingssekretariatet Fordelingssekretariatet Eksternt Bestyrelsesmødereferat Til: Bestyrelsen for Fordelingssekretariatet, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening, Der Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved

20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 20 ting om Fordelingssekretariatet, som man godt kan sætte spørgsmålstegn ved 1 Fordelingssekretariatet. Kontoret i Slagelse. Vikarkassen. Fællessekretariatet. Kært barn har mange navne, men de betegner

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Skoleleder på Låsby Skole

Skoleleder på Låsby Skole JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder

Læs mere

Danmarks Private Skoler -grundskoler og gymnasier

Danmarks Private Skoler -grundskoler og gymnasier FUSION - Et nyt kapitel for Danmarks Privatskoleforening Ved Årsmødet 2016 vil bestyrelsen for Danmarks Privatskoleforening foreslå en række vedtægtsændringer, der muliggør en fusion imellem Danmarks Privatskoleforening

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1/6 Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1 Navn Partnerskabets navn er Partnerskab for Termisk Forgasning. Partnerskabet er stiftet som en forening i 2014 og er hjemmehørende i Danmark. 2 Formål

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater! 1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008 Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Lilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser

Lilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser Lilleskoletræf 2016 Kære bestyrelser og skoleledelser Velkommen til Lilleskoletræf 2016. At gå i, arbejde i, være forældre i den danske grundskole har ikke i mange år, om nogensinde, haft så stor bevågenhed

Læs mere

Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne

Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne Velkommen til et nyt bestyrelsesår i foreningen og på skolerne INDHOLD Repræsentantskab 2010. Livlig debat med mange spændende input til Lilleskolernes nye bestyrelse. Referat af mødet 16. april (s. 2-6)

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

TRs platform 2015_Layout 1 06/02/ Side 1. TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

TRs platform 2015_Layout 1 06/02/ Side 1. TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TRs platform 2015_Layout 1 06/02/15 14.00 Side 1 TR s platform Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant TRs platform 2015_Layout 1 06/02/15 14.01 Side 2 2 / TR I DANSKE FYSIOTERAPEUTER

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere