Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT. Mødelokale 4, rådhuset Dialogmøde med LBR kl i Rådssalen Arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl i mødelokale 3

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dialogmøde med LBR kl i Rådssalen Arbejdsmarkedsudvalgsmøde kl i mødelokale 3 Dato: Torsdag den 24. april 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med LBR Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets område Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Orientering om sygedagpengereform Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Forlængelse af sygedagpenge Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Anvendelse af lægekonsulent Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Førtidspension på det foreliggende grundlag Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo marts Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarder på arbejdsmarkedsområdet Forslag til idekatalog Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...32 Bilagsoversigt...34 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Dialogmøde med LBR G01 14/7087 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget afholder det årlige dialogmøde med det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Dialogmødet afholdes kl i Rådssalen på rådhuset i Grenaa. Mødet indledes med frokost i kantinen. Der er følgende dagsorden til mødet: 1. Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christiansen vedr. opfølgning på beskæftigelsesmål for 2014 og nye beskæftigelsesmål for Jobcenter Norddjurs udfordringer og indsatser for at nå beskæftigelsesmålene. 3. Orientering om udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision 2013 med henblik på efterfølgende høring i LBR. 4. Drøftelse af emner til Beskæftigelsesplan 2015 og det videre forløb med planens udarbejdelse. 5. Drøftelse af eventuelt nyt dialogmøde Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at punkterne drøftes. Bilag: 1 Åben Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen 44169/14 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget af Resultatrevision 2013.pdf 2 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de 54392/14 beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf 3 Åben Resultatrevision udkast til høring april 2014.pdf 54669/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets område G01 14/7050 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling KL har med udgangspunkt i deres skrivelse: Stærkere politisk styring anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse lagt op til, at kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats, der hjælper ledige i arbejde, unge i uddannelse og bidrager til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Det er KL s vurdering, at en effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for vækst og beskæftigelse til glæde for borgere, virksomheder og lokalsamfund. Beskæftigelsesområdet er karakteriseret ved en statslig regelstyring af indsatsen, men selvom der er mange og detaljerede regler på beskæftigelsesområdet, er der også et lokalt råderum til at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats. KL anbefaler derfor, at kommunalpolitikere også på beskæftigelsesområdet formulerer visioner, fastlægge strategier og principper samt foretage prioriteringer, som forvaltningen skal omsætte til praksis for borgere og virksomheder. Kommunens økonomi er meget afhængig af gode resultater og en effektiv indsats på beskæftigelsesområdet. F.eks. når kommunen nedbringer antallet af overførselsmodtagere, så frigøres der penge til andre formål. Efter KL s vurdering bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne endnu stærkere fremover bl.a. gennem ændringer af refusioner til beskæftigelsesindsatsen. Dette er giver et yderligere behov for en stærkere styring af beskæftigelsesområdet gennem politiske mål og prioriteringer. Direktør Palle Christiansen fra Beskæftigelsesregion Midtjylland vil med baggrund i ovennævnte bidrage med erfaringer og resultater fra andre kommuner omkring styringen af beskæftigelsesindsatsen. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget 1. tager orienteringen fra Palle Christiansen til efterretning 2. drøfter mulige indsatsområder, som kan indgå i Beskæftigelsesplan 2015 Bilag: 1 Åben Stærkere politisk styring - KL anbefalinger.pdf 53014/14 2 Åben Pjece om større politisk råderum.pdf 53012/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt 2. Muligheder drøftet 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision G01 14/128 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU Sagsfremstilling Med baggrund i udkast til Resultatrevision 2013 skal arbejdsmarkedsudvalget drøfter det videre arbejde med Norddjurs Kommunes resultatrevision for Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. resultatrevision for 2013 samt udkast til Resultatrevision 2013 findes i bilag til punkt 1 på denne dagsorden. Resultatrevision 2013 viser, at Norddjurs Kommune på de fire beskæftigelsesmål har haft et resultat, der ligger indenfor målsætningerne fra Beskæftigelsesministeren, og at udviklingen på arbejdsmarkedet har været mere positiv end forventet ved udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan De fire beskæftigelsesmål for 2013 fremgår af nedenstående tabel sammen med status på overholdelse af målene. Beskæftigelsesmål Status Mål for 2013 Resultat 2013 Flere unge skal have en uddannelse (Uddannelsesgrad) 20,4 % (dec. 2011) 24,9 % Ingen måling Færre personer på førtidspension personer personer (Kvote for bevilling af førtidspension) (apr. 2012) 42 personer 34 personer Begrænse antallet af langtidsledige (Antal langtidsledige) 304 personer (jan 2012) 234 personer 239 personer Virksomhedskontakten skal styrkes (Samarbejdsgrad) 11 % (maj 2012) 22 % 40,3 % 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Resultatrevisionen skal sendes i høring i LBR senest den 1. maj Arbejdsmarkedsudvalgets endelige behandling af Resultatrevisionen 2013 (inkl. høringssvar fra LBR) finder sted på udvalgsmødet den 27. maj Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af situationen på arbejdsmarkedet er medtaget i Norddjurs Kommunes regnskab for 2013, og evt. efterregulering af 2013 vil finde sted via midtvejsreguleringen, som indgår i budgetopfølgning i Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at udkast til Resultatrevision 2013 drøftes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Resultatrevisionen sendes i høring. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Orientering om sygedagpengereform G01 14/7224 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Aftalen om en ny sygedagpengemodel, som blev indgået i december 2013, bliver udmøntet med lovgivning i løbet af foråret 2014, og ventes at blive indfaset på en sådan måde, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli Sygemeldte, der modtager sygedagpenge den 1. juli 2014, er omfattet af de nye regler og vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis der ikke er mulighed for at få forlænget sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesmuligheder. Sygemeldte, der mister retten til sygedagpenge inden den 1. juli 2014, er ikke omfattet af de nye regler. Aftalen indeholder også en række øvrige initiativer, der forbedrer indsatsen for sygemeldte. De træder først i kraft den 1. januar Hovedelementerne i aftalen Fra 1. juli 2014 gælder, at: Sygedagpengemodtagere er sikret økonomisk tryghed og har et forsørgelsesgrundlag under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, vil modtage sygedagpenge som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Den samlede periode, hvor man kan modtage sygedagpenge, er den samme som i dag. Der indføres en ny forlængelsesregel for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Den enkelte sygemeldte får mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Fra 1. januar 2015 gælder, at: Der indføres en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fasttrack-løsning. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats. Anmodningen kan ske, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end hidtil, hvor den første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ressourcerne i højere grad bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobafklaringsforløb Fra 1. juli 2014 gælder, at sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget jobafklaringsforløb. Her vil de uden tidsbegrænsning modtage en ydelse på kontantniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue I et jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb, der blev etableret som et led i reformen af førtidspension og fleksjob. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Helhedsorienteret indsats og koordinerende sagsbehandler: Fokus for forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Selve indsatsen skal starte op senest en måned efter, at den sygemeldte er startet i jobafklaringsforløbet. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Løbende opfølgning for at sikre tilbagevenden til arbejde: I jobafklaringsforløbet skal kommunen løbende følge op også for at sikre, at jobafklaringsforløbet bliver så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Senest to år efter at en sygemeldt borger er startet i et jobafklaringsforløb, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt får den sygemeldte mulighed for to jobafklaringsforløb. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan kommunens rehabiliteringsteam efter kontakt med den kliniske funktion i regionen indstille, at den sygemeldte får et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres det, at ingen sygemeldte ender i en situation uden offentlig forsørgelse. Ydelse på kontanthjælpsniveau: I et jobafklaringsforløb modtager sygemeldte en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne, og som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Kontanthjælpssatsen ligger på ca. 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og på 80 procent af dagpengesatsen for forsørgere. Forskel mellem sygedagpengesats og sats på jobafklaringsforløb Kr. pr. måned (2014-pl) Sygedagpenge (max sats) Jobafklaringsforløb Forskel Ikke forsørgere Forsørgere Ny visitationsmodel Fra 1. januar 2015 bliver der som et led i den nye sygedagpengemodel indført en ny visitationsmodel, der skal understøtte, at indsatsen for sygemeldte tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De nuværende visitationskategorier bliver fra 1. januar 2015 afskaffet til fordel for en visitation, der i højere grad understøtter konkret handling. Tre nye kategorier kommer til at afgøre indsatsen for sygemeldte: Kategori 1. En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Kategori 2. Kategori 3. måneder fra første fraværsdag. Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. Der er ikke en klar forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde. Visitationen afgør indsatsen Sygemeldte i kategori 1 skal fra 1. januar 2015 have en minimal indsats. Den nuværende samtale mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren senest i fjerde fraværsuge fastholdes. Derudover er det op til jobcentret at fastlægge, hvornår og hvordan der skal følges op. Der bliver ingen centrale lovkrav herom. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Sygemeldte skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam senest fire uger efter, at de er blevet visiteret til kategori 3. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er ikke indregnet i budgettet. Udviklingen følges og der afventes udmelding fra KL på forventede konsekvenser af reformen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forlig sygedagpenge.pdf 54820/14 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Åben Bilag til Sygedagpengeaftale samlet.pdf 54821/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Forlængelse af sygedagpenge G01 14/7224 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Indtil 1. juli 2014 kan sygedagpengemodtagere i henhold til den nuværende sygedagpengelov få sygedagpenge i op til 52 uger inden for en referenceperiode på 78 uger. Samtidig er der syv forlængelsesregler, som gør det muligt at få sygedagpengene forlænget ud over de 52 uger. Forlængelsesmulighederne er: 1. Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes. 2. Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. 3. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til to år. Hvis en person derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden. 4. Den sygemeldte kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger. 5. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension. 7. Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Forlængelsesreglerne kan i vidt omfang anvendes i forlængelse af hinanden. Ud over de syv forlængelsesregler i den nuværende sygedagpengelov tilføjes der pr. 1. juli 2014 en yderligere forlængelsesmulighed: 8. Personer med en livstruende, alvorlig sygdom, der sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Dette sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil indgå i budget for Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Anvendelse af lægekonsulent G01 14/7224 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen og er hermed underlagt borgmesterens øverste ledelsesansvar. Lægekonsulenten har bl.a. til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægekonsulenten kan desuden pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger, der mangler. Lægekonsulenten må ikke efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lægekonsulenter anvendes blandt andet i sager, hvor helbredsmæssige forhold vil have en central betydning, f.eks. i sager vedr. førtidspension. Kommunens beskrivelse og vurdering af helbredsforhold herunder vurderingen af konsekvenserne for arbejdsevnen er central for behandling af sagen. Samtidig er helbredsmæssige oplysninger fra læge og sygehuse ofte svære at forstå for såvel sagsbehandlere som borgere, hvilket lægekonsulenten skal hjælpe med at oversætte. Lægekonsulenten er oftest en læge med speciale i socialmedicin og har dermed ekspertise i vurdering af sygdommes påvirkning på borgerens arbejdsevne. Andre speciallæger (herunder egen læge) har ikke nødvendigvis en tilstrækkelig socialfaglig indsigt eller kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning mv. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Lægeerklæringen bør ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om borgerens ret til sociale ydelser, da det hos borgeren kan skabe usikkerhed om afgørelseskompetencen, som alene tilkommer kommunen ved tildelingen af sociale ydelser. Kommunen skal reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer, der indgår i dokumentationen i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til Kontaktudvalget og her vurderes af KL og Lægeforeningen. Af hensyn til at sikre en helhedsorienteret socialfaglig bedømmelse i sager om førtidspension, bør lægekonsulenter ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser, herunder træffe afgørelse om førtidspension. De helbredsmæssige oplysninger anvendes alene som et delelement i sagen til vurdering af den samlede arbejdsevne, som foretages i rehabiliteringsteamet. Præmisserne for kommunens afgørelse skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning helbredsoplysningerne, som et delelement i sagen, har haft for den samlede vurdering af arbejdsevnen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.pdf 54597/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Førtidspension på det foreliggende grundlag G01 14/7224 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jf. pensionsloven 17, stk. 2 kan en borger søge om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det betyder, at sagen forelægges kommunens rehabiliteringsteam, uden at kommunen indhenter yderligere dokumentation. Kommunen skal orientere borgeren om, at manglende dokumentation kan medføre, at borgeren ikke tilkendes førtidspension. Rehabiliteringsteamet skal i disse sager alene tage stilling til spørgsmålet om førtidspension og har ikke mulighed for at indstille f.eks. et ressourceforløb i stedet for førtidspension. Efter indstilling fra rehabiliteringsteamet skal kommunen indenfor 3 måneder træffe en afgørelse om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat vedr. førtidsreform fra 2013.pdf 54823/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo marts S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes: Integration: forventet øget tilgang og dermed merudgift til forsørgelse og drift på 2,5 mio. kr. Førtidspension: mindreforbrug på 8,0 mio. kr. grundet lavere forsørgelsesudgift pr. person end budgetteret. Faldet hænger sammen med at langt færre førtidspensionister end forventet i 2013 valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning. Kontant- og uddannelseshjælp: med baggrund i et stigende antal personer på ydelsen forventes merudgifter på 6,0 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Ordningerne indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til en ekstraordinær forsørgelsesydelse samt beskæftigelsesrettede tilbud. Der er i 2014 ikke budgetteret med udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedsordningerne, hvorfor der i opfølgningen forventes merudgifter på 6,1 mio. kr. til ydelse og drift. Ledighedsydelse: der forventes færre personer på ledighedsydelse end budgetteret, hvilket skønnes at medføre mindreudgifter for 3,3 mio. kr. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering: forventet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til forsørgelse grundet færre personer på ydelsen end forventet. Samtidig forventes på indsatsen en mindreudgift på 3,0 mio. kr., da indtægter fra statsrefusion efter budgetflytning mellem udvalg nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. Sociale formål: der forventes færre udgifter til hjælp i særlige tilfælde på 1,2 mio. kr. i UU-Djursland: videreførelse af Ungepakke II opgaver i UU-centrene i Kommunerne er på nuværende tidspunkt ikke blevet kompenseret for opgavevaretagelsen, hvorfor der i det oprindelige budget 2014 ikke er budgetteret med opgaven. Der forventes en udgift på 0,145 mio. kr. til opgaven. Seniorjob: efter en stigning i 2013 forventes antallet af personer i seniorjobordningen i Norddjurs Kommune at have stabiliseret sig på 47 helårspersoner. Dette er 9 færre end forudsat i budget 2014, hvilket medfører mindreudgifter for 1,3 mio. kr. Budgetflytninger mellem udvalg: I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. På baggrund af afgangen af en servicejobperson ultimo 2013 skal der i 2014 og overslagsårene ske reducering af lønbudgettet med 0,1 mio. kr. under voksen- og plejeudvalget. Samtidig skal der ske en modsvarende regulering af indtægtsbudgettet til statstilskuddet på 0,1 mio. kr. under arbejdsmarkedsudvalget. Opmærksomhedspunkter: Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til marts dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. På nuværende tidspunkt kan der dermed ikke udmeldes et forventet tillægsbevillingsbehov. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift i alt 523,2 520,2-3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at: 1. budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2014 tages til efterretning 2. der foretages en budgetneutral omplacering som følge af afgang af en servicejobperson ultimo Omplaceringen indebærer, at indtægtsbudgettet under arbejdsmarkedsudvalget i 2014 og overslagsårene reduceres med 0,1 mio. kr. Reduktionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af lønbudgettet under voksenog plejeudvalget. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning pr ultimo marts /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er fortsat ingen måling for 2014 på jobindsats.dk. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden marts 2013 til marts 2014 har været 34 personer. Antallet er dermed lavere end målsætningen for 2014 på 57. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra december 2013, som viser 239 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der foreligger ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Tallene for marts og april 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger mellem afhængigt af opgørelsesmetode. Dette er tæt på niveauet for målsætningen for 2014 på sygedagpengemodtagere. Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. april 2014 viser, at der er bevilget eller planlagt rotationsforløb svarende til 64,3 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Der er ansat yderligere en medarbejder i 2014 til at varetage kontrolindsatsen, hvilket forventes at medføre en kommunal besparelse på 0,950 mio. kr. på udbetalte ydelser. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser, at den kommunale besparelse af afsluttede sager i 1. kvartal 2014 har været 0,447 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne er forvaltningen i gang med at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Der har været afholdt et studiebesøg til Roskilde Kommune i marts 2014, som skal danne inspiration for forslag til organiseringen. Blandt andet på baggrund af erfaringerne fra Roskilde udarbejdes der et forslag til en organisering med en indgang til unge. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning pr april 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Tidsplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarder på arbejdsmarkedsområdet P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har tradition for at udarbejde kvalitetsstandarder på en række områder primært inden for børne- og ungdomsudvalgets samt voksen- og plejeudvalgets områder. En kvalitetsstandard er en beskrivelse af den service som politikerne har vedtaget og man som borger derfor kan forvente sig at kommunen i forskellige sammenhænge. Kvalitetsstandarden skal således synliggøre kommunens serviceniveau og skabe sammenhæng mellem økonomi og service. På arbejdsmarkedsudvalgets møde den 27. marts 2014 drøftede udvalget emner til en kvalitetsstandard på borgerbetjeningen. Endvidere besluttede udvalget at der skulle udarbejdes en overordnet tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder på udvalgets område - set i lyset af de nye lovgivninger. Og at udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne skal ses i sammenhæng med den kommende arbejdsmarkedspolitik. På baggrund af drøftelserne i arbejdsmarkedsudvalget foreslår forvaltningen følgende tidsplan for en række kvalitetsstandarder i 2014: Kvalitetsstandard for: Borgerbetjening Forsikrede ledige og visitation af unge til uddannelseshjælp Kontanthjælpsmodtagere både over og under 30 år Sygedagpenge og fleksjob Revalidering og integration Forslag behandles i arbejdsmarkedsudvalget 19. juni 19. juni Høring frem til 10. september 10. september Endelig vedtagelse i arbejdsmarkedsudvalget 25. september 25. september 28. august 10. oktober 30. oktober 25. september 3. november 19. november 30. oktober 28. november 11. december 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Der er i tidsplanen afsat 1 til 1½ måned fra behandlingen af forslaget til kvalitetsstandarden i arbejdsmarkedsudvalget til de respektive høringsberettigede skal afgive deres høringssvar. Herunder det lokale MED-udvalg. Herefter er der afsat ca. 10 dage til udarbejdelsen af det endelige forslag til kvalitetsstandard behandles i arbejdsmarkedsudvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget godkender forslag til overordnet tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til idekatalog S00 14/30 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer og medlemmer af de enkelte fagudvalg har i perioden fra den april 2014 mulighed for at stille spørgsmål til budgettet. Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i et samlet idekatalog. Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og forslag til idekataloget til udvalgsmødet. Arbejdsmarkedsudvalget vil på udvalgsmøderne i maj og juni få en status på arbejdet med spørgsmål og beregninger på udvalgets eget område. Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 24. juni 2014 og den 14. august 2014 få en status på beregninger til idekataloget. I august skal arbejdsmarkedsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Forvaltningen har udarbejdet et skema til brug for arbejdet med spørgsmål/forslag, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser vil fremgå af forslagene. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget drøfter spørgsmål og forslag, der kan indgå i et samlet idekatalog. Bilag: 1 Åben AU - skabelon til politiker forslag og spørgsmål 42357/14 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at få vurderet, om flere sager kan gøres hurtigere klar til rehabiliteringstemaet. Udvalget ønsker belyst gevinster og omkostninger både menneskeligt og økonomisk. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan april møde.pdf 54824/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Uddannelsesforløbet om Styrket Borgerkontakt Forhøjelse af antallet af flygtninge til 46 i 2014 for Norddjurs Kommune Besøg af Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 10. september 2014 Behandling af EU-sager om familiesammenføring i Statsforvaltningen Praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud (uden deltagelse fra Norddjurs Kommune) Orientering om målgruppe for ressourceforløb Temamøde med læger den 8. maj 2014 Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser af forhøjelse af flygtninge medtages i budgetopfølgningen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forhøjelse af flygtningelandstallet for 2014.pdf 48533/14 2 Åben Nye regions- og Kommunekvoter flygninge.pdf 48535/14 3 Åben Program - Folketingets Beskæftigelsesudvalg besøger Norddjurs Kommune 10. september 2014.pdf 4 Åben Statsforvaltningen behandler nu EU-sager om familiesammenføring til danske statsborgere.pdf / /14

33 Arbejdsmarkedsudvalget Åben Brev til kommunerne og JC- Om Ankestyrelsens 50377/14 praksisundersøgelse.pdf 6 Åben Praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud.pdf 50378/14 7 Åben Orienteringsskrivelse om målgruppen for ressourceforløb.pdf 51190/14 8 Åben Samarbejdsmøde 8. maj 2014.pdf 54819/14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 18. marts til 14. april 2014 kommet i alt 18 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 11 sager er stadfæstet 1 sag er afslået at behandle. Det vil sige, at det fastholdes en afgørelse på, at sygedagpenge ikke skulle forlænges. En stadfæstelse af kommunens afgørelse. 1 sag om fastholdelse af klage. Ankestyrelsen har bedt borgeren om inden 14 dage at give besked på, om borgeren vil fastholde klage over betaling til tandlægeregning. 5 sager er ændret: o o o o 1 sag vedr. tilskud til fleksjob. Kommunen havde ved revurdering af fleksjob vurderet, at borgeren havde en arbejdsevne på 17 timer pr. uge og havde derfor truffet afgørelse om, at kommunen skulle yde tilskud på 50%. Ankestyrelsen har ændret dette til fortsat 2/3- tilskud. 1 sag om ophør af sygedagpenge, hvor Ankestyrelsen forlænger sygedagpenge, idet der vil være mulighed for yderligere arbejdsprøvning. 1 sag om ophør af sygedagpenge, hvor Ankestyrelsen forlænger sygedagpenge, idet der er behov for optimering af den lægelige behandling. 1 sag om udbetaling af sygedagpenge, hvor der er rejst tvivl om, hvorvidt der er udbetalt løn og sygedagpenge samtidigt. Ankestyrelsen har vurderet, at dette ikke er sket, hvorfor borgeren ikke skal tilbagebetale for meget udbetalt sygedagpenge. 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget o 1 sag om ophør af sygedagpenge, hvor Ankestyrelsen forlænger sygedagpenge, idet det vurderes, at der skal yderligere afklaring af arbejdsevnen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Til efterretning. 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med LBR 1. Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen af Resultatrevision 2013.pdf (44169/14) 2. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf (54392/14) 3. Resultatrevision udkast til høring april 2014.pdf (54669/14) 2. Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets område 1. Stærkere politisk styring - KL anbefalinger.pdf (53014/14) 2. Pjece om større politisk råderum.pdf (53012/14) 4. Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Orientering om sygedagpengereform 1. Forlig sygedagpenge.pdf (54820/14) 2. Bilag til Sygedagpengeaftale samlet.pdf (54821/14) 6. Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Anvendelse af lægekonsulent 1. Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.pdf (54597/14) 7. Tema - sygedagpenge og rehabilitering - Førtidspension på det foreliggende grundlag 1. Notat vedr. førtidsreform fra 2013.pdf (54823/14) 8. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo marts AU budgetopfølgning pr ultimo marts 2014 (54750/14) 9. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning pr april 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet 2014 (54737/14) 11. Forslag til idekatalog AU - skabelon til politiker forslag og spørgsmål (42357/14) 13. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan april møde.pdf (54824/14) 14. Gensidig orientering 1. Forhøjelse af flygtningelandstallet for 2014.pdf (48533/14) 2. Nye regions- og Kommunekvoter flygninge.pdf (48535/14) 3. Program - Folketingets Beskæftigelsesudvalg besøger Norddjurs Kommune 10. september 2014.pdf (54583/14) 4. Statsforvaltningen behandler nu EU-sager om familiesammenføring til danske statsborgere.pdf (50375/14) 5. Brev til kommunerne og JC- Om Ankestyrelsens praksisundersøgelse.pdf (50377/14) 6. Praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud.pdf (50378/14) 7. Orienteringsskrivelse om målgruppen for ressourceforløb.pdf (51190/14) 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Samarbejdsmøde 8. maj 2014.pdf (54819/14) 35

38 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Ø) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 36

39 Bilag: 1.1. Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen af Resultatrevision 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44169/14

40

41

42 Bilag: 1.2. Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54392/14

43

44

45 Bilag: 1.3. Resultatrevision udkast til høring april 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54669/14

46 Resultatrevision 2013

47 Resultatrevision 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Resultatoversigten Besparelsespotentiale Resultatoversigten Ministermålene Indsatsen Besparelsespotentialet Jobcentrets fokusområder Virksomhedsrettet indsats... 15

48 Resultatrevision Indledning Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen er tænkt som et styringsredskab, der skal medvirke til at give jobcentret et overblik over den samlede beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser udviklingen i en række nøgletal i 2013, og er udarbejdet med udgangspunkt i et fast statistikgrundlag fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der skal anvendes af alle landets jobcentre. Resultatrevisionen viser, om Jobcenter Norddjurs har gennemført de nødvendige indsatser, og derved har opnået de ønskede resultater i forhold til beskæftigelsesmål for Udover at give et overblik over jobcentrets beskæftigelsesindsats, giver resultatrevisionen også jobcentret mulighed for at sammenligne sig med en klynge af kommuner 1, der grundlæggende har samme rammevilkår som Norddjurs Kommune. De aktuelle målinger, som danner grundlag for resultatrevisionen, er forelagt Det Lokale Beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsudvalget i april måned Resultatrevisionen for 2013 indeholder to hovedafsnit: Resultatoversigt der viser indsatser og resultater i jobcentret samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Besparelsespotentiale som baseres på andelen af befolkningen i jobcentret på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til andre jobcentre i klyngen. Tabellerne er trukket på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings Jobindsats.dk. I gennemgangen af resultaterne er tabellerne opsplittet i relevante mindre tabeller for at gøre dem mere overskuelige. 1 Jobcenter Norddjurs er indplaceret i en klynge, der består af følgende andre kommuner: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse og Vordingborg. 1

49 Resultatrevision Sammenfatning Som omtalt i indledningen bygger Resultatrevision 2013 på følgende 2 skemaer/tabeller: Resultatoversigten Besparelsespotentiale Sammenligningen med klyngen tager udgangspunkt i de opnåede resultater i Norddjurs Kommune sat overfor de gennemsnitlige resultater i klyngen. Oversigt over udvikling i målgrupperne Udvikling i målgrupper fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal helårspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 uger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Omvendt så omfatter sygedagpenge udelukkende forløb over 4 uger, hvor kommunen afholder udgift efter statsrefusion til sygedagpenge. Kilde: KMD nøgletal Forsikrede ledige Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Sygedagpengemodtagere Kontanthjælp og revalidering Ovenstående oversigt giver et billede af udviklingen i de forskellige forsørgelsesgrupper i 2012 og 2013 baseret på kontaktforløb. Overordnet kan iagttages, at der er en nedgang i antallet af forsikrede ledige, borgerne på førtidspension og borgere på ledighedsydelse. Antallet af borgere på sygedagpenge har i sommeren 2013 haft et mindre fald og er steget igen efteråret Samlet set har der i året været et fald på sygedagpengeområdet. På kontanthjælpsområdet har der i løbet af 2

50 Resultatrevision været en stigning i antallet af sager. Dette skyldes bl.a. implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, hvor rehabiliteringsteamet i Norddjurs Kommune først kom i gang i september Udviklingen på arbejdsmarkedet har i Norddjurs Kommune i 2013 været mere positiv, end det var forudsat ved udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan I januar 2013 var ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune på 7,0 %, og ledighedsprocenten lå over regionsgennemsnittet på 5,7 % i Beskæftigelsesregion Midtjylland og landsgennemsnittet på 6,4 %. I december 2013 var ledighedsprocenten faldet til 5,4 %, og i beskæftigelsesregionen var den faldet til 4,8 %. Ledighedsprocenten i Norddjurs Kommune var lavest i august 2013 med 4,4 %. Norddjurs Kommune havde dermed ved udgangen af 2013 et fald i ledighedsprocenten på 1,6 procentpoint svarende til 164 ledige fuldtidspersoner. Norddjurs Kommune har over en årrække mistet en række store arbejdspladser, men på trods af dette er det lykkedes at have en forholdsvis positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Dette skyldes bl.a. etableringen af Anholt Vindmøllepark og det spin-off, som dette har medført med virksomheder som Apro Wind Power. Derudover har der været en positiv beskæftigelse inden for jern- og metal området samt inden for bygge og anlæg, hvor mange håndværkere fra Djursland løser opgaver i forbindelse med de store byggerier i Aarhus området. I forbindelse hermed har Jobcenter Norddjurs medvirket til at uddanne medarbejdere målrettet til vindmølleindustrien og til bygge- og anlægsområdet, hvor ledige efterfølgende har fået arbejde har i efteråret og vinterperioden endvidere været begunstiget af rimeligt vejr, som har medført, at der ikke har været et så stort antal vinterfyrede som i det foregående år. I 2013 har Jobcenter Norddjurs haft et tæt samarbejde med A-kasserne om bl.a. at løse udfordringerne omkring langtidsledigheden, som især berører målgruppen over 50 år. 2.1 Resultatoversigten I resultatoversigten vises resultater og indsatser i Jobcenter Norddjurs samt udviklingen den seneste måned og det seneste år fordelt på ministermål og forsørgelsesgrupper, som er fordelt på jobklare, indsatsklare og midlertidige passive ledige. Desuden sammenlignes udviklingen med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. 3

51 Resultatrevision 2013 I forhold til de fire ministermål har Norddjurs Kommune på alle målene haft en positiv udvikling. Under de enkelte mål gennemgås de opnåede resultater. 2.2 Besparelsespotentiale Besparelsespotentialet for Norddjurs Kommune er udregnet som det beløb, der kunne spares, hvis kommunens udgifter til de forskellige ydelsesområder lå på gennemsnittet for klyngen. Ifølge denne udregning kunne Norddjurs Kommune have indhentet en besparelse på kontanthjælpsområdet på 2,4 mio. kr. sammenlignet med de øvrige kommuner i klyngen. 3. Resultatoversigten 3.1 Ministermålene Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. samme Bedste Gnsn. Grad i Ift. perioden udvikling i udvikling i periode året pct./antal 2 før, pct. 2 klyngen ift. klyngen ift. før, pct. 2 perioden perioden året året før, pct. 2 før, pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Uddannelsesgrad er en år-til-dato måling, som opgøres for alle måneder samlet set i den angivne periode. 2: Niveau i uddannelsesgrad er opgjort i procent, og udviklingen for jobcenteret og i forhold til sammenligningsgrundlaget er opgjort i procentpoints. For Tilgang til førtidspension og Antal langtidsledige personer vises hhv. antal hhv. procentvis udvikling i antallene. 3: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. Jobcentrets kommentarer til målopfyldelsen Mål 1) Flere unge skal have en uddannelse Mål: Målet for uddannelsesgraden for unge ved udgangen af 2013 er 4,5 procentpoint højere end ved udgangen af Det vil sige en stigning fra 20,4 % i 2011 til 24,9 % i

52 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Resultat: Der foreligger ikke en måling af uddannelsesgraden på jobindsats, hvorfor der ikke kan følges op på det konkrete mål. Nedenfor beskrives udviklingen i målgruppen og indsatser for de unge. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse var i april 2012 på 728 personer, hvoraf unge på kontanthjælp eller dagpenge udgjorde 504 personer. Ved udgangen af 2013 var der 710 unge under 30 år på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til en nedgang på 5,3 %. Af de 710 unge er 168 dagpengemodtagere, og 335 er kontanthjælpsmodtagere. I forhold til dagpengemodtagere har der været et fald på 8,2 %, mens der på kontanthjælpsområdet er fastholdt en udvikling. Samlet set er udviklingen i målgruppen næsten stationær. Nedenfor ses udviklingen i unge på offentlig forsørgelse. Unge på offentlig forsørgelse Norddjurs Jobcenter Norddjurs har haft det fokus, at flere unge skulle påbegynde og fastholdes i uddannelse, og at stigningen i ledigheden blandt unge i Norddjurs Kommune ikke skulle øges 2. Derfor har der i 2013 været en række indsatser over for unge i Norddjurs Kommune i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, UU-Djursland og øvrige forvaltninger i kommunen. 2 Jobcenter Norddjurs Beskæftigelsesplan

53 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Indeks Resultatrevision 2013 Norddjurs Kommune deltager i samarbejde med Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner i projekt Brobygning Kronjylland i perioden 2013 til Hensigten med projektet er at få motiveret flere unge til en uddannelse på erhvervsskolerne. Norddjurs Kommune bidrager i projektet med 150 unge. Derudover har Norddjurs Kommune et samarbejde med VUC Djursland vedrørende 9. klasses forløb, FVU og ordblindeforløb. Samlet set er det forventningen, at dette skulle medvirke til at øge uddannelsesgraden for målgruppen af unge. I talmateriale fra UU-Djursland fremgår, at der i perioden fra januar 2013 til december 2013 var 38 % unge i gang med erhvervsuddannelser i årgangene fra 18 til 24 år. Sammenlignet med klyngen har Norddjurs Kommune ikke haft lige så stort et fald i antallet af unge på forsørgelse. Klyngen som helhed har fra udgangen af 2012 til udgangen af 2013 oplevet et fald på 7 % mod et fald i Norddjurs Kommune på 5,3 % altså 1,7 procentpoint større fald end i Norddjurs Kommune. Neden for ses udviklingen i ungegruppen sammenlignet med klyngen. Udvikling i ungegruppen - indekseret Norddjurs Klyngen 6

54 Resultatrevision 2013 Mål 2) Færre personer skal på førtidspension Mål: Jobcentrene skal forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Et af målene med den nye fleksjob- og førtidspensionsreform har været at forebygge en tilgang til førtidspensioner. På den baggrund havde Beskæftigelsesministeriet udmeldt en kvote på bevilling af førtidspensioner til kommunerne i For Norddjurs Kommune var kvoten på i alt 42 tilkendte førtidspensioner fordelt på 3 til unge under 40 år og 39 til borgere over 40 år. Resultat: Tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune har i 2013 været på i alt 34 personer, hvoraf 8 personer er under 40 år. Det betyder, at Norddjurs Kommune samlet set ligger 8 tilkendelser under den udmeldte kvote på 42 førtidspensioner, men ligger 5 tilkendelser over, hvad angår kategorien unge under 40 år. Baggrunden for, at der i 2013 er bevilliget færre førtidspensioner end der er lagt op til i ministeriets kvote, skyldes dels, at der i 2012 er blevet lavet en særlig indsats i længerevarende sager på kontanthjælp i forbindelse med projektet Svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet og i projektet Brug for alle samt på sygedagpenge for at vurdere, om disse målgrupper eventuelt kunne bevilliges en førtidspension. Dette betød, at der i 2012 blev bevilliget væsentlig flere førtidspensioner end i de foregående år. En yderligere forklaring er, at rehabiliteringsteamet først havde fuld deltagelse af Regionen fra september Tilkendelse af førtidspension til flere unge end forudsat skyldes, at flere unge med forskellige handicaps fra specialskoler som Djurslandsskolen og Firkløverskolen har færdiggjort deres skoledel og derfor skulle afklares til arbejdsmarkedet. Hovedparten af disse unge tilhører en målgruppe, som ikke forventes, at kunne komme ud på arbejdsmarkedet uanset skånehensyn, og derfor er berettiget til en førtidspension. Det forventes i 2014, at der er flere sager som er færdiggjort til behandling i rehabiliteringsteamet, og dermed flere der kan bevilliges førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. 7

55 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 apr-13 jun-13 aug-13 okt-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Udviklingen i tilgang til førtidspension ses i nedenstående graf. Udvikling i tilgang til førtidspension Norddjurs Måltal for 2013 ( 42 ) I april 2012 var der personer på førtidspension i Norddjurs Kommune. I december 2013 var antallet af førtidspensionister faldet til personer. Det vil sige et fald på 4,2 %, hvilket er lidt større end i klyngen. Dette skyldes blandt andet, at der er store årgange, som går fra førtidspension til folkepension. Udviklingen i antallet af personer på førtidspension i Norddjurs Kommune er i overensstemmelse med Beskæftigelsesministerens målsætning. Mål 3) Langtidsledigheden Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Ministermålet for 2013 har været, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Med henblik på at leve op til ministerens mål var det Jobcenter Norddjurs mål, at antallet af langtidsledige skulle reduceres med 42, således at antallet af personer på langtidsledighed ved udgangen af 2013 var reduceret til 234 personer. Resultat: Det faktiske antal langtidsledige ved udgangen af 2013 var på 239 personer, hvilket betyder, at der mangler 5 fuldtidspersoner for at opfylde det lokalt opstillede mål. Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere har været faldende gennem hele året, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været stigende. 8

56 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Antal Resultatrevision 2013 Udvikling i langtidsledigheden i Norddjurs Kommune. 350 Udvikling i langtidsledigheden Dagpengemodtager Kontanthjælp I alt Mål 2013 ( 234 ) I Norddjurs Kommune er der truffet en politisk beslutning om en tidlig indsats på arbejdsmarkedsområdet. Dette betyder, at Jobcenter Norddjurs arbejder målrettet og tidligt i forløbet med den korteste vej til job og uddannelse. Et særligt fokusområde har været opkvalificering af ledige herunder specielt unge og ufaglærte samt personer med forældede uddannelser. Derudover har Jobcenter Norddjurs optimeret den virksomhedsrettede indsats især overfor målgruppen over 50 år, således at de kunne gives muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dette har især haft god effekt overfor de forsikrede ledige. Vedrørende kontanthjælpsmodtagere er det ofte ikke alene ledigheden, men også en række andre problemstillinger, som gør sig gældende, hvorfor der er behov for også fremadrettet at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen. Sammenlignes med klyngen har der i Norddjurs Kommune været et fald på 28,0 % i antallet af langtidsledige, mens der i klyngen som helhed har været et fald på 21,4 %. Med baggrund heri vurderes, at indsatsen overfor langtidsledige har haft en god effekt, hvorfor indsatsen fortsættes i

57 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Indeks Resultatrevision 2013 Udviklingen i langtidsledigheden sammenlignet med klyngen. Udvikling i langtidsledigheden - indekseret Norddjurs Klyngen Alt i alt må udviklingen i antallet af langtidsledige i Norddjurs Kommune betragtes som positiv. Norddjurs Kommune forventer, at såfremt bedringen i konjunkturen fortsætter i 2014, vil der ske en yderligere reduktion i langtidsledigheden. Der vil dog være særlig fokus på målgruppen af langtidsledige over 50 år, idet de udgør en stor gruppe. Her vil den virksomhedsrettede indsats kombineret med nødvendig efteruddannelse fortsat udgøre hovedaktiviteten. Mål 4) Virksomhedskontakten Mål: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Fra beskæftigelsesministerens side er der stor fokus på at skabe et tættere samarbejde mellem kommuner og virksomheder. Der er evidens for, at virksomhedsrettede indsatser har god effekt, hvorfor det er ministerens mål, at jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Norddjurs havde sat det mål for 2013, at samarbejdsgraden med virksomhederne i kommunen skulle fordobles fra 11 % til 22 %. Resultat: Målet blev mere end opfyldt, i det Jobcenter Norddjurs havde en samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen på 40,3 %. 10

58 Resultatrevision 2013 Også i sammenligning med landsgennemsnittet, som er på 29,7 %, har Norddjurs klaret sig godt. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Det lokale jobcenters Andre jobcentres Samarbejdsgrad i alt - samarbejdsgrad med samarbejdsgrad med Andel af virksomheds- Antal virksomheder i virksomheder i kontakter i kommunen, virksomheder kommunen, pct. kommunen, pct. pct. (Ministermålet) Norddjurs Jan-dec ,3 13,8 44,5 Hele landet Jan-dec ,7 15,9 37,1 Ministermålet om virksomhedskontakt må derfor betragtes som opfyldt med et meget tilfredsstillende resultat. Jobcenter Norddjurs vil fortsætte den gode kontakt med virksomhederne fremadrettet. Samarbejdet mellem jobcentret og virksomhederne har blandt andet betydet, at andelen af aktiverede i virksomhedsrettet aktivering er steget fra 60,5 % i januar 2013 til 66,8 % i december Indsatsen Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til aktiveringsgrad Den samlede aktiveringsgrad har været på 38 % for Norddjurs Kommune. I klyngen af den gennemsnitlige aktiveringsgrad været mindre nemlig på 23 %. Norddjurs Kommune har på trods af konjunkturer på arbejdsmarkedet forsøgt at opretholde en aktiv arbejdsmarkedspolitik gennem en tidlig og virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Indsatsen er blevet understøttet med målrettet kompetenceudviklingsforløb med henblik på job. 11

59 Resultatrevision 2013 Rettidighed Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Jobcentrets kommentarer til rettidighed Jobcenter Norddjurs har tilrettelagt indsatsen således, at rettidigheden som udgangspunkt for jobsamtaler skal ligge på 95 % og for aktive tilbud på 90 % for alle målgrupper. I 2013 har der for alle målgrupper været en manglende rettighed på jobsamtaler på 3-4 %, hvilket vurderes til at være tilfredsstillende, idet det ligger højere end målet. Manglende rettidighed på aktive tilbud ligger for a-dagpenge december 2013 på 1 % og for kontanthjælpsmodtagere i december 2013 på 12 %. Norddjurs Kommune ønsker at forbedre rettidigheden på aktive tilbud for kontanthjælpsmodtagere i Til sammenligning ligger den manglende rettidighed på jobsamtaler i klyngen på henholdsvis 4 % og 6 % og for manglende aktive tilbud på 3 % og 10 %. Norddjurs kommune ligger således højere end gennemsnittet i klyngen på rettidigheden af samtaler og næsten på niveau med klyngen på aktive tilbud, hvilket er tilfredsstillende. 4. Besparelsespotentialet Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,25 3, ,9 Kontanthjælp (1) 4,23 4, ,4 Sygedagpenge 2,54 2, ,6 Permanente ydelser (2) 9,87 11, ,3 I alt 19,89 21, ,4 Kilde: Jobindsats.dk (1) Inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp (2) Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den 12

60 Resultatrevision 2013 potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Jobcentrets kommentarer til besparelsespotentialet Med baggrund i indsatserne i for Beskæftigelsesplan 2013 og udviklingen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, herunder stigningen af ledige på kontanthjælp, er det lykkedes Jobcenter Norddjurs at dæmpe udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Selvom der i 2013 ikke har været vækst inden for en række brancher, har virksomhederne i Norddjurs Kommune stillet sig til rådighed for at få ledige i praktik, løntilskud, fleksjob og ud som voksenlærling. Dette har været meget positivt og har betydet, at flere har kunnet være i ordinært job i perioder. Jobcenter Norddjurs vurderer derfor løbende, om indsatsen kan forstærkes på de områder, hvor der er mulighed for at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, og dermed sikre, at ledige kommer i job, samt at forsørgelsesudgifterne nedbringes i kommunen. Jf. skemaet er der et besparelsespotentiale på kontanthjælpsområdet på 2,4 mio. kr. Jobcenter Norddjurs har i 2013 haft en stigning især af unge mellem år. Med baggrund heri er Jobcenter Norddjurs gået sammen med nabokommunerne i projekt Brobygning Kronjylland, som har til formål at motivere flere unge til uddannelse og dermed forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Der vil fortsat være fokus på at udvikle og målrette aktiviteter for gruppen af kontanthjælpsmodtagere både med baggrund i de virksomhedsrettede aktiviteter bl.a. via virksomhedscentre og i forhold til at anvende muligheder for uddannelse. Jobcenter Norddjurs har stor opmærksomhed på sammenhængen mellem de forskellige offentlige ydelser. Det skal endvidere bemærkes, at der i henhold til ministermålet er sket en reduktion i udgifterne til førtidspension, sygedagpenge og a-dagpenge. 13

61 Resultatrevision 2013 Norddjurs Kommune prioriterer fortsat at medvirke til, at borgere på offentlig forsørgelse kommer i job eller uddannelse, herunder at borgere kommer i udviklingsforløb som f.eks. et ressourceforløb, eller kommer i et minifleksjob, og dermed fastholdes på arbejdsmarkedet. På den baggrund kan forventes, at der i 2014 vil være flere personer i aktivering på kontanthjælp, i ressourceforløb, idet alle muligheder for selvforsørgelse skal afprøves. 5. Jobcentrets fokusområder I det første kvartal af 2013 har der ikke kunnet spores en positiv udvikling på det lokale arbejdsmarked. Ledigheden har været stigende op til 7,0 % og først fra juni 2013 har der været et fald i ledigheden. Dette giver Jobcenter Norddjurs en række udfordringer med at gennemføre en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bl.a. med henblik på at få flere ledige i virksomhedspraktik og løntilskud, samt iværksættelse af f.eks. rotationsforløb i private virksomheder. Ny lovgivning, reformer og ministermål sætter dagsorden for den aktive beskæftigelsesindsats i Norddjurs Kommune. Derudover har kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune besluttet 2 lokale beskæftigelsesmål for 2014: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcenter Norddjurs vil i 2014 fortsætte den tidlige indsats, den virksomhedsrettede indsats og den målrettede kompetenceudvikling. Nedenstående fokusområde prioriteres derfor også i 2014: Målrettede uddannelsesforløb for unge gennem projekt Brobygning Kronjylland Udvikling og styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse via jobrotationsprojekter Medvirke til at skabe vækst i private virksomheder i et samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse I forbindelse med gennemførelsen af aktiveringsindsatsen for målgrupperne indarbejdes fokusområderne. 14

62 Resultatrevision Virksomhedsrettet indsats Som led i aftalen Stærkere ud af krisen bekæmpelse af langtidsledigheden er der for perioden afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. Jobcenter Norddjurs har modtaget bevilling til ansættelse af én jobkonsulent i perioden. Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune er at fastholde og udbygge antallet af aktiveringspladser i private og offentlige virksomheder især for langtidsledige. I forbindelse hermed har Jobcenter Norddjurs for 2013 haft følgende mål for indsatsen: Etablering af flere virksomhedspraktikpladser, således at der samlet set er etableret 45 flere virksomhedspraktikpladser ved udgangen af 2013 end ved udgangen af Der etableres flere virksomhedscenterpladser samt flere individuelle aktiveringspladser. Antallet af virksomhedspraktikpladser for forsikrede ledige udvides fra gennemsnitlig 45 virksomhedspraktikpladser til 55 virksomhedspraktikpladser, i alt 10 pladser. For ikkeforsikrede ledige udvides antallet af virksomhedspraktikpladser fra gennemsnitlig 125 til 145 pladser, i alt 20 pladser. Jobcentrets bemærkninger til den virksomhedsrettede indsats Jobcentret skal i forbindelse med udarbejdelsen af resultatrevisionen redegøre for anvendelsen af virksomhedskonsulenter med henblik på at hjælpe langtidsledige i job. Jobcenter Norddjurs har i den virksomhedsrettede indsats prioriteret indsatsen over for langtidsledige på a-dagpenge og på kontanthjælp. Opgørelserne på de virksomhedsrettede mål er hentet fra Jobcentrets månedlige nøgletalsopgørelser til arbejdsmarkedsudvalget og LBR og jobindsats.dk. Som tidligere anført er andelen af aktiverede i virksomhedsrettet aktivering i 2013 steget fra 60,5 % i januar 2013 til 66,8 % i december 2013 for langtidsledige i Norddjurs Kommune. 15

63 Resultatrevision 2013 Resultat på indsatsen For forsikrede ledige er antallet af virksomhedspraktikpladser udvidet i 2013, dels ved at der er etableret virksomhedspraktikker i forbindelse med rotationsprojekter og dels i forhold til nye virksomheder, således at der i alt har været følgende helårspladser: 177 virksomhedspraktikpladser, 51 løntilskudspladser i private virksomheder og 153 løntilskud i offentlige virksomheder. På den baggrund vurderes målet opfyldt, idet der har været en stigning på virksomhedspraktikpladser på 15 helårspladser i forhold til For kontanthjælpsmodtagere er der etableret nye virksomhedscentre med plads til i alt 10 virksomhedspraktikker, samt en række nye praktiksteder, idet brancheområderne er blevet udvidet med 15 nye praktikpladser, i alt 25 pladser, således at målet er opfyldt. Dette har medført, at der i perioden har været etableret 93 virksomhedspladser og 11 løntilskud i private virksomheder i 2013 for kontanthjælpsmodtagere. Norddjurs Kommune vil fortsat være opmærksom på udviklingen i målgrupperne, således at der kan iværksættes indsatser, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden. I den forbindelse vil anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud fortsat anvendes, således at ledige kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet. 16

64 Bilag: 2.1. Stærkere politisk styring - KL anbefalinger.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53014/14

65 Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse 1

66 Følgende kommuner deltager i det politiske partnerskab om beskæftigelse: Første etape Assens Billund Bornholm Brøndby Faaborg-Midtfyn Herning Hjørring Holbæk Holstebro Ikast-Brande Kalundborg Aarhus Anden etape Ballerup Fredensborg Frederikshavn Frederikssund Haderslev Halsnæs Hvidovre Høje-Taastrup Købehavn Lejre Rebild Syddjurs Vejen Vejle KL

67 Stærkere politisk styring - anbefalinger fra KL s politiske partnerskab om beskæftigelse Forord Kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats, der hjælper ledige i arbejde, unge i uddannelse og bidrager til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. En effektiv beskæftigelsesindsats er afgørende for vækst og beskæftigelse til glæde for borgere, virksomheder og lokalsamfund. Det er dokumenteret i flere analyser, at politisk handlekraft har stor betydning for de resultater en kommune opnår på beskæftigelsesområdet. Kommuner med gode resultater er kendetegnet ved, at vi som politikere tager styringen og sætter os i spidsen for en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er væsentlige politiske beslutninger at træffe på beskæftigelsesområdet. Naturligvis spiller konjunkturerne på arbejdsmarkedet en vigtig rolle for, hvilken indsats der skal tilrettelægges. Lovgivningen fastlægger også krav til indsatsen. Men der er forskel på resultaterne i kommuner med en effektiv beskæftigelsesindsats og kommuner med en mindre effektiv indsats. Forskellen har betydning for kommunernes økonomi. Selv om vi har for mange og alt for detaljerede regler på beskæftigelsesområdet, er der bestemt et lokalt råderum til at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er de seneste år i mange kommuner gennemført en stærkere politisk målstyring af indsatsen. som forvaltningen skal omsætte til praksis over for borgere og virksomheder. Vi kan ikke politisk træffe beslutninger uden at kende praksis. Det er en forudsætning for at kunne formulere strategier og principper. Og vi skal som politikere være klar til at stå på mål for de politiske beslutninger, og den måde administrationen omsætter dem på over for borgere og virksomheder. Det skaber grundlaget for et tillidsfuldt samarbejde mellem politikere og administration, som også karakteriserer kommuner med gode resultater. I det politiske partnerskab om beskæftigelse har 12 kommuner i 2013 arbejdet med at udvikle den politiske styring. Arbejdet fortsætter i 2014, hvor yderligere 14 kommuner har valgt at være med i arbejdet. Allerede nu, er vi klar med en række anbefalinger til en stærkere politisk styring af beskæftigelsesindsatsen. Det er vores håb, at anbefalingerne kan være til inspiration for arbejdet i de nye udvalg og kommunalbestyrelser. God læselyst! Beskæftigelsesområdet adskiller sig ikke grundlæggende fra andre kommunalpolitiske områder også her, er det en lokalpolitisk opgave at formulere visioner, fastlægge strategier og principper og foretage prioriteringer, Erik Nielsen Søren Kjærsgaard 3

68 1. Styrk den politiske handlekraft Klare politiske mål er en vigtig forudsætning for en effektiv indsats på beskæftigelsesområdet. Kommunalbestyrelsen skal hele vejen rundt i styringskæden fra visioner og værdier over prioriteringer til opfølgning på resultater og dialog med borgere og virksomheder. Mange kommuner arbejder målbevidst med at styrke den politiske handlekraft på beskæftigelsesområdet. Det sker fx ved, at politiske strategier og mål har et flerårigt perspektiv og dækker bredere end beskæftigelsesområdet. Men det sker også gennem en klar prioritering af indsatsen og en konsekvent opfølgning på resultaterne. Politisk styring på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet har haft tradition for statslig regelstyring af indsatsen. Det har medført, at nogle kommunalbestyrelser har været mindre konkrete i deres styring, efter at kommunerne overtog beskæftigelsesopgaven i forlængelse af kommunalreformen. Men råderummet for den politiske styring er på afgørende punkter meget stort på beskæftigelsesområdet. Hertil kommer, at regeringen har udtrykt politisk vilje til at afbureaukratisere og øge det politiske råderum. Det må forventes at indgå i den kommende beskæftigelsesreform. Det øger mulighederne og skærper behovet for en klar politisk styring i den enkelte kommune. Styringen bør i udgangspunktet ske gennem klare politiske mål, principper og værdier for indsatsen. Men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Der kan med fordel gennemføres en politisk prioritering af indsatsen overfor de forskellige målgrupper, og der er behov for politisk at følge systematisk op på resultaterne. Kommunens økonomi er meget afhængig af gode resultater og en effektiv indsats. Når kommunen nedbringer antallet af overførselsmodtagere, frigøres penge til andre formål. De økonomiske incitamenter for kommunerne bliver sandsynligvis endnu stærkere fremover. Regeringen har markeret, at den vil ændre refusionerne i forbindelse med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen. Det vil yderligere skærpe behovet for politisk styring. Samspil med administrationen Klare rammer for samspillet mellem det politiske og administrative niveau forbedrer mulighederne for politisk styring. Politiske mål og prioriteringer er ikke ensbetydende med detailstyring tværtimod. Indsatsen overfor den enkelte borger skal tilrettelægges af administrationen under indtryk af de fastlagte styringsprincipper, som kommunalbesstyrelsen bakker op i de konkrete afgørelser. Det giver også ro om beslutninger, der har stor betydning for borgerne, fx i sager om stop af sygedagpenge eller rådighedsafprøvning af kontanthjælpsmodtagere. De politiske arbejdsprocesser Det styrker den politiske handlekraft, når der i de politiske arbejdsprocesser er plads til både at tilrettelægge de overordnede visioner og forholde sig til de konkrete prioriteringer og resultater. Det drejer sig fx om, hvordan udvalgsstrukturen kan understøtte de politiske visioner på området, og hvordan møderne i udvalget tilrettelægges. Grundlaget for en klar politisk strategi skal være viden om resultater og effekter af indsatsen. Det er også centralt i det politiske arbejde at kende borger- og virksomhedstilfredshedsundersøgelser og være i dialog med kommunens virksomheder samt arbejdsmarkedets parter i de lokale beskæftigelsesråd. Det er derfor naturligt, at kommunalbestyrelsen ved indgangen til den nye valgperiode drøfter, hvordan de politiske arbejdsprocesser bedst kan tilrettelægges, så de understøtter den politiske styring på beskæftigelsesområdet. 4

69 Den politiske handlekraft kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Figur 1. Oversigt over elementer i den politiske styringskæde Formulerer en vision for området, der kobles til andre politikområder og forankres i hele organisationen Sætter politiske mål og markerer politiske værdier Prioriterer indsatsen overfor forskellige målgrupper Får præsenteret kommunens vigtigste resultater og udfordringer Går i dialog med borgere og virksomheder om kommunens beskæftigelsesindsats Etablerer et tillidsfuldt samarbejde med administrationen og sætter rammer for god ledelse Udvikler de politiske arbejdsprocesser Visioner, værdier og strategier Dialog med virksomheder og borgere Opfølgning på mål, resultater og økonomiske nøgletal Politiske mål og prioriteringer af indsatsen Mulige effektiviseringer og investeringsstrategier 5

70 Vidste du at: I Ikast-Brande er der et slogan som afspejler politikernes holdning til, hvordan medarbejderne skal håndtere deres opgaver. Det politiske slogan er Myndighed med et servicegen, vi finder løsninger. Indholdet i budskabet og de politiske holdninger står helt klar for medarbejderne, hvilket opleves som meget positivt og afspejler medarbejderens måde at håndtere opgaverne på. I Bornholms Regionskommune oplever ledelsen, at det har bidraget til gode resultater, at beskæftigelsesudvalget har fået større ejerskab og er blevet en mere integreret del af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget holder to gange om året et dialogmøde med medarbejderne i jobcenteret, hvor bl.a. årets mål drøftes. Udvalget oplever, at møderne bidrager til en inspirerende dialog, og at organisationen er fleksibel og god til at tilpasse sig nye tiltag. Medarbejderne oplever, at det gode samarbejde med beskæftigelsesudvalget bidrager til, at ideer bliver omsat til virkelighed. Assens Kommune har udarbejdet en politisk Masterplan for området. Masterplanen blev udarbejdet i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd og med inddragelse af andre centrale aktører og samarbejdspartnere. Processen startede med et blankt papir og blev understøttet af ekstern konsulentbistand. Udvalget har oplevet det som en god proces, der har ført frem til en beskæftigelsespolitik med tilhørende mål og strategier, som rækker længere frem end de etårige beskæftigelsesplaner. Holstebro Kommune arbejder på at få færre efterretningssager og flere politiske drøftelser. Det sker i form af uformelle drøftelser, hvor man kan sende signaler til forvaltningen. Udvalget bliver præsenteret for sager med alternative indstillinger, så udvalget har politiske valgmuligheder. Og udvalget præsenteres ofte for åbne spørgsmål som Hvordan skal vi løse problemerne for xx gruppe?. De seneste 2 år har udvalget ca. 4 gange om året afholdt dialogmøder med jobcenterets målgrupper. Møderne har været henlagt til de steder, hvor eksempelvis sygedagpengemodtagere aktiveres. Efter en præsentation af stedet via leder/medarbejdere har udvalget haft en dialog med brugerne m.h.p. at få input til de fremtidige prioriteringer. Derudover har man afprøvet en ny dialogform i udvalget i form af et walk and talk-seminar. I Herning Kommune har politikerne igangsat et visionsprojekt kaldet Vision 2017 Herning i Arbejde, der tager afsæt i, at Herning står over for en række beskæftigelsesmæssige udfordringer, herunder en faldende arbejdsdeltagelse og et lavt uddannelsesniveau i befolkningen. Vision 2017 er sat i værk ud fra en betragtning af, at der skal arbejdes langsigtet og dynamisk for at løfte beskæftigelsesudfordringen. Aarhus Kommune har arbejdet med at udvikle den politiske sekretariatsbetjening. Baggrunden har været interviews med afgående udvalgsmedlemmer fra sidste valgperiode om, hvordan sekretariatsbetjeningen kunne udvikles. Det har resulteret i større politisk indhold i dagsordenerne. Desuden bliver udvalgsmøder nu afholdt uden for rådhuset hos virksomheder og hos beskæftigelsestilbud. I Hjørring Kommune har arbejdsmarkedsudvalget fastlagt 10 arbejdsmarkedspolitiske værdier, der sætter retningen for beskæftigelsesindsatsen og danner udgangspunktet for kommunens investeringsstrategi. 6

71 7

72 2. Fastlæg politiske principper for indsatsen Kommunalbestyrelsen skal definere de politiske principper for mål og indhold i en effektiv beskæftigelsesindsats, som kan bringe ledige i arbejde og unge i uddannelse. Kommunerne kan lægge vægt på forskellige strategier og indsatser. På den måde ligner beskæftigelsesområdet andre kommunale opgaver også på beskæftigelsesområdet er der behov for politiske prioriteringer. I kommuner med gode resultater har kommunalbestyrelsen konsekvent fastlagt politiske principper og prioriteringer af indsatsen over for store grupper af ledige, så der er en klar motorvej for indsatsen. Motorvejen skal binde de politiske mål sammen med den indsats, som jobcentret tilrettelægger over for de ledige, herunder tage stilling til, om der er grupper af ledige, som skal have en særlig intensiv indsats ud over lovens minimumskrav. Motorvejen skal beskrive, hvad kommunen har på hylderne i forhold til motivation og kompetenceudvikling, fx intensive samtale- eller aktiveringsforløb. Indsatserne for de store målgrupper skal ses i sammenhæng med budgettet, så der er overensstemmelse mellem mål, indsats og økonomi. Motorvejen skal bygge på skarpe prioriteringer af, hvilke ledige som selv kan komme i arbejde, og hvilke ledige som har brug for en særlig indsats. Motorvejen skal også forholde sig til, hvordan indsatsen kan motivere ledige til at komme i arbejde, om ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilke uddannelsestilbud der er relevante, og hvordan løntilskud og virksomhedspraktik kan hjælpe ledige i job. Kommunernes forskellige tilgange på disse områder har betydning for resultaterne. Lokalpolitiske prioriteringer Der er mange gode eksempler på indsatser, som er udtryk for lokale politiske prioriteringer - vel at mærke indsatser, som rækker videre end lovgivningens minimumskrav. Det kan være straksaktivering af unge, ekstraordinært stort fokus på aktivering i private virksomheder, tidlig indsats for at forebygge langtidsledighed, brobygningsforløb for unge og tidlig indsats for sygemeldte. Men der er også eksempler på prioriterede indsatser, som kun i mindre udstrækning eller slet ikke har været genstand for politiske beslutninger. I flere kommuner efterspørger medarbejderne tydeligere politiske prioriteringer. Det understreger behovet for en stærkere politisk styring. Borgerens motivation En af jobcentrenes kerneopgaver er at holde samtaler med ledige. Der er dokumentation for, at samtaler bidrager til, at ledige kommer hurtigere i job. Det er en politisk opgave at fastlægge principper for, hvordan jobcentret skal møde borgeren, hvordan der skal arbejdes med borgerens motivation, hvilken rolle borgeren skal have i egen sag, og hvordan rådighedsafklaringen skal tilrettelægges. Der er forskel på, hvor meget kommunerne sanktionerer kontanthjælpsmodtagere. Kommunalbestyrelsen skal formulere politiske principper for, hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne inden for lovgivningens rammer. På samme måde er der forskel på, hvor mange sager kommunerne har med borgere, der har været på sygedagpenge i lang tid. Kommunalbestyrelsen skal både fastsætte principper for, i hvilken udstrækning kommunen sætter tidligt ind for at forebygge langvarige sygedagpengeforløb, og hvordan 8

73 kommunen administrerer reglerne om at forlænge sygedagpengesager. Aktivering der gør forskel Det er også en politisk opgave at fastlæggge principper og rammer for aktiveringsindsatsen, fx vægtningen mellem virksomhedsrettet aktivering, uddannelse, kommunale projekter eller brug af straksaktivering. Kommunalbestyrelsen skal træffe en række valg i forhold til vægtningen af kommunens tilbud til ledige, herunder: I hvor høj grad skal aktivering foregå i virksomhederne? I hvor høj grad skal kommunen anvende uddannelse med jobfokus, og hvilke grupper af ledige skal tilbydes uddannelse? I hvor høj grad skal kommunen anvende kommunale beskæftigelsesprojekter, og hvilke grupper af ledige skal i aktivering i projekterne? I hvor høj grad vil kommunen bruge nytteindsats over for kontanthjælpsmodtagere, og hvilke grupper af kontanthjælpsmodtagere skal sendes i nytteindsats? I hvor høj grad skal sygemeldte have aktiveringstilbud? Kommunerne vægter disse redskaber forskelligt, og prioriteringen har betydning for resultaterne. Hvordan den præcise prioritering skal være i den enkelte kommune for at nå de bedste resultater, vil være forskelligt fra kommne til kommune. Det afgørende er, at der sker politiske prioriteringer, som optimerer indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at kommunen har de relevante tilbud. Visitationen af de enkelte ledige til den konkrete indsats er en opgave for administrationen inden for de politiske udstukne rammer. Endelig er det en politisk opgave at tænke udviklingsprojekter ind i de eksisterende indsatser. Nogle udviklingsprojekter hænger ikke tilstrækkeligt sammen med de overordnede strategier og bliver derfor til projekter for projekternes egen skyld frem for en målrettet udvikling af indsatsen. Flere kommuner har den erfaring, at udviklingsprojekter er spild af penge og direkte kan være en barriere for gode resultater, hvis de ikke er tænkt ind i den overordnede strategi. Eksempler på grupper af ledige, hvor der er behov for politiske principper for indsatsen: Unge på uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate Unge på uddannelseshjælp, der ikke er uddannelsesparate Arbejdsmarkedsparate ledige Langtidsledige Sygemeldte Fleksjobvisiterede Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Borgere i ressourceforløb De politiske prioriteringer kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Opstiller mål for forskellige grupper af ledige Tager stilling til principperne for indsatsen ( motorvejen ) til de store grupper af ledige, så der er sammenhæng mellem mål, indsatser og økonomi for hver målgruppe Fastlægger principperne for hvordan jobcentret gennem samtaler arbejder med at motivere borgeren, herunder hvordan kommunen administrerer rådighedsreglerne Fastlægger principperne for jobcentrets aktivering af de forskellige grupper af ledige, herunder principper for omfanget og indholdet i aktivering, fx Virksomhedernes rolle i aktiveringsindsatsen og kommunens rolle som arbejdsgiver Uddannelsesforløb målrettet mod job Brug af kommunale opkvalificeringsprojekter Koordination med andre kommunale tilbud, fx genoptræning, misbrugsbehandling og familierådgivning Tænker udviklingsprojekter ind i kommunens overordnede strategi, så udviklingsprojekter bidrager til at udvikle den generelle indsats for borgerne 9

74 Vidste du at: Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune har fastsat et administrationsgrundlag for sygedagpengeindsatsen. Administrationsgrundlaget består af en række lokalt udarbejdede retningslinjer for praksis, blandt andet om skriftlig dokumentation, overleveringsmøder mellem afdelingerne i jobcentret, styrket samarbejde med A-kasser, månedlige produktionsrapporter, model for halvårlig afrapportering til udvalget med fx evaluering af indsaten, milepæle for sagsbehandlingsskridt, ledelsestilsyn, kompetenceplaner og værdigrundlag for sagsbehandlingen. Brøndby Kommune har en intensiv aktiveringsindsats for alle forsikrede ledige, hvor jobcentret efter få uger vurderer, at den ledige er i risiko for at blive langtidsledig. Denne gruppe bliver sendt i intensive forløb med samtaler og aktivering, med henblik på hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Brøndby Kommune har desuden et tæt samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner om garantiskolen, så unge, der er på vej til at droppe ud af en uddannelse, får tilbud om at starte direkte på en anden uddannelse. Dermed undgår man, at de unge helt forlader uddannelserne og kommer på kontanthjælp. Kalundborg Kommune har lagt en strategi med stort fokus på, at aktivering i videst muligt omfang skal foregå i virksomhederne, så de ledige får erfaring fra en rigtig arbejdsplads. En del af kommunens strategi er at samarbejde aktivt med erhvervsrådet, i forhold til at få unge i praktik og svage ledige ud på virksomhederne. Erhvervsrådet spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til virksomhederne og har blandt andet oprettet en særlig praktikplads-patrulje, der har stor succes med at skaffe praktikpladser til de unge. Holbæk Kommune deltog i i projektet Førtidspensionister i job, støttet af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som havde til formål at give førtidspensionister øgede muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende at prioritere midler til at fortsætte projektet. Det har resulteret i, at mere end 200 førtidspensionister er kommet i job og arbejder typisk timer om ugen. Billund Kommune har fokus på selvansvar og arbejdsidentitet i indsatsen for sygedagpengemodtagere. Borgeren bliver mødt med en anerkendende tilgang og inddrages i en dialog om at se muligheder, hvad kan du selv gøre og får små opgaver efter hver samtale. Kommunen støtter op om at borgeren og virksomheden selv finder løsninger, men tager også rundbordssamtaler, når det er relevant. Kommunen har en effektiv visitation, der sikrer en tidlig indsats i risikosager. I den tidlige indsats er der fokus på samarbejdet med arbejdsgiveren om arbejdspladsfastholdelse. I længerevarende sager er fokus på delvis raskmelding, evt. med skånehensyn. Der sættes mål for indsatsen hos anden aktør og der følges op på, om målene nås. 10

75 11

76 3. Styrk samarbejdet med virksomhederne En god service over for virksomhederne øger deres velvilje til at understøtte jobcentrets arbejde og tage et socialt ansvar. Kommunalbestyrelsen skal have et strategisk sigte for virksomhedssamarbejdet og tilpasse indsatsen til fremtidens arbejdsmarked, fx ved at koble erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik tættere sammen. Indsatsen over for virksomhederne er en krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Mange kommuner har i dag stort fokus på den virksomhedsrettede indsats. Men der er forskel på, hvor stor vægt kommunerne lægger på at samarbejde med virksomhederne. Det gælder fx, hvilken service jobcentret yder virksomheder i forhold til rekruttering, og hvor mange virksomheder der har borgere i løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob. Kommunalbestyrelsen har en opgave i at definere rammerne for samarbejdet med virksomhederne. I flere kommuner har borgmester og udvalgsformænd en aktiv rolle i samarbejdet med virksomhederne. Der er eksempler på politiske alliancer med erhvervslivet om, hvilken service kommunen kan levere i bred forstand mod at virksomhederne til gengæld løfter et socialt ansvar. Samspil mellem beskæftigelse, uddannelse og erhverv Den virksomhedsvendte indsats kan understøttes ved at igangsætte initiativer på tværs af beskæftigelse- og erhvervsområdet, så den lokale erhvervsservice understøtter virksomhederne i at skabe vækst og nye jobs. Kommunens erhvervsservice kan rådgive virksomhederne om deres vækstpotentiale og koordinere rådgivningen med jobcentret, der så opkvalificerer ledige med kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det har flere kommuner succes med i forhold til ledige akademikere. Virksomhedssamarbejdet kan styrkes via partnerskabsaftaler, virksomhedscentre eller én fælles indgang til kommunen for virksomhederne på tværs af jobcenter, erhvervsservice og planlægning. Beskæftigelses- og erhvervspolitikken kan også kobles sammen med uddannelsespolitikken, så arbejdsstyrken på sigt i højere grad har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Strategi for samarbejdet med virksomhederne De fleste kommuner har et potentiale i at formulere en samlet strategi for samarbejdet med virksomhederne. Strategien kan beskrive, hvilket serviceniveau jobcentret skal levere, hvilke virksomheder kommunen særligt skal satse på at samarbejde med, og hvordan kommunens dialog med virksomhederne skal være. Strategien skal også adressere, hvordan jobcentret skaber et godt match mellem virksomhed og ledig. Det kræver et godt samarbejde mellem virksomhedskonsulenterne, der er i kontakt med virksomhederne og sagsbehandlerne, som kender borgernes kompetencer. Hvis strategien skal gennemføres effektivt, skal medarbejderne være service-mindede og kunne sælge kommunens tilbud til virksomhederne. Medarbejderne skal kende virksomhedernes behov og have kvalifikationer, der passer til strategien. Det er en administrativ opgave at ansætte medarbejdere og udvikle deres kompetencer. Den politiske opgave består i på et overordnet niveau at stille krav om en kvalificeret virksomhedskontakt. 12

77 Virksomhedssamarbejdet kan styrkes ved, at kommunalbestyrelsen: Indgår en politisk alliance med erhvervslivet, der kobler god service til virksomhederne med virksomhedernes sociale ansvar Samordner beskæftigelsespolitik, erhvervspolitik og uddannelsespolitik og understøtter virksomhedernes vækstpotentiale og jobskabelse Formulerer en strategi og et serviceniveau for kommunens samarbejde med virksomhederne Skaber en serviceorienteret tilgang til virksomhederne i den kommunale organisation Sikrer virksomhederne let adgang til jobcentret Fokuserer på, om jobcentret leverer et godt match mellem ledig og virksomhed 13

78 Vidste du at: Ikast-Brande Kommune har formuleret en politisk forankret strategi for virksomhedskontakten i kommunen. Sigtet med strategien er, at virksomhederne skal opleve jobcenteret som en professionel samarbejdspartner med fokus på højt serviceniveau i form af hurtige svar på forespørgsler via en hotline, kompetent rådgivning, smidig sagsbehandling, mv. Holstebro Kommune har indgået et samarbejde med de lokale virksomhedsledere og den private non profit organisation Code of Care. Projektet har til formål at integrere flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleksjobs. Det sker gennem en fælles task force, der har til opgave at udbrede kendskabet til mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. Herning og Ikast Brande Kommuner har udviklet analyseredskabet prognosepanelet, som består af de lokale virksomheder, erhvervsskoler, faglige organisationer samt de to kommuner. Redskabet styrker kommunernes muligheder for at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til virksomhedernes konkrete behov. Billund Kommune har etableret et samarbejde med de store og strategisk vigtige virksomheder i Billund, fx Lego, Legoland, Billund Lufthavn, Jysk og Lalandia. Billund har også samarbejde med små iværksættervirksomheder i Billund Erhvervsfremme. I december 2012 indgik formændene for Arbejdsmarkedsog Beskæftigelsesudvalgene i 10 fynske kommuner, heriblandt Faaborg-Midtfyn Kommune, en samarbejdsaftale om at arbejde på tværs af kommunerne for at løse Fyns beskæftigelsesmæssige udfordringer. De fynske kommuner tager her et fælles ansvar for at sikre kvalificeret og talrig fynsk arbejdskraft til virksomhederne. Aarhus Kommune koordinerer formidlingen af arbejdskraft til en række store byggeprojekter omkring Aarhus i samarbejde med 10 andre kommuner, entreprenører, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. De ti kommuners jobcentre screener relevante ledige til en fælles emnebank med ledige, der har kompetencer eller kan opkvalificeres til at arbejde inden for bygge og anlæg. Entreprenørerne bidrager med viden om de kommende behov for arbejdskraft, uddannelsesinstitionerne med relevante uddannelsesforløb og a-kasserne med vejledning til de ledige og viden om deres kompetencer. 14

79 15

80 4. Skærp den helhedsorienterede indsats En helhedsorienteret indsats på tværs af den kommunale organisation giver gode resultater. Kommunalbestyrelsen har en central opgave i at sætte mål og retning på tværs af organisationen, så borgernes og virksomhedernes behov kommer i centrum. Kommunerne skal udnytte mulighederne for at tilrettelægge indsatsen på tværs af beskæftigelse, sundhed, social indsats, folkeskole, uddannelsesvejledning og familierådgivning. En mere helhedsorienteret indsats er en klar forudsætning for, at kommunerne kan føre intentionerne bag både kontanthjælpsreformen og reformen af førtidspension og fleksjob ud i livet. Der er mange barrierer for en helhedsorienteret indsats, i form af forskellig lovgivning, fagkultur og økonomi. Der er forskningsmæssigt belæg for, at det er svært at nedbryde de organisatoriske søjler. Et vedholdende politisk fokus på den helhedsorienterede indsats er derfor helt afgørende for at få tænkt indsatsen bedre sammen. Handleplan for tværgående samarbejde Der kan være betydelig forskel på, hvordan politikere, direktion, fagchefer, afdelingsledere og medarbejdere vurderer kommunens helhedsorienterede indsats. Det kalder på, at kommunalbestyrelsen sætter fælles retning, opstiller tværgående mål og stiller krav om en tværgående handleplan for hele organisationen. Handleplanen kan indeholde klare økonomiske rammer på tværs af organisationen, så der på relevante områder er et fælles budget og/eller klare retningslinjer for, hvilke områder der skal betale hvilke udgifter. Det gælder fx, hvem der skal betale for mentorer og/eller støttekontaktpersoner. Et serviceeftersyn af den kommunale organisations evne til at arbejde på tværs kan også være et relevant initiativ. Der skal både være klare beslutningskompetencer og mulighed for, at medarbejderne kan indgå i mere uformelle netværk om konkrete borgersager. Sagskoordineringsfora på ledelsesniveau kan være et vigtigt forum til at afklare snitflader i principielle sager. Eksterne samarbejdspartnere En helhedsorienteret indsats involverer i mange tilfælde ikke kun kommunen, men også a-kasser, uddannelsesinstitutioner, politi, praktiserende læger og sygehuse. Der ligger en politisk opgave i at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere, da politisk forankrede aftaler ofte kan gøde jorden for et mere smidigt dagligt samarbejde mellem medarbejderne. Det kan være aftaler med uddannelsesinstitutioner om overgangene til ungdomsuddannelserne og sundhedsaftalerne med regionen om samarbejdet med psykiatrien. Se yderligere om elementerne i en helhedsorienteret indsats i opsamlingen fra KL s partnerskab om en helhedsorienteret ungeindsats på Den helhedsorienterede indsats kan skærpes ved, at kommunalbestyrelsen: Formulerer en tværgående politisk strategi for den helhedsorienterede indsats, der fastlægger mål og retning på tværs af organisationen Skaber økonomiske rammer, der understøtter tværgående indsats Giver den kommunale organisation et serviceeftersyn og evaluerer om organisationen er gearet til tværfagligt samarbejde Løbende drøfter den helhedsorienterede indsats med forvaltningens øverste ledelse Lægger en strategi for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere 16

81 Vidste du at: Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg har holdt to møderunder med relevante politiske udvalg med ansvar for beslægtede opgaver i den seneste valgperiode. Det har haft stor betydning for den tværgående politiske forståelse af området. På møderne har det fx været drøftet, hvordan indsatsen i folkeskolen fra 6. klasse kan understøtte, at flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Holstebro Kommune har også et formaliseret forum med afdelingsledere på tværs af forvaltninger, der træffer beslutninger om konkrete indsatser i tværgående sager, hvor der kan være tvivl om, hvad der er den rigtige indsats, og hvem der skal betale den. Assens Kommune i den seneste valgperiode har haft et særligt tværgående politisk udvalg, ungekoordineringsgruppen, der har ansvar for at koordinere kommunens tværgående ungeindsats. Udvalget er sammensat af op til tre medlemmer fra job- og arbejdsmarkedsudvalget, børne- og undervisningsudvalget samt social- og sundhedsudvalget. Udvalget har bidraget til at fremme en tværgående værdisætning og strategi. Kommunen har også afsat midler til at sikre større tværfagligt samarbejde i budgettet. Ungdommens Uddannelsesvejledning på Bornholm er lagt under jobcenteret i UngePorten, hvilket har skabt en platform for udvikling af det tværfaglige samarbejde omkring de unge. UngePorten er placeret på Camus Bornholm, hvilket betyder, at de unge færdes i et uddannelsesmiljø. Det politiske fokus på det tværfaglige samarbejde afspejles også ved, at der afholdes rundbordssamtaler med deltagelse af den ledige, sagsbehandleren og lægen. Det har været med til at skabe en mere helhedsorienteret indsats for de ledige. På Bornholm etablerede man også den social-økonomiske virksomhed Bornholms Mosteri, ud fra en politisk beslutning om, at alle skal have en chance på arbejdsmarkedet. På virksomheden får socialt udsatte ledige en reel mulighed for en ny tilværelse på en rummelig arbejdsplads, hvor produktionsformerne er tilrettelagt efter medarbejdernes behov. 17

82 5. Skærp fokus på effekter og resultater Kommunalbestyrelsen skal kende resultater og effekter af indsatsen, så den politiske styring kan målrettes de redskaber, der har størst effekt. Beskæftigelsesplanen udgør en oplagt ramme for at koble de politiske prioriteringer med fokus på effekter og resultater. Kommunalbestyrelsen skal kunne basere politiske prioriteringer på, om indsatsen skaber resultater for borgere og virksomheder, så kommunen får mest muligt for pengene. Viden om effekter og resultater er derfor et afgørende element i at øge kommunalbestyrelsens politiske styring. Der er mange nøgletal om kommunernes beskæftigelsesindsats og gode muligheder for at benchmarke indsat sen med andre kommuner. Benchmarking er ikke en facitliste, men kan give et godt pejlemærke på, om indsatsen er effektiv, og om hvor der er mulighed for at forbedre indsatsen. Det samme gælder en løbende vurdering af, om kommunens aktiveringstilbud er effektive og står mål med prisen. Kommunalbestyrelsen kan også stille krav om, at høj effekt er en betingelse i kontrakter med eksterne leverandører. Der er stor forskel på, hvor detaljeret kommunerne arbejder med effekt- og resultatopfølgning. Her kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at jobcentret skal dokumentere, at indsatsen giver gode resultater. Borgerne skal tættere på arbejdsmarkedet Det er også forskelligt, hvor aktivt kommunerne følger med i, om indsatserne rykker den enkelte borger tættere på arbejdsmarkedet. Men det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på de overordnede effekter af indsatsen. Jobcentret skal også vide, om den enkelte borger kommer nærmere uddannelse eller arbejde ved at deltage i jobcentrets aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at jobcentret arbejder systematisk med, at den ledige gør de fremskridt, der skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet. En mulighed er at arbejde med progressionsmål, hvor sagsbehandlerne ofte i samarbejde med borgeren selv ved hver samtale vurderer, om borgeren er kommet tættere på det mål, der var formålet med aktiviteten. Den politiske opgave består i at efterspørge et fokus på, at borgerne nærmer sig arbejdsmarkedet, mens det er en administrativ opgave at overvåge de enkelte borgeres fremskridt i forhold arbejde og uddannelse. Fokus på kerneopgaven Kommunalbestyrelsen kan understøtte gode effekter af jobcentrets indsats ved at opstille mål, der styrker fokus på jobcentrets kerneopgave med at få ledige i arbejde, unge i uddannelse og servicere virksomhederne. Kerneopgaven kan blive udfordret af, at proceskrav fylder meget i jobcen- terets daglige arbejde. I nogle jobcentre skygger proceskravene reelt for, om folk kommer i arbejde, fordi man fokuserer for ensidigt på at opfylde proceskravene hurtigst muligt og stiller sig tilfreds med det uden at fokusere på resultater for borgeren. Men det er ikke tilstrækkeligt at opfylde proceskravene. Analyser viser, at rigid overholdelse af proceskravene, fx rettidighed, ikke fører til bedre resultater. Kommunalbestyrelsen kan derfor stille krav om, at proceskravene opfyldes på en måde, der giver resultater for borgerne. Både den politiske og administrative ledelse skal skabe mening og synergi mellem de overordnede mål og proceskravene, så medarbejderne oplever at arbejde i én retning. Det kan ske ved politisk at interessere sig for, om jobcentret har effektiviseret arbejdsgangene, så der er frigjort tid til kerneopgaven og ved at efterspørge, at ledelsestilsyn har et læringsperspektiv. Beskæftigelsesplanen som politisk styringsredskab Beskæftigelsesplanen kan udgøre et stærkt politisk dokument, der beskriver kommunalbestyrelsens politiske mål og principper og dermed sætter retningen for administrationens arbejde. Men der er brug for at revitalisere beskæftigelsesplanen, som i mange kommuner betragtes som et proforma-dokument. 18

83 Det kan ske ved at synliggøre sammenhængen mellem beskæftigelsesplanen og indsatsen i jobcentret. Målene i beskæftigelsesplanen kan fordeles ud på de enkelte teams i jobcentret. Det giver er et klart politisk pejlemærke for medarbejderne og mulighed for politisk og administrativt at følge op på, om kommunen når de opsatte mål. Beskæftigelsesplanen kan også være et redskab til at skabe den nødvendige balance mellem proceskrav og resultater. Skærpet fokus på effekter og resultater kan opnås ved, at kommunalbestyrelsen: Følger op på resultater og bruger benchmarking som strømpil for mulige forbedringer af indsatsen Stiller krav om at få viden om, hvilke indsatser der virker, og hvad de koster Stiller krav om, at jobcentret har fokus på, om indsatsen bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet Fokuserer på resultater for borgerne i samtaler, tilbud og visitation, så proceskrav ikke skygger for resultaterne, men indgår som et aktivt element i en effektiv indsats Bruger beskæftigelsesplanen som et politisk styringsdokument 19

84 Vidste du at: I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder kontanthjælpsafdelingen med resultatbaseret styring i tæt dialog med medarbejderne. Der afholdes kvartalsvise møder, hvor man drøfter, hvordan man styrker motivation og progressionen hos borgerne. Medarbejderne oplever, at der er ledelsesfokus på fagligheden, og de får respons, som styrker resultatfokus i dialogen og indsatsen for borgerne. Holbæk Kommune systematisk måler på effekten af jobcenterets beskæftigelsesindsats. Alle medarbejdere modtager hver uge slides med effektopfølgning, som giver et overblik over, hvordan udviklingen er for de forskellige målgrupper. Flere gange om året er effekterne af jobcenterets indsatser på udvalgsmødernes dagsorden. Kalundborg Kommune omsætter beskæftigelsesplanen til produktionsplaner under medvirken af medarbejdere på workshops. På den måde nedbrydes de strategiske mål til et operationelt grundlag for jobcentrets virke. Der følges op på produktionsplanens mål på et fælles møde. Det er med til at skabe et fælles ejerskab til beskæftigelsesplanen og sikre, at målene i beskæftigelsesplanen eksekveres. Brøndby Kommune arbejder med at opstille progressionsmål for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Progressionsmålene beskriver, hvilke delmål på vejen til arbejde eller uddannelse, som borgeren skal opnå i forløbet. Målene bliver brugt til, at medarbejdere og borgere i fællesskab kan vurdere, om borgeren er på rette vej og om de aftalte indsatser fører til de forventede resultater eller om indsatsen skal revurderes. 20

85 21

86 6. Vær bevidst om de økonomiske konsekvenser Der er mange penge på spil på beskæftigelsesområdet, der typisk udgør pct. af kommunens budget. Området spiller derfor en stor rolle for kommunens samlede økonomiske handlefrihed. De økonomiske mekanismer er meget komplekse. Kommunalbestyrelsen må kende de økonomiske konsekvenser og løbende sammenligne resultater med andre kommuner. Kommunerne har i dag et stærkt økonomisk incitament til en effektiv beskæftigelsesindsats. Det vil formentlig blive endnu større fremover. Regeringen forventes i forbindelse med sit udspil til en beskæftigelsesreform også at præsentere en ny refusionsmodel i tråd med forslaget fra den tidligere arbejdsmarkedskommission. Det vil i givet fald indebære, at refusionen til overførsler vil falde, jo længere tid den ledige har været uden for arbejdsmarkedet. En sådan lovgivning vil skærpe kommunernes økonomiske incitamenter og øge behovet for, at kommunalbestyrelsen følger tæt op på koblingen mellem beskæftigelsesindsatsens resultater og kommunens økonomi. Der er allerede i dag mange penge for kommunen i en effektiv beskæftigelsesindsats. 10 færre sygedagpengesager over 52 uger giver fx en besparelse på omkring 2 mio. kr. Og 10 færre borgere på kontanthjælp giver en besparelse på omkring 1 mio. kr. lidt afhængig af, hvordan ledigheden udvikler sig i andre kommuner. Ved at sammenligne med andre kommuner kan man få en strømpil for, hvor stort besparelsespotentialet er på de forskellige ydelser. Der bliver i januar 2014 indført en ny model for beregning af kommunernes besparelsespotentiale i jobindsats. dk, som giver et mere retvisende billede af kommunernes besparelsespotentiale. I vurderingen af besparelsespotentialet må man tage højde for de forbundne kar mellem ydelserne. Borgerne skifter i et vist omfang mellem ydelserne, fx mellem sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og ressourceforløb/ førtidspension. Det er derfor ikke nødvendigvis et godt resultat at få færre borgere på én ydelse, hvis det blot betyder, at borgerne i stedet er på en anden ydelse. Der ligger på denne måde implicit en politisk prioritering. Effektiviseringsog investeringsstrategier Udgifterne til forsørgelse er ikke den eneste pengekasse i beskæftigelsesområdets økonomi. I alt er der tre relevante pengekasser. Det gælder: 1. Udgifterne til offentlig forsørgelse 2. Udgifterne til aktive tilbud til de ledige (typisk konto 5 uden for servicerammen) 3. Udgifterne til personale, der skal være i dialog med de ledige (typisk konto 6 inden for servicerammen) Pengene til aktivering og administration skal anvendes, så de reducerer udgifterne til offentlig forsørgelse mest muligt. Det kan gøres ved at effektivisere eller eventuelt investere ressourcer i indsatser, som fører til, at borgerne er ledige i kortere tid og dermed skal have udbetalt mindre i forsørgelse. Hvis man vælger at investere nye ressourcer, skal det ske på baggrund af businesscases, der sandsynliggør, at pengene bliver hentet hjem via færre udgifter til forsørgelse. Det styrker muligheden for politiske prioriteringer, hvis der er gennemsigtighed omkring forudsætningerne i budgettet. Det gælder fx i forhold til det forventede antal kontanthjælpsmodtagere, hvor længe folk er på kontanthjælp, og hvilken type aktivering der vil finde anvendelse. Kun på den måde er der politisk mulighed for at koble budgettet sammen med politiske mål og ambitioner i beskæftigelsesplanen. 22

87 Bevidsthed om de økonomiske konsekvenser kan skabes ved, at kommunalbestyrelsen: Kender de økonomiske konsekvenser af forskellige prioriteringer og indsatser Har indsigt i sammenhængen mellem udgifterne til offentlig forsørgelse, aktivering og administration i jobcentret Har indsigt i de forbundne kar mellem de forskellige ydelser Bruger benchmarking af kommunens resultater i forhold til sammenlignelige kommuner som en strømpil for mulige forbedringer af indsatsen Arbejder med investeringsstrategier ud fra businesscases, der synliggør det forventede afkast Har indsigt i forudsætningerne for budgettet og sikrer sammenhæng mellem budget og politiske mål. Interessante nøgletal om beskæftigelsesindsatsen Der er mange tal på beskæftigelsesområdet. De mest interessante tal fortæller om resultaterne af indsatsen. Blandt de mest interessante tal er: Forsørgertrykket, målt som udgifter til offentlig forsørgelse pr. person i befolkningen Langtidsledigheden, målt som andelen af ledige dagpengemodtagere, der har været ledige i mere end 52 uger Ungeledigheden, målt som andelen af unge under 30 år på uddannelseshjælp Svage kontanthjælpsmodtagere, målt som andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Vidste du at: Hjørring Kommune bruger budgetprocessen til at koble de politiske værdier bag beskæftigelsespolitikken med indsatserne og synliggør samtidig de økonomiske konsekvenser politisk. Udvalget drøfter de aktivitetsmæssige forudsætninger for udkastet til budget, bl.a. hvor mange ledige der forventes på de forskellige ydelser. Holbæk Kommune har vedtaget en investeringsstrategi for en mere intensiv indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Strategien indeholder en styrket samtale- og aktiveringsindsats over for borgere på langvarig kontanthjælp samt tættere opfølgning på kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, så de ikke hurtigt vender tilbage til kontanthjælp. Strategien er baseret på detajlerede oplysninger om, hvor mange borgere der forventes at blive selvforsørgende, hvor stor en udgift kommunen vil have for at hjælpe dem i job, og hvor mange penge kommunen vil spare på forsørgelsesudgifter. Holbæk har tidligere gennemført lignende indsatser over for udfaldstruede dagpengemodtagere og har efterfølgende kunnet dokumentere, at investeringen blev tjent hjem. 23

88 Opsamling Yderligere information KL Kontoret for Arbejdsmarked og Erhverv Weidekampsgade 10 DK-2300 København S Telefon:

89 Bilag: 2.2. Pjece om større politisk råderum.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53012/14

90 Større politisk råderum 1

91 2

92 3 Forord Regeringen har med afsæt i regeringsgrundlaget inviteret til et samarbejde om en styringsreform baseret på tillid, afbureaukratisering og faglighed. Økonomiog indenrigsministeren har udtrykt det således: Hvad nytter det, at vi fjerner regler med en pincet, når der samtidig smides nye på med en skovl? Det er KL enig i. Der er på flere områder behov for en grundlæggende nytænkning af styringsrelationen mellem staten og kommunerne. Det viser sig nemlig alt for ofte, at detailstyring fjerner fokus fra de resultater, der er målet for indsatsen. Det giver denne lille pjece nogle eksempler på med henblik på inspiration til den dialog, som regeringen har inviteret til. Alle er enige om, at der skal arbejdes målrettet på at få ledige i beskæftigelse, at der skal være et tæt offentligt privat samarbejde om effektivisering og innovation, og at indsatsen for børn skal tilrettelægges sammenhængende på tværs af forskellige love. Men ofte bygger lovgivningen på en styringsfilosofi, der gør reglerne til en barriere for de mål, der er enighed om. Tillid, afbureaukratisering og faglighed lægger op til et større lokalpolitisk råderum og et tættere samarbejde mellem staten og kommunerne om de overordnede mål. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor den offentlige sektor står overfor store omstillinger, hvor regeringen barsler med reformer, og hvor økonomien skal genoprettes. I den sammenhæng er der også behov for at nytænke styringen mellem staten og kommunerne, og KL vil derfor kvittere for regeringens invitation til dialog om en tillids- og styringsreform. Denne korte pjece giver nogle eksempler på, hvor man med fordel kan afbureaukratisere. Ikke kun ved at fjerne en regel her og der, men ved at nytænke styringsprincipperne. KL har på hver af de nævnte områder mere detaljerede udspil og forslag til forhandling med regeringen. Hensigten med denne pjece er at kvittere for regeringens invitation og give en illustration af, hvordan styringsfilosofien kan nytænkes, så vi i fremtiden kan undgå, at der hældes nye regler oveni de gamle med en skovl. KL, København, maj 2012

93 4 Politisk styring frem for regler Afbureaukratisering er en målsætning, som de fleste lands- og lokalpolitikere bakker op om. Men det er lettere at skabe enighed om den generelle målsætning end om den konkrete lovgivning. For den enkelte regel kan isoleret set være velbegrundet. Derimod kan samspillet med andre regler og udviklingen over tid indebære, at reglerne forskyder indsatsen væk fra målet. Derfor ser man ofte, at det ikke er den enkeltstående regel, der er problemet, men derimod den bagvedliggende styringstænkning. Når der lægges lag på lag i regelstyringen, kan reglerne til sidst stå i vejen for de mål, de oprindeligt skulle fremme. Herved begrænses også det politiske råderum, der er en nødvendig forudsætning, når lokalpolitikere skal tage ansvar for sammenhængende og effektive velfærdsløsninger til borgerne. I denne pjece gives der fire eksempler på områder, hvor regelstyringen har taget overhånd, og hvor der er brug for et skifte i styringsfilosofien. De fire områder er beskæftigelsesområdet, børneområdet, udbudsområdet og fritvalgsreglerne på ældreområdet. De fire eksempler viser på forskellige måder, hvordan man med fordel kan øge det kommunalpolitiske råderum. Reglerne om offentlige udbud har til formål at fremme effektivitet og billiggøre den offentlige produktion. Desværre er overholdelse af reglerne blevet juridisk så kompliceret en opgave, at transaktionsomkostningerne for både kommuner og virksomheder i mange tilfælde overstiger effektiviseringsgevinster og besparelser ved udbuddet. Hvad der var tænkt som billiggørelse af offentlig produktion er i stedet blevet fordyrende på grund af et stadig mere kompliceret juridisk regelsæt, der aldrig har været tiltænkt. På ældreområdet har reglerne om frit valg også haft til formål at fremme et offentlig-privat samarbejde om opgaverne. Men det har vist sig, at reglerne i den nuværende udformning udgør en barriere for strategiske samarbejder med virksomhederne, og dermed er de en hindring for samarbejdet om omsorgsopgaverne og således også en barriere for det frie valg. På beskæftigelsesområdet har man i realiteten tre forskellige styringssystemer, der ikke altid trækker i samme retning. For det første et omfattende sæt af regler, der regulerer arbejdsprocesserne. For det andet en række stærke økonomiske incitamenter via refusionsregler, der skal tilskynde til en bestemt indsats. Og for det tredje en organisatorisk styring via beskæftigelsesregionerne. Et stykke af vejen konkurrerer de tre styringssystemer med hinanden. Der er f.eks. til regelstyringen knyttet et sanktionssystem, der giver kommunerne en økonomisk straf, hvis reglerne ikke overholdes 100 %. Det motiverer kommunerne til at prioritere regeloverholdelsen til punkt og prikke frem for målet om flest mulige i beskæftigelse. I forhold til børneområdet er det helt afgørende, at indsatsen for det enkelte barn tilrettelægges sammenhængende og på tværs af de enkelte lovområder. Men det er ikke altid, at reglerne er tænkt i sammenhæng, og det påvirker naturligvis også indsatsen. De fire eksempler viser, at regelforenkling og afbureaukratisering ikke handler om at gå frem paragraf for paragraf, men derimod at se kritisk på den styringsfilosofi, der ligger bag lovgivningen. Eksemplerne viser også, at regelstyring i mange tilfælde langt fra er den mest effektive vej til det mål, man på nationalt plan ønsker opfyldt. I stedet kan man med fordel anvende aftaler, incitamenter og lokalpolitisk råderum og herigennem fremme den indsats, der kan indfri de mål og resultater, der ønskes. I det følgende uddybes fire eksempler, hvor styringsfilosofien med fordel kan nytænkes, så der fokuseres mindre på reglerne og mere på de mål og resultater, der skal opnås. Fokusområder i pjecen Beskæftigelsesområdet Børneområdet Udbudsområdet Fritvalgsreglerne på ældreområdet

94 5

95 6 Beskæftigelsesområdet Uanset konjunkturerne er det muligt at påvirke beskæftigelsen via en målrettet og stram politisk styring. Men den nuværende kombination af statslige styringsmetoder trækker indsatsen i flere forskellige retninger. Eksempler på regler, der begrænser det kommunalpolitiske råderum Procesreglerne om rettidige kontaktsamtaler og aktiveringstilbud Reglerne om strafrefusion baseret på proceskrav Reglerne om den politiske og administrative organisering af beskæftigelsesindsatsen KL vil anbefale, at den statslige styring sker gennem stærke økonomiske incitamenter og ikke gennem detaljeret regelstyring, der fastlægger kommunernes arbejdsprocesser. Med denne styringsfilosofi får kommunalpolitikerne større råderum til at tilrettelægge indsatsen mod til gengæld at blive målt mere på resultaterne. I denne styringsfilosofi skifter fokus endvidere fra regelstyring til resultatstyring, og kodeordene er tillid, større politisk ansvar, rum for en fleksibel beskæftigelsesindsats og fokus på den enkelte ledige. Forslag til ny styringsmodel KL foreslår en ny styringsmodel på beskæftigelsesområdet, der bygger på enkle og effektive økonomiske incitamenter suppleret med forpligtende politiske aftaler mellem regeringen og den kommunale sektor. Ny finansieringsmodel Der er behov for en ny finansieringsmodel, som fokuserer på effekten af kommunernes indsats. Og hvor der etableres et refusionssystem, der er enkelt og gennemskueligt for kommunerne. Intentionen er i højere grad at udnytte potentialerne ved den kommunale medfinansiering af forsørgelsesydelserne. KL foreslår, at man tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens model med en progressiv kommunal finansieringsandel. I denne model er refusionssatsen alene afgjort af, hvor længe borgeren har været uden et arbejde. Det vil skabe endnu stærkere incitamenter til at få de ledige i job. Kommunerne vil alene blive belønnet efter, hvor hurtigt de får borgeren tilbage i arbejde. Og omvendt vil kommunerne blive straffet for at have mange borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Et politisk aftalesystem KL foreslår, at en ny finansieringsmodel suppleres med et politisk aftalesystem, hvor KL og regeringen i fællesskab formulerer en række målsætninger for kommunernes beskæftigelsesindsats. Målsætningerne vil tilsammen udgøre en national strategi og en retning for beskæftigelsesområdet. Målene kan fastsættes i forbindelse med de årlige økonomiaftaler eller i et særskilt aftalesystem. KL vil gennem de politiske aftaler forpligte sig til at levere resultater for kommunerne under ét for de aftalte målsætninger. Målene vil i mange tilfælde kunne fungere som udgangspunkt for at aftale indsatsområder og konkrete resultatmål i en politisk aftale. I andre tilfælde kan man aftale indsatsområder, der knytter sig specifikt til nye politiske initiativer og reformer. Fx implementering

96 7 af de foreslåede ressourceforløb i forbindelse med reformen af førtidspensionsområdet. Et sådant aftalesystem kan blive et langt mere fleksibelt og effektivt styringsredskab end den eksisterende detailregulering. Sanering af regler ellers er vi lige vidt Med en ny finansieringsmodel og etableringen af et politisk aftalesystem vil der i langt højere grad blive fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen. Et styrket resultatfokus giver mulighed for, at man kan sanere i de mange procesregler, sanktionsregler og krav til den politiske og administrative organisering mv., som eksisterer i dag. Incitamenterne i den nye styringsmodel sikrer, at kommunerne ikke slipper ansvaret for at få de ledige i job. Antallet er ugentlige regelændringer på jobcenterområdet ligger mellem 20 og 30. Kilde: Kommuneinformations Netinnfoserie Omvendt er det også vigtigt at understrege, at en sanering i de mange regler ikke kun er en mulighed. Det er en nødvendighed. Hvis der ikke ryddes op i regeljunglen, er vi lige vidt. Så vil overholdelse af procesregler fortsat tage fokus fra det, som det i virkeligheden handler om nemlig at få de ledige i job ord. Eller 86 A4-ark. Så meget fylder den vejledning om registrering og indberetning af data, som Arbejdsmarkedsstyrelsen sendte på gaden i (Vejl. nr. 63 af 25. august 2011) I et visitationstilsyn (kontrol af proceskrav) blev der gennemgået 38 sager i Hedensted Kommune. Alene i kommunen brugte de 73 arbejdstimer og skaffede 200 siders dokumentation. Resultatet blev, at kommunen skulle tilbagebetale kr.

97 8 Børneområdet Den offentlige indsats på børneområdet reguleres af lovgivningen indenfor dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og området for udsatte børn og unge. På disse områder er den nuværende styringstænkning i høj grad præget af et input-fokus. Der er detaljerede krav til, hvilke styringsdokumenter kommunerne skal udarbejde, og der er mange regler for tilrettelæggelsen af undervisningen i folkeskolen. Eksempler på regler, der bør fjernes eller ændres Reglerne om på hvilke klassetrin, der skal undervises i de enkelte fag. Reglerne om undervisning på det klassetrin, der svarer til skolealder. Reglerne om minimumstimetal og formuleringen af Fælles Mål og trinmål. Reglerne om holddannelse. Det bør gøres mere fleksibelt De tre sæt af love kan med fordel integreres mere med henblik på at styrke en sammenhængende indsats for børnene, og samtidig kan fokus ændres fra input til resultater og mål, bl.a. mål for børns udvikling og læring i dagtilbud, elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen, en god overgang mellem dagtilbud og folkeskole og mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, andelen af unge der påbegynder en ungdomsuddannelse osv. Folkeskoleområdet På folkeskoleområdet er den nuværende regelstyring baseret på et-tallernes tænkning: én time, én lærer, ét fag, én klasse, én dag osv. Et-tallernes tyranni må brydes i en folkeskole, der rækker ind i fremtiden, og hvor lærer- og elevarbejdet ændrer karakter. Ikke mindst under indflydelse af at digitalisering vil spille en stadig større rolle i læringsmiljøet. Digitalisering vil i stigende grad understøtte elevernes læring, både i fysiske og virtuelle rum, uafhængig af tid og rum. Derfor vil digitalisering i sig selv tvinge en forandring frem i folkeskolen de kommende år. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der afsat midler til, at digitale læremidler i langt højere grad understøtter undervisning og læring. De digitale læremidler (både indholdsmateriale og hjælpeprogrammer/redskaber) giver helt nye muligheder for at tilrettelægge undervisning og læring på en fleksibel og mangfoldig måde. De nuværende regler bør gøres mere fleksible, hvis de digitale muligheder skal udnyttes fuldt ud. Og læringsmiljøet skal kunne tilrettelægges og organiseres, så eleverne kan lære både individuelt og i fællesskab. De eksempler, som er nævnt i boksen, knytter sig til tilrettelæggelsen af selve undervisningen. Herudover kan der peges på en række andre eksempler, hvor rammerne er for snærende. Og hvor kommunalbestyrelsen bør have større råderum. Det gælder bl.a. følgende eksempler: Lovgivningen har et gennemslag på arbejdstidsreglerne. Når det af lovgivningen fx fremgår, at der skal være en klasselærer har det ført til meget detaljerede arbejdstidsregler for disse lærere. Der er behov for, at der i lovgivningen gøres op med klasselærerordningen for at skabe bedre betingelser for at tilrettelægge lærernes arbejdstid og opgaver. Kvalitetsrapporterne indeholder mange procesregler, der først og fremmest har fokus på inputtet og ikke på resultaterne. Der er behov for at kommunerne får større frihed i forhold til indholdet i kvalitetsrapporterne, og frihed til at der kun udarbejdes kvalitetsrapporter fx hvert andet år. Loven fastsætter, at der skal etableres pædagogiske råd på alle skoler, og at rådene består af alle medarbejdere, der varetager undervisning eller andre pædagogiske opgaver. Det bør gøres mere fleksibelt.

98 9 Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet har kommunerne i dag relativt vide rammer for at tilrettelægge indsatsen. Alligevel er der flere forhold og procesregler på dagtilbudsområdet, som med fordel kan dereguleres for at give et større lokalt råderum. Det gælder f.eks. kravene til de pædagogiske læreplaner, der er meget detaljerede. Der er behov for at lempe den centrale styring af arbejdet med lærerplanerne. Fx skal den pædagogiske læreplan beskrive pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Her er der behov for at se læreplaner i dagtilbuddene og kvalitetsreporter i folkeskolen i sammenhæng. Området for udsatte børn og unge Målet er at udvikle og samarbejde på tværs af områderne dagtilbud, skole, social og sundhedspleje. Her kan der eksempelvis være brug for at se på reglerne om udveksling af personfølsomme oplysninger. Som udgangspunkt skal der altid indhentes samtykke fra forældrene, når der skal videregives personfølsomme oplysninger om et barn. Med Barnets Reform er der dog blevet mulighed for, at udveksling af oplysninger til brug for en eventuel sag om et konkret barn eller en ung kan ske én gang uden forældrenes samtykke. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem myndigheder og institutioner ved et opfølgende møde. Men det kan kun ske i forbindelse med ganske særlige sager. Der er generelt brug for at se på reglerne omkring udveksling af personfølsomme oplysninger mellem sundhedsplejerskerne, skolernes ledere, lærere og pædagoger og de øvrige fagpersoner i kommunerne. To forhold begrænser videregivelse af personfølsomme oplysninger. Dels er der for sundhedsplejerskerne en skærpet regulering af tavshedspligten i Sundhedsloven, og dels er folkeskolen lovgivningsmæssigt en særlig enhedsforvaltning. Sammenhæng på tværs Der er behov for at udvikle en fælles og sammenhængende tænkning på tværs af børneområdet. Det betyder helt overordnet, at dagtilbudsloven, folkeskoleloven og serviceloven i højere grad koordineres, så der udvikles en fælles retning, et fælles sprog mv. Samtidig må målsætningen om ikke at ekskludere børn fra fællesskabet gælde for hele børneområdet og ikke kun folkeskoleområdet. Det understreger blot behovet for at skabe fælles retning og målsætninger for arbejdet med børn og unge. Konkrete eksempler på behovet for større sammenhæng: For at flest mulig unge får en ungdomsuddannelse, skal der gives bedre adgang til at tilrettelægge undervisningen i overbygningen, så der kan skabes fælles forløb på tværs af folkeskolen og ungdomsuddannelserne. For at sikre større faglig sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, skal begrænsningerne på fælles ledelse fjernes. For at skabe sammenhæng mellem styringsdokumenterne skal de pædagogiske læreplaner, kvalitetsrapporter, elevplaner og sociale handleplaner i højere grad sammentænkes.

99 10 Udbudsområdet Kommunerne har øget omfanget af konkurrenceudsatte opgaver. Fra 2006 til 2010 er konkurrenceudsættelsen af de kommunale opgaver steget fra 20 pct. til knap 26 pct. Kommunerne vil ofte kunne have fordel af at bruge udbud endnu mere. Men de mange udbudsregler og ikke mindst praksis i Klagenævnet for Udbud spænder ben for en øget anvendelse af udbud. Læs mere om KL s 10 konkrete forslag på udbudsområdet i udspillet Bedre rammer for offentlig-privat samspil fra Tænkningen bag anvendelsen af udbud er naturligvis at sikre de mest ressourceeffektive løsninger. Men igennem årene er fokus drejet over på juridiske spidsfindigheder. Hensynet til at opnå de billigste løsninger har i stigende grad måttet vige for hensynet til at kontrollere udbyders adfærd. Der er behov for, at man på udbudsområdet finder tilbage til det oprindelige formål nemlig at sikre gode billige løsninger. Behov for at ændre klagesystemet Det nuværende danske klagesystem udgør en væsentlig barriere for anvendelse af udbud. Det er kun rimeligt, at der kan indgives klager på udbudsområdet, men de rammer, der sættes med det nuværende klagesystem, modvirker brugen af udbud. For det første har det danske Klagenævnet for Udbud anlagt en mere restriktiv tolkning, end EU s udbudsregler lægger op til fx i forhold til at anvende konkurrencepræget dialog som udbudsform. For det andet ændrer klagenævnets kendelser sig løbende. Det skaber stor usikkerhed i kommunerne, og det kræver mange ressourcer at følge med i, hvad praksis er på området. For det tredje er der en asymmetri, når det kommer til virksomhedernes muligheder for at indgive klager. Det koster kun kr. for en virksomhed at indgive en klage. Og selv om virksomheden taber sagen, skal den ikke betale den kommunale udbyderes sagsomkostninger. Der er behov for at ændre det nuværende klagesystem. Frygten for klagesager betyder, at kommunerne i en række tilfælde fravælger at gå i udbud. Og når der anvendes udbud, bruger kommunerne rigtig mange ressourcer på at forsøge at sikre sig mod klagesager. Det er godt for advokatbranchen, men ikke for samfundsøkonomien. Samtidig anvender kommunerne ofte traditionelle udbudsformer for at undgå klagersager. Det gør, at kommunerne ikke opnår de mest innovative løsninger. Enkle og mere fleksible EU-udbudsregler Ændringerne af klagesystemet er et dansk anliggende. Herudover er der behov for at forenkle EU s udbudsregler og gøre dem mere fleksible. Den danske regering bør arbejde for sådanne ændringer. Helt konkret er det vigtigt at arbejde for følgende tre målsætninger: Tærskelværdien for EU-udbud af varer og tjenesteydelser bør sættes op til 7,5 mio. kr. Det nuværende anvendelsesområde for EU s udbudsregler bør ikke udvides. Der bør være en generel adgang til dialog og forhandling, som reguleres mindst muligt med respekt for principperne om ligebehandling og gennemsigtighed

100 11 Der afsiges i gennemsnit 2 kendelser i Klagenævnet om ugen. Andelen af udbudssager, der ender i en klagesag, er mere end tredoblet fra 2006 til De sidste tre år har kommunerne og regionerne anvendt 40 mio. kr. i advokatbistand i forbindelse med klagesager. Hver klagesag lægger i gennemsnit beslag på 106 arbejdstimer eller mere end tre ugers arbejde i kommunerne. Forud for det går ofte en aktindsigtssag, som i gennemsnit lægger beslag på 34 arbejdstimer.

101 12 Fritvalgsreglerne på ældreområdet Siden indførelsen af reglerne om frit valg i hjemmeplejen i 2003 har ældreområdet været underlagt særlige skærpede udbudsregler. Kommunerne ønsker i stigende grad at anvende udbud på ældreområdet som et redskab til effektivisering og innovation. Men de særlige udbudsregler begrænser det kommunalpolitiske råderum til at sikre en effektiv tilrettelæggelse af opgaverne på ældreområdet. Borgernes frie valg bør fastholdes, men lovgivningen bør ændres, så: Kommunalbestyrelsen forpligtes til at skabe grundlag for, at modtagere af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice i eget hjem kan vælge mellem to eller flere leverandører hvor kommunen kan være den ene leverandør Kommunen ligesom på andre opgaveområder kun er underlagt de almindelige konkurrenceretlige regler ved udbud Væk med særregler på ældreområdet Særreglerne betyder bl.a., at kommunen som udgangspunkt ikke kan udbyde forskellige ydelser sammen. ne, da en større volumen i opgaven vil gøre det mere rentabelt. Det vil med andre ord forbedre mulighederne for at tiltrække private leverandører. KL ønsker at bevare det frie valg i hjemmeplejen. Men kommunalpolitikerne bør have flest mulige frihedsgrader til at tilrettelægge det frie valg. Det vil styrke mulighederne for at skabe økonomiske gevinster gennem priskonkurrence og stordrift. Reglerne skal ændres så kommunerne frit kan beslutte, hvilke ydelser, der skal indgå i et udbud. Dermed vil kommunerne fx kunne udbyde praktisk og personlig hjælp i hjemmeplejen sammen. Eller hjemmeplejeydelser og et plejecenter. Nye regler vil gavne kommuner, virksomheder og borgere. Med en ændring af reglerne vil kommunerne få mulighed for at høste de stordriftsfordele, der er ved at udbyde opgaver i hele klumper. Leverandørerne vil ganske enkelt kunne give en bedre pris. Og borgerne vil i højere grad få frit valg på områder, hvor der i dag ikke er et reelt frit valg. Det gælder især på området for personlig pleje, da det for mange virksomheder er urentabelt kun at byde på denne opgave. Frihed for kommunalpolitikerne til at sikre det frie valg, betyder også, at kommunerne ligesom i dag skal kunne løfte sin forpligtigelse til at tilvejebringe det frie valg ved at benytte en godkendelsesmodel. I forhold til personlig pleje, havde borgerne i ca. en tredjedel af kommunerne ikke et frit valg i En andel der ikke har ændret sig væsentligt siden Kilde: KREVI, Frit valg i ældreplejen, 2011 For virksomhederne vil det blive mere attraktivt at byde på opgaver-

102 13

103 14

104 Pjecen kan downloades på 15

105 16 Pjecen kan downloades på Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2012 KL Weidekampsgade Københavns S Telefon

106 Bilag: 4.1. Forlig sygedagpenge.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54820/14

107 18. december 2013 Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en reform af sygedagpengesystemet, der skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Reformen bygger på seks principper: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge deres kræfter på at komme tilbage i arbejde. Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herunder skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effektivt sygedagpengesystem Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser. Ny sygedagpengemodel økonomisk sikkerhed Aftalepartierne er enige om, at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte skal følge perioden med uarbejdsdygtighed pga. sygdom og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor indføres en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte offentlig forsørgelse under hele deres sygdomsforløb. Med den nye sygedagpengemodel indføres en opsamlende forlængelsesregel til personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende syv forlængelsesregler.

108 Disse personer vil overgå til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse (satsen under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med uændret sygedagpengeydelse efter 5 måneder. Dermed vil der senest efter 5 måneder ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge frem for 12 måneder i dag. Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret, som følge af reformen af førtidspension- og fleksjob, herunder rehabiliteringsteam, samtale kadence og ydelse. Målgruppen for et jobafklaringsforløb vil typisk være borgere med kortere forløb på offentlig forsørgelse end den gruppe, som i dag er tiltænkt ressourceforløb (efter reformen for førtidspension og fleksjob), og derfor forventes også kortere forløb med tidligere og løbende afgang. Det er således lagt til grund, at jobafklaringsforløbene gennemsnitligt har en varighed på 6 måneder. Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter overgangen til jobafklaringsforløbet. Senest en måned efter overgangen til jobafklaringsforløb skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen iværksættes. Formålet er, at den sygemeldte kommer tilbage i arbejde Formålet med et jobafklaringsforløb er, at den sygemeldte kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter, der sættes i gang. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med henblik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen, og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklaringsforløb. Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan rehabiliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse. Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder: 2

109 om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således at borgeren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have fx et fleksjob eller på førtidspension. om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb give indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse. For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig rådgivning gennem borgerens praktiserende læge. Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension. Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsforløb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afklaringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobafklaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige af de sygemeldte bliver afklaret, samtidig med at borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse. Ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Denne nye forlængelsesregel dækker samtidig forlængelsesreglen om terminal sygdom, og denne udgår som konsekvens heraf. Gældende forlængelsesregler med tidsbegrænsning Med den nye sygedagpengemodel vil de eksisterende muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge blive bevaret. Forlængelsesperioden vil i de forlængelsesmuligheder, der har en tidsmæssig begrænsning, blive udvidet, så den samlede periode er uændret. Den fremrykkede revurdering til efter 5 måneder skal ses i sammenhæng med de gældende forlængelsesregler. Således forudsættes, at sygemeldte, hvor det for eksempel er nødvendigt at afklare arbejdsevnen, fortsat forlænges på sygedagpenge efter gældende regler, ligesom det for eksempel gælder personer som har et arbejdsmarkedsperspektiv og som er under eller venter på lægebehandling. 3

110 Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere Aftalepartierne er enige om at fremme en tidlig indsats. Derfor indføres en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fast-track-løsning, der betyder, at virksomheder eller borgere, der ønsker, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, får mulighed for at anmode kommunen om dette i risikosager. Hvis det er en virksomhed, der sender fast-track-anmodningen til kommunen, skal medarbejderen have mulighed for at sige nej til den ekstraordinære, tidlige indsats. Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden eller borgeren har anmodet om fast-track. Den nye opfølgningsmodel indebærer derudover, at den sygemeldte skal have været hos lægen, inden den sygemeldte kommer til den første opfølgningssamtale hos kommunen senest 8 uger efter første fraværsdag. Dette sikrer, at der ved kommunens første opfølgning foreligger relevante oplysninger i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelt skånebehov. Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. På denne måde har kommunen allerede i forbindelse med den første opfølgning alle relevante oplysninger til at iværksætte den rette indsats. På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler. Ressourcerne i sygedagpengeindsatsen skal fokuseres mod risikosager, det vil sige sager, hvor den sygemeldte ikke forventer at være raskmeldt inden for 8 uger efter den første fraværsdag. De nuværende visitationskategorier afskaffes derfor til fordel for en visitation til tre kategorier, der sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet: For sygemeldte, der forventes fuldt raskmeldte inden for 2 måneder (kategori 1), vil det være op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen på baggrund af de konkrete sager. Der vil ikke være centrale lovkrav til, hvornår og hvordan der følges op samt til indholdet af opfølgningen. Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige forløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal have en indsats, hvor der er et klart fokus på tilbagevenden i job. Sygemeldte med komplekse problemer (kategori 3) skal hurtigst muligt have deres sag behandlet i de nye tværfaglige rehabiliteringsteam. Med komplekse problemer forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller betydelig beskæftigelsesmæssig eller social udfordring udover sygdommen. 4

111 Alle sygemeldte sikres adgang til Min side og digitale selvbetjeningsværktøjer. Der skabes fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering Mulighed for at sige nej til lægebehandling uden at miste sin forsørgelse Den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde. Men samtidig er der ingen borgere, der skal tvinges til at deltage i en behandling, som de ikke ønsker. Det er i den forbindelse vigtig at sikre, at der gøres en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når borgeren ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som borgeren er blevet tilbudt. Den enkelte borger får derfor ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå alternativ behandling. Hvis borgeren ikke ønsker denne behandling, bortfalder kravet om at deltage i lægebehandlingen. Initiativet sker som en som to-årigt forsøg, og initiativet evalueres med henblik på en vurdering af, om det bør permanentgøres. Et mere digitalt sygedagpengesystem Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres derfor et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Ligeledes skal udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt efter samme model kunne ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpengene. Forslaget skal sikre en administrativ lettelse for både landets virksomheder og kommunerne. Refusion Med henblik på at understøtte en hurtig og effektiv opfølgning i forhold til den sygemeldte, sættes ydelsesrefusionen til 0 pct. efter 12 måneder på sygedagpenge og/eller jobafklaringsforløb. Det svarer til de eksisterende refusionsregler på sygedagpengeområdet, hvor der ikke er refusion efter 52 uger. Idet refusionen af sygedagpengeydelsen og ydelsen under jobafklaringsforløb vil skulle indgå som led i en generel refusionsomlægning af ydelser på tværs af modtagere forudsættes det, at refusionerne justeres på linje med øvrige ydelser i en refusionsomlægning. Ikrafttrædelse Aftalen indfases sådan, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Endvidere iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft. 5

112 Opfølgning Aftalepartierne er enige om at følge op på de økonomiske forudsætninger bag reformen. Såfremt de økonomiske forudsætninger bag reformen viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at finde løsninger herpå. Løsningerne skal findes på sygedagpengeområdet og understøtte reformens intentioner om, at sygemeldte skal have en tidlige og aktiv indsats, og at ingen sygemeldte skal ende uden offentlig forsørgelse. Regeringen vil udarbejde årlige statusredegørelser til forligskredsen fra 2016 og frem med særligt fokus på: Antallet af borgere på hhv. sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder varighed og effekt. Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Udviklingen i den aktive indsats på hhv. sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats. Udviklingen i brugen af fast-track-ordningen. Aftalepartierne er enige om, at der efter 2 år gennemføres en grundig evaluering af, om revurderingstidspunktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsnet, herunder udredningstider. Hvis det viser sig, at der er uhensigtsmæssigt mange uafklarede sygemeldte ved revurderingstidspunktet efter 5 måneder, skal forligskredsen drøfte mulige justeringer i sygedagpengesystemet, som sikrer, at flere sygemeldte kan nå at blive afklarede inden revurderingen. 6

113 Økonomi og beskæftigelseseffekt Mio. kr. (2014 PL) Fuld indfasning Opsamlende forlængelsesregel, i alt Heraf: Ydelse Indsats Beskæftigelseseffekt Beskæftigelseseffekt (fuldtidspersoner) Forlængelse, livstruende Aktiv indsats m.v Digitalisering Overgangsordning Styrket visitation I alt Finansiering Omprioritering af pulje til særlige indsatser Beskæftigelsesrettede initiativer -30 Bidrag fra satspulje Effektivisering af asylområdet Finansiering i alt Bilagsoversigt Bilag 1. Ny sygedagpengemodel Bilag 2. Ny opfølgningsmodel Tidlig indsats og fast-track Bilag 3. Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelseskonsekvenser (2-årigt forsøg) Bilag 4. Ny visitationsmodel Bilag 5. Minimal indsats for de snart raskmeldte Bilag 6. En arbejdsfastholdende indsats for de længerevarende sygemeldte Bilag 7. Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer Bilag 8. Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab Bilag 9. Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom, dvs. op til to uger (afbureaukratisering). Bilag 10. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler 7

114 Bilag: 4.2. Bilag til Sygedagpengeaftale samlet.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54821/14

115 B I L A G 1 December 2013 Den nye sygedagpengemodel Problemstilling Omkring personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusinde berørte personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen på 12 måneder. Hovedparten overgår efterfølgende til anden offentlig forsørgelse, mens en anden gruppe ender helt uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse. Løsning Der indføres en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret, lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Det betyder, at forlængelsesreglen om terminal sygdom udgår som konsekvens heraf. Der indføres en ny sygedagpengemodel, hvor personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, overgår til et jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse(satsen under jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Det betyder, at der efter 5 måneder vil skulle ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge (frem for efter 12 måneder i dag). De sygemeldte, der ved revurderingen eller senere ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler, vil med den nye model være berettigede til en ydelse på kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed. Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter en af de nuværende forlængelsesregler, samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom, vil fortsætte med sygedagpengeydelse efter 5 måneder. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sygedagpengeydelse, hvis de efter endt forlængelse opfylder en anden forlængelsesregel. For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver varigheden forlænget med 7 måneder, således at den samlede periode er uændret. Kan en person ikke forlænges mere efter de gældende forlængelsesregler, og er personen fortsat uarbejdsdygtig som følge af sygdom, overgår personen til et jobafklaringsforløb. Det sikres dermed, at ingen sygemeldte står uden indtægt eller offentlig forsørgelse.

116 Jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at borgerens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det afgørende er, at kommunerne får mulighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet de behov, som den enkelte har. Kommunen skal sikre, at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter overgangen til jobafklaringsforløbet. Kommunen skal i samarbejde med borgeren udarbejde en sag til rehabiliteringsteamet, hvor der sættes fokus på borgerens beskæftigelsesmål, borgerens ressourcer mv. Senest en måned efter overgangen til jobafklaringsforløbet skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen iværksættes. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgeren situation og mål, og bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med henblik på at udvikle arbejdsevnen og så vidt muligt komme tilbage i arbejde. For borgere, der fortsat har en arbejdsgiver og overgår til et jobafklaringsforløb som følge af den opsamlende forlængelsesregel, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Løbende opfølgning og vurdering af muligheden for at komme tilbage i arbejde I jobafklaringsforløbet skal kommunen sikre en løbende opfølgning i forhold til den sygemeldte. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt vil den sygemeldte have mulighed for to jobafklaringsforløb. Såfremt borgeren herefter fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan rehabiliteringsteamet efter, at sagen som udgangspunkt har været forelagt for klinisk funktion i regionen, indstille borgeren til et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres, at ingen syge borgere ender uden offentlig forsørgelse. Senest efter 2 år i et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder: 2

117 om borgeren er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at borgeren skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse om borgeren har en betydelig nedsat arbejdsevne sådan, at sagen kan forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have fx et fleksjob eller på førtidspension. om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb og dermed have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. Hvis det i rehabiliteringsteamet vurderes, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, skal den sygemeldte således have et nyt jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal i forbindelse med et nyt jobafklaringsforløb afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have i den nye periode. Sigtet med indsatsen skal være at fremme borgerens vej tilbage til beskæftigelse. For jobafklaringsforløb gælder, at kommunerne ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent, men i stedet alene kan søge sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig rådgivning ved borgerens praktiserende læge. Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension. Styrket visitation efter det andet 2-årige jobafklaringsforløb Udgangspunktet er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsforløb. Derfor skal der for den mindre gruppe af sygemeldte, som efter to år på afklaringsforløb måtte blive forlænget med yderligere to år, igangsættes en grundig og systematisk visitation, senest når personen har et halvt år tilbage af sit andet jobafklaringsforløb. Den grundige og systematiske visitation skal sikre, at flest mulige af de sygemeldte bliver afklaret. Visitationen består af: En grundig samtale med regionens sundhedskoordinator om borgerens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Et intensiveret opfølgningsforløb med borgerens koordinerende sagsbehandler med et styrket fokus på borgerens mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Den endelige visitation, hvor den koordinerende sagsbehandler visiterer borgeren ind i en af følgende grupper: 1. Borgeren vurderes at kunne raskmeldes. Raske borgere skal stå til rådighed for hele eller dele af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan borgeren være berettiget til fx kontanthjælp, dagpenge, revalidering. 2. Borgeren vurderes at have en betydelig nedsat arbejdsevne. Der udarbejdes en forberedelsessag om, hvorvidt borgeren skal indstilles til fx fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. 3. Borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig som følge af sygdom og kan således være i betragtning til et nyt jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet vurderer sagen og afgiver indstilling. Som en del af forberedelsen af sagen til rehabiliteringsteamets behandling, skal sagen som udgangspunkt forelægges for den kliniske funktion i regionen. 3

118 Den samlede opfølgning og styrkede visitation skal sikre, at borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ikke ender uden offentlig forsørgelse. Samtidig skal det understøtte, at flest mulige borgere vender tilbage til beskæftigelse. Ydelsesniveau En overgang til jobafklaringsforløb vil for ikke-forsørgere betyde en ydelsesnedsættelse på i gennemsnit kr. om måneden, mens nedsættelsen for forsørgere i gennemsnit vil være ca kr. om måneden, jf. tabel 1. Tabel 1 Forskel mellem den gennemsnitlige sygedagpengesats og den gennemsnitlige sats på jobafklaringsforløb Kr. pr. måned (2014-pl) Sygedagpenge (maks. Sats) Sygedagpenge jobafklaringsforløb (gnsn.) Forskel (maks.) Forskel (gnsn.) Ikke-forsørgere Forsørgere Samlet Anm. Ydelsen på jobafklaringsforløb vil for målgruppen svare til kontanthjælpssatsen for voksne uden ægtefælleog formueafhængighed, dvs. ca. 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 pct. af dagpengesatsen for forsørgere. 4

119 B I L A G 2 December 2013 Ny opfølgningsmodel Tidlig indsats og fast-track Problemstilling I den gældende sygedagpengeopfølgning er en udfordring, at afklaring af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og en beskæftigelsesrettet indsats kommer for sent i gang i risikosager. Det vil sige sager, hvor den sygemeldte ikke har en forventet raskmelding inden for 8 uger fra den første fraværsdag. Løsning Der indføres en ny opfølgningsmodel, der sikrer: At sygemeldte borgere kan fastholde deres arbejde, At de virksomheder, der ønsker en ekstraordinær hurtig indsats for en sygemeldt medarbejder, får et fast-track, hvor kommunen skal påbegynde opfølgningen tidligere i forløbet, hvis virksomheden anmoder om det, At alle længerevarende sygemeldte har været hos deres praktiserende læge, inden de kommer til den første opfølgningssamtale hos kommunen, således at kommunen har adgang til den praktiserende læges vurdering af borgerens muligheder for at arbejde, og At kommunen inden opfølgningssamtalen som minimum har adgang til oplysninger fra den sygemeldte om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet og om, hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand. Ny opfølgningsmodel for sygemeldte i job 1. Arbejdsgiveren anmelder som hidtil fraværet senest efter 5 uger. I forbindelse med anmeldelsen kan virksomhederne besvare tre spørgsmål om: - Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? - Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? - Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? 2. Umiddelbart efter, at kommunen har modtaget arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, anmodes den sygemeldte om at gå til læge inden den første opfølgningssamtale. Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen, anmodes den sygemeldte om at besvare spørgsmålene. Oplysningerne om, hvordan arbejdet er påvirket af sygdommen, tilgår den praktiserende læge med henblik på at få lægens vurdering af den sygemeldtes mulighed for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. Herudover skal lægen oplyse om behandling, sygdommens forventede varighed m.v.

120 3. Når den sygemeldte kommer til samtale hos kommunen, har kommunen både oplysninger om arbejdsgiverens/den sygemeldtes vurdering af, hvordan sygdommen påvirker arbejdet, og den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Det vil sige, at den sygemeldte i forbindelse med første samtale i kommunen senest 8 uger efter første fraværsdag har mulighed for at få en aktiv indsats på et oplyst og kvalificeret grundlag. Desuden ændres det nuværende oplysningsskema, som den sygemeldte skal aflevere inden første opfølgning, så skemaet i højere grad understøtter en målrettet sygedagpengeindsats. Fast-track til borgere virksomheder, og a-kasser Fast-track ordningen gælder i risikosager, hvor det forventes, at sygemeldingen vil vare i mere end 8 uger. De fleste virksomheder vil således gerne beholde deres medarbejdere, og de fleste medarbejdere, vil gerne beholde deres arbejde. Derfor har både virksomheden og den sygemeldte medarbejder en stor interesse i at få forbedret mulighederne for at få kommunen til at iværksætte en tidlig indsats, der kan understøtte, at medarbejderen kan beholde sit arbejde. 1) Fast-track til virksomheder Med Fast-track -ordningen får de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats, mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig indsats. I forbindelse med Fast-track -anmodninger 1 kan virksomhederne besvare de tre spørgsmål om: Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? Når kommunen har modtaget arbejdsgiverens Fast-track -anmodning, bliver den sygemeldte automatisk orienteret om arbejdsgiverens anmodning. Den sygemeldte skal også spørges om, hvorvidt den sygemeldte er enig i arbejdsgiverens oplysninger eller evt. har bemærkninger til oplysningerne, og om den sygemeldte er indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig indsats. Er den sygemeldte indforstået med, at der iværksættes en tidlig indsats, anmodes den sygemeldte om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. 1 Arbejdsgivere, der sender en Fast-track - anmodning til kommunen tidligt i forløbet, skal fortsat give en række oplysninger til kommunen for at anmelde fraværet og få refusion udbetalt fremover. Arbejdsgiveren får som noget nyt mulighed for at vælge, om arbejdsgiveren vil anmelde fraværet i umiddelbar forlængelse af Fast-track -anmodningen, eller om arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag. 2

121 Hvis arbejdsgiveren ikke har besvaret de tre spørgsmål, anmodes den sygemeldte om at besvare spørgsmålene. Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at virksomheden har anmodet om Fast-track. På baggrund af opfølgningssamtalen planlægger kommunen den tidlige indsats sammen med virksomheden og den sygemeldte. Indsatsen skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer på samme måde som efter de nugældende regler. Med henblik på at understøtte, at både store, små og mellemstore virksomheder er opmærksom på de muligheder for tidlig indsats, som Fast-track -ordningen giver, forpligtes kommunen til at informere virksomhederne om muligheden, herunder også den virksomhedsservice, som kommunerne kan tilbyde i disse sager. 2) Fast-track til borgere Der kan opstå den situation, at en virksomhed ikke har benyttet Fast-track - ordningen, men den sygemeldte medarbejder selv ønsker kommunens hjælp til at komme tilbage på arbejdet hurtigst muligt. Med Fast-track - ordningen får de sygemeldte borgere, der selv vurderer, at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats så tidligt i forløbet, som den sygemeldte ønsker det. Når kommunen har modtaget den sygemeldte borgers Fast-track -anmodning om tidlig indsats, skal kommunen straks anmode den sygemeldte om at besvare de tre spørgsmål om: Hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen? Hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet? Hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand? Herudover skal den sygemeldte anmodes om at gå til læge for at få lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet samt eventuelt skånehensyn. Kommunen indkalder den sygemeldte til den første opfølgningssamtale, der som udgangspunkt skal afholdes senest 2 uger efter, at den sygemeldte har anmodet kommunen om en tidlig indsats. Fast-track -ordningen for borgere skal også gælde sygemeldte, der er ledige eller selvstændige. I forhold til sygemeldte borgere, der er ledige medlemmer af en a- kasse, kan a-kassen vejlede og opfordre den sygemeldte til at gøre brug af Fasttrack -ordningen. 3

122 Herudover vil kommunen også kunne vejlede og opfordre sygemeldte borgere til at benytte sig af Fast-track -ordningen for borgere. 4

123 B I L A G 3 December 2013 Mulighed for at afvise lægebehandling uden ydelseskonsekvenser Problemstilling I dag kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i nødvendig lægebehandling. I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem behandling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret behandling. Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig presset af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension. Løsning Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en: Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen herunder en vurdering af den foreslåede behandling Anvisning af eventuelle andre behandlingsmuligheder. Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden behandling. Hvis der stilles forslag om en anden behandling, og borgeren ikke ønsker at deltage, kan der ikke stilles krav om at deltage. Der er tale om et forsøg i en to-årig periode.

124 B I L A G 4 December 2013 Ny visitationsmodel Problemstilling Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forudsætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af ressourcer. Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Løsning De nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job. Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to måneder fra første fraværsdato 2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb 3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysningsskema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale i jobcenteret. Sygemeldte i kategori 1 skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være opfølgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets opfølgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret at fastlægge, om, hvornår og hvordan der skal følges op. Dog skal jobcenteret som minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge. Jobcentret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsu-

125 ge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde, jf. bilag 2 om ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fraværsuge. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Den sygemeldte anmodes inden første opfølgningssamtale i jobcenteret om at få sin praktiserende læges vurdering af muligheden for at vende tilbage i arbejde, jf. bilag 2 om ny opfølgningsmodel og mulighed for fast-track. Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes på baggrund af den lægevurdering, der indhentes forud for første samtale. Rehabiliteringsplanens forberedende del kan således udarbejdes uden ny inddragelse af lægen. Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - beskæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job. Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb Visitationskategori Senest i uge 4 8. uge og fremefter Antal årlige forløb (2012-tal) 1 Opfølgning ved arbejdsgiver 2 Opfølgning ved arbejdsgiver. Desuden anmodes den sygemeldte om at vurdere påvirkede arbejdsfunktioner samt indhente lægens vurdering. Ingen centrale krav til, hvornår og hvordan kommunen følger op. Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i oplysninger fra sygemeldte samt praktiserende læge senest i 8. uge. Herefter opfølgning hver 4. uge 3 Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i oplysninger fra sygemeldte samt praktiserende læge senest i 8. uge. Senest efter 12 uger skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Ved henvisning til kategori 3 senere i sygeforløbet gælder ligeledes en 4 ugers frist for sagens behandling i rehabiliterings- Forløb fordelt i pct pct pct pct. 2

126 teamet. Herefter opfølgning hver 4. uge Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis: Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist Den sygemeldte er i tilbud Sygdommen forhindrer personligt fremmøde Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via Min side på Jobnet. Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommunens opfølgning og aktive indsats. Endeligt skal der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner. Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Fremover kan forsøg iværksættes med eller uden aftale med en eller flere kommuner, så der dermed sker en harmonisering af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper. 3

127 B I L A G 5 December 2013 Minimal indsats for de snart raskmeldte (kategori-1- sager) Problemstilling I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for sygemeldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding. Løsning Indsatsen skal tilrettelægges, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommunerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcenteret. De snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere. Processen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjeningsmuligheder. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb. Det indebærer følgende: Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job indenfor to måneder efter den første fraværsdag: o Ingen centrale lovkrav krav til, hvornår der følges op o o Ingen centrale lovkrav til, hvordan der følges op Ingen centrale lovkrav til indholdet af opfølgningen dog skal kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måneder. Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er fx tilfældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulation. Samtidig at ophæves 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, regnet fra opfølgningstidspunktet ( ) kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal i stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder. Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borgeren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet.

128 Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder efter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i jobcenteret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen og derefter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbehandlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og tilbage. Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset den lediges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både aktive tilbud og tidskadencen for opfølgning. Flere digitale selvbetjeningsmuligheder Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbehandlere. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via Min Side på Jobnet at: o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. o udfylde oplysningsskema digitalt o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) o raskmelde sig 2

129 B I L A G 6 En arbejdsfastholdende indsats for de længerevarende sygemeldte (kategori 2-sager) Problemstilling Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Løsning Sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb. Der indføres en Tilbage Til Arbejde-trappemodel, som skal sikre bedst mulig understøttelse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierarkisk ordnede aftalemuligheder, der bidrager til systematisk brug af relevante redskaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin arbejdsplads. Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerende aftale på TTA-trappen: Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet Trin 2: Aftale om jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøtte, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun kan være få timer. Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og den skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati-

130 on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via Min Side på Jobnet at: Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. Udfylde oplysningsskema digitalt Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) Raskmelde sig De sygemeldte i kategori 2 skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges. Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mestringsstrategier. Hvis den sygemeldte er ledig For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcenteret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig rangerede aftale blandt følgende: 1. Aftale om en jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik 2. Aftale om virksomhedspraktik 3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte Den sygemeldte skal desuden have ret til lær-at-tackle - tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet. 2

131 B I L A G 7 December 2013 Tværfaglig indsats for sygemeldte med komplekse problemer (Kategori 3-sager) Problemstilling En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i dag på langvarig, offentlig forsørgelse. Løsning De tværfaglige rehabiliteringsteam skal fremadrettet også behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager. Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (kategori 3 sager), jf. bilag 4 om ny visitationsmodel. Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca , svarende til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb. Det betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kategori 3, så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal, inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse. Hvis borgeren har en indhentet en lægevurdering forud for den første opfølgningssamtale, indgår den i forberedelsesmaterialet, og det kan undlades at indhente en udtalelse fra den praktiserende læge til brug for rehabiliteringsplanens forberedende del. Desuden skal forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringsteamet følge lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlingen af sagen sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbejdet af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles. Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge. Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag.

132 I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes. Rehabiliteringsplanen skal ligge på Min side på Jobnet. Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den sygemeldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administration, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en sygeopfølgningsindsats. Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via Min Side på Jobnet at: Indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning, osv. Udfylde oplysningsskema digitalt Booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret Se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret Tilmelde sig huskeservice (sms eller mail) Raskmelde sig 2

133 B I L A G 8 December 2013 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab Problemstilling Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber yder støtte til at bruge sundhedssystemet ved langvarig og alvorlig sygdom. Giver sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mulighed. En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver, hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en tilknytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren. På kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står for dækningen. Problemet er, at den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren ofte glemmer, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom. Løsning I det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en husker til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring. Tilsvarende indsættes en husker i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse.

134 B I L A G 9 December 2013 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom, dvs. op til 2 uger (afbureaukratisering) Problemstilling Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt sygedagpenge fra kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydelsesskift. Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag unødig tid og ressourcer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form for opfølgning. Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i 2012 godt sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på godt personer. Godt af sagerne dvs. ca. 62 pct. havde en varighed på 2 uger eller derunder. Løsning Sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under sygdom og får udbetalt dagpenge under sygdom, der følger reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Den ledige skal fortsat syge- og raskmelde sig via Jobnet. Varer sygefraværet længere end to uger, standser a-kassen udbetalingen af dagpenge under sygdom, og sygefraværet anmeldes til medlemmets opholdskommune, som iværksætter udbetaling af sygedagpenge og den aktive sygeopfølgning. Den ledige vil dermed ikke få myndighedsskift eller opleve et ydelsesskift i forbindelse med kortvarigt sygefravær. For kommunerne vil der være tale om en afbureaukratisering, idet de ikke skal behandle ca sager om året. Tilsvarende vil det være en afbureaukratisering for a-kasserne, der i et tilsvarende antal sager ikke skal registrere start- og slutdatoer ved sygdom i a-kassens udbetalingssystem, samt anmelde de lediges sygefravær til kommunen. A-kassens udbetaling af dagpenge under sygdom skal ske efter samme regler som a-dagpenge, herunder reglerne om beregning af dagpengesats, fradrag, supplerende dagpenge, g-dage, sanktioner, timeoverførsel, mindstesats, udbetalingstidspunkt, klageadgang, mv. Udbetaling af dagpenge under sygdom efter a-loven kan derfor betyde, at den sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge.

135 Det vurderes, at det er en meget begrænset gruppe, der berøres af ydelsesforringelsen. De personer, der berøres, berøres, da i de 14 dage, hvor a-kassen udbetaler ydelsen. Nogle ledige vil på den anden side blive stillet bedre. Det gælder særligt i forhold til reglen om, at der ikke kan udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. Det betyder, at de ledige kan modtage dagpenge under sygdom på søgnehelligdage, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis de var på sygedagpenge. Dette gælder ligeledes i forhold til ledige, som sygemeldes, mens de modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. 2

136 B I L A G 1 0 December 2013 Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler Problemstilling I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevinster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberetningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk Sygefravær (VAS). Kommunerne bruger i dag rigtig mange penge på at administrere sygedagpengereglerne. Mange af reglerne i sygedagpengeloven er af ældre dato og er ikke blevet justeret i forhold til de digitale muligheder, der er kommet til igennem de sidste 5 år, fx e-indkomst. Der er således et potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som eksisterer i dag. Løsning Udbetalingen af sygedagpenge skal i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere, som begge kan opgøres via e-indkomst. Ved at justere reglerne i forhold til e-indkomst, kan kommunerne spare 80 mio. kr. i administration om året. Det kan ske, hvis reglerne justeres, så opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge samt beregningen af sygedagpengesatsen som hovedregel kan foregå på baggrund af de data, som findes i e-indkomst. Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme personer vil opnå ret til sygedagpenge og med den samme udbetaling efterfølgende, og at provenuet ved digitaliseringen således stammer fra en reduktion af de administrative omkostninger. Beregninger på den foreslåede digitaliseringsmodel viser, at ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene i 3. kvartal 2011 for lønmodtagere ville opfylde hovedreglen om, at beskæftigelseskravet opgøres på baggrund af oplysninger i e-indkomst. For at få de sidste 2 pct. med vil der være behov for undtagelsesregler, fx at indkomster og arbejdstimer fra et andet EU-land kan medregnes. Tilsvarende vil der, udover hovedreglen om beregning af sygedagpengesatsen på baggrund af oplysninger i e- indkomst, være behov for undtagelsesregler, som sikrer, at indkomster mv., som ikke fremgår af e-indkomst, kan medregnes. Løsningen er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbeltarbejde.

137 Bilag: 6.1. Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54597/14

138 retsinformation.dk - SKR nr 9267 af 04/07/ Page 1 of SKR nr 9267 af 04/07/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension (Til samtlige kommuner m.fl.) På baggrund af den seneste tids fokus på lægers og lægekonsulenters rolle i sager om tilkendelse af bl.a. førtidspension er der konstateret et behov for at præcisere rollefordelingen mellem borgerens egen læge/speciallæge, lægekonsulenten og de kommunale sagsbehandlere. Beskæftigelsesministeren har besluttet, at der skal iværksættes fire initiativer med henblik på at skabe klarhed over lægekonsulenternes rolle og arbejde samt kommunernes brug af lægekonsulenter. De fire initiativer er: 1) Udsendelse af (denne) orienteringsskrivelse med præcisering af lægekonsulenternes rolle i sager om førtidspension, hvor formålet er at tydeliggøre selve rollefordelingen. 2) Iværksættelse af en undersøgelse af kommunernes brug af lægekonsulenter, hvor Ankestyrelsen skal undersøge brugen af lægekonsulenter og samarbejdet med kommunernes sagsbehandlere, herunder om der er nedskrevet retningslinjer for samarbejdet. Undersøgelsen skal være færdig i efteråret ) Iværksættelse af undersøgelse af lægekonsulenternes arbejde, hvor Ankestyrelsen skal undersøge konkrete kommunale sager for at beskrive best practise for lægekonsulenternes arbejde i den kommunale sagsbehandling. Undersøgelsen forventes færdig i starten af ) Styrket samarbejde med lægerne, hvor beskæftigelsesministeren vil kontakte Lægeforeningen med henblik på at styrke samarbejdet med lægerne og skabe klarhed over lægernes rolle i sociale sager på beskæftigelsesområdet. Gældende retningslinjer om lægers og lægekonsulenters rolle i sociale sager Retningslinjerne om lægers og lægekonsulenters rolle i sociale sager fremgår af følgende tekster, som kan findes via Retsinformations hjemmeside : Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af 31. august 2007, pkt Skrivelse med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension af 27. marts 2003 Skrivelse med orientering om lægers opgaver i pensionssager af 27. januar 1998 Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager af 23. november Følgende tre retningslinjer skal særligt fremhæves: Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, bør lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser. Lægekonsulenten har ikke kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension og bør derfor ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser. Præmisserne for kommunens afgørelse skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning helbredsoplysningerne, som et delelement i sagen, har haft for den samlede vurdering af arbejdsevnen. Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at retningslinjerne efterleves. Det er kommunens ansvar at sikre, at reglerne overholdes, og at der træffes en juridisk korrekt afgørelse på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen det vil sige både oplysninger om helbredsmæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Det skal klart og tydeligt fremgå, hvem der har truffet afgørelsen og på hvilket grundlag. Lægens/speciallægens rolle Lægens rolle er at beskrive de helbredsmæssige forhold. I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår af aftalen om Socialt-lægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune. Lægeerklæringen skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter. Lægen/speciallægen skal omhyggeligt og neutralt beskrive sygdomme og andre relevante helbredsrelaterede forhold, samt oplyse om behandlingsmuligheder og eventuelle behandlingsforsøg. I relevant omfang kan lægen desuden beskrive borgerens mulighed for at klare forskellige arbejdsfunktioner og eventuelle skånebehov. Lægeerklæringen bør derimod ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om borgerens ret til sociale ydelser, da det hos borgeren kan skabe usikkerhed om afgørelseskompetencen, som alene tilkommer kommunen ved tildelingen af sociale ydelser.

139 retsinformation.dk - SKR nr 9267 af 04/07/ Page 2 of For at undgå at skabe usikkerhed hos borgeren om kompetencefordelingen skal de kommunale sagsbehandlere nøje beskrive formålet, når der indhentes lægelige oplysninger. Dette giver lægen mulighed for at indrette sin besvarelse i overensstemmelse dermed, således at kun de relevante oplysninger medtages. Læger har ikke nødvendigvis det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension, og lægen skal derfor afholde sig fra at udtale sig om dette. Kommunen eller ankeinstansen afgør suverænt hvilken social ydelse, borgeren har ret til. Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne i forhold til forskellige arbejdsfunktioner. Kommunen må i sådanne tilfælde redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat på trods af det beskrevne funktionsevnetab. Kommunen kan også pege på, hvorfor borgeren på trods af det beskrevne funktionsevnetab fortsat kan udføre konkret angivne arbejdsfunktioner. Eller kommunen kan vælge at indhente yderligere dokumentation fx ved arbejdsprøvning eller en ny lægeerklæring. Lægekonsulentens rolle Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, og lægekonsulenten skal således alene forklare betydningen af dokumentationen, om der er sammenhæng i oplysningerne, og om der eventuelt er andre aspekter (fx behandlingsmuligheder), som bør belyses. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser. Lægekonsulenten må således ikke ændre diagnoser eller stille nye. Lægekonsulenten bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser, da kompetencen til at træffe afgørelse om dette alene tilkommer kommunen. Lægekonsulenten kan bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Lægekonsulenterne må ikke gennem sit arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen. Afgørelsen om førtidspension Sagsbehandleren i kommunen skal foretage en helhedsorienteret socialfaglig vurdering på basis af alle de oplysninger, der foreligger i sagen. Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen. I sidste ende er sagsbehandlerens konkrete henvisninger til de individuelle ressourcer, udviklingsmuligheder og jobmuligheder helt afgørende for, at den socialfaglige helhedsvurdering bliver gennemskuelig for borgeren. Afgørelsen om førtidspension skal begrundes fagligt og gennemskueligt. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler, en kort redegørelse vedrørende sagens faktum og en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende ved skønsmæssige afgørelser. Redegørelsen for sagens faktum skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke lægelige oplysninger, der er lagt til grund for sagens afgørelse og baggrunden derfor. Dette er især relevant, hvis der foreligger flere indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer. Hensyn til kommunens økonomi er ikke et gyldigt hensyn ved afgørelser om førtidspension. Oplysning af sagen og samarbejdet med borgeren. Nogle borgere har opfattelsen af, at lægekonsulenten har tilsidesat andre lægers erklæringer eller vurderinger Kommunen skal reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer, der indgår i dokumentationen i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til Kontaktudvalget og her vurderes af KL og Lægeforeningen. Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den når det er praktisk muligt give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale. Nogle borgere har også opfattelsen af, at det er lægekonsulenten, der har afgjort deres førtidspensionssag. Dette strider klart mod retningslinjerne, og misforståelsen bør kunne undgås ved, at kommunen klart og tydeligt informerer borgeren om, hvem der har truffet beslutningen og på hvilket grundlag. Det stiller krav til klarhed i sagsfremstillingen i kommunernes afgørelser. Borgeren skal kunne læse ud af oplysningerne i sagen, hvorfor kommunen eventuelt ikke når frem til de samme vurderinger og konklusioner, som en samarbejdspartner fx en læge er nået frem til, selv om de samme beskrivelser lægges til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at vurderingen af arbejdsevnen, som er en myndighedsopgave for kommunen, er en anden og bredere vurdering end den funktionsevnevurdering, som læger måtte have foretaget. Det skyldes, at kommunen ved vurderingen af arbejdsevnen skal sammenholde beskrivelsen af funktionsevnen med de muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Efter arbejdsevnemetoden skal kommunen forsøge at etablere et samarbejde med borgeren baseret på dialog. Hvis borgeren løbende under sagens forløb gøres bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne, vil borgeren ikke få indtryk af, at lægekonsulenten har afgjort sagen, eller at kommunen har tilsidesat lægernes vurderinger. De myndigheder der behandler sagen, kan ud fra princippet om meroffentlighed give borgeren mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet gives på borgerens anmodning og efter at sagen er afsluttet. Det forventes at fremme borgerens forståelse af arbejdsdelingen mellem lægekonsulent og sagsbehandler, hvis borgeren får mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse.

140 retsinformation.dk - SKR nr 9267 af 04/07/ Page 3 of Pensionsstyrelsen, den 4. juli 2011 Jens Brøchner Direktør

141 Bilag: 7.1. Notat vedr. førtidsreform fra 2013.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54823/14

142 Arbejdsmarkedsområdet April 2014 Notat vedr. førtidspensionsreform fra 2013 Den seneste reform af førtidspension og fleksjob er trådt i kraft fra januar Reformens intentioner er, at det generelt skal være sværere at få tilkendt en førtidspension særligt for unge under 40 år, der skal tilbydes et eller flere længerevarende ressourceforløb til udvikling af arbejdsevnen, indtil de bliver i stand til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eventuelt ved brug af særlige ordninger som fx revalidering, løntilskudsjob eller fleksjob. Samtidig er målgruppen for fleksjob ændret, så også borgere med meget begrænset arbejdsevne kan få tilkendt fleksjob, benævnt minifleksjob. Kommunen skal oprette et tværfagligt rehabiliteringsteam, der skal give indstilling i alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og kan i disse sager fra 1. juli 2013 alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en regional klinisk funktion og den praktiserende læge og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Reformen omfatter således et nyt regionalt-kommunalt samarbejde, hvor regionen skal stille sundhedskoordinator og klinisk funktion til rådighed. Denne del trådte i kraft 1. juli Reformen understreger den praktiserende læges centrale rolle i forbindelse med forberedelsen til rehabiliteringsteamet. En ny lægeattest, LÆ 265, fra borgerens egen læge til det kommunale rehabiliteringsteam spiller en central rolle i sagsbehandlingen. Rehabiliteringstemaet kan henvise borgeren til regionens kliniske funktion (en helhedsrettet undersøgelse). Hvis undersøgelser i klinisk funktion peger på et behandlingsbehov, er det fortsat er borgerens egen læge, der vurderer dette og beslutter, om henvisning til det behandlende sundhedsvæsen skal effektueres. Centrale punkter i reform af førtidspension og fleksjob Ingen pension til unge under 40 år Som udgangspunkt kan borgere under 40 år ikke tildeles førtidspension, medmindre borgeren ikke har nogen arbejdsevne eller udviklingsmuligheder overhovedet, fx grundet udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade eller alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid eller sygdommen er hastigt accelererende. 1

143 Borgere under 40 år skal i stedet igennem et eller flere ressourceforløb, hvis formål er at hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet. Målgruppen er kendetegnede ved at have betydelige, komplekse problemstillinger, som ikke har kunnet løses gennem ordinær indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om en aktiv socialpolitik, herunder aktive tilbud, revalidering m.v. De har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der går på tværs af sektorer med både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Borgere over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Kravene til at få tilkendt en førtidspension Der kan som udgangspunkt kun tilkendes førtidspension til borgere, der er 40 år eller derover. Borgere i alderen 18 til 39 år kan dog tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat og ikke kan blive forbedret. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Det er en betingelse: 1. at patientens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2. at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Ved kommunens vurdering af om varighedskriteriet er opfyldt, hvad angår behandlingsmæssige muligheder, skal kommunen indhente lægelig dokumentation for, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der er realistiske og uden fare for liv og førlighed kan blive gennemført med henblik på at opnå en bedring i patientens tilstand. Det er en forudsætning for at kunne træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. Ved afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal rehabiliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke er, eller kan blive, i stand til at forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. Som udgangspunkt er det en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen. 2

144 Kommunen skal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension. Det skal sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Hvis kommunen vurderer, at patienten - på trods af at vedkommende har deltaget i et ressourceforløb - i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde, fx i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Det er ligeledes en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Det forudsættes, at teamets indstilling tillægges stor vægt, når kommunen træffer afgørelse om førtidspension. Grundlaget for en kommunal afgørelse om førtidspension skal bestå af: en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at patientens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømte, den faglige forklaring på, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat og stationær den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Rejsning af sag om førtidspension Der er to muligheder for at rejse en sag om førtidspension. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. 1. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. 2. Borgere, som ønsker at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. 3

145 En borger kan bede kommunen at få behandlet sin ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det betyder, at sagen overgår til behandling af ansøgningen, uden at kommunen indhenter yderligere dokumentation. Kommunen skal orientere borgeren om, at mangelfuldt dokumentationsgrundlag kan medføre, at borgeren ikke tilkendes førtidspension. Kommunen skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet umiddelbart efter ansøgningen. Efter indstilling fra rehabiliteringsteamet, træffer kommunen umiddelbart efter endelig afgørelse. Rehabiliteringsteamet tager i sådanne sager alene til spørgsmålet om førtidspension. Afgørelse om førtidspension Kommunen skal træffe en afgørelse senest 3 måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal borgeren have en individuel redegørelse med forklaring om de særlige omstændigheder, der har forsinket afgørelsen. Førtidspension på det foreliggende grundlag - lovgivning Når en borger benytter sin ret til at søge om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionsloven 17, stk. 2 skal kommunen alene tage stilling til, hvorvidt borgeren med de oplysninger, der er i sagen på ansøgningstidspunktet, opfylder pensionslovens betingelser for tilkendelse af førtidspension. Der er med de nye regler, gældende fra 1. januar 2013, ikke foretaget ændringer i indholdet af denne bestemmelse. Borgeren har jf. bestemmelsens ordlyd samt bemærkningerne til Lov nr af 23/ , ved at ansøge om førtidspension jf. pensionsloven 17, stk. 2 klart tilkendegivet, at der alene skal foretages vurdering af berettigelse eller ikke berettigelse til førtidspension. Ændringen, der er afstedkommet i kraft af førtidspensionsreformen, er alene en ændring i, hvorledes sagen rejses. Ved ansøgning om pension på det foreliggende grundlag, jf. Pensionslovens 17, stk. 2 skal sagen forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 25a. Jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 23/ , 13, stk. 1 forelægges sager jf. pensionsloven 17, stk. 2 for kommunens rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsplanens forberedende del, der danner grundlag for rehabiliteringsteamets indstilling, udarbejdes alene ud fra sagens oplysninger. 4

146 Bilag: 8.1. AU budgetopfølgning pr ultimo marts 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54750/14

147 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift 523,2 520,2-3,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2014 Oprindeligt Korrigeret (Mio. kr.) budget Tillægsbevilling budget Drift 523,2 0,0 523,2 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige). 1

148 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo marts 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelser Jobcenter Norddjurs 505,2 107,7 503,4-1,8 Montagen 1,3 0,5 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,2 0,4 2,2 0,0 Seniorjob 8,6 2,3 7,3-1,3 UU-Djursland 5,0 1,4 5,1 0,1 Erhvervsgrunduddannelse 0,9-0,1 0,9 0,0 I alt 523,2 112,2 520,2-3,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Forbruget ultimo marts viser en indtægt på erhvervsgrunduddannelse, hvilket skyldes kvartalsvis betaling fra Syddjurs Kommune. Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns

149 Efter et fald i det samlede antal borgere i forsørgelse i 2. halvår af 2013 har antallet ligget stabilt på omkring fuldtidspersoner i de første 3 måneder af Tallene for 2014 ligger dog fortsat under det forventede gennemsnit for Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på jobcenter området. Afvigelser* (Mio. kr.) Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 6,1 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 6,0 Integration - forsørgelse 3,1 Førtidspension -8,0 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -1,0 Ledighedsydelse - forsørgelse -3,3 Sociale formål -1,2 Øvrig drift og indsats -3, Effekt på 2015 og overslagsår Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob 0,1 0,1 Jobcenter området i alt -1,8 0,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bemærkning forventes udlignet ved omplacering med VPU I det følgende beskrives afvigelserne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 3

150 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 92,4 92,4 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige ligger i første kvartal 2014 lidt højere end 2. halvår af Antallet ligger meget tæt på det forventede gennemsnit for Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning således, at der vil være afløbsudgifter i Ordningen indebærer at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014 som gradvist udfases frem mod sommeren

151 De økonomiske konsekvenser af aftalen har ikke været forhandlet med KL, og der er i 2014 ikke budgettet med udgifter til hhv. uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats for januar til november 2013 viser, at der i perioden var 50 fuldtidspersoner på ordningen. Det skønnes, at der i 2014 vil være omkring 60 helårspersoner fordelt på hhv. uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 6,1 mio. kr. Forbruget pr. ultimo marts viser, at der afholdt udgifter for brutto 2,1 mio. kr. svarende til ca. 1,4 mio. kr. netto (efter statsrefusion). Da der ikke er budgetteret med udgifter på området kan der forventes en merudgift på 6,1 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 6,1 6,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. 5

152 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 80,6 86,6 6,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har i perioden oktober 2013 til marts 2014 ligget mellem og fuldtidspersoner pr. måned. Antallet ligger over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Der forventes en svag stigning i antal personer på kontant- og uddannelseshjælp resten af På baggrund af budgetopfølgningen skønnes et antal på helårspersoner i 2014, hvilket er 105 flere end oprindeligt forudsat svarende til en merudgift på 6,0 mio. kr. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 6

153 Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. I perioden januar til marts 2014 er der registreret i alt fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser fordelingen på de 4 nye LABmålgrupper. Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan 2014 feb 2014 mar Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Åbentlyst uddannelsesparat (LAB 2.12) Øvrig uddannelsesparat (LAB 2.13) Kontanthjælpsreformen medfører en række ændringer i ydelser og satser både for unge under 30 år uden uddannelse og for voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I lovforslaget forventes reformen at medføre mindreudgifter til forsørgelse på 720,4 mio. kr. i 2014, stigende i overslagsårene. Ifølge tal fra jobindsats så var der for hele landet en stigning i helårspersoner på kontanthjælp på 6,9 pct. fra 2012 til Stigningen var i Norddjurs Kommune på 11,5 pct. På baggrund af opfølgningen forventes en fortsat stigning i personer på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune i Det vurderes på nuværende tidspunkt, at stigningen vil overstige den besparelse på forsørgelse, som er forudsat i reformen. 7

154 Integration 100 Integration 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Integration Nettodrift (mio.kr.) korr, budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 3,1 6,2 3,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i første kvartal 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen vil til dels afhænge af den kommunale kvote på området. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammeførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. På baggrund af antal fuldtidspersoner i årets første kvartal samt stigningen i den kommunale kvote skønnes at 85 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i

155 Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering 110 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 5,6-1,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering i for januar til marts 2014 ligger lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes i denne opfølgning at antallet af helårspersoner vil udgøre 80 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 9

156 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 155,3 147,3-8,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Januar til marts 2014 ligger på linje med det periodiserede budget for Det forventes i denne opfølgning at antallet af personer på førtidspension i 2014 vil være uforandret helårspersoner, men at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. 10

157 Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 6,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I marts 2014 har der været 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede antal for hele året. Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam, hvilket medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. Det forventes at antal personer i ressourceforløb vil være stigende i Aktiviteten er opgjort som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i måneden med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. 11

158 ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunen, der så træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandler i rehabiliteringsteamet jan-marts Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet 27 9 Indstillet til ressourceforløb 5 1 Indstillet til fleksjob 16 4 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 0 Sager i alt

159 Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 26,6 26,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Den nye fleksjobordning trådte i kraft i Den nye ordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 personer på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 personer på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. Fra september 2013 til marts 2014 har det samlede antal personer i fleksjob ligget stabilt på ca. 470 fuldtidspersoner. Antallet ligger på linje med det forventede gennemsnit for

160 Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 31,9 28,6-3,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning 2013, som flyttede personer fra ledighedsydelse til fleksjob. Antallet af personer på ledighedsydelse har i perioden oktober 2013 til marts 2014 ligget stabilt på omkring 130 fuldtidspersoner. Antallet for 1. kvartal 2014 ligger fortsat lavere end det forventede gennemsnit for På baggrund af udviklingen skønnes, at der vil være 160 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 35 færre end budgetteret. Det nye skøn svarer til en mindreudgift på 3,3 mio. kr. 14

161 Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Fordeling på uger: uger uger uger uger over 52 uger over 52 uger Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 67,7 67,7 0 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger) Det samlede antal sygedagpengemodtagere ligger i januar og februar 2014 tæt på det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. Tallet for marts er lidt lavere, men skal tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. 15

162 Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,8 20,8 0 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,5-1,2 Øvrig indsats og drift 3,7 0,1-3,6 I alt 31,6 26,8-4,8 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Der forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,2 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes en mindreudgift på 0,6 mio. kr. vedrørende integrationsprogrammet. På baggrund af udgiften fra tidligere år forventes det, at en større del af de kommunale udgifter til tilbud efter integrationsloven dækkes af et grundtilskud samt resultattilskud, hvorved den kommunale nettoudgift bliver mindre. Endvidere forventes et mindreforbrug på indsats og drift til revalidender på 3,0 mio. kr. Området er tidligere budgetomplaceret fra voksen- og plejeudvalget og mindreforbruget skyldes, at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 16

163 Servicejob 6 Servicejob 5 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,3-0,2 0,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. På baggrund af afgang af en servicejobperson ultimo 2013 kan der forventes en reduktion i det statslige tilskud på 0,1 mio. kr. Afgangen indebærer samtidig en reducering af lønbudgettet på 0,1 mio. kr. under voksen- og plejeudvalget. På den baggrund skal der foretages en budgetflytning mellem arbejdsmarkedsudvalget og voksen- og plejeudvalget. Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 17

164 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,1 3,1 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Der har i 1. kvartal 2014 været en stigning i antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune. Gennemsnittet for 1. kvartal er 133 fuldtidspersoner, hvilket er 12 flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, og det er endnu for tidliget at vurdere, hvorvidt tallet for 1. kvartal vil give anledning til merudgifter. 18

165 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,3-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 1. kvartal 2014 ligget stabilt på 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 47 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 9 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. 19

166 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) korr budget afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er beskæftigelsesprojekter under velfærdsområdet. UU-Djursland og EGU Afvigelser* (Mio. kr.) 2014 Effekt på 2015 og overslagsår UU-Djursland 0,1 0,0 UU-Djursland området i alt 0,1 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Bemærkning UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,0 5,1 0,1 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,0 UU Djursland i alt 5,9 6,0 0,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU-centrene har i 2012 og 2013 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II. På forslaget til finanslov for 2014 og i finanslovsaftalen er der ikke sikret finansiering til en videreførelse af disse opgaver. Det betyder, at der fra og med 1. januar 2014 ikke længere er finansiering til indsatserne på trods af, at de lovgivningsmæssige krav til kommunerne er uændrede. Der har i 2014 ikke været budgetteret med en videreførelse af ungepakke II. På den baggrund forventes merudgifter på ca kr. til at løfte opgaven. 20

167 Undervisningsministeren over for KL tilkendegivet, at der skal være sammenhæng mellem lovgivning og finansiering, og at der i forbindelse med lovforslaget om reformen af erhvervsuddannelserne i løbet af 2014 vil blive taget højde for den manglende finansiering i 2014 af UU-centrenes opgaver. Budgetflytning mellem udvalg På baggrund af afgang af en servicejobperson ultimo 2013 kan der forventes en reduktion i det statslige tilskud på 0,1 mio. kr. fra og med I henhold til kommunalbestyrelsesbeslutning af 3. februar 2009 skal der ved servicejobpersoners fratrædelse ske nedjustering af såvel lønudgiftsbudgettet som tilskudsbudgettet. Afgangen indebærer derfor en modsvarende reducering af lønbudgettet på 0,1 mio. kr. under voksen og plejeudvalget. Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til marts dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. På nuværende tidspunkt kan der dermed ikke udmeldes et forventet tillægsbevillingsbehov. 21

168 Bilag: 9.1. Opfølgning pr april 2014 på indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54737/14

169 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. april 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der er ingen måling for 2014 på Jobindsats endnu. 1

170 Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. mål status marts 2014 Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden marts 2013 til marts 2014 er blevet tilkendt 34 førtidspensioner. I 2013 blev der tilkendt 34 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. 2

171 Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål dec Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 23,4 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats Jobindsats er ikke opdateret siden sidst. Seneste tal fra jobindsats er fra december 2013, som viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. 3

172 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Status mål jan-dec 2013 Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned, der indgår i den valgte periode. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats Jobindsats er ikke opdateret siden sidst. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for

173 Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Til det kommende arbejdsmarkedsudvalgsmøde vil der blive udarbejdet et mere detaljeret forslag til indsats for at nedbringe antallet af lange sygedagpengeforløb. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. Antal sygedagpengesager over 52 uger mål Status april Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143 5

174 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger på linje med målsætningen om 85 sager i december Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 90 helårspersoner. Fuldtidspersoner over 52 uger år-til-dato opgøres på bagrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-mar 2014 Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 0,6 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Seneste opgørelse viser, at antal sygedagpengemodtagere ligger lidt over målsætningen for 2014, og at der i perioden er opnået en besparelse på 0,6 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). 6

175 Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget 20,0 2, Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget 12,0 1, I alt 40,5 4,480 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr. april 2014 af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Bevilget Planlagt I alt mål Status pr. april ,9 49,4 40,5 64,3 7

176 Såfremt de planlagte rotationsforløb gennemføres, så opfyldes målsætningen for 2014 og dermed også den indlagte besparelse. Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. Status: Opfølgning på den kommunale besparelse sker på baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol. Tabellen nedenfor viser besparelsen af afsluttede sager i 1. kvartal 2014, som har været behandlet af den helhedsorienterede kontrol. (mio. kr.) Mål Status 1. kvt Kommunens andel af besparelsen 0,950 0,447 Statens andel af besparelsen 0,243 = Samlet offentlig besparelse 0,690 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Af tabellen fremgår at den kommunale besparelse af afgjorte sager i 1. kvartal udgør 0,4 mio. kr. 8

177 Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er ikke fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever. I 2014 er der budgetteret med 25 EGU-helårselever. Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne er forvaltningen i gang med at undersøge behovet for yderligere EGU-elever. Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Der har været afholdt et studiebesøg til Roskilde Kommune i marts 2014, som skal danne inspiration for forslag til organiseringen. Blandt andet på baggrund af erfaringerne fra Roskilde udarbejdes der et forslag til en organisering med en indgang for unge. 9

178 Bilag: AU - skabelon til politiker forslag og spørgsmål Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42357/14

179 Arbejdsmarkedsudvalget Politiker forslag/spørgsmål budget 2015 Titel: (Hvilken titel har forslaget/spørgsmålet) Nr. (Udfyldes af forvaltningen) (1.000 kr. i 2015 priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter (F.eks ) Indtægter Netto Indenfor servicerammen? - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt (Udfyldes af forvaltningen) Antal fuldtidsstillinger Parti / forslagsstiller Baggrund og beskrivelse af, hvad der ønskes uddybet af forvaltningen: (Her beskrives forslaget/spørgsmålet) Forvaltningens svar: 1

180 Bilag: Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan april møde.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54824/14

181 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for januar 2014 Rådssalen Kl Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 Kl Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen for Ændring af datoer for udvalgsmøder - Udsendelse af dagsorden - Arbejdsplan for Dialogmøde med Syddjurs Kommune 29. april - Håndtering af ankeafgørelser - Midler til eksterne konferencer mv. for udvalgsmedlemmer 3 Konsekvenser af ny styrelsesvedtægt 4 Budgetopfølgning for december 2013 og forventet regnskab Status på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Nøgletal Gennemgang af politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tema om kontanthjælpsreformen - Kriterierne for revisitation - Samlevende - Praksisundersøgelse om kontanthjælp og formue 9 Nyt fra LBR 10 Gensidig orientering: - Tværkommunal indsats på jobrotation - Aftale- og dialogstyringsdokument - Servicelovens 41 - KL Beskæftigelseskonferencen i Kolding 26. februar Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. februar 2014 Mødelokale 2 Kl Budgetopfølgning for januar Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Drøftelse af den virksomhedsrettede indsats 4 Styrket borgerkontakt 5 Praksis vedrørende kontanthjælp 6 Nyt fra LBR 7 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Dialogmøde med Syddjurs - Fyraftensmøde om autisme den 4. marts 2014 i samarbejde med Dansk Handicap - Orientering om beskæftigelseskonference 21. februar 2014

182 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. marts 2014 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for februar april Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Årsregnskab - sektorbeskrivelser 4 Kompetentecefordelingsplan 5 Forslag til integrationspolitik - til høring 6 Godkendelse af støtte til jobrotationskontoret i Muligheder for tildeling af engangsydelser 8 Drøftelse af tilbud om økonomisk rådgivning 9 Drøftelse af kvalitetsstandard på borgerbetjening inden for arbejdsmarkedsudvalgets område 10 Orientering om tilbud og indsatsmuligheder i Jobcentret i foråret Kommissorium - Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune til høring 12 Nyt fra LBR 13 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Styrket Borgerkontakt - Carsten Koch rapport "Veje til job" - Erhvervsuddannelsesreform - Beskæftigelseskonference 15. maj Temamøde med læger og A-kasser 8. maj Orientering vedr. udarbejdelse af resultatrevision for Bekendtgørelsesændring om visitation af unge kontanthjælpsmodtagere - FTF repræsentation i LBR i Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Temamøde KB vedr. budget 24. april 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med LBR kl Oplæg ved Regionsdirektør Palle Christensen vedr. beskæftigelsesmål for 2014 og 2015 samt indsatser i Jobcenter Norddjurs for at nå målene - Udkast til Resultatrevision Drøftelse af det videre forløb vedr. beskæftigelsesplan 2015 og Resultatrevision Næste møde Mødelokale 3 Kl Ordinært arbejdsmarkedsudvalgsmøde Mulige indsatsområder på arbejdsmarkedsudvalgets området

183 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Drøftelse af udkast til Norddjurs Kommunes Resultatrevision 2013 (skal sendes til høring hos LBR senest den 1. maj 2014) 4 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Orientering om sygedagpengereform 5 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Forlængelse af sygedagpenge 6 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Anvendelse af lægekonsulent 7 Tema om sygedagpengeområdet og rehabilitering - Førtidspension på de foreliggende grundlag 8 Budgetopfølgning for marts Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder 11 Forslag til idekatalog til budget Nyt fra LBR 13 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Forhøjelse af flygtningelandstallet - Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg den 10. september Behandling af EU-sager om familiesammenføring - Praksisundersøgelse om virksomhedspraktik og løntilskud - Orientering om målgruppen for ressourceforløb - Temamøde med læger 8. maj Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 27. maj 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med Handicaprådet kl Status på ministermål Orientering om status på førtidspension og fleksjob - Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Forslag fra handicaprådet til beskæftigelsesplan Eventuelt Kl Dialogmøde med Integrationsrådet kl Status på ministermål Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for Integrationsrådets forslag til beskæftigelsesplan Eventuelt Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for april Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tema om statens finansiering af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet 6 Forslag til unge- og voksenuddannelsesindsats

184 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Godkendelse af resultatrevision for 2013 Behandling af forslag til Norddjurs Kommunes resultatrevsion for 2013 (inkl. høringssvar fra LBR) 8 Drøftelse af forslag til særlige indsatsområder, der skal indarbejdes i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Jobcenter i den vestlige del af kommunen Orientering om forsørgelsesgrupper i geografiske områder i kommunen 10 Nyttejobs til ordinær "timeløn" 11 Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område 12 Godkendelse af kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 13 Nyt fra LBR 14 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: 16 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 19. juni 2014 Mødelokale 2 Kl Dialogmøde med erhvervsudvalget kl Kl Ordinært møde kl Budgetopfølgning for maj Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Orientering om forslag til idékatalog til budget på arbejdsmarkedsudvalgets område 24. juni august Drøftelse af Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan Tema om Helhedsorienteret sagsbehandling (HOS) 7 Samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU 8 Godkendelse af indhold og program for konference - arbejdsmarkedspolitik 9 Nyt fra LBR 10 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - jobcamp 2014 i Aalborg november 12 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Temadag KB vedr. budget

185 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Temadag KB vedr. budget 21. august 2014 Mødelokale 3 kl Ekstraordinært udvalgsmøde vedr. budget august 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med LBR om færdiggørelse af Beskæftigelsesplan 2015 Mødelokale 3 Kl Budgetopfølgning for juli Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Halvårsregnskab 5 Budgetbemærkninger Status på aftale mellem Region Midt og kommuner i Midtjylland 7 Revisionsberetning nr Nyt fra LBR 9 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Status på indsatser i Jobcenter Norddjurs: - Førtidspension- og fleksjobreform - Sygedagpenge - Revalidering - Kontanthjælp - KL jobcamp Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 2. september 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med BUU 10. september 2014 Viden Djurs / Rådhuset Kl Besøg af Folketingets beskæftigelsesudvalg 18. september september 2014 Budgetseminar september Kl Evt. virksomhedsbesøg 2 Budgetopfølgning for august Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2015

186 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Forslag til arbejdsmarkedspolitik - til høring 6 Tema om forsikrede ledige og jobrotation 7 Nyt fra LBR 8 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - Evaluering af dialogmøder - KL's jobcamp 14 - Handicapkonference 10 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 30. oktober 2014 Rådssalen Kl Dialogmøde med Dansk Byggeri - Opfølgning på partnerskabsaftale Mødelokale 2 Kl Budgetopfølgning for september november Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tema om kontantshjælpsreformen og nyttejob 5 Kvalitetsstandarder - kontanthjælp 6 Nyt fra LBR 7 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering: - KL's jobcamp 14 9 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen KL's jobcamp 14 i Aalborg november 19. november 2014 Gl. Estrup, lokale SCS Salen Kl Budgetopfølgning for oktober Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Aftalestyring godkendelse af aftaleholdere 4 Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Tema om UU-Djursland 6 Godkendelse af arbejdmarkedspolitikken 7 Nyt fra LBR

187 Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 Kl Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for december Gensidig orientering: - Opfølgning på jobcamp Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Kl Orientering om finanslovsaftale på arbejdsmarkedsområdet 2 Udmøntning af budget Budgetopfølgning for november Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Nyt fra LBR 6 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering 8 Orientering om ankeafgørelser fra Ankestyrelsen 9 Juleafslutning Øvrige emner i 2014 Foreløbig evaluering af rehabiliteringsteamet Job og uddannelsesmesser i 2014 Opfølgning på STU-forløb Decisionsskrivelse Dialogmøde med Syddjurs, Grenaa

188 Bilag: Forhøjelse af flygtningelandstallet for 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 24. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48533/14

189 2. Asylkontor Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/ Sagsbehandler: pep Center for Asyl og Økonomi Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens 6, at styrelsen hvert år senest den 1. april, skal udsende det forventede antal opholdstilladelse, som vil blive meddelt til flygtninge i det kommende år (landstallet), til landets kommuner. Styrelsen kan ændre landstallet, når forholdene tilsiger det. En egentlig forhøjelse af landstallet skal ske, hvis det forventede antal af flygtninge, der skal visiteres i et givent år, stiger med mere end 50%. Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var Styrelsen kan nu konstatere, at det må forventes, at der i 2014 vil ske visitering af flere personer end de udmeldte På baggrund heraf udsender styrelsen i dag en forhøjelse af landstallet for Det nye landstal for 2014 fastsættes til Regionskvoterne fastsættes herefter til følgende: Region 2014 Region Hovedstaden 663 Region Sjælland 802 Region Syddanmark 1093 Region Midtjylland 1179 Region Nordjylland 663 Total (landstal) 4400 Kommunalbestyrelserne indenfor hver region bedes herefter søge at aftale, hvilke kommuner, det antal flygtninge, der er fastsat i de nye regionkvoter for 2014, skal boligplaceres i, jf. integrationslovens 7, stk. 2. Aftalen skal efter integrationslovens bestemmelser meddeles Udlændingestyrelsen seneste 6 uger fra udmeldelsen af det nye landstal. Styrelsen fastsætter fristen til den 31. januar Hvis kommunekontaktrådene ikke inden denne frist har givet styrelsen meddelelse om indgåelse af frivillig aftale om kommunekvoterne, fastsætter styrelsen senest 30 dage efter fristens udløb for hver kommune, det antal flygtninge som påregnes boligplaceret i 2014, jf. integrationslovens 7, stk. 4. Udlændingestyrelsen Telefon: Personlig henvendelse: Ryesgade 53 Mandag: Man-ons: København Ø Tirs-ons: Torsdag: Torsdag: Fredag: Fredag: Information på internettet: Se