MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

Transkript

1 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet. Læs mere s. 8 FLERE VARER PÅ HYLDERNE HOS DANAVL? Skal DanAvl i højere grad tilbyde specialprodukter? Læs mere s DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011 frugtbar økonomi

2 DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet. Læs mere s. 8 Skal DanAvl i højere grad tilbyde specialprodukter? Læs mere s. 16 frugtbar økonomi LEDER ANDERS VERNERSEN Afdelingschef, Avl & Genetik Tlf.: ahv@lf.dk DANAVL MAGASINET UDGIVES AF: DanAvl Marketing Axelborg, Axeltorv København V Tlf.: bip@lf.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Hans Holmegaard Tlf hhb@danavlopformering.dk ANSVAR: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. ADRESSEÆNDRINGER: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: bip@lf.dk, eller ring på DANAVL MAGASINET # MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR TIDEN INDE TIL AT SE PÅ AVLSMÅLENE PÅ 5-10 ÅRS SIGT Der er atter en gang gået tre år det er igen blevet tid til at gå avlsmålene efter i sømmene. Som sædvanligt skal de økonomiske vægte genberegnes. Det er væsentligt, at afvejningen af egenskaberne i de tre racers avlsindeks afspejler produktionens forhold og økonomiske rammer og dette gerne på lidt længere sigt. Avlsarbejde har ikke umiddelbar effekt i produktionen, men overføres gradvist og over en længere periode til produktionsbesætningerne. Vi må altså, så vidt det nu er muligt, forsøge at forudsige produktionens nøgletal og økonomiske forhold 5 10 år frem i tiden. I denne ombæring skal vi naturligvis også overveje en eventuel betydning af den stigende internationalisering. Hvilken betydning har den stigende eksport af smågrise og avlsdyr for det avlsmål, der skal arbejdes efter? NYE EGENSKABER? Aktuelt har vi ikke kandidategenskaber (nye egenskaber) i posen, men processen omkring avlsmålsfastsættelsen har traditionelt dannet baggrund for diskussion af mulige nye avlsmål. Det er sandsynligt, at et resultat af denne proces vil være, at et eller flere nye avlsmål skal undersøges for evt. på sigt at kunne blive indeksegenskaber. (FORTSÆTTES PÅ S. 4) Figur 1: Processen for opstilling af avlsmål Avl og genetik (faglig afdeling) opstiller nye avlsmål VSP bestyrelse gennemgår og giver inputtil nye avlsmål Avlsmål sendes i høring hos DanAvl avlere VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE FLERE VARER PÅ HYLDERNE HOS DANAVL? Januar 2011 Februar 2011 Marts 2011 FORSIDEN: Mors-KS var én af flere DanAvludstillere ved Agromek 2010 i Herning. Endelige avlsmål godkendes på VSP bestyrelsesmøde April 2011 Nye avlsmål implementeres - sættes i drift April DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

3 INDHOLD TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE 09 FOR SVINEPRODUCENTERNES SKYLD 12 DANAVL I HELE VERDEN 14 SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL 16 FLERE VARER PÅ HYLDERNE? 19 SKAL VI HAVE DE-LUXE LØBEAFDELINGER? 20 BANGE FOR AT SAKKE BAGUD? SÅ KERNESTYRING 22 OPSLAGSTAVLEN 24 SAMMENHÆNGEN MELLEM GENAFGIFTER OG PRODUKTIONSAFGIFTER Tak for opmærksomheden Efter nu at have redigeret - og skrevet en del af stoffet i de 40 første numre af DanAvl Magasinet, har den gamle redaktør valgt at overlade ansvaret for de kommende numre til en anden. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke læserne for opmærksomheden gennem de 10 år - og for de positive tilbagemeldinger, Det har været en fornøjelse at være med til at informere om avl - og reklamere for DanAvl. Med venlig hilsen Hans Holmegaard DEN NYE REDAKTØR Fra og med DanAvl Magasinet nr. 41 varetages ansvaret som ansvarshavende redaktør af DanAvl-marketingchef Birgitte Pedersen, som præsenteres nærmere på OPSLAGSTAVLEN, side 22. FEJL I DANAVL-KALENDEREN FOR 2011! Desværre har vi konstateret en fejl i DanAvl Kalenderen for Derfor udsendes der om kort tid nye kalendere til de svineproducenter, som i slutningen af 2010 fik tilsendt kalendere med fejl. Vi beklager fejlen. Hvis du ikke modtager en ny kalender - eller har brug for flere, bedes du kontakte din DanAvl-Omsætter eller KS-station. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 3

4 LEDER (FORTSAT FRA S. 2) I øjeblikket opsamles således data på en egenskab, kaldet 14 G, som beskriver søernes evne til at passe grise i farestalden. Desuden undersøger vi ved en meget omfattende opsamling af holdbarhedsdata fra LY-søer i produktionsbesætninger, om denne egenskab kan inddrages i avlsarbejdet på længere sigt. HØRINGSPROCESSEN VIGTIG Avlsmålsprocessen er en vigtig opgave på bestyrelsens agenda. Processen omfatter bl.a. flere høringsrunder med implicerede parter, eksempelvist avls- og opformeringsbesætningerne samt lokale formænd og ledende konsulenter. Udnyttelse af den nye avlsmetode genomisk selektion vil være en forudsætning for, at disse egenskaber kan håndteres avlsmæssigt. Genomisk selektion Foderforbrugs-gen Indeks beregnet efter nye avlsmål forventes at være klar primo april A A lavt A G G T T foderforbrug T C C A A lavt A G G T T foderforbrug T C C A A højt A G G T T foderforbrug T C C A A højt A G G T T foderforbrug T C C Foderforbrugs-gen Effekter ,06 0 0,01 Genetisk værdi effekter = -0,05 4 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

5 RENÉ T. KJEMS Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE DanAvl-genetik og loyale, engagerede og kompetente medarbejdere har skabt en stabil produktion på omkring 35 grise pr. årsso hos svineproducent René Bach Møller, Them. VALGTE PRODUKTION FREM FOR OPFORMERING René Bach Møller på ejendommen, SEPSTRUP, Sepstrupvej 55, Them har sagt ja til en snak om de gode resultater, han har opnået med indkøb DanAvl-gener siden ombygningen af produktionsanlægget i Skønt René, der stammer fra Hobro-egnen, har beskæftiget sig med grise i 25 år, har han ikke været gårdejer i mere end 7 år. Han købte ejendommen i 2005 med en opformeringsbesætning på 250 søer. Samme år lejede han slagtesvinestalden på nabogården. I løbet af det første halve år blev produktionen lagt om til en ren produktion af 30-kg-grise og slagtesvineproduktion på nabogården KLAR MED 650 SØER Fra efteråret 2007 og frem til foråret 2009 blev hele ejendommen totalrenoveret. Der blev bygget ny drægtighedsstald og ny femsektioners farestald. Den gamle slagtesvinestald blev til 7 nye klimasektioner. Produktionsapparatet har nu fungeret i ca. to år, og på spørgsmålet om noget skulle have været anderledes, svarer René med overbevisning i stemmen: Vi ville gøre nøjagtig det samme igen. Alle arbejdsgange fungerer optimalt. Vi havde et utroligt godt samarbejde med leverandøren, og fik tingene diskuteret igennem undervejs. STABIL LEVERANDØR AF DANAVL-SOPOLTE Den faste leverandør af DanAvl-sopolte er Keld Jensen, TOLLE- STRUP, Vrå, men ham har René egentlig ikke meget kontakt til. Det kører jo! som han siger. Han får sopolte hver 10. uge. Dyrene er rolige, har et godt bentøj, søerne har en god holdbarhed og et fornuftigt pattesæt. De sopolte, der bliver leveret, er ensartede og nemme at håndtere, når de bliver læsset af bilen. TAGER SELV IMOD Så hver 10. uge står René selv på rampen for at modtage sopoltene fra Keld Jensen. Alt arbejdet i forbindelse med aflæsningen afvikles på en måde, der signalerer ro og overskud. René lægger vægt på, at hele situationen omkring aflæsning foregår stille og roligt MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 5

6 TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE ØVERST TV.: SPF-CHAUFFØR KLAUS CHRISTENSEN SER TIL MENS SOPOLTENE STILLE OG ROLIGT GÅR FRA BORDE. ØVERST TH.: SPF-CHAUFFØR KLAUS CHRISTENSEN FÅR STILLE OG ROLIGT SOPOLTENE UD AF BILEN MENS KØBER, RENÉ BACH MØLLER FØLGER BEGIVENHE- DERNE. NEDERST: FRA VRÅ TIL SILKEBORG KAN MAN LIGE NÅ AT NAPPE SIG EN LUR. og uden at stresse dyrene. Det stiller store krav til chaufføren, der både skal være effektiv omkring tidsforbruget i forbindelse med aflæsning og samtidig tilgodese købers ønske om en stille og rolig aflæsning. Men ifølge SPF-chauffør Klaus Christensen behøver de to ting ikke at være modsætningsfyldte. Hans erfaring er, at jo roligere han selv er, jo lettere og mindre stressede er grisene. Desuden har han gjort det til en vane at forhøre sig hos køber om, hvor mange af sopoltene der skal gå sammen, og så læsser han hos sælger på en sådan måde, at det så vidt muligt kommer til at gå op hos køber. Når sopoltene så skal læsses af, går det stille og roligt uden de store problemer. HOLDBARHED AFHÆNGIG AF 1. LØBNING Hos René bliver sopoltene løbet ved en alder af uger. Efter Renés mening er der en direkte sammenhæng mellem alder for 1. løbning og holdbarheden hos soen. Han fodrer sopoltene efter ædelyst, og det betyder, at søerne bliver store op til 180 kg før første løbning. Men ifølge René er det af afgørende betydning, at søerne har et godt huld, fordi holdbarheden derved forbedres væsentligt, og hos ham bliver det til 6-8 læg vel at mærke med samme kvalitet fra første til sidste læg. FODERETS BETYDNING René producerer ikke selv sit svinefoder, men indkøber det hele. Han har den opfattelse, at foderblanding for størstedelens vedkommende skal bestå af byg og havre, fordi det er godt for mavesundheden. René er overbevist om, at hans fodervalg er en af grundene til, at han ikke kender til problemer med mavesår i besætningen. UDEN GODE MEDARBEJDERE GÅR DET IKKE To fodermestre, en elev og René selv passer i øjeblikket de DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

7 TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE PRODUKTIONSRESULTATER FRA SEPSTRUP Periode Antal dage Årssøer Frav. grise/årsso+ gylt, stk. 34,5 33,9 33,8 34,0 34,0 Kuld/årsso+gylt, stk. 2,41 2,37 2,37 2,38 2,39 Kuldresultat Levendefødte/kuld, stk. 16,1 16,0 15,9 15,9 16,0 Fravænnede/kuld, stk. 14,3 14,3 14,2 14,3 14,3 Diegivningsperiode, dage Døde indtil fravænning % 11,1 10,8 10,7 10,4 10,7 Fravænnede grise Døde efter fravænning % 0,9 0,9 1,5 1,1 1,1 Daglig tilvækst, g Fes/kg tilvækst, FEs 1,87 1,95 1,90 1,93 1,91 Reproduktion Fra fravænning til 1. løbning, dage Faringsprocent 94,2 93,5 93,9 92,0 93,4 søer. Størstedelen af produktionen sælges som 30-kg-grise, men ca smågrise produceres færdig i egen slagtesvinestald. Begge fodermestre blev ansat i 2008, og de er stærkt medvirkende til, at tingene fungerer, og at resultatet er i top. Den ene fodermester har ansvaret for farestalden, den anden for resten. Det er helt bevidst, at René har givet en stor del af ansvaret fra sig. Han er overbevist om, at uddelegering af ansvar er med til at motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats. Selv træder René til ved ferie, sygdom og går i øvrigt til hånde i hverdagen, hvor der er brug for det. På den måde kan han bevare overblikket og fokusere på mandskabets ve og vel. Du skal have fokus på dit mandskab og være der for dem i hverdagen, siger han, Du skal ikke kun optræde som Ugens gæst, eller komme når der skal deles øretæver ud. TRO PÅ DET DU GØR OG HOLD FAST Hos René er der helt faste regler om, hvordan tingene skal gøres, og at det på nogle områder er forskelligt fra procedurerne hos flertallet af producenter, er han fuldt ud klar over. Det gælder f. eks. hans strategi om: at sopoltene først løbes ved en vis alder/størrelse for at bedre holdbarheden, at foderet kun må indeholde en beskeden mængde hvede, at der er en fast rutine for at alle dyr vaccineres mod svineinfluenza og circovirus. Det er de ting, der for René er altafgørende og resultaterne udebliver jo heller ikke, som det ses af tabellen. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 7

8 TEMA: VISIONER FOR DANAVL HANS HOLMEGAARD (REDAKTØR) Seniorkonsulent Tlf.: Den nye DanAvl-strategi fra 2009 fokuserer meget på salg og eksport af avlsmateriale, som - ud over at finansiere selve avlsarbejdet - i stigende omfang skal finansiere alle VSPs aktiviteter via genafgifter i takt med at produktionsafgifterne reduceres. Derfor er det naturligt at spørge formændene for hhv. den største DanAvl-Omsætter, SPF-Selskabet, gdr. Niels Buhl og det største DanAvl- KS-selskab, Hatting-KS, gdr. Peter Fallesen Ravn - om deres visioner for DanAvl. DanAvl Magasinet (DAM) møder Niels Buhl (NB) og Peter Fallesen Ravn (PFR) i køkkenet hos Niels Buhl en kold formiddag lige efter nytår. FOR SVINE- PRODUCENTERNES SKYLD Som aktører i DanAvl skal vi hele tiden huske på, at vi arbejder for de danske svineproducenters skyld ikke kun for at optimere resultaterne for vore egne selskaber, konstaterer de to formænd indledningsvis. Den forpligtelse gælder i særlig grad for vore to selskaber, som jo er ejet af svineproducenterne. FÆLLESSKABET ER IKKE GLEMT DAM: Både SPF-Selskabet, som en del af SPF-Danmark P/S, og Hatting-KS A/S er inden for de senere år gået fra at være ejet af alle danske svineproducenter via brancheorganisationen Danske Slagterier til at være rent kommercielle selskaber - ejet af kun en del af de danske svineproducenter, nemlig leverandørerne i Danish Crown og Tican. Så nu er det vel udelukkende jeres egen bundlinie, I skal fokusere på? NB: Det er klart, at vi som kommercielt selskab i fuld konkurrence med både de andre DanAvl-Omsættere og udenlandske avlsdyrleverandører, skal optræde yderst forretningsmæssigt i vore dispositioner og tjene penge til vore ejere. Men som producentejet virksomhed skal vi også forsat have hensynet til dansk svineproduktion generelt i baghovedet. PFR: Helt enig. Vi må aldrig glemme, at vi er til for svineproducenternes skyld til forskel fra de privatejede Omsættere og KS-stationer, der kan stikke hele fortjenesten i egen lomme. I øvrigt vil vores succes smitte af på alle danske svineproducenter, selvom om vi er ejet af de to slagteriselskaber. Det sker f.eks. via den beregnede smågrisenotering, der jo påvirkes af slagteriernes restbetaling. FUNGERER OPTIMALT I DANMARK DAM: Begge jeres selskaber lever af DanAvl, så I er afhængige af, at avlssystemet er og forbliver det bedste eller ét af de bedste - i verden. Hvordan vurderer I DanAvl, som det ser ud i dag? NB: DanAvl er et særdeles godt avlssystem dygtigt opbygget og ledet af VSP. Det fungerer rigtig godt på det danske marked, hvor næsten alle professionelle producenter benytter sig af avlsfremgangen. Det er især sobesætningerne, der har lært at udnytte avlsmaterialet fuldt ud, mens det kniber lidt mere i slagtesvineholdet. Det er vigtigt, at såvel markedsføringen af DanAvl som rådgiverne fokuserer på at få de sidste med på vognen. Det undrer mig, at der stadig er slagtesvineproducenter, som ikke er opmærksomme på den genetiske værdi af de grise, de indkøber. Der er nemlig mange penge at hente på den konto. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan vi når disse producenter, men måske læser de ikke de faglige råd i landbrugspressen måske trækker de ikke på svinekonsulenterne. Det kan være, der i højere grad skal satses på dyrlægerne, der jo pr. automatik kommer i besætningerne med jævne mellemrum, og dermed er disse producenters primære rådgivere. 8 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

9 GDR. PETER FALLESEN RAVN, TV. OG GDR. NIELS BUHL. PFR: DanAvl leverer et suverænt produkt. Men måske skal vi i både markedsføring og rådgivning blive endnu bedre til at illustrere værdien af avlsfremgangen for producenterne hjemme i deres egen besætning. Vi skal vise, hvor stor fordel de kan få ud af at anvende det bedst mulige genetiske materiale. Når det gælder sæden, vurderer vi, at den anvendes i stort set det omfang, det er muligt i forhold til soantallet. Det er umiddelbart den letteste vej til bedre genetik hurtigt og nemt - og til en fornuftig pris. BEDRE STYR PÅ EKSPORTEN DAM: I gør meget ud af at fremhæve, hvor godt DanAvl fungerer i Danmark. Gælder det samme ikke, når vi ser på eksporten af avlsmateriale, som jo netop iflg. den nye DanAvl-strategi skal være med til at tjene mange flere penge hjem til dansk svineproduktion? PFR: Nej, desværre får vi ikke det udbytte af eksporten, som vi kunne og burde få. Det siger sig selv, at når mange Omsættere, udbyder den samme vare på de samme markeder til de samme kunder, bliver prisen det vigtigste konkurrenceparameter. Det resulterer i, at avls- og opformeringsbesætningerne i DanAvl presses til at give afslag på salgsprisen. Det gælder naturligvis især i købers marked, som vi nu har oplevet gennem en lang periode. NB: Jeg er helt enig i, at DanAvl ikke i tilstrækkelig grad udnytter mulighederne for at tjene penge hjem på eksport af vores uovertrufne genetik. Det skyldes først og fremmest strukturen i DanAvl. Der godkendes simpelthen for mange Omsættere, og der stilles for små krav til dem. Det er VSPs ansvar at ændre denne situation. Hvis DanAvl fortsat skal være i front, er det nødvendigt, at der genereres mere indtjening til erhvervet ellers går tingene i stå. Den eneste realistiske mulighed for at sikre den maksimale indtjening på eksporten vil være, at der etableres et fællesejet salgsselskab, hvor igennem alle avlsdyr og al sæd bliver omsat mellem avls- og opformeringsbesætningerne på den en side og Omsætterne og KS-stationerne på den anden. Vi er bekendt med, at der for et par år siden er blevet arbejdet med et sådant projekt og det fortjener en ny chance, som VSP bør tage initiativet til. PRODUCENTERNES FORSTÅELSE DAM: Der har tidligere været en betydelig skepsis blandt producenterne overfor eksport af avlsmateriale vores arvesølv, som de har kaldt det. Er den skepsis nu væk? MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 9

10 TEMA: VISIONER FOR DANAVL NB: Den nye DanAvl-strategi står ikke længere til diskussion blandt producenterne næsten alle har accepteret, at vi befinder os i et globalt marked, og at vi ikke kan beskytte DanAvl-generne. Derfor skal vi deltage i konkurrencen på verdensmarkedet for avlsmateriale og tjene flest mulige penge på det. Internt i Danmark skal vi bruge krudtet på at genere en stadig større indtjening på eksporten så forsvinder den sidste rest af kritikken og modstanden. PFR: Eksporten er også nødvendig for at finansiere en fortsat avlsfremgang så dansk genetik bevarer førerpositionen. Men vi kommer ikke uden om, at eksporten giver vore konkurrenter bedre kort på hånden. Det afgørende er imidlertid, hvor godt de forstår at udnytte avlsmaterialet. Jeg tror, det er vigtigt, at avlsfremgangen fortsætter på fuld kraft, fordi vi i Danmark forstår at udnytte fremgangen og derfor fortsat kan være foran konkurrenterne. Vi har for kort tid siden oprettet DanAvl Marketing Udvalget (DMU) og et selvstændigt DMU-marketingsekretariat, der primært har til opgave at øge salg og eksport af avlsdyr og sæd fra DanAvl. Men DMU bør også være med til at sælge budskabet overfor danske svineproducenter. DE DANSKE AVLSMÅL DAM: Vi har altså valgt at ville tjene flest mulige penge på at eksportere. Betyder det så også, at vi skal til at have flere forskellige varer på hylderne, f. eks. i form af nye racer, krydsningskombinationer eller avlslinier for at nå nye kunder? PFR: Som noget nyt har vi jo i Hatting-KS markedsført sæd fra D-orner med højt subindeks for kødprocent. For nogle måneder siden ændrede nogle tyske slagterier kriterierne i deres bedømmelse af slagtesvin en ændring som er til fordel for Pietrainfædre og til skade for D-fædre. Det reagerede vi omgående på med tilbud på at skaffe P-sæd til danske producenter. Der er dog fortsat kun en begrænset efterspørgsel på P-sæd Den slags tror jeg, vi vil se mere af i fremtiden - vi er nødt til at tilbyde de produkter, kunderne vil købe. Derfor må vi indstille os på at kunne levere specialprodukter. NB: Det gælder i enhver virksomhed også for os som Omsættere, men samtidig skal vi fortsat forklare værdien af DanAvlstandardprodukterne. Vi skal ikke ændre avlsmål af den grund. Vi skal holde fast i den overordnede strategi for fastsættelsen af avlsmål, som VSP gennem mange år har fuldt. Warentest IX viste med al ønskelig tydelighed, at DanAvl-LY-soen er alle de andre overlegne og vores 3-race-koncept vinder større og større udbredelse i alle lande med professionel svineproduktion. Mange tyske landmænd foretrækker stadig P-fædre til deres slagtesvin, og den holdning er desværre blevet styrket med den nye slagtesvinebedømmelse på deres slagterier. Men det skyldes nok, at de tyske slagtesvineproducenter endnu ikke har været så hårdt presset økonomisk, at de har været tvunget til at optimere alle led i produktionen på samme måde som deres danske kolleger. De fokuserer på kødprocenten og glemmer at se på den samlede palet af produktionsfaktorer, hvor tunge faktorer som tilvækst 10 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

11 FOR SVINEPRODUCENTERNES SKYLD og foderforbrug tælles med. Men det vil de sandsynligvis blive presset til i fremtiden. Alle svineproducenter i verden vil blive tvunget til at producere hvert kilo kød så billigt som muligt ligesom de danske og det bliver til fordel for DanAvl. PFR: Men når tyskerne nu vil have P-orner, er vi så i DanAvl så gode nok til at forklare og forsvare vores produkters overlegenhed i den samlede produktion? Måske bør vi underbygge vores markedsføring ved at gennemføre sammenlignende undersøgelser på deres hjemmebane i Tyskland det vil sikkert kunne styrke gennemslagskraften VISIONER FOR DANAVL DAM: Hvordan ser I fremtidens DanAvl? NB: Vi har et fantastisk avlssystem i forhold til landets størrelse. Det skyldes, at vi altid har stået sammen om det så det skal vi fortsætte med. Jeg mener, der er behov for større fokus på styrke, samt so- og smågrisedødelighed i avlsmålet. Det skal vi både for vores egen skyld som producenter, men også fordi vi er nødt til at lytte til signalerne fra det øvrige samfund. Kan vi avle os frem til stærkere dyr vil det på en gang nedsætte såvel medicinforbrug, som dødelighed. I realiteten gør vi det slet ikke så ringe i dansk svineproduktion, men der er en tendens i befolkninger og især hos pressen og politikerne - til at menneskeliggøre dyrene. En menneskeliggørelse af produktionsdyr må vi kæmpe imod, men vi skal naturligvis behandle alle vore dyr ordentligt. Desværre har der udviklet sig en slags berøringsangst blandt os svineproducenter for at diskutere disse ting med hinanden, når vi mødes. Ingen tør rejse problemerne af frygt for, at de andre opfatter det, som om man så ikke selv har styr på tingene. Det er et stort problem i sig selv. For der er behov for, at vi som producenter hjælper hinanden med gode ideer til afhjælpning af de dyrevelfærdsproblemer, som uundgåeligt opstår ind imellem. I SPF-Selskabet tror vi på en stor fremtid for DanAvl til gavn for alle danske svineproducenter. Vi har et godt samarbejde med VSP, og håber på, at vi sammen med dem og alle øvrige parter i DanAvl kan få strømlinet systemet på de områder, der mangler. Vi satser på at bevare vores position som hele Danmarks avlsdyrleverandør med en markedsandel tæt på 100 %. Desuden er vi offensive på eksportmarkederne hvor vi bevæger os frem med små skridt. Indtil nu har vi ikke markedsført SPF-systemet i udlandet og vi vil kun gøre det, hvis vi kan tjene penge på det. Den samme holdning gælder mht. eksport af know how. PFR: Vi har også et godt og tæt samarbejdet med VSP, hvilket jo primært skyldes, at KS spiller en stor rolle i avlsarbejdet. Udbredelsen af KS kan realiststik set ikke blive meget større i Danmark, men vi vil naturligvis godt have en større del af markedet end de ca. 80 %, vi har. Som noget nyt er vi nu begyndt at tilbyde medicin til vore kunder foruden vort store produktsortiment. Vores eksport af sæd er indtil videre begrænset og foregår hovedsageligt i samarbejde med SPF-Selskabet. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 11

12 STEEN PETERSEN Seniorkonsulent, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: DANAVL I HELE VERDEN På verdensplan findes i dag ca. 2,75 mio. søer med 100% dansk genetik. STIGNINGEN I SALGET AF AVLSDYR FRA DANAVL VIL SKE I UDLANDET Eksporten af DanAvl avlsdyr er over de seneste år steget markant. Det er primært EU og Østeuropa som har aftaget mange avlsdyr. Men også i Nordamerika er DanAvl en væsentlig spiller. Det største marked for DanAvl er fortsat Danmark. Over de seneste 5 år er antallet af solgte polte steget med stk. Og det er alene trukket af udlandet, mens udviklingen i Danmark er stagneret. EKSPORT AF DANAVL-AVLSMATERIALE (APRILÅR) (EKSKL. NORDAMERIKA OG BRASILIEN) 2006/ / / / / 2011/ Renracede polte Krydsningspolte heraf fra opf.bes. i udland LL & YY orner DD orner DD sæd Hjemmeavlssøer i udlandet OGSÅ DANAVL-OPFORMERING I UDLANDET Eksporten af renracede avlsdyr går primært til markeder, som ligger lidt længere væk fra Danmark, og hvor der er store produktionsselskaber med intern opformering. Krydsningspoltene sælges hovedsageligt til de nære markeder. Ud over salget af polte fra opformeringsbesætninger i Danmark findes der et mindre antal opformeringsbesætninger med DanAvl dyr i andre lande. Også har ligger Tyskland forrest med i alt søer i tyske DanAvlopformeringsbesætninger. I alle øvrige lande i Europa findes kun tilsammen opformeringssøer. Ornesalget går som de renracede polte i overvejende grad til store produktionsselskaber med intern KS. HJEMMEAVL I UDLANDET Hjemmeavlssøer er produktionssøer i de besætninger, som har valgt at købe Landrace- eller Yorkshire-sæd fra en nærliggende KS-station med henblik på at holde besætningen lukket af sundhedsmæssige grunde og alene få avlsfornyelsen ind med sæden. I alt findes der i dag omkring 800 DanAvl-KS-orner på stationer i Europa uden for Danmark, heraf 240 hvide orner. 1 Beregnet på grundlag af de første 9 måneders omsætning 2 Budgettal 12 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

13 DANAVL I HELE VERDEN NORDAMERIKA OG BRASILIEN Tabellen omfatter eksport til markeder uden for Amerika. I Nordamerika og Brasilien er der selskaber, som arbejder tæt sammen med DanAvl om produktion og salg af DanAvl dyr. Omsætningen er helt klart størst i Nordamerika. Her sælges der knap renracede sopolte, krydsninger og doser renracet sæd fra Landrace- og Yorkshire-orner. Endelig er der et salg af Duroc-sæd på godt 1 mio. doser. Omsætningen i Brasilien er væsentlig mindre. Her er salget af krydsningssopolte på stk. og ornesalget på ca. 600 stk. Sæd fra offentlige KS-stationer er ukendt i Brasilien. WORLDWIDE Vi må selvsagt ikke glemme Danmark, hvor vi i dag kan sige, at DanAvl stort set har monopol. Vi holder her søer ved lige. Vores salg i resten af verden viser, at antallet af hundyr betinger, at de kan vedligeholde yderligere 1,7 mio. søer. Dermed findes der worldwide omkring 2,75 mio. søer med 100 % dansk genetik. På ornesiden altså de orner, der anvendes på søerne er vores andel noget mindre. Dette fordi nogle producenter fortsat synes at foretrække specielt Pietran som farrace til slagtesvinene. HVAD GIVER DET? Indtægterne ved eksporten kan ses på forskellig måde. Først kan vi se på den royalty, vi får hjem i form af genafgifter og afgifter på det amerikanske salg. Her er der tale om indtægter på omkring 35 mio. kr. på årsbasis. En anden vinkel kunne være at se på den bruttoomsætning, som eksporten står for. Her giver det ikke ret meget fra Amerika, fordi alle dyr produceres derovre. Derfor må vi nøjes med at se på, hvor meget bruttoomsætningen er, når vi ser på de dyr, der produceres her i Danmark og eksporteres. Herunder også orner til udenlandske KS-stationer. Den totale omsætning har nu rundet 400 mio. kr. I året 2006/07 var dette tal under 100 mio. kr. Så ikke nogen ringe stigning. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 13

14 HANS HOLMEGAARD (REDAKTØR) Seniorkonsulent Tlf.: SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL KS spiller en helt afgørende rolle i avlsarbejdet i DanAvl. I denne artikel fortælles om, hvor og hvordan systemet fungerer. KS ROLLER I AVLSARBEJDET DanAvl er som så ofte fremhævet i DanAvl Magasinet og andre steder et af verdens bedste avlssystemer om ikke det bedste. Det sørger avlerne for ikke mindst fordi de ligger i evig indbyrdes konkurrence om at være den dygtigste og dermed den, der tjener flest penge. Men konkurrencen og dermed avlsarbejdet foregår på grundlag af et fælles og supermoderne avlsprogram fastsat og udviklet af avlsledelsen i VSP. Den store årlige avlsfremgang i DanAvl skyldes primært, at avlsarbejdet er baseret på et avanceret avlsprogram, der er i stand til at behandle et meget stort datamateriale for hvert enkelt avlsdyr. De mange data stammer fra dyret selv og dets slægtninge i flere sideled og generationer. En anden meget vigtig forudsætning for avlsfremgangen er, at avlsdyrene kan sammenlignes på tværs af avlsbesætningerne. Det kan de kun, fordi avlssystemet bindes sammen via DanAvl- KS-stationerne, idet: alle løbninger i avlsbesætningerne sker med sæd fra DanAvl- KS-stationerne, de enkelte KS-orner anvendes i flere avlsbesætninger. Endelig sikres den imponerende avlsfremgang af: at landet absolutte toporner indenfor de 3 racer til enhver tid står på DanAvl-KS-stationerne, idet KS-ornerne hele tiden udskiftes med yngre og endnu bedre orner, at avlsbesætningerne har førsteret til at benytte disse toporner. SÆDFORDELING TIL AVL Men alle avlsbesætninger kan jo ikke få sæd fra den allerbedste KS-orne hver gang, så derfor er der mellem avlernes organisation (DSA) og det største KS-selskab, Hatting-KS A/S aftalt en fordelingsordning, som sikrer en retfærdig fordeling af sæden, Regler for bestilling af Top- og Navnesæd hos Hatting-KS, som kan ses på Hatting-KS hjemmeside, Fordelingsordningen for avlsbesætningerne blev indført for år siden indtil da bestilte avlerne sæd efter først til mølle princippet, hvor det drejede sig om at komme først igennem til Hatting-KS, når telefonbestillingen åbnede kl Nu foregår bestillingerne på grundlag af en såkaldt rotationsliste, hvor avlsbesætningerne er placeret i helt tilfældig rækkefølge. Listen udarbejdes af Avl & Genetik og ændres hver uge. Hver fredag formiddag ringer Hatting-KS så avlsbesætningerne op efter rækkefølgen på rotationslisten, således at avlerne kan bestille sæd til den kommende uge efter de orner, de ønsker. Men der er ikke frit valg på alle hylder, idet der er regler for, hvor 14 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

15 SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL mange doser en avler kan bestille efter en enkelt orne afhængig af besætningens størrelse. Her gælder der særlige regler for en avlers bestilling af sæd fra egne KS-orner. (Husk på, at avlerne har udlejet ornerne til KS-stationerne mod en afgift pr. solgt sæddose afhængig af indeks.) Når ornerne er tappet, fordeler Hatting-KS de producerede sæddoser i forhold til de afgivne bestillinger. Hvis en orne giver færre sæddoser end forventet og bestilt, sender Hatting-KS en SMS til de avlere, der ikke kan få opfyldt deres bestilling, hvorefter de kan ringe ind og bestille eventuel overskudssæd fra andre orner. SÆDFORDELING TIL OPFORMERING Hatting-KS bestillingsregler indeholder også en fordelingsordning for sæd til opformering, som har førsteret til sæd fra de bedste orner efter avlsbesætningerne (se også Sædfordeling til produktion nedenfor ). Disse regler er aftalt mellem opformeringsbesætningernes organisation (DAO) og Hatting-KS. Denne fordelingsordning er lidt anderledes end avlernes. Opformeringsbesætningerne lægger en løbende bestilling ind på et bestemt antal doser pr. uge hhv. leveringsdag, som dog kan ændres efter besætningens behov. Derefter fordeler Hatting-KS de faktisk producerede sæddoser til besætningerne med 2 doser ad gangen pr. orne - i fuldstændig tilfældig rækkefølge, som er udarbejdet af en computer og naturligvis begyndende med doserne med det højeste indeks. Først fordeles sæden til renracet opformering og derefter til krydsningsopformering. Også her er der regler for, hvor mange doser den enkelte besætning kan bestille pr. orne i forhold til besætningsstørrelsen. Nogle få opformeringsbesætninger ville foretrække en ordning, hvor de selv kunne bestille sæd fra bestemte KS-orner, specielt til renracet opformering. Filosofien bag fordelingsordningen for opformering er imidlertid, at alle opformeringsbesætninger over en periode får leveret sæd med samme gennemsnitsindeks via fordelingsordningerne. I stedet må de drive avl via udvælgelsen af sopolte til næste generation af opformeringssøer. SÆDFORDELING TIL PRODUKTION Produktionsbesætninger, der selv opformerer deres sopolte, kan tilmelde sig samme fordelingsordning som opformeringsbesætningerne og dermed få tildelt sæd på lige fod med dem og dermed af samme kvalitet. SÆDFORDELING FRA MORS-KS OG VESTSJÆLLAND-KS Mors-KS og Vestsjælland-KS har udarbejdet hver deres egne bestillingsregler for avl og opformering, som dog en mindre detaljerede end Hatting-KS. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 15

16 HANS HOLMEGAARD (REDAKTØR) Seniorkonsulent Tlf.: Hatting-KS begyndte i slutningen af 2010 at tilbyde sine kunder Produktionssæd Duroc Plus (D+), med 0,6 point ekstra på subindekset for kød i forhold til gennemsnittet af D-orner. Desuden tilbyder Hatting-KS Pietrain-sæd fra tyske KS-stationer. DanAvl Magasinet (DAM) har spurgt direktør Per Nyby Pedersen (PNP), om der er tale om en ny strategi med flere varer på hylderne og bedt afdelingschef Anders Vernersen (AHV), Avl & Genetik om en kommentar hertil. Per Nyby Pedersen Anders Vernersen FLERE VARER PÅ HYLDERNE? Diskussionen mellem forretningsmanden, Per Nyby Pedersen, og VSPrepræsentanten, Anders Vernersen, indikerer, at udbuddet af avlsdyr og ornesæd i og fra Danmark nok bliver mere broget og kundebestemt i fremtiden selv om de er helt enige om, at DanAvl-konceptet vil sejre. D+ SÆD I FORHOLD TIL GENNEMSNITTET DAM: Alle KS-stationer i DanAvl har traditionelt udbudt samme kategori af ornesæd fra de racer og krydsningskombinationer, som VSP har sagt god for. Hvorfor har Hatting-KS fraveget denne tradition? PNP: Nu er det ikke første gang, at vi fra KS-stationernes side udbyder specielle typer af sæd. For år tilbage tilbød vi D-sæd til Antonius-producenterne, som opfyldte særlige krav om højere kødprocent og mere intramuskulært fedt end gennemsnittet. Vi har gennem de senere år desuden haft tilbud om levering af Pietrain-sæd fra Tyskland dog uden at møde nogen væsentlig efterspørgsel. Når vi i efteråret 2010 begyndte at udbyde D+-sæd, skyldes det, at en del kunder efterlyste sæd fra D-orner med særlig høj kødprocent. Samtidig hører vi fra de tyske KS-stationer, hvor vi har orner til at stå, at de der ønsker Duroc+kød. D+-sæd har et subindeks for kødindhold, som ligger mindst 0,6 % over gennemsnittet. AHV: Det mener vi overordnet set er uheldigt. Det har jo nemlig den konsekvens, at alle jeres andre kunder får sæd fra D-orner med et lavere subindeks for kød. Er det rimeligt? Alle producenter er totalt set bedst tjent med at købe sæd med det højest mulige avlsindeks, idet indekset jo netop er indrettet efter produktionsvilkårene i dansk svineproduktion. Derfor bør alle producenter have lige adgang til sæd fra alle KS-orner. PNP: Det har ikke været vores hensigt at give nogen kunder fordele på andres bekostning. Når der lægges mere vægt på subindekset for kød i D+-sæden, vil subindekset for de andre egenskaber i indekset alt andet lige være lavere. AHV: Ja, men det forudsætter, at det gennemsnitlige totalindeks i den leverede D+-sæd og resten af sæden er det samme. PNP: Vi må erkende, at totalindekset for D+-sæden i den første periode har ligget 2 indekspoint over gennemsnittet, hvilket bekræfter Anders påstand. Det var som nævnt ikke vores hensigt, og derfor vil vi fremover sikre, at totalindekset for de to kategorier af D-sæd 16 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

17 FLERE VARER PÅ HYLDERNE? ligger på samme niveau. Det får så den konsekvens, at køberne af D+-sæd får lavere subindeks på de øvrige egenskaber i indekset. VI MÅ BEGYNDE MED AT STIKKE FINGEREN I JORDEN DAM: Hatting-KS driver ligesom konkurrenterne de private danske KS-stationer og de udenlandske KS-stationer en kommerciel forretning med krav om det bedst mulige resultat på bundlinien. Vil I fremover kunne klare jer i konkurrencen uden at tilbyde specialsæd til kunder, der efterspørger det? PNP: Vi er og skal være parate til at tilpasse os kundernes efterspørgsel. Sådan er det i alle brancher. Vi er overbeviste om, at vi med DanAvl-sæden har det bedste tilbud til de allerfleste kunder og det gør vi alt for at orientere kunderne om. Men når vi ønsker at komme ind på et ny marked, er det nødvendigt at stikke fingeren i jorden og lytte til signalerne fra markedet. På nye markeder kan der være stærke traditioner og holdninger til, hvilke krav kunderne ønsker opfyldt hos de avlsdyr og den sæd, de køber og uanset om vi finder kravene forkerte, ubegrundede eller fordomsfulde, må vi som udgangspunkt respektere dem, hvis vi vil ind på det pågældende marked. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi skal ændre hele det danske avlssystem eller uden videre markedsføre racer og krydsningskombinationer, der slet ikke arbejdes med i Danmark. Men vi bør på den anden side heller ikke udelukke muligheden for at introducere f. eks. en nye race i det danske avlssystem, hvis dansk svineproduktion kan tjene penge på at eksportere den. Hatting-KS har som nævnt i flere år i øvrigt uden den store succes tilbudt sæd fra tyske Pietrain-orner en race, der som bekendt ikke avles med i Danmark. Årsagen har primært været, at der eksporteres flere og flere danske smågrise til Tyskland, hvor mange producenter stadig foretrækker P-orner som faderrace. Denne præference troede vi ville blive forstærket i efteråret 2010, hvor flere tyske slagterier indførte et nyt system for måling af slagtekroppe, som præmierede slagtesvin med P-fædre på bekostning af slagtesvin med danske D-orner som fædre. Det reagerede vi med det samme på ved at annoncere muligheden for køb af P-sæd gennem Hatting-KS. Men indtil nu, har det næsten ikke øget efterspørgslen efter P-sæd. Årsagen er sandsynligvis, at de danske LYD-smågrise opnår en merpris i Tyskland pga. den bedre totaløkonomi, dvs. inkl. tilvækst, foderudnyttelse m.v. HVORDAN OVERBEVISES KUNDERNE? AHV: Erfaringerne fra alle lande med betydningsfuld svineproduktion viser, at det er DanAvl-konceptet med LY-krydsninger som moderdyr og D-orner som fædre til slagtesvinene, der vinder større og større udbredelse. Det skyldes ganske enkelt, at det rent objektivt er den kombination: der bedst imødekommer fremtidens globale krav til svinekød, der giver grundlag for den mest effektive måde at producere dette kød på når alle produktionsfaktorer tages med i regnestykket. Men også i VSP er vi klar over, at det tager tid at trænge ind på nye markeder. Afprøvninger som f. eks. Warentest IX er et vigtigt grundlag for markedsføringen. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 17

18 FLERE VARER PÅ HYLDERNE? ANDERS OVERGAARD I GANG MED BRUNSTKONTROLLEN PNP: Det er jeg overordnet set enig i. Men så skal I fra VSPs side gøre meget mere for at hjælpe os med dokumenterbare argumenter til at overbevise kunderne om DanAvls værdi for netop deres produktion. F. eks. blev vi jo taget med bukserne nede, da de tyske slagterier indførte det nye bedømmelsessystem, som favoriserede LYP-krydsninger. Der mangler vi konkrete og aktuelle forsøg med sammenligning af LYP-produktion med LYD-produktion. Det skal vi sammen få løst. Mange tyske producenter ser udelukkende på kødprocenten i slagteafregningen og måske på størrelsen af skinkerne, når de sammenligner de to krydsningskombinationer. De har ikke tradition for eller også har de endnu ikke væres tvunget til at se på den samlede produktionsøkonomi. Det skal vi lære dem gennem vores markedsføring, men det kræver, at vi har aktuelle tal til rådighed, som kan dokumentere vores påstand. AHV: Det er slet ikke så ligetil at gennemføre den slags sammenligninger. For at virke overbevisende, bør sammenligningen foretages i tyske besætninger. Men hvilke D- og P-orner er det vi skal sammenligne som fædre? I Danmark arbejder vi med en meget hurtig udskiftning af KS-ornerne, mens de tyske KS-orner står længe på stationerne, bl.a. fordi de beholder det indeks de fik, da de var unge, mens indeks i Danmark hele tiden reguleres i forhold til racens aktuelle gennemsnit. Hvor mange og hvilke produktionsfaktorer skal inddrages i sammenligningen? UNIVERSIELT AVLSMATERIALE DAM: Hvad er så jeres konklusion? Skal vi bare levere kunden det, han ønsker? Eller skal vi overbevise ham om, at vi ved, hvad der er bedst for ham? Hvis vi vælger det sidste er vi så klædt godt nok på til at overbevise ham? PNP: Som kommerciel virksomhed, der skal præstere en rimelig bundlinie, er vi nødt til at operere med begge muligheder i hvert fald på kortere sigt. Men jeg forventer ligesom Anders at realiteterne i fremtidens globale svineproduktion vil tvinge producenterne til at følge vores koncept og bruge DanAvls uovertrufne genetik. Jo bedre VSP kan klæde os på med slagkraftige og dokumenterbare argumenter, desto hurtigere vil vi kunne øge eksporten fra DanAvl. AHV: Jeg tror ikke på, at DanAvl skal tilpasse sit avlsmål efter forskellige markeder eller operere med diverse lokale indeks. For ca. 5 år siden legede vi med tanken om et specielt indeks til Englands-produktionen. Men de nærmere analyser viste, at der slet ikke ville være økonomi i det heller ikke for producenterne, der totalt set ville tabe på det. Avlsmaterialet i DanAvl selekteres for egenskaber, der har økonomisk betydning for intensiv svineproduktion overalt i verden. Dog kan man forestille sig specialproduktioner, der har markant anderledes mål. Men selv i den meget specielle italienske Parmaskinke-produktion efterspørges DanAvl-materiale. PNP: Det er jeg helt enig i. 18 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011

19 CLAUS HANSEN Seniorprojektleder, VSP Tlf.: Arbejdet, der ligger til grund for nedenstående artikel er delvist finansieret af DanAvls KSstationer og støttet af EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. SKAL VI HAVE DE-LUXE LØBEAFDELINGER? Du kan godt opnå gode resultater i en ældre løbeafdeling, men det kræver ekstra omtanke og arbejde. FARINGSPROCENT PÅ 94 UDEN ORNE FORAN SØERNE Flere besætninger praktiserer andre arbejdsmetoder i løbeafdelingen end rådgivningen foreskriver og opnår alligevel tilfredsstillende resultater. Disse besætninger er beviset for, at ikke alt er sort og hvidt, og at vi godt kan opnå bedre resultater i halvdårlige stalde. Det kræver bare dygtige folk med høj faglighed. Anders Overgård på Djursland har 600 årssøer. Ved brunstkontrol af poltene bruger han en orne til at stimulere poltene, men han bruger ikke orne ved brunstkontrol af søerne. Det skyldes, at besætningens løbeafdeling er indrettet i en gammel drægtighedsstald med tre rækker søer uden ornegang. Det stiller større krav til folkene ved brunstkontrollen, at de ikke kan anvende en orne til hjælp. Selve brunstkontrollen starter på staldgangen bag søerne. Opmærksomheden er rettet mod soens hoved for at se, hvordan soen reagerer, når man træder ind til den. De anvender ornespray, som bruges få minutter før selve brunstkontrollen. De er ikke overbevist om, at ornesprayen har ef-fekt, men bruger den alligevel konsekvent. PAUSER ER VIGTIGE Brunstkontrollen udføres hovedsageligt med løft og tryk i lysken og tryk på ryggen og til sidst rideprøven. Sæddosen bliver holdt med en bøjle, som er placeret på soens ryg. Ejeren og de to ansatte bevæger sig målrettet gennem én række ad gangen, og løbearbejdet foregår hurtigt. Der insemineres søer i to rækker før kaffepausen. Den tredje række bliver brunstkontrolleret efter kaffepausen. Det er erfaringen, at søerne i tredje række ikke viser stående brunst så hyppigt, hvis der ikke indlægges en pause. Dette er en af hemmelighederne bag deres høje faringsprocent til trods for, at de ikke har en orne i løbeafdelingen. Når der ikke anvendes orne i brunstkontrollen, vil det være vanskeligere at få søerne til at vise stående brunst. Søerne viser stående brunst, når der sker noget uventet eller anderledes, som forstyrrer søerne, og søerne vil kunne vise stående brunst i en kort periode efter denne forstyrrelse. Herefter skal de have en pause før de igen kan vise brunst. Det samme kendes fra andre besætninger. Hvis der kommer en forstyrrelse af søerne, mens der insemineres, viser resten af holdet kun ringe brunsttegn. I sådanne tilfælde kan man lige så godt lægge pausen der og komme tilbage 40 minutter senere. RÅMATERIALET SKAL VÆRE I ORDEN Resultaterne fra Anders Overgårds besætning taler for sig selv, men resultaterne kommer ikke af en indsats alene i løbeafdelingen. Man skal ikke regne med gode resultater, hvis søerne kommer med meget uens huld fra farestalden. Desuden skal folkene i farestalden markere alle ammesøer, så folkene i løbeafdelingen ved, hvilke søer der har været ammesøer. FÅ DET BEDSTE UD AF DET VÆRSTE Visse anlæg har begrænsninger, som det koster mange penge at gøre noget ved. Dette er dog ikke i sig selv en begrænsning for at forbedre reproduktionsresultaterne. Første skridt på vejen til bedre resultater er at identificere problemet i besætningen og overveje, hvilke muligheder der er. Dette vil kræve kompetent rådgivning. Det er tidligere vist, at vi med målrettet rådgiv-ning vil kunne hæve faringsprocenten i en besætning, men det kræver, at besætningsejeren og medarbejderne er indstillet på ændringer. En orne foran søerne er det bedste. Men det er ingen forsikring for gode resultater, hvis det bli-ver en sovepude, så du glemmer at lave god brunstkontrol. Denne historie viser, at kan ornen ikke komme foran søerne, så kan du alligevel opnå gode resultater, hvis du bruger tid og kræfter på at lave en optimal manuel brunstkontrol. På samme måde kan der være andre aspekter i din svineproduktion hvor høj faglighed kan opveje, at bygningsanlægget ikke er optimalt. MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 19

20 JENS MORTENSEN KS-rådgiver, Hatting-KS Tlf.: BANGE FOR AT SAKKE BAGUD? SÅ KERNESTYRING Poul Dahlgaard og hans datter Merete har fra starten valgt at arbejde med hjemmeavl ved hjælp af Kernestyring i deres nye SPF-besætning på Vesterkærgaard Svineproduktion ved Brovst. De forventer at nå 30 grise pr. årsso inden længe. BEVIDST VALG AF KERNESTYRING Vesterkærgaard Svineproduktions nye stald stod færdig marts Stalden er et komplet anlæg til 550 søer med smågrise indtil 30 kg. Hjemmeavl var med i projektet fra starten, og året efter startede de op med Kernestyring. Poul Dahlgaard etablerede stalden i samarbejde med sin datter Merete, som står for driften af svineproduktionen. Poul står selv for markdriften og sørger for, at kornsiloen er fyldt. Det er planen at Merete skal overtage bedriften. Merete har først og fremmest valgt hjemmeavl for at kunne arbejde med en lukket besætning med henblik på at beskytte den nye SPF-besætnings sundhedsstatus. Men hjemmeavl gør også arbejdet mere spændende, når man kan følge sine egne polte hele vejen, og ser konsekvensen af sine egne valg. Merete er inspireret af sine foregående arbejdspladser, som også har hjemmeavl. Der er ikke regnet økonomi ved hjemmeavl, men hun har en god mavefornemmelse af, at det er en fordel, hvis man griber det rigtigt an. Et godt resultat med hjemmeavl kræver dog god management af poltene og sidst, men ikke mindst, at man følger med avlsmæssigt. Merete er meget bevidst om, at man skal ligge blandt de bedste 25 % for at klare sig, og her har kuldstørrelsen afgørende betydningen. Opstarten af den nye besætning tog meget opmærksomhed, og de søer og polte, der blev løbet til avl i den periode, blev kun udvalgt efter eksteriør og antal fravænnede grise pr. kuld. TIDLIGERE ERFARING MED KERNESTYRING Men Merete var bange for at halte bagud rent avlsmæssigt. Derfor kom Kernestyring ind i billedet. Hendes tidligere arbejdsgiver benyttede også Kernestyring, og på et tidspunkt blev hun kontaktet af deres rådgiver Bo Varmdal, 3 C Agro. De aftalte at oprette Vesterkærgaard Svineproduktions i kernestyringsprogrammet i foråret 2010, og nu sker udvalget først og fremmest efter indeks ved hjælp af Kernestyring. Kernestyring tager, iflg. Merete stort set ikke ekstra tid. Hun har en notesbog med rundt, hvor alle avlsrelevante oplysninger noteres. Data indberettes i Agrosoft, og sendes til Bo Varmdal. Hver torsdag modtager hun en liste, hvor næste uges fravænnede søer er rangeret efter indeks. Med denne liste og listen over poltene udvælges de hundyr, som skal løbes med Navnesæd. Der fravænnes hver anden lørdag, og målet er at løbe 5 søer med Navnesæd hver anden uge. For at forenkle hverdagen købes kun 20 DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 2011