MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011

Transkript

1 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan få mere avlsfremgang ved at lave dna-test på nogle af vores avlsdyr. Læs mere side 4 Indsamling af data til genomisk selektion i en tysk besætning Ved genomisk selektion er der behov for en stor mængde data, og det er vi i gang med at indsamle - blandt andet i en stor besætning i Tyskland. Læs mere side 5 frugtbar økonomi

2 leder Nicolaj Nørgaard Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP) Tlf.: DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Marketing Axelborg, Axeltorv København V Tlf.: bip@lf.dk Ansvarshavende redaktør: Birgitte Pedersen Tlf bip@lf.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: bip@ lf.dk, eller ring på Udbetaling af overskud fra Videncenter for Svineproduktion Videncenter for Svineproduktion (VSP) har som fornemmeste opgave at udvikle og skaffe ny viden til de danske svineproducenter. Organisatorisk har VSP været en del af Danske Slagterier, DMA, men vi har de seneste år været selvstændige, hvor vi i dag er en betydelig afdeling i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. I forbindelse med de seneste ændringer blev det besluttet, at VSP i højere grad skulle finansieres via genafgifter som afkast af omsætningen af DanAvl-genetik og i mindre grad af opkrævede produktionsafgifter for hvert omsat slagtesvin eller eksporteret smågris. Det blev ligeledes besluttet, at VSP skulle opbygge en selvstændig reservekapital, idet VSP s forsknings- og udviklingsaktiviteter skal afbøde virkninger af svingende indtægter på f.eks. genafgifterne. Samtidig kan vores bestyrelse, bestående af 12 svineproducenter, suverænt disponerer over reservekapitalen og overskud i VSP. næsten halvdelen hentet i udlandet. Det er min klare forventning, at dette vil være stigende de kommende år, og jeg vil gerne rose avlsbesætninger, opformeringsbesætninger og omsættere for indsatsen. Hvis vi ser på VSP s samlede økonomi hvor vi har mange forskellige indtægtskilder har vi i 2009 lavet et overskud på 22,9 mio. kr. og 33,4 mio. kr. i Disse overskud er større end forventet, og vi har opbygget en passende reservekapital. Derfor lægger vi her med udgangen af 2011 op til at udbetale ca. 25 mio. kr. tilbage til dig som dansk svineproducent. Det sker efter en nøgle, som betyder, at slagtesvineproducenter vil få ca. 50 øre pr. leveret svin, mens der udbetales ca. 13,50 kr. pr. årsso. Rent teknisk sker det ved, at soholderne får deres udbetaling i forhold til antal søer i CHR-registret. Slagtesvineproducenterne får betaling på basis af indberetninger fra slagterierne og eksportørerne. Forsiden: Udtrækning af hårprøver. Billedet er taget hos Avlscenter Rønshauge. I 2010 var VSP s indtægter på genafgifterne godt 67 mio. kr. Som følge af den liberaliserede DanAvl-strategi har der siden 2008 været en stigning på ca. 50 mio. kr. Denne stigning tyder alt andet lige på, at produktionsafgifterne skulle have været knap 2 kr. højere pr. gris, hvis VSP skulle have opnået det samme resultat. Heraf er Trods de gode udsigter til fortsat stigende omsætning og indtægter fra DanAvl, så er produktionsafgifterne nu rettet til, men jeg kan ikke love, at vi i 2012 og 2013 kan præstere en tilsvarende udbetaling af overskud. Men såfremt der genereres et overskud, kan bestyrelsen til hver en tid beslutte en udbetaling til jer ejere. 2 danavl magasinet // oktober 2011

3 indhold tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet 05 tema: bevar forspringet Indsamling af data til genomisk selektion i en tysk besætning 07 tema: bevar forspringet TopDuroc nyt sædprodukt 08 tema: bevar forspringet Er pattegrisedødelighed arveligt? 10 tema: bevar forspringet DanAvl genetik og dialog = Succes 13 tema: bevar forspringet Nyt projekt Sammenligning af LY og D(LY) galte starter i Hvorfor avler DanAvl ikke imod navlebrok? 18 tema: bevar forspringet Vil være blandt de bedste LY-kuldindeks hævet fra 88 til i dag DanAvl-eksporten kan blive en fantastisk forretning 24 opslagstavlen Læs mere om DanAvl på: magasinet for danske svineproducenter 3

4 tema: bevar forspringet Tage Ostersen Projektleder, Avl & Genetik Tlf.: Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan få mere avlsfremgang ved at lave dna-test på nogle af vores avlsdyr. Fra den 27. oktober 2011 bruger DanAvl genomisk information i alle racer og for samtlige egenskaber. Vi forventer, at det vil give op til 20 % ekstra avlsfremgang pr. år. Avlsarbejdet går i dag ud på at parre de bedste orner med de bedste søer og dermed skabe avlsfremgang i næste generation. Udfordringen er, at finde frem til hvilke dyr der, genetisk set, er bedst. Med genomisk selektion kan en dna-test hjælpe med at afgøre dette, og dermed sikre at vi får større avlsfremgang pr. generation. Genomisk selektion sætter altså»turbo«på avlsmålet for alle egenskaber. Genomisk selektion i praksis Vi behøver kun at dna-teste de bedste af vores avlsdyr, hvilket vil sige, at vi tester omkring dyr pr. race pr. år. Selve testen foregår ved at trække hår ud af dyrene og sende dem til et laboratorium i USA. Resultatet af analysen er punkter på dyrets dna-streng, som hver kan have tre forskellige værdier. Vi bruger resultaterne til at beregne, hvor meget dyrene ligner hinanden på dna-niveau, og det er den information som giver mere avlsfremgang. 2 kr. mere pr. slagtesvin pr. år De seneste år har avlsarbejdet medført en forventet gevinst i produktionen på omkring 10 kr. pr. slagtesvin pr. år. Vi forventer, at når effekten af genomisk selektion slår fuldt igennem i produktionen, så vil avlsfremgangen øges til 12 kr pr. slagtesvin pr. år. Alle egenskaber påvirkes positivt, men det er især foderforbrug og kuldstørrelse, der vil påvirkes positivt. Gevinsten for dig som dansk svineproducent kan henføres til både direkte konkurrencefordele overfor udenlandske svineproducenter, og til øget salg af DanAvl grise. Samarbejde med Foulum sikrer international standard Genomisk selektion i DanAvl er baseret på et udviklingssamarbejde med Århus Universitet, Foulum. I Foulum er forskningen inden for genomisk selektion banebrydende på verdensplan. Vi bruger programmer udviklet i Foulum, hvilket sikrer, at vi holder os på forkant med at udnytte genomisk selektion bedst muligt. Det sikrer, at de nyeste forskningsresultater bliver anvendt hurtigst muligt. 4 danavl magasinet // oktober 2011

5 tema: bevar forspringet Ingela Velander Projektchef, Avl & Genetik Tlf.: Indsamling af data til genomisk selektion i en tysk besætning I efteråret 2009 startede Avl & Genetik et nyt stort projekt til udvikling af genomisk selektion. I den forbindelse diskuterede vi mulighederne for at indsamle store mængder data for nye egenskaber, med særligt fokus på moderegenskaber og søers holdbarhed. Moderegenskaber og holdbarhed er egenskaber, som ikke altid er helt enkle at registrere i avlsbesætninger. Der er desuden blevet efterlyst nye egenskaber, som beskriver søers evne til at tage hånd om mange smågrise, og også søers evne til at være i produktion i lang tid og forblive sunde. Redskabet genomisk selektion kan potentielt give os mulighed for at bruge data fra krydsningssøer i avlsværdivurderingen. Men det kræver at vi kan samle data op i produktionsbesætningerne, som kan kobles til renracede og dna-testede orner. Det betyder, at vi skal samle data fra produktionsbesætninger, hvor krydsningssøerne har kendt afstamning. Der er behov for en stor mængde af data, og det er vi i gang med at indsamle. Vi er i 2010 begyndt at indsamle data i flere besætninger i Danmark, men den største besætning er en stor besætning i Tyskland Gut Thiemendorf, der ligger i nærheden af Leipzig. Brugen af data fra Gut Thiemendorf Besætningen i Leipzig er en dansk besætning på tysk jord. Det vil sige, den har dansk genetik og ejes af en dansker. Der er ca søer på bedriften, og det er mængden af dyr, som er hovedårsagen til, at vi har knyttet besætningen til projektet. Selve anlægget er delt op i to hold og består af 12 fareafdelinger, mere end 20 afdelinger for drægtige søer og dertil et antal løbeafdelinger og polteafdelinger. Fareafdelingerne, hvor vi hovedsageligt samler data op, er bygget som traditionelle fareafdelinger, som de ser ud i Danmark. Besætningen køber alle sine polte fra Danmark og bruger dansk Duroc (intern KS) til produktion af slagtesvin. Da besætningen holder godt styr på indkøbte dyr og registreringen i AgroSoft, har det været muligt at finde afstamning på de nye polte, som indsættes i besætningen. Det var et stort arbejde i starten for vores teknikere at registrere alle søer, men nu er det meste faldet på plads. I besætningen samler vi data op for tre egenskaber i avlsmålet: Levendefødte grise på dag 5 (LG5), soens evne til at passe 14 grise frem til dag 21 efter faring (14G) og søers holdbarhed, defineret som søers produktive livstid. fakta: Hvorfor er genomisk selektion bedre? Avl med traditionelle metoder Avl går ud på at udvælge dyr med den bedste genetik og bruge disse til de fremtidige generationer. Avlsfremgangen afhænger blandt andet af, hvor gode vi er til at finde de bedste dyr. De seneste 25 år har avlsarbejdet i DanAvl været baseret på familie-information. Avlsværdien for et dyr er således bestemt ud fra, hvordan dyret selv klarer sig i afprøvning, hvordan dyrets afkom klarer sig, og hvor godt dyrets søskende klarer sig osv. Denne metode har indtil nu skabt stor fremgang i det danske avlssystem. Avl med genomisk information Genomisk selektion (GS) udvider dette princip, og gør det muligt at udnytte afprøvningen fra andre dyr end den nærmeste familie. Dyr, som ikke er i nær familie, kan nemlig godt have megen dna-information til fælles alligevel. På den måde kan en måling af f.eks. foderudnyttelse på en fjern slægtning gennem dnatests bruges til at sige noget om avlsværdien for et dyr, som ikke har nogen information om foderudnyttelse fra nære slægtninge. Vi får altså mere gavn af de få målinger af foderudnyttelse, vi har og dermed mere avlsfremgang. magasinet for danske svineproducenter 5

6 Indsamling af data til genomisk selektion i en tysk besætning Gut Thiemendorf se mere på LG5 bliver registreret præcis, som vi gør i avlsbesætningerne i Danmark. Det vil sige, at alle grise øremærkes ved fødsel, og der samles øremærker ind for alle dyr dels fra de levende og dels fra de døde grise. I dette projekt registreres kun 1. lægssøer. Formålet er, at sammenligne LG5 i produktionsbesætninger med avlsbesætninger, for at beregne gennemslaget af LG5 i avlsbesætninger videre til produktionssøer. Det vil også give nyttig information om smågrisenes overlevelse i produktionsbesætninger. 14G soens evne til at passe sine grise, bliver også gennemført for 1. lægssøer i besætningen. Hver so bliver tildelt præcis 14 grise ved at tilføje eller flytte grise til en so. Dag ét må soen beholde 14 grise, eller der lægges grise til. De første to dage har ejeren lov til at flytte grise til eller fra, men derefter er kuldet lukket frem til dag 21 efter faring. For hver so noteres døde eller syge grise for hver dag. På dag 21 samles data ind og registreres af vores teknikere, som kommer i besætningen hver tredje uge. For at indsamle data for egenskaben holdbarhed bruges oplysninger i AgroSoft, når afstamningen for soen er kendt. Det gælder alle søer i besætningen, og på kort tid kan vi samle rigtigt mange oplysninger på søers totale produktionstid. Det er meget vigtigt at have tilgang til data fra en produktionsbesætning, da egenskaben er sværere at håndtere i avls- og opformeringsbesætningerne. Men vi har behov for en stor mængde data fra produktionsbesætninger for at kunne bruge det i avlen. Det er også derfor, vi har startet indsamling af data i flere besætninger i Danmark. Værdien for genomisk selektionsprojektet At bruge en besætning i Tyskland er måske originalt, og det synes måske at være langt væk fra Danmark. Men det giver mening i det her projekt, hvor vi har brug for en stor besætning med en stor mængde data. Efter 1,5 års arbejde i besætningen har vi kun positive erfaringer derfra. Personalet er meget positiv over for vores projekt, og de hjælper os med opsamling af data. I starten besøgte to af vores teknikere besætningen hver uge, herefter gik vi over til hver anden uge, og nu er der besøg hver tredje uge. Imellem vores besøg er det personalet på stedet, der samler data op, hvorefter de kontrolleres og registreres i Databanken, når vore avlsteknikere kommer. Samlet set, så bidrager besætningen med de nødvendige store mængder data, som vi har behov for. Og sammen med indsamlingen af data i de danske besætninger, får vi det rette datagrundlag. 6 danavl magasinet // oktober 2011

7 tema: bevar forspringet Per Nyby Pedersen Adm. direktør, A/S Hatting-KS Tlf.: TopDuroc nyt sædprodukt Hatting-KS har de sidste par år kun haft én type sæd til produktion af slagtesvin, nemlig produktionssæd fra Duroc. Vores Duroc-orner er udvalgt blandt de bedste fra avlsbesætningerne, og vi udsætter dem normalt, når de når et indeks på 100. Tidligere havde vi også krydsningsornerne Duroc x Hampshire, Yorkshire x Duroc, men disse er der ikke interesse for mere. Så vi stod med kun ét produkt. Og alle kunder har jo ikke de samme behov. For ca. 1 år siden lancerede vi Duroc Plus. Duroc Plus er produktionssæd fra udvalgte orner med plus på subindeks på kødprocent på mindst 0,6 %. Duroc Plus forventes at give slagtesvinene en kødprocent, som er 0,3 % højere end almindelig Duroc-produktionssæd. Indekset på Duroc Plus er det samme som det almindelige indeks, og derfor er der nogle af ornerne med højt indeks, der ikke indgår. Der er en række producenter, som har fundet, at dette er et interessant produkt. Så for at give vores kunder mulighed for at købe produktionssæd med et højere indeks, har vi udvalgt de avlsmæssigt bedste af vores Duroc-orner til at indgå i et nyt sædprodukt, som vi kalder TopDuroc. Avlsværdien på TopDuroc vil ligge ca. 15 indekspoint over almindelig Duroc-produktionssæd. Vi forventer, at TopDuroc-indekset kommer til at ligge på ca Endnu ved vi ikke, hvor mange kunder der vil være interesserede. Men hvis interessen er stor, kan vi blive nødt til at øge vores udskiftning af orner eller styre salget. Hatting-KS har nogle af DanAvls bedste Duroc-orner. Det er disse orner, vi opdeler i flere grupper alt efter, hvad kunderne lægger mest vægt på. TopDuroc er for kunden, som vil sætte endnu mere fokus på kvalitet hos sine smågrise. En kvalitet, der kommer til udtryk enten i egen slagtesvinestald eller hos aftagerne af smågrise. Vi håber, at det nye produkt får vores kunder til at se, at indekset på den sæd, der bruges har stor betydning for produktionsøkonomien i slagtesvineholdet. Det er ikke ligegyldigt, om sæden har 110 eller 111 i indeks. Det har betydning for økonomien. På sæddoserne og følgesedlen ses gennemsnitsindeks på de orner, hvis sæd indgår i TopDuroc-dosen. Der indgår normalt ca orner, hvis sæd vi blander sammen. Og vores kunder skal selvfølgelig ikke købe katten i sækken, men vide hvad de får. Det høje indeks betyder, at slagtesvin med TopDuroc-orner som far vil give en indtjening, som er 5,31 kr. bedre pr. slagtesvin. Det højere indeks kommer til udtryk i enten højere kødprocent, lavere foderforbrug eller højere tilvækst. Herfra kan vi beregne, at sæddoser fra TopDuroc har en værdi, der er op til 29,25 kr. højere pr. dose i forhold til almindelig Duroc-produktionssæd. magasinet for danske svineproducenter 7

8 tema: bevar forspringet Trine Strange Projektleder, Avl & Genetik, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Er pattegrisedødelighed arveligt? Vidste du at der fra efteråret 2011 implementeres dna-information for de hvide racer i DanAvlprogrammet. Dette kan på langt sigt give bedre mulighed for avl på egenskaber, som tidligere har været vanskelige at avle på. Et eksempel er 14G, som er soens evne til at passe grise. Et netop afsluttet studie af risikoen for at dø af forskellige afgangsårsager viser, at pattegrisedødelighed i nogen grad er arveligt. Afgangsårsagen sult havde højere arvelighed end dødfødt, svagfødt, ihjellagt og andre årsager. En forbedring i grisenes overlevelsesevne vil mærkbart kunne forbedre økonomien i dansk svineproduktion. Med egenskaben LG5 som en del af avlsmålet for hundyrlinjerne Landrace og Yorkshire forbedres blandt andet overlevelsesevnen i de første 5 dage efter faring allerede for produktionsdyret (DxYL). For yderligere at styrke overlevelsesevnen, er arveligheden af egenskaben»overlevelse«blevet belyst, ved at anvende forskellige årsager til pattegrisedødelighed. Dette er gjort med henblik på, at vurdere muligheden for selektion mod pattegrisedødelighed. Gennemførelse Studiet omfattede registreringer på krydsningsgrise fra kuld produceret af 195 Duroc-orner og 955 LY/YL-søer. Registreringerne er indsamlet i en produktionsbesætning fra 2006 til Ved fødsel er antal levendefødte og dødfødte pattegrise i et kuld registreret. Inden kuldudjævning er alle levendefødte grise øremærket med et ID-mærke. Afstamningen er således kendt for alle pattegrise. Grisene er fulgt frem til fravænning i en alder af ca. 28 dage, og afgangsårsag og -dato er registreret løbende for alle døde grise. De indsamlede registreringer er koblet sammen med afstamningsoplysninger fra Databanken og produktionsdata fra besætningens E-kontrolprogram. Den genetiske analyse er foretaget ved hjælp af en tærskelmodel. Grundet at responserne (observationerne) er binomial fordelte (død/ikke død af en afgangsårsag), er resultatet af analysen angivet på en underliggende skala. Dette betyder, at de resulterende arveligheder indirekte afspejler muligheden for at reducere risikoen for døde pattegrise. Resultater Af alle fødte pattegrise er 11,5 % dødfødte, 2,4 % svagfødte, 2,7 % døde af sult, 4,2 % er lagt ihjel og 2,2 % døde af andre årsager. Størstedelen af afgangen er sket under faring (dødfødte) eller i de første fire dage efter faring (19,3 %), herefter er dødeligheden meget lav (Figur 1). dødelighed, % 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Svagfødt Sult Lagt ihjel Andre årsager dage Figur 1. Pattegrisedødelighed (%) i forhold til afgangsalder og -årsag. Dødeligheden er beregnet som antal døde grise divideret med det totale antal fødte grise. 8 danavl magasinet // oktober 2011

9 Er pattegrisedødelighed arveligt? Generelt viser resultaterne en større genetisk variation på sosiden sammenlignet med orne-siden. Noget af denne genetiske variation på so-siden kan sandsynligvis tilskrives krydsningsfrodighed, men det har ikke været muligt at adskille krydsningsfrodigheden fra den genetiske variation. Arvelighederne for risikoen for at dø af de forskellige afgangsårsager varierer mellem 0,08 og 0,21 baseret på orne-informationen, hvor afgangsårsagen sult har den højeste arvelighed og dødfødt den laveste. Arvelighederne baseret på so-informationen varierer mellem 0,01 og 0,23, hvoraf sult igen har den højeste arvelighed og andre årsager den laveste. Det er muligt at omregne disse underliggende arveligheder til en observeret skala. Det vil sige, at arvelighedsestimaterne kan omregnes til noget, vi kender og som mere forenklet afspejler det forventede respons til selektion i den observerede pattegrisedødelighed. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at denne omregning er meget forenklet og blot bør anvendes som et fingerpeg. Ved denne omregning fås meget lave værdier; nemlig mindre end 0,01 og 0,02 baseret på henholdsvis orne- og so-information for alle afgangsårsager. De genetiske korrelationer (sammenhænge) mellem afgangsårsagerne varierer mellem -0,05 og 0,35 baseret på orne-informationen og -0,11 og 0,76 baseret på so-informationen. En genetisk korrelation mellem to egenskaber på 0 betyder, at der ingen genetisk sammenhæng er mellem de to egenskaber. 1 og -1 betyder henholdsvis fuldstændig og omvendt sammenhæng. Dog er kun enkelte korrelationer statistisk signifikante, hvilket betyder, at de angivne sammenhænge mellem afgangsårsagerne blot kan tolkes som tendenser. Særligt indikerer analysen imidlertid en meget lille genetisk sammenhæng mellem dødfødte grise og grise, som dør efter faring, når der kigges på orne-informationen. Dette antyder, at generne bag egenskaberne dødfødt og død efter faring er forskellige, og det kan derfor overvejes, om de to egenskaber bør holdes adskilt i en eventuelt fremtidig avl for forbedret overlevelsesevne i Duroc. Denne sammenhæng mellem dødfødte grise, og grise som dør efter faring, er dog ikke fundet på so-siden. I stedet er der fundet middel til middelstærke korrelationer mellem svagfødt og lagt ihjel og sult og lagt ihjel. Dette stemmer biologisk overens med, at en svag gris vil have sværere ved at tilkæmpe sig mælk, og den vil være mere udsat for at blive lagt ihjel. Anvendelse De beregnede arveligheder for risikoen for at dø af henholdsvis dødfødt, svagfødt, sult og lagt ihjel indikerer, at de undersøgte afgangsårsager er arvelige, og at det er muligt at reducere pattegrisedødelighed gennem genetisk selektion. Imidlertid er arvelighederne meget lave, hvilket betyder at fordelene ved at inddrage specifikke afgangsårsager i det nuværende avlsarbejde vil være små. magasinet for danske svineproducenter 9

10 tema: bevar forspringet René T. Kjems Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: Vidste du at Duroc-gris hitter på stjernerestuaranter. Grundet Durocgrisens struktur og saft har den gennem de seneste år været et hit på nogle af landets bedste restauranter. Blandt andet Kong Hans og Noma har haft Duroc på menukortet. DanAvl genetik og dialog = Succes Siden maj 2010 har Steen Speedtsberg med succes leveret 30-kg-grise med DanAvl-genetik til Henrik Buhl Høffner. Smågriseproducenten Steen Speedtsberg bor i fødehjemmet SØDALGAARD ved Kolding. Her producerer han på årsbasis kg-grise, som alle afsættes til Henrik Buhl Høffner i Andst. Ejendommen i Kolding er oprindelig en kvægejendom, men Steen Speedtsberg har altid haft interesse for svin og startede i 1992 med 150 søer på friland. Der blev udvidet til 450 søer, men resultaterne udeblev. I 2005 byggede han ny farestald, og med en zig-zag-produktion af egne sopolte. Ifølge Steen Speedtsberg giver Kernestyringen en god ro i besætningen, men det kræver megen styring og registrering, og alligevel får man aldrig avlssvin i topklasse. Ulempen er, at man får en vis procent to-racede -galtgrise, som ikke altid er lige populære hos køberne. Saneringen gav gode resultater Da han i 2009 fik mulighed for at indkøbe en ny DanAvl-besætning fra en nystartet opformeringsbesætning, valgte han at totalsanere, og i december kunne der indsættes gylte i store stier med langkrybbe fodring. Det gik godt! Fra maj 2010 har han leveret 30-kg-grise til Henrik Buhl Høffner. Samarbejdet med sopolteleverandøren går gnidningsløst. Hver 15. uge kommer der nye sopolte, og det er af afgørende betydning, at sopoltene har stærke ben, en god benstilling og størrelsen inden for holdet skal være nogenlunde ens. Sopoltene går 8 uger i karantænestalden. Her fodres de restriktivt, så de ikke kommer for højt op i vægt før inseminering. Når Steen Speedtsberg ser på produktionsresultaterne, er han ikke i tvivl om, at skiftet fra kernestyring til indkøb af DanAvl sopolte med høj status har været den rigtige beslutning. Produktionsresultater Kernestyring Indkøbte DanAvl sopolte start Seneste opgørelse Levendefødte 14,3 15,9 16,3»Sundhedsmæsssigt er det meget lettere med indkøbte sopolte. Produktionen kører meget nemmere, og det giver så et arbejdsmæssigt overskud, der kan anvendes til at optimere produktionen,«siger Steen Speedtsberg. På spørgsmålet om han er klar til 2013 er svaret ja. Steen har altid haft løsgående drægtige søer. Efter fravænning ved 4 uger flyttes smågrisene til store stier med dybstrøelse. 10 danavl magasinet // oktober 2011

11 DanAvl genetik og dialog = Succes Slagtesvineproducenten På de to ejendomme SKOVGAARD og SØNDERGAARD ved Andst driver Henrik Buhl Høffner 390 ha og producerer kyllinger og slagtesvin på årsbasis. Til at hjælpe sig har han en fodermester og en elev. Kvaliteten skal være i orden For Henrik Buhl Høffner handler det om kvalitet og resultat. Henriks filosofi er, at det ikke nytter at gå på kompromis med den avlsmæssige kvalitet. Smågrisene skal have gode egenskaber både med hensyn til foderforbrug, kødprocent og daglig tilvækst. For at udnytte grisenes genetiske egenskaber bliver de fodret med kvalitetsfoder. Staldfaciliteterne og ventilation skal ligeledes være i orden kun på den måde kan produktionen give et tilfredsstillende resultat. Nøgleordet for samarbejdet er dialog Dialogen med Steen Speedtsberg er altafgørende. Forud for hver levering bliver alle detaljer talt igennem. For eksempel skal det aftales, hvor mange smågrise der kommer, antallet ligger nemlig ikke 100% fast, men afhænger af omstændighederne ved hver enkelt levering om de er store eller små, og om de er ens i størrelse eller ej. For Henrik er det vigtigt at vide præcis, hvilke smågrise han vil modtage. Det er med til at få produktionen til at glide uden problemer. Forud for leveringen er stalden gjort ren, desinficeret og opvarmet, så efter transporten på 1. klasse med SPF-Selskabets vogne ankommer 30-kg-grisene til en total rengjort og desinficeret opvarmet stald. Med 22 C og åbne foderautomater er grundlaget for en høj effektivitet lagt. Grisene kvitterer for den gode behandling. I øjeblikket ligger tilvæksten på gram daglig tilvækst og kødprocenten på 59,6 med et foderforbrug på 2,65. FEsv pr. kg. tilvækst. Den dialog, han og Steen har sikrer fleksibilitet og samtidig en struktureret arbejdsform, der er blevet grundlaget for begge parters succes. (Fortsættes s. 12). En glad Steen Speedtsberg sender et hold 30-kg-grise af sted med en af SPF-Selskabets vogne. Sødalgaard en dag i september. magasinet for danske svineproducenter 11

12 DanAvl genetik og dialog = Succes Gode gener god dialog godt resultat Uddrag af E-kontrol: Steen Speedtsberg Periode Antal dage Årssøer inkl. gylte stk Kuld/årsso + gylte stk. 2,37 2,40 2,24 2,33 Frav. grise/årsso + gylte stk. 33,9 34,2 30,8 32,7 Levendefødte/kuld stk. 16,3 15,9 15,4 15,8 Dødfødte/ kuld stk. 1,6 1,6 1,2 1,4 Fravænnede/kuld stk. 14,3 14,3 13,7 14,1 Døde indtil fravænning % 12 10,4 11,1 11,2 Uddrag af E-kontrol: Henrik Høffner Periode Antal dage Daglig tilvækst gram Foder pr. kg tilvækst FEsv 2,75 2,68 Gns. kødpct. % 58,7 59,6 Døde 2,7 3,1 Fra venstre René T. Kjems, salgskonsulent hos SPF-Selskabet, Steen Speedtsberg, Sødalgaard, og Henrik Høffner, Skovgaard. Rolige og ensartede 30-kg-grise fra dybstrøelse. 12 danavl magasinet // oktober 2011

13 tema: bevar forspringet Ingela Velander Projektchef, Avl & Genetik Tlf.: Nyt projekt Sammenligning af LY og D(LY) galte starter i 2012 I dansk svineproduktion producerer vi trerace-krydsninger med Duroc som far og med en LY-so som mor. Fra opformeringsbesætninger og fra en del zig-zag-besætninger sælges der også LYkrydsninger til smågrisesalg og til slagtning. Der har i dansk svineproduktion været dialog om, hvad det er i forskel på foderforbrug, tilvækst, kødprocent og i adfærd mellem disse to racekombinationer. Det vil vi nu prøve at undersøge. Derfor starter vi i 2012 et projekt, hvor resultater fra produktionen af galte fra de to forskellige race-kombinationer skal sammenlignes. Formålet er, at finde ud af den produktionsøkonomiske forskel mellem de to racekombinationer. Videncenter for Svineproduktion vil gennemføre projektet på Forsøgscenter Grønhøj. Vi vil indkøbe LY-galte fra en opformeringsbesætning og lige så mange trerace-krydsninger fra en produktionsbesætning vil være med i forsøget. Der vil, samlet set, blive produceret grise. Vi vil måle foderforbrug på stiniveau, tilvækst fra 30 kg. levende vægt og kødprocent ved slagtning. Som del af projektet vil vi også kigge på halebid. DanAvl magasinet vil følge op på resultaterne af projektet, når disse foreligger. magasinet for danske svineproducenter 13

14 Birgitte Ask Senior projektleder, Avl & Genetik Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Hvorfor avler DanAvl ikke imod navlebrok? Avl & Genetik har set på udbyttet ved at inkludere navlebrok i avlsmålet. Resultatet er, at udbyttet vil være minimalt ift. omkostningerne. Navlebrok er et problem Navlebrok er en lidelse med en varierende forekomst blandt svinebesætninger, og slagteriernes registreringer af brok har siden starten af 1990 erne ligget nogenlunde konstant på 1-2%. Forekomsten i besætningerne må dog forventes at være højere end dette. Navlebrok har både velfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser, som reflekteres i lavere tilvækst og højere dødelighed hos dyr med navlebrok. Større navlebrokstilfælde accepteres ikke længere af transportselskaberne, og det er derfor blevet nødvendigt at aflive flere slagtesvin i besætningerne end tidligere. Det praktiske problem med navlebrok er dermed blevet større end tidligere! Som svineproducent kender du sikkert til disse problemer. Navlebrok kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion, bylder og cyster til følge. Det er en lidelse, hvor både miljøfaktorer såsom besætning, hygiejne og strøelsesmateriale i farestalden, sygdom og behandling af den drægtige so og kuld/hold og genetik spiller en rolle. Navlebrok er lavt arveligt Der er fundet lave arveligheder for forekomsten af navlebrok. Dette betyder, at det principielt er muligt om end svært at avle imod navlebrok. At navlebrok er arveligt understøttes desuden af, at der er fundet kromosom regioner med lille effekt på navlebrok. Der er altså i nogen grad genetiske forskelle mellem dyrenes anlæg for navlebrok, og dette ses blandt andet også af raceforskelle. Eksempelvis er der i et amerikansk studie set mere navlebrok i en specifik Duroc linie end i en Yorkshire linie. Der spørges ofte til, hvorfor vi ikke skifter ornerace? Men her skal vi huske på, at der er andre vigtige egenskaber i DanAvls avlsmål end navlebrok, og Duroc s egenskaber stemmer bedst overens med disse. Hvorfor avler DanAvl ikke imod navlebrok? Faktisk avler vi i DanAvl allerede imod navlebrok. Den nuværende avlsmæssige strategi i DanAvl er nemlig, at udsætte de avlsdyr der selv har navlebrok. Dette er en simpel metode, der forsikrer mod, at den del af navlebrokken der skyldes genetik ikke løber løbsk i vores avlsdyr eller produktionsdyr. Spørgsmålet er derfor, om vi kan gøre mere via avlen for at nedbringe forekomsten af navlebrok ved at inkludere den i avlsmålet. Hvordan besluttes det, om navlebrok skal inkluderes i DanAvl s avlsmål? Spørgsmålet om hvorvidt navlebrok skal inkluderes i vores avlsmål kan besvares ved en afvejning af, hvor meget genetisk fremgang vi kan opnå for navlebrok, om vi risikerer at tabe fremgang i andre egenskaber i avlsmålet og i så fald hvor meget. Der er flere faktorer, der har betydning for dette. Blandt andet skal det vurderes, om vi kan få det nødvendige antal registreringer og den krævede kvalitet af registreringerne til at opnå fremgang (se figur a). (Fortsættes s. 16). 14 danavl magasinet // oktober 2011

15 Vidste du at Videncenter for Svineproduktion pr. 1. januar 2010 har været tilsluttet Code of Good Practice. Kodens (code EFA- BAR) formål er at fokusere på fødevaresikkerhed og folkesundhed, produktkvalitet, effektivitet, genetisk diversitet, miljøpåvirkning, dyresundhed, dyrevelfærd udefra et avlsperspektiv og avls- og reproduktionsteknologier. magasinet for danske svineproducenter 15

16 Hvorfor avler DanAvl ikke imod navlebrok? Arveligheden reflekterer, hvor meget genetisk fremgang der kan opnås i en egenskab Arveligheden for navlebrok er meget lav, hvilket betyder, at det vil være svært at opnå ret meget genetisk fremgang (se figur a). Genetisk fremgang kræver nemlig, at vi kan identificere de genetisk bedste dyr, som vi så kan udvælge til at være fædre og mødre til den næste generation. Når arveligheden er lav, er de genetiske forskelle mellem dyr meget små, og vi kan dermed heller ikke identificere de genetisk bedste dyr, hvis disse ikke adskiller sig nævneværdigt fra de genetisk gennemsnitlige eller dårligste dyr (se figur b). Problemet med at identificere de genetisk bedste dyr forstærkes af, at der er en lav forekomst og en unuanceret registrering af navlebrok (har navlebrok/har ikke navlebrok). Vi kan ikke skelne blandt dyr, der ikke har navlebrok. Jo større gruppen af dyr, der ikke har navlebrok er, desto sværere bliver det at skelne mellem dyrene. At opnå genetisk fremgang for en egenskab som navlebrok er dermed langt sværere, end at opnå genetisk fremgang for en egenskab som f.eks. tilvækst selv hvis arveligheden for tilvækst var ligeså lav som for navlebrok. Konsekvenser for dig som svineproducent, hvis vi inkluderer navlebrok i avlsmålet På grund af den lave arvelighed, forekomst og den unuancerede registrering vil genetisk fremgang for navlebrok kræve information fra et stort antal slægtninge, for at vi vil kunne udvælge de bedste dyr og dermed opnå genetisk fremgang. Det ville derfor være nødvendigt at registrere navlebrok og afstamning i alle produktionsbesætninger i Danmark. Det ville altså blive både arbejdskrævende, dyrt og svært at få korrekte registreringer. Herudover vil genetisk fremgang for navlebrok kræve en stor økonomisk vægtning af navlebrok i forhold til de øvrige egenskaber i det nuværende avlsmål. Følgeligt ville der tabes økonomisk fremgang i disse egenskaber. Bør navlebrok inkluderes i avlsmålet? Vores samlede vurdering er, at navlebrok ikke skal inkluderes i avlsmålet, da udbyttet ville være minimalt. Især i forhold til omkostningerne i form af antallet af nødvendige registreringer og muligt tab i fremgangen for andre egenskaber i avlsmålet. Fordi navlebrok er en så svær egenskab at håndtere i avlsmålet, er det bedste, vi kan gøre via avl, at beholde den nuværende strategi at udsætte de avlsdyr der selv har navlebrok. Udbyttet ved at inkludere navlebrok i avlsmålet vil være minimalt i forhold til omkostningerne, fordi: Den genetiske variation og arvelighed for navlebrok er meget lav. navlebrok registreres på en unuanceret skala: grisen enten har eller har ikke navlebrok. forekomsten er statistisk set lav. et stort antal registreringer i produktionsbesætninger er nødvendigt. navlebrok er kun en brøkdel af det egentlige avlsmål. 16 danavl magasinet // oktober 2011

17 Hvorfor avler DanAvl ikke imod navlebrok? Hvilke alternative løsninger har vi så? Et af problemerne ved at inkludere navlebrok i avlsmålet er, at forekomsten er for lav til at kunne skelne mellem dyr. En alternativ løsning, der også ville inkludere den arvelige del af navlebrok, kunne være at inkludere den generelle dødelighed frem til slagtning i avlsmålet. Muligheden for at avle mod generel dødelighed frem til fravænning er allerede blevet undersøgt i Avl & Genetik, men arveligheden er for lav til at opnå genetisk fremgang. I Avl & Genetik kigger vi på, om vi i fremtiden kan lave en tilsvarende undersøgelse for den generelle dødelighed frem til slagtning. En eventuel inkludering i avlsmålet har dog stadig lange udsigter på grund af det nødvendige antal registreringer og kompleksiteten. Den lave arvelighed for navlebrok betyder, at miljøet har stor indflydelse. Specifik forebyggelse mod navlebrok skal derfor foregå ved hjælp af miljømæssige tiltag. Herunder forebyggende foranstaltninger, såsom forbedringer af management og hygiejne. Der arbejdes lige nu i Videncenter for Svineproduktion på at finde nye løsninger til forebyggelse af navlebrok. Figur A. Faktorer med betydning for vurderingen af, hvorvidt en egenskab med fordel kan medtages i avlsmålet eller ej. Relativ relevans Genetisk variation Registrering i produktionsudstyr fakta: Arvelighed Skala avlsmål? Søg efter miljømanagementshygiejnemæssige løsninger Navlebrok forekomsten varierer mellem 0-4 % Både miljøfaktorer og genetik spiller en rolle for navlebrok Arveligheden for navlebrok er lav: 0,018 til 0,096 Vægt: 98,3 / 102,8 / 105,7 kg Navlebrok: Ja / Nej Forekomst Antal registreringer Figur B. Indflydelse af skala på om vi kan skelne mellem de bedste, gennemsnitlige og dårlige dyr. For vægt ses der tydeligt forskel på den dårligste gris (rød), den gennemsnitlige gris (grøn) og den bedste gris (blå). For navlebrok identificeres de dårligste dyr let, men iblandt den store gruppe af dyr, der ikke udvikler navlebrok, er det svært at identificere, hvilke der er bedst, og hvilke der er gennemsnitlige. vægt: navlebrok:?? magasinet for danske svineproducenter 17

18 tema: bevar forspringet Anne-Marie Petersen Svinebrugskosulent, Centrovice Tlf.: Vil være blandt de bedste LY-kuldindeks hævet fra 88 til i dag 101 Britt Kajberg og Søren Melvej vil være blandt de bedste svineproducenter i Danmark. De vil ikke kun lave flest grise pr. årsso, de vil også lave grise med et genetisk højt niveau. Samtidig vil de selv være med i den daglige driftsledelse og pasning af grisene. Sammen driver Britt og Søren et sohold på Lindegården i Sdr. Højrup på Midtfyn. Stalden blev i 1999 bygget på bar mark med plads til 280 søer og smågrise til 30 kg. Der er siden udvidet af flere omgange, og i dag er der 700 søer med 7 kg-grise. Parret har siden udvidelsen lejet to stalde, hvor alle grisene produceres færdige til 30 kg.»da vi i sin tid skulle beslutte, hvilken produktion vi skulle have, var der to ting vi prioriterede højt: Vi ville lave et kvalitetsprodukt, som kunne indbringe en bedre pris, og vi ville lukke besætningen helt. Valget faldt på UK-produktion og egen produktion af avlsdyr,«siger Britt Kajberg og Søren Melvej samstemmende.»vi havde begge erfaring med avl, både fra almindelige produktionsbesætninger og fra opformeringsbesætninger. Vi var derfra vant til at arbejde med Landrace søer, og derfor faldt valget naturligt på en renracet kerne af denne race.«deres målsætning om at være blandt de bedste svineproducenter i Danmark er lykkedes rigtigt godt. Siden 2001 har deres besætning præsteret fem første pladser og fem anden pladser i Centrovices årlige områdegennemsnit. Seneste E- rapport viser 33,5 producerede 30 kg-grise pr. årsso. Danavls KerneStyring startede op i 1999, og Britt og Sørens besætning var én af de første, der deltog. KerneStyring kom på tale ved et rådgivningsbesøg i forbindelse med E-kontrollen, og de kunne hurtigt se, at det passede ind i deres mål om at skabe mest værdi når nu beslutningen var at køre med en lukket besætning. De startede med indkøb af 20 LL-polte fra Avlscenter Bellinge. Siden har der ikke været indkøbt dyr til besætningen. Søren valgte fra starten kun at købe almindeligt navnesæd også til de renracede løbninger. Senere erkendte han, at dette ikke var godt nok, hvis indekset skulle holdes på et højt niveau. I 2007 var kuldindekset nået helt ned på 88 point, så på dette tidspunkt blev det besluttet, at der skulle sættes mere fokus på avlsarbejdet. Herefter begyndte Britt og Søren at indkøbe Top Navnesæd. Fremgangmåde til hurtigst muligt at få hævet indekset I starten af 2010 kunne Britt og Søren konstatere, at soindekset ikke var blevet hævet tilstrækkeligt. Derfor besluttede de, at foretage en noget hurtigere udskiftning af LL-søerne for at opnå det ønskede indeksniveau. For at dette kunne lade sig gøre, var det også nødvendigt at øge kernestørrelsen. Så i stedet for at lave to LL-løbninger pr. måned, var de i en periode oppe og lave 3 til 4 LL-løbninger pr. måned. Til de renracede løbninger bliver der købt Top Navnesæd uden loft på indeks. Til YL-krydsningerne bliver der også købt Top Navnesæd men med max. 128 indekspoint af hensyn til sædprisen. Denne procedure fastholdes i dag. Søerne i Landracekernen udsættes enten efter 4. læg, eller når indekset falder til under 85 point. Der udvælges næsten kun polte til 18 danavl magasinet // oktober 2011

19 Vil være blandt de bedste LY-kuldindeks hævet fra 88 til i dag : Plaster beskytter patterne på besætningens kommende moderdyr. 2: Resultaterne fra kernestyringsrapporten diskuteres. Britt har ansvaret for den daglige styring, herunder bestilling af sæd og registrreringerne. Landrace- poltene og søerne, som bliver udvalgt til renløbning med L-sæd, har ligget 13 point over gennemsnittet den seneste periode. 3: Generelt forsøges alle polte løbet i anden brunst. Når 1. brunst er observeret, noteres nr. og indeks på en whiteboard-tavle - og Britt kan på denne måde planlægge, hvornår hun skal indkøbe sæd til de pågældende dyr. magasinet for danske svineproducenter 19

20 Vil være blandt de bedste LY-kuldindeks hævet fra 88 til i dag 101 LL-løbningerne, da de har det højeste indeks. Faktisk er 95 % af LL-kuldene fra gylte kuld. Dette har resulteret i, at soindekset på løbetidspunktet i dag ligger på 106 indekspoint for LL løbningerne. Indekset på søer, der bruges til YL-krydsninger, ligger på 93 indekspoint. Det er en indeksgevinst på 13 indekspoint, ved at udvælge de bedste hundyr til næste generation. Sammen med skiftet til Top-navnesæd betyder det, at kuldindekset for krydsningskuldene er hævet til 101 indekspoint, hvilket bringer besætningen i toppen af hitlisten for Kernestyringsbesætningerne. Den daglige planlægning af avlsarbejdet I gennemsnit resulterer hver renracet løbning hos Søren og Britt i højst to brugbare LL-polte. Derfor løbes de to bedste polte i løbet af en måned med LL-sæd. Disse polte har altid et indeks over 100 point. De resterende polte og søer i kernen bruges til at lave to krydsningsløbninger om ugen med YY sæd. Generelt forsøges alle polte løbet i anden brunst. Når 1. brunst er observeret, noteres nr. og indeks på en whiteboardtavle og Britt kan på denne måde planlægge, hvornår hun skal indkøbe sæd til de pågældende dyr. Der bestilles kun sæd til levering mandag, onsdag og fredag, da det er de dage, hvor sæden fra de bedste orner leveres. For at sikre sig, at det altid kan lade sig gøre at få løbet poltene til avl, leveres der sæd til besætningen to til tre gange om ugen. Hvad har det kostet at lave en stor udskiftning af kernen? For at kunne lave en næsten 100 % s udskiftning af kernen, har der det seneste års tid været 10 LL-søer flere i kernen, end det egentligt er nødvendigt. På grund af den lavere effektivitet ved renracede søer har det ca. kostet, hvad der svarer til 0,15 grise pr. årsso. fakta: Produktivitet i de rene racer En opgørelse fra Videncenter for Svineproduktion omhandlende produktiviteten i de rene racer, viser at antallet af slagteklare grise pr. årsso for henholdsvis Landrace og Yorkshire stort set ligger på samme niveau. Dataindsamlingen er foretaget i 2010/2011 i de danske avlsbesætninger og omfattede renracede dyr. Alle avlsdyr øremærkes i forvejen med et unikt ID-nummer ved fødsel, og til denne opgørelse blev det noteret, hvis et dyr blev solgt eller afgik inden dag 154. Omkring 10 % af grisene i opgørelsen blev solgt inden dag 154, og disse blev korrigeret for en sandsynlighed for at overleve til slagtning (dag 154). Opgørelsens resultat ses nedenfor: Produktivitet Slagteklare grise pr. årsso - Landrace 22,00 - Yorkshire 21,50 - Duroc 10,85 Investering Tabt dækningsbidrag Indkøb af ekstra sæd I alt kr kr kr. 1 indekspoint i hele poltens levetid svarer til 21 kr. I dette tilfælde er det lykkes at hæve soindekset med 10 point. Halvdelen af denne stigning kommer fra moderdyret (5 point). Poltebehovet er på 400 stk. pr. år. Gevinst 21 kr. x 5 point x 400 polte = kr. Investeringen på de kr. er en engangsinvestering, mens gevinsten ved avlsfremgangen på de 10 point gælder langsigtet, såfremt det høje indeks fastholdes. 20 danavl magasinet // oktober 2011

21 Hans Holmegaard Seniorkonsulent Tlf.: DanAvl-eksporten kan blive en fantastisk forretning»som svineproducent er jeg positiv over for eksporten af avlsmateriale fra»mit«avlssystem, DanAvl, men kun hvis visse forudsætninger er opfyldt,«siger gdr. Søren Søndergaard.»Alle købere skal bidrage til finansieringen af DanAvl på lige fod og den samlede indtjeningen til os (ejerne) skal være stigende.«de vigtigste elementer i den nuværende DanAvl-strategi fra 2009 er, at der skal fuld tryk på eksporten af avlsmateriale fra DanAvl, og at der skal genereres den størst mulige indtjening til danske svineproducenter på eksporten: - via genafgifter til Videncenter for Svineproduktion (VSP), som skal bruges til nedsættelse af de produktionsafgifter, danske svineproducenter betaler, - via avlsafgifter til finansiering af avlernes arbejde. DanAvl Magasinet har spurgt tre aktører, hvordan de synes, strategien virker i praksis: - gdr. Søren Søndergaard (SS), Randbøl, formand for Brugergruppen Svin under Jysk Landbrugsrådgivning, Billund, - afdelingschef Anders Vernersen (AHV), Avl & Genetik under Videncenter for Svineproduktion (VSP) - direktør Peter Skov Madsen (PSM), SPF-Danmark P/S Eksport af DanAvl avlsmateriale Hvordan ser svineproducenterne i almindelighed på eksporten af avlsmateriale fra DanAvl, Søren? SS: Det er min klare fornemmelse, at de generelt er meget positive over for avlsarbejdet i DanAvl, men til gengæld ser flere meget kritisk på eksporten af avlsmateriale også medlemmer af bestyrelserne for Danish Crown og Tican så vidt jeg er informeret. Vi føler os ikke overbeviste om, at det er rigtigt at sælge ud af det»genetiske arvesølv«, som vi selv har været med til at finansiere skabelsen af. De gode grunde til eksport Hvad er egentlig begrundelsen for denne eksport, Anders? AHV: Der ligger flere begrundelser bag VSP-bestyrelsens vedtagelse af den gældende DanAvl-strategi. Blandt andet medfører den åbne struktur i DanAvl (med selvstændige avls- og opformeringsbesætninger), at vi ikke kan nægte at sælge avlsmateriale til andre lande i EU. Konkurrencereglerne i EU kræver, at alle i fællesskabet behandles ens. Til gengæld lægger vi via en såkaldt»købererklæring«begrænsninger på, hvordan køberne må anvende avlsmaterialet fra DanAvl. Den fastslår, at køber kun må anvende det renracede avlsmateriale og afkom heraf i egen besætning, og de må ikke videresælge det. Desuden skal alle købere i Danmark og i udlandet betale samme genafgift og samme avlsafgift for hvert dyr og hver sæddose, de køber fra DanAvl. magasinet for danske svineproducenter 21

22 DanAvl-eksporten kan blive en fantastisk forretning PSM: Vi må erkende, at vi lever i et meget kompliceret system, hvor en masse penge kører rundt internt og det kan være svært for svineproducenterne at gennemskue. Derfor bør VSP og alle vi andre gøre det mere synligt, hvilke fordele svineproducenterne har af DanAvl-eksporten. Realiteten er jo nemlig, at uden denne indtjening fra udlandet ville avlsdyr og sæd og avlssystemet generelt være væsentlig dyrere for de danske svineproducenter. Men der er endnu en fornuftig grund til at eksportere fra DanAvl: Selv om DanAvl-avlsmaterialet på nuværende tidspunkt må anses for noget af verdens aller bedste, er der andre avlssystemer og selskaber, der puster os i nakken. Hvis vi stoppede eksporten af avlsmateriale, ville udenlandske svineproducenter hurtigt finde ud af, at de kan opnå næsten lige så gode produktionsresultater med dyr og sæd fra vore konkurrenter. Men så ville danske producenter gå glip af den forretning. Hvad betyder eksporten for svineproducentens bundlinie? Søren, nu har du hørt begrundelserne for at eksportere avlsmateriale fra DanAvl. Kan det fjerne din og dine kollegers bekymring vedrørende eksporten? SS: Det er den almindelige opfattelse blandt svineproducenterne, at DanAvl er helt fantastisk som avlssystem. Det skyldes især en meget dygtig avlsledelse og den indbyrdes konkurrence mellem avlerne. Det har jeg konstateret»på egen krop«. For fem år siden skiftede jeg til DanAvl, og ét af resultaterne blev, at antal grise pr. årsso steg fra 25 til 30. Men vi er bekymrede for, om det avlsmateriale, vi selv har betalt udviklingen af, sælges for billigt til vore konkurrenter på verdensmarkedet for svinekød. Mine egne tal overbeviser mig ikke om, at der kommer penge nok hjem fra eksporten. Men en besætning på ca søer betaler jeg stort set det samme i afgifter på avlsmateriale i 2011 (kr ), som jeg gjorde i 2006 (kr ). Hvor bliver pengene af, som hjembringes i genafgifter? I siger, at eksporten sker ud fra EU s konkurrenceregler altså ud fra mit perspektiv mere af tvang så hvorfor markedsføre så kraftigt? Men når nu vi har valgt at eksportere, bør ambitionsniveauet så ikke være meget højere mht. indtjeningen. Alternativet dyrt for producenterne Gør vores geneksport, konkurrenterne på verdensmarkedet for svinekød mere effektive? AHV: Vi skal huske, at danske svineproducenter også flytter til udlandet og tager DanAvl-avlsmateriale med. Desuden er det en kendsgerning, at udlændingene på nuværende tidspunkt ikke er nær så dygtige som danske producenter til at udnytte potentialet i DanAvl-avlsmaterialet. Set på verdensplan er der i dag ca. 3 mio. søer og 75 mio. slagtesvin med DanAvl-gener. PSM: Men samlet set, er der kun en meget lille del af verdens svinepopulation, der indeholder DanAvl-gener og alle svineproducenter kan i givet fald købe godt avlsmateriale hos andre avlsselskaber/-systemet der ikke ligger ret langt efter os. DanAvl er skræddersyet til danske producenter og vi skal blive bedre til at lytte til eksportkundernes krav de har forskellige ønsker til deres avlsmateriale. Men samlet set, så er avlsarbejde dyrt og uden eksportindtjening vil vi ikke kunne fortsætte den store avlsfremgang i fremtiden og holde os i toppen til gavn for de danske svineproducenter. Da vi alligevel ikke kan afvise at eksportere, kan vi lige så godt selv tage forretningen og tjene mest muligt på den. Svineproducentens krav til DanAvl Nu har du hørt, hvad der sker med pengene. Hvad skal der mere til for at gøre dig helt tryg ved eksporten af avlsmateriale, Søren? SS: For det første skal der være helt styr på omsætningssystemet og afgiftsbetalingen, så ingen købere kan slippe for at betale afgifterne. For det andet skal vi svineproducenter, der ejer og har finansieret avlssystemet, have garanti for, at vores investering kan blive lukrativ via eksporten og det tror jeg faktisk den kan blive, hvis vi gør det rigtigt. Vi kan gøre det til en fantastisk forretning. AHV: I 2010 kom godt 1/3 del af genafgifterne og avlsafgifterne fra eksporten og den andel vil øges i takt med den stigende eksport. Nedenstående tabel 1 viser, hvor meget der er opkrævet i hhv. genafgifter og avlsafgifter i kalenderåret 2010 og hvad det betyder omregnet pr. produceret smågris i Danmark. Totalt set bidrog eksporten med 2,29 kr. pr. smågris. Tabel 2 viser, hvorledes genafgifterne fra 2010 er disponeret. tabel 1. Redegørelse for afgifter i 2010 Genafgifter i kr. Avlsafgifter i kr. I alt Pr. smågris* I alt Pr. smågris* Afgifter i alt: 67,2 mio. 2,40 116,1 mio. 4,15 - Heraf fra Danmark (66,6 %) 44,7 mio. 1,60 77,3 mio. 2,76 tabel 2. Disponering af genafgifterne for kalenderåret 2010 Genafgifter i alt (kr.) 67 mio. - reduktion af VSP s forbrug af midler fra Svineafgiftsfonden 34 mio. - reduktion af VSP s forbrug af DS-kontingenter 17 mio. - overført til VSP s formue 16 mio. - Indtægter fra udlandet** (33,4 %) 22,5 mio. 0,80 38,8 mio. 1,39 * Fordelt på 28 mio. smågrise produceret i Danmark. ** Indtægter er ekskl. udenlandsk KS, hjemmeavl og opformering i udlandet. 22 danavl magasinet // oktober 2011