MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010"

Transkript

1 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // juli 2010 # 38 SUCCES MED DANAVL GENNEM 25 ÅR Samme polteleverandør i alle årene - samt tillidsfuldt samarbejde mellem opformeringsejer, smågrise- og slagtesvineproducent - er guld værd. Læs mere s. 7 Genetisk grundlag for optimal produktion Avlernes nye formand har klare holdninger til, hvad der er avlernes opgave... Læs mere s. 16 frugtbar økonomi

2 leder Hans Holmegaard (redaktør) Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf.: DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: eller ring på Forsiden: Jesper Monk Rasmussen, opformeringsbesætningen ØRNDRUP HOVEDGAARD selekterer sopolte før levering. Hvad er dine visioner for DanAvl? Det er vel ikke noget, jeg skal forholde mig til, tænker du måske. Men som ejer og bruger af DanAvl er du jo faktisk den nærmeste til at fortælle, hvad ud mener om og forventer af avlssystemet. Det kan du bl.a. gøre gennem DanAvl Magasinet. Information og markedsføring DanAvl Magasinet har nu gennem snart 10 år fortalt om svineavl generelt og om det nationale danske avlssystem, DanAvl, i særdeleshed. Magasinet har naturligvis til formal at informere om avlsarbejdet og om, hvordan du som svineproducent kan udnytte avlsfremgangen bedst muligt ved brug af DanAvl-produkterne, avlsdyr, ornesæd, Kernestyring mv. Ros og kritik af DanAvl DanAvl har ét eneste formål, nemlig at give ejerne (de danske svineproducenter) det størst mulige udbytte af deres investering i avlssystemet primært ved hele tiden at tilbyde verdens bedste gener via avlsdyr og ornesæd. Men nu også ved at hjembringe et stadig større provenu gennem eksport af DanAvl-gener. Derfor skal DanAvl Magasinet både fortælle de gode historier om DanAvl og bruges til at gøre DanAvl endnu bedre ved at viderebringe brugernes konstruktive ønsker, kritik og forslag til DanAvl. Hvad kan gøres bedre? Alle professionelle, danske svineproducenter kender - og anerkender da også værdien og kvaliteten af DanAvl. Men til trods for det, er det ikke alle, der udnytter DanAvl i det omfang, de har mulighed for det. Hvorfor ikke? Ja, det kan der være mange grunde til, f. eks.: at informationen om DanAvl - f.eks. gennem DanAvl Magasinet er for ringe / for teoretisk / for langtrukken og kedelig, at de ikke kan genfinde de gode resultater i deres egen produktion, at de synes, der skal avles på andre / flere egenskaber, end der bliver i dag, at de ikke føler, der lyttes til deres kritik og dine forslag, at de ikke er tilfreds med den service, de får fra DanAvl. Nu er det din tur! I de seneste numre af DanAvl Magasinet har du kunnet læse en række personers vurdering af og visioner for DanAvl personer, der alle har direkte relation til avlssystemet som beslutningstagere, aktører eller rådgivere. Nu opfordrer vi dig til at komme på banen med dine forslag til at gøre dit eget avlssystem, DanAvl og DanAvl Magasinet - bedre. Send en mail med dine forslag til Så vil vi evt. i uddrag bringe dem i magasinet så vidt muligt sammen med en kommentar fra avlsledelsen hhv. redaktøren. 2 danavl magasinet // juli 2010

3 indhold tema: visioner for danavl Bløde egenskaber med i avlsmålet 07 Intern KS eller indkøbt sæd? 10 Afgifterne i DanAvl 11 DanAvl-soens udbredelse 12 tema: visioner for danavl Chauffør med værdifuld LAST tema: danavl-protrættet Genetisk grundlag for optimal produktion 19 Succes med DanAvl igennem 25 år 22 Opformering i udlandet 24 opslagstavlen Læs flere artikler på: På DanAvl-hjemmesiden, kan du læse endnu flere nye artikler: vil du hjælpe os til bedre holdbarhed på søer I fremtiden kan vi måske gøre endnu mere for at forbedre søernes holdbarhed via avlsarbejdet. Men så har vi brug for din hjælp. Læs, hvor nemt det er i artiklen. gode polte er fremtidens grundlag Det betaler sig at gøre noget ekstra ved opdrætningen af sopolte, bl.a. i form af mere plads. Se hvordan Martin Andreasen, Brønderslev gør det ny behandling mod navlebrok viser lovende resultater Forsøg i praksis tyder på, at vi i fremtiden kan undgå operationer ved behandling af navlebrok. Læs her om de foreløbige, lovende resultater. magasinet for danske svineproducenter 3

4 Tema: Visioner for DanAvl Hans Holmegaard (redaktør) Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf.: Svinekonsulenterne har stor indflydelse på producenternes valg af rekrutteringsstrategi og dermed på deres brug af DanAvl. Derfor har DanAvl Magasinet denne gang under temaet Visioner for DanAvl - spurgt én af landets mest erfarne konsulenter, chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord om hans og kollegernes syn på DanAvl og deres forventninger og ønsker til avlssystemet i fremtiden. Bløde egenskaber med i avlsmålet Konsulenterne er generelt positive overfor DanAvl, men efterlyser mere lydhørhed fra avlsledelsen vedr. erfaringer og ønsker fra staldgangen Chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord, Svinerådgivningen 60 år og landmandssøn fra Langholt nord for Aalborg. 1974: Agronom fra Landbohøjskolen. Arbejdede efter militærtjeneste som husdyrbrugsassistent i Skjern. 1977: Ansat som svinekonsulent i Han Herred og Thy. 1990: Leder af Vendsyssel svinerådgivning - fra 2000 LandboNord. Har været i bestyrelsen for Svinekonsulentforeningen, DVHS, sekretær for en avlsgruppe, er p.t. sekretær for SLS og dermed medlem af udvalget for Den beregnede Smågrisenotering, er i styregruppen for udviklingssamarbejdet vedr. svin. Ikke som i gamle dage DanAvl Magasinet (DAM) møder Poul Stendahl (PS) lørdag den 12. juni 2010 på hans kontor i Brønderslev. DAM: Du har gennem dine mange år som rådgiver i Nordjylland fulgt, hvordan svineproducenterne prioriterer avlsværdien i deres besætninger. Hvordan er rekrutteringen af avlsdyr prioriteret i rådgivningen i dag? PS: For det første må jeg konstatere, at der er et enormt pres på rådgivningskontorerne. Det skyldes, at nutidens producenter er utroligt dygtige og vidende, hvorfor de også stiller krav om mere og ikke mindst kvalificeret rådgivning og sparring. Men det skyldes også, at vi skal tjene vore egne penge gennem fakturering for vores ydelser, samtidig med, at der skal rationaliseres og spares på samme måde, som i alle andre virksomheder. I gamle dage var alle konsulenter tættere på avlsarbejdet, ja vi var på visse områder direkte involveret mht. registrering og avlsdyrvurdering. Sådan er det ikke i dag. Situationen kræver, at vi må prioritere vore opgaver og specialisere os, så derfor er det kun én eller to konsulenter på hvert kontor, der til daglig beskæftiger sig med rådgivning omkring avl og rekruttering af avlsdyr og følger med i, hvad der sker i DanAvl. Vær opmærksom på de bløde egenskaber DAM: Hvordan ser DanAvl i dag ud fra rådgivernes skrivebord? PS: Det er min klare opfattelse, at konsulenterne generelt har en meget positiv holdning til DanAvl og tillid til, at avlsmålet indeholder de økonomisk rigtige egenskaber i forhold til producenternes fremtidige behov. Men ude på staldgangen møder vi i stigende omfang krav om, at der bliver lagt mere vægt på bløde egenskaber. 4 danavl magasinet // juli 2010

5 Bløde egenskaber med i avlsmålet 6 % FE/årsso 9 % døde søer 14 % grise/årsso FE/kg smågrise 6 % FE/kg sl. svin 50 % Kødprocent 3 % Udsatte 7-30 kg 1 % Udsatte 30-slagt. 11 % Grise/årsso 14 % 11 % FE/årsso udsatte 6 % 30-slagt. Døde søer 9 % 71 % kg 29 % sohold 6 % FE/kg smågrise kg 71 % Sohold 29 % 1 % udsatte 7-30 kg 3 % kødprocent 50 % FE/kg sl.svin Figuren viser, at 29 % af merindtjeningen på 70 kr./slagtesvin i de bedste besætninger kommer fra soholdet, mens 71 % kommer fra opdrætningen fra 7 til 100 kg. Den yderste ring i lagkagen viser, hvordan forskellen er fordelt på produktionsfaktorer Svin er ikke maskiner. Indekset er OK, men vi har behov for mere fokus på søernes evne til / mulighed for at passe de stadig større kuld samt deres styrke og konstitution. Det tror jeg, avlsledelsen bliver nødt til at tage alvorligt både af hensyn til produktionen i staldene, men i høj grad også af hensyn producenternes og branchens image hos den øvrige del af befolkningen. Vi behøver bare se TV-Avisen en gang imellem for at forstå det. Fra konsulenternes side har vi gennem lang tid gjort VSP opmærksom på disse ting, men vi er hidtil blevet spist af med en bemærkning om, at det klarer avlsindekset. Vi er naturligvis fuldt ud klar over vanskelighederne ved og konsekvenserne af at inddrage sådanne nye egenskaber i avlsmålet. De kan være svære at måle og registrere præcist, arveligheden kan være ringe og så vil de stjæle avlskapacitet, så fremgangen på de økonomisk vigtige egenskaber bliver mindre. Slagtesvineproducenterne får mere fokus på genetik DAM: Hvor stor vægt tillægger producenterne på avlsværdien i deres besætninger? PS: Hos soholderne er der i dag ingen tvivl om genetikkens betydning for produktionsresultaterne og for at kunne sælge deres smågrise. Det har knebet mere med at få slagtesvineproducenterne til at fokusere på værdien af godt avlsmateriale. Historisk set har slagtesvineproduktionen hos mange været anset for vestrehåndsarbejde et biprodukt uden særlig betydning. Derfor blev denne produktion ikke ofret nogen særlig opmærksomhed, og pasningen blev tit overladt til nogen, der ikke havde den fornødne viden eller interesse for opgaven. Mange slagtesvineproducenter udnytter fortsat ikke det avlsmæssige potentiale godt nok, hvilket jo er ærgerligt. Det er også uforståeligt - set i lyset af, hvor økonomisk pressede de efterhånden har været gennem lang tid. Men ofte har de vanskeligt ved at se avlsfremgangen på deres bundlinie, måske pga. af forsinkelsen indtil fremgangen slår igennem i produktionsleddet, måske pga. dårlig management. Det har vi set klare eksempler på i vores område, så derfor lavede vi en opgørelse til vores seneste årsmøde. Den viste, at de bedste slagtesvineproducenter udnytter genetikken ved at stille krav til avlsdyrenes indeks. Vi kunne vise, at de 25 % bedste besætninger i gennemsnit tjente 70 kr. mere pr. slagtesvin gennem bedre udnyttelse af avlsfremgangen og bedre management end de 25 % med de ringeste resultater (se figuren). Det var anskuelighedsundervisning, der var til at forstå, for det skabte betydelig interesse dog mest hos dem, der i forvejen var effektive, må vi indrømme. magasinet for danske svineproducenter 5

6 Chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord. Upædagogisk Smågriseindeks DAM: Hvorfor bruger I ikke Smågriseindekset som løftestang overfor slagtesvineproducenterne? PS: Her i området har vi gjort meget for brug af Smågriseindekset, men det er aldrig rigtig slået igennem og bruges i dag næsten ikke. Det skyldes efter vores vurdering, at det virker pædagogisk forkert, idet det er baseret på samme princip som avlsindekset, hvor gennemsnittet for populationen hele tiden skal ligge på indeks 100. Det virker godt nok hos avlerne, der kender begrundelsen. Men for soholderen, der kun skal bruge Smågriseindekset som en praktisk stykke værktøj til at vise udviklingen i besætningens avlsniveau, virker det demotiverende, at indekset ikke stiger uanset, hvor mange anstrengelser han gør sig med indkøb og Kernestyring. Smågrisekøberen finder det heller ikke anvendeligt, når han skal vælge leverandørbesætningen med den bedste avlskvalitet. VSP forsøger for øjeblikket at udvikle et alternativ et Smågrisepas, som forhåbentlig bliver bedre egnet til formålet. Hjemmeavl for stærkere polte DAM: Du nævnte, at mange producenter efterlyser mere fokus på de bløde egenskaber i avlsarbejdet. Hvordan kommer det til udtryk? PS: De fleste gør det jo ved, at de på baggrund af deres egne praktiske erfaringer beder os om at bringe deres forslag/krav videre til avlsledelsen. Men der er også mange, der tager sagen i egen hånd og f.eks. begynder at producere deres egne sopolte ved hjælp af Kernestyring i stedet for at indkøbe dem fra en opformeringsbesætning. 90 % af de 72 kernestyringsbesætninger i vores område anvender zig-zag-produktion, dels af smittemæssige årsager, men også for helt at undgå at arbejde med renracede dyr. De hævder, at de på den måde får nogle stærkere sopolte, idet de kan prioritere benstyrke højere i forhold til indeks, end opformeringsbesætningerne kan. Den udvikling er også en konsekvens af, at der er betydelig forskel på opformeringsbesætningerne. Mange af dem har fortsat et stort salg, fordi de ud over et højt indeksniveau leverer kvalitetsdyr mht. holdbarhed, benstyrke og konstitution. Det ser vi tydeligt i den lokale ERFA-gruppe for avl og opformering, som Tom Madsen er tovholder for. Han er også ansvarlig for Kernestyringen. Mit råd til opformeringsejerne og DanAvl er: vær meget omhyggelig og kritisk ved udtagningen af polte til salg. Hold de indgåede leveringsaftaler fuldt ud. Forsyn kunderne med råd om optimal modtagelse af poltene. I øvrigt oplever vi jævnligt nye ansøgninger om at blive opformeringsbesætning. Det ser vi meget positivt på, da der løbende skal ske en udskiftning mod bedre og større opformeringsbesætninger. Ansøgningerne kommer fra producenter, som er blevet tændt på avlsarbejde via Kernestyring - og andre dygtige producenter, der har lyst til at få nye udfordringer i hverdagen. Bedre til at lytte og informere DAM: Hvad er din og kollegernes anbefaling i øvrigt overfor DanAvl? PS: Avlsledelsen skal blive bedre til at lytte og reagere på erfaringerne og signalerne fra staldgangen det er trods alt producenterne, der skal leve af og med dyrene, med deres egen samvittighed og omgivelsernes holdninger. Indekser virker, men dyrene er glemt. Avlsledelsen er nødt til at inddrage bløde egenskaber i avlsmålet, som nævnt tidligere Avlsledelsen skal blive bedre til at informere om den nye strategi i DanAvl og begrunde den. F.eks. er der fortsat mange producenter, der er stærkt imod eksport af avlsmateriale fra DanAvl, fordi de mener, det blot styrker vore konkurrenter i udlandet og de selv får for lidt ud af det. Det er uholdbart, men skyldes formentlig langt hen ad vejen manglende information og viden om de faktiske forhold. 6 danavl magasinet // juli 2010

7 Heidi Hundrup Rasmussen Projektchef, Videncenter for Svineproduktion. Landbrug og Fødevarer Tlf.: Vidste du... - at en foderbesparelse på 0,2 FEs pr. kg tilvækst fra 30 til 100 kg giver et udbytte på 22 kr. pr. slagtesvin? Intern KS eller indkøbt sæd? At skifte fra indkøb af sæd til intern KS kræver grundige overvejelser af en lang række forhold. Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med lokale rådgivere udviklet et regneark, som kan hjælpe dig med disse overvejelser. Træf en bevidst beslutning Beslutninger træffes efter forskellige typer af overvejelser: økonomiske, praktiske og interessemæssige. Beslutninger kan også træffes spontant og uden de store overvejelser, men da denne artikel handler om beslutninger i det professionelle liv, ser jeg hér bort fra de spontane beslutninger. Det er op til den enkelte at afgøre, hvilke begrundelser, der skal vægte tungest, når beslutningen skal tages. Men det gælder om at kunne tage en bevidst beslutning på grundlag af relevante beregninger, argumenter, mavefornemmelser, mv. Beslutningen om at indføre intern KS kan tages når de økonomiske, praktiske og interessemæssige aspekter er overvejet. Nyt regneark kan hjælpe Den lokale svinerådgivning har sammen med Videncenter for Svineproduktion (VSP) udviklet et regneark, der kan bruges som beslutningsgrundlag. Regnearket anvendes som udgangspunkt for en diskussion af mulighederne i lige netop din besætning, og rådgiveren kan med sin faglige baggrundsviden give dig værdifuld sparring i beslutningsprocessen. Beregningerne laves på baggrund af oplysninger om: Besætningsstørrelse Kuld pr. årsso Udnyttelsesprocenter på gylte og polte Holddriftsinterval Faringsprocent Forventninger til antal tapninger og koncentration af sæden Antal doser pr. so/gylt Orneudgifter Pris på udstyr Priser på materialer Arbejdstid Forventninger til indeks på ornen magasinet for danske svineproducenter 7

8 Intern KS eller indkøbt sæd? Du beregner, hvor mange sæddoser besætningen har behov for, hvor mange orner, der skal være i besætningen, og det eventuelle behov for supplering med indkøbt sæd. På omkostningssiden medtages udgifter til indkøb af orner, investering i udstyr, materialer og arbejdsløn. Besætningens forudsætninger er afgørende for resultatet, og det er derfor vigtigt, at beslutningen om intern KS eller ej tages med udgangspunkt i dine egne forhold. Tabellen viser et eksempel på, hvordan ændringer i forudsætningerne kan påvirke økonomien. Følsomheder Variabel +/- 5 indekspoint på ornen -/+ 15 minutter i arbejdsforbrug Kroner pr. enhed Total i besætningen (1.000 søer) +/- 1,50 kr. pr. slagtesvin +/ kr. +/- 3,20 kr. pr sæddose +/ kr. Økonomiske overvejelser. Afhængigt af de indtastede forudsætninger vil første del af regnestykket normalt vise en besparelse ved at lave intern KS. I et eksempel med søer og ugedrift var besparelsen omkring kr. Dette er dog kun et delresultat, idet beregningen af avlsværdien mangler, før vi har det økonomiske beslutningsgrundlag. Indeks falder med 1 point pr. måned, og det betyder eksempelvis, at det gennemsnitlige indeks på besætningsorner (indkøbt med indeks 110) set over et år er 104. Det gennemsnitlige indeks på indkøbt sæd fra ornestationerne er 112. En forskel på 8 ( ) indekspoint svarer til 2,40 kr. pr slagtesvin (økonomisk værdi af lavere avlsværdi). I vores eksempel med årssøer, svarer et avlsmæssigt tab på 2,40 kr. pr. slagtesvin til godt kr. om året i besætningen. Alt i alt ender beregningen således med et nettoresultat på kr. i denne besætning, fordi besætningen ikke forventes at kunne holde trit med avlsfremgangen på samme måde som KS-stationerne. Der er kun plads til en forskel på 2 indekspoint mellem sæd fra eget ornehold og indkøbt sæd, hvis intern KS skal matche økonomien ved indkøbt sæd i dette eksempel. Praktiske overvejelser Inden beslutningen tages er det desuden nødvendigt at overveje følgende: Leveringsaftale om orner med mindst 110 i indeks Rådighed over karantænerum til indkøbte orner Etablering af rent rum til håndtering af sæden efter tapning Mandskabsmæssige ressourcer på bedriften Risikoen for store udsving i indeks på besætningsornerne Hver orne er far til mange smågrise i besætningen, hvorfor arvelige defekter hos en enkelt orne får stor gennemslagskraft. 8 danavl magasinet // juli 2010

9 Interessemæssige overvejelser Hænger du stadig på efter at have set på de økonomiske og praktiske konsekvenser, er det tid til at overveje, hvor meget du brænder for den aktuelle sag. De bedste beslutninger må være dem, hvor økonomi, praktik og interesse går op i en højere enhed. Du skal være specielt opmærksom i de situationer: hvor økonomien og praktikken ser lovende ud, men interessen er lunken, hvor økonomi og praktik ser håbløs ud, men du alligevel kaster dig ud i projektet, fordi du finder det er vildt spændende. Som beslutningstager på en svinebedrift vil du også for det meste skulle vurdere, om medarbejdernes interesse (og kompetencer) er tilstrækkelige til at indføre intern KS. Intern KS kontra indkøbt sæd Overvejelserne og regnestykket falder ikke altid ud som ovenfor. Det kan jo ses af, at der findes besætninger i Danmark med intern KS, som har fundet fordelene større end ulemperne. Beslutningen om indførsel af intern KS kræver overvejelser, og indsigt i forholdene og mulighederne på lige netop din bedrift: Har jeg kompetencerne og tiden til rådighed nu og i fremtiden? Er det praktisk muligt på min bedrift? Hvordan ser det økonomiske regnestykke ud? Hvilken betydning får et avlsmæssigt efterslæb på min bedrift? Tag beslutningen med åbne øjne, så du ved, hvilke risici du løber, og hvilke kompromiser du har indgået. magasinet for danske svineproducenter 9

10 Steen Petersen Seniorkonsulent, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Vidste du... - en forbedring af kødprocenten i dine slagtesvin med 1 % giver et udbytte på 8 kr. pr. slagtesvin? Afgifterne i DanAvl En stadig større del af avlsarbejdet og VSPs øvrige udviklingsarbejde finansieres fra udlandet via avls- og genafgifterne. En afgørende ting i DanAvl er de avls- og genafgifter, som opkræves ved enhver handel med avlsdyr og sæd. Afgiftssystemet er den metode, som VSP-bestyrelsen har valgt til: at styre omsætningen, at finansiere det arbejde, der ligger i udviklingen af de tre rene racer, vi arbejder med i DanAvl. at få finansieret en stadig større del af det arbejde, der udføres i VSP inkl. arbejdet i Avl & Genetik. Avls- og genafgifter betales af såvel danske som udenlandske købere af avlsdyr og sæd. Avlsafgifter Avlsafgifter anvendes, som navnet siger, til finansiering af avlsarbejdet i avlsbesætningerne. I de seneste år har der været tale om en meget ensartet indtjening. Det hænger sammen med, at antallet af søer af de tre rene racer Landrace, Yorkshire og Duroc er forholdsvis konstant. I alt har der over de seneste år været lige godt søer, som skal finansieres over avlsafgifterne. Totalt samles der ca. 120 mio. kr. sammen til finansiering af avlernes arbejde i Danmark hvert år. Udviklingen i dette beløb kan ses af tabellen. Udviklingen i de totale avls- og genafgifterne, mio. kr. pr. år 2005/ / / / / /11 Avlsafgifter 112,9 125,5 117,1 130,8 120,1 109,5 Genafgifter DK 0 5,4 13,2 16,6 44,0 45,1 Genafgifter UDL 0 1,0 2,2 4,6 15,5 19,4 Genafgifter i alt 0 6,4 15,4 21,2 59,5 64,5 Avlsafgifterne er i vidt omfang afhængige af den generelle indtjening i svineproduktionen, fordi avlerne i gennemsnit er garanteret en fast indtjening pr. so. Med faldende notering bliver avlernes indtjening både fra deres overskudsproduktion og deres salg reduceret. Dermed er det nødvendigt at tilpasse avlsafgifterne for at budgettet kan holdes overfor avlerne. Genafgifter Genafgifterne er et relativt nyt tiltag, som blev indført i slutningen af Genafgifterne er aftalt til at skulle afløse produktionsafgiften på søer og slagtesvin, som jo kun betales af danske producenter. Det er aftalen, at kommer der én krone mere i kassen fra genafgifterne, så sænkes afgifterne til svineafgiftsfonden med én krone. Tabellen viser udviklingen i de totale avls- og genafgifterne over årene. Genafgifterne er steget kraftigt over den viste periode. Det skyldes flere forhold: 1. at er omsætningen steget dog mest i starten af perioden, 2. at afgifterne er forhøjet væsentligt, så der kommer relativt flere penge hjem fra udlandet. Indtjeningen fra udlandet fortsætter med at stige Ganske vist er genafgifterne også steget for danske producenter, men de kompenseres som nævnt ved et fald i produktionsafgifterne. I slutningen af perioden er salget i herhjemme faldet markant, men en eksportforøgelse har kompenseret herfor. I det netop afsluttede aprilår (2009/10) er 26 % af genafgifterne kommet fra udenlandske avlsdyrkøbere. I indeværende år forventer vi, at denne andel stiger til 30 %. Genafgifterne anvendes alle til at finansiere forsøgs- og forskningsarbejdet i VSP. Vi har selvsagt håb om, at vi inden for en begrænset årrække kan finansiere alle disse omkostninger via genafgifterne. Vi forventer nemlig en kraftig efterspørgsel efter DanAvl avlsmateriale over hele Europa. For første gang ser vi en interesse for danske gener i UK. Det er aldrig sket før og er en indikator for, at alle svineproducenter i stort set hele Europa har fået øjnene op for vores avlsdyr og deres overlegenhed. 10 danavl magasinet // juli 2010

11 DanAvl-soens udbredelse Ikke alle DanAvl-avlsdyr produceres i danske avls- og opformeringsbesætninger og transporteres til udlandet. Et stigende antal avlsdyr produceres i de lande, hvor dyrene anvendes. Udskiftning af søer i Danmark Der findes flere måder at produceres DanAvl-avlsdyr på. Som udgangspunkt vil det være bedst at se på Danmark først. I Danmark er der brug for polte, som kan klare udskiftningen af vores søer. Nedenstående tabel viser de estimater, vi har lavet herfor. Salg i Danmark stk. Salg af krydsningspolte Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) Renracede polte (omregnet til krydsningspolte) I alt I tabellen er der foretaget to omregninger, så resultatet vises i antal polte. For det første viser vores undersøgelser, at der bliver ca. en løbeklar polt for hver sæddose, der sælges. Et salg på doser sæd fra Landrace- og Yorkshire-KS-orner kan således omregnes til løbeklare polte. For hver renracet sopolt, der sælges til en produktionsbesætnings kerne, viser en forsigtig vurdering, at der produceres 8 krydsningspolte. Derfor anvendes en omregningsfaktor på netop 8 i denne sammenhæng og her svarende til krydsningspolte. Så i alt polte må vurderes til at være rigeligt til en normal udskiftning i den danske sopopulation. Produktion og salg af DanAvl-polte i udlandet I den anden kolonne er vist en tilsvarende tabel for DanAvls omsætning i udlandet. Hjemmeavls-aftaler i udlandet kræver lige lidt forklaring. I udlandet abonnerer svineproducenten på retten til at købe sæd fra Landrace og Yorkshire. Der betales afgifter pr. produktionsso i besætningen. I Danmark betales en afgift for hver sæddose. Det totale salg i udlandet kan altså vedligeholde yderligere søer. I alt sælges der således polte fra DanAvl, som vedligeholder 2,6 mio. søer og med 25 grise pr. årsso, så har 65 mio. slagtesvin på verdensplan en mor fra DanAvl. Salg til udlandet (ex. Amerika) stk. Krydsningspolte fra DK-opformering Krydsningspolte fra DanAvl opformering i UDL Hjemmeavlsaftaler (omregnet til krydsningspolte) Renracede polte (omregnet til krydsningspolte) USA Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) Brasilien Sæddoser LL og YY (omregnet til krydsningspolte) I alt Se også artiklen på side 22. magasinet for danske svineproducenter 11

12 Tema: DanAvl i kød og blod Lene Tingleff Journalist, LRØ Tlf.: Under temaet DanAvl i kød og blod beskrives forskellige funktioner i DanAvl gennem interviews med personer, der varetager de pågældende opgaver. Desuden gives et personligt portræt af disse personer. Denne gang fortæller vi om jobbet som chauffør i A/S Hatting-KS. Chauffør med værdifuld last Præcision og omhyggelighed er i fokus for chauffør og kørselsplanlægger Erling Boutrup, Hatting-KS i Skjern, når sæden bringes ud til landmændene. For ham er det altid en spændende udfordring at få puslespillet til at gå op, når han planlægger de daglige ture. Hatting-KS A/S Hatting-KS har hovedsæde i Hatting ved Horsens, og har ca. 280 medarbejdere. Virksomheden omsætter årligt for ca. 270 mio. kr. Omkring 70 procent af alle danske svin er produceret på basis af ornesæd fra Hatting-KS. Sædsalget udgør to tredjedele af omsætningen og salg af andre produkter ca. en tredjedel. Hatting-KS blev pr. 1. oktober 2009 et aktieselskab under Danish Crown og Tican - med navnet A/S Hatting-KS. Hatting-KS distribuerer sæd og produkter fra flere andre afdelinger rundt i landet, nemlig i Ringsted, Viborg, Aalborg og Skjern. I Skjern er der ca. 30 ansatte i stald, laboratorium og distribution, heraf chauffører. Præcision og ansvarlighed Erling Boutrup, 43 år, bor i Ørnhøj på en mindre ejendom sammen med sin familie. Han var ansat i PostDanmark gennem 20 år, men trængte til nye udfordringer og søgte job i Hatting-KS Skjern, da der blev et job ledigt for tre år siden. Han har ikke fortrudt jobskiftet - er glad for friheden, ansvaret og selvstændigheden. Han står for planlægning og tilrettelæggelse af kørslen for afdelingerne i Skjern og Ringsted, og han kører også selv ture. - Vi kører med en værdifuld, ja nærmest uerstattelig last, og derfor skal vi hele tiden være meget omhyggelige med, hvordan vi behandler lasten, og hvordan vi får den fragtet ud til landmændene på bedst mulig vis. Det kræver præcision og ansvarlighed, og der er ingen kompromisser. Sæden skal ud til landmændene på den rette måde, og den skal ud til tiden. Det er opgaven, og vi ved godt, hvor stor betydning det har for landmændene, at de kan stole på os. Starter klokken For Erling er det ikke udsædvanligt at starte ud på ruten kl om natten. Det svinger lidt, hvor tidligt chaufførerne kører ud. Især mandag er det nødvendigt at starte meget tidligt, da det er den store dag, hvor mange landmænd inseminerer. Andre dage kører vi først ud ved fire-fem tiden om morgenen, det afhænger af, hvor mange vi skal ud til, og hvordan ruten er, forklarer han. Nogle gange må jeg tage en dobbelttur for at få tingene til at gå op. Det kan sagtens blive til kilometer - og så er man træt bagefter. Personligt passer det mig fint at starte tidligt. Så kommer jeg også hjem i ordentlig tid og kan nå at få et 12 danavl magasinet // juli 2010

13 Erling Boutrup: Vi kører med en uerstattelig last, som skalbringes ud til landmanden på bedst mulig vis. hvil, inden resten af familien kommer hjem fra skole og arbejde. Det giver en god rytme i min hverdag. Den rette temperatur Inden chaufførerne drager af sted om morgenen fra stationen i Skjern, pakker de hver især deres biler efter den ruteliste, de får udleveret. De krydser det hele af på listen og placerer sædposerne i en transportkasse bag i bilen, som har den rette temperatur. Sædens temperatur må ikke stige om sommeren og ikke komme under 16 grader om vinteren, det er afgørende vigtigt. Vi arbejder meget med klimastyring i hele processen med at få sæden bragt ud til kunderne. Det kræver kontrol og opmærksom, og vi har hele tiden fuld opmærksomhed på temperaturen. Vi kontrollerer også landmandens modtageforhold. Langt de fleste har et sædskab, men der er også mange, der kun har en modtageboks uden temperaturstyring. Vi anbefaler helt klart et sædskab, som kan sikre at temperaturforholdene er i orden. Det er det mest optimale. Chaufførerne tjekker temperaturen på modtagestedet, og er den ikke i orden, kontaktes landmanden. Når der i hele forløbet er gjort alt, hvad der er muligt, for at holde den optimale temperatur, har vi det ikke godt med at lægge sædposen i en boks, der ikke er nogen styring på. Vi ved godt, at sæden oftest bruges med det samme, men der skal ikke gå lang tid, før temperaturen kan svinge. Chaufføren lægger posen med sæd i en termopose blot for at gå de ganske få meter fra bilen til landmandens modtagested, typisk i forrummet. Det er noget, vi får indprintet på højeste plan, og alle ved, hvor afgørende det er, at vi følger disse spilleregler til mindste punkt, forklarer han. Stram tidsplan For landmanden er det vigtigt at få sæden til det aftalte tidspunkt, så han og hans ansatte kan komme i gang med at inseminere til tiden. Der bestilles sæd inden klokken dagen før levering, og landmanden får en SMS-besked om, hvornår Hatting-KS kommer den følgende morgen. I mange tilfælde er der tale om faste leverancer. Vi planlægger med rimelig stor præcision - med plus-minus en halv time. Når jeg lægger kørselsplanen, regner jeg med to-tre minutter pr. aflæsning. Jeg ved rimeligt præcist, hvor langt tid hver rute tager, og hvem der har luft til at tage ekstra ture, hvis vi har glemt noget, eller hvis landmanden har glemt at bestille. Det sker ofte, at jeg selv tager ambulancekørslerne. magasinet for danske svineproducenter 13

14 Tema: DanAvl i kød og blod Øverst: Erling Boutrup (t.h.) pakker varer til dagens ruter - her sammen med staldmedarbejder Michael Christensen. nederst: Bilen er pakket baglæns, så pakkerne let kan afleveres i den rigtige rækkefølge. Vi gør alt for at få det hele til at gå op til kundens tilfredshed Vi ved jo godt, at landmanden har brug for sæden, og at det får alvorlige konsekvenser for produktionen, hvis søerne ikke bliver løbet til tiden. Det er sjældent, vi kører med forsinkelse, men i vinter, hvor det var vanskeligt at komme frem, kunne vi ikke helt undgå det. Andre varer Ud over sæd bringer Hatting-KS også en lang række andre produkter ud til landmanden, lige fra KS-produkter og staldudstyr til tøj, rengørings- og kontorartikler - og meget andet. Lageret er i Horsens, og varerne sendes ud til de forskellige stationer herfra, hvorefter de bringes med ud på ruterne. LEAN-princippet* Erling har været på LEAN-kursus, hvor der var fokus på optimale arbejdsgange og på at få sæden leveret ud til kunden bedst muligt og billigst muligt. Der er mange arbejdsgange i hele processen og mange mennesker involveret. Det nytter jo ikke noget at lave noget, der er af topkvalitet, hvis ikke servicen er i orden. Vi fik et godt råd, nemlig at vi fem gange i løbet af dagen skulle spørge os selv, om det, vi laver lige nu, er noget, kunden vil betale for? Det handler om at få det overflødige skåret fra. Det var et godt kursus, som gav inspiration, fortæller han. 14 danavl magasinet // juli 2010

15 Chauffør med værdifuld last Øverst t.v.: Klimastyring har høj prioritet. Erling tjekker temperaturen, både i transportkassen og mellem sædposerne. Øverst t.h.: Chaufførerne har ikke faste ruter, men kender alligevel mange af landmændene, her afleveres varer til Tage Filsø i Skjern. nederst t.v.: Temperaturen tjekkes i landmandens modtageboks. nederst t.h.: Efter dagens tur skal næste dags ture planlægges - her ved en snak med chauffør Jan Christensen, hvis Lemvig-rute denne dag var på 453 kilometer. Det bedste job Erling er glad for sit arbejde, som fører ham rundt på mange landbrug. Jeg nyder at komme de steder, hvor det hele er i orden, og hvor der er fokus på modtagelsen af sæden, så vi hurtigt kan aflevere vores produkter. I det hele taget nyder jeg mine ture, hvor jeg kommer rundt i landet og ser, hvad der sker på gårdene - årstidernes skiften, afgrøderne på marken osv. Det er en fornøjelse. Ud over kørslen arbejder jeg med planlægning, administration, dokumentation, statistik, vagttelefon og er med til at passe udearealerne ved vores afdeling i Skjern. Jeg har nogle fantastisk gode kolleger, som bakker op, og vi hjælper hinanden på tværs. Jeg har et dejligt afvekslende arbejde, det bedste jeg nogensinde har haft, slutter Erling Boutrup. * Lean er engelsk og betyder trimmet. Lean-filosofien er baseret på det internationalt anerkendte Toyota Production System. Dette produktionssystem er indrettet på at opretholde et flow, der er tilpasset kundernes varierende efterspørgsel. Lean handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer og sætte fokus på at minimere spild i alle sammenhænge. magasinet for danske svineproducenter 15

16 Tema: DanAvl-portrættet Hans Holmegaard (redaktør) Seniorkonsulent DanAvl Opformering Tlf.: Genetisk grundlag for optimal produktion Avlernes nye formand har klare holdninger til, hvad der er avlernes opgave: - at skabe det bedst mulige genetiske grundlag for en effektiv produktion, så svineproducenterne får optimalt udbytte af investeringen i DanAvl. Gdr. Laurids Søndergaard, MUNKBRO SVINEAVL formand for Dansk Svineavl Laurids Søndergaard, MUNKBRO SVINEAVL ved Holstebro 56 år, gift med Birthe og har 4 døtre i alderen år Stammer fra mindre landejendom på Thyholm. 1979: Agronom fra Landbohøjskolen. Driftsøkonomikonsulent i 1979 til udgangen af : Købte gården Munkbro i fri handel (kvæggård). 1986: Bygget om til 100 SPF-søer i gammel kvægstald. 1987: Godkendt opformering. 1990: Godkendt L-avlsbesætning - på grundlag af kejsersnitgrise. 1998: Godkendt D-avlsbesætning fortsat avl med begge racer. Delsanering for Myc og PRRS fortsat højeste SPF-status. 2010: Status: 400 søer, heraf 200 L-søer D-søer i avl + 50 L-søer i opformering på Munkbro + opformering med 100 søer på lejet gård : Etablerede opformering med søer i Rumænien i sammen med Martin Agerskov, Avlscenter MARS- LUND ved Struer. 2008: Opformeringsbesætningen overgik til produktionsbesætning. Laurids Søndergaard (LS) blev valgt som ny formand for Dansk Svineavl (DSA) i marts 2010, hvor han afløste Anders Winther, som ikke ønskede at genopstille til posten. DanAvl Magasinet (DAM) møder Laurids den 8. juni umiddelbart efter et DSA-medlemsmøde på Hotel Comwell i Middelfart. Ydmyg overfor opgaven DAM: Du har tidligere siddet i DSA-bestyrelsen og forladt den. Nu er du tilbage som formand. Hvordan hænger det sammen? LS: Ja, jeg blev medlem af DSAs bestyrelse i 2001 og fandt arbejdet meget spændende og udfordrende. I 2005 valgte jeg at forlade bestyrelsen igen dels pga. arbejdsbyrden i Rumænien og dels fordi jeg principielt er tilhænger af løbende udskiftninger i bestyrelser for på den måde at opnå nytænkning og mere kreativitet. Det var egentlig ikke min plan at genindtræde i bestyrelsen, men med DanAvls og dermed DSAs betydning for danske svineproducenter, er det en opgave, jeg er stolt af, men også meget ydmyg overfor. Jeg er meget bevidst om, at avlsarbejdet og dermed avlsbesætningerne er til for svineproducenternes skyld. Vores berettigelse gælder kun, så længe vi løbende kan hjælpe dem til at skabe optimale produktionsresultater, så de fortsat kan klare sig i konkurrencen med andre landes producenter. 16 danavl magasinet // juli 2010

17 Genetisk grundlag for optimal produktion DanAvls styrker DAM: Hvordan er det så at være tilbage i toppen af dansk svineavl? LS: Selv om jeg synes, jeg har fulgt godt med fra sidelinjen, måtte jeg hurtigt konstatere, at der er sket meget, siden jeg sidst sad med ved bordet, og at der er meget at samle op. Udviklingen går fantastisk stærkt, dels med at effektivisere og raffinere de kendte avlsværktøjer og dels med at afprøve og indføre nye avancerede, bioteknologiske metoder, som er en forudsætning for, at vi kan holde os i spidsen på verdensplan. DanAvl står allerede utrolig stærkt i forhold til alle andre avlssystemer, hvilket bl.a. resultaterne fra den meget omtalte uafhængige Warentest IX beviser og det dokumenteres af det store salg og den stærkt stigende eksport af DanAvl-dyr og sæd. DanAvl har en unik position ved at være kendt og anerkendt rundt om i verden. Den position er resultatet af: en dygtig avlsledelse, der har truffet de rigtige valg og beslutninger, dygtige og engagerede avler, der har skabt den planlagte avlsfremgang, den dynamiske effekt af avlsstrukturen med selvstændige avlere, avlernes indbyrdes konkurrence om at nå det fælles mål, som er udstukket af avlsledelsen, et positivt og konstruktivt samspil mellem avlsledelsen og avlerne. Det skal kunne betale sig DAM: Har vi den rigtige struktur i DanAvl til at klare fremtidens konkurrence på verdensplan? LS: Ja, netop den dynamik, der ligger i selvejet af avlsbesætningerne, gør DanAvl langt stærkere end et topstyret avlsselskab. Erfaringerne viser jo, at der er kontinuitet i avlssystemet i form af udskiftninger. Til trods for den store investering, der kræves til etablering af den nødvendige besætningsstørrelse, og de store krav, der stilles, har der hidtil været avlerkandidater (fortrinsvis eksisterende opformeringsbesætninger), der har haft mod på avlsarbejdet. Det har dog med de sidste 2 års dårlige økonomi knebet at finde nye kandidater til de avlsbesætninger, som ønskes afhændet. Men det forudsætter naturligvis, at der er økonomi i avlen ikke kun for topavleren, men også for mellemavleren. Det er et område, vi endnu ikke har fundet den optimale model for og som vi netop nu i samarbejde avlsledelsen i Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion arbejder på. Det er i dag vanskeligt at overleve som avler med en super genetik men med dårlig sundhedsstatus, som medfører et dårligt salg. En avlsbesætning skal kunne overleve et fald i sundhedsstatus, så derfor skal sundhedstillæggene være så store, at de kan finansiere de resaneringer, der statistisk set bliver behov for. Bedre markedsføring nødvendig DAM: Hvordan skal DanAvl holde sit forspring i forhold til andre avlssystemet? LS: Det er helt afgørende, at vi hele tiden tænker 5-10 år frem i avlsarbejdet, dvs. tilrettelægger avlsarbejdet efter at udvikle den gris, som producenterne og slagterierne har brug for i fremtiden ellers taber vi på længere sigt. Vi skal jo huske på, at vi ikke er de eneste, der kan drive avl. Men vores særlige avlsstruktur og tætte samspil mellem avlsledelse og avlerne, har demonstreret, at vi hurtigt kan omstille os og dreje avlen i den ønskede retning. Vi skal blot fastholde denne model til videreudvikling af både avlsarbejdet og det samlede koncept. Men til gengæld skal vi blive bedre til at markedsføre og sælge DanAvl og DanAvl-produkterne: avlsdyr og sæd specielt i udlandet. De dygtigste danske producenter køber DanAvl-gener. De ved, at de skal være på forkant med genetikken, hvis de skal klare sig i fremtiden. Men vi bliver i stigende grad afhængige af en eksportindtjening, for at fastholde DanAvls genetiske førerposition - til gavn for de danske svineproducenter. Fremtidens avlsarbejde kræver investeringer i nye og dyre avlsmetoder. Dertil er det danske marked for avlsdyr og sæd ganske enkelt for lille. På det område kan vi lære meget af konkurrenterne, som i langt højere grad har forstået at sælge varen måske somme tider på bekostning af indholdet. Netop på markedsføring burde vi stå stærkt, idet vi kan og vil dokumentere realiteterne bag de fine ord. Ingen andre avlssystemer arbejder med så stor åbenhed om avls- og sundhedsdata som DanAvl. Eksport på markedsvilkår DAM: Er DanAvl gearet til den store forøgelse af eksporten, som den nye DanAvl-strategi lægger op til? LS: Både ja og nej. Vi har et utroligt godt udgangspunkt i kraft af vores stærke avlssystem og overlegne genetik samt vores åbenhed mht. data vedr. avl og sundhed. Men vores system er for stift og for lidt markedsorienteret. Det erfarede jeg på egen krop, da vi delvis af denne grund blev nødt til at indstille opformering i vores besætning på søer i Rumænien allerede efter to år. Det er uprofessionelt at tro, at potentielle kunder i udlandet ofte store kommercielle selskaber uden videre vil acceptere de vilkår, danske svineproducenter gennem generationer har vænnet sig til. Vi er nødt til at agere på de forskellige markeders vilkår og engang imellem lægge den traditionelle danske tankegang på hylden. Ikke alle markeder og kunder skal behandles på samme måde. Derfor skal vi have indbygget en større fleksibilitet i vores eksportkoncept, naturligvis uden at glemme målsætningen om den størst mulige totale indtjening til dansk svineproduktion. Hvor havner pengene? DAM: Er de danske producenter overbeviste om, at eksport af DanAvl-gener er til deres fordel? magasinet for danske svineproducenter 17

18 Genetisk grundlag for optimal produktion Birthe og Laurids Søndergaard. LS: Desværre tror mange producenter fortsat, at avlerne scorer kassen på salg og eksport og at eksporten blot styrker deres konkurrenter i udlandet. Her har Videncenter for Svineproduktion og alle vi andre - ikke været gode nok til at informere om og skabe forståelse for realiteterne, og hvorledes systemet er skruet sammen. Avlernes indtjening er helt nøje fastlagt gennem aftaler med Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion i form af et gennemsnitligt DB pr. so om året, som rullende reguleres for 4 år ad gangen. Det sker på grundlag af DanAvl-Regnearket, hvor alle betydende forudsætninger for økonomien i avls- og opformeringsbesætninger indgår og som opdateres en gang om året. Det betyder, at en indtjening fra salg (inkl. eksport) udover det forventede ubeskåret går til danske svineproducenter i form af billigere sæd eller avlsdyr. Tjener avlerne f.eks kr. ekstra ved salg af renracede polte, så reduceres avlsafgiften på L- og Y-sæd samt LY-polte tilsvarende. En stigende eksport er således alene til gavn for svineproducenterne. Nogen tror, at genafgifterne, som også indgår i avlsdyr- og sædpriserne havner i avlernes lommer. Det gør de ikke. Genafgifterne tilfalder ubeskåret Videncenter for Svineproduktion, hvor de indgår i finansieringen af alle VSPs aktiviteter. (Læs mere om afgifterne på side 10). Gensidig tillid og respekt DAM: Hvordan ser DanAvls og din egen fremtid ud? Umiddelbart glæder jeg mig naturligvis over, at slagtesvineproducenterne nu endelig får noget medvind. Det er blevet bedre, at være producent i Danmark i forhold til vore europæiske kolleger. Historisk set har alle danske svineproducenter haft stor tillid til / respekt for de beslutninger, som er truffet på landsplan i det, der i dag hedder Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, og som består af vore egne folkevalgte kolleger. Det er vigtigt for erhvervet, at den tillid og respekt bevares, men det forudsætter, at dem inde på Borgen følger med i og lytter til, hvad der sker udenfor murene. Og så er det vigtigt, at beslutningerne - som hidtil afspejler både producenternes, slagteriernes/afsætningens og det omgivende samfunds interesser. Specifikt for DanAvl er det altafgørende for succesen, at vi bevarer et konstruktivt samspil mellem alle involverede parter fra avlsledelsen via avl og opformering til omsætterne og KS-stationerne, og at vi målrettet går efter at bevare vores førerposition via et stærkt og fremadrettet avlsarbejde. Min kone og jeg er nu flyttet fra Munkbro, hvor vores datter, Anne Marie, og svigersøn, Jacob Skals, nu bor. Planen er, at Jacob og vores mangeårige driftsleder Christian Stokkendal skal overtage ejendommen, mens MUNKBRO SVINEAVL skal udvikles og drives i et driftsfælles mellem dem og mig. 18 danavl magasinet // juli 2010

19 Gert Larsen Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: Vidste du... - at danske landmænd sammen med kinesiske forskere har kortlagt grisens gener? Succes med DanAvl igennem 25 år 25 år som svineproducent giver erfaring i, hvad der er forudsætningerne for en succesfuld produktion og hvad gode samarbejdsrelationer betyder. 25 års jubilæum Flaget er hejst, da vi kører ind på gårdspladsen hos Jane Mortensen og Kaj Jensen. Vi skal til jubilæum faktisk hele 2 af slagsen. I 25 år har Jane og Kaj leveret 30-kg-grise til samme aftager, Jens Christian og Jytte Pedersen, Hjerm nær Holstebro - og de har i 25 år fået sopoltene fra samme opformeringsbesætning, nemlig hos Peter Pedersen, SJØRUP på Djursland. Alle 3 parter deltager i interviewet hos Jane og Kaj. SMÅGRISEPRODUCENTEN: For 26 år siden i 1984 blev Jane og Kajs besætning på 200 søer ramt af Aujeszkys sygdom. Det resulterede i en totalsanering/ renovering, så de fik plads til 300 søer. Denne første levering kom fra en besætning i Sønderjylland men fra uge 23 i 1985 og de efterfølgende 25 år har Peter Pedersen leveret alle sopolte - også efter at Jane og Kaj i 2004 udvidede med om- og tilbygning der gav plads til 1400 søer. Jane og Kaj har 7 medarbejdere i stalden. Driftslederen hedder Brian Lund Petersen, og han lægger stor vægt på, at alle er med i alle arbejdsgange så der ikke opstår problemer ved ferier eller i tilfælde af sygdom. Flere af medarbejderne har været på gården i mange år, og denne faste medarbejderstab sikrer stabilitet i driften og tryghed og effektivitet i besætningen. Noget der er stærkt medvirkende til, at produktionsniveauet kan holdes på et konstant højt niveau. Fravænner om lørdagen Hos Jane og Kaj er produktionsformen, lagt an på ugedrift med fravænning om lørdagen 60 søer i hvert ugehold, fuldt sektioneret og hermed undgås faringer i weekenden. Drægtighedsstalden fungerer som løbeafdeling. Der foretages E-kontrol hvert kvartal. I øjeblikket produceres 30,6 grise pr. årsso. Besætningens status er SPF+MYC+Ap6+Ap12, og det har været den samme i alle 25 år. En plausibel forklaring på, at denne status kan holdes, kunne være at nærmeste nabo ligger 6 km væk, og karantænestaldene ligger på en anden ejendom end produktionsejendommen. Intern KS Der arbejdes med intern KS, med tilkøb af orner hver 10. uge. Den hurtige udskiftning af ornerne sikrer, at der kun anvendes orner med et højt avlsindeks, siger Brian. Al sæd mikroskoperes og udvælges efter antal sædceller og høj mobilitet. Indkøb af sopolte fra DanAvl giver udbytte For at få det fulde udbytte af avlsfremgangen i DanAvl, er der gennem alle årerne løbende indkøbt kvalitets krydsningssopolte. Sopoltene opstaldes i et SuS-godkendt karantænerum. Vi har valgt at betale til SPF-Risikokassen, som giver en god økonomisk kompensation, hvis uheldet er ude, siger Kaj Jensen. Produktionsresultaterne underbygger, at Jane Mortensen og Kaj Jensen har valgt den rigtige rekrutteringsstrategi ved løbende at anvende de bedste gener fra DanAvl. Vi er godt tilfredse med produktionsresultatet på over 30 grise pr. årsso. Dog skal det magasinet for danske svineproducenter 19

20 Succes med DanAvl igennem 25 år Billedet til venstre: Driftsleder Brian Lund Petersen og Gert Larsen, SPF-Selskabet. Billedet til højre: Fra venstre Jens Christian Pedersen, Jytte Pedersen, Kaj Jensen, Jane Mortensen, Brian Lund Petersen, Johanne Pedersen og Peter Pedersen. understreges, at uden et dygtigt staldteam kunne vi ikke nå de gode produktionsresultater, siger Kaj Jensen. Produktionsresultater Januar kv April marts 2010 Prod. grise pr. årsso + gylte 30,2 30,6 Levndefødte / kuld 15,5 15,4 Faringsprocent 91,4 90,4 % 1 lægs kuld Høj faringsprocent Brian er ikke i tvivl om, at det er afgørende med en høj faringsprocent. For at insemineringen kan foregå optimalt, er der investeret i en selvkørende vogn til lugteornen. Ved hjælp af en fjernbetjening dirigeres ornevognen let og elegant hen til de søer, der skal stimuleres før inseminering. Investeringen i en selvkørende ornevogn har helt sikker været en god forretning, siger Brian. Foretrækker salg af smågrise i Danmark For Kaj Jensen er det en overbevisning, at levere smågrisene til en dansk aftager. Det underbygges især af 3 forhold: 1. Det er vigtigt at kunne kommunikere med aftagerne, 2. der skal ikke tænkes på, om sygdomsudbrud i Tyskland lukker grænsen og dermed stopper eksporten i en periode, 3. Besætningen er UK-godkendt, hvilket betyder, at der kan opnås en fornuftig smågrisepris i Danmark. OPFORMERINGSBESÆTNINGEN: Hos Peter Pedersen var det også på baggrund af et angreb af Aujeszkys sygdom, at der i 83 blev saneret. I 1984 blev Peter Pedersens besætning godkendt som DanAvl opformeringsbesætning med 200 søer under navnet SJØRUP. I 2003 blev besætningen udvidet til 350. Stalden er indrettet så den lever op til kravene også i Peter Pedersen arbejder med 100 % Yorkshire-kerne, det er den race, han synes, har det bedste temperament. Kvalitetsdyr frem for alt Som sopolteleverandør er en af de væsentligste opgaver at finde de rigtige dyr til aftageren. Peter Pedersen har derfor meget fokus på, at svinene er ensartede, har en god styrke, går godt på deres ben og har et godt pattesæt. Et velfungerede pattesæt er afgørende for, at producenterne kan nå 35 grise pr. årsso. På spørgsmålet om LG5 kan aflæses i produktionsresultaterne, er Peter Pedersen ikke i tvivl. Avlsmålet gør det lettere at kommer over 30 grise pr. årsso, siger han. Hos de tre parter, der er samlet hos Jane Mortensen og Kaj Jensen, blev det da også konkluderet, at det er tydeligt i opformeringsbesætningen, at søerne er blevet meget bedre til at tage sig af afkommet. Den samme udvikling er også ved at slå igennem hos os, siger Brian. 20 danavl magasinet // juli 2010

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011

MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 INDHOLD DANAVL MAGASINET MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40 VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010

MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // maj 2010 # 37 DEN BEDSTE INVESTERING Sådan betegner formanden for Tican, Jens Jørgen Henriksen, dansk svineproduktions investering i DanAvl...

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10

DET TYDER GODT De foreløbige resultater tyder på, at sundhed kan forbedres gennem avl Læs mere side 10 MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER Nr. 20 FEBRUAR 2006 LÆS BLANDT ANDET... SNYD IKKE DIG SELV OMKRING PRRS Risikoen for sædsmitte ubetydelig. Sådan skaffer du højere avlsindeks. Sådan indsluser du nye

Læs mere

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3

DanAvl Magasinet. SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler i maven Læs mere side 3 WWW.DANAVL.DK DanAvl Magasinet Magasinet for danske svineproducenter AUGUST 2004 LÆS BLANDT ANDET... SPÆNDENDE AT VÆRE PRODUKTUDVIKLER FOR DANSK SVINEPRODUKTION Hvad gør man, når man har en lille avler

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33

MAGASINET. DanAvl. De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne. maj 2009 #33 DanAvl MAGASINET maj 2009 #33 De nye genafgifter vil reducere produktionsafgifterne DANAVL: OMSÆTNINGEN AF AVLSDYR SPILLER EN VIGTIG ROLLE FOR UDNYTTELSEN AF INVESTERINGERNE i AVLSARBEJDET magasinet for

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics

Mission. Mission: We supply the world with pure DanAvl genetics DK-UK We supply the world with pure DanAvl genetics Per Kring - Mads Kring - Birgitte Kring Vision Vision: Gennem udnyttelse af den innovative avlsforskning i regi af Videncenter for Svineproduktion samt

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

07 ÅRSBERETNING 2007

07 ÅRSBERETNING 2007 07 ÅRSBERETNING 2007 1. udgave, oktober 2007 Dansk Svineproduktion Layout/tryk: Tafdrup&co Foto forside: Mads Armgaard, GAB ISBN 87-91460-09-3 Året der gik... Økonomi og foderpriser. Året 2007 vil blive

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen

Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen Bestyrelsesmøde d. 2. sept. 2010 Professionel ledelse og risikostyring v/gitte Lerche-Simonsen 22. oktober 2013 Svinekongres 18-10-2013 1 Kort præsentation Baggrund: HD i org./ledelse HD i afsætningsøkonomi

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven.

Heldigvis har långiverne - banker og kreditforeninger - udvist stor professionalisme. is i maven. Forord Omkostninger og image Året 1999 vil blive husket for den katastrofalt dårlige økonomi og for en væsentlig forbedring af svineproduktionens image. Måske er der sammenhæng mellem indtjening og samfundets

Læs mere

MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34

MAGASINET. DanAvl. Genteknologien banker på. 35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv. juli 2009 #34 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32 ISSN: 1601-8400 Magasinpost B ID-nr. 46327 DanAvl MAGASINET juli 2009

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S

Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S 1 Forretningsbetingelser for Porc-Ex Breeding A/S gældende for al samhandel med Porc-Ex Breeding A/S vedrørende avlssvin, transport m.v., med mindre andet er skriftligt aftalt før levering henholdsvis

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2010 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2010 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 På Kongshoved er der skabt en arbejdsplads med fokus på gensidig tillid, tryghed og dialog. LANDBRUGETS

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin

Årsberetning 2003 Årsberetning 2003 Landsudvalget for Sv Landsudvalg for Svin Årsberetning 2003 1. udgave, oktober 2003 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Henrik Clifford Jacobsen og Johnny Paw ISBN 87-91460-02-6 Forord I 2003 bed lavkonjunkturen

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere