Bestyrelsens beretning

Transkript

1 Jyske Invest Generalforsamling 17. marts 2009 Bestyrelsens beretning 2008 var uden al tvivl det værste år i Jyske Invests historie, ja det er formentlig det værste år i nyere dansk økonomisk historie. I toppen gennem flere år (Planche 1: I toppen gennem flere år): Vi har igennem efterhånden mange år ligget helt i toppen og vænnet os til flotte resultater og avisoverskrifter. Vi har i de seneste 3 år været europamestre i at investere i aktier og blev også af Morningstar kåret som Danmarks bedste investeringsforening efter 1. halvår 2008 se overskriften Jyske Invest ny nummer ét. Men i 2. halvår af 2008 ramte finanskrisen os ekstremt hårdt. Vores afkast på aktierne kunne ikke følge med markedet, og vi fik store udfordringer i vores Hedgeforening, Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer, som er velkendt fra dagspressen. Det blev derfor helt andre overskrifter, vi desværre så i dagspressen.

2 2 Hårdt ramt af finanskrisen (Planche 2: Hårdt ramt af finanskrisen) Heldigvis, og uden at det skal være nogen undskyldning, har vi i de seneste måneder fået vendt udviklingen, så vi nu igen har bedre afkast end markedet på aktier, og vi har også i 2008 opnået en 3. plads hos Morningstar samlet set for vores obligationsafdelinger. Jeg har derfor det optimistiske håb, at vi kommer styrket ud af krisen, når det hele en gang vender. Men den økonomiske krise er nu så alvorlig, at den giver mange mindelser om 30 erne. Den kan blive dyb og langvarig, og den kan også som 30 ernes krise få alvorlige politiske konsekvenser, der ruller den demokratiske udvikling i dele af verden mange år tilbage. Når det forhåbentlig ikke går så galt skyldes det, at der trods alt synes at være politisk vilje til at anvende de nødvendige midler for at forhindre det, hvilket der ikke var i 30 erne. Men det er til tider noget nedslående at iagttage, at det der formentlig er denne generation af politikeres største udfordring går op i fnidder og taktiske overvejelser. Hvad er det så, der er sket på de finasielle markeder? I min gennemgang, vil jeg først komme ind på markedsudviklingen på obligationer og aktier, herunder også kredit- og bankkrisen. Så vil jeg overordnet se på vores afkast, og herefter lidt om mulighederne i 2009 og hvad der ellers sker i Jyske Invest. Til sidst vil jeg specielt rette fokus på udviklingen i Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer.

3 Markedsudviklingen 3 Stormvejr på finansmarkederne (Planche 3: Stormvejr på finansmarkederne) Vi oplevede i 2008 et sandt stormvejr på finansmarkederne ja en orkan, som ikke er set lige siden 1931, som er det eneste år, hvor aktierne er faldet ligeså meget med omkring 40 % globalt. Aldrig før, har vi set så hurtig og så kraftig en vending i økonomien og finansmarkederne. (Planche 4: De styrende centralbankrenter) Ser vi først på renten, så blev renten jo sat op i både USA og Europa under højkonjunkturen, som varede til udgangen af Derefter begyndte man i USA at sænke renten, og den er nu faldet helt

4 4 ned på 0,25 %. I Europa fortsatte Centralbanken faktisk med at sætte renten op helt til august måned i 2008, fordi man var bange for inflation og overophedning af økonomien. Det var også her vores egen regering stadig talte om at genindføre betalingen til SP ordningen for at dæmpe økonomien. Tænk på, at vi nu pludselig kan få alle disse midler ud i år. Men piben fik også en anden lyd i Europa, og renten er nu sat ned fra over 4 % til kun 1½ %. I Danmark har vi fortsat en overrente i forhold til EU, så vores rente er på 2,25 %. Hvilket er en del af betalingen for at stå udenfor Euroen. Det, der var den afgørende vending, var Lehman Brothers konkurs den 15. september. Herefter gik verden amok, fordi en af de største banker kunne gå konkurs. Det rystede hele finansverdenen. (Planche 5: Kreditkrisen ramte interbank lånemarkedet) I forlængelse af Lehman konkursen, eksploderede renterne mellem pengeinstitutterne, som det ses af figuren. Ingen turde låne hinanden penge. Hvor renten mellem pengeinstitutterne typisk lå en lille smule over centralbankernes renter, så steg forskellen markant. Mange banker kunne slet ikke låne, og pengemarkedet frøs til is. Det var baggrunden for de første bankpakker og nu er indlån så garanteret af staterne i det meste af verden, også i Danmark. Derfor er dette marked begyndt at fungere igen, men det er stadig skrøbeligt. Vi undgik dog flere bank konkurser, og det er vigtigt ikke for bankernes skyld men for samfundets.

5 5 (Planche 6: Rentefald på statsobligationer) Alle var bange for at påtage sig risiko. Det eneste, man nu ville købe var statsobligationer, og sådan er det faktisk stadigvæk så må vi håbe, at staterne er solide nok. Når alle ville have statsobligationer stiger kursen på disse, hvilket omvendt betyder rentefald. (Planche 7: Rentestigning på danske realkreditobligationer)

6 6 Renten på realkreditobligationer kunne slet ikke følge med. Mange begyndte at flygte ud af realkreditobligationer ikke blot i Danmark, men i hele verden. De to største amerikanske realkreditkæmper, som hedder Freddie Mac og Fanny Mae, gik konkurs og måtte overtages af staten. I Danmark var huspriserne steget udover al sund fornuft, og derfor er mange nu bange for, om realkreditinstitutterne kommer til at miste så mange penge på tab, at obligationerne bliver usikre. Det mener vi ikke, men i hvert fald steg renten på realkreditobligationer kraftigt i forhold til statsobligationer, og sagen er, at man nu får over 6 % i rente på realkreditobligationer med lang løbetid mod kun godt 3 % på statsobligationer. Noget andet er, at obligationerne er blevet mere illikvide dvs. at der er en meget begrænset omsætning og derfor er der store omkostninger ved at handle dem. (Planche 8: Højrenteobligationer) Også på højrenteobligationer som er obligationer, der udstedes af virksomheder og de såkaldte emerging markets lande steg merrenten betragteligt i forhold til statsobligationer. Ingen turde pludselig røre ved disse obligationer, som også blev meget illikvide og næsten ikke kunne handles i markedet. Vi kan af planchen se, at overrenten i forhold til statsobligationer er steget markant. I øjeblikket får man betalt en overrente på godt 7 % i de Nye Obligationsmarkeder det er altså godt 10 % i samlet rente. På Virksomhedsobligationer får man næsten 13 % ekstra i forhold til statsobligationer. Risikoen er så, at nogle virksomheder går konkurs. Den store rentestigning på disse obligationer har medført kurstab og dermed også negative afkast i vores afdelinger.

7 7 (Planche 9: Store udsving i valutakurserne) Valutakursernes udvikling betyder også en hel del for vores afkast, specielt i aktieafdelingerne. I sommeren 2008 var dollarkursen faldet til omkring 4,65. Siden er kursen steget markant, og for hele året var der en stigning på godt 4 %. Også Yen er steget meget efter flere års faldende kurs. Stigningerne betyder, at kurstabet på aktierne i disse to store markeder delvist modvirkes af de stigende valutakurser.

8 8 (Planche 10: Markant stigende udsving på aktiemarkederne) Jeg går nu over til aktiemarkederne. Vi oplevede som nævnt de største kursfald siden Noget helt andet var, at kurserne svingede som aldrig før det var helt normalt med kursfald og stigninger på op mod 10 % om dagen og indenfor dagen kunne kurserne svinge endnu mere. Det kan man se af grafen, der viser, at kurserne svingede med 5-10 gange det normale. I disse ekstremt turbulente markeder kunne man nemt blive fanget på det forkerte ben.

9 9 (Planche 11: Historiske kursfald på aktiemarkederne) Vi kan på denne planche se, at aktierne globalt set faldt med knap 40 % i gennemsnit. Danske aktier faldt mere, med omkring 50 % - efter mange år med flotte stigninger. De markeder, der faldt mest var de nye aktiemarkeder, de såkaldte Emerging Markets i Østeuropa, Asien og Latinamerika. Specielt Østeuropa, med Rusland i spidsen, faldt med over 70 %. Rusland var ramt af olieprisfaldet og krigen i Georgien.

10 10 (Planche 12: Kursudvikling i bankerne) Den sektor, der faldt mest, var bankerne, hvoraf en del måtte direkte nationaliseres. Grafen viser kursudviklingen i Danske Bank og Jyske Bank sammenlignet med det globale bankindeks. Kursfaldet siden udgangen af 2006 er på % - det svarer meget godt til IT aktierne efter IT boblen.

11 11 (Planche 13: Eksempel med Royal Bank of Scotland) For kun godt et år siden købte en af verdens største banker Royal Bank of Scotland hollandske ABN for 100 mia. USD. I dag kunne man for de samme penge købe 6 af verdens største banker og stadig have penge til overs til at købe både GM og Ford.

12 Afkastene Jeg vil herefter kort se på afkastene helt overordnet, idet Hans Jørgen Larsen kommer mere ind på disse. 12 (Planche 14: Afkastene i Jyske Invest i 2008) Vi kan først glæde os over, at de af vores investorer, der havde penge i Korte Obligationer og Lange Obligationer som investerer pengene i danske stats- og realkreditobligationer fik endog pæne positive afkast sidste år. Faktisk bedre end i flere år. Men ser vi på højrenteobligationerne, så var afkastene meget negative på % efter mange flotte afkast. Vi har på obligationer klaret os meget flot i forhold til konkurrenterne, og er glade for, at det også gav en samlet tredjeplads i Morningstars sammenligning af de danske investeringsforeningers præstationer på obligationer i Vi må også konstatere, at vores afkast på aktier var utilfredsstillende både absolut set og i forhold til markedet. Vores investeringsproces VAMOS var udsat for et hårdt pres fra midten af juli, hvor konjunkturerne for alvor vendte, og hvor energi- og råvarepriserne begyndte at falde markant og meget hurtigt. Modellen nåede simpelthen ikke at fange denne vending, fordi den kom så hurtigt, så vi lå i de forkerte aktier indenfor energisektoren og mere konjunkturfølsomme sektorer. Vi udsatte derfor processen for et serviceeftersyn og jeg er glad for, at processen, som i sig selv er udtryk for sund fornuft efter dette serviceeftersyn, fortsat virker.

13 13 (Planche 15: Jyske Invest Globale Aktier og Jyske Invest Favorit Aktier) Ser vi på vores resultater over en længere periode, så viser denne planche, at vi i årene hvert eneste år, havde langt bedre afkast end markedet. I 2007 overperformede Jyske Invest Favorit Aktier markedet med knap 11 %. I 2008 tabte vi knap 10 % i forhold til markedet, og det gjorde voldsomt ondt men set over den samlede 6 års periode har vi i gennemsnit givet 4,3 % over markedet om året.

14 14 (Planche 16: Afkast over markedet de seneste 4 måneder) Vi er også glade for, at vi i de seneste 4 måneder igen ligger pænt over markedet Jyske Invest Favorit Aktier med ca. 6 %. Og det er også gældende for stort set alle vores aktieafdelinger, som det fremgår af planchen. Derfor fastholder vi vores investeringsproces VAMOS, men vi trykprøver den naturligvis løbende og tilpasser, hvis det er nødvendigt.

15 Mulighederne i (Planche 17: Muligheder i 2009) Jeg vil afholde mig fra at komme med egentlige forventninger til 2009, som er ekstremt usikker. Så jeg vil nøjes med at stille nogle muligheder op. Den første mulighed er danske realkreditobligationer, hvor renten er meget høj i forhold til statsobligationer. Vi ser i øjeblikket et fortsat rentefald foran os, så vi satser selv tungt på at købe netop realkreditobligationer i vores porteføljer. For det andet kan vi konstatere, at højrenteobligationer giver den største ekstrarente i mange, mange år. Der er også en risiko, men på langt sigt, at det meget interessant. På aktiesiden er kursfaldene fortsat, og det bliver formentlig ved, så længe de økonomiske nøgletal er så dårlige. Omvendt må man konstatere, at aktier på den lange bane er blevet væsentlig billigere, eftersom kurserne er mere end halveret. Det afgørende bliver, hvornår vi ser den økonomiske vending. Man kan måske sige, at bankkrisen er i sin afsluttende fase. Men den realøkonomiske krise er nok først lige begyndt. Nogle har så spurgt, om det er 30 erne om igen.

16 16 (Planche 18: Er det 30 erne om igen?) Det er slående, hvis man sammenligner faldet i aktiekurserne fra toppen i august 1929 og oktober 2007, at de stort set følger samme mønster. Begge tidspunkter vises som tidspunkt 0 og vi er nu 16 måneder fra toppen, og markederne er faldet nøjagtigt lige meget med godt 50 % I 30 erne bundede markederne efter 34 måneder så skal det gentage sig, har vi altså omkring 1½ år igen og yderligere kæmpemæssige kursfald, idet USA i 30 erne faldt med 85 % fra toppen.

17 17 (Planche 19: Scenarier i 2009) Men vi tror ikke, det går så galt, og det skyldes først og fremmest, at politikerne reagerer meget anderledes nu. Renten sættes hastigt ned, bankerne er reddet, og der er indført enorme hjælpepakker, som størrelsesmæssigt kan måle sig med Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig. I 30 erne gjorde man det modsatte lod bankerne gå ned og greb ikke ind, før Roosevelts New Deal. For det andet betyder det meget, at den offentlige sektor er meget større nu, og virker stabiliserende på den samlede økonomi. Vi taler lidt om, om det bliver en U-vending (altså at vi er nede omkring bunden nu og bliver der en tid, før det går opad), eller en V-vending, som kommer hurtigt (det tror finansministeren åbenbart) eller en L-vending, hvor vi forbliver nede i mange år, ligesom Japan. Vi tror på en U-vending altså at der går nogen tid, måske et år endnu, og at vi derefter får en vending. Og så skal man jo huske, at aktiemarkederne altså begynder at stige ca. ½ år før, realøkonomien vender.

18 Hvad sker der ellers i Jyske Invest Alt handler ikke om markederne, men det er jo nu engang afgørende for vores afkast og fylder derfor meget. 18 (Planche 20: Hvad sker der ellers?) Her i januar fik vi godkendt en ændring i den eksisterende afdeling Jyske Invest Internationale Obligationer, som nu har skiftet navn til Jyske Invest Favorit Obligationer. Investeringsstrategien er også ændret meget, så vi nu i lighed med Jyske Invest Favorit Aktier satser mere på lidt færre, nøje udvalgte obligationer, som kan ligge indenfor både statsobligationer, realkreditobligationer og højrenteobligationer. Der er fortsat ingen danske obligationer i afdelingen, fordi man skattemæssigt ikke kan blande danske obligationer med udenlandske. Men det er et rigtig godt supplement til de danske obligationer, hvor man reelt kan nøjes med én afdeling, hvor vi så vælger obligationer fra alle markeder og blander dem i det rigtige forhold. Vi har lavet en lille brochure, som ligger fremme og kan tages med. Vi er også i gang med at implementere et helt nyt it-system fra Simcorp, som dækker hele Jyske Invest i et sammenhængende system. Vi forventer, at systemet vil kunne fremtidssikre os i mange år på it-fronten. Men det er også en meget stor opgave, som vi i øjeblikket har beskæftiget næsten 10 medarbejdere på at få sat i søen. Det sker i løbet af de kommende måneder efter et års intenst arbejde.

19 19 En af de ting, vi har lært af finanskrisen er, at tingene går meget meget hurtigt, og at vi skal være på mærkerne for at informere hurtigt om udviklingen til vores investorer. Det er næsten endnu vigtigere med god information, når det går skidt, end når det kører godt. Derfor har vi vedtaget en ny kommunikationsstrategi. Den indebærer blandt andet, at vi nu kun udgiver vores medlemsblad en gang om året I har lige fået bladet, som hedder Alpha. Bladet indeholder mere fundamentale artikler. Samtidig har vi sløjfet det, om afdelingerne, fordi det alligevel hurtigt er forældet, når markederne kører. Her opruster vi i stedet på internettet, hvor man løbende kan finde fuldt opdateret information. Og så går vi også ind i TV og opretter jyskeinvest.tv. Vi har allerede hver måned kommentarer på TV, som man kan se på hjemmesiden, og der kommer mere af det. Vi er sikre på, at TV mediet er en stærk måde at kommunikere på, så det vil vi ofre flere ressourcer på.

20 Hedgeforeningen Jyske Invest Jeg vil herefter rette blikket mod Hedgeforeningen Jyske Invest og specielt afdelingen Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer. 20 (Planche 21: De tre afdelinger i Hedgeforeningen) Jyske Invest startede i 2006 den nye hedgeforening med en enkelt afdeling i aktier. En hedgeforening minder lidt om en investeringsforening, men er alligevel forskellig derved, at investeringspolitikken er helt fri, og man kan også anvende gearing, dvs. køb af værdipapirer for lånte midler. Bestyrelsen skal derfor i prospektet opstille rammer for risikoen, som træder i stedet for de helt faste lovmæssige rammer om spredning, der findes i investeringsforeningerne. Jyske Invest har tre afdelinger nu. Det er Markedsneutral - Aktier, som var med fra starten i 2006 og som klarede sig formidabelt frem til midten af 2008, hvor den også blev ramt af samme udfordring som vores øvrige aktieafdelinger, og den underperformede derfor i en periode. Kursen er nu på vej op igen de seneste 4 måneder, selvom aktiemarkederne fortsat har været faldende. Den anden afdeling var Markedsneutral - Obligationer, som blev introduceret i efteråret Og endelig lancerede vi en ny afdeling, nemlig Jyske Invest Hedge Valuta i september 2008 og den har faktisk givet et positivt afkast på godt 5 % i 2008.

21 21 (Planche 22: Forsiden af brochuren) Nu vil jeg komme nærmere ind på Markedsneutral - Obligationer, som tabte 84 % i 2008, og hvor det er fremgået af dagspressen, at mange investorer nu planlægger en retssag mod os for blandt andet vildledende markedsføring. Jeg vil gerne starte med at sige, at bestyrelsen meget dybt beklager, at vores investorer har tabt så mange penge i denne afdeling. Vi sendte i oktober sidste år en redegørelse ud til vores investorer, hvor vi beskrev baggrunden for de store tab, og det kommer jeg tilbage til. Jeg vil starte med at redegøre for markedsføringen og kan konkludere, at vi mener, at markedsføringen fra Jyske Invest lever op til den gældende standard. Prospektet overholder ligeledes gældende regler, ligesom investeringspolitikken og risikorammerne løbende er overholdt. Jyske Invest har ikke indsigt i og kan ikke besvare spørgsmål om, hvordan den enkelte investor er blevet rådgivet i sin bank, herunder Jyske Bank. Det er typisk helt individuelt. Først må vi lige skrue tiden tilbage til efteråret 2007, hvor vi introducerede denne afdeling og lavede et samlet markedsføringsmateriale, som bestod af en brochure samt vilkårsbeskrivelse, prospektet og vedtægterne. Alt sammen var samlet i den brochure, som er vist med forsiden på planchen. Dette materiale, der indeholder alle relevante oplysninger, skal læses og vurderes i sin helhed.

22 22 (Planche 23: Baggrund) Sammen med vores investeringsrådgiver, som var Nordic Asset Management, fastlagde vi investeringsstrategien. Den gik kort fortalt ud på at købe billige obligationer (typisk realkreditobligationer) og afdække renterisikoen ved at sælge tilsvarende dyre obligationer, hvilket typisk er statsobligationer. Det er heraf udtrykket markedsneutral fremkommer, fordi afdelingen afdækker risikoen for generelle renteændringer. Derved opnår man en indtægtsgivende renteforskel mellem realkreditobligationerne og statsobligationerne, som forøges ved at geare dvs. man investerer for lånte midler. Vi kan geare op til 25 gange formuen. Hvis man eksempelvis forestiller sig en bevægelse af renterne over konjunkturforløbet, vil man kunne tjene på renteforskellen både i opgangstider og i nedgangstider. Risikoen ligger i, at renteforskellen mellem realkreditobligationer og statsobligationer udvides og det er det, der er sket i ekstrem grad i 2008, hvor statsobligationerne steg i pris og realkreditobligationerne faldt i pris, således at rentespændet mellem de to blev helt usædvanligt stort. Uanset, hvor i verden, man havde investeret, ville udviklingen have vist samme tendens. Vi indgik aftale med Nordic Asset Management, som selv havde administreret to tilsvarende afdelinger med god succes gennem nogle år. Og vi beregnede på den baggrund, hvad en tilsvarende strategi, historisk ville have givet i afkast og risiko man kan se af figuren, at det historisk havde vist en pæn udvikling med et godt afkast og en moderat risiko. Det var altså det billede, vi så for os på det tidspunkt.

23 23 Risikobarometer (Planche 24: Risikobarometer) Vi viste også den forventede risiko i et risikobarometer i brochuren. Den måde, man måler det på, er typisk ved et statistisk begreb, som kaldes standardafvigelse. Det siger helt enkelt noget om, hvor meget afkastet under normale omstændigheder må forventes at svinge. Vi beregnede på basis af de historiske erfaringer og den forventede portefølje, at standardafvigelsen ville ligge på omkring 9. Det har været hævdet i debatten, at vi skulle have sagt, at risikoen var ligeså lav som på almindelige obligationer. Men det fremgår meget klart, at afdelingen har en risiko, der ligger knap 5 gange højere end almindelige lange obligationer, og at risikoen ligger lige i underkanten af danske aktier. Men det er jo på basis af historiske beregninger, og de er ingen garanti for fremtiden.

24 24 (Planche 25: Der er også en risiko) Vi har yderligere på hele 2 sider i brochuren redegjort for risikoen, og hvilke risikofaktorer, der kunne komme i spil. Blandt andet har vi nævnt, at en global kreditkrise og en reduktion i obligationernes likviditet ville udgøre en risiko. Det er netop disse 2 forhold, der har udviklet sig i ekstremt ufordelagtig grad i 2008.

25 25 (Planche 26: Gearing øger mulighederne for afkast) Vi har også klart redegjort for, at der anvendes gearing, og vi har endog oplyst, at det kan medføre, at afdelingen kan gå konkurs, men at man som investor ikke kan miste mere end sit indskud. Læser man endvidere prospektet, så fremgår det også klart, hvilke risikorammer, der er opstillet for afdelingen. Vi finder derfor, at vi har oplyst om risikoen ved denne investering. Vi har også anbefalet, at en investering i denne afdeling højst skulle være et supplement til øvrige investeringer i aktier og obligationer, og at det i den sammenhæng kunne være med til at reducere den samlede risiko i hele éns portefølje. Ligesom vi har frarådet lånefinansiering af investeringer i hedgeafdelinger.

26 26 (Planche 27: Udviklingen i 2008) Investeringen forløb stort set som forventet i starten af 2008 og steg lidt. Men i efteråret gik det galt, og kursen faldt til omkring 20. (Planche 28: Danske realkreditobligationer i modvind i 2008)

27 27 Baggrunden for de store tab ligger i, at renteforskellen mellem realkreditobligationer og statsobligationer blev udvidet helt ekstremt, som det fremgår af figuren. Normalt havde spændet ligget nogenlunde stabilt, men i september og specielt oktober, hvor krisen toppede, faldt danske realkreditobligationer til et uhørt og for alle uventet - lavt niveau, medens statsobligationer steg. Og da vi havde købt realkreditobligationer og solgt statsobligationer, opstod der de store tab. (Planche 29: Variabelt forrentede obligationer) Selv kursen på variabelt forrentede realkreditobligationer, som normalt havde ligget i underkanten af kurs 100, faldt i ekstrem grad til under kurs 94, som det fremgår af figuren. I takt med, at kurserne faldt, skulle vi sælge obligationer for at undgå at overskride rammerne for gearing og risiko. Det skyldes, at egenkapitalen faldt i takt med tabene, og dermed måtte vi sælge obligationer til fortsat faldende kurser i et marked, som var totalt illikvid i oktober. Dvs. at der ikke var ret mange, der ville købe, og hele prisstillelsen på realkreditobligationer blev også suspenderet i pengeinstitutterne. Vi suspenderede også i en periode for handel med beviserne, fordi vi ikke kunne beregne en retvisende værdi af beviserne, og så siger loven, at man skal suspendere for indløsning for ikke at behandle investorerne forskelligt. Lovgivningen kræver, at der offentliggøres en indre værdi mindst hver 14. dag og at indløsning er mulig mindst en gang månedligt, og det har vi kunnet overholde. Vi regnede oprindeligt med, at vi kunne handle dagligt, men det har altså ikke været muligt siden oktober, hvor likviditeten gik ud af markedet.

28 28 En del har spurgt, hvorfor vi ikke reagerede hurtigere og solgte ud i tide. Hertil kan vi blot svare, at hvis vi havde forudset udviklingen, så havde vi selvfølgelig også reageret. Omvendt har nogle også spurgt, hvorfor vi ikke blot beholdt alle obligationerne, som jo nok skal komme op igen, når markederne falder til ro. Og begge spørgsmål er egentlig lige korrekte, idet vi jo også var interesseret i, at vi kunne vinde mest muligt tilbage igen. Men som sagt skal vi i en sådan forening overholde de angivne risikorammer, og derfor måtte vi sælge ud løbende i det faldende marked. Havde vi ikke solgt ud løbende, ville afdelingen formentlig også have tabt hele sin formue og gået konkurs. Som det fremgår af den redegørelse, vi sendte ud i oktober, så har vi tilpasset investeringerne, så vi nu primært investerer i variabelt forrentede obligationer, og vi tror dermed på, at der er skabt et grundlag for at føre afdelingen videre med et fornuftigt grundlag for at tjene noget af det tabte hjem igen over de kommende år. Vi kan i øjeblikket lånefinansiere obligationerne til en meget lav rente og har derfor en høj ekstrarente på obligationerne, som forøges via gearingen. Vi har som følge heraf også opsagt rådgivningsaftalen med Nordic Asset Management og i stedet indgået en aftale med Jyske Bank om rådgivning. Vi mener således, at vi på det tidspunkt vi lavede afdelingen på en rimelig og forsvarlig måde gjorde rede for de risici, der var forbundet med at investere i denne afdeling ud fra den information, der dengang var tilgængelig. Men det er også klart, at selvom ingen havde forestillet sig den udvikling, der senere er indtruffet, og som vel overgår alt hvad nogen har forestillet sig, har denne udvikling været en meget alvorlig lærestreg for os. I det hele taget er jeg sikker på, at vi som de fleste andre, der opererer på de finansielle markeder er blevet noget mere ydmyge overfor udviklingen og forsigtige med vores forudsigelser af hvad der vil ske. Tak Jeg vil slutte med at takke alle fremmødte medlemmer og mine kolleger i bestyrelsen samt medarbejderne i Jyske Invest. Det har været et meget hårdt år for os alle, så jeg ser frem til, at tiderne igen forbedres til gavn for vores afkast.