Man bliver blød af at være lægdommer

Transkript

1 # 1 APRIL 2010 Magasin for Danmarks Domstole Side 4: Man bliver blød af at være lægdommer Arthur Lind Hansen har været lægdommer i 16 år, men de mange sager om meningsløs vold, narko og pædofili har ikke gjort ham kynisk i sine vurderinger af de tiltalte. 4 Man bliver blød af at være lægdommer 8 Retsmægling: Når begge parter vinder 11 En helt ny rolle 12 Ny løn godt fra start 16 Feedback på skemaet 20 Gode kollegaer støtter hinanden 22 Når brugerne har ordet 25 Oplysning kaster lys over tinglysningssituationen 28 Kort Nyt

2 2 RETTEN RUNDT # 1 LEDER OG INDHOLD FULD FART FREM Højt tempo præger både Tinglysningsretten og resten af Danmarks Domstole for tiden men alt tyder på, at kursen er den rigtige. Historien om den digitale tinglysning er ikke en solstrålehistorie. Indkøringsperioden har, ligesom vinteren, været lang og sej, men foråret er på vej også for tinglysningen. 60 pct. af sagerne behandles hver dag automatisk på få minutter, fordi it-systemet fungerer, og sagsbehandlingstiden i de manuelt behandlede sager er takket være en stram handlingsplan og en kolossal indsats fra sagsbehandlerne på vej ned. Sagsbehandlingstiden havde i 16 ud af 17 sagstyper ved skæringsdatoen i marts nået det planlagte niveau. Det tyder lovende for at nå målet om inden den 6. april at nedbringe sagsbehandlingstiden til et niveau, der er bedre end før den digitale tinglysning. Det er ikke kun sagsbehandlerne i Tinglysningsretten, som har haft travlt i den senere tid. Domstolsstyrelsen offentliggjorde den 15. marts tallene for sagsbehandlingen ved Danmarks Domstole i De viser endnu en gang at medarbejderne ved domstolene arbejder på højtryk. Byretterne har i 2009 afsluttet 26 pct. flere sager end i 2006 før reformen. Det er i sig selv et flot resultat, der viser, at domstolsreformen er en succes. Men resultatet står i skyggen af de mængder sager, retterne får ind. I samme periode modtog byretterne 29 pct. flere sager, primært på grund af den økonomiske afmatning i samfundet, der medfører en massiv strøm af blandt andet tvangsauktioner, konkurssager og betalingsstandsninger. Det trækker desværre sagsbehandlingstiden ud. Det mærker domstolenes brugere også. Sagsbehandlingstider er netop et af kritikpunkterne i den brugerundersøgelse, der i slutningen af 2009 blev gennemført Domstolsstyrelsen, marts 2010 Adam Wolf, Direktør ved Danmarks Domstole. Undersøgelsen er nu færdig og offentliggjort, og den udpeger både styrker og udviklingsområder ved domstolene. Blandt andet er professionalismen høj, mener brugerne, og tilfredsheden stor med mødeledelsen i retten. Omvendt er der rum for forbedring, når det gælder muligheden for at kommunikere med retten via , og hvad angår sagsbehandlingstiderne, hvor særligt de professionelle brugere er utilfredse. Men kritikken preller ikke af på domstolene. De enkelte retter har i deres handlingsplaner for 2010 adresseret de lokale udviklingsområder, mens Domstolsstyrelsen har lagt en strategi for de områder, der kræver en samlet indsats, i en handlingsplan. Der er således nok af udfordringer at tage fat på, men vi er godt på vej. Niels Grubbe, Bestyrelsesformand INDHOLD Man bliver blød af at være lægdommer Retsmægling: Når begge parter vinder En helt ny rolle Ny løn godt fra start Feedback på skemaet Gode kollegaer støtter hinanden Når brugerne har ordet Oplysning kaster lys over tinglysningssituationen Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer den 15. juni Forsiden: Arthur Lind Hansen, lægdommer Foto Jasper Carlberg, Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Adam Wolf Redaktion: Emil Melchior, Maria Louise West-Hansen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag 3.150

3 VELKOMMEN RETTEN RUNDT # 1 3 Foto: Mirakelpfoto. VELKOMMEN TIL RETTEN RUNDT Domstolenes magasin har fået fintunet konceptet og fået nyt navn og layout. Den 1. november 1999 så magasinet Danmarks Domstole dagens lys for første gang. I løbet af de seneste ti år er der sket små forskønnende opstramninger hist og her, men da Domstolsstyrelsen i sommeren 2009 foretog en større læserundersøgelse af magasinet Danmarks Domstole, tydede den på, at tiden var kommet til at give magasinet en større ansigtsløftning. Det er ikke tilfældigt, at det nye magasin har fået navnet Retten Rundt. Magasinet skal i endnu højere grad end magasinet Danmarks Domstole tage udgangspunkt i retternes verden, styrke læsernes fornemmelse for, hvad der rør sig i organisationen og levere interessante og aktuelle debatter på domstolsområdet i og omkring organisationen Danmarks Domstole. Samtidig skal Retten Rundt opleves som vedkommende af magasinets læsere både i og uden for domstolene. Alt det pakket ind i et nyt, moderne layout, der vækker læselysten. Har du ris eller ros til det nye magasin eller gode ideer til emner, vi kan tage op, er du meget velkommen til at skrive til kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen på mlw@domstolsstyrelsen.dk. Rigtig god læselyst! /Redaktionen

4 4 RETTEN RUNDT # 1 MAN BLIVER BLØD AF AT VÆRE LÆGDOMMER MA AF LÆ Arthur Lind Hansen har stået ansigt til ansigt med narkosmuglere, voldsmænd og pædofile i sine snart 16 år som lægdommer.

5 MAN BLIVER BLØD AF AT VÆRE LÆGDOMMER RETTEN RUNDT # 1 5 BLIVER BLØD AT VÆRE GDOMMER Selv efter mange år som vidne til sager om meningsløs vold, pædofili eller narkokriminalitet bliver man ikke kynisk af at være lægdommer. Sådan lyder det i hvertfald fra flere domsmænd og -kvinder. Af Sigrid Rasmussen, freelancejournalist Det tager en time til halvanden at gå fra Københavns Byret på Nytorv til Arthur Lind Hansens hjem i Bellahøj. Men til tider kan man alligevel se den 68-årige lægdommer vandre den lange vej langs søerne og de trafikerede veje for at få tankerne på plads. Var straffen for mild? Burde jeg have voteret anderledes? Hvorfor valgte knægten at ødelægge sit liv på den måde? Arthur Lind Hansen har været lægdommer i snart fire perioder, men jobbet har aldrig kedet ham. Arthur er i dag pensionist, men arbejdede som konsulent i landbruget, da Socialdemokraterne i Gladsaxe søgte domsmænd. Han stillede op for at lære bagsiden af samfundet bedre at kende og forstå nogle af de triste skæbner, de fleste aldrig stifter bekendtskab med. Og det må man sige, Arthur har gjort. Han har mødt narkosmuglere, voldsmænd og pædofile. Han har stået i sager, der har frustreret ham, og sager der har gjort ham glad, fordi han kunne gøre en forskel. For tiden er han indkaldt i en stor narkosag. Sådan en sag kan godt pine mig; det at vi her i Danmark har borgere, der er så begærlige, at de vil ødelægge andres liv for en hurtig gevinst. Det kan vi ikke knalde hårdt nok ned på. Nogle gange giver den slags sager mig lyst til at give min gamle far ret, når han sagde, at de skal sættes op på Grønland, så de kan hakke isterninger ud, som de kan sælge til hans whisky. Under bagatelgrænsen Erfaringerne som lægdommer har ændret Arthurs syn på forbrydelse og straf, og hans venner kalder ham ofte for blødsøden, når han fortæller om sine oplevelser og vurderinger. Jeg har lært, at man skal gøre meget ud af at forstå andre mennesker, hvorfor de handler, som de gør. I mine unge dage var jeg meget kontant og formede hurtigt en mening og sagde tingene direkte, men nu stopper jeg op og prøver at forstå. Jeg har fået længere tøjler, så jeg vil ikke sige, at jobbet har gjort mig mere kynisk tværtimod er jeg blevet mere blød. Ofte lader han tvivlen komme den anklagede til gode. Han var for eksempel domsmand i en sag om et værtshusslagsmål. En mand med anden etnisk baggrund stod anklaget for at være gået amok på

6 6 RETTEN RUNDT # 1 MAN BLIVER BLØD AF AT VÆRE LÆGDOMMER en etnisk dansk mand. Det var i hvert fald, hvad syv vidner hævdede. Umiddelbart var sagen klar. Men jo mere jeg hørte deres forklaringer, desto tydeligere stod det klart. Der var noget indforstået i deres forklaringer, og vi forstod lidt efter lidt, at der var tale om en racistisk anklage, at vidnerne beskyttede deres egen ven. Vi endte med at frikende tiltalte, og det føltes godt at have kunnet gennemskue sagen og derefter træffe den rigtige beslutning. Gennem årene har Arthur først og fremmest fået en dyb respekt for retsvæsenet og for politiets arbejde. Jeg har mødt meget kompetente dommere alle steder. Enkelte er meget belærende, som stod de på jurafakultetet på Københavns Universitet. Det er en stor forbedring, at der er kommet så mange dygtige piger til. De har en rundere og mere imødekommende måde at gribe tingene an på og en mere menneskelig måde at stille spørgsmål til de tiltalte på. Men der er også ting, der irriterer ham i dag. Som de mange tolkeressourcer og den tid, der bliver brugt, når udlændinge er tiltalt. Eller at retssystemets bagatelgrænse ifølge ham er for lav. Det er spild af tid, når en eller anden i en brandert har stukket en anden én på siden af hovedet. Var det ikke bedre som i gamle dage, hvor landbetjenten kom og gav voldsmanden et par på potten og sparede dommernes tid og rettens ressourcer? Sandt fra falsk Samme beundring overfor retsvæsenet har Gerd Rasmussen, der har været lægdommer i to år ved Retten på Frederiksberg. Gerd er pensioneret seminarielektor, og efter introduktionen til hvervet blev hun kastet ind i en pædofilisag om en mand, der for 15 år siden havde forgrebet sig på naboens dreng. De første gange var svære. Man hører anklageren og forsvareren og synes, at de begge to har ret, men som man bliver bedre til det, lærer man deres måde at argumentere på bedre at kende. Hvordan bliver man lægdommer? Lægdommere udtages for fire år ad gangen. Som lægdommer vil man blive indkaldt i cirka fire sager årligt. Enhver mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget og ikke er straffet for alvorlige lovovertrædelser, kan udtages som lægdommer. Hertil kommer dog en række undtagelser. For eksempel udtages hverken ministre, advokater eller sognefogeder. Lægdommerne udtages ved, at hver kommune udarbejder en grundliste med et bredt sammensat udsnit af befolkningen. Grundlisterne indsendes af kommunerne på øerne til Østre Landsret og af kommunerne i Jylland til Vestre Landsret. Hvem der udtages som lægdommere fra grundlisterne afgøres ved lodtrækning. Gerd har kun haft sager, hvor der har været enighed mellem dommere og domsmænd. Nogle gange har hun dog været lidt mildere i strafudmålingen end de andre. Mødet med samfundets skyggeside har gjort et stort indtryk på hende, for det er sjældent, at anklagede for vold eller pædofili ser anderledes ud end de fleste andre mennesker. Jeg kiggede på den pædofilitiltalte og tænkte, at han ikke ligner et uhyre, men ser helt normal ud. Men man skal også minde sig selv om, at tiltalte ikke er under ed og derfor kan finde på at sige hvad som helst. Det skal man lære at gennemskue. Jomfru Maria og Helligånden En mere kritisk tilgang har Djawed Kimouche, der for tre år siden meldte sig som lægdommer. Enhedslisten skrev ud, at de manglede domsmænd. At det var vigtigt, at nogen meldte sig, for ellers ville pladserne ryge til andre partier. Jeg tænkte, at Dansk Folkeparti ikke skulle have flere pladser, så jeg meldte mig. Der var kun ét introduktionsmøde, og det var den 33-årige universitetsstuderende forhindret i at møde op til, og derfor var de første sager svære at forstå. Der var mange ting Djawed havde lyst til at dvæle mere ved, men dommeren havde hele tiden travlt med at få sagen til at skride frem og var ikke særlig lydhør over for domsmændene. Det er som om, dommen allerede er afsagt på forhånd, når dommeren har sagt sin mening under voteringen. En gang var både jeg og den anden lægdommer uenig i dommerens vurdering, men han fik os alligevel overtalt. Det er svært at sige dommeren imod, fordi man ikke har det samme overblik, som han sidder med. Scenen, der lå til grund for sagen, var en McDonald s. Ved det ene bord sad to brødre, ved det næste en gruppe unge Det er spild af tid, når en eller anden i en brandert har stukket en anden én på siden af hovedet. Var det ikke bedre som i gamle dage, hvor landbetjenten kom og gav voldsmanden et par på potten og sparede dommernes tid og rettens ressourcer? Arthur Lind Hansen, lægdommer mænd. Der blev kastet med burgere og pomfritter mellem bordene. Der blev råbt bøsse, og optøjerne endte med, at en af

7 MAN BLIVER BLØD AF AT VÆRE LÆGDOMMER RETTEN RUNDT # % 47% af lægdommerne er mænd af lægdommerne er kvinder de unge mænd fik en knytnæve plantet i ansigtet. De unge mænd anmeldte voldsmanden til politiet, og Djawed sad som domsmand. Den 33-årige universitetsstuderende hørte vidnernes forklaring og dommerens spørgsmål, men syntes, der var for mange løse ender. Han havde lyst Andre gange har jeg dårlig samvittighed, fordi jeg ved, at jeg lige har været med til at ødelægge en persons liv endnu mere og ønsket, at der var alternativ. Djawed Kimouche, lægdommer til at bryde ind og stille spørgsmål, for han forstod ikke, hvorfor pigen, der måske måske ikke havde startet det hele, ikke var mødt frem som vidne, eller hvorfor de unge mænd gang på gang fremhævede deres videregående uddannelser. Det var meget forvirrende. Det hele gik hurtigt, og det var svært at overskue alle sagens detaljer, husker han. Undervejs fandt Djawed ud af, at han kunne sende en lille seddel med et spørgsmål op til dommeren, og det gjorde han så, men alt i alt var det en forvirrende affære. Nogle gange tænker Djawed sågar, at han kunne have høretelefoner på, når han sidder derinde, når dommer og lægdommere skal være enige, og der sjældent er tid til en ordentlig diskussion. Nogle gange virker det lidt bare som et ritual. Vi sidder der på hver sin side, som Jomfru Maria og Helligånden omkring Jesus og nikker. Den samme historie Samme frustration sad Djawed med i en sag, hvor en ung pakistaner var fanget med et falsk pas. Tiltalte hævdede, at han ikke vidste, at der var tale om et falsk pas. Dommeren argumenterede derimod for, at det var usandsynligt, at han ikke forstod, at passet var falsk. Jeg syntes, begge muligheder var lige sandsynlige. Han var analfabet og kom fra en landsby i Pakistan, hvor man ikke nødvendigvis ved, hvordan proceduren for at skaffe et pas er. På den anden side kunne jeg også godt se, at man jo ikke bare får stukket et pas i hånden uden at stille spørgsmål. Her var dommeren igen ikke åben for diskussion, selvom denne sag beroede mere på følelser end på beviser. Det kan ofte være svært at se bort fra tiltaltes baggrund, selvom det er påkrævet. I voldssagen på McDonald s Hvem bliver lægdommere? havde tiltalte for eksempel mistet sin mor tidligt. Han havde en alkoholisk far, og var i øvrigt lige begyndt på en praktikplads efter adskillige kiks. Nogle gange er jeg da glad, men andre gange har jeg dårlig samvittighed, fordi jeg ved, at jeg lige har været med til at ødelægge en persons liv endnu mere og ønsket, at der var et alternativ noget anger management for eksempel. Jeg savner nogle sager, hvor det ikke altid er en social krank skæbne. Det er den samme historie hver gang. Det er også et af de spørgsmål, der rumsterer i Arthur Lind Hansens hoved, når han går over Genforeningspladsen på vej mod sit hjem. En gang imellem kræver det en Gammel Dansk at falde til ro, når han kommer hjem. Alligevel, hvis reglerne var anderledes, og han ikke ville falde for aldersgrænsen om to år, ville han ikke tøve med at tage en periode til. Der er en overrepræsentation af mænd. Således er cirka 53 pct. af lægdommerne mænd cirka 47 pct. kvinder. Den mest repræsenterede del af befolkningen blandt lægdommerne er mænd og kvinder mellem 50 og 60 år. De mindst repræsenterede er dem under 30. Få har anden etnisk baggrund end dansk, men andelen er stærkt stigende. Lægdommerne har gennemgående højere uddannelser end gennemsnitsbefolkningen. Mere end halvanden gang så mange lægdommerne har en lang og mellemlang uddannelse sammenlignet med resten af befolkningen. Kilde: Lægdommernes repræsentativitet en undersøgelse vedrørende perioden til udarbejdet af Justitsministeriets Forskningsenhed.

8 8 RETTEN RUNDT # 1 RETSMÆGLING: NÅR BEGGE PARTER VINDER RETSMÆGLING: NÅR BEGGE PARTER VINDER I to år har retsmægling været et alternativ til den almindelige sagsbehandling af civile sager, men tilbudet er kun i begrænset omfang blevet benyttet. Retsmægling kan være en stor fordel for parterne, da de kan opnå en aftale, der imødekommer begge deres krav. Af studentermedhjælper Mads Vibe Jacobsen, Domstolsstyrelsen Forlig i to tredjedele af sagerne og fuld opbakning fra daværende justitsminister Lene Espersen. Det var resultatet, da en forsøgsordning med retsmægling blev evalueret i marts I kølvandet på den succesfulde forsøgsordning blev retsmægling den 1. april 2008 gjort til et fast tilbud ved Danmarks Domstole. Men nu to år efter indførelsen er succesen til at overse. Kilder i og uden for domstolene siger nu, at alt for få bruger retsmægling. Der findes endnu ikke tal på, hvor mange sager der gennemgår retsmægling. Win-win situation Før retsmægling blev et fast tilbud ved Danmarks Domstole, måtte parterne i civile sager for en dommer for at få rettens hjælp til at afgøre en konflikt. Efter at være blevet forelagt sagens dokumenter kunne dommeren enten gennem sin afgørelse eller ved at foreslå et forlig sikre, at sagen fik den bedste afslutning i henhold til loven. Sådan er det stadig, men retsmægling tilbyder et alternativ, hvor parterne bliver inddraget i forligsmæglingen. I retsmægling får parterne med retsmæglerens hjælp mulighed for at give udtryk for, hvordan de oplever sagen set fra deres perspektiv. Derudover er det op til parterne selv at blive enige om en aftale. Bjarne Bjørnskov Jensen er retspræsident ved Retten i Hillerød og retsmægler. Hans erfaring er, at retsmægling har en positiv effekt for begge parter: I retssager er der normalt mindst én, der taber sagen. Men ofte vil også vinderen stå frustreret tilbage, fordi vedkommende har været igennem en belastende sag uden rigtig at have fået lejlighed til at komme af med sin frustration i forhold til modparten. Ved retsmægling derimod får man to vindere. Faktisk er det sådan, at vi i rigtig mange retsmæglinger, hvor parterne har været igennem hele følelsesregistret, oplever en betydelig lettelse imellem parterne, siger Bjarne Bjørnskov Jensen. I Hillerød bliver der i godt to tredjedele af de sager, retten modtager til retsmægling, indgået en aftale. Dertil kommer, at der i de retsmæglinger, som ikke ender med en aftale, men går videre til en almindelig retssag, ofte opnås forlig om dele af sagen. Alligevel udgør retsmægling kun en meget lille del af de

9 RETSMÆGLING: NÅR BEGGE PARTER VINDER RETTEN RUNDT # 1 9 Under en retsmægling er dialogen mellem parterne i højsædet, og retsmægleren hjælper parterne til selv at finde en løsning på deres konflikt. På den måde kan sagen få to vindere, frem for én vinder og én taber. civile sager ved byretterne, vurderer Bjarne Bjørnskov Jensen. Siden retsmægling blev et fast tilbud ved domstolene, har Retten i Hillerød gennemført cirka 75 retsmæglinger. Fleksibelt forlig Ved retsmægling kan parterne indgå en aftale, hvis indhold er ganske anderledes end en almindelig afgørelse i retten. Det er I retssager er der normalt mindst én, der taber sagen. Ved retsmægling derimod får man to vindere. Bjarne Bjørnskov Jensen, retsmægler og retspræsident i Hillerød en fordel, hvis man spørger advokat Susanne Ravn. Hun fungerer som retsmægler ved Retten i Roskilde og har derudover en masteruddannelse i konfliktmægling. I en tredjedel af de 13 sager, Susanne Ravn har mæglet, har parternes krav kunnet mødes: Den konflikt, der er årsag til retssagen, handler næsten altid om mange andre aspekter, end hvad der er relevant for den juridiske afgørelse. Alle disse aspekter får parterne mulighed for at inddrage under en retsmægling og undervejs finde en løsning. Det er ofte det, der danner grundlag for en løsning af hele konflikten, forklarer Susanne Ravn. Men samtidig oplever Susanne Ravn ofte også, at parterne ikke altid er indstillet på at ændre deres standpunkt, når de går ind til retsmæglingen: Parterne er generelt nysgerrige og møder positive op. De vil meget gerne fortælle deres egen version af konflikten og også høre den andens version. Samtidig er det sådan, at når det kommer til forliget, holder de fast i deres standpunkt. Lige så snart vi kommer til at skulle forhandle og finde en løsning på konflikten, så er begge parter eller i hvert fald den ene fastlåst. At man også selv skal give, har jeg ikke oplevet så stor en villighed til endnu, forklarer Susanne Ravn.

10 10 RETTEN RUNDT # 1 RETSMÆGLING: NÅR BEGGE PARTER VINDER Advokater er centrale Men hvis fordelene ved retsmægling er så åbenlyse, og parterne ofte har haft en positiv oplevelse, må man undre sig over, at så relativt få vælger at benytte sig af muligheden. Advokatbranchen spiller en vigtig rolle i at udbrede kendskabet til retsmægling, mener både Susanne Ravn og Bjarne Bjørnskov Jensen. Problemet er, at der ikke er nok, der kender til det. Stort set alle her i landet ved, at man kan anlægge en retssag mod en anden. Retsmægling er noget nyt, og det er der slet ikke tilstrækkelig viden om hverken blandt den almindelige befolkning eller de professionelle, siger Susanne Ravn. Ifølge advokatbranchens etiske retningslinjer er advokaterne forpligtet til at rådgive deres klienter om alternative konfliktløsningsmuligheder, herunder retsmægling. Derfor er det vigtigt, at advokaterne har forståelse for fordelene ved retsmægling, mener Susanne Ravn: Ens advokat skal kunne rådgive om samtlige måder, en konflikt kan løses på. Vi advokater specialiserer os indenfor forskellige retsområder, men retssager, konfliktmægling og forhandling ligger jo generelt i det, vi laver. Hvis ikke man som advokat kender til de forskellige muligheder, svarer det til en dommer, der ikke kender retsplejeloven, siger Susanne Ravn. Derfor har også advokatbranchen et ansvar for at udbrede kendskabet til retsmægling, mener Susanne Ravn, men hun påpeger samtidig, at ansvaret for at kende de gældende regler og tilbud altid hviler på den enkelte advokat. Accepterer parterne tilbudet om retsmægling, kan det betyde et mindre honorar for advokaten. Den interessekonflikt, mener Susanne Ravn, har ikke betydning for udbredelsen af retsmægling: Retsmægling Den 1. april 2008 blev en permanent og landsdækkende ordning med retsmægling indført. Ordningen bygger på erfaringer fra en forsøgsordning med retsmægling ved Vestre Landsret og fire byretter. Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en retsmægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem. Parterne tilbydes retsmægling i civile sager og kan blandt andet være en fordel i de sager, hvor parterne fortsat skal have kontakt efter sagen. Muligheden kan benyttes i for eksempel nabostridigheder eller tvister mellem to virksomheder. Jeg tror ikke, at problemet er honoraret, men i højere grad at retsmægling er noget nyt og meget anderledes. Der er en manglende viden og forståelse for, hvad retsmægling kan bruges til og hvornår. Det tager noget tid, før vi lærer, hvad det kan og ikke kan bruges til, forklarer Susanne Ravn. Der er en manglende viden og forståelse for, hvad retsmægling kan bruges til og hvornår. Det tager noget tid, før vi lærer, hvad det kan bruges og ikke bruges til. Susanne Ravn, retsmægler i Roskilde Domstolene har også et ansvar Allerede før retsmægling blev et fast tilbud ved domstolene, informerede Retten i Hillerød kredsens advokater om den nye mulighed: Det er grundlæggende vigtigt, at vi har advokaterne med på ideen. Vi startede straks efter domstolsreformen med at holde et møde med retskredsens advokater om blandt andet retsmægling. For at orientere dem, men også for at opfordre dem til at tage retsmægling med i betragtning, når de skulle tale med deres klienter. Det har vi fulgt op på under flere efterfølgende møder med advokaterne. Til møderne har vi oplevet en positiv indstilling til retsmægling fra de fleste advokater, forklarer Bjarne Bjørnskov Jensen. Siden retsmægling blev et fast tilbud ved domstolene, har Retten i Hillerød sendt informationsmateriale om retsmægling ud i forbindelse med alle civile sager. Ved Retten i Hillerød er de opmærksomme på, at det ikke kan stå alene. I de civile sager, hvor retsmægling kan være relevant, opfordrer rettens jurister ved det første telefonmøde sagens parter til at overveje retsmægling. Rettens jurister er dermed også nøglepersoner med hensyn til at få flere til at benytte sig af retsmægling. I Hillerød har man netop derfor lagt vægt på, at rettens jurister formår at formidle retsmægling til parterne, forklarer Bjarne Bjørnskov Jensen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at informere. Det er nødvendigt at sikre, at brugerne forstår fordelene ved retsmægling, og det kræver langt mere end blot en kort formulering på skrift eller et tilbud over telefonen, fastslår Susanne Ravn: Det ville være rart, hvis man satte ressourcer af til at udbrede kendskabet til retsmægling. Der skal nemlig mere til end et par linjer i et brev. Hvis borgerne kendte til retsmægling, ville de også stille krav til deres advokat om at bruge retsmægling. Hvis borgerne vidste, at de kunne få afgjort en sag ret hurtigt ved egen hjælp, ville det frigive ressourcer for domstolene og betyde kortere sagsbehandling for borgerne, forklarer Susanne Ravn.

11 EN HELT NY ROLLE RETTEN RUNDT # 1 11 EN HELT NY ROLLE Når retsmæglingen træder i stedet for en almindelig retssag, stiller det andre krav til retsmægleren end til en dommer i en retssag. De domstolsjurister og advokater, der over hele landet er udpeget som retsmæglere, arbejder ligesom i en almindelig retssag på at løse sagens konflikt. Forskellen er, at retsmæglerens rolle er en ganske anden end dommerens: Det er en udfordring for os, der til daglig fungerer som dommere og er vant til en helt anden rolle. I retssager er vi mere tilbagetrukne i selve processen, men mere aktive i selve forligsmæglingen. I retsmægling er vi meget mere aktive i selve processen, men tilbageholdende med hensyn til spørgsmål om forligsforslag, forklarer Bjarne Bjørnskov Jensen. I retsmægling skal parterne selv forhandle sig frem til en aftale. Retsmægleren skal indtage en neutral rolle og forsøge at fremme dialogen mellem parterne. Men retsmægleren bør ikke komme med forslag til forlig. Derfor skal retsmægleren involvere sig i sagen og parterne på en anden måde end i en almindelig retssag. For at parterne kan nå frem til en aftale, skal retsmægleren sørge for at holde gang i forhandlingerne. Det kan være en udfordring, forklarer Bjarne Bjørnskov Jensen: Man skal være lidt kreativ for at holde gang i processen. Det sker i de fleste sager, at dialogen går i stå mellem parterne, når de har fået lejlighed til at give udtryk for deres standpunkter. Fronterne bliver ofte trukket ret skarpt op. Så skal man have en vis dynamik og kreativitet som retsmægler for at skabe bevægelse i processen. Selvom parterne er ved at rejse sig op og sige farvel til hinanden, skal man have en stor tro på og en vis overbevisningskraft i forhold til parterne, sådan at man kan få dem til at tro på, at det stadig er muligt at nå et resultat. Man skal være lidt kreativ for at holde gang i processen. Det sker i de fleste sager, at dialogen går i stå mellem parterne, når de har fået lejlighed til at give udtryk for deres standpunkter. Bjarne Bjørnskov Jensen, retsmægler og retspræsident i Hillerød Selvom retsmægleren på en neutral måde skal have fokus på at fremme dialogen mellem parterne, skal man også arbejde for, at der indgås et forlig. En balance der er krævende for retsmægleren, som Susanne Ravn konstaterer: Det er op til parterne selv at finde ud af, Bjarne Bjørnskov Jensen, retsmægler og retspræsident i Hillerød om der er mulighed for indgå et forlig. Men der ligger et lille pres på ens skuldre for at opnå et resultat. På den anden side skal man på ingen måde presse parterne til at indgå forlig. Jeg ville aldrig udtale mig om tvisten og min mening om parternes mulighed for at få deres krav igennem ved domstolene. Men jeg spørger for eksempel, om de har overvejet, hvad konsekvenserne er af ikke at indgå en aftale. Det er en enormt vigtig balancegang som retsmægler, forklarer Susanne Ravn.

12 12 RETTEN RUNDT # 1 NY LØN GODT FRA START NY LØN GODT FRA START Ny Løn har fået en god start. Men om det vitterligt lykkes at skabe et lønsystem, som både kontormedarbejdere og ledere ved retterne oplever som åbent, gennemsigtigt og fair, kræver flere erfaringer, end der kan høstes på blot et år. Af Karen Brygmann, freelancejournalist Du er sammen med mange andre af dine kolleger inviteret til aftenens selskab, og de første er allerede ankommet. Atmosfæren er tyk af forventninger, for nu er der ikke længe til, at resultatet af de årlige lønforhandlinger annonceres. I køkkenet regerer din tillidsrepræsentant og rettens administrationschef i tæt, indbyrdes samarbejde. De har tydeligvis været tidligt på benene inde i de tilstødende lokaler står allerede fade fulde af deres første frembringelser. Menuen kommer ikke helt bag på dig, da den har været drøftet længe, og I som medarbejdere har givet jeres besyv med. Det har været sin sag at prioritere, hvilke særlige grupper af medarbejdere, der bør belønnes for en speciel indsats, ligesom det har taget tid at dissekere det helt konkrete indhold af for eksempel kvalifikations- og funktionstillæg. På samme måde er fordele og ulemper ved henholdsvis varige tillæg og engangsvederlag eksempelvis blevet Hele forløbet har været præget af et godt og sagligt samarbejde, hvor vi har lyttet til hinanden og holdt en god tone. Pernille Stærmose van Aken og Hanne Wind-Lorenzen, tillidsrepræsentanter ved Retten i Kolding afvejet på både medarbejder- og ledelsessiden, før de konkrete forhandlinger kunne tage fat. For både ledelse og tillidsrepræsentanter har det været en helt ny udfordring at forhandle løn, men opbakningen fra Domstolsstyrelsen har været stor med både de nødvendige kurser og konkrete vejledninger, forklarer de. Lønstigning skal kunne mærkes Resultaterne varierer fra retskreds til retskreds. Hos os lagde vi vægt på at prioritere varige tillæg og allerhelst, at en række medarbejdere kunne skifte løngruppe. Desuden var den generelle stemning, at lønstigningerne skulle være mærkbare for de, der fik. Vi vil hellere satse på at løfte flere kolleger med op med tiden, frem for at pengene blev spredt ud på så mange, at de enkelte stigninger dårligt kunne ses på lønsedlen, fortæller Hanne Wind-Lorenzen og Pernille Stærmose van Aken, der repræsenterer henholdsvis tjenestemands- og HK-ansatte ved Retten i Kolding.

13 NY LØN GODT FRA START RETTEN RUNDT # 1 13 Retten i Holstebro. Foto: Søren Svendsen. På samme måde mødte ledelsen frem med sine ønsker til, hvilke særlige grupper eller enkelte ansatte, der som de første skulle gå til fadene med forskellige typer af tillæg og omplaceringer. Men en nok så stor udfordring for både tillidsrepræsentanter og ledere i det første år med Ny Løn var det store, grundlæggende arbejde med at udvikle en lokal lønpolitik, pointerer Birgitte Andersen, der er administrationschef ved Retten i Kolding. Vi måtte nødvendigvis beskrive de kvalifikationer og egenskaber samt den kultur, vi ønsker at fremme med Ny Løn, ud fra vores konkrete dagligdag og særlige udfordringer. Indholdet af begreber som kvalitet, fleksibilitet, effektivitet, kompetenceudvikling og trivsel, der er grundpillerne i vores lokale lønpolitik, kan meget vel adskille sig fra, hvad andre retter i landet lægger i de samme ord, forklarer hun. Løn er et personligt ansvar Nu er der sagt velkommen, og alle er begyndt at tage for sig af retterne. Nogle kan stile direkte mod den del af buffeten, der tager sig særligt lækker ud med sine forskellige variationer over omklassificering. Det gælder blandt andre nyere medarbejdergrupper, retterne ser en særlig interesse i at fastholde, som eksempelvis advokatsekretærer. Men her ses også en del ældre kolleger, der i en årrække har

14 14 RETTEN RUNDT # 1 NY LØN GODT FRA START Fra venstre: Pernille Stærmose van Aken, tillidsrepræsentant for de HK-ansatte, Hanne Wind-Lorentzen, tillidsrepræsentant for de tjenestemandsansatte og Birgitte Andersen, administrationschef. Alle ved Retten i Kolding. befundet sig på sidste sluttrin, men som med Ny Løn har fået en ny mulighed for at stige i månedsløn. Mange samler sig også ved bordet for særlige tillæg, hvor især de varige dufter godt. Men den første atmosfære af forventning er i dele af lokalet afløst af skuffelse. Det skete til dels ved Retten i Glostrup ved premieren på Ny Løn. Her efterlyser tillidsrepræsentant for de HK-ansatte, Christina Velling Munk, at kollegerne i højere grad kommer aktivt på banen, når det gælder spørgsmålet om løn. busken i de kommende år, siger Christina Velling Munk. Tag ved lære af det private En af dem, der gik på med krum hals, da lejligheden bød sig, var Karina Joconde, der er ansat i Straffeafdelingen ved Retten i Glostrup. Det skyldes nok til dels, at jeg har en fortid i det private. Det var ikke fremmed for mig at skulle drøfte min løn med min arbejdsgiver og argumentere for den. Jeg synes, det er dejligt, at vi som medarbejdere i det offentlige nu bliver inddraget i så vigtigt var det, at selve forløbet var tilfredsstillende, og det var det næsten hele vejen igennem. Det gik fint med at klæde min tillidsrepræsentant på med mine argumenter jeg føler bestemt, at hun talte min sag godt. Den eneste kritik, jeg har, gælder tilbagemeldingen. Det var lidt utilfredsstillende, at det var min leder, som ikke havde medvirket ved selve forhandlingen, der stod for den. Derfor kontaktede jeg selv min tillidsrepræsentant og fik en uddybende forklaring på resultatet, fortæller Karina Joconde. Ny Løn kræver et konsekvent strategisk fokus. Vi vil gøre op med et gammelt lønsystem, men hvad er det i grunden for værdier og politik, vi vil sætte i stedet? Det kræver talrige overvejelser. Den enkelte har i dag på en helt anden måde end tidligere et betydeligt ansvar for sin egen løn det skal vi snarest muligt vænne os til. Det første år var det under halvdelen af de omkring 80 kolleger, jeg repræsenterer, som personligt søgte andel i de lokale midler. Vi havde gerne set flere, derfor drøfter vi i klubbestyrelsen, hvordan vi måske med mere opsøgende arbejde kan få flere ud af Birgitte Andersen, administrationschef ved Retten i Kolding lønspørgsmål, frem for at det alene besluttes centralt, mener Karina Joconde. Selv benyttede hun lejligheden til at bede om en omklassificering fra overassistent til kontorfuldmægtig, blandt andet på baggrund af sit arbejde med mange nævningesager, som kræver en selvstændig arbejdsindsats. Resultatet blev i stedet et varigt kvalifikationstillæg, men det var også ok i denne omgang. Lige Særlig pulje til opstart Du og kollegerne balancerer stadig rundt med glasset i den ene hånd og tallerkenen i den anden. Nogle taler om, hvordan buffeterne mon vil tage sig ud næste gang, andre er kommet i tanke om de kolleger, der endnu ikke har deltaget i denne seance. Kommer de mon næste år? Nogle af aftenens deltagere har inviteret sig selv, andre er blevet opfordret til at komme af deres leder og tillidsrepræsentant, men der er næppe garanti for, at samtlige kolleger får en invitation inden for en given årrække. Det nye lønsystem blev skudt i gang med en særlig pulje i 2009 i en aftale mellem Domstolsstyrelsen, HK og Domstolenes

15 NY LØN GODT FRA START RETTEN RUNDT # 1 15 Tjenestemandsforening for at give Ny Løn en god start. Det har den fået, lyder vurderingen fra både tillidsrepræsentanter og ledelsessiden, men efter det første år var den særlige pulje tom. Fremover skal pengene til den årlige forhandling alene findes i det enkelte embedes kasse, derfor peger især tillidsrepræsentanterne på et dilemma. Vi vil gerne se flere søge andel i Ny Løn, men kommer mange flere ud af busken, risikerer vi samtidig, at forventninger bliver afløst af skuffelse blandt et stigende antal kolleger i de kommende år, siger Christina Velling Munk i Glostrup. Men det handler ikke bare om at få en god start. En af de centrale målsætninger for Ny Løn er, ifølge Domstolsstyrelsen, at skabe et lønsystem, som er præget af åbenhed, gennemsigtighed og fairness. Om det lykkes fuldt ud, er endnu for tidligt at vurdere og vil i sidste ende afhænge af hvilke øjne, der anskuer Ny Løn, påpeger tillidsrepræsentant for de HK-ansatte, Christina Velling Munk, ved Retten i Glostrup. Åbenheden var til en vis grad også til stede i de gamle skalatrin. Jeg vil gerne se noget mere af Ny Løn, før jeg tager stilling. Mange andre kolleger er berettiget på linje med de, der har fået tillæg, men vi har ikke kunnet tilgodese alle endnu, fordi pengene er sluppet op. Måske skal der findes flere midler til lokal forhandling, hvis medarbejderne skal opleve det som fair, siger hun. Alt er præcist beskrevet Men ved Retten i Kolding oplever de at være kommet et godt stykke ad vejen. Rammerne for at gå i gang har været gode. Fagligt blev vi klædt godt på i både perspektiverne og teknikken i det nye lønsystem. Det var en vigtig forudsætning for, at vi kunne inddrage kollegerne i en god dialog, blandt andet i forbindelse med de samtaler, vi tilbød dem, vedrørende deres ansøgninger om lønforbedringer, konkluderer tillidsrepræsentanterne Hanne Wind-Lorenzen og Pernille Stærmose van Aken. Såvel de, som administrationschef Birgitte Andersen, blev overrasket over, hvor let det var at nå til enighed om fælles mål. Det tilskriver jeg netop, at vi meget præcist har fået beskrevet de forskellige elementer i hele lønpolitikken, og at der er en klarhed om, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Jeg oplever bestemt, at Ny Løn er mere åbent, gennemsigtigt og fair end skalalønnen var, siger Birgitte Andersen. Det er snart tid at sige farvel og tak, men heldigvis er mange blevet for at hjælpe med oprydningen. Appetitten fejlede bestemt ikke noget, bemærker flere i takt med, at de tomme fade hober sig op i køkkenet. Nej, spørgsmålet var snarere, om alle følte sig mætte. Kort om Ny Løn I foråret 2009 blev de velkendte lønskalaer afløst af Ny Løn for kontormedarbejderne ved alle retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Dermed blev en del af lønsummen lagt ud til lokal forhandling og tildeles nu medarbejderne på baggrund af individuelle kvalifikationer og funktioner m.v. Retterne kan i dag udforme en lokal lønpolitik, der tager højde for aktuelle arbejdsopgaver, udviklingsmål, strategier og resultater. Den lokale lønpolitik skal tilrettelægges inden for den rammeaftale, der er indgået mellem Domstolsstyrelsen, Domstolenes Tjenestemandsforening og HK. Ny Løn er i de senere år blevet indført i kommunerne og andre statslige institutioner, og det nye lønsystem skal blandt andet sikre, at domstolene fortsat kan rekruttere, udvikle og fastholde velkvalificerede medarbejdere i konkurrence med andre arbejdspladser. Basisløn og tillæg Ny Løn består af en basisløn, der er aftalt centralt, og en tillægsdel, som aftales lokalt mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. I 2009 blev alle medarbejdere indplaceret i den nye basisløn, hvor der findes to systemer for henholdsvis HK ere og tjenestemænd. Forud for sidste års lønforhandlinger kunne alle medarbejdere søge om et eller flere tillæg. Det nye lønsystem omfatter først og fremmest løndelene: Kvalifikationstillæg, som ydes på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Funktionstillæg, der er knyttet til bestemte arbejdsopgaver og funktioner. Engangsvederlag, som kan tildeles på baggrund af en konkret præstation eller særlig kvalificeret indsats.

16 16 RETTEN RUNDT # 1 FEEDBACK PÅ SKEMAET FEED BACK PÅ SKEMAET Det er ikke længere nok for dommere kun at forholde sig til sine egne sager. Samarbejde og feedback er en del af dagensorden i de nye, store byretter. Derfor drog fire jyske embeder hen over vinteren på kursus i feedback og coaching. Af kommunikationsmedarbejder Maria Louise West-Hansen, Domstolsstyrelsen Hvornår har du sidst givet kritik på din kollegas arbejde eller tips til hans eller hendes opgaveløsning? Det kan være svært at sige sin mening om en kollegas arbejde på en måde, så vedkommende ikke bliver stødt samtidig med, at ens pointer fremstår tydeligt. Den øvelse har dommere ved byretterne i Kolding, Hjørring, Viborg og Holstebro været igennem. I november og januar har de været på kursus i kommunikation, coaching og feedback. Kurset har været en del af kvalitetsprojektet, og formålet har været at give dommerne værktøjer til, hvordan deres interne kommunikation og deres indbyrdes samarbejde kan være med til at højne kvaliteten i arbejdet, fortæller udviklingskonsulent Rikke Hjørringgaard fra Domstolsstyrelsen. Behov for feedback For juristernes vedkommende er det blandt andet retskredsreformen, som har skabt behov for at sætte fokus på feedback og coaching. Da byretterne blev sammenlagt i 2007, voksede juristgrupperne ved de enkelte byretter mærkbart. En af ideerne med sammenlægningerne var at skabe stærkere faglige miljøer i byretterne, som gav særligt juristerne bedre

17 FEEDBACK PÅ SKEMAET RETTEN RUNDT # 1 17 Det med for eksempel at spørge sin kollega hvorfor gør du sådan, når du kommer ind i retten? kan måske også godt misforstås. Helle Korsgaard, dommer i Viborg

18 18 RETTEN RUNDT # 1 FEEDBACK PÅ SKEMAET mulighed for at samarbejde og sparre med hinanden på kryds og tværs. En af styrkerne ved reformen var jo, at vi skulle have kolleger, som vi kunne lære af, og som vi også kunne give vores egen erfaring videre til, og i den sammenhæng er coaching og feedback utroligt vigtig, siger Helle Korsgaard, som er dommer ved Retten i Viborg og deltog i kurset. Helle Korsgaard mener, at det går godt med den faglige sparring mellem kollegerne, mens det halter lidt, når det gælder de personlige egenskaber, som er vigtige især i forhold til retsledelse: Jeg tror, at vi stadigvæk har en vis blufærdighed, forstået på den måde at vi endnu ikke er rigtigt gode til at give feedback og coache på det lidt mere personlige plan, for eksempel i forhold til retsledelse. Dels på grund af tidsnød, dels fordi der ikke har været en tradition for det, har vi ikke gået meget med hinanden i retten. Det betyder også, at vi ikke er vant til at blive evalueret på det mere Min fornemmelse er, at der rundt omkring på arbejdspladserne er for meget kritik, der ikke bliver sagt til den, det handler om, og at man derfor kommer til at behandle personen som om, han eller hun er tankelæser. Jørgen Bloch-Poulsen, konsulent personlige plan. Det med for eksempel at spørge sin kollega hvorfor gør du sådan, når du kommer ind i retten? kan måske også godt misforstås. Der er ingen tvivl om, at vi også skal udvikle os på det personlige plan, for det er jo ikke nok, at den afgørelse, parterne får i hånden er rigtig. De skal også have en oplevelse af, at de er blevet behandlet ordentligt, at der har været respekt om deres sag, og at de er blevet hørt, siger Helle Korsgaard. Kend dig selv Kollegernes holdninger skal frem i lyset, mener Jørgen Bloch-Poulsen, som var underviser på kurset, og som gennem sit arbejde som konsulent ofte træner medarbejdere i virksomheder og organisationer i feedback og coaching. Min fornemmelse er, at der rundt omkring på arbejdspladserne er for meget kritik, der ikke bliver sagt til den, det handler om, og at man derfor kommer til at behandle personen som om, han eller hun er tankelæser. Man får det aldrig sagt til vedkommende, som så aldrig får mulighed for selv at ændre det, siger Jørgen Bloch-Poulsen. Ifølge ham bygger en god feedbackkultur på, at medarbejderne I Retten i Viborg har dommerne lavet en aftale om, at de to øvrige dommere i tredommersager som fast praksis giver retsformanden feedback.

19 FEEDBACK PÅ SKEMAET RETTEN RUNDT # 1 19 grundlæggende har en forståelse for, at de er forskellige, og at det er i orden, at de er det. På kurset blev deltagernes forskellighed synlig, da alle dommerne som noget af det første fik udarbejdet en personlighedsprofil. Profilerne beskriver forskellige slags mennesker, som har forskellige interesser, tiltrækkes af forskellige områder, og som måske nogle gange kan have svært ved at forstå hinanden. Profilen brugte deltagerne til at få indsigt i, hvordan de fungerer enkeltvis og sammen, deres talenter, foretrukne adfærd og kommunikationsmåde. Ud fra profilerne blev der lavet et teamkompas for hvert embede. På baggrund af det diskuterede hver dommergruppe, hvordan man bedst kunne bruge hinandens styrker og imødekomme svagheder ved fælles hjælp. Arbejdet gik i høj grad også ud på, at dommerne selv skulle finde ud af, hvordan de ville arbejde i teams. Diskussionerne tog udgangspunkt i de realistiske udfordringer, som deltagerne sagde, at der var ved deres embede, fortæller Jørgen Bloch-Poulsen. Bange for bedrevidenhed Kurset skulle også træne deltagerne i at give hinanden feedback. Hvordan fortæller man for eksempel sin kollega, at man værdsætter bestemte områder ved hans eller hendes arbejde, men at man godt kunne ønske, at han eller hun gjorde andre ting anderledes? Den øvelse modtog deltagerne med blandede reaktioner: For de fleste var det lettest at give rosen, mens det for flere var unaturligt at give en ligestillet kollega feedback på noget, som kan gøres bedre. Barrieren er oftest risikoen for at såre sin kollega, men også frygten for at optræde bedrevidende. Men spørgsmålet er, om vi kan tillade os at lade være? I et team må der være et rum for kollegial feedback og læring. Ikke mindst for at bevare og forbedre den høje kvalitet i arbejdet, siger Rikke Hjørringgaard. Helle Korsgaard tog øvelserne i stiv arm: Det er ikke noget med at vende vrangen ud på sig selv. Man bestemmer jo selv, hvor langt man vil gå, og når jeg mener, at det er vigtigt, at man også lærer sine kolleger bedre at kende, så er det også et spørgsmål om at lære, hvor hinandens grænser går og lære, hvorfor vi er forskellige, siger Helle Korsgaard. Hun var overordnet godt tilfreds med kurset: For de fleste var det lettest at give rosen, mens det for flere var unaturligt at give en ligestillet kollega feedback på noget, som kan gøres bedre. Barrieren er oftest risikoen for at såre sin kollega, men også frygten for at optræde bedrevidende. Rikke Hjørringgaard, udviklingskonsulent i Domstolsstyrelsen Jeg synes, jeg lærte mine kolleger bedre at kende. Og vi fik nogle værktøjer, som gør, at vi kan blive bedre til at give feedback til hinanden. Vi fik mulighed for at sætte fokus på store og små problemer ved embedet og få snakket nogle ting igennem, så vi fik løst nogle problemer, vi også havde, fortæller Helle Korsgaard. Ind i hverdagen For Helle Korsgaard og dommerne i Viborg ligger kursets fokus på feedback og coaching i naturlig forlængelse af et initiativ, der allerede er søsat i retten: Hver anden måned har juristerne afsat en såkaldt kollegadag, som for eksempel kan bruges på at gå med en kollega i retten. Samtidig har rettens dommere lavet en fast aftale om at give feedback i tredommersager: Her skal de to øvrige dommere som rutine give feedback til retsformanden. Et andet initiativ, der er på tegnebrættet i Viborg, er en fast årlig feedbackdag, hvor det er meningen, at alle dommere bruger en halv dag på at give hinanden feedback på kollegaskab. For Retten i Viborgs vedkommende er der altså planer om at inddrage feedback og coaching endnu mere i hverdagen. Rikke Hjørringgaard tror, at dommernes interne kommunikation og samarbejde vil komme på dagsordenen i flere retter: Retten i Næstved har netop afsluttet et lignede forløb, som de har været rigtig glade for, og flere retter har vist interesse for forløbet. Størstedelen af dommernes personlighedsprofiler, som de fik udarbejdet som led i kurset, viser, at dommerne får energi og motiveres ved at tale og samarbejde med andre. De er åbne og vil gerne påvirke og påvirkes, og det skal helt sikkert tænkes ind i deres måde at arbejde og samarbejde på, slutter Rikke Hjørringgaard.

20 20 RETTEN RUNDT # 1 GODE KOLLEGER STØTTER HINANDEN GODE KOLLEGER STØTTER HINANDEN Med gode kolleger deler man meget mere end bare et lokale. Et godt forhold til kollegerne har for mange stor betydning for arbejdsglæden. Mød her Blegdammens Roser; en gruppe kvinder, der siden 1960 erne har opbygget et varigt venskab langt ud over kontorfællesskabet. Af studentermedhjælper Mads Vibe Jacobsen, Domstolsstyrelsen Godt samarbejde og samvær med kollegerne er i højsædet for medarbejdere i det offentlige. Kollegerne har større betydning end lønnen, når det gælder om at komme op af sengen og ind på arbejdspladsen. Det viser en undersøgelse fra januar 2010 foretaget af Anvendt Kommunalforskning for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og fagforbundet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. I undersøgelsen svarer 93 pct., at et godt samarbejde med kollegerne er overordentligt eller meget vigtigt for deres motivation. Det er da frygteligt, hvis man hver dag går hjem og er frustreret over ikke at kunne sammen med den, man deler sit arbejde med. Ordene kommer fra Lizzie Jensen, en kvinde, der selvom hun af og til må tage sin stok til hjælp for at holde balancen, stadig leverer sine meninger med en gejst, der ville vælte de fleste unge mennesker omkuld. Hun sidder denne snedækkede februardag i Retten i Lyngbys kantine med snestormen piskende på ruderne sammen med seks andre karismatiske kvinder, der sagtens kan huske tiden, hvor bukser var forbeholdt mændene. Kvinderne kalder sig Blegdammens Roser og de mødtes ved Retten i Nordre Birk, som dengang lå på Blegdamsvej på Nørrebro, i løbet af 1950 erne og 1960 erne. Lizzie, Jette, Birgit, Kamma, Hanne, Hjørdis, Lissie, Grete og Birthe startede med at være kolleger, men bekendtskabet har igennem 40 år udviklet sig til nært venskab på trods af, at de ni igennem årene er blevet spredt til forskellige retter. Denne kolde februaronsdag i Retten i Lyngby mødes vi for at tale om gode kolleger og venskab, og snakken går lystigt. Man skal turde sige sin mening Det må være skrækkeligt ikke at kunne tale med sine kolleger, påpeger Jette og fremhæver, at lige så vel som kolleger skal kunne tale sammen, skal de også give plads til hinanden. Nogle Det ligger så dybt i én, at man hele tiden støtter hinanden, hvis der er noget. Birgit Hovej emner som politik og religion mener Blegdammens Roser ikke, kolleger kan bringe på banen overfor hinanden. Som Grete forklarer, er det et privat anliggende, og derudover er der jo nogen, der er mere åbne end andre. Men det vigtigt at turde sige sin mening, påpeger Lizzie. Hvis man ikke tør tage bladet fra munden, kommer man ikke til at lære hinanden at kende, er hendes holdning. Uudtalte frustrationer er samtidig med til at skabe unødvendige spændinger på arbejdet, mener Lizzie. Så er det bedre at turde tage konfrontationen, fortsætter Lizzie. Da Birgit skulle giftes, var det da også Lizzie, der var den første til at udspørge Birgit om gommen. Hun ville sikre sig, at Birgit fik et parti, der var det rette for hende. Historien om Birgits giftermål bringer endnu engang smil frem på rosernes læber, og humoren har helt bestemt også stor betydning for, hvor godt man kommer overens med sine kolleger: Humoren har enormt meget at sige. Hos os kan den være barsk, men altid kærlig, siger Lissie med et skævt smil, og på hver deres facon sender Blegdammens Roser fra tid til anden kække bemærkninger henover bordet, der spreder højlydt latter i Retten i Lyngby. Sverigesture og flæskesteg Selvom damerne har kendt hinanden siden 1960 erne, var det først langt senere, at de dannede Blegdammens Roser. Blegdammens Roser startede i 1993, da Lissie, Grete og jeg