Program. Program. Fredag d. 11. november 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program. Program. Fredag d. 11. november 2005"

Transkript

1

2 Forord Forord Tidsskriftet fejrer sig selv ved først og fremmest at se på de opgaver, som præsenterer sig for den praktiske teologi i den nære fremtid. Vores ærinde er at se tilbage alene med henblik på at skabe en fremtid for den praktiske teologi, og dermed for både teologiens og kirkens mangfoldighed. Og det er påtrængende. Det var i hvert fald evalueringsrapportens konklusion i 1999: at praktisk teologi skulle opnormeres på det teologiske fakultet. I et tilbageblik kan siges, at Kritisk forum for praktisk teologi fra de første udgivelser har samlet fagkritiske teologer, og at det skal det blive ved med. Den praktiske teologi har været og skal fortsat være locus theologicus for de utilpassede, som her forsøger at komme til rette med deres engagement ved hjælp af kritik og fremtidsvisioner. Det er på den måde kun i forlængelse af tidsskriftets linie hovedsagligt at se fremad. Og det er så i øvrigt så meget mere påkrævet som den kritiske opmærksomhed har skiftet retning. Den vender ikke bagud, men snarere indad. For femogtyve år siden var adressen samfundet og kirken, i dag har kritikken kritikeren selv som sin genstand. En nærliggende grund kunne selvfølgelig være, at den kritiske teologis aktører har fået tømmermænd og må i gang med en god gammeldags gang selvransagelse. Men det skyldes snarere, at kritikkens tid er ude. Kritikken har længe været i gang med at afmontere sig selv for ikke at blive religionserstatning. Vi er på vej mod en ny opbyggelighed. Kritisk teologi havde foruden sit åbenlyse ærinde i opgøret med borgerlig ideologi tillige den opgave at legitimere sig selv som universitetsfag. Den kritiske teologi demonstrerede det ved at bringe samme analyseapparat i anvendelse som det, de humanistiske videnskaber benyttede sig af. Teologien, kirken, præstearbejdet, kirkens kommunikationsformer måtte opvise et ideologisk overskud efter at have tålt kritikkens syrebad. I dag og i morgen består opgaven snarere i at tale sammen. Nu hvor ingen længere kan forestille sig, at vi igen skulle kunne tale på hinandens vegne, må vi dygtiggøre os til at tale på egne vegne og til at tale sammen. Disse to opgaver sætter tidsskriftet kurs efter. I håb om at flere har lyst til at tage til orde, inviterer Kritisk forum i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center til en konference om udfordringerne til den praktiske teologi. Programinvitationen findes omstående. Camilla Sløk og Jesper Stange 1

3 Jubilæums-konference KRITISK FORUM FOR PRAKTISK TEOLOGI udkommer for første gang med en trecifret nummerering: 100 og runder således med de fire årlige udgivelser 25 år. Dette for et tidsskrift bemærkelsesværdige jubilæum markeres med en konference på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, fredag den 11. til lørdag den 12. november, hvor alle interesserede inviteres til at deltage. Hermed vedkender tidsskriftet sig sine ungdomsdrømme om at være andet og mere end et tidsskrift. Kritisk forum for praktisk teologi er det forum, hvortil man bringer frugterne af sine overvejelser og iagttagelser. Det er torvet, hvor frie og fantasifulde ideer udveksles. Og det har egentlig aldrig været meningen, at det alene skulle finde sted sort på hvidt og indenfor firs tæt beskrevne normalsider. Det er rigtig nok kun blevet til få eksempler på det modsatte. Senest et tiårs jubilæum i Tåstrup. Men ligesom tidsskriftet, lever i bedste velgående drømmen om et forum for mundtlig teologi. Jubilæums-konferencen vil derfor heller ikke blot byde på en opsamling og evaluering af, hvad der er sket i tidsskriftets sølvbryllups-lange forhold til sine læsere, men i højere grad forsøge sig med udkast til det nye århundredes praktisk teologiske forehavende og forpligtelse. Hvordan skal den praktiske teologi forholde sig til universitetet, kirken og samfundet, som igen har åbnet sig mod religiøsiteten? Konferencen giver måske svar. Programmet, som fremgår på næste side, lægger i hvert fald op til det. Og jubilæumsnummeret er tænkt som en rimelig forberedelse. 2

4 Program Program Fredag d. 11. november 2005 kl : Ankomst til Refugiet. Kaffe og te kl : Velkomst ved sognepræst Jørgen Demant: KFPT - status kl : Sognepræst Elof Westergaard: Praktisk teologi & kirke Oplæg og diskussion kl : Cand.theol. Ph.d. Sanne Thøisen: Praktisk teologi & samfund Oplæg og diskussion kl : Lektor Erik Skyum-Nielsen: Praktisk teologi & kultur Oplæg og diskussion kl : Festmiddag. Herunder causeri ved Eberhard Harbsmeier og musik-divertissement Lørdag d. 12. november 2005 kl. 9.00: kl. 9.30: kl : kl : kl : Morgensang i Kapitelsalen Lektor Anders Klostergaard Petersen: Praktisk teologi & religion Oplæg og diskussion Rektor Mogens Lindhardt: Praktisk teologi & dannelse. Oplæg og diskussion Frokost Afrejse TILMELDING: Senest den 1. oktober 2005 til Teologisk Pædagogisk Center, Kirkeallé 2, 6240 Løgumkloster. Tlf PRIS: 500,- FOR PRÆSTER I FOLKEKIRKEN: Det er et kursus under Teologisk Pædagogisk Center (Præstehøjskolen). Tilmelding sendes ad tjenestevejen til Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. ARR. Teologisk Pædagogisk Center i samarbejde med Forlaget Anis. 3

5 Den alment praktiserende Den alment praktiserende Jesper Stange PRAKTISK TEOLOGI har løst sin opgave ved at gøre det almene til speciale. Man kan definere den praktiske teologi forskelligt. I Harbsmeier og Iversens definition ser man for sig et helt lektionskatalog»om kristendommens livsytringer og kirkens kommunikationsformer i gudstjeneste, forkyndelse, undervisning, sjælesorg, diakoni, mission og menighedsliv i det forhåndenværende samfund«. 1 Som tidsskriftforum har opgaven været defineret bredere som den at forsøge at omfatte det, teologer og andre kirkelige medarbejdere gjorde på deres arbejde med en teoretisk forståelse. Tidsskriftet, som kun er nogle få år yngre end universitetsfaget, har gjort præstens arbejde og kirkens kommunikationsformer til genstand for analyse, kritik og i selvforglemmende øjeblikke sandelig også for opbyggelighed. Det har ikke så meget drejet sig om»en lære om«som det at tage ved lære af. På den måde har tidsskriftet i forlængelse af og i stadig kommunikation med universitetsfaget været med til at løfte kirkens og præstens arbejde ud af den taberstatus, det havde blandt teologer i 60 erne og 70 erne. Kunne man ikke blive andet med en teologisk embedseksamen, kunne man altid blive præst. Det bedste var selvfølgelig at blive på universitetet og det næstebedste at få ansættelse på et seminarium. Hvis det skulle glippe, kunne man til nød finde sig et beskedent embede, hvor man relativt uforstyrret kunne fortsætte sine eksegetiske eller systematiske studier. Ligesom universitet og seminarium kunne præstegården fremvise forbilledlig præstegårdsteologi. Og det forbilledlige bestod netop i, at man ikke kunne se forskel, fordi den lignede det, teologer fremstillede på undervisningsanstalterne. 5

6 Jesper Stange Da jeg blev immatrikuleret i begyndelsen af 70 erne, foretog Hans Raun Iversen den første egentlige spørgeundersøgelse blandt teologistuderende. Årgangen havde i forvejen påkaldt sig interesse ved sit antal. Der var over hundrede nye studerende. Det var ti gange mere, end man havde set i mange år. Og hvad ville de alle sammen med teologien? Man måtte forudse, at universitetet og seminarierne ikke kunne opsamle hele det kontingent efter endt studium. Det så ud til, at nogle ville blive tvunget ud i præstearbejde. Dette afspejledes på ingen måde i Iversens undersøgelse. Russerne kunne krydse af i rubrikkerne af interesse eller for at blive præst. Det viste sig, at stort set alle studerede af ren og skær interesse. Og med lærernes fulde opbakning kun så længe, det var interessant nok. På ruskurset tog vi hinanden i hånden og bekræftede lærerne i, at kun hver anden ville gennemføre studiet. Det landsdækkende fjernsyn zoomede alligevel ind på den talstærke årgang, og den vildeste frisure svarede. Ole Davidsen talte på manges vegne med sit guddommelige udsagn om teologiens forventede evne til at sprænge universets grænser. Og selvom det sikkert ikke lige var det, han mente, blev ikke alene en meget stor del af årgangen præster men oplevede det også som grænseoverskridende. Det var godt nok ikke universets grænse men snarere dens egne, der blev overskredet, da den fra eksamensbordet tiltrådte borgerlige embeder, den ikke havde meget andet end kritik til overs for. Kristendommen var ikke kun borgerlig ideologi, den repræsenterede ved sine mere progressive fortolkere et ideologisk overskud. Spørgsmålet var, hvordan det blev omsat til et tilsvarende arbejdsmæssigt. I den pædagogiske diskurs skiftede man scenemetaforen ud med arenaen og opgav således forestillingen om, at der var instruktører og i forvejen fastlåste roller. Man så selvfølgelig med både frygt og benovelse på dem, der som de første lod sig optage blandt sortebrødrene. Men man opdage også, at kirken var en slags eksperimentarium. Efterhånden som vi blev flere, blev der brug for et forum for opsamlede erfaringer, for inspiration og ikke mindst for fortolkning af det arbejde og den institution, som indefra viste sig ikke alene at rumme men også at styrkes ved den kritiske fornyelse, generationen kom med. Det var førhen således blandt medicinere, at universitetsstudiet fortsatte med en specialistuddannelse i forbindelse med sygehusarbejde. De kandida- 6

7 Den alment praktiserende ter, som ikke tiltaltes af en lang og anstrengende specialisering, skilte sig fra uddannelsessystemet og nedsatte sig som alment praktiserende læger. Det forlenede ikke denne gren af lægestanden med et ligefremt imponerende fagligt image. Men i erkendelse af, at det slet ikke svarede til den grundlæggende betydning, disse læger har for folkesundheden og med henblik på at tilføre familielægen et fagligt løft, om ikke andet så i kollegers omdømme, gjorde man for nogle år siden det almene til et speciale. Man specialiserer sig i dag efter sin kandidatgrad til almen praksis gennem en fastlagt turnus rundt i forskellige specialer. Gad vide, om det ikke er netop denne funktion, den praktiske teologi har varetaget siden sin opkomst. Praktisk teologi har været et speciale om det almindelige. Undfanget af behovet for at forstå præstearbejdet, institutionen og sig selv som homo religiosus og født af den kritik, som fra alle sider haglede ned over det borgerlige samfund med dets falske bevidsthedsformer, hvorimellem kristentroen taltes som en sjov fætter, voksede praktisk teologi op som en selvbesindelse. Den apologetiske teologi eller»prøv hos slagteren«det har vist sig, at kirken ikke alene rummede den kritik, den blev mødt af fra sine egne pibekravede embedsmænd. Den styrkedes. Den rummede alle de mere eller mindre fantasifulde ideer, den røde generation skulle have afløb for. Jeg er ude af stand til at forstå det på anden måde, end at det var engagementet, man godtog. Det er i sig selv respektabelt, når nogen brænder for noget. Men der var tider og steder, hvor man ikke kunne være sikker på, hvad man fik, når man gik i byen. Lidt ligesom som hos min grønthandler på Nørrebro, hvor en kunde før mig fik øje på en mægtig vandpibe bag den etniske ekspedient. Hun spurgte grønthandleren med en diktion som talte hun til en døvstum, om han mon også havde en marokkopude til salg, nu hun kunne se, han havde en vandpibe? Og grønthandleren svarede på et sprog, han havde lært et sted mellem nordvest og city, at det havde han desværre ikke, men at han syntes, hun skulle prøve inde hos slagteren ved siden af! Han var fra Marokko. 7

8 Jesper Stange Peder Nørgaard-Højen har engang sagt om unge præsters bestilling, at kun en livlig fantasi evner at forbinde det, de foretager sig, med kirke og kristendom. Med fuld forståelse for det dilemma, at det på den ene side er vanskeligt til stadighed at udføre et arbejde, som ingen interesserer sig synderligt for og på den anden side nødvendigheden af at skabe kontakt til det samfund, som huser den institution, præsten arbejder for, undrer Nørgaard-Højen sig over sortimentet. I dag tager det sig komisk ud. Men det var nødvendigt engang. I dag beder Søren Ulrik Thomsen om at få det, man går i kirke efter. Alt det andet kan han få så mange andre steder. Set fra denne kirkelige aktørs skrivebord, tager de femogtyve års ansættelse i firmaet sig ud som et langt apologetisk ærinde. Vi har begrundet, hvorfor det trods alt gik an at være folkekirkelig, og efter at vi var blevet folkekirkelige, har vi begrundet vores næring med henvisning til, at vi havde en replik til klassekampen, til kønskampen, at vi kunne tale med om økologi og havde en morsom vinkel på poesi. Kirken repræsenterede som institution ikke noget samfundsmæssigt potentiale. Den var lettest at forstå i billedet af lappeskrædderen, som rimpede de værste huller. Til gengæld husede den et budskab, som befriede selv den mest progressive fra at have sig selv og sine egne gode ideer som den yderste horisont for sit liv. Den praktiske teologi forsøgte at gøre præsten og kirkens arbejde forståeligt for dens aktører ved både at deltage i kritikken af samfund og kirke og ved samtidig at udkaste et design, den kritiske kunne føle sig solidarisk med. Med tiden er det da også blevet vanskeligere og vanskeligere at opretholde en kritisk distance til embede og institution. Det skyldes to forhold. Væsentligst at kritikkens tid har nået sin afslutning. Det er nogenlunde ligeså heroisk at være kirkekritisk som at sparke til en mand, der ligger ned. Idehistorikeren Hans Jørgen Schanz formulerede slagordsagtigt situationen med kravet om kritikkens selvkritik og sekulariseringens selvsekularisering. Skulle kritikken ikke løfte sig selv op til en sandhed af en højere orden, måtte den nu afmontere sig selv. Hertil kommer for det andet og som endnu en almindelig karakteristik af det efterkritiske eller det eftermoderne, at opgaven nu består i, at uddifferentierede og selvrefererende enheder forfiner hver deres kode, så de bliver inte- 8

9 Den alment praktiserende ressante at kommunikere med. Det er ikke længere kritikken, som forbinder os med hinanden, men samtalen. For kirkens vedkommende gælder det med sådan en lidt bagvendt formulering, at den igen har til opgave at være kirkelig. Den er alene interessant som samtalepartner, hvis den ved, hvad det er, den har at sige. Den skal ikke tale på andres vegne og den skal ikke tale om noget andet end det, den ved noget om. Man skal altså heller ikke gå efter marokkopuder i kirken. Selvkritik Genstanden for kritiske teologers opmærksomhed er nu deres egen praksis. Tiden har selvet som fortegn. Tiden er selvfed, og hvis vi ikke skal gå helt i selvsving har vi brug for selvkritik. Kritikken har gennemløbet en udvikling fra egentlig samfunds- og kirkekritik til apologetik og der er ingen grund til at tro, at den ikke kan mutere til at varetage den nødvendige opgave med at øve selvkritik. Præsteembede og kirke svæver et udsat sted mellem samfundsmæssig ligegyldighed og ærlig interesse. Men uden at være genstand for egentlig kritik, bliver selvkritikken så meget mere påkrævet. Ellers går vi til i benovelse som selvglade institutioner og selvfede prælater. Så meget vigtigere er det, som vi befinder os i en slags catch 22, hvor vi på den ene side alene er plausible og troværdige som selvstændige og selvberoende og samtidig alligevel må ud over os selv for at røgte vores hverv. Problemets parallelforskydning I forbindelse med en uddannelse i mediation ved Det juridiske Fakultet, blev jeg slået af nogle åbenbare ligheder mellem konfliktmægling og religionspædagogik. Konfliktmægling ligner noget som genfindes i pædagogisk praksis og teori. Ved nærmere eftersyn ligner konfliktmægling på samme måde opblomstrende spiritualitetsformer. Man kan indfange denne anelse episodisk, hver gang man registrerer, at afgørelse af konflikter, dannelse og spiritualitet suspenderer traditionelle 9

10 Jesper Stange autoriteter, knyttet til sædvane, stat og marked, for i stedet at lede efter den erfaring, som skal forlene med autoritet. Med samfundsfilosoffen Hans Fink kan man skelne mellem forskellige samfundstyper med tilhørende legitimitetsopfattelser. 2 I statussamfundet er det sædvanen, som forlener afgørelser med legitimitet. Man gør som man plejer. Det svarer indenfor pædagogikken til lærerens henvisning til traditionen. Det, som var godt nok til fædrene, tager sønnerne heller ikke skade af at lære. Og religiøst spejler traditionel katekismusundervisning denne samfundstypes autoritetsforståelse. Selvom Finks samfundstyper ikke findes i ren form, kan man sige, at statussamfundet afløses af påbudssamfundet, hvor det er det af statsmagten påbudte, som har legitimitet. Det svarer på den pædagogiske arena til den autoritet, man forestiller sig en kanon kan have, mens den kirkelige eller religiøse autoritet i et påbudssamfund deponeres hos den statskirkelige embedsmand. Hvis spørgsmålet overhovedet formuleres, er svaret på hvorfor man skal det ene eller andet, at det siger statsmagten i form af lovgivning, kanon og embede. Det er vanskeligt at forestille sig, at noget menneske vil overtage den lokale kirke og præsts spiritualitetsform alene med henvisning til den formelle autoritet. Påbudssamfundet er afløst af det, man med Fink kunne kalde markedssamfundet, hvor kontrakten afløser tidligere givne autoriteter og hvor autoritet knytter sig til det, som kan betale sig. Tidligere tiders dannelse, som foregik når den enkelte udfoldede sin selvforståelse ved at blive til et med tradition eller den demokratiske beslutningsproces, afløses af uddannelse, som er sig sin yderst historiske betingethed helt bevidst. Det, vi lærer, gælder nu og om lidt, fordi det virker. En tilsvarende spiritualitetsform kunne være valgfællesskabets religion, hvor menigheden opfatter det som sin fornemmeste opgave at profilere sig i kampen om den offentlige interesse. Den praktiske teologi har som kritisk teori forholdt sig til traditionen, til statsmagten og til markedet. Den har som et ungdomsoprør kritiseret fædrene autoriteter. Og den har, som Poul Behrendt påviste det i sin analyse af ungdomsoprørernes selvbiografier, 3 sikkert også kæmpet imod autoriteter, som ikke længere manifesterede sig andre steder end i oprørernes forestillinger. De seneste år har vi været på vej imod en ny autoritet svarende til den samfundsform, man kunne karakterisere ved dens fremherskende kommunikationsform, forhandlingen. En samfundstype, hvor der ikke er nogen auto- 10

11 Den alment praktiserende ritet eller suveræn, som på forhånd sætter sin magt igennem, men hvor skiftende magtbalancer opstår igen og igen som resultat af forhandling. Danske jurister er gennemgående utrygge ved det forhold, at retten skal genskabes under forhandling, for eksempel i forbindelse med konfliktmægling. Det skyldes jo ikke, at de nærer naturretslige forestillinger. Danske jurister er mestendels retspositivister og forholder sig altså til en eksisterende lovgivning, som gør retsprocesser gennemskuelige, forudsigelige og ensartede. At denne autoritetsform er svækket, har folketingspolitikeren Pia Kjærsgaard givet eksempel på ved at kritisere Højesteret for en dom, som gik hende imod. Hele grundlaget for demokratiet med dets adskillelse af lovgivende, dømmende og udøvende magt underløbes på den måde, men ved dette groteske eksempel bliver det dog tydeligt, at man i samfundets midte søger efter anden autoritet, end den sædvane, stat og marked traditionelt har forlenet afgørelser med. Erfaringen er autoritativ. Vi skal overbevises af vores egne oplevelser og erfaringer. Det gælder i alle samfundets centrale institutioner, retsplejen, skolen og altså selvfølgelig derfor også i kirken. På det retlige område træder konfliktmæglingen til for at tilbyde konfliktende parter hjælp til at gøre erfaringer med hinanden som gør det plausibelt, at de også kan frembringe aftaler, der kan bygges videre på. Inden for pædagogikken taler man om, at den traditionelle dannelse, hvorunder den enkeltes jeg fældedes ind i tradition og samfund, afløses af selvdannelse eller netop erfaringsdannelse, hvor alene det, jeg selv gør erfaringer med, har læremæssig autoritet. Lars-Henrik Schmidt når evangeliske højder med sit udsagn om, at det er i et ensemble af afmægtige, lærer og elever kan blive mindre uselvstændige. Afmagten er porten til det andet menneske og sammen må man lære det at kende, man kan stå sig ved. Det er det eneste anstændige. 4 Hertil svarer den form for spiritualitet, som bygges op omkring oplevelse. Tænk på natkirke og pilgrimsvanding. Det er begge typiske eksempler på, at det alene er det, den enkelte selv gør erfaringer med, som er troværdigt. 11

12 Jesper Stange Den reflekterende praktiker Uddannelsesforskeren Donald A. Schön hævder, at de professionelle ved langt mere, end de kan sætte ord på. Når de møder de særlige udfordringer, deres profession stiller dem overfor, baserer de deres løsningsmodeller på en slags improvisation, som de har lært sig via deres praksiserfaring. Han har gjort denne uartikulerede proces til genstand for undersøgelse og vist, hvordan refleksion i handling fungerer og hvordan denne levende kreativitetsproces kan blive afkodet og anvendt i uddannelsen. 5 Hvis man skulle udmønte det, der her er sagt om den praktiske teologis opgave i en postkritisk tid med dens krav til samtale og nye autoritetsformer, ville det være nærliggende herfra at foreslå en integreret praktik i den teologiske grunduddannelse. Man kunne som i de norske teologuddannelser indføre en obligatorisk praktikordning i fjerde og syvende semester for de teologer, som har til hensigt at blive præster. Således kunne teologen allerede under studiet tilegne sig den metode og de redskaber, den praktiske teologi arbejder med. Kritikken havde stabile strukturer og entydige mål som sin forudsætning. Teologen skal i dag indrette sig på flydende strukturer og flertydige mål. Det kræver udover instrumentelle og teoretiske færdigheder tillige en reflekterende problembevidsthed. Og det mod til selvkritik, som stadig vil have en solid faglig baggrund som sin forudsætning. Noter 1 Eberhard Harbsmeier og Hans Raun Iversen, Praktisk teologi, Anis 1995, s Hans Fink, Samfundsfilosofi, Aarhus Universitetsforlag Poul Behrendt, Bissen og dullen, Gyldendal Lars-Henrik Schmidt, Dignosis III, Pædagogiske forhold, DPI Donald A. Schön, Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim Jesper Stange, sognepræst, Vor Frue Kirke, København. 12

13 Praktisk teologi som virkelighedsvidenskab Praktisk teologi som virkelighedsvidenskab Hans-Günter Heimbrock Begrebet praktisk teologi er strengt taget en fejltagelse. Det fremtvinger i hvert fald spørgsmålet, hvorvidt der overhovedet kan og bør eksistere en teoretisk teologi uafhængig af en praksis. Nu findes praktisk teologi imidlertid som akademisk fag, etableret som videnskabelig forberedelse af kirkelige embedsmænd, og i artiklen gives en oversigt over den praktiske teologis organisation som videnskab. Udviklingen af en praksis-teologi præsenteres herefter i form af fire fundamentale modeller med hver sine intentioner og nøglebegreber. Disse modeller fremstår som paradigmatiske og dermed som bidrag til den internationale grundlagsdiskussion af den praktiske teologi. Modellerne har det til fælles, at de forsøger at indfange teologiens relation til erfaring og virkelighed. 1. Tro, erfaring og teologi som videnskab IFØLGE REFORMATOREN M. LUTHERS grundlæggende indsigt, at experientia facit theologem (»erfaring skaber teologen«), må al teologi referere til en virkelighed, det er muligt at erfare, fordi nemlig selve teologiens genstand, den kristne tro, er rettet mod virkeligheden. Centrale dogmatiske begreber som skabelse, inkarnation, lov og evangelium, eller sondringen mellem synlig og usynlig kirke har også altid haft til hensigt at gøre rede for troens reference til verden og erfaring. De gjorde det og gør det stadig ved hjælp af de tankeog forestillingsmuligheder, den samtid, de hver især stammer fra, stillede til rådighed, og er derfor altid blevet reaktualiseret. For man kan ikke umiddel- 13

14 Hans-Günter Heimbrock bart overføre den antikke landbrugskulturs forestillingsverden til et senmoderne samfund med dets højtdifferentierede institutioner. Ganske vist forholder den kristne tro sig ifølge bibelske vidnesbyrd og kirkens bekendelsesskrifter til en særlig erfaring, et specifikt syn på virkeligheden, nemlig til den menneskelige og jordiske virkelighed coram deo, over for Gud. At også Guds virkelighed i troen har en erfaringsrelateret side, er i sin tid af dogmatikerne G. Ebeling og E. Jüngel pointeret blevet sammenfattet i vendingen, at det i troen drejer sig om en»erfaring med erfaringen«. Den nyere tids teologi er af andre teologer endog generelt blevet karakteriseret som en erfarings-videnskab. Kirkens opgave er det så at udfolde en ny erfaring af Guds virkelighed og lade den komme til sin ret i den virkelighed, det er muligt at erfare. Alligevel gælder det: Menneskets virkelighed og troens virkelighed er ikke simpelt hen identiske, men heller ikke adskilt som ild og vand. Troen dukker altid op i sammenhæng med andre fænomener, brudt, formidlet, eller for at tale med Paulus:»Men denne skat har vi i lerkar«(2 Kor 4,7). I overensstemmelse med kristendommens reference til erfaringen og virkeligheden har den protestantiske teologi siden reformationen taget mange tilløb til ikke bare at bestemme troen som noget andet end viden, men til også at formidle den på en måde, så den kan erfares og til at etablere en kirkelig praksis, der kan leve op til dette mål. Teologiens organisation som videnskab hænger ikke blot sammen med teologiske erkendelser, men derudover ligesom enhver anden videnskabs argumentation også med videnskabelige og samfundsmæssige udviklinger. I denne artikel vil jeg give en kort oversigt over et lille udsnit af denne udvikling, nemlig den nutidige praktiske teologi, set i et internationalt perspektiv. Det kræver inden for de givne rammer selvfølgelig en vis elementarisering. Men opgaven er derudover vanskelig, fordi den praktiske teologi i nogle europæiske lande som fx i mit hjemland Tyskland allerede for 150 år siden blev etableret ved de teologiske fakulteter, mens den i andre lande kun findes ved præsteseminarer til den praktiske uddannelse af kirkefolk efter afslutningen af deres akademiske teologistudium. Strengt taget er begrebet praktisk teologi en fejltagelse, en vildledende etiket, da det fremtvinger spørgsmålet, om der overhovedet kan og bør eksistere en teoretisk teologi uafhængigt af en praktisk teologi. Jeg forudsætter her ikke bare al teologis relation til erfarin- 14

15 Praktisk teologi som virkelighedsvidenskab gen, men går også ud fra, at praktisk teologi findes som akademisk fag og yderligere, at den pragmatisk og professionshistorisk er blevet etableret som videnskabelig forberedelse af kirkelige embedsmænd, hvad deres teologiske mål end måtte være. 2. Praksis-teori i stedet for pastoral kløgt Praktisk teologi som det femte fag i de teologiske discipliners kanon har ikke altid eksisteret, lige så lidt som systematisk eller også bibelsk teologi i moderne forstand. Navnet theologica practica dukkede første gang op i det 13. århundrede, da man i en grundlæggende diskussion søgte en orientering i spørgsmålet, om det i teologien snarere drejede sig om en viden eller om en handlen, om cognoscere snarere end operari. Hvordan end middelalderen besvarede dette spørgsmål, så er den praktiske formidling af troen foregået på mange forskellige måder, og den har i Europa flere gange forandret sig i århundredernes løb. Den foregik lang tid og bestemt ikke uden succes som en samling af kunstens regler af præster og for præster, der videregav de mere erfarne embedsbrødres indsigt i arbejdet til deres yngre kollegaer. Dette foretagende blev kaldt pastoralteologi ; den havde inden for en kasuistisk defineret embedspraksis til hensigt at illustrere bibelsk eller systematisk-teologisk givne grundbegreber og at applicere dem på den enkelte søndagsprædiken, den enkelte sjælesørgeriske samtale eller katekismeundervisning. Det var teologen Fr. Schleiermacher, der i Berlin ved overgangen fra syttenhundrede- til attenhundredetallet som den første udvidede sådanne kunstens regler i retning af en praksis-teori. Den nye praktiske teologi, der var ved at komme frem, skulle i modsætning til den filosofiske og den historiske teologi være i stand til at udvikle regler for en professionel pastoral praksis, der lod sig generalisere, så troen kunne formidles metodisk kontrolleret, i stedet for blot at beskrive præstens handlinger ud fra individuelle tommelfingerregler eller tilfældige enkelttilfælde; at forbinde denne professionelle kundskab til regler med en empirisk videnskabelig analyse af samtidens religiøse praksis ( kirkelig statistik ), så 15

16 Hans-Günter Heimbrock den pastorale praksis kunne funderes på en sikker viden og ikke blot på førvidenskabelige formodninger om kirkens tilstand. Både planmæssig og faglig kompetent handlen og empirisk analyse var for Schleiermacher rettet mod en»opbyggelse af menigheden«, eller, anderledes sagt, mod kirkeledelse. På protestantisk side var han den første, der krævede videnskabeligt reflekterede principper for et sådant foretagende. Det hænger sammen med, at den kulturhistoriske kontekst for Schleiermachers opfindelse af den praktiske teologi bestod i en verden og en folkekirke, der var præget af dannelsesborgerskabet. Præsterne som den religiøse elite skulle være på højde med samtidens andre akademisk uddannede eliter, som fx jurister eller læger. De skulle særligt være på højde med tidens rationalitet, ikke mindst med den rationelle religionskritik. For kun på den måde kunne præster være i stand til med gode argumenter at gøre troen plausibel for de»dannede blandt dens foragtere«. Til denne videnskabsorganisatoriske udvikling inden for kristendommen findes der i dag en oplysende analogi inden for islam: I mange europæiske lande diskuteres nødvendigheden af en videnskabelig uddannelse for imamer, der virker i Europa. Sammen med tilsvarende koncepter for en videnskabeligprofessionel uddannelse efter vestlig standart spiller udover religionsinterne også religionspolitiske argumenter en vigtig rolle. 3. Kravet om en»empirisk vending«schleiermachers koncept for den praktiske teologi vendte sig i begyndelsen bort fra den pastoralteologiske model i en teologisk hensigt om at bevare forbindelsen mellem troen og livet, dvs. at den praktiske teologi blev dyrket for at fremme erfarings- og virkelighedsindholdet i al teologisk refleksion. At det skulle kræve et eget fag, har med henblik på teologiens indledningsvis fremsatte erfaringsreference altid været selvmodsigende. Alligevel må man i et tilbageblik på de sidste 150 år indrømme, at den akademiske teologi efter Schleiermacher i Europa i mange tilfælde har gjort sig selvstændig, ligesom også andre videnskaber om menneskets liv har gjort det. Endog det, man på universiteterne gerne tilbød under titlen praktisk teologi, svarede ikke altid til en erfarings- og virkelighedsorienteret teologi. Hvis overhovedet den fand- 16

17 Praktisk teologi som virkelighedsvidenskab tes på universitetet, fungerede den lang tid inden for helheden af de teologiske fag som et»marketing department«(olav Skjevesland), dvs. den skulle sørge for, at varen teologi kunne sælges til kunderne; den var ansvarlig for hvordan, men ikke for hvad. I det 20. århundrede er der dog ingen ende mere på klagerne fra mange kristnes side, der beskylder både den selvtilfredse akademiske teologi som også den kirkelige aktivitet for at kredse om sig selv og for ikke længere at kunne nå menneskene i deres konkrete liv. Igen og igen diskuterer man også præsteuddannelsens effektivitet i forhold til en kompetent professionel praksis. Det er til trods for deres problematiske distance til rationel videnskab et af vækkelsesbevægelsernes sandhedsmomenter, at de med rette har gjort opmærksom på, at den blotte gentagelse af en abstrakt formuleret troslære og en bibeludlægning, der er koncentreret om traditionen, ikke længere er i stand til at nå samtidens mennesker og løber faren for i stedet at føre spøgelsesagtige enetaler. Et afgørende fremskridt inden for den praktiske teologi blev i sidste halvdel af det 20. århundrede opnået ved, at den i højere grad begyndte at lytte til de kritiske spørgsmål, der var rettet mod hele teologiens virkelighedstab. I den forbindelse har den i vid udstrækning forsøgt at lære af de empiriske humanvidenskaber, med henblik på en effektiv vejledning for Gudsrigets praksis, at indlade sig på sociologiske, psykologiske, medicinske, økonomiske og mange andre analyser af denne verdens virkelighed. Det skete inden for de enkelte arbejdsområder af kirkens praksis, først inden for sjælesorgen, der reciperede den moderne psykoterapis metoder og erkendelser, dernæst også inden for religionspædagogikken, der modtog vigtige impulser fra den almene indlærings- og dannelsesteori. Tilsvarende blev retorikken og kommunikationsteorien genopdaget inden for homiletikken. Med henblik på en kritik og omformning af virkeligheden udvidede man i første omgang den traditionelle teologiske fokusering på virkelighedens sproglighed i retning af en udfoldelse af en empirisk hermeneutik. Som modtræk formulerede man i denne forbindelse en helt ny empirisk-kritisk forståelse af teologien. Især skitserede man den praktiske teologis opgaveområde som en virkelighedens kritiske teori. En fyldestgørende forberedelse til en kirkelig praksis, der omfatter prædiken, sjælesorg og undervisning og tager hensyn til både situation og modtager, kræver forstod man mere end blot 17

18 Hans-Günter Heimbrock en beskæftigelse med bibelske tekster og trostraditioner, den kræver samtidig, at man tager højde for den empiriske socialforsknings resultater om virkningsfaktorerne i kirkelige og samfundsmæssige sammenhænge. Denne åbning af perspektivet kom hele teologien til gode. Den praktiske teologi tager for teologien i sin helhed rollen som helende fredsforstyrrer på sig, og forstyrrelsen består dels i, at den afslører, hvor kirkens virkelighed ikke bare er ligefremt sammenfaldende med den systematisk-teologiske bestemmelse af troen, og dels i, at den imødegår illusionen af, at teologien i kirkens virkelighed kun har med teologi at gøre. I kølvandet af den empiriske vending inden for teologien genopdagede man på sæt og vis også religionen som teologisk betydningsfuld kategori. Til trods for berettigelsen af den teologiske religionskritik i forlængelse af K. Barth kan man ikke længere nægte, at en beskrivelse af kristendommen som religion formidler en række nyttige erkendelser. Ud over den empiriske forskning om enkelte religionsvidenskabelige emner har i denne sammenhæng også en indsigt i kristendommens kultur-historiske forandring kunnet sætte sig igennem, ikke mindst i en kontekst bestemt af en moderne verdensanskuelsespluralisme. Det er allerede almindeligt anerkendt at tale om religion på en differentieret måde, som fx i den af D. Rössler opstillede triade af kirkelig, offentlig og privat religion. Også sådanne sondringer fremmer teologiens virkelighedsreference. 4. Praktisk-teologiske teori-typer i dag Næsten alle modeller for praktisk teologi knytter i dag til ved Schleiermachers grundlæggende udkast til en teologisk praksis-teori fra det 19. århundrede, og det gælder tværs over konfessionsgrænsen for både den protestantiske og den katolske teologi. Udviklingen af en praksis-teori er bortset fra kirkens enkelte handlingsområder (som prædiken, religionsundervisning, bisættelse osv.) set i et internationalt perspektiv blevet fremmet af en række fundamentale modeller. Blot i skitseform vil jeg her kort præsentere fire fundamentale modeller, deres intentioner og nøglebegreber. I denne sammenhæng vil jeg her hverken kunne komme nærmere ind på en nøje rekonstruktion af historiske og saglige afhængighedsforhold eller på konkurrerende forestillinger. Af- 18

19 Praktisk teologi som virkelighedsvidenskab gørende for mig er det paradigmatiske i de enkelte bidrag til den nationale og internationale grundlagsdiskussion af den praktiske teologi. Derudover vil jeg nævne, hvordan de enkelte tilgange bidrager til virkelighedsorienteringen som teologiens grundinteresse Kirkelig handlingsteori Mens den historisk-hermeneutisk orienterede teologi i mange århundreder har villet besvare spørgsmålet om troen med henvisning til trosforestillingers sproglige indholdsdimension, så skete der en kvalitativ udvidelse af perspektivet ved adaptionen af den sociologiske handlingsteori, i første omgang i den sociologiske tradition fra M. Weber, siden også i skikkelse af J. Habermas teori om den kommunikative handlen. Menneskers religiøse praksis lader sig ifølge disse teorier ikke kun beskrive som godkendelse eller afvisning af trossætninger, men også som en social handlen, som indgår i en samfundsmæssig funktionssammenhæng. Denne handlen følger i det enkelte tilfælde ikke bare en religiøs logik, men den kan også være betinget af eksempelvis tilhørsforholdet til en social gruppe, af afhængighed af politiske magtkonstellationer eller også af biografisk formidlede emotionelle mønstre som skyld- eller mindreværdsfølelser. Delagtigheden i jordiske, sociale funktioner gælder endog for selve kernen af den protestantiske religionspraksis, nemlig for prædikenen, prædikens sprogpraksis, for også det at tale kan med den nyere kommunikations- og sprogvidenskab analyseres i forhold til sin handlingsdimension. Religion bliver i denne sammenhæng ikke analyseret ud fra trosbekendelsens indhold, men ud fra den praktiske udførelse af religionsudøvelsen. Her gør den praktiske teologi ikke forståelsen af overleverede tekster, men samtidig kristen-kirkelig handlen til sit udgangspunkt og mål. Den organiserer sig i sin helhed i analogi til de moderne handlingsvidenskaber. Den øgede interesse for den religiøse handlens sociale virkelighed har inden for en handlingsteoretisk orienteret praktisk teologi til formål at fremme effektiviteten af egen pastoral handlen. Den katolske teolog Rolf Zerfaß udviklede i tilknytning til den amerikanske pastoralteolog S. Hiltner som den første til dette formål en formaliseret model, som allerede har vundet stor udbredelse (Zerfaß 1974). I spændingsfeltet mellem en praksis i krise og en praksis, der må defineres på ny, har den praktiske teologi til opgave ikke blot traditionelt efter kunstens regler, men i en metodisk forsvarlig procedure 19

20 Hans-Günter Heimbrock trinvist at udføre det arbejde, der virkningsfuldt, dvs. både effektivt og teologisk ansvarligt er i stand til at imødegå presset af problemer, der er opstået. Det dækkende nøgleord er her situationsorientering.»empiriske situationsbeskrivelser kan og vil [ ] bidrage til, at et mere fyldestgørende svar, der yder situationen større retfærdighed, [ ] vil blive muligt på de behov, som viser sig i en forstyrrelse af den traditionelle handlingssammenhæng«(zerfaß 1974, 168). Det praktisk-teologiske spørgsmål har hos Zerfaß til trods for alle selvkritiske forbehold, der tager højde for, at også den egne, rationelt planlagte praksis kan stå i vejen for evangeliets virkeliggørelse, sin vægt på det funktionelle synspunkt. Situationsbeskrivelsen sker i en instrumentel interesse for at udarbejde en mere effektiv praksis. Til det formål gør man brug af ekstern oplysning ved empirisk registrerede virkemekanismer. Den praktiske teolog bliver forpligtet på en metodisk kontrolleret varetagelse af sit ansvar for virkningerne af sin egen kirkelige handlen. Det er tydeligt, at praksisrelationen i denne model har sit tyngdepunkt i den pastorale handlen, det drejer sig her altså først og fremmest om den kirkelige handlens virkelighed Kulturhermeneutisk begrundet livstydning En anden model for praktisk teologi, der rækker langt ud over selve kirken, viser en klart udvidet horisont. I en tidsalder, der er præget af den samfundsmæssige marginalisering af kristendommen, er det på sin plads, at teologien også aflægger kritisk regnskab for den tætte vekselvirkning med helhedskulturen. I forlængelse af en sådan bevidst affirmation af kirkens kulturelle udfordring ligger berlinerteologen Wilhelm Gräbs udkast til en praktisk teologi, der er blevet udfoldet under titlen religionsteologisk kulturhermeneutik. Programerklæringen om en protestantisk kulturs praksis-teori som religionsteologisk kulturhermeneutik skal gøre kirken bevidst om sit bidrag til helhedskulturen både i historien og samtiden. Samtidig skal den oplyse den postkristne sekulære kultur om sine historiske rødder samt om det stadig levende saglige indhold af dens udtryksformer for verdensbilleder og meningstydning. Denne tilgang går ud fra den allerede nævnte iagttagelse, at den enkeltes religiøse praksis i kølvandet af samfundsmæssige differentieringsprocesser ikke længere er kongruente med den religiøse praksis, der bliver dikteret af en 20

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Hvordan kan vindene mødes?

Hvordan kan vindene mødes? Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Meditation & Selvudvikling

Meditation & Selvudvikling Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere