Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber

Transkript

1 Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen Sønderborg Kommune Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber

2 Indledning Sønderborg kommune har i forbindelse med Fremtidens skole besluttet, at skolerne i kommunen skal inkludere flere elever i normalområdet, så det kun er de elever, der har svære diagnoser eller handicaps, der får en plads i segregerede tilbud. Der vil i den forbindelse blive tilført flere midler til skolerne, så de selv løfter opgaven omkring øget inklusion. Det bliver op til den enkelte skoles leder, personale og bestyrelse at tilrettelægge en skoledag, der giver mening for alle elever. Vi har på baggrund af denne beslutning udarbejdet denne plan for inklusion og udvikling af fællesskaber. Materialet er godkendt af skolebestyrelsen d Mål for arbejdet Det er målet, at. eleverne oplever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens/klassens fællesskab den enkelte elev oplever at han/hun bidrager positivt til skolens /klassens fællesskab på sin egen måde og ud fra egne forudsætninger der tages udgangspunkt i elevens styrkesider frem for kun at fokusere på begrænsningerne der er fokus på den enkelte elevs udfordringer eleven er ikke problemet Inklusionsbegreb Vi har valgt at læne os op ad Rasmus Alenkærs bud på inklusion: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion Alenkær 2013 Succeskriteriet for, hvornår inklusionen lykkes, er, når den enkelte elev selv oplever, at han/hun er inkluderet. Skolens organisering Vi er en lille skole med elever i 0. 6.kl i et spor, og derfor er det begrænset, hvor mange samarbejdsrelationer og grupperinger der kan etableres.

3 Vi har: Lærerteam SFO/klubteam Lilleteam for 0. 3.kl. inkl. 1 medarbejder fra SFO Storeteam for 4. 6.kl. Klasseteam i de enkelte klasser 3 LP-grupper, der er sammensat på tværs af det pædagogiske personale fra august 2013 Der etableres et nyt team PIT til det nye skoleår. Læs andetsteds. Skoleleder og SFO-leder arbejder tæt sammen om opgaveløsningen inden for administration, pædagogik og strategisk planlægning. Forældreinddragelse Forældresamarbejdet er en vigtig faktor og nødvendigt, hvis arbejdet med inklusion skal lykkes. Alle skal have en positiv tilgang til opgaven og mødes i en åben og positiv dialog omkring opgaven, så det giver det bedste resultat for den enkelte elev. Fysiske rammer Det tilstræbes, at skolens rum udnyttes optimalt i forbindelse med skoledagen. Elever der har brug for at sidde for sig selv eller i mindre grupperinger aftaler dette med deres lærer. Det er en forudsætning, at der er en tydelig rammesætning fra det pædagogiske personale omkring arbejdet andetsteds på skolen. Det pædagogiske personale har tilsynet og dermed ansvaret for elevernes forskellige arbejdssteder. Personalet har haft kursus omkring læringsstile, og dette medtænkes i planlægningen og gennemførelsen af skoledagen. Ikke alle lærer ens. I klasserne er der en sækkestol, som bruges efter aftale. På biblioteket kan der lånes høreværn, hvis det er nødvendigt for at kunne koncentrere sig. I klasserne er der mulighed for at sætte skærme op, hvis det kan hjælpe elever med at koncentrere sig. Der etableres PIT STOP. Se nedenfor. Fagpersoners inddragelse Personale og forældre har mulighed for at bede om konsultative møder med hhv. skolens psykolog, familiens socialrådgiver eller anden relevant fagperson fra forvaltningen. Disse anmodninger går gennem skolens / SFO-ens leder. Lederen, der har anmodet forvaltningen om et konsultativt møde, sørger for mødeindkaldelse af personale og forældre, deltager i disse møder og har ansvaret for referatet. Kompetenceudvikling Vi har på Rinkenæs Skole / SFO valgt at arbejde med LP-modellen ( læringsmiljø og pædagogisk analyse) i forbindelse med at inkludere flere elever og udvikle skolens sociale og

4 pædagogiske fællesskaber. Vi er tilknyttet UCN i 3 år, hvor der finder kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere sted, og hvor der er tilknyttet vejledere fra PPR til de 3 LPgrupper. I forbindelse med dette forløb foretages der 2 kortlægningsundersøgelser af undervisningsmiljøet i år 1 og igen i år 3. I indeværende skoleår deltager 2 medarbejdere i Inklusionsforløb for skolernes ressourceteam og 1 medarbejder er med på kurset Inkluderende forældresamarbejde. Ledelsen deltager i et forløb om Ledelse af inklusionsarbejdet. I de foregående år har medarbejdere været med på kurser i Cooperative learning og klasserumsledelse. Der er fremadrettet fokus på, at medarbejderne skal have mulighed for at tilegne sig kompetencer, der kan give et løft til arbejdet omkring inklusion og udvikling af fællesskaber. PIT pædagogisk inklusionsteam Der nedsættes fra skoleåret et nyt team PIT som står for de pædagogiske tiltag, og som er tovholdere på inklusion og udvikling af fællesskaber på skolen. Der vil blive plads til 5 personer, 2 ledere og 3 medarbejdere, der skal dække det pædagogiske personale bredt. PIT arbejder bl.a. med: Tovholder på IC3- skoletjek i september Planlægning og gennemførelse af pædagogiske temadage, møder, weekender Ny viden og forskning samt udbredelse af dette til det øvrige personale Tovholder på inklusions og andre pædagogiske tiltag Vejlederfunktion i forhold til konkrete problemstillinger bragt op af personalet PIT-STOP Det opleves, at der er flere og flere elever, der har behov for at gå et andet sted hen og få et pusterum. Der etableres derfor et PIT STOP for de elever, der måtte have behov. PIT STOP bliver placeret i SFOens lokaler, og det vil være personale fra SFO, lærere og inklusionsmedarbejdere fra skoledelen, der bemander stedet. Indholdet i PIT STOP kan være: Et sted, hvor den voksne har tid til at snakke med en, give et knus Når eleven trænger til et hvil/har det skidt Et stille sted at arbejde med lidt hjælp fra en voksen, eleven har sine bøger med i PIT STOP, så læringen kan fortsætte. Bemanding finder sted fra 3 lektion, da der ikke vil være resurser til hele skoledagen. Det er ikke tanken, at eleven skal være der hele dagen, men det tilstræbes, at eleven kommer tilbage til undervisningen så hurtigt som muligt og senest ved en lektions afslutning. Eleven går selv retur. Eleven kan gå i PIT STOP, når læreren har sagt god for det.

5 Man skal som udgangspunkt ikke bruge PIT STOP som løsningen på en konflikt mellem eleven og den voksne. Har der været en konflikt, og vælger læreren at sende i eleven i PIT STOP for at give luft i konflikten, har den voksne ansvaret for, at der ved lektionens afslutning bliver taget hånd om konflikten, så man får genetableret relationen. Den voksne opsøger derfor eleven i PIT STOP. Derefter kan eleven gå tilbage i klassen. Personalet i PIT STOP fortager registrering af fremmødte elever til brug for den fortsatte udvikling af tilbuddet. Eleven tjekker ind i cafeen. Personalet afgør her, hvor eleven skal opholde sig. Inden vi sætter PIT STOP i gang vil vi aflægge besøg på skoler i kommunen, der har lignende ordninger. Bekymringselever hvad gør vi? I september (uge 39) hvert år foretages IC3-skoletjek. Se bilag. PIT er tovholder på opgaven. I september foretager dansk- og matematiklærer i hver klasse et IC3-tjek på alle elever. Er der elever, der skal have ekstra opmærksomhed behandles disse på teammøder efterfølgende. Det er teamene, der afgør, om eleven skal tages op i en LP-gruppe. Bliver løsningen i LP-gruppen, at der er behov for et konsultativt møde inddrages en af lederne i opgaven. I marts foretages endnu et IC3 tjek på de elever fra september, der krævede ekstra opmærksomhed. IC3 model som bilag. Bliver man undervejs i skoleåret bekymret for en elev, så bruges IC3 modellen, inden man foretager sig yderligt. Proceduren er så stadig den samme i forhold til teamet og LPgruppen. Forældrene inddrages ved elever, der kræver ekstra opmærksomhed og her kan forældretjeklisten bruges. Bilag Børneparaplyen bruges undervejs i forløb omkring opmærksomhedsskrævende elever. IC3 er forklaret på følgende vis: i står for inklusion, c står for cirkler og 3 henviser til, at modellen illustrerer de tre fundamentale forhold med hver sin cirkel: o Fysiske betingelser o Socialt samspil o Opgaveløsning Personalet blev introduceret til modellen på en pædagogisk weekend i foråret 2013, hvor Rasmus Alenkær var oplægsholder. Han står bag modellen og tjeklisterne som er omtalt ovenfor. Fokus på trivsel Forskningen viser, at trivsel er grundlaget for god læring. Trivsel skal forstås i den brede forstand, så det handler om fysisk og psykisk trivsel. Det pædagogiske personale og foræl-

6 drene skal samarbejde om det enkelte barns trivsel. Oplever man, at en elev ikke trives, har man pligt til at drage omsorg for, at der bliver taget vare på opgaven i det rette forum. Den voksne har ansvaret i forhold til at skabe en god relation til den enkelte elev. På klassebasis har alle voksne omkring klassen fælles ansvar for den enkelte elevs og klassens trivsel. Eleverne skal guides og hjælpes til at agere i det sociale rum, og de skal medinddrages i fælles regelsætning omkring samværsformer i klassen og på skolen under hensyntagen til det øvrige regelsæt på skolen. Skolen har udarbejdet en trivselsplan gældende for skole og SFO/klub. PIT STOP kan være en mulighed for elever, der i en periode af deres liv oplever, at de har ekstra brug for en voksen, de kan tale med, hvis de eks. har oplevet stor sorg eller lever i en familie, hvor mor og far skal skilles. Der foretages hvert år en trivselsundersøgelse i den enkelte klasse på Skolesundhedsplejen inddrages i det omfang, det måtte være relevant for den enkelte elevs trivsel. Hvert år op til Kr. Himmelfartsferien arbejder hele skolen med særligt fokus på trivsel i klassen og i det store fællesskab. Fokus på læring Et af målene i skolereformen er, at den enkelte elev skal blive så dygtig, som han/hun kan blive. Derfor skal der være fokus på læring og rammer for læring. I den forbindelse bliver der tale om følgende skal -opgaver: Hjælpemidlet CD-ord skal anvendes i undervisningen fra slutningen af 0.kl. Alle elever skal lære at bruge 10-fingersystemet. Der skal være klare læringsmål for den enkelte elev. Målene evalueres og justeres løbende. Der anvendes dynamiske elevplaner, som bliver et vigtigt redskab i forbindelse med læringsmål for den enkelte. Med udgangspunkt i den enkelte elevs evner og dermed læringsmål tages der de nødvendige hensyn i forhold til metode- og materialevalg. Et godt og positivt samarbejdet mellem skole og hjem er en forudsætning for, at den enkelte elev lykkes. Forventninger mellem skole og hjem omkring den enkelte elevs læringsmål skal være tydelig. Der tages hensyn til den enkelte elevs læringsstil. Der skal være klar struktur og rammer for undervisningen, så den enkelte elev får det optimale ud af skoledagen. Cooperative Learning og Classroom management kan være nogle af redskaberne.