Frygt holder stemmen tilbage

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frygt holder stemmen tilbage"

Transkript

1 Din Daredevil spænder ben Vi er vores egne værste fjender, når vi lader os rive med og glemmer at tænke på sikkerheden. Vi skal blive bedre til at passe på hinanden, siger Jens Jørn Spottag og Steffen Eriksen. Det kan være farligt at lade være Når kunstnere falder, får hjernerystelser, brækker ben og arme eller arbejder sig til en slidskade, bliver det sjældent anmeldt. Men det er 100 procent anonymt at ringe til Arbejdstilsynet. Hvem var det nu, som fandt på hvad? Gordon Kennedy blev valgt fra efter en casting til en reklamefilm, men producenten beholdt til gengæld hans joke. Få de gode råd til, hvordan du bedst værner om dine ideer. # MAGASINET SANG DANS TEATER FILM / UDGIVET AF DANSK SKUESPILLERFORBUND Stjernernes stemmetræner Frygt holder stemmen tilbage Politisk teater mere frit, mere råt, mere kant

2 SEKRETARIAT FOR DANSK SKUESPILLERFORBUND OG FILMEX SCENELIV udgives af Dansk Skuespillerforbund og udkommer 8 gange årligt. Oplag: eks. - Abonnement: 425 kr. årligt MAGASINET SCENELIV Dansk Skuespillerforbund, Tagensvej 85, 3. sal 2200 København N Telefon: Fax: Mandag-fredag 9-12 og Artikler, læserbreve og lign. sendes til: Redaktion: Charlotte Kiberg (redaktør), Katja Holm (ansvarshavende). Annoncer sendes til: Jette Rydder (Debatindlæg, anmeldelser, mindeord osv. må maks. fylde 2800 anslag inkl. mellemrum.) Tryk: KLS Grafisk Hus. Design: ad-man.dk. ANNONCEPRISER OG FORMATER (b x h) Helside annonce (170 x 270) kr. Bagsiden (190 x beskæring) kr. ² ³ side annonce (170 x 192) kr. ½ side annonce (170 x 133) kr. ¹ ³ side annonce - horisontal (170 x 60) kr. ¹ ³ side annonce - vertikal (54 x 270) kr. Visitkort-annonce (83 x 58) 700 kr. (maks. 400 anslag inkl. mellemrum) Medlemsannoncer (83 x 58) 350 kr. (maks. 400 anslag inkl. mellemrum) Annoncemateriale skal afleveres i pdf-format. Alle priser tillægges moms. Særlige annonceønsker: Kontakt Jette Rydder - tlf DSF S BESTYRELSE Katja Holm (formand), Nastja Arcel, Daniel Bevensee, Kristine M. Brendstrup, Adam Brix, Dorthe Hansen Carlsen, Julie Carlsen, Christian Damsgaard, Frank Gundersen, Rebekka Lund, Thomas Magnussen, Mette Marckmann, Frederik Meldal Nørgaard, Thomas Præstegaard og Ulla Ricklander. DEADLINE TIL NÆSTE NUMMER: 13. APRIL DSF S SEKRETARIAT Formand: Katja Holm Sekretariatschef: Anna-Katrine Olsen Vicesekretariatschef: Kim Hansen Kommunikationschef: Charlotte Kiberg Chefjurist: Maj Hagstrøm Juridiske konsulenter: Magnus Homann Poulsen, Jørgen Byrdal Kloch Larsen, Lone Røjkjær Pedersen og Berit Lassen (orlov) Socialkonsulent: Nanna Møller Sekretær: Hanne Arlund Kursussekretær: Karin Iwersen Sekretær for formand og sekretariatschef: Tine Fangel Regnskabsfører og Filmex: Heidi Holm Madsen Webmaster og Filmex: Jette Rydder Håndbog og Filmex: Kristine Staffeldt IT- manager og Filmex: Sengül Kaya-Mortensen Omstilling: Bente Wittenborg ANNONCER I SCENELIV Få dit budskab ud til hele scenekunstbranchen med en annonce i Sceneliv. Det er billigere, end du tror. Ring til redaktionen og hør, hvad vi kan tilbyde på eller send en mail til HUSK TIDLIG FRIST FOR KONTRAKTER TIL FILMEX Du skal være opmærksom på, at fristen for indsendelse af kontrakter til Filmex denne gang er er 1. april, hvis de skal nå med i fordelingen af rettighedspenge i år. Se mere på side 15. NYT KURSUS! KUNSTEN AT FREELANCE OG UDVIKLE NYE JOB Vil du skabe nye job af dit fag? Vil du udvikle og realisere idéer, koncepter og projekter? Vil du blive skarpere på at kunne løse opgaver for virksomheder med udgangspunkt i dine kunstneriske kompetencer? INDHOLD Skab en ny arbejdspraksis omkring dit fag via research, innovationsmetodik, projektudvikling, budgetværksted, fundraising, kreativ idéudvikling og facilitering, profil og digital strategi, kommunikation og forhandling, netværk og partnerskaber. Indholdet tilpasses holdet. Jeg blev meget overrasket over Artlab. Det, der slog mig, var, at det virkelig var et skub i røven! Det var en provokation på en god måde. Der findes ret mange delvist opgivende freelancere, som kunne have godt af Artlabs positive provokation. (kursist på Artlabs pilotprojekt for kunstnere Freelancekunstner, 2014) - 84,6 % af deltagerne på Freelancekunstner var i hel eller delvis beskæftigelse seks måneder efter forløbet. Læs mere på artlab.dk og kontakt administrator Grethe Søndergaard for mere information på: eller ugers tilbud til ledige skuespillere. Opstart mandag d. 16. marts

3 # Foto: Sara Krulwich Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Foto: Lars Horn/Baghuset Foto: Søren Solkær NUTIDENS POLITISKE TEATER 4 Politisk teater lever i bedste velgående og har på mange måder mere kant, end i de happening-orienterede 70 ere. Tonen er både blevet mere fri og mere rå. Men vil terrorangrebene i Paris og København føre til selvcensur? DIN INDRE DAREDEVIL SPÆNDER BEN FOR 8 FORNUFTEN Tør jeg? Gu tør jeg! Når det kommer til sikkerheden, er vores største modstandere måske os selv. Vi lader os rive med og glemmer at tænke os om. Vi skal blive bedre til at passe på os selv og hinanden, opfordrer Jens Jørn Spottag og Steffen Eriksen. DET KAN VÆRE FARLIGT AT LADE VÆRE 10 Kunstnere falder, får hjernerystelser og rygproblemer. De brækker og forstuver arme og ben og døjer med fibersprængninger og ledskader. Det er ikke spor farligt at ringe til arbejdstilsynet, men det kan være farligt at lade være, siger tilsynschef Anne Anne Therese Schultz-Petersen AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE ER 12 VITTERLIGT SPØRGSMÅLET Alle er født med en fantastisk stemme, men frygt og manglende tilstedeværelse holder den tilbage, siger stjernernes stemmetræner Patsy Rodenburg, som blandt andet kan takke straffefanger og et voldeligt ægteskab for sine metoder. HVEM VAR DET NU, SOM FANDT PÅ HVAD? 16 Ophavsretten er fuld af gråzoner. Skuespiller Gordon Kennedy blev valgt fra efter en casting til en reklamefilm. Men producenten brugte alligevel hans joke. Sørg for at tale om hvem, der har udviklet en ide og hvem, der har bidraget, siger skuespiller, forfatter og instruktør Pernille Sørensen. MANDEN BAG SCENETÆPPET 20 Hvis det går som planlagt, ser teaterpublikummet aldrig forestillingslederen. En af de mest erfarne af slagsen, Allan Lauridsen, er trådt ud af skyggen og har skrevet en bog om et liv bag kulisserne. FORSIDEFOTO: Stjernernes stemmetræner Patsy Rodenburg fotograferet af Martin Godwin.

4 4 MAGASINET SCENELIV Nutidens politiske teater I dag er politisk teater på én gang mere subtilt og mere skarpt, end i mellemkrigstiden og i de farverige og happening-orienterede 1970 ere. Men tør man lige så meget fra scenen, og hvad kommer terroristangrebene i Paris og København til at betyde? Af Jacob Wendt Jensen Bevæger man sig rundt i landskabet af teaterkritikere, dramatikere og forskere, er der stor fortrøstning i forhold til kvaliteten i, hvad man bredt kan kalde for politisk teater. Anne Middelboe Christensen, teaterkritiker hos Information, mener, at der er en tid før og efter Christian Lollike, når det gælder politisk teater. Den helt afgørende skillelinje kom med Christian Lollikes Manifest. Ikke først fra stykket havde premiere, men allerede da planerne om en monolog om Breiviks manifest blev offentliggjort. Kun et halvt år efter Breiviks handlinger i Norge i juli Helvede brød simpelthen løs. Siden da har det meste politisk teater været meget eksplicit og skarpt. Hvor der tidligere var referencer til politisk ømtålelige emner, så er den politiske udtryksmulighed blevet fremhævet. Verden bliver fx tolket ud fra et perspektiv af terror og ud fra den økonomiske krise. Lollike har været en afgørende figur. Han formulerer ikke bare problemerne i en dramatisk tekst. Han skildrer vores syn på os selv både nu og historisk, siger Middelboe Christensen, der også peger på, at Lollike skriver hurtigt, og at han er god til at

5 # Olaf Højgaard i Manifest Foto: Søren Solkær. springe den almindelige kommandovej over og få sine stykker spillet hurtigt, hvor det normalt tager flere år at flette sig ind i repertoiret på et teater. Og det hjælper naturligvis, at han også kan få spillet sine tekster på sit eget teater, Sort-Hvid. Skarp i Cirkusrevyen Lollike er altså ifølge Anne Middelboe Christensen en enorm drivkraft, men der er også andre interessante stemmer, når det gælder politisk teater. Ditte Maria Bjerg har lavet mange forestillinger baseret på en kritik af forbrugersamfundet og den globale skævvridning der ligger i, at kapitalismen bestemmer vores næstekærlighed. Made in India handlede om rugemorindustrien i Indien, og stykket var baseret på research og forskning omkring de her kvinder. Den slags samfundsteater kommer vi til at se meget mere af. En ting er dramatikere, der arbejder meget snævert. Noget andet er Cirkusrevyen på Bakken, der ses af omkring danskere hvert år. I Ulf Pilgaards monolog Vi lukker og slukker af Vase & Fuglsang i 2013 får vi en beretning fra Helmand-provinsen i Afghanistan af militærmanden Hr. Jensen. Han forsøger at gøre regnskabet op og lægger i den grad op til debat om danskernes dåd med en selvkritisk tone i forhold til, hvad vi gik rundt og gjorde dernede. Det er jo den hurtige form for samfundskritik, der er revyernes force, og den skal man ikke glemme i det store billede, siger Anne Middelboe Christensen og fortsætter: Noget andet Lisbet Dahl har været god til i Cirkusrevyen er hendes portræt af Lars Løkke Rasmussen. Hvis du sammenligner mediernes dækning af Løkkes troværdighed og den måde Lisbet Dahl på den ene side rammer hans udseende gennem tiden på med vigende hårgrænse og jakkesæt afpasset til maven kombineret med den måde han landsfaderligt lægger armen om en Helle Thorning-skikkelse på, så er det fænomenalt godt ramt. Uanset hvor mange problemer han kommer ud i eller måske regulære svindelstreger, han er blandet ind i, viser den lille bevægelse med armen, at nu styrer far igen. Teatret kan det her med at vise hulheden og nuancerne som i en vittighedstegning. Fra revolution til gadeaktioner Stig Jarl, lektor i Teatervidenskab, forklarer, at begrebet politisk

6 6 MAGASINET SCENELIV teater kan forstås på flere måder alt er jo politisk men han lægger vægt på, at politik betyder noget med et forhold mellem mål og midler. Ofte fremhæves mellemkrigstidens agitpropgrupper, der brugte teatret som et våben i den politiske kamp. (Ordet agitprop er sammensat af ordene agitation og propaganda). Men der er også en Bertolt Brecht. Brecht var også marxist og ville også en samfundsomvæltning. Men hans kunstneriske virkemidler blev anderledes end agitprop gruppernes. Tilskuere gik ikke fra hans forestillinger i hellig forargelse og opildnet til at lave revolution. Derimod oplevede de en erkendelse af, at mennesker og forhold kan forandres, siger Stig Jarl. I slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne kommer der en anden fase af det politiske teaters historie, som nu hænger sammen med ungdomsoprøret nemlig det politiske gruppeteater. Mange grupper fremstillede karaktererne næsten lige så firkantet som agitpropgrupperne. Men i den moderne virksomhed er der ikke en latterlig kapitalist-chef med jaket og tyk mave han er tværtimod venlig og sportstrænet. Så hvis man vil lave politisk teater er det da et problem, hvis publikum så ikke kan genkende fjenden i deres egen dagligdag, siger Stig Jarl og fortsætter: En ganske anden slags politisk teater var Solvognen, der for eksempel sendte en hær af julemænd i Magasin for at vise, at den gode julemand uvægerligt måtte komme til undsætning i et ondt kapitalistisk samfund. Solvognens gadeteater var virkelige aktioner, for hvis der ikke var nogen, der stoppede dem, så blev Magasin jo i princippet tømt for varer. Der skete virkelig noget, og derfor huskes de så tydeligt. Publikum laver selv analysen Ingen i dag vil sige, at du ikke må ikke vise kongehuset, statsoverhoveder eller kirken på en scene, og vi har ikke politisk censur. Formelt set er der altså ingen begrænsninger. Begrænsningerne eksisterer snarere i forholdet til publikum. En teaterchef vil ikke spille noget, som han eller hun ved, at publikum ikke gider se. Ingen kan længere holde ud at blive pådut tet noget. Vi er og vil opfattes som selvstændigt tænkende individer, og vi reagerer kraftigt, hvis nogen vil tvinge noget ned over hovedet på os, siger Stig Jarl. Spørgsmålet er så, om januar og februar måneds terroristangreb i Frankrig og Danmark kan få af konsekvenser for teatret? Næppe mange i forhold til selvcensur af angst for terrorisme. Men omvendt håber jeg da heller ikke, at vi nu får en trend med forestillinger, der i ytringsfrihedens navn blot har som sit mål at vise at vi godt tør. Det er meningsløst. Der er forskel på selvcensur, og så at være bevidst om hvor, hvordan og hvornår man præsenterer sine budskaber, hvis man ønsker at lave et politisk teater. Ytringsfrihed er centralt for kunstnere; men for mig er det ikke et ideal, at man partout skal bruge den til konfrontation. Jeg kan da sagtens forestille mig teaterforestillinger om forholdet mellem religion og samfund. Men for mig giver det ikke mening, hvis det sker på en måde, hvor man bevidst skubber de mennesker væk, som stykket måske handler om. Det svarer lidt til mellemkrigstidens politisk firkantede agitpropteater, der var mere optaget af at latterliggøre middelklassen i stedet for at forstå, hvor vigtigt det var at komme i dialog med den, ræsonnerer Stig Jarl. Anne Middelboe Christensen supplerer: De sociale medier har aldrig fungeret bedre. Så selve den folkelige analyse af hvad attentatet på Charlie Hebdo betyder for verdensordenen og relationer lande og religioner imellem foretages med det samme, og debatten kører lynhurtigt. Det er klart, at det vil få følger i dramatikken. I nye stykker og fortolkninger af gamle tekster. Da jeg så Lort med Danica Curcic i Husets Teater midt i januar måned, handlede det om en italiensk kvindes frustration over ikke at være berømt, som de stjerner hun beundrer. Den desperation man tolker hende ud fra kunne ligeså godt ligge i en selvmordsbomber. Nogen slår andre ihjel og andre slår sig selv ihjel med den samme slags desperation. En fremtid med politisk teater Ifølge Anne Middelboe Christensen er grænserne for ytringsfrihed på teatret de samme som i virkelighedens verden. Man har ytringsfrihed under ansvar. Men hvor går grænserne så? Det er tydeligt, at jo tættere dramatik lægger sig op af virkeligheden, jo lettere har folk det med at blive forargede eller føle sig forfulgte. Tonen er blevet friere og mere rå de seneste 10 til 20 år. Det ligger i tiden. Tv har været med til at skubbe etikken indenfor interviewet et andet sted hen. Brutaliteten i møder mellem journalister og interviewpersoner smitter af med sin råhed, der spreder sig til det offentlige rum. Debattonen i Folketinget og anklagerne mod politikerne kan være nedladende i ytringsfrihedens navn. Man opfører sig simpelthen mere ondskabsfuldt, uelegant og ubegavet i forhold til at kunne forsvare sin egen etik, og det smitter af på teatret, hvor man leger med ritualer og ordvekslinger mellem mennesker. Teatrene har dog nok en fordel her, fordi man via absurdister som for eksempel Samuel Beckett er vant til at spørge om de mest underlige og langt ude ting og give de mest underlige svar. Vi er og vil opfattes som selvstændigt tænkende individer, og vi reagerer kraftigt, hvis nogen vil tvinge noget ned over hovedet på os.

7 # Lisbet Dahl som Lars Løkke Rasmussen i Cirkusrevyen Foto: Henrik Petit.

8 8 MAGASINET SCENELIV Din Daredevil spænder ben for fornuften Tør jeg? Ja, gu tør jeg! De fleste kunstnere har en Daredevil i maven, som helst ser stort på sikkerheden. Vi skal blive bedre til at passe på os selv og på hinanden, lyder opfordringen fra skuespillerne Jens Jørn Spottag og Steffen Eriksen. Af Charlotte Kiberg Når hele holdet går på scenen med 40 i feber. Når man affyrer en pistol fra ryggen af en hest, der er bange for høje lyde. Når man går amok på en sovesofa - med en motorsav, men uden beskyttelsesudstyr. Eller når de 15 centimeter høje hæle knækker sammen under dig på en våd scene. Når den slags sker, så kan det gå grueligt galt. Heldigvis ikke altid, men for tit. Næsten en tredjedel af Dansk Skuespillerforbunds medlemmer er kommet til skade på deres arbejde inden for de sidste fem år, viser forbundets nye store undersøgelse om arbejdsmiljø og sikkerhed. Men mange af skaderne kunne have været undgået, hvis kunstnerne selv tog sikkerheden mere alvorligt, mener skuespiller og tillidsrepræsentant ved Aalborg Teater, Steffen Eriksen. Jeg har set kolleger, der lod sig hejse flere meter op i luften uden sikkerhedsline. Jeg har set kolleger løbe rundt på fedtede gulve, der bare ventede på, at nogen skulle falde. Den slags er alt for almindeligt, siger han. Opskruede situationer og overmod Sikkerhed på en arbejdsplads er naturligvis først og fremmest ledelsens ansvar. Men vores største modstandere er måske os selv. Vi kunstnere er stræbsomme mennesker, der gerne vil give den allerbedste oplevelse til publikum. Der findes aldrig en konventionel måde at gøre tingene på. Men til gengæld befinder vi os tit i nogle helt opskruede situationer, hvor vi i overmod og af ren og skær entusiasme lader os rive med og glemmer alt om vores sikkerhed. Vi gider ikke at gøre noget halvt. Det skal rykke, siger Steffen Eriksen. I skuespillerforbundets undersøgelse fortæller medlemmerne om skader lige fra småknubs og slidskader til voldsomme faldulykker og et enkelt rivegilde med en usamarbejdsvillig kat. Jeg har heldigvis ikke selv været vidne til de store, voldsomme ulykker. Højderne, trapperne, springene og de oversvømmede scener. Dem er der efterhånden styr på, i hvert fald her på teatret. Nej, det er især de små ting, der er farlige. Som da jeg i mørke skulle træde ned fra et lille podie i 'Spilleren'. Jeg må have Jens Jørn Spottag i Foto: Per Arnesen, Miso Film.

9 # gjort det 100 gange før, men jeg faldt alligevel og slog mig under en forestilling. Man bliver aldrig ekspert i de små ting, der kan gå galt. Men netop derfor skal man tage dem alvorligt, lære af erfaringen og se, om man kan gøre noget anderledes. Vi er måske ikke brandmænd, der styrter ind og ud ad brændende huse, men det er stadig en farlig branche, fordi risikoen for slitage og småskader er langt større, end i mange andre brancher, forklarer tillidsmanden. Svømmefødder og knæskader Han har selv lagt knæ til begge slags skader som medvirkende i henholdsvis Fakiren fra Bilbao og Fang Julemanden. Den ene gang skulle jeg slås med svømmefødder på hænderne og så kaste mig skråt ned på knæet og smide dem ud i kulissen. Prøve efter prøve, aften efter aften. Det er mange år siden, men jeg har stadig en stor bule på knæet, som jeg aldrig fik anmeldt hos min læge. Og i 'Fang Julemanden', der gik mit knæ helt ud af led til en prøve, hvor jeg som hund skulle hoppe rundt og slås mod en kæmpebamse. Det er ikke just de ulykker, man læser om i avisen men det er den slags, der kan ske, når man bruger sin krop, som kunstnere gør, siger han. I dag har Aalborg Teater en velfungerende sikkerhedsorganisation med arbejdsmiljørepræsentanter for henholdsvis skuespillerne og musikerne. Her i huset taler vi om sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi samles efter hver eneste forestilling for lige at høre, om alt fungerer. Og så har vi Skuespillernes Kvarter, som er et forum, hvor vi vender alt fra det praktiske til, hvordan det egentlig går. Der bliver lyttet, og alle byder ind. Det er noget, ledelsen bakker op om, og det er en supervigtig kultur, vi ansatte værner om. For det kan godt være, at det er ledelsen, som har det overordnede ansvar for vores sikkerhed og trivsel. Men det vil altid være os selv, der først bliver vidne til de lidt for vovede stunts, de overmodige elever eller den kollega, der har det skidt, siger Steffen Eriksen. Tør jeg? Gu tør jeg! Skuespiller Jens Jørn Spottag nikker genkendende til billedet af spontane og måske overmodige kunstnere, som kommer til at tilsidesætte sikkerheden. Vi skuespillere, vi er jo købt til at sige ja. Vi vil ikke stille os på bagbenene. På en måde er vi børn. Skal du bruge en, der kan ride på en hest? Ja, nå, jamen det kunne da være sjovt, det kan jeg sagtens, siger han og fortsætter: Der er en Daredevil indbygget i alle skuespillere. Vi spørger: Tør jeg? Ja, gu tør jeg, for så bliver det federe. Ind i mellem bliver det også farligere, men det glemmer vi. Under indspilningen til en kampscene til 1864 var Jens Jørn Spottags eget overmod lige ved at ende katastrofalt. Jeg skulle affyre en pistol, mens jeg sad på en hest. Så vidt jeg husker var det, at jeg skulle skyde, noget improviseret noget. Jeg fik under alle omstændigheder på et tidspunkt at vide, at hesten ikke var så god til høje lyde. Det var set i bakspejlet selvfølgelig ikke særlig smart, når den skulle være med i en voldsom kampscene, omringet af en frygtelig masse statister og have mig og en larmende pistol på ryggen. Dér kunne jeg have sagt fra. Når jeg tænker tilbage, var det vanvittigt. Men jeg satte mig op. I kampens hede, som det hedder. For jeg ville jo så gerne have, at det skulle blive bedst muligt, fortæller han. Men hesten blev mere og mere urolig, fordi kamphandlingerne omring den eskalerede, og statisterne kom tættere og tættere på. Efter mit fjerde skud stejlede den. En gang, to gange. Tredje Arbejdsmiljøorganisation På teatre og virksomheder med under 10 ansatte skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om arbejdsmiljø kan finde sted gennem løbende direkte kontakt og dialog. Der er ikke krav om nogen egentlig arbejdsmiljøorganisation. Hvis der mellem ansatte, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation, som består af en eller flere arbejdsledere, en eller flere medarbejdervalgte arbejdsmiljørepræsentanter valgt af medarbejderne og en arbejdsgiver som formand. Hvis antallet af ansatte varierer, behøver man dog kun at oprette en arbejdsmiljøorganisation, når 10 eller flere ansatte er beskæftiget samtidigt i mindst 3 ud af 12 sammenhængende måneder. Er man 35 ansatte eller derover, skal man oprette en arbejdsmiljøorganisation med en eller flere arbejdsmiljøgrupper og et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Efter mit fjerde skud stejlede den. En gang, to gange. Tredje gang ramte en stuntman den på mulen. Det fik den til at reagere voldsomt og slå halsen op i mit ansigt, smide mig til jorden og i fuld fart galoppere tværs gennem statistmængden. Det var først, da jeg sad med en ispose på øjet og frygtede for, hvordan jeg ville se ud næste dag, hvor jeg skulle videre til en filmoptagelse i Frankrig, at det gik op for mig, hvor ravruskende galt, det kunne have gået. Ikke bare for mig, men for alle de mennesker, hesten styrtede ind i gennem, siger Jens Jørn Spottag. Tag nu det ansvar Skuespillerforbundets undersøgelse viser, at det står lige skidt til med sikkerheden på teatrene og i filmbranchen, men Jens Jørn Spottag oplever, at der er en bedre sikkerhedsorganisation på teatrene, end på film og tv-produktionerne. Det opskruede tempo på film og tv-indspilninger giver en usikker fornemmelse, for der er så mange små detaljer, der bliver overset. Producenterne presser på og instruktørerne vil selvfølgelig gerne have deres film så god som muligt. Og vi skuespillere, vi vil altid så gerne lege med. Men alt for tit mangler det overblik, der skal sikre sikkerheden. Der skete jo heldigvis ikke noget alvorligt den dag i Tjekkiet. Men episoden er en lærestreg for mig. Jeg vil meget gerne til hest igen, men jeg vil være meget mere opmærksom på, at det kan gå galt. Og det ærgrer mig. For næste gang bliver jeg nødt til at lægge mit legebarn fra mig, og så bliver præstationen dårligere. Det er jeg sikker på, siger Jens Jørn Spottag. Han efterlyser en form for sikkerhedskyndige på samtlige optagelser mennesker, som udelukkende skal koncentrere sig om hvorvidt, noget er for farligt for de medvirkende. For jeg har aldrig mødt nogen, der var lige så gode til at være skuespillere, som til at tænke på sikkerheden. Det kunne for eksempel være nogle dygtige stuntmen, uddyber han. Men indtil det sker, er vi simpelthen nødt til at passe bedre på os selv og hinanden. Vi burde faktisk bære hjelm 24-7, men man kan ikke forebygge alt. Til gengæld kan vi tænke os om og i fællesskab tage et ansvar for ikke at slå os selv og hinanden ihjel.

10 10 MAGASINET SCENELIV Det kan være farligt at lade være Det er ikke farligt at ringe til Arbejdstilsynet, hvis den er gal med sikkerheden, for din henvendelse er 100 procent anonym. Til gengæld kan det være farligt at lade være, siger tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen. Af Charlotte Kiberg Fald, hjernerystelser og rygproblemer. Brækkede og forstuvede lemmer. Fibersprængninger, forstrækninger og skader på sener og led. Det er den slags skader, medlemmer af Dansk Skuespillerforbund er mest tilbøjelige til at få, viser forbundets nye undersøgelse af arbejdsmiljø og sikkerhed. Selv om to ud af fem har følt sig utrygge ved sikkerheden på jobbet, er det stadig de færreste, der siger fra, og det er desværre medvirkende til, at en tredjedel ender med at komme til skade under prøver, forestillinger eller optagelser. Men hvad stiller man egentlig op, hvis man ikke føler sig sikker på scenen eller settet? Og hvor alvorligt skal man være kommet til skade, før man skal anmelde det? Hos arbejdstilsynet opfordrer tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen til, at man handler, så snart man føler sig den mindste smule utryg. Hvis du har på fornemmelsen, at noget er galt, skal du først og fremmest tage fat i din arbejdsmiljøorganisation og fortælle, hvad du oplever. Hvis du ikke har sådan en, så gå til ledelsen. Det er så grundlæggende vigtigt, at man kan tale om arbejdsmiljøet, og det er i alles interesse. Har du det sådan, at du ikke føler dig tryg ved at fortælle din arbejdsgiver om din bekymring, kan du i stedet kontakte enten din fagforening eller ringe til os i Arbejdstilsynet og lad os hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Der er ingen dumme spørgsmål, og der er ingen spørgsmål, der er for bagatelagtige Hvad kan man overordnet kræve af sit arbejdsmiljø? Alle kan kræve at arbejde i et godt arbejdsmiljø og at arbejdsmiljøloven overholdes. Det vil blandt andet sige, at risici for arbejdsulykker bliver forebygget. Det betyder også, at der bliver taget hånd om at forebygge muskel- og skeletbelastninger, der for eksempel kan opstå, hvis man har sundhedsskadelige arbejdsstillinger eller løft, som kunstnere jo kan være ude for. Det er også vigtigt at være opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø. Chikane, mobning og stress på grund af for eksempel mange krævende deadlines kan være lige så belastende som fysisk overbelastning. Hvem har ansvaret for sikkerheden på en arbejdsplads? Ifølge loven er det selvfølgelig arbejdsgiveren og arbejdsmiljøorganisationen. Men vi har alle sammen en forpligtigelse til at passe på os selv og på hinanden. Det er en del af en god arbejdspladskultur, at vi taler sammen om sikkerheden. Hvad sker der, hvis jeg ringer til Arbejdstilsynet? Det er vigtigt, at du meget konkret kan fortælle os, hvad problemet er og hvor alvorligt, du selv opfatter det. Men det er ikke farligt at ringe til os, for din henvendelse er 100 procent anonym. Til gengæld kan det være farligt at lade være. Hvis Arbejdsmiljøloven ikke er overholdt, kan du klage til Arbejdstilsynet. Det er stadig helt anonymt, og hvis vi vurderer, det er alvorligt, kommer vi på uanmeldt besøg. Er forholdene ikke i orden, så giver vi din arbejdsgiver et påbud om at forbedre de forhold, hvor arbejdsmiljøloven ikke er overholdt. Burde flere kontakte Arbejdstilsynet? Vi får faktisk relativt få henvendelser og anmeldelser af ulykker fra branchen, og vi hører ikke meget til problemerne bortset fra, når de alvorlige ulykker sker. Derfor må jeg umiddelbart sige, at ifølge tallene er det ikke nogen ulykkestung branche. Omvendt, så tyder jeres undersøgelse jo på, at der er flere arbejdsulykker, end de anmeldte og kendte. Men det er vigtigt, at arbejdsulykker bliver anmeldt til din arbejdsgiver og til Arbejdstilsynet både for at forebygge at der sker ulykker igen og for at fremtidssikre sig. Her og nu gør det måske ikke det store, at din lænd eller dit knæ gør ondt efter en prøverække, men måske har du pådraget dig en arbejdsskade, som du har brug for at kunne dokumentere senere i livet. Hvor er skuespillere, sangere og danseres arbejdsmiljøudfordringer anderledes? De adskiller sig først og fremmest på manglen af en fast, struktureret arbejdsplads og på manglen af en fast strukturet arbejdsdag. Selv på teatre med faste ensembler bliver forestilingerne og dermed også sikkerhedsudfordringerne hele tiden forandret. Og når vi taler film, er vi måske ude i at forsøge at tænke forebyggende arbejdsmiljø i halve dages optagelser. Desuden tyder noget på, at selve sikkerhedskulturen i branchen kan styrkes. Hvordan sikrer man opmærksomhed på sikkerheden? Ved at tale om den. I bund og grund handler det om, at arbejdsgivere og ansatte omfavner en kultur, der gør det trygt og muligt at tale om sikkerhed, uden at nogen føler sig besværlige. Vi skal lige huske på, at sikkerhed ikke skal være et slagsmål. Hverken arbejdsgiver eller kunstner har interesse i, at noget går galt.

11 # På skolebænken i sikkerhed Skuespillerforbundets bestyrelse har besluttet at betale for, at en række medlemmer kan tage en arbejdsmiløuddannelse særligt målrettet sikkerheden på teater- og film området. Kurset er i første omgang blevet tilbudt medlemmer, som tidligere i kortere eller længere perioder har fungeret som tillidsrepræsentanter og/eller kontaktpersoner på De Københavnske Teatre, landsdelsscenerne, Tivoli og Det Ny Teater. Vi vil gerne investere i at få nogle dygtige ambassadører for sikkerheden på teatrene. Vores undersøgelse af arbejdsmiljø og sikkerhed viste jo desværre, at ikke alene har vores medlemmer nogle farlige job. De fleste er også i tvivl om, hvor de skal henvende sig, hvis de føler sig utrygge. Sådan må det ikke være. Jeg håber, at vi ved blandt andet at uddanne flere og bedre kan få sat mere fokus på sikkerheden, og at flere vil bruge deres arbejdsmiljørepræsentant. Kunst er vigtig, men aldrig vigtig nok til at sætte helbredet over styr, siger formand Katja Holm. Dansk Skuespillerforbund er i øvrigt fortsat i dialog med Producentforeningen og med Danske Teatres Fællesorganisation om, hvordan vi langsigtet forbedrer sikkerheden på vores arbejdspladser. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. % 27 % af skuespillerne, 37 % af danserne og koreograferne, 21 % af sangerne og 29 % af musicalperformerne i Dansk Skuespillerforbund er kommet til skade på jobbet inden for de sidste fem år. 68 % af skuespillerne, 70 % af koreograferne og 62 % af musicalperformerne savner en synlig sikkerhedsorganisation. Det samme gør sig kun gældende for 44 % af sangerne. Sangerne føler sig da også mere sikre, end resten af medlemmerne. 31 % af sangerne synes, det er svært at sige fra, hvis de føler, der er problemer med sikkerheden, mens det samme gør sig gældende for 45 % af musicalperformerne, 43 % af skuespillerne og 40 % af danserne. Hvad er en arbejdsskade? En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage. En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. (Kilde: Arbejdsskadestyrelsen)

12 12 MAGASINET SCENELIV At være eller ikke at være er vitterligt spørgsmålet Talen er et mirakel, og enhver er født med en fantastisk stemme, men frygt og manglende tilstedeværelse holder den tilbage. Det mener stjernernes stemmetræner Patsy Rodenburg, som besøger Danmark til juni. Uden tilstedeværelse på scenen og i samfundet, mister vi lidenskaben, og det bør teatret modvirke, siger hun. Af Danni Travn Når Patsy Rodenburg kommer med eksempler fra sit arbejde, indleder hun gerne med at sige Jeg kan altså ikke nævne, hvem det er. Ordene falder med den ukrukkede selvfølgelighed, der kommer med mere end 30 års arbejde. Det er blot en hverdagskonstatering. Årsagen er simpel: Hendes klienter tæller talrige verdensberømte skuespillere, herunder en hel stribe Oscar-vindere. Og arbejdet bag kulissen er delikat. Skuespillerne kan finde på at ringe til hende klokken to om natten, lige inden en generalprøve og med frygt i stemmen beskrive, hvordan de føler sig fastlåste på scenen. Så træder Patsy Rodenburg til. Hos nogle kan hun klare det over telefonen, hos andre må hun ud at stå i kulissen, hvor hun nænsomt hjælper med at få skuespillerens åndedræt i rette leje, kroppen i balance, og dermed energien i stemmen sluppet fri. At skulle være ekstremt til stede i momentet og hver aften sige en andens ord, som var det dine og udtalt for allerførste gang, er en utrolig bedrift, fastslår hun med den kærlighed til skuespillere, der synes at kendetegne hendes arbejde selv når hun er deres hårdeste kritiker. Og til juni kan danske skuespillere tage del i eller opleve det arbejde, når Rodenburg over to dage har en workshop hos Statens Scenekunstskole i samarbejde med DSF Studio. Den grundlæggende empati stammer fra, at hun selv kender den frygt, hun møder hos sine klienter. Den var ligefrem hendes motor, da hun først begyndte at interessere sig for den menneskelige stemme. Som barn havde jeg svært ved at tale og havde en dårlig tid hos en speciallærer, som var ond, og jeg tror ikke på ondskab. Men jeg tror, at vi går ind i ting, vi frygter, og jeg lærte de basale ting om, hvordan stemmen fungerer og blev draget af det, fortæller hun. Siden begyndte hun at undervise i fængsler, hvor hun opdagede, hvordan vraggodset fra ens liv sætter sig på stemmen. Og den erfaring tog hun med, da hun trådte ind i teaterarbejdet. Dygtige skuespillere er ofte mennesker, som har oplevet en begrænsning i deres opvækst. De higer efter at blive kunstnere for at smide den begrænsning. Når mennesker, der har fået frataget deres stemme, søger mod skuespillet for at finde den stemme, opstår der straks en konflikt. For netop stemmen er vejen til forløsningen. Talen er et mirakel, og videnskaben under-

13 # Patsy Rodenburg. 61 år. Head of Voice at the Guildhall School of Music and Drama. Hun har arbejdet sammen med skuespillere som Dame Judi Dench, Sir Ian McKellen, Johnny Depp, Nicole Kidman og Daniel Craig, med instruktører som Trevor Nunn, Franco Zeffirelli og Tim Burton og forfattere som Arthur Miller, Harold Pinter og Samuel Beckett. Forfatter til en række bøger om stemme og tilstedeværelse. Herunder The Second Circle fra Afholder workshop hos Statens Scenekunstskole og DSF Studio juni. d bygger, at vi alle er født med fantastiske stemmer. Så jeg giver ikke folk stemmer, jeg hjælper dem med at finde den stemme, de har tabt. Min drivkraft er, at de fleste gerne vil artikulere noget. Og de store skuespil er baseret på de momenter i vores liv, hvor vi er nødt til at kommunikere. De momenter er jeg meget passioneret omkring, forklarer Patsy Rodenburg. Foto: Patrick Sherlock Træn 10 minutter hver dag Rent metodisk koger hun sit arbejde ned til at handle om åndedrag og stemmens frihed. Men hun er ikke kvinden, som render rundt med et klart regelsæt, hun markedsfører. Hun er derimod en pragmatiker, der hele tiden suger til sig fra sine elevers erfaringer med at finde deres stemmer. Der var forretningsmanden, der blev tvunget til at tale, da han lå i respirator og kunne høre sin hustru og mor drøfte, hvorvidt den skulle slukkes. Der var straffefangen, der under en Shakespeare-session bemærkede over for hende, at han jo ligefrem lærte noget nu, hvor underviseren ikke fulgte sine pointer op med vold, og så var der hendes egen oplevelse: Som 26-årig trådte hun ud af et voldeligt parforhold og mærkede straks, hvordan hendes stemme fandt et naturligt leje. Med andre ord ligger der en grundlæggende ømhed over for enhver stemme og dens ejermand. En ømhed, som kan være dåseåbner til sindet. Men selvfølgelig er der også teknik. Jeg arbejder meget på at få kroppen rettet op, få økonomiseret og frigjort stemmen, så den kan bevæge sig alle steder. Det skal hele tiden monitoreres, og enhver skuespiller bør træne stemmen 10 minutter hver dag for at holde den smurt og spændstig. For passionen i stemmen kommer, når du kan høre, at den har rækkevidde, siger hun, men bevæger sig også hurtigt videre. For det er tydeligt, at hendes egentlige passion ikke ligger i det rent fysiologiske, men i det indholdsbårne. I stedet, hvor teksten og stemmen mødes. Skuespillerens håndværk for mig er at kende teksten så godt, at du glemmer den. I dag skal en skuespiller kunne fylde alskens rum: teatret, voice-overen, film, tv, interviews og så videre. Alt det behøvede sådan en som Laurence Olivier jo ikke bekymre sig om. Og uanset, hvor du optræder, skal din stemme være fri for vaner, så du kan finde teksten og rummet, den skal optræde i. For går du ren ind i teksten, ændrer teksten dig.

14 14 MAGASINET SCENELIV Kendte skuespillere vil sige: Ja, ja, men jeg har tjent millioner på de her vaner. Dertil kan jeg bare svare: Det er muligt. Men kunstnerisk kan du meget mere, så lad os finde det! Hun peger på en af sine faste klienter, hvis navn hun godt tør nævne: Orlando Bloom. De arbejdede senest sammen i 2013, da Bloom havde hovedrollen i en Broadway-opsætning af Romeo & Juliet. Jeg sagde til Orlando: Du skal give mig et år. For han havde slet ikke brug for den muskulatur, han havde tillagt sin stemme efter alle de film. Jeg ved godt, at den tid har de fleste ikke, men jeg sætter baren helt deroppe. For vil du spille en hovedrolle, skal du have en stemme, som kan kommandere håb og respekt. Jeg tror meget på menneskets ånd, og jeg tror, at mennesker ønsker at tale klart og dele deres lidenskab. Psykologer siger, at det at blive hørt og det at vide, at vi betyder noget, er de vigtigste menneskelige drivkræfter. Jeg tror, det er mere komplekst, men begge dele betyder meget for mit arbejde. Men det tager tid at komme dertil, forklarer hun og udbryder så passioneret: Det mod, det krævede for Orlando at træde ind på scenen! Alle ventede på, at han ville fejle. Han vidste, at folk stod derude og ventede på, at han skulle gøre det ringe. Det gjorde han ikke. Han lykkedes. Foruden evnen til at træde rent ind i teksterne på tværs af formater hjælper hun skuespillere med at træde rene ind i teksten på tværs af alder: Det er naivt at tro, at man kan alt, når man når en hvis erfaring. På tværs af rum: Hvert rum har en særlig lyd. Og skuespillere klager aldrig. Operasangere nægter at synge, hvis rummet sluger al lyd, men skuespillere stiller bare op. Og på tværs af køn: For kvinder kan det være svært at åbne sig over for mandlige instruktører, hvis de tumler med særlige problemer. Det sætter sig på stemmen. For mange mænd gælder det, at de trækker sig lidt tilbage for at være venlige og give plads til en kvindelig medspiller, men det gør bare, at mandens stemme bliver begrænset Den cool tidsalder Synet for sidstnævnte stemmens uudtalte kønspolitik bemærker Patsy Rodenburg, fordi hun forsøger at holde sig orienteret om tidsånden. For overordnet er den, tidsånden, en af de allerstørste påvirkninger på stemmen. Og i øjeblikket tumler den 61-årige stemmetræner jævnligt med tidens indflydelse. I min optik har vores zeitgeist ført til, at yngre skuespillere er mere pessimistiske, og der er en tendens til, at man vil være cool. Så de trækker sig ind i sig selv, og alle kommer til at lyde en smule triste og smådeprimerede. Derfor har de svært ved at tale om håb. Ved at være passionerede. Ved at tale, så det vækker interesse, siger Patsy Rodenburg. Det er imidlertid ikke blot et skuespillersyndrom, understreger hun. Skuespillernes præstationer er et ekko af, at det vestlige samfund generelt bevæger sig rundt med en fodslæbende coolness, hvor passionen siver ud ofte i større byer, hvis ustoppelige ræs forhindrer nogen i at fokusere 100 procent på noget. Netop derfor bør teatret være stedet, hvor det moderne menneske møder nærvær, mener Patsy Rodenburg. Og der er stemmen nøglen. Tankerne knytter sig til hendes teori om de tre cirkler: I første cirkel lukker stemmen sig omkring sig selv. Condola Rashad, Patsy Rodenburg og Orlando Bloom under en prøve til Romeo & Juliet på Richard Rogers Theatre. Foto: Sara Krulwich.

15 # I tredje cirkel overtager den rummet. I anden cirkel er den til stede. Udfordringen lige nu er at komme fra første cirkel til anden uden at kamme over i tredje. Hvis du ser en halvdød skuespiller på scenen, er der ikke noget at sige til, at folk tager til fodbold i stedet, hvis de vil opleve glød og tilstedeværelse. Du skal altså ønske at dele ordet. Generøsitet er helt centralt. Publikum vil vækkes. Der gælder helt samme regel, som i virkeligheden: Hvis du vil have nogen til at forelske sig i dig, så inviter dem ud og vær til stede. I Shakespeares tekster findes der ikke ét sted, hvor figuren ikke er 100 procent til stede. Så at være eller ikke at være er vitterlig spørgsmålet for en skuespiller i dag, siger hun og konstaterer moderligt beroligende. Men jeg tror, pendulet svinger den modsatte vej. Det er en ekstrem dyb handling at bære et andet menneskes ord. Nylige hjerneskanninger viser, at skuespilleres hjerner arbejder meget mere komplekst end andre menneskers hjerner. Simpelthen fordi skuespillere skal mobilisere så mange dele af hjernen, siger Patsy Rodenburg. KONTRAKTER TIL FILMEX SENEST 1. APRIL Husk at indsende dine kontrakter fra 2014 så hurtigt som muligt og inden den 1. april, hvis de skal med i fordelingen af rettighedspenge i år. Kontrakter fra 2012 og 2013, som du ikke har indsendt tidligere, skal Filmex også have senest 1. april 2015, hvis de skal med i fordelingen. Det drejer sig om kontrakter inden for film, tv, radio, dubbing og reklame. FILM OG TV Husk samlet honorar, hvis det ikke fremgår af kontrakten. DUBBING Husk en opgørelse over, hvad du har tjent på hver produktion, både studiehonorarer og udnyttelseshonorarer. Indsend evt. dine tidsforbrugsopgørelser, der viser hvor mange sessions og timer, du har haft. Vi får automatisk kontrakter/opgørelser fra SDI Media og Camp David, så dem skal du ikke indsende. REKLAME Kontrakten skal indeholde både studiehonorar, udnyttelseshonorar og evt. antal spots, hvis der er flere. Reklamekontrakter fra SDI Media skal indsendes. DANMARKS RADIO Kontrakter fra DR s egenproduktioner skal du ikke sende ind. Vi får oplysningerne fra DR. Vær opmærksom på, at kontrakterne skal være på overenskomstkoderne 10xx til 15xx. Medvirker du i en af DR s enterprise-produktioner, skal du selv sende kontrakter ind. Send kun kopier: Du skal sende kopier af kontrakterne og selv beholde originalerne. NemKonto: Filmex afregner via NemKonto. Ønsker du ikke udbetaling på denne måde, så kontakt os. Vi forventer at udbetale rettighedspenge i slutningen af september HAR DU SPØRGSMÅL TIL FILMEX, SÅ KONTAKT OS PÅ TELEFON

16 16 MAGASINET SCENELIV Advokaten: Der er masser af gråzoner Scenekunstnere har fået fokus på ophavsret, men der er mange gråzoner. Advokat Kåre Wanscher opfordrer til at tage snakken om rettigheder i starten af et samarbejde, hvor flere personer skaber værket. Af Marie Bille Kunstnere er i stigende grad opmærksomme på deres ophavsret, og det er ikke så mærkeligt, mener Kåre Wanscher. Han er advokat i advokatfirmaet Njord og har specialiseret sig i underholdning og musik, som han også har erfaring med fra sin egen musikkarriere som trommeslager i Michael Learns to Rock. Der er kaffe på Steltonkanden og udsigt over Københavns tårne fra 6. sal på advokatkontoret, hvor Kåre Wanscher arbejder til daglig. Alle brancher har fået mere fokus på rettigheder. Alt materiale flyver mere rundt i verden, end det gjorde tidligere, så selvfølgelig har skuespillere også brug for viden og for at agere i forhold til den tendens, siger han, da Sceneliv møder ham til en snak om rettigheder og gråzoner. Improvisation giver ophavsret Når man som scenekunstner er en del af kollektiv idéudvikling, kan grænserne for, hvem der egentlig har ophavsretten hurtigt blive udflydende. For hvem var det nu, der fandt på hvad? Når en forestilling bliver skabt i fællesskab gennem fx improvisation, hvor alle skuespillere bidrager, er det vigtigt at få aftalerne om rettigheder til værket på plads, inden arbejdet går i gang. Det er klart, at i den situation, skal der ligge en aftale mellem skuespillerne og teatret om, hvem der har rettighederne. Hvis skuespillerne reelt er med til det kreative, skabende arbejde, vil det være 100 procent rimeligt at give skuespillerne noget ophavsret til værket, siger Kåre Wanscher. Fra idé til tekst En anden situation er castings, hvor man som skuespiller kan blive bedt om at byde ind med sine idéer. Hvis skuespillerens input bare bliver brugt som inspiration, er der ikke så meget at komme efter. Idéer har man nemlig ingen ophavsret til. Men, hvis en konkret tekst kommer til at indgå i manuskriptet, så er det skuespilleren, der har ophavsretten. Hvis man leverer noget konkret tekst, man selv har fundet på, og som bliver brugt i sidste ende, så bliver ophavsretten aktuel. Det kan sagtens ske og sker hele tiden. Ophavsretten opstår i det øjeblik, noget bliver skabt, fastslår Kåre Wanscher. I praksis kan det være svært at holde styr på, om ens bidrag i forskellige sammenhænge bliver brugt i sidste ende. En god strategi er at tale om rettighedsspørgsmålet allerede inden, man tager del i en udviklingsproces. I virkelighedens verden, vil mulighederne for en aftale dog komme helt an på, hvem man er, tilføjer Kåre Wanscher. Virkeligheden er jo sådan, at det kun er etablerede skuespillere, der kan få penge for at bidrage med idéer. Debuterende og ukendte folk, vil jo have rigtigt svært ved at stille de betingelser. Men man har jo loven med sig under alle omstændigheder, siger han.

17 # Producent stjal joke til reklamefilm Gordon Kennedy blev valgt fra efter en casting til en reklamefilm. Men producenten brugte alligevel hans joke. Sørg for at tale om hvem, der har udviklet en idé og hvem, der har bidraget, siger skuespiller, forfatter og instruktør Pernille Sørensen. Hun bruger selv en grøn, en gul og en rød mappe til at holde kaos i skak. Af Marie Bille Illustration: Mikkel Stubbe Teglbjærg. At gå til casting og ikke få rollen, det er hvad det er. Men da producenten valgte at lade en anden skuespiller bruge Gordon Kennedys joke i reklamefilmen, blev han alligevel stødt. Det var så pinligt for mig at skulle gå til producenten, men jeg var nødt til at gøre det for min egen ære, fortæller han om det grelleste eksempel, han selv har oplevet, på, hvordan idéer og tekster bliver genbrugt i branchen. Gordon Kennedy ringede til producenten og fortalte, at joken altså ikke var opfundet til lejligheden, men taget fra et af hans stand-up shows. De stolede på mig, og de kunne se, at det ikke var rart, hverken for mig, dem selv, og heller ikke for tekstforfatteren, der blev konfronteret med, at han havde fået penge for at skrive en andens jokes. Vedkommende fik en lærestreg, og jeg har min ære i behold, siger Gordon Kennedy, som oplever, at især producenter af reklamefilm gerne vil udnytte skuespillernes kreativitet, når de caster.

18 18 MAGASINET SCENELIV Hov, det var min idé Det sker fx, når en hel række skuespillere bliver indkaldt til en casting, som mere ligner en idéudviklings-workshop. Skuespillerne byder ind med deres egne idéer, fordi producenten ikke har en klar idé. Nogle aner ikke, hvad de vil. De skal lave en reklamefilm og ved ikke, hvad de skal putte i den. Så bruger de skuespillere til at finde ud af det for dem, siger Gordon Kennedy, der også har prøvet den omvendte situation, hvor kolleger under castingen havde bidraget til udviklingen af en rolle, der i sidste ende gik til ham. Også blandt kollegaer er Gordon Kennedy begyndt at holde sine bedste idéer tættere til kroppen. Ofte oplever jeg, at man har siddet i festligt lag og cracket jokes, og pludselig ser man, at hov, en i rummet har brugt min joke på scenen. Det kan man jo ikke gardere sig imod. Den, der kommer først, laver det. Ellers skal man jo sige med det samme: Den skal I ikke lave noget på, for den vil jeg lave en sketch med. Etikken omkring, hvornår man kan bruge andres idéer, er lidt flydende, mener han. Ja, og jeg håber også, at det nogle gange er forglemmelse. Idéer flyder jo rundt i lokalet, og jeg har også været ude for, at flere har fået den samme idé samtidig. Etikken omkring, hvornår man kan bruge andres idéer. er lidt flydende, mener Gordon Kennedy. Foto: Michael Bang

19 # På premiereaftenen var pointen klippet ud Pernille Sørensen kender revyområdet både som skuespiller, forfatter og instruktør. Her flyder teksterne tit rundt mellem revyer, og der er brug for en debat om retningslinjerne, mener hun. På de mindre revyer er det normalt, at man bruger overskudsmateriale fra de foregående år eller fra nogle af de større revyer, hvor nogle af skuespillerne har medvirket, fortæller hun. Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden, for en gammel tekst har tit brug for ændringer, hvis den skal virke godt, og sådan udvikler en tekst sig ofte fra sin oprindelige form til en ny. Og i den proces er dialogen altafgørende, mener Pernille Sørensen: Som forfatter skal man gøre det klart, hvordan man foretrækker at arbejde og stille krav til, hvad man må og ikke må med teksten. Som instruktør skal man altid være i dialog med ophavsmanden, og som skuespiller skal man sige det højt, hvis man mener, man har del i en idé, så ophavsretten kan blive afklaret i tide, siger hun. Orden i sagerne Man må aldrig ændre en tekst, uden at den oprindelige forfatter bliver konsulteret, understreger Pernille Sørensen. Jeg har siddet til en premiere og set min egen tekst være beskåret så kraftigt, at pointen var væk. Det er ærgerligt og kunne være undgået med dialog, mener hun. En måde at undgå den slags situationer på, er at instruktøren har orden i sagerne på revyerne, så man altid kan spore teksterne. Pernille Sørensen holder selv kaos og forvirring i skak med et simpelt mappesystem. Jeg har et system med en rød mappe til de tekster, vi ikke bruger, en grøn til dem vi bruger og en gul til dem, vi måske bruger. Det gælder om at opdatere mappen, hver gang en tekst ændrer status i forestillingen, siger Pernille Sørensen. På mange revyer er det også normalt, at holdet udvikler teksterne kollektivt. I den situation er det vigtigt at få talt om, hvem der fik idéen og har bidraget, så ingen føler sig snydt. Hvis man har udviklet noget sammen, siddet rundt om et bord og jammet og improviseret, så tal om det. Få det italesat i god tid, så man ikke står to minutter i premieren og ikke kan huske, hvem der egentlig har lavet sketchen. Sådan værner du om dine idéer Afstem forventningerne på forhånd, når du går ind i et samarbejde. Spørg: hvad gør vi med rettighederne? Giv ikke det hele væk på forhånd, når du pitcher dine idéer. Få en aftale på plads først. Send en mail, når du har bidraget til en idéudvikling. Beskriv, hvad du har bidraget med og de aftaler, I evt. har indgået. Når du fortæller om dine idéer til kolleger, så gør det klart, hvis du har tænkt dig at bruge materialet selv. Hvis du har skrevet et koncept, du vil pitche, så sørg for, at du har dokumentation for, at det er dig, der har skrevet konceptet og hvornår. Sig det højt, hvis du har del i en idé, siger Pernille Sørensen. Foto: Bjarne Stæhr. Hvornår er du beskyttet af ophavsretten? Når du har ydet en selvstændig skabende indsats ved skabelsen af et værk, har du automatisk en andel af ophavsretten til værket. Når du opfører et værk offentligt, er selve fremførelsen beskyttet af ophavsretten. Fremførelsen må derfor ikke optages på video eller udgives uden dit samtykke.

20 20 MAGASINET SCENELIV Manden bag scenetæppet Af Jacob Wendt Jensen Hvis det går som planlagt, ser teaterpublikummet aldrig forestillingslederen. En af de mest erfarne danske af slagsen, Allan Lauridsen, har skrevet en bog om sit arbejde bag kulisserne. Allan Lauridsen har mødt både store og små stjernefrø bag teaterkulisserne gennem de seneste 33 år. Dirch Passer, Wandy Tworek og Victor Borge, for at nævne nogle stykker. Han er langt fra færdig med teater, men Lauridsen har nu alligevel oplevet så meget, at han netop har udgivet sin anden bog. Et Liv på scenen - uden at blive set er illustrativ for de op mod 100 forestillingsledere, vi har i Danmark. Men den er også til at blive klogere af for skuespillere, sangere, instruktører og andre med særlig interesse i teaterliv. Jeg har tidligere skrevet en bog, hvor jeg forsøgte at give opskriften på at blive en god forestillingsleder. Nu syntes jeg, det var på tide at se tilbage på, hvad jeg selv har bedrevet. Set i bakspejlet opdager man, at der ikke altid findes nogen ideel løsning, og det fortæller jeg en stribe historier om, siger Allan Lauridsen. Skruet både op og ned Gennem de sidste godt og vel tre årtier har vi set to modsatrettede udviklinger i den danske teaterverden, mener forestillingslederen. Teknik og udstyr er blevet meget mere kompliceret. Man kan flere ting, og man kan vildere ting, så der er mere at holde styr på rent sikkerhedsteknisk. På den måde er farten sat op. Omvendt er der blevet skruet ned i forhold til den måde branchen arbejder på, den er langsommere. I gamle dage var vi på teatret næsten alle døgnets 24 timer. I dag er pengene ikke til det. Skuespillerne er færre, vi arbejder med mindre opsætninger, og de skal spille flere penge ind, siger Allan Lauridsen, der understreger vigtigheden af at holde sig teknisk ajour. Fordi teknikken er mere avanceret i dag, er der mindre plads til medarbejdere som bare står og venter på, at andre skal gøre noget for dem, før de kan komme videre med deres eget arbejde. Man skal hver især kunne meget mere. Et eksempel er regissørerne på Odense Teater, som i dag bliver kaldt produktionsledere, siger Lauridsen. Er der en politiker til stede? Bogens titel handler ikke om at skjule, hvad produktionslederen laver. Og dog. Med min uddannelse er det finest, at tingene sker i ubemærkethed, så der aldrig skal et menneske ind på scenen, der forstyrrer illusionen, siger Allan Lauridsen. Ind i mellem er det bare ikke helt muligt. Som for eksempel da Dirch Passer under nummeret Teknisk uheld kom til at sidde en stol i smadder og lå og rodede rundt midt på scenen. I selve det øjeblik, Lauridsen forskrækket nåede frem Dirch med en ny stol, gik skuespilleren frem til scenekanten og sagde med en løst stoleben i hånden de senere så berømte ord: Er der en politiker til stede? Forestillingslederen kom ufrivilligt til at indgå i scenen. Først da han senere undskyldte, at stolen havde været i stykker, indviede Dirch ham i, hvordan han nøje havde planlagt at ødelægge den som en del af nummeret. I følelsernes vold Allan Lauridsen nævner ingen navne, men lægger til gengæld heller ikke fingrene i mellem i sin beskrivelse af de mere udfordrende instruktører og kunstnere, han har arbejdet sammen med.

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29.

Undersøgelsen er sendt til i alt 1810 medlemmer, hvilket giver en svarprocent på 29. Undersøgelse om arbejdsskader og ulykker udelukkende skuespillere I alt 525 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Surveyen er udsendt den 2. oktober 2014, og respondenterne har kunnet besvare spørgeskemaet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion Kampprogram Serie 1 Damer Søndag d. 23. april kl. 15.00 på Lødderup Stadion U16 drenge Mester Torsdag d. 20. april kl. 19.00 på Nykøbing Stadion U15 drenge 1 Lørdag d. 22. april kl. 14.00 på Lødderup Stadion

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere