Modulbeskrivelse for modul 3 Krop, observation og refleksion Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Modulbeskrivelse for modul 3 Krop, observation og refleksion Psykomotorikuddannelsen

2 Modulets titel: Krop, observation og refleksion Tema: Modulet retter sig mod anvendelse af observation som henholdsvis faglig og videnskabelig metode, herunder at iagttage og beskrive bevægelser, bevægemønstre og funktioner hos såvel børn som voksne. Modulet retter sig desuden mod at identificere og udvikle egne kropslige kompetencer. Modulet indeholder en praktik med fokus på observation. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: Fag: 1. Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier 2. Redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling 3. Reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling 4. Redegøre for grundlæggende bevidsthed og viden om egen kropsbevidsthed/kropsoplevelse, herunder at identificere egne læringsbehov i forhold hertil 5. Redegøre for udvalgte anatomiske muskel-, Psykologi Praktik Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotoriske basisøvelser Anatomi knogle- og vævsstrukturer 6. Anvende observation som videnskabelig metode Bevægelsesudvikling Psykologi Praktik 7. Iagttage, beskrive og analysere grundlæggende bevægemønstre hos den voksne samt identificere og beskrive egne bevægemønstre 8. Anvende grundlæggende psykomotoriske undersøgelsesmetoder 9. Identificere udvalgte anatomiske muskel-, knogle- og vævsstrukturer gennem observation og palpation 10. Anvende og begrunde hensigtsmæssige arbejdsstillinger Fordeling af ECTS-point på modul 3 Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk behandling Psykomotoriske basisøvelser Psykomotorisk Teori og metode Psykomotorisk behandling Psykomotorisk behandling Psykomotoriske basisøvelser Psykomotorisk Teori og metode Psykomotorisk behandling: 2 Bevægelsesudvikling: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk Teori og Metode: 1 Anatomi: 2 Psykomotoriske basisøvelser: 1 Praktik: 3 2

3 FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 3 Modul: 3 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Anvende grundlæggende psykomotoriske undersøgelsesmetoder Jf. læringsmål 8) for modul 3 Identificere anatomiske muskel-, knogle og vævsstrukturer på overekstremiteten, udvalgte dele af underekstremiteten samt ryggen gennem observation og palpation Jf. læringsmål 9) for modul 3 Anvende og begrunde hensigtsmæssige arbejdsstillinger Jf. læringsmål 10) for modul 3 Psykomotoriske iagttagelser. Undersøgelse af lodlinjer og akser i liggende og stående stillinger samt undersøgelse af tyngde, elasticitet og ledbevægelighed. Palpation og vurdering af grader af hypo- og hypertonier i udvalgte muskler. Palpation og observation af muskel-, knogle og vævsstrukturer på overekstremiteten, udvalgte dele af underekstremiteten samt ryggen Anvendelse af stående-, halv knæstående-, knæhælsiddende, bredsiddende arbejdsstillinger i behandlingen. Tyngde og vægtoverføring. Bækkenkip og rygrulning Gennemgående stræk, undersøgelse af tyngde og ledmobilisering ved brug af egen krop Andersson, Mai-Britt Juul (2000): Kompendium til teori og metode. PMU, VIAUC, Randers. Bunkan, Berit (u.å.). Artikel om Psykomotoriske tests Fra forfatteren selv. (S) Bunkan, Berit (1989): Muskelspenning og kropsbillede. Oslo, Universitetforlaget, s (S) Ingrid Røder (2004): Holistisk Afspænding Teori & Metode. Forlaget Underskoven. Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag, s og oblkropsterapi.dk Jørgensen, Grete (1987): Afspænding - en grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Mørk, Gert: Hviletonus eksisterer ikke. I Fysioterapeuten nr.12/juni/2005/nr. 87 (S) Vestberg, Flemming (1987): Ryglidelser og holdninger, Kbh., Borgens Forlag, s , og Opslagsværker: Biel, Andrew (2010): Trail Guide to the Body. A hands-on guide to locating muscles, bones and more, Books of Discovery. 3

4 Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, København, Munksgaard Danmark. Kendall & Kendall (2005): Muscles - Testing & Function, 5. udgave. Lippincott, Williams & Wilkins, s (S) Schuenke, Michael, m.fl. (2006): Atlas of anatomy General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, New York, Thieme Verlag Stuttgart. Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Hjemmeopgaver 4

5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Redegøre for grundlæggende bevidsthed og viden om egen kropsbevidsthed og kropsoplevelse, herunder at identificere egne læringsbehov i forhold hertil Om metoden awareness, dens anvendelighed i praksis og nuancering af indre og ydre sansning i egen krop Jf. læringsmål 4 på modul 3 Identificere, beskrive samt reflektere over egne bevægemønstre Jf. læringsmål 7 på modul 3 Iagttage, beskrive og analysere grundlæggende bevægemønstre hos voksne Jf. læringsmål 7 på modul 3 BESS koncept herunder : Body/krop som et område, der er baseret på en undersøgelse af og erfaring med kroppens lemmer, led og muskler Effort/dynamiske udtryk, som er bevægelsens dynamiske udtryk i forhold til faktorerne tid, rum, vægt og flow Shape/form som er bevægelsens formændring eller bevægelse set som en formproces Space/rum, som er bevægelsens rumlighed, det personlige og generelle rum. Her er der fokus på arbejdet med niveauer og zoner i det personlige Bevægefunktioner og -kvaliteter Impulsers betydning for udvikling af bevægemønstre (verbale impulser, musik, redskaber, berøring) Bevægemønstre i det daglige liv/vanens magt Iagttagelse og analyse af medstuderendes arbejde med Labans bevægelseslære og BESS konceptet ved brug af metoden awareness Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og opgaver. Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Hostrup, Hanne (2007): Gestaltterapi - indføring i gestaltterapiens grundbegreber, Hans Reitzels forlag, s (K) Knudsen, Anette (2009): Awareness-begrebet, Awarenesszonerne, Awareness-funktionen (K) Engel, Lis: Om Bevægelseskvalitet - hvad er god bevægelse for dig? Artikel i Focus Idræt, nr. 3, (K) Feldenkrais, Moshe (1976): Bevidsthed gennem bevægelse, Borgens forlag, s. 8-12, (K) Houmark, Pia: At danse med livet. I Afspændingspædagogen 7/1998 (K) Ravn, Susanne (2005): Med kroppen som materiale, Odense Universitetsforlag, s Winther, Helle m. fl. (2001): Fodfæste og Himmelkys, forlaget Hovedland, s

6 Fag: Bevægelsesudvikling ECTS-point: 2 Redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling Fokus på det 1 3 årige barn. Sanseintegration Ahlmann, Lise (2008): Bevægelse og udvikling, Kbh., Hans Reitzels Forlag, s Jf. læringsmål 2 på modul 3 Reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3 på modul 3 Anvende observation som videnskabelig metode Jf. læringsmål 6 på modul 3 Selvrealiseringsspiralen Sammentænkning af sansemotoriske og udviklingspsykologiske aspekter hos det normalt fungerende lille barn. Kropslige betingelser og psykomotorisk udviklingsniveau. Forhold til egen krop/berøring. Bevægelsesadfærd/trivsel/kvalitet. Motivation/nysgerrighed. Kontakt/kommunikation/rum. Rytme. Lege. Mødet med det lille barn. Metodologi og systematisk observation, analyse og beskrivelse af det lille barns psykomotorik. Fokus på egen rolle som observatør/deltager. Dele af denne undervisning er sammenlagt med faget psykologi ifm. praktikken. Andersen, Ingrid Vej m.fl. (2010): Ergoterapi og Børn, Kbh., Munksgaard Danmark, 2. udgave, s (S). Bentsen, Birte Servais (2010): Bevægeomsorg. Børnemotorik i teori og praksis. Kbh. Frydenlund. s , Jensen, J.O. & Bech Kjeldsen, L.P. (2006): Non verbalt sprog i kommunikative rum. Nordisk Pedagogik, nr. 4, Oslo, s (S) Kjær, Anne Mette & Wiegaard, Lone (2012): Børns motorik hvad er det? I: Jensen, Jens Ole (red.) (2012): Motorik og bevægelse i børns liv. Aarhus, VIA Systeme, s Moser, Thomas (2012): Det kropslige barn nogle tanker om kropslighed og dannelse. I: Jensen, Jens Ole (red.) (2012): Motorik og bevægelse i børns liv. Aarhus, VIA Systeme, s Problemorienteret læring Vidensformidling Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Praksis- og metodetræning 6

7 Fag: Psykomotorisk teori og metode ECTS-point: 1 I en vis grad redegøre for Psykomotoriske undersøgelsesmetoder anvendt i forhold til igangsættelse af læreprocesser hos klient Formål med Basisøvelserne Formål med verbale og manuelle impulser ved anvendelse af basisøvelser Jf. læringsmål 8) på modul 3 Sammenhæng mellem iagttagelse af akser, tyngde, spændingsbalance, ledmobilitet, åndedræt og valg af verbale/manuelle impulser Andersson, Mai-Britt Juul (2000): Kompendium til Teori og Metode. PMU, VIAUC, Randers, s (hele kompendiet) Jørgensen, Grethe (1987): Afspænding en grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, s Materiale udleveret af underviser Redegøre for væsentlige elementer ved hensigtsmæssig brug af egen krop inden for psykomotorisk professionsudøvelse Jf. læringsmål 10) på modul 3 Om brug af egen tyngde, elasticitet, bevægelsesretninger og eget åndedræt i forhold til hensigtsmæssige arbejdsstillinger Om spændingsbalancens betydning for sammenhæng, tempo, rytme, intensitet og kraft i bevægelsen, og betydningen heraf i forhold til hensigtsmæssige arbejdsstillinger Om iagttagelse, oplevelse og træning af egne arbejdsstillinger Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde 7

8 Fag: Psykomotoriske basisøvelser ECTS-point: 1 Anvende psykomotoriske undersøgelsesmetoder i forhold til igangsættelse af lærerprocesser hos klient Iagttagelse af akser, tyngde, spændingsbalance, ledmobilitet og åndedræt Jf. læringsmål 8 på modul 3 Vurdere egne træningsbehov med henblik på hensigtsmæssig brug af egen krop inden for psykomotorisk professionsudøvelse, samt vurdere, hvilke basisøvelser der opfylder træningsbehovet Jf. læringsmål 10 på modul 3 Formidling af verbale og manuelle impulser Føre oplevelsesorienteret dialog Arbejde med og opleve egen tyngde, elasticitet, muskelstyrke, bevægelsesretninger, koordination af bevægelser og eget åndedræt igennem forskellige psykomotoriske basisøvelser Arbejde med og opleve spændingsbalancens betydning for sammenhæng, tempo, rytme, intensitet og kraft i bevægelsen Iagttagelse, oplevelse og træning af udgangsstillinger Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Praksis- og metodetræning Hjemmeopgaver Haxthausen, Margit, Rhea Leman: (1984 og 1997): Krop, afspænding og dans. København, Rosinante, s (S) Johansen, Birgit Dines (2002): Spænd op, spænd af. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik, s Jørgensen Grethe (2002): Har du ondt i ryggen. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Zachariassen, Ingeborg: Basisliste over grundøvelser (udleveret i undervisningen). 8

9 Fag: Anatomi ECTS-point: 2 Demonstrere indgående kendskab til udvalgte dele af underekstremiteten, thorax, overekstremiteten, samt kæbens anatomi og funktion Underbenet og fodens opbygning (knogler, led og muskler) Underbenets funktion ved f. eks stående stilling og bevægelse Med nogen sikkerhed kunne palpere muskler tilhørende de ovennævnte kropsafsnit Jf. læringsmål 5) på modul 3 Undervisnings- og arbejdsformer Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Hjemmeopgaver Brystkassens opbygning (knogler, led og muskler) Brystkassens funktion ved respiration Armens opbygning (knogler, led og muskler) Armens funktion, f. eks bevægelighed og greb Kæbens opbygning (knogler, led og muskler) Bojsen-Møller, Finn (2006): Bevægeapparatets anatomi, København, Munksgaard Danmark, s , , , , og Schuenke, Michael, m.fl (2006): Atlas of anatomy, General Anatomy and Musculoskeletal System, Latin nomenclature, New York, George Thieme Verlag Stuttgart. Opslagsværker: Biel, Andrew (2010): Trail Guide to the Body. A hands-on guide to locating muscles, bones and more, Books of Discovery. 9

10 Fag: Praktik ECTS-point: 3 Tilrettelæggelse: Praktikken varer 2 uger svarende til 80 timers arbejde og består af min. 25 timers observation i en selvvalgt vuggestue eller integreret institution med fokus på det normalt fungerende 0-3 årige barn. De studerende kan gøre dette i par eller enkeltvis efter eget ønske. Ved praktikkens afslutning afleveres en individuelt udarbejdet skriftlig opgave. Opgaven skal opfylde nedenstående kriterier for at blive godkendt. I forbindelse med opgaven gives der feedback til den studerende. Ved manglende godkendelse skal den studerende omskrive hele eller dele af opgaven, så denne lever op til kriterierne. Herefter gives igen feedback og evt. godkendelse. Feedbacken vil blive givet med det mål at give den studerende en viden om, hvor den studerendes styrker er, og hvor der er mangler eller fejl i besvarelsen. Det er underviserne i fagene bevægelsesudvikling og psykologi, der står for godkendelse og feedback. Feedbacken foregår i grupper på 4 studerende. Kriterier for godkendelse af opgave: Opgaven skal have et omfang på 8-9 sider svarende til tegn inkl. mellemrum, jf. Standard for opgaveskrivning. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag regnes ikke med i dette omfang Opgaven skal følge den ønskede struktur, som formidles til de studerende i form af notat/tekst i forbindelse med undervisningen I opgaven skal der være følgende indhold: Anvendelse af observationsmetoder. Den studerendes observationer skal både indeholde elementer fra bevægelsesudvikling og sansemotoriske aspekter, ligesom psykologiske aspekter i forhold til udviklingspsykologiske temaer skal indgå Observationerne skal diskuteres i forhold til de relevante teorier og begreber, der er gennemgået i psykologi og bevægelsesudvikling (pensum) Opgaven skal demonstrere forståelse for de anvendte faglige begreber Det er et krav, at sammentænkning af de psykologiske og sansemotoriske aspekter indgår i opgaven. En særlig tekst udleveres i f. m. praktikken, der nærmere beskriver den ønskede struktur for opgaven og beskriver kravene nærmere. Der tilbydes vejledning til opgaveskrivningen ved faglærerne i op til 15 min. pr. studerende. 10

11 Redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier Jf. læringsmål 1) på modul 3 Redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling. Jf. læringsmål 2) på modul 3 Observation, refleksion og diskussion med fokus på udviklingspsykologiske grundbegreber, som de er præsenteret i psykologiundervisningen: Udviklingsfaser fra objektrelationsteori og Piaget, tilknytning fra Bowlby samt selvudviklingsdomæner fra Stern Kropslige og kvalitative aspekter i forhold til den psykomotoriske udvikling. Sammentænkning af sansemotoriske og udviklingspsykologiske aspekter hos det normalt fungerende lille barn (0-3 år). Dette er med udgangspunkt i den viden, den studerende har tilegnet sig i fagene psykologi og bevægelsesudvikling. Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (1999): Deltagende observation, Kbh., Hans Reitzels Forlag, s Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns selv. Kbh., Frydenlund. Derudover inddrages pensum fra fagene psykologi og bevægelsesudvikling modul 2 og 3. Reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3 på modul 4 Bevægelsesadfærd/trivsel/ kvalitet Motivation/nysgerrighed Kontakt/kommunikation/rum Rytme Lege Spejling/gentagelser Anvende observation som videnskabelig metode Jf. læringsmål 6) for modul 3 Metodologi og systematisk observation, analyse og beskrivelse af det lille barns psykomotorik. Fokus på egen rolle som observatør/deltager. Problembaseret læring Gruppearbejde Vejledning og supervision Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Litteraturstudier Skriftlige opgaver 11

12 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 At den studerende kan redegøre for udvalgte udviklingspsykologiske begreber og teorier Den empiriske udviklingspsykologi: Daniel Sterns interaktionistiske udviklingsteori. Om barnets udvikling af et selv. Hansen, B. R. (2009). Daniel Sterns Udviklingsmodel. I: L. M. Guldbrandsen: Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og Jf. læringsmål 1) på modul 3 perspektiver. Kbh., Akademisk Forlag, s og (K) At den studerende kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 2) på modul 3 Sterns teori relateres til psykomotorisk praksis i observationssammenhæng. Gullestrup, L. (2005). At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns selv.kbh., Frydenlund, s At den studerende kan reflektere over og redegøre for udvalgte teoretiske og praktiske problemstillinger vedrørende det lille barns psykomotoriske udvikling Jf. læringsmål 3) på modul 3 Det neuroaffektive tilknytningsperspektiv: Samspillet mellem hjernens modning og den dynamiske relation mellem omsorgsperson og barn; herunder problematikker i forbindelse med utryg tilknytning, mentalisering og fejlregulering i det affektive system. Hart, S. (2006): Betydningen af samhørighed. Kbh., Hans Reitzels Forlag, s (K) At den studerende kan anvende observation som videnskabelig metode Jf. læringsmål 6) på modul 3 Stillingtagen til metodens anvendelsesmuligheder samt eventuelle problematikker i forbindelse hermed Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (1999): Deltagende observation, Kbh., Hans Reitzels Forlag, s (K) Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Problembaseret læring Gruppearbejde 12

13 Fag: Supervisions- og erfaringsgrupper ECTS-point: Supervisions- og erfaringsgrupper har et omfang af 3 ECTS-point i alt igennem uddannelsesforløbet. Disse point hentes fra ECTS-point fra de humanistiske og de psykomotoriske fag På dette modul er supervisions- og erfaringsgruppen knyttet til faget psykomotorisk behandling Relevant litteratur vedr. indhold i Supervisions- og erfaringsgrupper på dette modul, henvises til litteraturen til faget psykomotorisk behandling. Anvende grundlæggende psykomotoriske undersøgelsesmetoder Jf. læringsmål 8) på modul 3 Gruppearbejde Refleksion i grupper over anvendelsen af de psykomotoriske undersøgelsesmetoder. Jf. litteraturen til psykomotorisk behandling Godkendelse af modulet: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Godkendt praktikopgave 13