De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A"

Transkript

1 De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A - Se video: Intro - Forbered opgaven og læs synopsis - Se video: Eksamen - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder hvad der lægges vægt på Redaktionen har bestræbt sig på at citere bilagene i hht. god skik og brug. Skulle nogens ophavsret være krænket bedes de kontakte PTV film.

2 Eksamenstema: EU I KRISE? Andre emner kan inddrages Ekstra selvfundet materiale skal inddrages Samfundsfag A 24 timers forberedelse BILAGSOVERSIGT Bilag A: Lisbeth Quass: EU-skeptikere er stormet frem i Europa. Berlingske Nyhedsbureau Bilag B: Kjeldsen-Kragh: EU s selvforskyldte dilemmaer. Information Bilag C: José Manuel Barroso: Vi skal udvikle Den Europæiske Union.. Politiken Bilag D: Figur1: Resultat af Europaparlamentsvalg. Bilag E: Figur 2: Eurobarometer Special. Valgdeltagelse Europaparlamentsvalg alle lande Bilag F: Figur 3: Eurobarometer (EB79.5) Et år før valget til Europaparlamentet i Bilag G: Figur 4: Eurokrisen er fundamental. Eurostat. 1

3 BILAG A EU-skeptikere er stormet frem i Europa Af Lisbeth Quass, Berlingske Nyhedsbureau, Mandag den 26. maj De EU-skeptiske partier går i flere lande markant frem ved europaparlamentsvalget. De store midterpartier sidder dog stadig på langt de fleste mandater i parlamentet. Efter flere år med økonomisk krise, tiltagende arbejdsløshed og en vækst, der har ladet vente på sig, sætter mange europæere tilsyneladende spørgsmålstegn ved det europæiske fællesskab som vejen frem. Vælgere på tværs af Europa har derfor i stor stil sat deres kryds ved EU-skeptiske partier, der har lokket med krav om gennemgribende ændringer. De EU-kritiske partier er stormet frem i en lang række af de 28 EU-lande, hvor 43,1 procent af de cirka 388 millioner stemmeberettigede vælgere i de seneste dage har været ved stemmeurnerne. Både i Danmark, Tyskland, Frankrig, Østrig, Grækenland og Finland er der fremgang til EUskeptikerne. Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet Reuters kan EU-skeptikere formentligt sætte sig på 141 af de i alt 751 sæder i Europa-Parlamentet. I Frankrig var Marine Le Pen, formand for det EU-skeptiske og indvandrerkritiske Front National, heller ikke sen til at udråbe EU-kritikerne som vindere:»folket har talt højt og tydeligt: De ønsker ikke længere at blive ledet af dem, der befinder sig uden for vores grænser som EU-kommissærer og teknokrater, der ikke er folkevalgte«. Kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, den tyske Martin Schulz fra den socialdemokratiske gruppe, S&D, reagerede på Front Nationals fremgang ved at kalde det»en dårlig dag for EU, når et parti med et racistisk, fremmedfjendsk og antisemitisk principprogram får procent af stemmerne i Frankrig«. I Storbritannien stormede det stærkt EU-kritiske UK Independence Party (UKIP) ledet af Nigel Farage ind i parlamentet. Ifølge den seneste optælling, som blev brugt som reference i britiske medier tidligt mandag morgen, stod partiet til 24 sæder og dermed til at blive det største britiske parti i parlamentet. Holder den optælling, vil det betyde en fremgang på hele 11 sæder til UKIP. I Tyskland får det Nationaldemokratiske Parti (NPD) med den højreekstremistiske kandidat Udo Voigt i spidsen for første gang plads i parlamentet. Ifølge Reuters viser den endelige stemmeoptælling fra Tyskland, at partiet har fået én procent af stemmerne, hvilket i Tyskland er nok til at opnå valg. 2

4 I Danmark har Dansk Folkeparti fået et historisk godt valg med fire ud af de i alt 13 danske mandater, mens Folkebevægelsen mod EU har fået, hvad spidskandidat Rina Ronja Kari (N) betegner som partiets bedste valg i 20 år. Trods tiltagende støtte til det yderste højre og venstre står midterpartierne i parlamentet dog fortsat med langt de fleste mandater i parlamentet. Og det er vigtigt, lyder det fra Europa-Kommissionens afgående formand, José Manuel Barroso.»Det er ekstremt vigtigt, at politiske kræfter, der ledte og støttede afgørende skridt i EUs kriserespons overordnet set har vundet igen,«skriver han på det sociale medie Twitter. Den store konservative gruppe, EPP, stod i den seneste opgørelse fra Europa-Parlamentet tidligt mandag morgen til 211 af parlamentets sæder, mens S&D stod til 186. EU s selvforskyldte dilemmaer BILAG B Kjeldsen-Kragh, S. (14/6-2013). EU s selvforskyldte dilemmaer. Information (uddrag). Søren Kjeldsen-Kragh er økonomiprofessor på KU Mens eurozonens medlemmer befinder sig i et økonomisk morads uden klare løsninger, bør man overveje, om den britiske løsning mere magt til nationalstaterne ikke på sigt er vejen frem for et fastlåst Europa EU har længe haft problemer. Desværre er problemerne i vid udstrækning selvskabte. Ved at indføre euroen har EU betrådt en farlig vej. En fælles mønt kræver nemlig, at EU etablerer en økonomisk, monetær og politisk union. Storbritannien har klart meldt ud, at landet ikke ønsker at deltage. På det seneste har premierminister David Cameron krævet, at der flyttes kompetence tilbage fra EU til nationalstaten, og han har lovet briterne en folkeafstemning. Alt dette er blevet udlagt meget negativt i de fleste officielle kredse. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke den britiske intervention burde betragtes positivt som en mulighed for at redde det europæiske samarbejde, som er en nødvendighed? Den forcerede integration i EU, uden at befolkningerne er blevet hørt, er et ganske alvorligt problem, som på længere sigt kan få det europæiske samarbejde til at bryde sammen. Jo længere tid der går, uden at befolkningerne er med, jo alvorligere bliver konsekvenserne. Den sydeuropæiske klemme Den skruestik, som EU har anbragt sig i, viser sig ikke mindst på det økonomiske område, hvor EU har to forbundne problemer. For det første har mange lande, specielt de sydeuropæiske, et stort statsfinansielt underskud og/eller stor offentlig gæld. For det andet er de sydeuropæiske landes 3

5 konkurrenceevne i forhold til de nordeuropæiske lande blevet betydeligt svækket. Hvis de sydeuropæiske lande havde valutakursinstrumentet til deres rådighed, kunne de to problemer løses relativt problemfrit ved, at de ud over reformer og offentlige besparelser foretog en devaluering. Når de sydeuropæiske lande ikke kan foretage en traditionel devaluering, må de foretage en intern devaluering, som betyder, at de må sætte lønningerne ned. Det er politisk meget vanskeligt at gennemføre dette uden social uro. Dertil kommer, at lønnedgang kombineret med offentlige besparelser betyder mindre efterspørgsel, som giver anledning til større offentlige underskud. Det, der skulle løse problemet med konkurrenceevnen, skaber større statsfinansielle problemer. Reduktion af det offentlige underskud og gældsnedbringelse kan kun ske ved øget aktivitet, som netop hæmmes ved lønnedgang og offentlige besparelser. Hvem har ansvaret? Når der er en betalingsbalanceuligevægt mellem Nord- og Sydeuropa kan ligevægten forsøges genskabt enten ved en intern devaluering i Sydeuropa, som beskrevet ovenfor, eller ved en intern revaluering i Nordeuropa. De nordeuropæiske lande, specielt Tyskland, skulle således diktere arbejdsmarkedets parter, at de nominelle lønninger stiger mere, end der ellers er aftalt. (...) Tilpasning i syd EU er havnet i en fastlåst situation. Hvad er så vejen frem? Nogle tror stadig på illusionen om en økonomisk-monetær og en politisk union, som på langt sigt vil omfatte alle EU-lande. Et sådant Europas Forenede Stater er urealistisk. Opdelingen imellem euro- og ikke-eurolande vil fortsætte. Man kan forestille sig, at antallet af eurolande reduceres, fordi man beder nogle af de små lande med problemer om at træde ud. Men det er en særdeles vanskelig og risikofyldt vej at gå. Derfor har man indtil nu valgt at fortsætte med det nuværende antal lande. Med hensyn til fremtiden må eurolandene på kort sigt lægge vægt på at vinde tid. På langt sigt tegner der sig to forskellige strategier, som eurolandene kan vælge. Den kortsigtede strategi går ud på at løse de akutte problemer på pragmatisk vis uden yderligere integrationstiltag. Konkret betyder det, at man fortsat lader de sydeuropæiske lande foretage den vanskelige tilpasning. Samtidig har den europæiske centralbank bidraget til at skabe tillid ved at erklære, at den står bag ubegrænsede opkøb af sydeuropæiske statsobligationer for at holde renten på disse papirer nede. Strategien er, at man på sigt skaber stabilitet og dermed giver tid til, at de sydeuropæiske reformer kan virke. På langt sigt er dette selvsagt ikke løsningen på europroblemet. Kontrol eller solidaritet? De langsigtede strategier for eurolandene bygger på øget integration. Det skaber et stort problem for 4

6 EU, fordi alle lande ikke vil være med. Den ene strategi går ud på, at man gennem øgede beføjelser til de overnationale myndigheder opnår en større økonomisk disciplin. Det skal eksempelvis ske ved etablering af en bankunion og ved at etablere et overnationalt finansministerium, som fører tilsyn og sætter snævre grænser for, hvad de nationale parlamenter kan foretage sig. Den anden strategi lægger vægt på fælles ansvar og transfereringer. Landene skal hæfte solidarisk for hinanden. Der skal foregå indkomstoverførsler fra de stærkere lande til de svagere lande, og EUbudgettet skal udvides. Eksempler på denne strategi finder man i forslag om gældslettelse for de mest gældsplagede lande og i forslaget om udstedelse af euroobligationer, hvor alle lande kommer til at hæfte for de lån, som det enkelte land optager. En videreudvikling af denne tankegang ville være at etablere et budget for eurolandene, hvor man har direkte skatteindbetalinger til eurolandenes finanser og tilsvarende direkte udbetalinger. Det er de nordeuropæiske lande, herunder Tyskland, som støtter den første udviklingsvej. De sydeuropæiske lande tilslutter sig den anden udviklingsvej. Disse lande har Frankrig gjort sig til bannerfører for. Ingen gode løsninger Begge skitserede udviklingsveje vil skabe problemer. Den tyske strategi vil lægge stærke begrænsninger på det, som det enkelte lands parlament kan foretage sig. Desuden er det tvivlsomt, om disse begrænsninger er tilstrækkelige. Den overnationale styring af finanspolitikken kan ikke sikre en ensartet omkostningsudvikling overalt i eurolandene, hvilket er nødvendigt for at undgå de problemer, vi har i dag. Den sydeuropæiske strategi er farlig, fordi den ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de enkelte lande fører en tilstrækkelig ansvarlig politik. Når andre lande økonomisk skal bidrage til at dække omkostninger, som et land påfører sig selv, bidrager det ikke til ansvarlig regeringsførelse. Hvilke af de to synspunkter, der mest vil nyde fremme, er svært at spå om. Sandsynligvis bliver det et kompromis, som både tilgodeser disciplin og overførsler. Taberne bliver de lande, som stadig lægger vægt på at have valgmuligheder med hensyn til den økonomiske politik, og som selv er indstillet på at påtage sig ansvaret for egne handlinger, men ikke ansvaret for andres handlinger. Eurolandene er i en svær økonomisk klemme. Danmark er ikke i samme økonomiske og politiske klemme, fordi vi ikke er med i euroen. Er lykken virkelig at være så tæt på kernen som muligt, når konsekvenserne er så vidtgående? 5

7 BILAG C Vi skal udvikle Den Europæiske Union af JOSÉ MANUEL BARROSO, FORMAND FOR EU-KOMMISSIONEN EU Europa har brug for en stærkere politisk union, der kan sikre velstand og fred og give populisterne modspil. Sker det ikke, vil Europa blive irrelevant i den nye verdensorden, skriver (tidligere) formanden for EU- kommissionen, José Manuel Barroso. DEN EUROPÆISKE integration har i løbet af de seneste ti år været kendetegnet ved historiske resultater begyndende med udvidelsen med 12 tolv nye lande, men har også været præget af kriser af et hidtil uset omfang fra den finansielle nedsmeltning til den seneste udvikling i Ukraine, som nok er den største udfordring for fred og sikkerhed i Europa siden Berlinmurens fald. Den økonomiske krise har selvfølgelig haft mange negative efterdønninger. Forholdet mellem det centrale Europa og periferien, mellem de rige og de fattige medlemsstater, mellem långivere og skyldnere og mellem nord og syd er atter blevet noget anspændt. Der har bredt sig en følelse af, at situationen er uretfærdig. Ledigheden er steget dramatisk og er en stor udfordring for vores sociale model. Men krisen har også medført en øget beslutsomhed i vedtagelsen af de reformer, som er nødvendige, hvis vi vil værne om den europæiske konkurrenceevne, produktivitet, beskæftigelse og i sidste ende vores europæiske vækstmodel. Vi er også blevet mere opmærksomme på vores gensidige afhængighed. For at sikre fred og velstand i Europa skal vi have en Europæisk Union, der er langt mere villig til at samarbejde, gøre sin magt gældende internationalt og styrke sin rolle og indflydelse. En ny verdensorden er i støbeskeen. Enten bidrager vi til ændringerne, eller også går vi glip af fremtidige muligheder. Enten samler Europa sig i højere grad, eller også vil Europa blive opfattet som irrelevant. Det betyder, at der skal ske en videreudvikling af Den Europæiske Union. Jeg mener, at vi skal videreudvikle vores politiske union. En sådan udvikling skal være harmonisk og ikke ske stødvist. Reformer, ikke revolutioner - det er, hvad jeg har lært af mine erfaringer med Europa, navnlig i de sidste ti år som formand for EU-kommissionen. Det vil kræve, at vi når en ny grad af politisk modenhed, der kan måle sig med de beslutninger, vi træffer i fællesskab. Hvis vi skal udvikle et stærkere EU, må vi forholde os til det manglende ejerskab af disse fælles beslutninger. Populismen blomstrer, fordi de vigtigste aktører holder sig tilbage fra at påtage sig deres del af ansvaret, når Europa skal på banen. Populisterne skal ikke have lov til at udnytte 6

8 situationen. I NÆSTE fase af den europæiske integration skal vi opbygge en bredt baseret politisk og samfundsmæssig støtte. De tidligere faser af europæisk integration er altid blevet drevet frem både nedefra og oppefra. Europæisk integration har været baseret på et veldefineret mål og en klar forestilling om, at der er behov for Europa. Traktaterne og institutionerne har altid været udtryk for en politisk vilje. Vi kan og bør ikke vride armen om på offentligheden. Men vi skal prøve at opbygge den konsensus, der er behov for. Vi skal skabe en ny debat, så vi kan føre Europa videre mod det øgede samarbejde som er så nødvendigt. Vi skal sørge for, at der er en ægte følelse af europæisk og nationalt ejerskab af det europæiske projekt - Uanset om diskussionen drejer sig om mere økonomisk integration i retning af en egentlig økonomisk og monetær union, en mere ensrettet udenrigspolitik eller yderligere skridt i retning af en politisk union. Europas politiske aktører må leve op til deres engagement i vores fælles europæiske projekt. Gennem krisen er den politiske vilje til at handle efterhånden kommet til udtryk: Fra nye regler om økonomisk og finansielt tilsyn til skærpet regulering og overvågning af finanssektoren De samlende kræfter har gang på gang vist sig at være stærkere end de kræfter, der splitter landene. Mønsteret har været at skabe større integration, ikke mindre, og at overdrage de europæiske institutioner, f. eks. EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank, flere beføjelser, ikke færre. Vi kommer ikke til at opleve et europæisk ' philadelphiaøjeblik', det vil sige en forfatningsmæssig genfødsel af hele EU's ramme. EU's udviklingsmodus vil fortsat være en permanent reform og ikke en permanent revolution - Den europæiske integration vil således altid foregå et skridt ad gangen. Men kun hvis visse betingelser er til stede: Når de nationale politikere udviser et klart ejerskab af det europæiske projekt og ikke behandler Europa som en udefrakommende forstyrrelse, når samarbejdet når en ny grad af modenhed, og når den europæiske politik er rettet mod offensive mål. Det er det, der står på spil i det kommende valg til Europaparlamentet. Valget er en afgørende lejlighed til at forsvare det, vi har opnået, og opbygge konsensus om, hvad der skal gøres fremover, tale frit om, hvad Europa reelt er, og argumentere for en vision om, hvad Europa kunne være. Dette valg er særdeles vigtigt. I mine ti år som formand for EU-kommissionen har jeg haft det privilegium at kunne bidrage til reaktionen på nogle af de mest truende begivenheder i Den Europæiske Unions historie, og jeg er stolt af de reformer, vi har opnået i den tid. Men den sande belønning vil komme - ikke når vi påbegynder, men når vi fuldfører den nødvendige indsats. 7

9 BILAG D Europaparlamentsvalg resultat.frawww.b.dk/eu/resultat Valgdeltagelse,Europaparlamentsvalg,allelande.1979=2014.HeleEU 8

10 BILAG E Valgdeltagelse,Europaparlamentsvalg,allelande.1979=2014.HeleEU 9

11 BILAG F D. TILHØRSFORHOLD OG TILKNYTNING TIL EU 1. Hvilket tilhørsforhold til EU? 1) EU-gennemsnit *Punktet "Din region" sammenlignes med EB73 fra

12 BILAG G 11

13 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Synopse: EU i Krise Siden den økonomiske krise ramte i 2008 har EU haft svært ved at rette op på den økonomiske nedgang og man er nu bange for at den europæiske økonomi vil gå helt i stå. Samtidigt stiger antallet af EU skeptikere der bliver valgt ind i parlamentet. Er den Europæiske Union stadigvæk et optimalt valutaområde, eller vil krisen resultere i et endeligt for euroen? Vil der fremadrettet ske en splittelse i Europa? Redegør for baggrunden for den økonomiske udvikling i EU landene, med fokus på hvilke udfordringer euro-samarbejdet har mødt. Det indre marked fælles valuta fælles økonomisk politik Mikroøkonomisk er fælles valuta godt (transaktionsomkostninger) Makroøkonomisk mister lande med nedgang muligheden for at lave en devaluering for at stimulere Økonomien. Forskellige konjunkturforhold de mest magtfulde lande dikterer renten Kun kernen af EU der levede op til kravene om et optimalt valutaområde (ens økonomisk struktur) Krisen blev betegnet som ekstraordinære omstændigheder = overtrædelse af konvergenskrav (som allerede havde mistet troværdighed pga. Disciplinærsagerne mod tyskland og frankrig blev droppet i 2003) ECB retter sig efter Tysklands økonomi. De havde lavkonjunktur i 00 erne hvilet resulterede i lav rente som at give speed til de lande med højkonjunktur Resulterede samtidigt i højere lønninger uden produktivitetsstigninger (dårlig konkurrence) Hvis lønningerne bliver for høje, uden produktiviteten stiger med, kan man, hvis man har sin egen valuta politik, devaluere mere attraktivt at købe landets varer stigende eksport bedre betalingsbalance mindsket udenlandsgæld PIIGS lande skulle have indført struktur reformer for at fylde gabet mellem produktivitet og lønninger. Tysklands økonomi har tydeligt været mindre ramt end PIIGS landene (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien). De havde i 2013 en arbejdsløshedsrate på 5.5% i forhold til 16.5, 13.1, 12.2, 27.3,

14 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Tysklands økonomi er nu også mere troværdig BILAG G: Konkurrenceevnen bliver ofte beskrevet som lønkonkurrenceevnen da lønningerne er den vigtigste enkeltfaktor. Derfor er udviklingen i enhedslønomkostningerne ofte et udtryk for konkurrenceevnen (forholdet mellem løn og produktivitet) Delkonklusion At have en fælles økonomisk politik, grundet den monetærunion EU er blevet til, kræver at de deltagende medlemslande har en lignende økonomisk struktur, samt rammer lavkonjunktur- og højkonjunkturperioder samtidigt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den stærkeste økonomi diktere den økonomisk politik, og de lande som ikke har de samme behov vil derfor lide herunder. Undersøg hvilke politiske udfordringer EU står overfor På grund af de store økonomiske problemer ift. Euroen, føler mange lande en stærkere nationalfølelse Forskellig tilgang til krig i de forskellige EU lande Udenrigs- og forsvarspolitik national identitet Efter krisens udbrud var det vigtigt som nation at beholde sin handlekraft, i forhold til at kunne overleve økonomisk (især de store stater) EU er en af verdens mest overstatslige organisationer, hvilket betyder at man som medlem ofte afgiver suverænitet + effektivt sanktionssystem I 2010 mente kun 49% af EU borgere at deres nation har fået noget ud af medlemskabet I bilag E kan vi se at valgdeltagelsen siden 1979 er faldet med 18.9%. Dette skyldes flere ting Stemmedeltagelsen ligger lavt i forhold til andre valg. Ministrene bliver valgt af den siddende regeringschef. Vælgerne kan ikke vælge et nyt ministerråd ind. Kommissærerne må ikke handle på baggrund af deres eget lands interesse, og en kommissær bliver også valgt af den siddende regeringschef. På den måde er befolkningen kun delvist inkluderet i at vælge en ny kommissær Når en kommissær er valgt har hjemlandet ikke længere nogen kontrol over deres politiske aktivitet. Samtidigt kan det også være et tegn på en stigende EU skepticisme Ved det sidste parlamentsvalg steg andelen af skeptikere fra 18% i 2009 til 21% i

15 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 De lande som primært havde flere skeptikere valgt ind ved sidste valg er gamle EU lande som Frankrig (+18), Tyskland (+13) og Italien (+7). De lande som har haft et fald i antallet af EU skeptikere valgt ind er nyere medlemslande som Tjekkiet (+10), Rumænien (+3) og Slovakiet (+2). I bilag F kan man se at 2% flere i 2012 i forhold til 2010 følte end tilknytning til EU, men dette ændre ikke på at der er flere det ikke føler sig knyttet til EU end der er. Det var i 2012 kun halvdelen af de deltagende i undersøgelsen der følte sig knyttet til EU, men 91% følte sig knyttet til sin egen nation og 88% til deres region eller by. Dette understreger nationernes engagement i at varetage egne interesser. Dette kom som før nævnt især til udtryk i forhold til den økonomiske politik efter finanskrisens udbrud, hvor de fleste beslutninger blev taget i det Europæiske Råd. Delkonklusion Nationalstaterne kom sammen med industrisamfundet, men kan i dag ikke alene løse de store problemer. De mindre problemer kan bedre løses regionalt, derfor nationalstaten mere en følelse end en reel løsning. Grænserne er på grund af globaliseringen (og internettet) blevet mere flydende. Dette betyder også at et EU samarbejde er blevet vigtigere, men også sværere, da det kræver at man er villig til at opgive noget suverænitet. I en krisetid er det blevet tydeligt at det økonomiske skel mellem øst og vest kan give problemer, hvilket også kan medføre en skepsis overfor EU. Diskuter hvordan EU kan imødekomme sine udfordringer Decentralisering af magten (Jan Zielonka) Samarbejde på tværs af landene, men ikke territorial integration Nationalstaterne blokerer for et bedre samarbejde Internetrevolution har nedbrudt kommunikationsgrænserne, nye medier har overtaget gamle. Problemet er at den eneste institution som skal forvalte samarbejdet mellem staterne er EU og det er dysfunktionelt. - Deres forslag er næsten kun symbolske (interesserne er for nationale) Det indre marked har nedbrudt grænserne sammen med internettet. Magten skal decentraliseres og deles. Ting skal ikke være bundet af traktater, men vi skal have et juridisk samarbejde. 3

16 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Hvis vi løser problemerne der hvor de er, kan samarbejdet blive mere smidigt. 3 forskellige møntunioner, one-size-fits-all fungerer ikke. Vi har alle forskellige problemer, og stor ulighed økonomisk landene imellem. - Nogle stater er dysfunktionelle og andre som for eksempel Tyskland er som små imperier. De store byer i Europa er drivkraften bag mange ting i Europa, og der er stor integration, da der er mange forskellige nationaliteter. Det er derfor at det er dem der kommer til at spille den største rolle. Her er samarbejdet netop funktionelt frem for territorialt fordi at det ikke handler om at varetage nationale interesser og forsvare nogle bestemte grænser. Her bliver fokus altså lagt anderledes, hvilket gør dem bedre aktører. Det er ikke i EU at magten bliver spillet ud, da de politiske enheder ligger under for nationalstaten og markedet. På grund af den aldrende demografi i Sydeuropa, kan dette problem ikke støde sammen med deres gældsproblem. Dette betyder at de skal følge Tysklands krav om nedbringning af gælden nu. Det er samtidigt et problem at man her i krisetiderne klynger sig så meget til sin nationale økonomi. Dette forstærker EU's tendens til at lave symbolske lovgivningsforslag, fordi magthaverne ikke taler på EU s vegne, men på deres egen stats vegne. Det betyder også at det er svært at finde kompromisser. Delkonklusion Der skal altså nu træffes et valg, om EU samarbejdet skal være stærkere. Dette er dog svært, især for de lande med en stor økonomi, som Tyskland, da de frygter at dette vil gå ud over deres succes. Det står dog klart at man skal tilpasse euroen til de problemer, der først er blevet tydelige efter krisen. Hvis EU skal blive ved med at fungere politisk, skal nationalitetsfølelsen lægges på hylden når de politiske beslutninger skal træffes. Der skal være en villighed til at vælge det bedste for EU fremfor det bedste for sin egen stat. Konklusion Litteraturliste 4

17 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Bøger Henriksen, Per: Økonomi, ABC. 1. udg. Forlaget Columbus, Branner, Hans: Det Politiske Europa. 1. udg. Forlaget Columbus, Branner, Hans: Kloden Rundt. Side udg. Forlaget Columbus, Websider d. 25 januar: https://www.al-bank.dk/media/documents/periferilandene%20præsterer%20bedre.pdf Radioprogrammer BILAG 1 5

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Euroen splitter Europa.

Euroen splitter Europa. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Kollokvium den 2. marts 2010: Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU?  Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg

EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg EUROTRAGEDIE Af Gregers Friisberg Teksten er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, som har copyright. Den kan derfor kopieres frit til undervisningsbrug 1 FORLØB: ØKONOMISK KRISESTYRING:

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Foredrag ved Aarhus Seminar 24 august 2012 Associate Professor Department of Political Science University of Aarhus, Denmark Email: derek@ps.au.dk 2 Spanske ti-årige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Fem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste

Fem koalitioner kæmper om magten. Bersanis centrum-venstre. Berlusconis centrum-højre. og Montis midterparti er de vigtigste Makrokommentar 19. februar 213 Relaterede publikationer Investering Skæbnevalg i Parlamentsvalget i den 24.-25. februar kan få stor betydning på de finansielle markeder. Får den nuværende premierminister

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Marlene Wind om det spaltede EU:

Marlene Wind om det spaltede EU: 28. august, 2012 Marlene Wind om det spaltede EU: Sådan kan Eurozonen få sin egen union RÆSON OVERBLIK.?Man kan ikke inddrage alle 27 lande i den demokratiske udvikling i EU, hvis det kun er de 17, der

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 (27

Læs mere