De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A"

Transkript

1 De gymnasiale uddannelser 2015 Samfundsfag A - Se video: Intro - Forbered opgaven og læs synopsis - Se video: Eksamen - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder hvad der lægges vægt på Redaktionen har bestræbt sig på at citere bilagene i hht. god skik og brug. Skulle nogens ophavsret være krænket bedes de kontakte PTV film.

2 Eksamenstema: EU I KRISE? Andre emner kan inddrages Ekstra selvfundet materiale skal inddrages Samfundsfag A 24 timers forberedelse BILAGSOVERSIGT Bilag A: Lisbeth Quass: EU-skeptikere er stormet frem i Europa. Berlingske Nyhedsbureau Bilag B: Kjeldsen-Kragh: EU s selvforskyldte dilemmaer. Information Bilag C: José Manuel Barroso: Vi skal udvikle Den Europæiske Union.. Politiken Bilag D: Figur1: Resultat af Europaparlamentsvalg. Bilag E: Figur 2: Eurobarometer Special. Valgdeltagelse Europaparlamentsvalg alle lande Bilag F: Figur 3: Eurobarometer (EB79.5) Et år før valget til Europaparlamentet i Bilag G: Figur 4: Eurokrisen er fundamental. Eurostat. 1

3 BILAG A EU-skeptikere er stormet frem i Europa Af Lisbeth Quass, Berlingske Nyhedsbureau, Mandag den 26. maj De EU-skeptiske partier går i flere lande markant frem ved europaparlamentsvalget. De store midterpartier sidder dog stadig på langt de fleste mandater i parlamentet. Efter flere år med økonomisk krise, tiltagende arbejdsløshed og en vækst, der har ladet vente på sig, sætter mange europæere tilsyneladende spørgsmålstegn ved det europæiske fællesskab som vejen frem. Vælgere på tværs af Europa har derfor i stor stil sat deres kryds ved EU-skeptiske partier, der har lokket med krav om gennemgribende ændringer. De EU-kritiske partier er stormet frem i en lang række af de 28 EU-lande, hvor 43,1 procent af de cirka 388 millioner stemmeberettigede vælgere i de seneste dage har været ved stemmeurnerne. Både i Danmark, Tyskland, Frankrig, Østrig, Grækenland og Finland er der fremgang til EUskeptikerne. Ifølge en optælling fra nyhedsbureauet Reuters kan EU-skeptikere formentligt sætte sig på 141 af de i alt 751 sæder i Europa-Parlamentet. I Frankrig var Marine Le Pen, formand for det EU-skeptiske og indvandrerkritiske Front National, heller ikke sen til at udråbe EU-kritikerne som vindere:»folket har talt højt og tydeligt: De ønsker ikke længere at blive ledet af dem, der befinder sig uden for vores grænser som EU-kommissærer og teknokrater, der ikke er folkevalgte«. Kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, den tyske Martin Schulz fra den socialdemokratiske gruppe, S&D, reagerede på Front Nationals fremgang ved at kalde det»en dårlig dag for EU, når et parti med et racistisk, fremmedfjendsk og antisemitisk principprogram får procent af stemmerne i Frankrig«. I Storbritannien stormede det stærkt EU-kritiske UK Independence Party (UKIP) ledet af Nigel Farage ind i parlamentet. Ifølge den seneste optælling, som blev brugt som reference i britiske medier tidligt mandag morgen, stod partiet til 24 sæder og dermed til at blive det største britiske parti i parlamentet. Holder den optælling, vil det betyde en fremgang på hele 11 sæder til UKIP. I Tyskland får det Nationaldemokratiske Parti (NPD) med den højreekstremistiske kandidat Udo Voigt i spidsen for første gang plads i parlamentet. Ifølge Reuters viser den endelige stemmeoptælling fra Tyskland, at partiet har fået én procent af stemmerne, hvilket i Tyskland er nok til at opnå valg. 2

4 I Danmark har Dansk Folkeparti fået et historisk godt valg med fire ud af de i alt 13 danske mandater, mens Folkebevægelsen mod EU har fået, hvad spidskandidat Rina Ronja Kari (N) betegner som partiets bedste valg i 20 år. Trods tiltagende støtte til det yderste højre og venstre står midterpartierne i parlamentet dog fortsat med langt de fleste mandater i parlamentet. Og det er vigtigt, lyder det fra Europa-Kommissionens afgående formand, José Manuel Barroso.»Det er ekstremt vigtigt, at politiske kræfter, der ledte og støttede afgørende skridt i EUs kriserespons overordnet set har vundet igen,«skriver han på det sociale medie Twitter. Den store konservative gruppe, EPP, stod i den seneste opgørelse fra Europa-Parlamentet tidligt mandag morgen til 211 af parlamentets sæder, mens S&D stod til 186. EU s selvforskyldte dilemmaer BILAG B Kjeldsen-Kragh, S. (14/6-2013). EU s selvforskyldte dilemmaer. Information (uddrag). Søren Kjeldsen-Kragh er økonomiprofessor på KU Mens eurozonens medlemmer befinder sig i et økonomisk morads uden klare løsninger, bør man overveje, om den britiske løsning mere magt til nationalstaterne ikke på sigt er vejen frem for et fastlåst Europa EU har længe haft problemer. Desværre er problemerne i vid udstrækning selvskabte. Ved at indføre euroen har EU betrådt en farlig vej. En fælles mønt kræver nemlig, at EU etablerer en økonomisk, monetær og politisk union. Storbritannien har klart meldt ud, at landet ikke ønsker at deltage. På det seneste har premierminister David Cameron krævet, at der flyttes kompetence tilbage fra EU til nationalstaten, og han har lovet briterne en folkeafstemning. Alt dette er blevet udlagt meget negativt i de fleste officielle kredse. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke den britiske intervention burde betragtes positivt som en mulighed for at redde det europæiske samarbejde, som er en nødvendighed? Den forcerede integration i EU, uden at befolkningerne er blevet hørt, er et ganske alvorligt problem, som på længere sigt kan få det europæiske samarbejde til at bryde sammen. Jo længere tid der går, uden at befolkningerne er med, jo alvorligere bliver konsekvenserne. Den sydeuropæiske klemme Den skruestik, som EU har anbragt sig i, viser sig ikke mindst på det økonomiske område, hvor EU har to forbundne problemer. For det første har mange lande, specielt de sydeuropæiske, et stort statsfinansielt underskud og/eller stor offentlig gæld. For det andet er de sydeuropæiske landes 3

5 konkurrenceevne i forhold til de nordeuropæiske lande blevet betydeligt svækket. Hvis de sydeuropæiske lande havde valutakursinstrumentet til deres rådighed, kunne de to problemer løses relativt problemfrit ved, at de ud over reformer og offentlige besparelser foretog en devaluering. Når de sydeuropæiske lande ikke kan foretage en traditionel devaluering, må de foretage en intern devaluering, som betyder, at de må sætte lønningerne ned. Det er politisk meget vanskeligt at gennemføre dette uden social uro. Dertil kommer, at lønnedgang kombineret med offentlige besparelser betyder mindre efterspørgsel, som giver anledning til større offentlige underskud. Det, der skulle løse problemet med konkurrenceevnen, skaber større statsfinansielle problemer. Reduktion af det offentlige underskud og gældsnedbringelse kan kun ske ved øget aktivitet, som netop hæmmes ved lønnedgang og offentlige besparelser. Hvem har ansvaret? Når der er en betalingsbalanceuligevægt mellem Nord- og Sydeuropa kan ligevægten forsøges genskabt enten ved en intern devaluering i Sydeuropa, som beskrevet ovenfor, eller ved en intern revaluering i Nordeuropa. De nordeuropæiske lande, specielt Tyskland, skulle således diktere arbejdsmarkedets parter, at de nominelle lønninger stiger mere, end der ellers er aftalt. (...) Tilpasning i syd EU er havnet i en fastlåst situation. Hvad er så vejen frem? Nogle tror stadig på illusionen om en økonomisk-monetær og en politisk union, som på langt sigt vil omfatte alle EU-lande. Et sådant Europas Forenede Stater er urealistisk. Opdelingen imellem euro- og ikke-eurolande vil fortsætte. Man kan forestille sig, at antallet af eurolande reduceres, fordi man beder nogle af de små lande med problemer om at træde ud. Men det er en særdeles vanskelig og risikofyldt vej at gå. Derfor har man indtil nu valgt at fortsætte med det nuværende antal lande. Med hensyn til fremtiden må eurolandene på kort sigt lægge vægt på at vinde tid. På langt sigt tegner der sig to forskellige strategier, som eurolandene kan vælge. Den kortsigtede strategi går ud på at løse de akutte problemer på pragmatisk vis uden yderligere integrationstiltag. Konkret betyder det, at man fortsat lader de sydeuropæiske lande foretage den vanskelige tilpasning. Samtidig har den europæiske centralbank bidraget til at skabe tillid ved at erklære, at den står bag ubegrænsede opkøb af sydeuropæiske statsobligationer for at holde renten på disse papirer nede. Strategien er, at man på sigt skaber stabilitet og dermed giver tid til, at de sydeuropæiske reformer kan virke. På langt sigt er dette selvsagt ikke løsningen på europroblemet. Kontrol eller solidaritet? De langsigtede strategier for eurolandene bygger på øget integration. Det skaber et stort problem for 4

6 EU, fordi alle lande ikke vil være med. Den ene strategi går ud på, at man gennem øgede beføjelser til de overnationale myndigheder opnår en større økonomisk disciplin. Det skal eksempelvis ske ved etablering af en bankunion og ved at etablere et overnationalt finansministerium, som fører tilsyn og sætter snævre grænser for, hvad de nationale parlamenter kan foretage sig. Den anden strategi lægger vægt på fælles ansvar og transfereringer. Landene skal hæfte solidarisk for hinanden. Der skal foregå indkomstoverførsler fra de stærkere lande til de svagere lande, og EUbudgettet skal udvides. Eksempler på denne strategi finder man i forslag om gældslettelse for de mest gældsplagede lande og i forslaget om udstedelse af euroobligationer, hvor alle lande kommer til at hæfte for de lån, som det enkelte land optager. En videreudvikling af denne tankegang ville være at etablere et budget for eurolandene, hvor man har direkte skatteindbetalinger til eurolandenes finanser og tilsvarende direkte udbetalinger. Det er de nordeuropæiske lande, herunder Tyskland, som støtter den første udviklingsvej. De sydeuropæiske lande tilslutter sig den anden udviklingsvej. Disse lande har Frankrig gjort sig til bannerfører for. Ingen gode løsninger Begge skitserede udviklingsveje vil skabe problemer. Den tyske strategi vil lægge stærke begrænsninger på det, som det enkelte lands parlament kan foretage sig. Desuden er det tvivlsomt, om disse begrænsninger er tilstrækkelige. Den overnationale styring af finanspolitikken kan ikke sikre en ensartet omkostningsudvikling overalt i eurolandene, hvilket er nødvendigt for at undgå de problemer, vi har i dag. Den sydeuropæiske strategi er farlig, fordi den ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de enkelte lande fører en tilstrækkelig ansvarlig politik. Når andre lande økonomisk skal bidrage til at dække omkostninger, som et land påfører sig selv, bidrager det ikke til ansvarlig regeringsførelse. Hvilke af de to synspunkter, der mest vil nyde fremme, er svært at spå om. Sandsynligvis bliver det et kompromis, som både tilgodeser disciplin og overførsler. Taberne bliver de lande, som stadig lægger vægt på at have valgmuligheder med hensyn til den økonomiske politik, og som selv er indstillet på at påtage sig ansvaret for egne handlinger, men ikke ansvaret for andres handlinger. Eurolandene er i en svær økonomisk klemme. Danmark er ikke i samme økonomiske og politiske klemme, fordi vi ikke er med i euroen. Er lykken virkelig at være så tæt på kernen som muligt, når konsekvenserne er så vidtgående? 5

7 BILAG C Vi skal udvikle Den Europæiske Union af JOSÉ MANUEL BARROSO, FORMAND FOR EU-KOMMISSIONEN EU Europa har brug for en stærkere politisk union, der kan sikre velstand og fred og give populisterne modspil. Sker det ikke, vil Europa blive irrelevant i den nye verdensorden, skriver (tidligere) formanden for EU- kommissionen, José Manuel Barroso. DEN EUROPÆISKE integration har i løbet af de seneste ti år været kendetegnet ved historiske resultater begyndende med udvidelsen med 12 tolv nye lande, men har også været præget af kriser af et hidtil uset omfang fra den finansielle nedsmeltning til den seneste udvikling i Ukraine, som nok er den største udfordring for fred og sikkerhed i Europa siden Berlinmurens fald. Den økonomiske krise har selvfølgelig haft mange negative efterdønninger. Forholdet mellem det centrale Europa og periferien, mellem de rige og de fattige medlemsstater, mellem långivere og skyldnere og mellem nord og syd er atter blevet noget anspændt. Der har bredt sig en følelse af, at situationen er uretfærdig. Ledigheden er steget dramatisk og er en stor udfordring for vores sociale model. Men krisen har også medført en øget beslutsomhed i vedtagelsen af de reformer, som er nødvendige, hvis vi vil værne om den europæiske konkurrenceevne, produktivitet, beskæftigelse og i sidste ende vores europæiske vækstmodel. Vi er også blevet mere opmærksomme på vores gensidige afhængighed. For at sikre fred og velstand i Europa skal vi have en Europæisk Union, der er langt mere villig til at samarbejde, gøre sin magt gældende internationalt og styrke sin rolle og indflydelse. En ny verdensorden er i støbeskeen. Enten bidrager vi til ændringerne, eller også går vi glip af fremtidige muligheder. Enten samler Europa sig i højere grad, eller også vil Europa blive opfattet som irrelevant. Det betyder, at der skal ske en videreudvikling af Den Europæiske Union. Jeg mener, at vi skal videreudvikle vores politiske union. En sådan udvikling skal være harmonisk og ikke ske stødvist. Reformer, ikke revolutioner - det er, hvad jeg har lært af mine erfaringer med Europa, navnlig i de sidste ti år som formand for EU-kommissionen. Det vil kræve, at vi når en ny grad af politisk modenhed, der kan måle sig med de beslutninger, vi træffer i fællesskab. Hvis vi skal udvikle et stærkere EU, må vi forholde os til det manglende ejerskab af disse fælles beslutninger. Populismen blomstrer, fordi de vigtigste aktører holder sig tilbage fra at påtage sig deres del af ansvaret, når Europa skal på banen. Populisterne skal ikke have lov til at udnytte 6

8 situationen. I NÆSTE fase af den europæiske integration skal vi opbygge en bredt baseret politisk og samfundsmæssig støtte. De tidligere faser af europæisk integration er altid blevet drevet frem både nedefra og oppefra. Europæisk integration har været baseret på et veldefineret mål og en klar forestilling om, at der er behov for Europa. Traktaterne og institutionerne har altid været udtryk for en politisk vilje. Vi kan og bør ikke vride armen om på offentligheden. Men vi skal prøve at opbygge den konsensus, der er behov for. Vi skal skabe en ny debat, så vi kan føre Europa videre mod det øgede samarbejde som er så nødvendigt. Vi skal sørge for, at der er en ægte følelse af europæisk og nationalt ejerskab af det europæiske projekt - Uanset om diskussionen drejer sig om mere økonomisk integration i retning af en egentlig økonomisk og monetær union, en mere ensrettet udenrigspolitik eller yderligere skridt i retning af en politisk union. Europas politiske aktører må leve op til deres engagement i vores fælles europæiske projekt. Gennem krisen er den politiske vilje til at handle efterhånden kommet til udtryk: Fra nye regler om økonomisk og finansielt tilsyn til skærpet regulering og overvågning af finanssektoren De samlende kræfter har gang på gang vist sig at være stærkere end de kræfter, der splitter landene. Mønsteret har været at skabe større integration, ikke mindre, og at overdrage de europæiske institutioner, f. eks. EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank, flere beføjelser, ikke færre. Vi kommer ikke til at opleve et europæisk ' philadelphiaøjeblik', det vil sige en forfatningsmæssig genfødsel af hele EU's ramme. EU's udviklingsmodus vil fortsat være en permanent reform og ikke en permanent revolution - Den europæiske integration vil således altid foregå et skridt ad gangen. Men kun hvis visse betingelser er til stede: Når de nationale politikere udviser et klart ejerskab af det europæiske projekt og ikke behandler Europa som en udefrakommende forstyrrelse, når samarbejdet når en ny grad af modenhed, og når den europæiske politik er rettet mod offensive mål. Det er det, der står på spil i det kommende valg til Europaparlamentet. Valget er en afgørende lejlighed til at forsvare det, vi har opnået, og opbygge konsensus om, hvad der skal gøres fremover, tale frit om, hvad Europa reelt er, og argumentere for en vision om, hvad Europa kunne være. Dette valg er særdeles vigtigt. I mine ti år som formand for EU-kommissionen har jeg haft det privilegium at kunne bidrage til reaktionen på nogle af de mest truende begivenheder i Den Europæiske Unions historie, og jeg er stolt af de reformer, vi har opnået i den tid. Men den sande belønning vil komme - ikke når vi påbegynder, men når vi fuldfører den nødvendige indsats. 7

9 BILAG D Europaparlamentsvalg resultat.frawww.b.dk/eu/resultat Valgdeltagelse,Europaparlamentsvalg,allelande.1979=2014.HeleEU 8

10 BILAG E Valgdeltagelse,Europaparlamentsvalg,allelande.1979=2014.HeleEU 9

11 BILAG F D. TILHØRSFORHOLD OG TILKNYTNING TIL EU 1. Hvilket tilhørsforhold til EU? 1) EU-gennemsnit *Punktet "Din region" sammenlignes med EB73 fra

12 BILAG G 11

13 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Synopse: EU i Krise Siden den økonomiske krise ramte i 2008 har EU haft svært ved at rette op på den økonomiske nedgang og man er nu bange for at den europæiske økonomi vil gå helt i stå. Samtidigt stiger antallet af EU skeptikere der bliver valgt ind i parlamentet. Er den Europæiske Union stadigvæk et optimalt valutaområde, eller vil krisen resultere i et endeligt for euroen? Vil der fremadrettet ske en splittelse i Europa? Redegør for baggrunden for den økonomiske udvikling i EU landene, med fokus på hvilke udfordringer euro-samarbejdet har mødt. Det indre marked fælles valuta fælles økonomisk politik Mikroøkonomisk er fælles valuta godt (transaktionsomkostninger) Makroøkonomisk mister lande med nedgang muligheden for at lave en devaluering for at stimulere Økonomien. Forskellige konjunkturforhold de mest magtfulde lande dikterer renten Kun kernen af EU der levede op til kravene om et optimalt valutaområde (ens økonomisk struktur) Krisen blev betegnet som ekstraordinære omstændigheder = overtrædelse af konvergenskrav (som allerede havde mistet troværdighed pga. Disciplinærsagerne mod tyskland og frankrig blev droppet i 2003) ECB retter sig efter Tysklands økonomi. De havde lavkonjunktur i 00 erne hvilet resulterede i lav rente som at give speed til de lande med højkonjunktur Resulterede samtidigt i højere lønninger uden produktivitetsstigninger (dårlig konkurrence) Hvis lønningerne bliver for høje, uden produktiviteten stiger med, kan man, hvis man har sin egen valuta politik, devaluere mere attraktivt at købe landets varer stigende eksport bedre betalingsbalance mindsket udenlandsgæld PIIGS lande skulle have indført struktur reformer for at fylde gabet mellem produktivitet og lønninger. Tysklands økonomi har tydeligt været mindre ramt end PIIGS landene (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien). De havde i 2013 en arbejdsløshedsrate på 5.5% i forhold til 16.5, 13.1, 12.2, 27.3,

14 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Tysklands økonomi er nu også mere troværdig BILAG G: Konkurrenceevnen bliver ofte beskrevet som lønkonkurrenceevnen da lønningerne er den vigtigste enkeltfaktor. Derfor er udviklingen i enhedslønomkostningerne ofte et udtryk for konkurrenceevnen (forholdet mellem løn og produktivitet) Delkonklusion At have en fælles økonomisk politik, grundet den monetærunion EU er blevet til, kræver at de deltagende medlemslande har en lignende økonomisk struktur, samt rammer lavkonjunktur- og højkonjunkturperioder samtidigt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den stærkeste økonomi diktere den økonomisk politik, og de lande som ikke har de samme behov vil derfor lide herunder. Undersøg hvilke politiske udfordringer EU står overfor På grund af de store økonomiske problemer ift. Euroen, føler mange lande en stærkere nationalfølelse Forskellig tilgang til krig i de forskellige EU lande Udenrigs- og forsvarspolitik national identitet Efter krisens udbrud var det vigtigt som nation at beholde sin handlekraft, i forhold til at kunne overleve økonomisk (især de store stater) EU er en af verdens mest overstatslige organisationer, hvilket betyder at man som medlem ofte afgiver suverænitet + effektivt sanktionssystem I 2010 mente kun 49% af EU borgere at deres nation har fået noget ud af medlemskabet I bilag E kan vi se at valgdeltagelsen siden 1979 er faldet med 18.9%. Dette skyldes flere ting Stemmedeltagelsen ligger lavt i forhold til andre valg. Ministrene bliver valgt af den siddende regeringschef. Vælgerne kan ikke vælge et nyt ministerråd ind. Kommissærerne må ikke handle på baggrund af deres eget lands interesse, og en kommissær bliver også valgt af den siddende regeringschef. På den måde er befolkningen kun delvist inkluderet i at vælge en ny kommissær Når en kommissær er valgt har hjemlandet ikke længere nogen kontrol over deres politiske aktivitet. Samtidigt kan det også være et tegn på en stigende EU skepticisme Ved det sidste parlamentsvalg steg andelen af skeptikere fra 18% i 2009 til 21% i

15 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 De lande som primært havde flere skeptikere valgt ind ved sidste valg er gamle EU lande som Frankrig (+18), Tyskland (+13) og Italien (+7). De lande som har haft et fald i antallet af EU skeptikere valgt ind er nyere medlemslande som Tjekkiet (+10), Rumænien (+3) og Slovakiet (+2). I bilag F kan man se at 2% flere i 2012 i forhold til 2010 følte end tilknytning til EU, men dette ændre ikke på at der er flere det ikke føler sig knyttet til EU end der er. Det var i 2012 kun halvdelen af de deltagende i undersøgelsen der følte sig knyttet til EU, men 91% følte sig knyttet til sin egen nation og 88% til deres region eller by. Dette understreger nationernes engagement i at varetage egne interesser. Dette kom som før nævnt især til udtryk i forhold til den økonomiske politik efter finanskrisens udbrud, hvor de fleste beslutninger blev taget i det Europæiske Råd. Delkonklusion Nationalstaterne kom sammen med industrisamfundet, men kan i dag ikke alene løse de store problemer. De mindre problemer kan bedre løses regionalt, derfor nationalstaten mere en følelse end en reel løsning. Grænserne er på grund af globaliseringen (og internettet) blevet mere flydende. Dette betyder også at et EU samarbejde er blevet vigtigere, men også sværere, da det kræver at man er villig til at opgive noget suverænitet. I en krisetid er det blevet tydeligt at det økonomiske skel mellem øst og vest kan give problemer, hvilket også kan medføre en skepsis overfor EU. Diskuter hvordan EU kan imødekomme sine udfordringer Decentralisering af magten (Jan Zielonka) Samarbejde på tværs af landene, men ikke territorial integration Nationalstaterne blokerer for et bedre samarbejde Internetrevolution har nedbrudt kommunikationsgrænserne, nye medier har overtaget gamle. Problemet er at den eneste institution som skal forvalte samarbejdet mellem staterne er EU og det er dysfunktionelt. - Deres forslag er næsten kun symbolske (interesserne er for nationale) Det indre marked har nedbrudt grænserne sammen med internettet. Magten skal decentraliseres og deles. Ting skal ikke være bundet af traktater, men vi skal have et juridisk samarbejde. 3

16 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Hvis vi løser problemerne der hvor de er, kan samarbejdet blive mere smidigt. 3 forskellige møntunioner, one-size-fits-all fungerer ikke. Vi har alle forskellige problemer, og stor ulighed økonomisk landene imellem. - Nogle stater er dysfunktionelle og andre som for eksempel Tyskland er som små imperier. De store byer i Europa er drivkraften bag mange ting i Europa, og der er stor integration, da der er mange forskellige nationaliteter. Det er derfor at det er dem der kommer til at spille den største rolle. Her er samarbejdet netop funktionelt frem for territorialt fordi at det ikke handler om at varetage nationale interesser og forsvare nogle bestemte grænser. Her bliver fokus altså lagt anderledes, hvilket gør dem bedre aktører. Det er ikke i EU at magten bliver spillet ud, da de politiske enheder ligger under for nationalstaten og markedet. På grund af den aldrende demografi i Sydeuropa, kan dette problem ikke støde sammen med deres gældsproblem. Dette betyder at de skal følge Tysklands krav om nedbringning af gælden nu. Det er samtidigt et problem at man her i krisetiderne klynger sig så meget til sin nationale økonomi. Dette forstærker EU's tendens til at lave symbolske lovgivningsforslag, fordi magthaverne ikke taler på EU s vegne, men på deres egen stats vegne. Det betyder også at det er svært at finde kompromisser. Delkonklusion Der skal altså nu træffes et valg, om EU samarbejdet skal være stærkere. Dette er dog svært, især for de lande med en stor økonomi, som Tyskland, da de frygter at dette vil gå ud over deres succes. Det står dog klart at man skal tilpasse euroen til de problemer, der først er blevet tydelige efter krisen. Hvis EU skal blive ved med at fungere politisk, skal nationalitetsfølelsen lægges på hylden når de politiske beslutninger skal træffes. Der skal være en villighed til at vælge det bedste for EU fremfor det bedste for sin egen stat. Konklusion Litteraturliste 4

17 Cecilie Blenker Samfundsfag Marselisborg Gymnasium 3.se2 d. 26. januar 2015 Bøger Henriksen, Per: Økonomi, ABC. 1. udg. Forlaget Columbus, Branner, Hans: Det Politiske Europa. 1. udg. Forlaget Columbus, Branner, Hans: Kloden Rundt. Side udg. Forlaget Columbus, Websider d. 25 januar: https://www.al-bank.dk/media/documents/periferilandene%20præsterer%20bedre.pdf Radioprogrammer BILAG 1 5

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Euroen på selvmordskurs.

Euroen på selvmordskurs. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL

BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere