DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER"

Transkript

1 NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en forsikring, medfører det omkostninger i form af en forsikringspræmie. Bankuni- onen er imidlertid en speciel forsikring, da Danmark risikerer at skulle betale endnu mere, hvis vi vælger at stå uden for samarbejdet. Den endelige regning afhænger af, hvor stor en risikopræmie, de finansielle markeder mener, Danmark skal betale. Men der er betydelig risiko for, at regningen ender på et tocifret milliardbeløb. I dette notat arbejdes der med tre forskellige scenarier: det svenske, det kritiske og det britiske. Beregninger med udgangspunkt i de forskellige rentespænd viser, at det svenske scenarie kan koste det danske samfund 1,4 mia. kr. om året, det kritiske 3,8 mia. kr. om året og det britiske hele 11 mia. kr. årligt. Vælger Danmark en vent- og- se- holdning til bankunionen, er det imidlertid ikke usandsynligt, at vi vil stå uden for i en årrække på f.eks. fem år. Det bringer de samlede omkostninger op på mellem 7 og 55 milliarder kroner. Historien viser, at finanskriser er langt værre end valutakriser i et vækstperspektiv. Finanskriser er derfor dyrere rent samfundsøkonomisk end valutakriser. Rente- spændene udtrykker en valutarisiko, hvilket trækker Tænketanken EUROPAs beregningerne i den konservative retning. Står Danmark uden for bankunionen, vil de danske banker være nødt til at øge deres kapitalmæssige polstring. Det vil i sig selv medføre øget rente i form af højere marginaler. Det dokumenteres bl.a. af grundige analyser foretaget af den internationale valutafond, IMF. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Det kan komme til at koste Danmark et tocifret milliardbeløb at stå uden for en europæisk bankunion og dermed den forsikringsordning, den om- fatter. Hvis Danmark siger nej, vil kapitalmarkederne med stor sandsynlighed kræve en højere risikopræmie. Det er altså ikke gratis for Danmark, hvis regeringen vælger en vent- og- se- politik. Nye beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at disse omkostninger løber op i et sted mellem 1,4 og 11 milliarder kroner om året afhængigt af, hvordan de finansielle markeder vurderer den danske risiko. Danmark kan meget vel komme til at stå uden for bankunionen i en år- række på mindst fem år. I et worst case- scenarie kan det koste op mod 55 milliarder kroner. Beregningerne er konservative, da de tager udgangspunkt i omkostnin- gerne ved at have en selvstændig valuta. Erfaringer viser imidlertid, at fi- nanskriser er dyrere for samfundet end valutakriser. Kapitalkravene til de danske banker vil med stor sandsynlighed stige såfremt Danmark står uden for bankunionen. Det vil medføre, at banker- ne må øge deres marginaler, hvilket svarer til en højere rente. Hver gang kapitaldækningen skal øges med ét procentpoint, vil den danske rente stige med 0,19 procentpoint, viser analyser foretaget af IMF. De danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige og Storbritan- nien. Disse lande er imidlertid eksponeret mod euroland, hvorfor Dan- mark via andenrundeeffekter er eksponeret mod euroland. 2

3 Hvad er prisen for at stå uden for bankunionen? Bankunionen er et af de helt store spørgsmål, som Danmark skal tage stilling til i løbet af efteråret. Bankunionen kan opfattes som en forsikring mod fremtidige bankkriser, og et naturligt spørgsmål er derfor, hvor høj forsikringspræmien er. Det er dog ikke helt enkelt at svare på, da der også vil være omkostninger forbundet med at stå uden for bankunionen. Denne omkostning vil vise sig i form af en risikopræmie, dvs. et tillæg til den danske rente, der udmønter sig i en højere dansk rentesats. 1 Flere forhold påvirker den samlede risikopræmie, og det er vanskeligt at bryde risikopræmien på en obligation ned og analysere de enkelte faktorer separat. Risikopræmien er en funktion af en lang række parametre såsom gældsniveauer, politisk- og finansiel stabilitet, kreditvurdering mv. Det er altså vanskeligt at slå fast, hvad den endelige risikopræmie vil være. 2 Herudover er det vanskeligt at svare på, om prisen ved at stå uden for bankunionen allerede er indregnet i obligationskurserne. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, idet rentespændene mellem euroens medlemslande og de lande, som står udenfor euroen, ikke blev udvidet i forbindelse med lanceringen af bankunionen i september Det står klart, at Sverige vil stå uden for, og at det er usikkert, om Danmark deltager eller ej. Se figur 1. 1 Dette argument støttes bl.a. af Finansrådet i en række medier, f.eks. i Politikken, 12. dec (http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ece /bankunion-kan-goere-det-dyrere-at-vaeredansk-bankkunde) Også Nationalbanken har af flere omgange i Kvartalsoversigten argumenteret for, at det, at stå uden for bankunionen, giver anledning til højere fundingomkostninger for bankerne. Ifølge gængs økonomisk teori overvæltes højere omkostninger typisk på forbrugerne i form af højere marginaler, hvilket svarer til en højere effektiv rente. 2 Nationalbanken har f.eks. foretaget studier, der viser, at de enkelte parametres forhold ikke er stabile over tid i forhold til fortolkningen af rentespænd. F.eks. betyder kreditrisiko mere i kølvandet på finanskrisen end tidligere, se Kvartalsoversigten 1. Kvartal 2013 del 2. 3

4 Figur 1. Lancering af bankunion udvider ikke rentespænd Rentespænd ved statsobligationer, procentpoint 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% Danmark/Tyskland Sverige/Tyskland Storbritannien/Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. I forhold til rentespændene er det bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem Danmark og Sverige bliver udvidet væsentligt fra 2007 og frem til I denne periode var der problemer i finanssektoren herhjemme, hvor bl.a. Roskilde Bank gik ned. Det viser, at uro i det finansielle system vil vise sig i rentespændet. Derfor er det ikke en urimelig antagelse at bruge valutarisikoen til kvantificerin- gen af den risiko, Danmark løber ved at stå uden for bankunionen. Finanskriser er værre end valutakriser I nyere økonomisk historie har der været en række kriser i dansk økonomi. I figuren nedenfor ses udviklingen i dansk BNP. 4

5 Figur 2. Fem økonomiske kriser præger dansk økonomi siden 1966 Udviklingen i dansk BNP i faste priser, mio. kr. (2010-priser, kædede værdier) Kilde: Danmarks Statistik. Af figur 2 fremgår det, at der har været fem større økonomiske kriser i dansk økonomi siden De kan identificeres som udsving på den lange kurve med stigende velstand. Kriserne er opstået som følge af en række forskellige forhold. Oliekriserne i henholdsvis begyndelsen af 70 erne og 80 erne opstod som følge af et eksternt udbudschok. Kartoffelkuren var en økonomisk krise, der blev skabt af en fejlslagen økonomisk politik. Kartoffelkuren gav dog ikke anledning til en egentlig recession, men blot en periode med lav økonomisk vækst. Endelig er der valutakrisen i begyndelsen af 90 erne, hvor EMS- samarbejdet brød sammen og sidst, men ikke mindst den seneste finanskrise. Idet kriserne udspringer af forskellige forhold, har de også haft forskellig styrke i forhold til tilbageslag i dansk økonomi. Finanskrisen har været den værste, og kan regnes for omtrent fire gange så hård som den første oliekrise. Det er således ikke uden grund, at finanskrisen er blevet kaldt den værste krise siden 1930 ernes depression. Se figur 3 for vurderingen af de enkelte kriser. 5

6 Figur 3. de Økonomiske krisers styrke Tilbageslag i BNP i faste priser i mio. kr. og pct. Kriser Ændring i BNP absolut Ændring i BNP i pct. Krisetype ,8% Finanskrise ,0% Valutakrise ,2% Kartoffelkur ,1% 2.oliekrise ,6% 1.oliekrise Kilde: Danmarks Statistik og Tænketanken EUROPA. I de nedenstående beregninger er der anvendt det historiske rentespænd, der i virkeligheden udtrykker en valutarisiko. Af figuren ses det imidlertid, at en finanskrise, der truer med at rive systemiske banker med i faldet, giver anled- ning til et væsentligt hårdere tilbageslag end sammenbruddet af EMS en gjorde. 3 Det taler for, at recessionsrisikoen ved en finanskrise af denne art er langt større end en valutakrise. Til gengæld optræder valutakriser oftere, idet oliekriserne også kan opfattes som en slags valutakriser, hvor der ikke var tiltro til den danske krone. Historisk er finanskrisen dog den krise, der har kostet dansk økonomi mest. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at de banker, der under finanskrisen gik ned, var små banker. Tilbageslaget i dansk økonomi vil være langt større, hvis en af de store, systemiske banker går ned. 4 Kort sagt optræder finanskriser altså sjældnere, men til gengæld med større kraft, end valutakriser. Det synes derfor at være et konservativt skøn, at bruge markedernes vurdering af valutarisikoen til at vurdere betydningen for dansk økonomi ved at vi står uden for bankunionen og dermed ikke får andel i fordelene ved den europæiske bankforsikring. Tre oplagte scenarier Det moderate scenarie er et svensk scenarie, hvor rentespændet i Danmark kommer op på det svenske niveau. Det svarer til en stigning på 0,07 procentpoint 3 For en sammenligning af EMS-sammenbruddet og finanskrisen se evt. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal Igen er det dog bemærkelsesværdigt af sammenbruddet af EMS en ikke gav anledning til et egentlig recession. 4 For en opgørelse af de danske bankers balance i forhold til BNP se notatet Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-enbankunion) 6

7 i renten, svarede til det gennemsnitlige rentespænd mellem Danmark og Sverige siden introduktionen af euroen. Det kritiske scenarie er, at rentespændet udvides yderligere med 0,2 procentpo- int, hvilket er den risikopræmie, Sverige betaler for at stå helt på egne ben i valutakurspolitikken. De 0,2 procentpoint svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Sverige og Tyskland siden introduktionen af euroen. Det kan udløse en dyr regning i forhold til den nuværende prissætning på de finansielle markeder. Endelig er der en betydelig risiko for det britiske scenarie med en større afkobling fra EU s kernelande. Det kan indebære en merrente på 0,58 procentpo- int, hvilket svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Storbritannien og Tyskland siden euroens virkeliggørelse. Ifølge beregninger lavet af IMF, kan renten faktisk stige så meget, hvis blot bankerne bliver nødt til at øge kapital- dækningen med tre procentpoint som følge af, at Danmark ikke går med i den forsikringsordning, som bankunionen omfatter. Det er ikke urealistisk, at bankerne kan blive tvunget til at øge kapitaldækningen med et beløb i den størrelsesorden, hvis man følger internationale erfaringer. Se også side 11 om bankernes fundingomkostninger. I forhold til de nuværende rentespænd er det væsentligt at holde sig for øje, at disse er blevet indsnævret de seneste år, hvorfor der er tale om forholdsvis konservative skøn. Et såkaldt landespecifikt chok vil kunne udløse en betydelig udvidelse af rentespændene, sådan som vi eksempelvis så det i Sverige efter sammenbruddet af EMS en. Virkeligheden ligger nok et sted midt i mellem, selv om man ikke nødvendigvis kan regne med, at rentespændene er stabile, idet fornyet finansiel uro vil kunne føre til større forskydninger. Tilsvarende har markederne endnu ikke taget højde for en risikopræmie, der er forbundet med at stå uden for bankunionen, hvilket givet hænger sammen med, at bankunionen endnu ikke er fuldt ud etableret. I det svenske scenarie antages det, at renten generelt stiger med 0,07 procentpo- int. I forhold til at Danmark har en statsgæld på 837 mia. kr., vil det alene betyde en meromkostning på 0,6 mia. kr. om året. Herudover har den danske MFI- sektor et indenlandsk udlån på 4.642,5 mia. kr. 5 En merrente på 0,07 procentpoint for 5 Tallet er fra Nationalbankens MFI-statistik ultimo 2013 og indeholder trækket på revolverende kreditter. I sagens natur er der en vis usikkerhed om, hvor hårdt disse kreditter er trukket. Det vurderes at være et mindre problem for det samlede regnestykke, da revolverende kreditter udgør en mindre 7

8 denne gæld vil oppebære en omkostning på 3,3 mia. kr. årligt. Samlet koster en merrente på 0,07 procentpoint 3,9 mia. kr. årligt ved et uændret gældsniveau. Ændres gældens størrelse, får det naturligvis betydning for omkostningsniveau- et, hvorfor omkostningen er en alt andet lige- betragtning. En merrente er imidlertid ikke kun omkostninger. Der er også en finansiel formue, hvoraf en del er placeret i rentebærende aktiver. 6 Samlet har MFI- sektoren således indenlandske indlån svarende til 1.435,6 mia. kr. Af simplifice- rende årsager antager vi her, at der kommer et parallelt skift i rentekurven vel vidende, at det i praksis ikke forekommer særligt ofte. En merrente på 0,07 procentpoint af dette beløb medfører en årlig indtægt på godt 1 mia. kr. Det er dog et overkantskøn, idet en del af formuen er placeret i helt korte anfordringer, der knap er rentebærende. Endelig er der i Danmark en pensionsformue på ca mia. kr., hvor cirka 60 pct. ifølge Nationalbanken er placeret i rentebærende aktiver. 7 Det betyder, at mia. kr. skal forrentes med den højere rente, hvilket giver en merindtægt på 1,5 mia. kr. om året. 8 De 1,5 mia. kr. er dog først en indtægt, der viser sig ved pensionsudbetaling 9 og under forudsætning af et parallelt skift i rentekurven. En andel af pensionsformuen vil være placeret i ganske korte anfordringer, der knap er rentebærende. Det er dog bevidst, at vi overvurderer forrentningen af den finansielle formue, da det bidrager til, at de samlede omkostninger ved at stå uden for bankunionen bliver et underkantsskøn. Samlet set betyder det svenske scenarie med en merrente på 0,07 procentpoint en meromkostning for det danske samfund på 1,4 mia. kr. Regnes der i stedet på det kritiske scenarie, hvor rentespændet udvides med 0,2 procentpoint, bliver regningen noget større. Den samlede omkostning ved at stå andel af det samlede udlån. Udlånet er inklusiv udlån i hhv. kroner og euro, idet kreditspændet påtænkes at ramme hjemlandet for kreditor. 6 En del af formuen er placeret i aktier, der umiddelbart ikke vil blive påvirket af en bankunion. Dansk deltagelse i bankunionen vil dog have betydning for prisdannelse på bankaktier. Der ses bort fra denne effekt, da værdien er ganske vanskelig at opgøre. 7 En del af disse aktiver er udenlandske, hvilket der ses bort fra. Tilsvarende ses der bort fra, at en del af de midler, der er placeret i investeringsforeningsbeviser, kan være placeret i danske rentebærende aktiver. Se desuden kvartalsoversigten K Det antages, at fordelingen mellem aktivklasser er forholdsvis stabil, hvilket umiddelbart ikke er en grov antagelse jf. Nationalbankens opgørelse. 8 Generelt er der en negativ sammenhæng mellem aktiekurser og højere rente. Denne effekt har vi af konservative grunde udeladt. 9 I praksis betyder det, at samfundet har en likviditetsomkostning, de renteudgifterne skal betales fra start, mens gevinsten hengemmes. Gevinsten vil dog blive genplaceret, hvorfor den ikke vil blive udhulet af inflation. 8

9 uden for bankunionen lander så på 3,8 mia. kr. om året. Endelig vil det britiske scenarie være betydeligt mere kostbart. Det medfører en omkostning på 11 mia. kr. årligt. 10,11 Det vides endnu ikke, hvornår (og om) Danmark vil indtræde i bankunionen, men umiddelbart er det svært at forestille sig, at Danmark vil træde ind i bankunionen efter blot et enkelt år på sidelinjen. Vælger Danmark at vente og se, hvordan bankunionen kommer til at udforme sig, inden vi træder ind i fælles- skabet, må man formode, at det vil vare en årrække. Det er ikke urealistisk, at Danmark f.eks. vælger at stå uden for i perioden Indtræder vi i 2020, vil Danmark have haft en rimelig årrække til at se bankunionen an. Set over en årrække på fem år løber den samlede regning dog op, for man må forvente, at finansmarkedet allerede tidligt begynder at indregne risikoen ved at stå udenfor. Omkostninger ved at stå uden for bankunionen i fem år er mellem 7 mia. kr. (ved en meget begrænset rentestigning) og 19 mia. kr. (ved en merrente på 0,2 procentpoint). Det britiske scenarie, der i denne optik ligner et worst case- scenarie, vil medføre en samlet omkostning på hele 55 mia. kr. Investorernes risikopræmie Som nævnt er det vanskeligt at bryde risikopræmier på obligationer ned i forhold til enkelte forhold. Men de tre scenarier på hhv. 0,07, 0,20 og 0,58 procentpoint, som udregningerne ovenfor er baseret på, er dog ikke taget ud af den blå luft. Forskelle i renterne på statsobligationer kan betragtes som den risikopræmie, investorerne kræver for at investere i et land fremfor et andet. De her brugte rentespænd udtrykker således en risiko ved det enkelte lands valuta. Disse risikopræmier er brugt, da vi ikke kender markedernes vurdering af bankunio- nens værdi. Scenarierne og udregningerne bygger dog på en forsigtig betragt- ning, idet kriser i den finansielle system giver anledning til større tilbageslag i økonomien end valutakriser. I modsat retning trækker, at valutakriser til gengæld optræder oftere. 10 I dette tilfælde bliver likviditetsomkostningen større, idet der er tale om en større renteudgift og en større gevinst der viser sig af åre. 11 Se bilag for gennemgang af beregninger. 9

10 I Europa er der tradition for at bruge Tyskland som pejlemærke, når man sammenligner rentespænd, da der er tale om det største euroland. I Europa har Schweiz de laveste renter, også selv om de står uden for eurosam- arbejdet. Årsagen er en helt særlig status som sikker havn i forbindelse med økonomiske kriser, samt at Schweiz har en unik strukturel fordel, der hænger sammen med mange års bankhemmelighed og position som finansiel havn. Figur 4. Fastkurspolitik giver Danmark lille rentespænd ift. Tyskland Renter i udvalgte lande, statsobligationsrenter i pct Danmark Schweiz Storbritannien Sverige Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank. Af figur 4 ses det, at Danmark aktuelt betaler en forholdsvis lille risikopræmie i forhold til Tyskland. Denne omkostning kan man betragte som den risikopræ- mie, vi betaler, for at stå uden for euroen. Omkostningen er mindre end Sveriges som følge af, at vi trods alt fører en fastkurspolitik med noget mindre mulighed for kursudsving end svenskerne, der har tradition for devalueringer. Svenskerne betaler således en lille merrente for med jævne mellemrum at føre valutakurspo- litik. Siden introduktionen af euroen har Danmark betalt en gennemsnitlig risiko- præmie på 0,13 procentpoint i forhold til Tyskland, mens Sverige har betalt 0,2 procentpoint. Lidt forenklet kan man sige, at Danmark opnår en rabat på 0,07 procentpoint ved at føre fastkurspolitik frem for at have en fritsvævende valutakurs som svenskerne. 10

11 Figur 5: Historiske rentespænd Rentespænd i procentpoint på statsobligationer Rentespænd Sverige / Danmark 0,68 1,34 0,07 Danmark / Tyskland 0,49 0,87 0,13 Sverige / Tyskland 1,17 2,22 0,20 Storbritannien/ Tyskland 1,00 1,45 0,58 Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. Et rentespænd på 0,07 procentpoint lyder umiddelbart ikke af meget. Det løber dog op i et stort milliardbeløb, hvis man har en stor gæld. I forhold til det nuværende rentespænd skal man passe på med at konkludere, hvad der er normalt. Lige nu, hvor vi befinder os i kølvandet på finanskrisen, er renteniveauerne meget lave, mens de var ganske høje op gennem 90 erne, hvor der var en del valutauro. Det betyder, at hvis man skal vurdere investorernes risikopræmie, er det ganske afgørende, hvilken periode man betragter. I dette notat ses der på perioden, hvor euroen har været indført, dvs. siden 1. januar Det er et ganske konservativt valg, da der siden euroens indførelse har været relativt få valutakriser særligt i den nordlige del af Europa, som i en del af perioden har haft karakter af sikker havn á la Schweiz. Havde man f.eks. valgt at se på et gennemsnitligt rentespænd over en periode på 25 år, ville omkostningsberegningerne ved at stå uden for bankunionen være langt større. 12 Rentespændet udtrykker således historie og ikke nødvendigvis fremtiden. Tanken med bankunionen er at sikre finansiel stabilitet i Europa. Det er svært at sige, hvad investorerne i fremtiden vil kræve af lande, der står udenfor. Bruger man de niveauer, der er opstået som følge eurosamarbejdet og de risikopræmier, der kendes ved at stå uden for eurosamarbejdet, dvs. ved at føre selvstændig valutakurspolitik, vil man foretage forholdsvist konservative, men rimelige skøn. Årsagen er som tidligere nævnt, at kriser i det finansielle system rammer hårdere end specifikke valutakriser. De indledningsvise beregninger skal således opfattes som et overslag over, hvad det vil koste at stå uden for bankunionen. I forhold til eurodebatten anføres det ofte, at rentespændet kan ses som den forsikringspræmie, Danmark betaler for 12 Baseret på valutariske risikopræmier. 11

12 at have muligheden for at devaluere ved et landespecifikt chok. 13 Det synes således ikke urealistisk at antage, at en lignende risikopræmie skal betales for at stå uden for bankunionen, hvor et land selv skal håndtere et landespecifikt chok i forhold til den finansielle sektor. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at Danmark som nævnt har nogle af de største systemiske banker målt i forhold vores økonomis størrelse. 14 Danmark ligner Sverige mest Sverige er det land i Europa, der ligner Danmark mest målt på gældsniveauer og offentlige underskud, og som samtidig står helt uden for eurosamarbejdet og ikke påtænker at deltage i bankunionen. Der er naturligvis andre lande, man kunne sammenligne med, f.eks. Holland eller Finland. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at ikke mange lande har så lave gældsniveauer som Sverige og Danmark. Sverige har faktisk et lidt lavere gældsniveau end Danmark, og tilsvarende er svensk økonomi ikke afhængig af indtægter fra Nordsøen, og de fremtidige demografiske udfordringer er mindre. Disse forskelle kan udløse en lidt højere risikopræmie for Danmark end for Sverige. Der er således flere argumenter for, at det er konservativt at bruge Sverige som sammenligningsland, idet Sverige rent strukturelt har nogle fordele. Bankernes fundingomkostninger En anden måde at betragte omkostningerne ved at stå uden for bankunionen er ved at se på bankernes fundingomkostninger, dvs. de omkostninger bankerne betaler for kapital til overdækning. Vælger Danmark at stå uden for bankunio- nen, vil det sandsynligvis medføre, at de danske banker må polstre sig yderligere. Et argument, der bl.a. er understøttes af Nationalbanken. 15 Et studie fra IMF viser, at de danske banker allerede i dag betaler forholdsvis høje marginaler sammenlignet med andre lande, når de danske banker skal hente kapitaldækning. Omkostningen ved øget kapitaldækning afhænger 13 Se f.eks. Euro ens økonomi og politik, Peter Brich Sørensen, (http://www.econ.ku.dk/pbs/diversefiler/euro.pdf) 14 Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion) 15 Se bl.a. nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde, (http://www.nationalbanken.dk/da/presse/taler/documents/tale_realkreditforeningen.pdf) 12

13 naturligvis af en række forhold, som f.eks. bankernes samlede eksponering. Samlet for den danske banksektor viser studiet, at for hver gang kapitaldæknin- gen i den finansielle sektor øges med ét procentpoint, stiger den danske rente med 0,19 procentpoint. Der synes således at være en forholdsvis god sammen- hæng mellem stigende kapitalkrav og højere renter i Danmark. 16 Det er derfor ikke urimeligt at antage, at de danske renter kommer til at stige, såfremt Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Stiger kravene til kapitaloverdækningen f.eks. med tre procentpoint, svarer det til, at renten i Danmark kommer til at stige med 0,57 procentpoint. En stigning på tre procentpoint i kapitaloverdækning synes ikke urealistisk set i forhold til, hvad der frem mod 2019 implementeres i Sverige. Det svarer i høj grad til det, vi i ovenstående tekst har kaldt det britiske scenarie. Rentestigningerne kan bl.a. forklares med, at højere kapitaldækning medfører øget efterspørgsel efter kapital samt mindre udlån, dvs. et mindre udbud til almindelige låntagere. Begge forhold til have en bremsende effekt på den økonomiske aktivitet, hvilket også understøttes af den svenske finansinspekti- on. 17 I Sverige og Schweitz, hvor det er sikkert, at man ønsker at stå uden for bankunionen, har man i de seneste år øget kravene til kapitaldækning relativt kraftigt 18. Både de schweiziske og de svenske kapitalkrav overstiger de krav, der er lagt op til i kapitalkravsdirektivet, som følge af Basel III- reglerne. 19 I Danmark er kapitalkravene også steget de seneste år, men meget tyder på, at de kan stige yderligere, hvis Danmark står uden for bankunionen. 16 Se Bank Behavior in Response to Basel III: A Cross-Country Analysis, IMF, (http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2011/wp11119.pdf) 17 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, (http://www.fi.se/upload/90_english/20_publications/20_miscellanous/2014/kapital_eng.pdf) 18 Se Understanding The Impact Of Stricter Capital Rules For Swiss Banks, Trefis, (http://www.trefis.com/stock/ubs/articles/214775/understanding-the-impact-of-stricter-capital-rulesfor-swiss-banks/ ) samt Memorandum, Sveriges Riksbank, 25. november (http://www.riksbank.se/upload/dokument_riksbank/kat_publicerat/pressmeddelanden/2011/pm_ _nr19e_eng.pdf) 19 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, (http://www.fi.se/upload/90_english/20_publications/20_miscellanous/2014/kapital_eng.pdf) 13

14 Omkostninger ved selve bankunionen Et af grundprincipperne i bankunionen er den såkaldte danske model, hvor det er bankerne selv, der indskyder penge til en redningsfond. Redningsfonden kan træde til i tilfælde af, at en bank bliver nødlidende og må afvikles. Bankunionen må give anledning til en form for stordrift, da der er flere til at indskyde penge til fonden. Samtidig er der også flere banker, der potentielt må reddes. I praksis betyder disse stordriftsfordele, at det bliver billigere at deltage i bankunionen, såfremt flere lande der deltager. Da vi fra tidligere stresstest ved, at andelen af sunde banker i de enkelte lande overstiger antallet af usunde banker, er dette en fordel. Tanken bag en forsikring er, at man deler risikoen ud på flere, således at man samlet skal betale en mindre forsikringspræmie som følge af, at risikoen mindskes. Vælger Danmark at stå uden for bankunionen, skal vi selv varetage forsikringen, dvs. at færre indbetaler, men at der naturligvis også er færre banker, der potentielt kan gå ned. Tænke- tanken EUROPA har dog i et tidligere notat om bankunionen påvist, at flere af de store danske banker har en svær håndterbar størrelse for dansk økonomi, i det de systemiske banker i Danmark har en balance, der klart overstiger dansk BNP. 20 Bankunionen er rent reguleringsmæssigt at betragte som et kvalitetsstempel, som vi kender det fra ratingbureauer, bl.a. fordi investorer ved, at der er tegnet forsikring, men også fordi, der er en adgangsbarriere ved at træde ind i forsik- ringsordningen. Adgangsbarrieren opstår som følge af den såkaldte stresstest, hvor det sikres, at de banker, der indgår i bankunionen, er solide. Tanken med stresstesten er at sikre, at bankerne også er solide i tilfælde af dyb recession, herunder en kraftig stigning i ledigheden, store gruppeviseafskrivninger, valutakriser mv. Tilslutter Danmark sig ikke bankunionen, skal Danmark selv sikre et kvalitets- stempel af samme karat, som det bankunionen er garant for. Alternativt vil det blive dyrere for de danske pengeinstitutter at fremskaffe kapital på finansmar- kederne. Det er endda overvejende sandsynligt, at Danmark må tilstræbe at have en lidt bedre kvalitet som følge af, at Danmark er et lille land, hvilket indbefatter en vis ekstra risiko. Det til trods for at flere af de store danske banker allerede er 20 Se Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion) 14

15 omfattet af de europæiske stresstest. Det har nemlig også en betydning, hvordan man i praksis handler på de konkrete resultater. I den forbindelse har det også en værdi, at der sker en afkobling af nationale interesser i bedømmelsen af, om en bank skal afvikles eller ej. Det giver simpelthen en større troværdighed, idet få nationale beslutningstagere har incitament til at kast sit land ud i dyb recession. Endelig vil det gælde, at står Danmark uden for bankunionen, er det forbundet med ekstra administrativt bøvl for investorer at investere i Danmark. Derfor skal der skal være en ekstra præmie, der kan imødekomme omkostningerne ved landespecifikke kreditlinjer. I forhold til driften af bankunionen er det i notatet antaget, at omkostningerne ved at deltage eller stå udenfor vil være de samme. Det er en ganske konservativ betragtning, idet der ovenfor er argumenteret for, at det formentlig vil være lidt dyrere at lave et selvstændigt dansk tilsyn, dels som følge af mindre stordrift, dels som følge af behovet for ekstra regulering. Sidstnævnte kan i sidste ende skade konkurrenceevnen, hvilket der er set bort fra i disse beregninger. En skadet konkurrenceevne vil vise sig i form af en udvidet rentemarginal. Bankernes eksponering mod Euroland I forhold til bankunionen kan det diskuteres, om det er relevant at se på, hvilke lande den danske finanssektor er eksponeret imod. I debatten har det været nævnt, at de danske banker primært er eksponeret mod Danmark, men også at den udenlandske eksponering primært er rettet mod Sverige og Storbritannien, der som bekendt står uden for bankunionen. I den forbindelse er der imidlertid en række vigtige forhold, der er værd at have for øje. For ét er, hvor kreditekspo- neringen er størst, ét andet er, hvorfra bankerne henter deres kapital. Bankerne er under to typer af konkurrence: Dels en konkurrence om kunderne, dvs. krediteksponering, dels en konkurrence om at få adgang til råvarerne, dvs. om kapital til kapitaldækning. Står Danmark uden for bankunionen bliver det som sagt dyrere at hente udenlandsk kapital til kapitaldækning. I forhold til krediteksponeringen er det væsentligt, at der både er førsterundeeffekter og andenrundeeffekter i denne proces. Det er tydeligt, at danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige, hvilket også bekræftes af studier fra f.eks. Bank of International Settlements. Figur 6 nedenfor viser den høje danske eksponering mod Sverige. Til gengæld er Sverige ganske eksponeret mod euroland. Det betyder, at Danmark via anden- 15

16 rundeeffekter vil være eksponeret mod euroland. Kommer euroland i problemer, rammes svensk økonomi, der så igen vil påvirke dansk økonomi. Om der kun bliver tale om andenrundeeffekter, er dog tvivlsomt, da danske banker er dybt afhængige af udviklingen på det europæiske marked. I sommeren 2014 kom Banco Espírito Santo i Portugal i problemer, og det gav anledning til uro på de finansielle markeder. En uro, der også forplantede sig til Danmark. I den forbindelse skal det fremhæves, at Banco Espírito Santo er en bank fra en mindre europæisk økonomi, som Danmark på papiret ikke er særligt eksponeret imod. Men det illustrerer, at de gensidige afhængigheder og forbindelser i det europæiske bankmarked er langt mere tætvævede, end de direkte forbindelses- linjer og fordringer, der ofte kigges på. Figur 6. Den finansielle sektors eksponering Eksponering i mia. euro mellem Danmark, Sverige, EU og euroland Kilde: Bank of International Settlements. 16

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Danmark har brug for en bankunion

Danmark har brug for en bankunion NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

København, d. 7. august 2008. Pressemøde. Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro

København, d. 7. august 2008. Pressemøde. Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro København, d. 7. august 2008 Pressemøde Halvårsregnskab 2008 - Stabilitet under finansiel uro En svær tid - uro på kapitalmarkederne 2 Koncernregnskab 1. halvår 2008 - Stabile indtægter trods finansiel

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Danske kreditinstitutters finansielle

Danske kreditinstitutters finansielle Danske kreditinstitutters finansielle integration i EU Nyt kapitel Resumé og konklusioner Styrket finansiel integration i EU kan samlet set være forbundet med samfundsmæssige gevinster, også for Danmark.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere