DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

Transkript

1 NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en forsikring, medfører det omkostninger i form af en forsikringspræmie. Bankuni- onen er imidlertid en speciel forsikring, da Danmark risikerer at skulle betale endnu mere, hvis vi vælger at stå uden for samarbejdet. Den endelige regning afhænger af, hvor stor en risikopræmie, de finansielle markeder mener, Danmark skal betale. Men der er betydelig risiko for, at regningen ender på et tocifret milliardbeløb. I dette notat arbejdes der med tre forskellige scenarier: det svenske, det kritiske og det britiske. Beregninger med udgangspunkt i de forskellige rentespænd viser, at det svenske scenarie kan koste det danske samfund 1,4 mia. kr. om året, det kritiske 3,8 mia. kr. om året og det britiske hele 11 mia. kr. årligt. Vælger Danmark en vent- og- se- holdning til bankunionen, er det imidlertid ikke usandsynligt, at vi vil stå uden for i en årrække på f.eks. fem år. Det bringer de samlede omkostninger op på mellem 7 og 55 milliarder kroner. Historien viser, at finanskriser er langt værre end valutakriser i et vækstperspektiv. Finanskriser er derfor dyrere rent samfundsøkonomisk end valutakriser. Rente- spændene udtrykker en valutarisiko, hvilket trækker Tænketanken EUROPAs beregningerne i den konservative retning. Står Danmark uden for bankunionen, vil de danske banker være nødt til at øge deres kapitalmæssige polstring. Det vil i sig selv medføre øget rente i form af højere marginaler. Det dokumenteres bl.a. af grundige analyser foretaget af den internationale valutafond, IMF. Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Det kan komme til at koste Danmark et tocifret milliardbeløb at stå uden for en europæisk bankunion og dermed den forsikringsordning, den om- fatter. Hvis Danmark siger nej, vil kapitalmarkederne med stor sandsynlighed kræve en højere risikopræmie. Det er altså ikke gratis for Danmark, hvis regeringen vælger en vent- og- se- politik. Nye beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at disse omkostninger løber op i et sted mellem 1,4 og 11 milliarder kroner om året afhængigt af, hvordan de finansielle markeder vurderer den danske risiko. Danmark kan meget vel komme til at stå uden for bankunionen i en år- række på mindst fem år. I et worst case- scenarie kan det koste op mod 55 milliarder kroner. Beregningerne er konservative, da de tager udgangspunkt i omkostnin- gerne ved at have en selvstændig valuta. Erfaringer viser imidlertid, at fi- nanskriser er dyrere for samfundet end valutakriser. Kapitalkravene til de danske banker vil med stor sandsynlighed stige såfremt Danmark står uden for bankunionen. Det vil medføre, at banker- ne må øge deres marginaler, hvilket svarer til en højere rente. Hver gang kapitaldækningen skal øges med ét procentpoint, vil den danske rente stige med 0,19 procentpoint, viser analyser foretaget af IMF. De danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige og Storbritan- nien. Disse lande er imidlertid eksponeret mod euroland, hvorfor Dan- mark via andenrundeeffekter er eksponeret mod euroland. 2

3 Hvad er prisen for at stå uden for bankunionen? Bankunionen er et af de helt store spørgsmål, som Danmark skal tage stilling til i løbet af efteråret. Bankunionen kan opfattes som en forsikring mod fremtidige bankkriser, og et naturligt spørgsmål er derfor, hvor høj forsikringspræmien er. Det er dog ikke helt enkelt at svare på, da der også vil være omkostninger forbundet med at stå uden for bankunionen. Denne omkostning vil vise sig i form af en risikopræmie, dvs. et tillæg til den danske rente, der udmønter sig i en højere dansk rentesats. 1 Flere forhold påvirker den samlede risikopræmie, og det er vanskeligt at bryde risikopræmien på en obligation ned og analysere de enkelte faktorer separat. Risikopræmien er en funktion af en lang række parametre såsom gældsniveauer, politisk- og finansiel stabilitet, kreditvurdering mv. Det er altså vanskeligt at slå fast, hvad den endelige risikopræmie vil være. 2 Herudover er det vanskeligt at svare på, om prisen ved at stå uden for bankunionen allerede er indregnet i obligationskurserne. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, idet rentespændene mellem euroens medlemslande og de lande, som står udenfor euroen, ikke blev udvidet i forbindelse med lanceringen af bankunionen i september Det står klart, at Sverige vil stå uden for, og at det er usikkert, om Danmark deltager eller ej. Se figur 1. 1 Dette argument støttes bl.a. af Finansrådet i en række medier, f.eks. i Politikken, 12. dec ( Også Nationalbanken har af flere omgange i Kvartalsoversigten argumenteret for, at det, at stå uden for bankunionen, giver anledning til højere fundingomkostninger for bankerne. Ifølge gængs økonomisk teori overvæltes højere omkostninger typisk på forbrugerne i form af højere marginaler, hvilket svarer til en højere effektiv rente. 2 Nationalbanken har f.eks. foretaget studier, der viser, at de enkelte parametres forhold ikke er stabile over tid i forhold til fortolkningen af rentespænd. F.eks. betyder kreditrisiko mere i kølvandet på finanskrisen end tidligere, se Kvartalsoversigten 1. Kvartal 2013 del 2. 3

4 Figur 1. Lancering af bankunion udvider ikke rentespænd Rentespænd ved statsobligationer, procentpoint 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% Danmark/Tyskland Sverige/Tyskland Storbritannien/Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. I forhold til rentespændene er det bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem Danmark og Sverige bliver udvidet væsentligt fra 2007 og frem til I denne periode var der problemer i finanssektoren herhjemme, hvor bl.a. Roskilde Bank gik ned. Det viser, at uro i det finansielle system vil vise sig i rentespændet. Derfor er det ikke en urimelig antagelse at bruge valutarisikoen til kvantificerin- gen af den risiko, Danmark løber ved at stå uden for bankunionen. Finanskriser er værre end valutakriser I nyere økonomisk historie har der været en række kriser i dansk økonomi. I figuren nedenfor ses udviklingen i dansk BNP. 4

5 Figur 2. Fem økonomiske kriser præger dansk økonomi siden 1966 Udviklingen i dansk BNP i faste priser, mio. kr. (2010-priser, kædede værdier) Kilde: Danmarks Statistik. Af figur 2 fremgår det, at der har været fem større økonomiske kriser i dansk økonomi siden De kan identificeres som udsving på den lange kurve med stigende velstand. Kriserne er opstået som følge af en række forskellige forhold. Oliekriserne i henholdsvis begyndelsen af 70 erne og 80 erne opstod som følge af et eksternt udbudschok. Kartoffelkuren var en økonomisk krise, der blev skabt af en fejlslagen økonomisk politik. Kartoffelkuren gav dog ikke anledning til en egentlig recession, men blot en periode med lav økonomisk vækst. Endelig er der valutakrisen i begyndelsen af 90 erne, hvor EMS- samarbejdet brød sammen og sidst, men ikke mindst den seneste finanskrise. Idet kriserne udspringer af forskellige forhold, har de også haft forskellig styrke i forhold til tilbageslag i dansk økonomi. Finanskrisen har været den værste, og kan regnes for omtrent fire gange så hård som den første oliekrise. Det er således ikke uden grund, at finanskrisen er blevet kaldt den værste krise siden 1930 ernes depression. Se figur 3 for vurderingen af de enkelte kriser. 5

6 Figur 3. de Økonomiske krisers styrke Tilbageslag i BNP i faste priser i mio. kr. og pct. Kriser Ændring i BNP absolut Ændring i BNP i pct. Krisetype ,8% Finanskrise ,0% Valutakrise ,2% Kartoffelkur ,1% 2.oliekrise ,6% 1.oliekrise Kilde: Danmarks Statistik og Tænketanken EUROPA. I de nedenstående beregninger er der anvendt det historiske rentespænd, der i virkeligheden udtrykker en valutarisiko. Af figuren ses det imidlertid, at en finanskrise, der truer med at rive systemiske banker med i faldet, giver anled- ning til et væsentligt hårdere tilbageslag end sammenbruddet af EMS en gjorde. 3 Det taler for, at recessionsrisikoen ved en finanskrise af denne art er langt større end en valutakrise. Til gengæld optræder valutakriser oftere, idet oliekriserne også kan opfattes som en slags valutakriser, hvor der ikke var tiltro til den danske krone. Historisk er finanskrisen dog den krise, der har kostet dansk økonomi mest. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at de banker, der under finanskrisen gik ned, var små banker. Tilbageslaget i dansk økonomi vil være langt større, hvis en af de store, systemiske banker går ned. 4 Kort sagt optræder finanskriser altså sjældnere, men til gengæld med større kraft, end valutakriser. Det synes derfor at være et konservativt skøn, at bruge markedernes vurdering af valutarisikoen til at vurdere betydningen for dansk økonomi ved at vi står uden for bankunionen og dermed ikke får andel i fordelene ved den europæiske bankforsikring. Tre oplagte scenarier Det moderate scenarie er et svensk scenarie, hvor rentespændet i Danmark kommer op på det svenske niveau. Det svarer til en stigning på 0,07 procentpoint 3 For en sammenligning af EMS-sammenbruddet og finanskrisen se evt. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal Igen er det dog bemærkelsesværdigt af sammenbruddet af EMS en ikke gav anledning til et egentlig recession. 4 For en opgørelse af de danske bankers balance i forhold til BNP se notatet Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, ( 6

7 i renten, svarede til det gennemsnitlige rentespænd mellem Danmark og Sverige siden introduktionen af euroen. Det kritiske scenarie er, at rentespændet udvides yderligere med 0,2 procentpo- int, hvilket er den risikopræmie, Sverige betaler for at stå helt på egne ben i valutakurspolitikken. De 0,2 procentpoint svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Sverige og Tyskland siden introduktionen af euroen. Det kan udløse en dyr regning i forhold til den nuværende prissætning på de finansielle markeder. Endelig er der en betydelig risiko for det britiske scenarie med en større afkobling fra EU s kernelande. Det kan indebære en merrente på 0,58 procentpo- int, hvilket svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Storbritannien og Tyskland siden euroens virkeliggørelse. Ifølge beregninger lavet af IMF, kan renten faktisk stige så meget, hvis blot bankerne bliver nødt til at øge kapital- dækningen med tre procentpoint som følge af, at Danmark ikke går med i den forsikringsordning, som bankunionen omfatter. Det er ikke urealistisk, at bankerne kan blive tvunget til at øge kapitaldækningen med et beløb i den størrelsesorden, hvis man følger internationale erfaringer. Se også side 11 om bankernes fundingomkostninger. I forhold til de nuværende rentespænd er det væsentligt at holde sig for øje, at disse er blevet indsnævret de seneste år, hvorfor der er tale om forholdsvis konservative skøn. Et såkaldt landespecifikt chok vil kunne udløse en betydelig udvidelse af rentespændene, sådan som vi eksempelvis så det i Sverige efter sammenbruddet af EMS en. Virkeligheden ligger nok et sted midt i mellem, selv om man ikke nødvendigvis kan regne med, at rentespændene er stabile, idet fornyet finansiel uro vil kunne føre til større forskydninger. Tilsvarende har markederne endnu ikke taget højde for en risikopræmie, der er forbundet med at stå uden for bankunionen, hvilket givet hænger sammen med, at bankunionen endnu ikke er fuldt ud etableret. I det svenske scenarie antages det, at renten generelt stiger med 0,07 procentpo- int. I forhold til at Danmark har en statsgæld på 837 mia. kr., vil det alene betyde en meromkostning på 0,6 mia. kr. om året. Herudover har den danske MFI- sektor et indenlandsk udlån på 4.642,5 mia. kr. 5 En merrente på 0,07 procentpoint for 5 Tallet er fra Nationalbankens MFI-statistik ultimo 2013 og indeholder trækket på revolverende kreditter. I sagens natur er der en vis usikkerhed om, hvor hårdt disse kreditter er trukket. Det vurderes at være et mindre problem for det samlede regnestykke, da revolverende kreditter udgør en mindre 7

8 denne gæld vil oppebære en omkostning på 3,3 mia. kr. årligt. Samlet koster en merrente på 0,07 procentpoint 3,9 mia. kr. årligt ved et uændret gældsniveau. Ændres gældens størrelse, får det naturligvis betydning for omkostningsniveau- et, hvorfor omkostningen er en alt andet lige- betragtning. En merrente er imidlertid ikke kun omkostninger. Der er også en finansiel formue, hvoraf en del er placeret i rentebærende aktiver. 6 Samlet har MFI- sektoren således indenlandske indlån svarende til 1.435,6 mia. kr. Af simplifice- rende årsager antager vi her, at der kommer et parallelt skift i rentekurven vel vidende, at det i praksis ikke forekommer særligt ofte. En merrente på 0,07 procentpoint af dette beløb medfører en årlig indtægt på godt 1 mia. kr. Det er dog et overkantskøn, idet en del af formuen er placeret i helt korte anfordringer, der knap er rentebærende. Endelig er der i Danmark en pensionsformue på ca mia. kr., hvor cirka 60 pct. ifølge Nationalbanken er placeret i rentebærende aktiver. 7 Det betyder, at mia. kr. skal forrentes med den højere rente, hvilket giver en merindtægt på 1,5 mia. kr. om året. 8 De 1,5 mia. kr. er dog først en indtægt, der viser sig ved pensionsudbetaling 9 og under forudsætning af et parallelt skift i rentekurven. En andel af pensionsformuen vil være placeret i ganske korte anfordringer, der knap er rentebærende. Det er dog bevidst, at vi overvurderer forrentningen af den finansielle formue, da det bidrager til, at de samlede omkostninger ved at stå uden for bankunionen bliver et underkantsskøn. Samlet set betyder det svenske scenarie med en merrente på 0,07 procentpoint en meromkostning for det danske samfund på 1,4 mia. kr. Regnes der i stedet på det kritiske scenarie, hvor rentespændet udvides med 0,2 procentpoint, bliver regningen noget større. Den samlede omkostning ved at stå andel af det samlede udlån. Udlånet er inklusiv udlån i hhv. kroner og euro, idet kreditspændet påtænkes at ramme hjemlandet for kreditor. 6 En del af formuen er placeret i aktier, der umiddelbart ikke vil blive påvirket af en bankunion. Dansk deltagelse i bankunionen vil dog have betydning for prisdannelse på bankaktier. Der ses bort fra denne effekt, da værdien er ganske vanskelig at opgøre. 7 En del af disse aktiver er udenlandske, hvilket der ses bort fra. Tilsvarende ses der bort fra, at en del af de midler, der er placeret i investeringsforeningsbeviser, kan være placeret i danske rentebærende aktiver. Se desuden kvartalsoversigten K Det antages, at fordelingen mellem aktivklasser er forholdsvis stabil, hvilket umiddelbart ikke er en grov antagelse jf. Nationalbankens opgørelse. 8 Generelt er der en negativ sammenhæng mellem aktiekurser og højere rente. Denne effekt har vi af konservative grunde udeladt. 9 I praksis betyder det, at samfundet har en likviditetsomkostning, de renteudgifterne skal betales fra start, mens gevinsten hengemmes. Gevinsten vil dog blive genplaceret, hvorfor den ikke vil blive udhulet af inflation. 8

9 uden for bankunionen lander så på 3,8 mia. kr. om året. Endelig vil det britiske scenarie være betydeligt mere kostbart. Det medfører en omkostning på 11 mia. kr. årligt. 10,11 Det vides endnu ikke, hvornår (og om) Danmark vil indtræde i bankunionen, men umiddelbart er det svært at forestille sig, at Danmark vil træde ind i bankunionen efter blot et enkelt år på sidelinjen. Vælger Danmark at vente og se, hvordan bankunionen kommer til at udforme sig, inden vi træder ind i fælles- skabet, må man formode, at det vil vare en årrække. Det er ikke urealistisk, at Danmark f.eks. vælger at stå uden for i perioden Indtræder vi i 2020, vil Danmark have haft en rimelig årrække til at se bankunionen an. Set over en årrække på fem år løber den samlede regning dog op, for man må forvente, at finansmarkedet allerede tidligt begynder at indregne risikoen ved at stå udenfor. Omkostninger ved at stå uden for bankunionen i fem år er mellem 7 mia. kr. (ved en meget begrænset rentestigning) og 19 mia. kr. (ved en merrente på 0,2 procentpoint). Det britiske scenarie, der i denne optik ligner et worst case- scenarie, vil medføre en samlet omkostning på hele 55 mia. kr. Investorernes risikopræmie Som nævnt er det vanskeligt at bryde risikopræmier på obligationer ned i forhold til enkelte forhold. Men de tre scenarier på hhv. 0,07, 0,20 og 0,58 procentpoint, som udregningerne ovenfor er baseret på, er dog ikke taget ud af den blå luft. Forskelle i renterne på statsobligationer kan betragtes som den risikopræmie, investorerne kræver for at investere i et land fremfor et andet. De her brugte rentespænd udtrykker således en risiko ved det enkelte lands valuta. Disse risikopræmier er brugt, da vi ikke kender markedernes vurdering af bankunio- nens værdi. Scenarierne og udregningerne bygger dog på en forsigtig betragt- ning, idet kriser i den finansielle system giver anledning til større tilbageslag i økonomien end valutakriser. I modsat retning trækker, at valutakriser til gengæld optræder oftere. 10 I dette tilfælde bliver likviditetsomkostningen større, idet der er tale om en større renteudgift og en større gevinst der viser sig af åre. 11 Se bilag for gennemgang af beregninger. 9

10 I Europa er der tradition for at bruge Tyskland som pejlemærke, når man sammenligner rentespænd, da der er tale om det største euroland. I Europa har Schweiz de laveste renter, også selv om de står uden for eurosam- arbejdet. Årsagen er en helt særlig status som sikker havn i forbindelse med økonomiske kriser, samt at Schweiz har en unik strukturel fordel, der hænger sammen med mange års bankhemmelighed og position som finansiel havn. Figur 4. Fastkurspolitik giver Danmark lille rentespænd ift. Tyskland Renter i udvalgte lande, statsobligationsrenter i pct Danmark Schweiz Storbritannien Sverige Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank. Af figur 4 ses det, at Danmark aktuelt betaler en forholdsvis lille risikopræmie i forhold til Tyskland. Denne omkostning kan man betragte som den risikopræ- mie, vi betaler, for at stå uden for euroen. Omkostningen er mindre end Sveriges som følge af, at vi trods alt fører en fastkurspolitik med noget mindre mulighed for kursudsving end svenskerne, der har tradition for devalueringer. Svenskerne betaler således en lille merrente for med jævne mellemrum at føre valutakurspo- litik. Siden introduktionen af euroen har Danmark betalt en gennemsnitlig risiko- præmie på 0,13 procentpoint i forhold til Tyskland, mens Sverige har betalt 0,2 procentpoint. Lidt forenklet kan man sige, at Danmark opnår en rabat på 0,07 procentpoint ved at føre fastkurspolitik frem for at have en fritsvævende valutakurs som svenskerne. 10

11 Figur 5: Historiske rentespænd Rentespænd i procentpoint på statsobligationer Rentespænd Sverige / Danmark 0,68 1,34 0,07 Danmark / Tyskland 0,49 0,87 0,13 Sverige / Tyskland 1,17 2,22 0,20 Storbritannien/ Tyskland 1,00 1,45 0,58 Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. Et rentespænd på 0,07 procentpoint lyder umiddelbart ikke af meget. Det løber dog op i et stort milliardbeløb, hvis man har en stor gæld. I forhold til det nuværende rentespænd skal man passe på med at konkludere, hvad der er normalt. Lige nu, hvor vi befinder os i kølvandet på finanskrisen, er renteniveauerne meget lave, mens de var ganske høje op gennem 90 erne, hvor der var en del valutauro. Det betyder, at hvis man skal vurdere investorernes risikopræmie, er det ganske afgørende, hvilken periode man betragter. I dette notat ses der på perioden, hvor euroen har været indført, dvs. siden 1. januar Det er et ganske konservativt valg, da der siden euroens indførelse har været relativt få valutakriser særligt i den nordlige del af Europa, som i en del af perioden har haft karakter af sikker havn á la Schweiz. Havde man f.eks. valgt at se på et gennemsnitligt rentespænd over en periode på 25 år, ville omkostningsberegningerne ved at stå uden for bankunionen være langt større. 12 Rentespændet udtrykker således historie og ikke nødvendigvis fremtiden. Tanken med bankunionen er at sikre finansiel stabilitet i Europa. Det er svært at sige, hvad investorerne i fremtiden vil kræve af lande, der står udenfor. Bruger man de niveauer, der er opstået som følge eurosamarbejdet og de risikopræmier, der kendes ved at stå uden for eurosamarbejdet, dvs. ved at føre selvstændig valutakurspolitik, vil man foretage forholdsvist konservative, men rimelige skøn. Årsagen er som tidligere nævnt, at kriser i det finansielle system rammer hårdere end specifikke valutakriser. De indledningsvise beregninger skal således opfattes som et overslag over, hvad det vil koste at stå uden for bankunionen. I forhold til eurodebatten anføres det ofte, at rentespændet kan ses som den forsikringspræmie, Danmark betaler for 12 Baseret på valutariske risikopræmier. 11

12 at have muligheden for at devaluere ved et landespecifikt chok. 13 Det synes således ikke urealistisk at antage, at en lignende risikopræmie skal betales for at stå uden for bankunionen, hvor et land selv skal håndtere et landespecifikt chok i forhold til den finansielle sektor. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at Danmark som nævnt har nogle af de største systemiske banker målt i forhold vores økonomis størrelse. 14 Danmark ligner Sverige mest Sverige er det land i Europa, der ligner Danmark mest målt på gældsniveauer og offentlige underskud, og som samtidig står helt uden for eurosamarbejdet og ikke påtænker at deltage i bankunionen. Der er naturligvis andre lande, man kunne sammenligne med, f.eks. Holland eller Finland. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at ikke mange lande har så lave gældsniveauer som Sverige og Danmark. Sverige har faktisk et lidt lavere gældsniveau end Danmark, og tilsvarende er svensk økonomi ikke afhængig af indtægter fra Nordsøen, og de fremtidige demografiske udfordringer er mindre. Disse forskelle kan udløse en lidt højere risikopræmie for Danmark end for Sverige. Der er således flere argumenter for, at det er konservativt at bruge Sverige som sammenligningsland, idet Sverige rent strukturelt har nogle fordele. Bankernes fundingomkostninger En anden måde at betragte omkostningerne ved at stå uden for bankunionen er ved at se på bankernes fundingomkostninger, dvs. de omkostninger bankerne betaler for kapital til overdækning. Vælger Danmark at stå uden for bankunio- nen, vil det sandsynligvis medføre, at de danske banker må polstre sig yderligere. Et argument, der bl.a. er understøttes af Nationalbanken. 15 Et studie fra IMF viser, at de danske banker allerede i dag betaler forholdsvis høje marginaler sammenlignet med andre lande, når de danske banker skal hente kapitaldækning. Omkostningen ved øget kapitaldækning afhænger 13 Se f.eks. Euro ens økonomi og politik, Peter Brich Sørensen, ( 14 Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, ( 15 Se bl.a. nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde, ( 12

13 naturligvis af en række forhold, som f.eks. bankernes samlede eksponering. Samlet for den danske banksektor viser studiet, at for hver gang kapitaldæknin- gen i den finansielle sektor øges med ét procentpoint, stiger den danske rente med 0,19 procentpoint. Der synes således at være en forholdsvis god sammen- hæng mellem stigende kapitalkrav og højere renter i Danmark. 16 Det er derfor ikke urimeligt at antage, at de danske renter kommer til at stige, såfremt Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Stiger kravene til kapitaloverdækningen f.eks. med tre procentpoint, svarer det til, at renten i Danmark kommer til at stige med 0,57 procentpoint. En stigning på tre procentpoint i kapitaloverdækning synes ikke urealistisk set i forhold til, hvad der frem mod 2019 implementeres i Sverige. Det svarer i høj grad til det, vi i ovenstående tekst har kaldt det britiske scenarie. Rentestigningerne kan bl.a. forklares med, at højere kapitaldækning medfører øget efterspørgsel efter kapital samt mindre udlån, dvs. et mindre udbud til almindelige låntagere. Begge forhold til have en bremsende effekt på den økonomiske aktivitet, hvilket også understøttes af den svenske finansinspekti- on. 17 I Sverige og Schweitz, hvor det er sikkert, at man ønsker at stå uden for bankunionen, har man i de seneste år øget kravene til kapitaldækning relativt kraftigt 18. Både de schweiziske og de svenske kapitalkrav overstiger de krav, der er lagt op til i kapitalkravsdirektivet, som følge af Basel III- reglerne. 19 I Danmark er kapitalkravene også steget de seneste år, men meget tyder på, at de kan stige yderligere, hvis Danmark står uden for bankunionen. 16 Se Bank Behavior in Response to Basel III: A Cross-Country Analysis, IMF, ( 17 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, ( 18 Se Understanding The Impact Of Stricter Capital Rules For Swiss Banks, Trefis, ( samt Memorandum, Sveriges Riksbank, 25. november ( 125_nr19e_eng.pdf) 19 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, ( 13

14 Omkostninger ved selve bankunionen Et af grundprincipperne i bankunionen er den såkaldte danske model, hvor det er bankerne selv, der indskyder penge til en redningsfond. Redningsfonden kan træde til i tilfælde af, at en bank bliver nødlidende og må afvikles. Bankunionen må give anledning til en form for stordrift, da der er flere til at indskyde penge til fonden. Samtidig er der også flere banker, der potentielt må reddes. I praksis betyder disse stordriftsfordele, at det bliver billigere at deltage i bankunionen, såfremt flere lande der deltager. Da vi fra tidligere stresstest ved, at andelen af sunde banker i de enkelte lande overstiger antallet af usunde banker, er dette en fordel. Tanken bag en forsikring er, at man deler risikoen ud på flere, således at man samlet skal betale en mindre forsikringspræmie som følge af, at risikoen mindskes. Vælger Danmark at stå uden for bankunionen, skal vi selv varetage forsikringen, dvs. at færre indbetaler, men at der naturligvis også er færre banker, der potentielt kan gå ned. Tænke- tanken EUROPA har dog i et tidligere notat om bankunionen påvist, at flere af de store danske banker har en svær håndterbar størrelse for dansk økonomi, i det de systemiske banker i Danmark har en balance, der klart overstiger dansk BNP. 20 Bankunionen er rent reguleringsmæssigt at betragte som et kvalitetsstempel, som vi kender det fra ratingbureauer, bl.a. fordi investorer ved, at der er tegnet forsikring, men også fordi, der er en adgangsbarriere ved at træde ind i forsik- ringsordningen. Adgangsbarrieren opstår som følge af den såkaldte stresstest, hvor det sikres, at de banker, der indgår i bankunionen, er solide. Tanken med stresstesten er at sikre, at bankerne også er solide i tilfælde af dyb recession, herunder en kraftig stigning i ledigheden, store gruppeviseafskrivninger, valutakriser mv. Tilslutter Danmark sig ikke bankunionen, skal Danmark selv sikre et kvalitets- stempel af samme karat, som det bankunionen er garant for. Alternativt vil det blive dyrere for de danske pengeinstitutter at fremskaffe kapital på finansmar- kederne. Det er endda overvejende sandsynligt, at Danmark må tilstræbe at have en lidt bedre kvalitet som følge af, at Danmark er et lille land, hvilket indbefatter en vis ekstra risiko. Det til trods for at flere af de store danske banker allerede er 20 Se Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, ( 14

15 omfattet af de europæiske stresstest. Det har nemlig også en betydning, hvordan man i praksis handler på de konkrete resultater. I den forbindelse har det også en værdi, at der sker en afkobling af nationale interesser i bedømmelsen af, om en bank skal afvikles eller ej. Det giver simpelthen en større troværdighed, idet få nationale beslutningstagere har incitament til at kast sit land ud i dyb recession. Endelig vil det gælde, at står Danmark uden for bankunionen, er det forbundet med ekstra administrativt bøvl for investorer at investere i Danmark. Derfor skal der skal være en ekstra præmie, der kan imødekomme omkostningerne ved landespecifikke kreditlinjer. I forhold til driften af bankunionen er det i notatet antaget, at omkostningerne ved at deltage eller stå udenfor vil være de samme. Det er en ganske konservativ betragtning, idet der ovenfor er argumenteret for, at det formentlig vil være lidt dyrere at lave et selvstændigt dansk tilsyn, dels som følge af mindre stordrift, dels som følge af behovet for ekstra regulering. Sidstnævnte kan i sidste ende skade konkurrenceevnen, hvilket der er set bort fra i disse beregninger. En skadet konkurrenceevne vil vise sig i form af en udvidet rentemarginal. Bankernes eksponering mod Euroland I forhold til bankunionen kan det diskuteres, om det er relevant at se på, hvilke lande den danske finanssektor er eksponeret imod. I debatten har det været nævnt, at de danske banker primært er eksponeret mod Danmark, men også at den udenlandske eksponering primært er rettet mod Sverige og Storbritannien, der som bekendt står uden for bankunionen. I den forbindelse er der imidlertid en række vigtige forhold, der er værd at have for øje. For ét er, hvor kreditekspo- neringen er størst, ét andet er, hvorfra bankerne henter deres kapital. Bankerne er under to typer af konkurrence: Dels en konkurrence om kunderne, dvs. krediteksponering, dels en konkurrence om at få adgang til råvarerne, dvs. om kapital til kapitaldækning. Står Danmark uden for bankunionen bliver det som sagt dyrere at hente udenlandsk kapital til kapitaldækning. I forhold til krediteksponeringen er det væsentligt, at der både er førsterundeeffekter og andenrundeeffekter i denne proces. Det er tydeligt, at danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige, hvilket også bekræftes af studier fra f.eks. Bank of International Settlements. Figur 6 nedenfor viser den høje danske eksponering mod Sverige. Til gengæld er Sverige ganske eksponeret mod euroland. Det betyder, at Danmark via anden- 15

16 rundeeffekter vil være eksponeret mod euroland. Kommer euroland i problemer, rammes svensk økonomi, der så igen vil påvirke dansk økonomi. Om der kun bliver tale om andenrundeeffekter, er dog tvivlsomt, da danske banker er dybt afhængige af udviklingen på det europæiske marked. I sommeren 2014 kom Banco Espírito Santo i Portugal i problemer, og det gav anledning til uro på de finansielle markeder. En uro, der også forplantede sig til Danmark. I den forbindelse skal det fremhæves, at Banco Espírito Santo er en bank fra en mindre europæisk økonomi, som Danmark på papiret ikke er særligt eksponeret imod. Men det illustrerer, at de gensidige afhængigheder og forbindelser i det europæiske bankmarked er langt mere tætvævede, end de direkte forbindelses- linjer og fordringer, der ofte kigges på. Figur 6. Den finansielle sektors eksponering Eksponering i mia. euro mellem Danmark, Sverige, EU og euroland Kilde: Bank of International Settlements. 16