DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER"

Transkript

1 NOTAT DANSK NEJ TIL BANKUNIONEN KAN KOSTE MILLIARDER Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh RESUME Bankunionen kan opfattes som en forsikringsordning, og når man tegner en forsikring, medfører det omkostninger i form af en forsikringspræmie. Bankuni- onen er imidlertid en speciel forsikring, da Danmark risikerer at skulle betale endnu mere, hvis vi vælger at stå uden for samarbejdet. Den endelige regning afhænger af, hvor stor en risikopræmie, de finansielle markeder mener, Danmark skal betale. Men der er betydelig risiko for, at regningen ender på et tocifret milliardbeløb. I dette notat arbejdes der med tre forskellige scenarier: det svenske, det kritiske og det britiske. Beregninger med udgangspunkt i de forskellige rentespænd viser, at det svenske scenarie kan koste det danske samfund 1,4 mia. kr. om året, det kritiske 3,8 mia. kr. om året og det britiske hele 11 mia. kr. årligt. Vælger Danmark en vent- og- se- holdning til bankunionen, er det imidlertid ikke usandsynligt, at vi vil stå uden for i en årrække på f.eks. fem år. Det bringer de samlede omkostninger op på mellem 7 og 55 milliarder kroner. Historien viser, at finanskriser er langt værre end valutakriser i et vækstperspektiv. Finanskriser er derfor dyrere rent samfundsøkonomisk end valutakriser. Rente- spændene udtrykker en valutarisiko, hvilket trækker Tænketanken EUROPAs beregningerne i den konservative retning. Står Danmark uden for bankunionen, vil de danske banker være nødt til at øge deres kapitalmæssige polstring. Det vil i sig selv medføre øget rente i form af højere marginaler. Det dokumenteres bl.a. af grundige analyser foretaget af den internationale valutafond, IMF. Tænketanken EUROPA 2014 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Det kan komme til at koste Danmark et tocifret milliardbeløb at stå uden for en europæisk bankunion og dermed den forsikringsordning, den om- fatter. Hvis Danmark siger nej, vil kapitalmarkederne med stor sandsynlighed kræve en højere risikopræmie. Det er altså ikke gratis for Danmark, hvis regeringen vælger en vent- og- se- politik. Nye beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at disse omkostninger løber op i et sted mellem 1,4 og 11 milliarder kroner om året afhængigt af, hvordan de finansielle markeder vurderer den danske risiko. Danmark kan meget vel komme til at stå uden for bankunionen i en år- række på mindst fem år. I et worst case- scenarie kan det koste op mod 55 milliarder kroner. Beregningerne er konservative, da de tager udgangspunkt i omkostnin- gerne ved at have en selvstændig valuta. Erfaringer viser imidlertid, at fi- nanskriser er dyrere for samfundet end valutakriser. Kapitalkravene til de danske banker vil med stor sandsynlighed stige såfremt Danmark står uden for bankunionen. Det vil medføre, at banker- ne må øge deres marginaler, hvilket svarer til en højere rente. Hver gang kapitaldækningen skal øges med ét procentpoint, vil den danske rente stige med 0,19 procentpoint, viser analyser foretaget af IMF. De danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige og Storbritan- nien. Disse lande er imidlertid eksponeret mod euroland, hvorfor Dan- mark via andenrundeeffekter er eksponeret mod euroland. 2

3 Hvad er prisen for at stå uden for bankunionen? Bankunionen er et af de helt store spørgsmål, som Danmark skal tage stilling til i løbet af efteråret. Bankunionen kan opfattes som en forsikring mod fremtidige bankkriser, og et naturligt spørgsmål er derfor, hvor høj forsikringspræmien er. Det er dog ikke helt enkelt at svare på, da der også vil være omkostninger forbundet med at stå uden for bankunionen. Denne omkostning vil vise sig i form af en risikopræmie, dvs. et tillæg til den danske rente, der udmønter sig i en højere dansk rentesats. 1 Flere forhold påvirker den samlede risikopræmie, og det er vanskeligt at bryde risikopræmien på en obligation ned og analysere de enkelte faktorer separat. Risikopræmien er en funktion af en lang række parametre såsom gældsniveauer, politisk- og finansiel stabilitet, kreditvurdering mv. Det er altså vanskeligt at slå fast, hvad den endelige risikopræmie vil være. 2 Herudover er det vanskeligt at svare på, om prisen ved at stå uden for bankunionen allerede er indregnet i obligationskurserne. Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, idet rentespændene mellem euroens medlemslande og de lande, som står udenfor euroen, ikke blev udvidet i forbindelse med lanceringen af bankunionen i september Det står klart, at Sverige vil stå uden for, og at det er usikkert, om Danmark deltager eller ej. Se figur 1. 1 Dette argument støttes bl.a. af Finansrådet i en række medier, f.eks. i Politikken, 12. dec (http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ece /bankunion-kan-goere-det-dyrere-at-vaeredansk-bankkunde) Også Nationalbanken har af flere omgange i Kvartalsoversigten argumenteret for, at det, at stå uden for bankunionen, giver anledning til højere fundingomkostninger for bankerne. Ifølge gængs økonomisk teori overvæltes højere omkostninger typisk på forbrugerne i form af højere marginaler, hvilket svarer til en højere effektiv rente. 2 Nationalbanken har f.eks. foretaget studier, der viser, at de enkelte parametres forhold ikke er stabile over tid i forhold til fortolkningen af rentespænd. F.eks. betyder kreditrisiko mere i kølvandet på finanskrisen end tidligere, se Kvartalsoversigten 1. Kvartal 2013 del 2. 3

4 Figur 1. Lancering af bankunion udvider ikke rentespænd Rentespænd ved statsobligationer, procentpoint 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% -0,20% Danmark/Tyskland Sverige/Tyskland Storbritannien/Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. I forhold til rentespændene er det bemærkelsesværdigt, at forskellen mellem Danmark og Sverige bliver udvidet væsentligt fra 2007 og frem til I denne periode var der problemer i finanssektoren herhjemme, hvor bl.a. Roskilde Bank gik ned. Det viser, at uro i det finansielle system vil vise sig i rentespændet. Derfor er det ikke en urimelig antagelse at bruge valutarisikoen til kvantificerin- gen af den risiko, Danmark løber ved at stå uden for bankunionen. Finanskriser er værre end valutakriser I nyere økonomisk historie har der været en række kriser i dansk økonomi. I figuren nedenfor ses udviklingen i dansk BNP. 4

5 Figur 2. Fem økonomiske kriser præger dansk økonomi siden 1966 Udviklingen i dansk BNP i faste priser, mio. kr. (2010-priser, kædede værdier) Kilde: Danmarks Statistik. Af figur 2 fremgår det, at der har været fem større økonomiske kriser i dansk økonomi siden De kan identificeres som udsving på den lange kurve med stigende velstand. Kriserne er opstået som følge af en række forskellige forhold. Oliekriserne i henholdsvis begyndelsen af 70 erne og 80 erne opstod som følge af et eksternt udbudschok. Kartoffelkuren var en økonomisk krise, der blev skabt af en fejlslagen økonomisk politik. Kartoffelkuren gav dog ikke anledning til en egentlig recession, men blot en periode med lav økonomisk vækst. Endelig er der valutakrisen i begyndelsen af 90 erne, hvor EMS- samarbejdet brød sammen og sidst, men ikke mindst den seneste finanskrise. Idet kriserne udspringer af forskellige forhold, har de også haft forskellig styrke i forhold til tilbageslag i dansk økonomi. Finanskrisen har været den værste, og kan regnes for omtrent fire gange så hård som den første oliekrise. Det er således ikke uden grund, at finanskrisen er blevet kaldt den værste krise siden 1930 ernes depression. Se figur 3 for vurderingen af de enkelte kriser. 5

6 Figur 3. de Økonomiske krisers styrke Tilbageslag i BNP i faste priser i mio. kr. og pct. Kriser Ændring i BNP absolut Ændring i BNP i pct. Krisetype ,8% Finanskrise ,0% Valutakrise ,2% Kartoffelkur ,1% 2.oliekrise ,6% 1.oliekrise Kilde: Danmarks Statistik og Tænketanken EUROPA. I de nedenstående beregninger er der anvendt det historiske rentespænd, der i virkeligheden udtrykker en valutarisiko. Af figuren ses det imidlertid, at en finanskrise, der truer med at rive systemiske banker med i faldet, giver anled- ning til et væsentligt hårdere tilbageslag end sammenbruddet af EMS en gjorde. 3 Det taler for, at recessionsrisikoen ved en finanskrise af denne art er langt større end en valutakrise. Til gengæld optræder valutakriser oftere, idet oliekriserne også kan opfattes som en slags valutakriser, hvor der ikke var tiltro til den danske krone. Historisk er finanskrisen dog den krise, der har kostet dansk økonomi mest. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at de banker, der under finanskrisen gik ned, var små banker. Tilbageslaget i dansk økonomi vil være langt større, hvis en af de store, systemiske banker går ned. 4 Kort sagt optræder finanskriser altså sjældnere, men til gengæld med større kraft, end valutakriser. Det synes derfor at være et konservativt skøn, at bruge markedernes vurdering af valutarisikoen til at vurdere betydningen for dansk økonomi ved at vi står uden for bankunionen og dermed ikke får andel i fordelene ved den europæiske bankforsikring. Tre oplagte scenarier Det moderate scenarie er et svensk scenarie, hvor rentespændet i Danmark kommer op på det svenske niveau. Det svarer til en stigning på 0,07 procentpoint 3 For en sammenligning af EMS-sammenbruddet og finanskrisen se evt. Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal Igen er det dog bemærkelsesværdigt af sammenbruddet af EMS en ikke gav anledning til et egentlig recession. 4 For en opgørelse af de danske bankers balance i forhold til BNP se notatet Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-enbankunion) 6

7 i renten, svarede til det gennemsnitlige rentespænd mellem Danmark og Sverige siden introduktionen af euroen. Det kritiske scenarie er, at rentespændet udvides yderligere med 0,2 procentpo- int, hvilket er den risikopræmie, Sverige betaler for at stå helt på egne ben i valutakurspolitikken. De 0,2 procentpoint svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Sverige og Tyskland siden introduktionen af euroen. Det kan udløse en dyr regning i forhold til den nuværende prissætning på de finansielle markeder. Endelig er der en betydelig risiko for det britiske scenarie med en større afkobling fra EU s kernelande. Det kan indebære en merrente på 0,58 procentpo- int, hvilket svarer til det gennemsnitlige rentespænd mellem Storbritannien og Tyskland siden euroens virkeliggørelse. Ifølge beregninger lavet af IMF, kan renten faktisk stige så meget, hvis blot bankerne bliver nødt til at øge kapital- dækningen med tre procentpoint som følge af, at Danmark ikke går med i den forsikringsordning, som bankunionen omfatter. Det er ikke urealistisk, at bankerne kan blive tvunget til at øge kapitaldækningen med et beløb i den størrelsesorden, hvis man følger internationale erfaringer. Se også side 11 om bankernes fundingomkostninger. I forhold til de nuværende rentespænd er det væsentligt at holde sig for øje, at disse er blevet indsnævret de seneste år, hvorfor der er tale om forholdsvis konservative skøn. Et såkaldt landespecifikt chok vil kunne udløse en betydelig udvidelse af rentespændene, sådan som vi eksempelvis så det i Sverige efter sammenbruddet af EMS en. Virkeligheden ligger nok et sted midt i mellem, selv om man ikke nødvendigvis kan regne med, at rentespændene er stabile, idet fornyet finansiel uro vil kunne føre til større forskydninger. Tilsvarende har markederne endnu ikke taget højde for en risikopræmie, der er forbundet med at stå uden for bankunionen, hvilket givet hænger sammen med, at bankunionen endnu ikke er fuldt ud etableret. I det svenske scenarie antages det, at renten generelt stiger med 0,07 procentpo- int. I forhold til at Danmark har en statsgæld på 837 mia. kr., vil det alene betyde en meromkostning på 0,6 mia. kr. om året. Herudover har den danske MFI- sektor et indenlandsk udlån på 4.642,5 mia. kr. 5 En merrente på 0,07 procentpoint for 5 Tallet er fra Nationalbankens MFI-statistik ultimo 2013 og indeholder trækket på revolverende kreditter. I sagens natur er der en vis usikkerhed om, hvor hårdt disse kreditter er trukket. Det vurderes at være et mindre problem for det samlede regnestykke, da revolverende kreditter udgør en mindre 7

8 denne gæld vil oppebære en omkostning på 3,3 mia. kr. årligt. Samlet koster en merrente på 0,07 procentpoint 3,9 mia. kr. årligt ved et uændret gældsniveau. Ændres gældens størrelse, får det naturligvis betydning for omkostningsniveau- et, hvorfor omkostningen er en alt andet lige- betragtning. En merrente er imidlertid ikke kun omkostninger. Der er også en finansiel formue, hvoraf en del er placeret i rentebærende aktiver. 6 Samlet har MFI- sektoren således indenlandske indlån svarende til 1.435,6 mia. kr. Af simplifice- rende årsager antager vi her, at der kommer et parallelt skift i rentekurven vel vidende, at det i praksis ikke forekommer særligt ofte. En merrente på 0,07 procentpoint af dette beløb medfører en årlig indtægt på godt 1 mia. kr. Det er dog et overkantskøn, idet en del af formuen er placeret i helt korte anfordringer, der knap er rentebærende. Endelig er der i Danmark en pensionsformue på ca mia. kr., hvor cirka 60 pct. ifølge Nationalbanken er placeret i rentebærende aktiver. 7 Det betyder, at mia. kr. skal forrentes med den højere rente, hvilket giver en merindtægt på 1,5 mia. kr. om året. 8 De 1,5 mia. kr. er dog først en indtægt, der viser sig ved pensionsudbetaling 9 og under forudsætning af et parallelt skift i rentekurven. En andel af pensionsformuen vil være placeret i ganske korte anfordringer, der knap er rentebærende. Det er dog bevidst, at vi overvurderer forrentningen af den finansielle formue, da det bidrager til, at de samlede omkostninger ved at stå uden for bankunionen bliver et underkantsskøn. Samlet set betyder det svenske scenarie med en merrente på 0,07 procentpoint en meromkostning for det danske samfund på 1,4 mia. kr. Regnes der i stedet på det kritiske scenarie, hvor rentespændet udvides med 0,2 procentpoint, bliver regningen noget større. Den samlede omkostning ved at stå andel af det samlede udlån. Udlånet er inklusiv udlån i hhv. kroner og euro, idet kreditspændet påtænkes at ramme hjemlandet for kreditor. 6 En del af formuen er placeret i aktier, der umiddelbart ikke vil blive påvirket af en bankunion. Dansk deltagelse i bankunionen vil dog have betydning for prisdannelse på bankaktier. Der ses bort fra denne effekt, da værdien er ganske vanskelig at opgøre. 7 En del af disse aktiver er udenlandske, hvilket der ses bort fra. Tilsvarende ses der bort fra, at en del af de midler, der er placeret i investeringsforeningsbeviser, kan være placeret i danske rentebærende aktiver. Se desuden kvartalsoversigten K Det antages, at fordelingen mellem aktivklasser er forholdsvis stabil, hvilket umiddelbart ikke er en grov antagelse jf. Nationalbankens opgørelse. 8 Generelt er der en negativ sammenhæng mellem aktiekurser og højere rente. Denne effekt har vi af konservative grunde udeladt. 9 I praksis betyder det, at samfundet har en likviditetsomkostning, de renteudgifterne skal betales fra start, mens gevinsten hengemmes. Gevinsten vil dog blive genplaceret, hvorfor den ikke vil blive udhulet af inflation. 8

9 uden for bankunionen lander så på 3,8 mia. kr. om året. Endelig vil det britiske scenarie være betydeligt mere kostbart. Det medfører en omkostning på 11 mia. kr. årligt. 10,11 Det vides endnu ikke, hvornår (og om) Danmark vil indtræde i bankunionen, men umiddelbart er det svært at forestille sig, at Danmark vil træde ind i bankunionen efter blot et enkelt år på sidelinjen. Vælger Danmark at vente og se, hvordan bankunionen kommer til at udforme sig, inden vi træder ind i fælles- skabet, må man formode, at det vil vare en årrække. Det er ikke urealistisk, at Danmark f.eks. vælger at stå uden for i perioden Indtræder vi i 2020, vil Danmark have haft en rimelig årrække til at se bankunionen an. Set over en årrække på fem år løber den samlede regning dog op, for man må forvente, at finansmarkedet allerede tidligt begynder at indregne risikoen ved at stå udenfor. Omkostninger ved at stå uden for bankunionen i fem år er mellem 7 mia. kr. (ved en meget begrænset rentestigning) og 19 mia. kr. (ved en merrente på 0,2 procentpoint). Det britiske scenarie, der i denne optik ligner et worst case- scenarie, vil medføre en samlet omkostning på hele 55 mia. kr. Investorernes risikopræmie Som nævnt er det vanskeligt at bryde risikopræmier på obligationer ned i forhold til enkelte forhold. Men de tre scenarier på hhv. 0,07, 0,20 og 0,58 procentpoint, som udregningerne ovenfor er baseret på, er dog ikke taget ud af den blå luft. Forskelle i renterne på statsobligationer kan betragtes som den risikopræmie, investorerne kræver for at investere i et land fremfor et andet. De her brugte rentespænd udtrykker således en risiko ved det enkelte lands valuta. Disse risikopræmier er brugt, da vi ikke kender markedernes vurdering af bankunio- nens værdi. Scenarierne og udregningerne bygger dog på en forsigtig betragt- ning, idet kriser i den finansielle system giver anledning til større tilbageslag i økonomien end valutakriser. I modsat retning trækker, at valutakriser til gengæld optræder oftere. 10 I dette tilfælde bliver likviditetsomkostningen større, idet der er tale om en større renteudgift og en større gevinst der viser sig af åre. 11 Se bilag for gennemgang af beregninger. 9

10 I Europa er der tradition for at bruge Tyskland som pejlemærke, når man sammenligner rentespænd, da der er tale om det største euroland. I Europa har Schweiz de laveste renter, også selv om de står uden for eurosam- arbejdet. Årsagen er en helt særlig status som sikker havn i forbindelse med økonomiske kriser, samt at Schweiz har en unik strukturel fordel, der hænger sammen med mange års bankhemmelighed og position som finansiel havn. Figur 4. Fastkurspolitik giver Danmark lille rentespænd ift. Tyskland Renter i udvalgte lande, statsobligationsrenter i pct Danmark Schweiz Storbritannien Sverige Tyskland Kilde: Danmarks Nationalbank. Af figur 4 ses det, at Danmark aktuelt betaler en forholdsvis lille risikopræmie i forhold til Tyskland. Denne omkostning kan man betragte som den risikopræ- mie, vi betaler, for at stå uden for euroen. Omkostningen er mindre end Sveriges som følge af, at vi trods alt fører en fastkurspolitik med noget mindre mulighed for kursudsving end svenskerne, der har tradition for devalueringer. Svenskerne betaler således en lille merrente for med jævne mellemrum at føre valutakurspo- litik. Siden introduktionen af euroen har Danmark betalt en gennemsnitlig risiko- præmie på 0,13 procentpoint i forhold til Tyskland, mens Sverige har betalt 0,2 procentpoint. Lidt forenklet kan man sige, at Danmark opnår en rabat på 0,07 procentpoint ved at føre fastkurspolitik frem for at have en fritsvævende valutakurs som svenskerne. 10

11 Figur 5: Historiske rentespænd Rentespænd i procentpoint på statsobligationer Rentespænd Sverige / Danmark 0,68 1,34 0,07 Danmark / Tyskland 0,49 0,87 0,13 Sverige / Tyskland 1,17 2,22 0,20 Storbritannien/ Tyskland 1,00 1,45 0,58 Kilde: Danmarks Nationalbank og Tænketanken EUROPA. Et rentespænd på 0,07 procentpoint lyder umiddelbart ikke af meget. Det løber dog op i et stort milliardbeløb, hvis man har en stor gæld. I forhold til det nuværende rentespænd skal man passe på med at konkludere, hvad der er normalt. Lige nu, hvor vi befinder os i kølvandet på finanskrisen, er renteniveauerne meget lave, mens de var ganske høje op gennem 90 erne, hvor der var en del valutauro. Det betyder, at hvis man skal vurdere investorernes risikopræmie, er det ganske afgørende, hvilken periode man betragter. I dette notat ses der på perioden, hvor euroen har været indført, dvs. siden 1. januar Det er et ganske konservativt valg, da der siden euroens indførelse har været relativt få valutakriser særligt i den nordlige del af Europa, som i en del af perioden har haft karakter af sikker havn á la Schweiz. Havde man f.eks. valgt at se på et gennemsnitligt rentespænd over en periode på 25 år, ville omkostningsberegningerne ved at stå uden for bankunionen være langt større. 12 Rentespændet udtrykker således historie og ikke nødvendigvis fremtiden. Tanken med bankunionen er at sikre finansiel stabilitet i Europa. Det er svært at sige, hvad investorerne i fremtiden vil kræve af lande, der står udenfor. Bruger man de niveauer, der er opstået som følge eurosamarbejdet og de risikopræmier, der kendes ved at stå uden for eurosamarbejdet, dvs. ved at føre selvstændig valutakurspolitik, vil man foretage forholdsvist konservative, men rimelige skøn. Årsagen er som tidligere nævnt, at kriser i det finansielle system rammer hårdere end specifikke valutakriser. De indledningsvise beregninger skal således opfattes som et overslag over, hvad det vil koste at stå uden for bankunionen. I forhold til eurodebatten anføres det ofte, at rentespændet kan ses som den forsikringspræmie, Danmark betaler for 12 Baseret på valutariske risikopræmier. 11

12 at have muligheden for at devaluere ved et landespecifikt chok. 13 Det synes således ikke urealistisk at antage, at en lignende risikopræmie skal betales for at stå uden for bankunionen, hvor et land selv skal håndtere et landespecifikt chok i forhold til den finansielle sektor. I den forbindelse er det værd at holde in mente, at Danmark som nævnt har nogle af de største systemiske banker målt i forhold vores økonomis størrelse. 14 Danmark ligner Sverige mest Sverige er det land i Europa, der ligner Danmark mest målt på gældsniveauer og offentlige underskud, og som samtidig står helt uden for eurosamarbejdet og ikke påtænker at deltage i bankunionen. Der er naturligvis andre lande, man kunne sammenligne med, f.eks. Holland eller Finland. I den forbindelse er det værd at holde sig for øje, at ikke mange lande har så lave gældsniveauer som Sverige og Danmark. Sverige har faktisk et lidt lavere gældsniveau end Danmark, og tilsvarende er svensk økonomi ikke afhængig af indtægter fra Nordsøen, og de fremtidige demografiske udfordringer er mindre. Disse forskelle kan udløse en lidt højere risikopræmie for Danmark end for Sverige. Der er således flere argumenter for, at det er konservativt at bruge Sverige som sammenligningsland, idet Sverige rent strukturelt har nogle fordele. Bankernes fundingomkostninger En anden måde at betragte omkostningerne ved at stå uden for bankunionen er ved at se på bankernes fundingomkostninger, dvs. de omkostninger bankerne betaler for kapital til overdækning. Vælger Danmark at stå uden for bankunio- nen, vil det sandsynligvis medføre, at de danske banker må polstre sig yderligere. Et argument, der bl.a. er understøttes af Nationalbanken. 15 Et studie fra IMF viser, at de danske banker allerede i dag betaler forholdsvis høje marginaler sammenlignet med andre lande, når de danske banker skal hente kapitaldækning. Omkostningen ved øget kapitaldækning afhænger 13 Se f.eks. Euro ens økonomi og politik, Peter Brich Sørensen, (http://www.econ.ku.dk/pbs/diversefiler/euro.pdf) 14 Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion) 15 Se bl.a. nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde, (http://www.nationalbanken.dk/da/presse/taler/documents/tale_realkreditforeningen.pdf) 12

13 naturligvis af en række forhold, som f.eks. bankernes samlede eksponering. Samlet for den danske banksektor viser studiet, at for hver gang kapitaldæknin- gen i den finansielle sektor øges med ét procentpoint, stiger den danske rente med 0,19 procentpoint. Der synes således at være en forholdsvis god sammen- hæng mellem stigende kapitalkrav og højere renter i Danmark. 16 Det er derfor ikke urimeligt at antage, at de danske renter kommer til at stige, såfremt Danmark vælger at stå uden for bankunionen. Stiger kravene til kapitaloverdækningen f.eks. med tre procentpoint, svarer det til, at renten i Danmark kommer til at stige med 0,57 procentpoint. En stigning på tre procentpoint i kapitaloverdækning synes ikke urealistisk set i forhold til, hvad der frem mod 2019 implementeres i Sverige. Det svarer i høj grad til det, vi i ovenstående tekst har kaldt det britiske scenarie. Rentestigningerne kan bl.a. forklares med, at højere kapitaldækning medfører øget efterspørgsel efter kapital samt mindre udlån, dvs. et mindre udbud til almindelige låntagere. Begge forhold til have en bremsende effekt på den økonomiske aktivitet, hvilket også understøttes af den svenske finansinspekti- on. 17 I Sverige og Schweitz, hvor det er sikkert, at man ønsker at stå uden for bankunionen, har man i de seneste år øget kravene til kapitaldækning relativt kraftigt 18. Både de schweiziske og de svenske kapitalkrav overstiger de krav, der er lagt op til i kapitalkravsdirektivet, som følge af Basel III- reglerne. 19 I Danmark er kapitalkravene også steget de seneste år, men meget tyder på, at de kan stige yderligere, hvis Danmark står uden for bankunionen. 16 Se Bank Behavior in Response to Basel III: A Cross-Country Analysis, IMF, (http://www.imf.org/external/pubs/ft/wp/2011/wp11119.pdf) 17 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, (http://www.fi.se/upload/90_english/20_publications/20_miscellanous/2014/kapital_eng.pdf) 18 Se Understanding The Impact Of Stricter Capital Rules For Swiss Banks, Trefis, (http://www.trefis.com/stock/ubs/articles/214775/understanding-the-impact-of-stricter-capital-rulesfor-swiss-banks/ ) samt Memorandum, Sveriges Riksbank, 25. november (http://www.riksbank.se/upload/dokument_riksbank/kat_publicerat/pressmeddelanden/2011/pm_ _nr19e_eng.pdf) 19 Se Capital requirements for Swedish banks, Finansinspektionen, (http://www.fi.se/upload/90_english/20_publications/20_miscellanous/2014/kapital_eng.pdf) 13

14 Omkostninger ved selve bankunionen Et af grundprincipperne i bankunionen er den såkaldte danske model, hvor det er bankerne selv, der indskyder penge til en redningsfond. Redningsfonden kan træde til i tilfælde af, at en bank bliver nødlidende og må afvikles. Bankunionen må give anledning til en form for stordrift, da der er flere til at indskyde penge til fonden. Samtidig er der også flere banker, der potentielt må reddes. I praksis betyder disse stordriftsfordele, at det bliver billigere at deltage i bankunionen, såfremt flere lande der deltager. Da vi fra tidligere stresstest ved, at andelen af sunde banker i de enkelte lande overstiger antallet af usunde banker, er dette en fordel. Tanken bag en forsikring er, at man deler risikoen ud på flere, således at man samlet skal betale en mindre forsikringspræmie som følge af, at risikoen mindskes. Vælger Danmark at stå uden for bankunionen, skal vi selv varetage forsikringen, dvs. at færre indbetaler, men at der naturligvis også er færre banker, der potentielt kan gå ned. Tænke- tanken EUROPA har dog i et tidligere notat om bankunionen påvist, at flere af de store danske banker har en svær håndterbar størrelse for dansk økonomi, i det de systemiske banker i Danmark har en balance, der klart overstiger dansk BNP. 20 Bankunionen er rent reguleringsmæssigt at betragte som et kvalitetsstempel, som vi kender det fra ratingbureauer, bl.a. fordi investorer ved, at der er tegnet forsikring, men også fordi, der er en adgangsbarriere ved at træde ind i forsik- ringsordningen. Adgangsbarrieren opstår som følge af den såkaldte stresstest, hvor det sikres, at de banker, der indgår i bankunionen, er solide. Tanken med stresstesten er at sikre, at bankerne også er solide i tilfælde af dyb recession, herunder en kraftig stigning i ledigheden, store gruppeviseafskrivninger, valutakriser mv. Tilslutter Danmark sig ikke bankunionen, skal Danmark selv sikre et kvalitets- stempel af samme karat, som det bankunionen er garant for. Alternativt vil det blive dyrere for de danske pengeinstitutter at fremskaffe kapital på finansmar- kederne. Det er endda overvejende sandsynligt, at Danmark må tilstræbe at have en lidt bedre kvalitet som følge af, at Danmark er et lille land, hvilket indbefatter en vis ekstra risiko. Det til trods for at flere af de store danske banker allerede er 20 Se Danmark har brug for en bankunion, Tænketanken EUROPA, (http://thinkeuropa.dk/oekonomi/danmark-har-brug-en-bankunion) 14

15 omfattet af de europæiske stresstest. Det har nemlig også en betydning, hvordan man i praksis handler på de konkrete resultater. I den forbindelse har det også en værdi, at der sker en afkobling af nationale interesser i bedømmelsen af, om en bank skal afvikles eller ej. Det giver simpelthen en større troværdighed, idet få nationale beslutningstagere har incitament til at kast sit land ud i dyb recession. Endelig vil det gælde, at står Danmark uden for bankunionen, er det forbundet med ekstra administrativt bøvl for investorer at investere i Danmark. Derfor skal der skal være en ekstra præmie, der kan imødekomme omkostningerne ved landespecifikke kreditlinjer. I forhold til driften af bankunionen er det i notatet antaget, at omkostningerne ved at deltage eller stå udenfor vil være de samme. Det er en ganske konservativ betragtning, idet der ovenfor er argumenteret for, at det formentlig vil være lidt dyrere at lave et selvstændigt dansk tilsyn, dels som følge af mindre stordrift, dels som følge af behovet for ekstra regulering. Sidstnævnte kan i sidste ende skade konkurrenceevnen, hvilket der er set bort fra i disse beregninger. En skadet konkurrenceevne vil vise sig i form af en udvidet rentemarginal. Bankernes eksponering mod Euroland I forhold til bankunionen kan det diskuteres, om det er relevant at se på, hvilke lande den danske finanssektor er eksponeret imod. I debatten har det været nævnt, at de danske banker primært er eksponeret mod Danmark, men også at den udenlandske eksponering primært er rettet mod Sverige og Storbritannien, der som bekendt står uden for bankunionen. I den forbindelse er der imidlertid en række vigtige forhold, der er værd at have for øje. For ét er, hvor kreditekspo- neringen er størst, ét andet er, hvorfra bankerne henter deres kapital. Bankerne er under to typer af konkurrence: Dels en konkurrence om kunderne, dvs. krediteksponering, dels en konkurrence om at få adgang til råvarerne, dvs. om kapital til kapitaldækning. Står Danmark uden for bankunionen bliver det som sagt dyrere at hente udenlandsk kapital til kapitaldækning. I forhold til krediteksponeringen er det væsentligt, at der både er førsterundeeffekter og andenrundeeffekter i denne proces. Det er tydeligt, at danske banker er mest eksponeret i forhold til Sverige, hvilket også bekræftes af studier fra f.eks. Bank of International Settlements. Figur 6 nedenfor viser den høje danske eksponering mod Sverige. Til gengæld er Sverige ganske eksponeret mod euroland. Det betyder, at Danmark via anden- 15

16 rundeeffekter vil være eksponeret mod euroland. Kommer euroland i problemer, rammes svensk økonomi, der så igen vil påvirke dansk økonomi. Om der kun bliver tale om andenrundeeffekter, er dog tvivlsomt, da danske banker er dybt afhængige af udviklingen på det europæiske marked. I sommeren 2014 kom Banco Espírito Santo i Portugal i problemer, og det gav anledning til uro på de finansielle markeder. En uro, der også forplantede sig til Danmark. I den forbindelse skal det fremhæves, at Banco Espírito Santo er en bank fra en mindre europæisk økonomi, som Danmark på papiret ikke er særligt eksponeret imod. Men det illustrerer, at de gensidige afhængigheder og forbindelser i det europæiske bankmarked er langt mere tætvævede, end de direkte forbindelses- linjer og fordringer, der ofte kigges på. Figur 6. Den finansielle sektors eksponering Eksponering i mia. euro mellem Danmark, Sverige, EU og euroland Kilde: Bank of International Settlements. 16

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark har brug for en bankunion

Danmark har brug for en bankunion NOTAT Danmark har brug for en bankunion Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Danmark har brug for en europæisk bankunion. Så enkelt kan konklusio- nen opsummeres,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør

JYSKE BANK SELSKABSDAG. Vækst i en Ny Normal. Tonny Thierry Andersen Bankdirektør JYSKE BANK SELSKABSDAG Vækst i en Ny Normal Tonny Thierry Andersen Bankdirektør 28. september 211 Executive summary De finansielle markeder er skrøbelige og en længere periode med lav økonomisk vækst må

Læs mere

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Investeringsrådgiver Status for HP Hedge ultimo januar 2011 I januar fortsatte den tilfredsstillende udvikling fra sidste år med et afkast på 1,19% Kilde: Egen produktion Afdelingen har i januar haft kurstab på sine lange

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere