Høringssvar vedrørende forslag til ændring af selskabsloven

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Att.: Anja Lamp Sørensen og Anne Aarup Fenger Dahlerup Pakhus Langelinie Alle København Ø 25. januar Høringssvar vedrørende forslag til ændring af selskabsloven FSR danske revisorer hilser det velkomment, at Erhvervsstyrelsen har taget initiativ til en evaluering af den nye selskabslov fra Vi er enige i, at den nye selskabslov generelt er blevet godt modtaget i erhvervslivet. Det er fornuftigt at opdatere og præcisere en række bestemmelser i loven, nu hvor den nye lov har været i kraft i ca. 3 år. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK København K Telefon fsr@fsr.dk CVR Danske Bank Reg Konto nr Overordnede kommentarer Vigtigheden af gode årsrapporter Der er flere tiltag i høringsudkastet, som lemper kapitalkravene for små selskaber, herunder forslaget om et lavere kapitalkrav for anpartsselskaber, forslaget om, at stiftere i anpartsselskaber kan nøjes med at indbetale 25 % af overkursen, samt at der vil kunne stiftes iværksætterselskaber med en kapital på helt ned til 1 kr. Disse tiltag kan og vil sandsynligvis medføre et antal ringere kapitaliserede selskaber med begrænset hæftelse for ejerne end hidtil. Sådanne selskaber må alt andet lige forventes at have en større konkurs- og tvangsopløsningsrate end bedre kapitaliserede selskaber. Derfor er det naturligvis ekstra vigtigt, at der opretholdes tilstrækkelige krav til at sikre troværdig regnskabsinformation, herunder i det mindste at der ikke slækkes på kravene, og at årsrapporterne bl.a. via fortsat stilles til rådighed for offentligheden, samt at det overvejes at have krav om udvidet gennemgang eller review af regnskaberne for kapitalselskaber med meget lav kapital. FSR danske revisorer finder det særdeles vigtigt, at pålidelige årsrapporter stilles til rådighed for offentligheden, og at prisen holdes på et lavt

2 niveau og at gebyret for at hente årsrapporter hos Erhvervsstyrelsen helst helt afskaffes hvorved omkostningerne hos kreditgivere og samhandelspartnere for adgangen til regnskabsinformation reduceres til gavn for en effektiv kreditgivning og samhandel. Det er som anført i lovbemærkningerne (side 45 nederst) en fordel for offentligheden, at der er høj grad af transparens, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter, og det er vigtigt, at disse har høj kvalitet. Side 2 Vigtigheden af ledelsens ansvar Vi er helt enige i - som anført i bemærkningerne (side 44 og side 46) at ledelsen til enhver tid er forpligtet til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Dette er meget vigtigt at fastslå. Vi er som udgangspunkt også enige i, at dette krav er et bedre instrument til at sikre en sikkerhed for selskabets kreditorer end et relativt højt lovbestemt kapitalkrav. Imidlertid viser det sig ofte i praksis, at det er vanskeligt eller umuligt at gøre ledelsens medlemmer erstatningsansvarlige for et tab i et kapitalselskab med begrænset ansvar. Vi foreslår derfor, at der indføres et krav om ansvarsforsikring for ledelsen. Et sådant krav bør i det mindste være lovfæstet for større selskaber. Vi henviser i øvrigt til FSR s høringssvar af 9. januar 2009 til betænkning nr. 1498, hvor vi påpegede behovet for en sådan lovpligtig ansvarsforsikring. Behov for systematisk oversigt over de mange ændringsforslag Lovforslaget med tilhørende bemærkninger er meget omfattende, og mange at ændringerne er relativt teknisk præget. Lovbemærkningerne burde derfor til uddybning af den helt overordnede fremhævelse af de allervæsentligste ændringer i høringsbrevet fra Erhvervsstyrelsen - indeholde en systematisk oversigt, gerne i skematisk form, af de foreslåede materielle ændringer. Det ville gøre en gennemgang af lovforslaget langt mere overskuelig. I det mindste bør styrelsen udarbejde en sådan oversigt i forbindelse med lovforslagets fremsættelse.

3 Detailkommentarer Side 3 Det foreslås, at der ikke fremadrettet kan oprettes S.M.B.A.'er - der er skitseret en overgangsregel frem til 1. januar herefter kan selskaber med begrænset ansvar ikke stiftes og registreres i medfør af lov om erhvervsdrivende virksomhed. FSR danske revisorer støtter forslaget om, at selskaber med begrænset ansvar fremover alene kan stiftes med udgangspunkt i selskabsloven, dvs. som A/S eller ApS. Det giver større klarhed og transparens, når sådanne selskaber for fremtiden underlægges klare selskabsretlige regler, herunder bedre indsigt i selskabernes regnskaber, kapitalforhold, vedtægter mv., jf. pligten i årsregnskabsloven til at offentliggøre årsrapporter fra alle A/S er og ApS er og pligten til at anmelde kapitalforhold, ledelse mv. i Erhvervsstyrelsens it-system samt pligten til f.eks. at anmelde vedtægter og vedtægtsændringer. Vi har noteret os, at der fortsat kan stiftes andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheder. Det foreslås at lempe kapitalkravet for anpartsselskaber fra 80 t.kr. til 50 t.kr. FSR danske revisorer er enig i, at der fortsat skal stilles et kapitalkrav. Størrelsen af dette kan altid diskuteres, da der er både fordele og ulemper ved lave henholdsvis høje kapitalkrav. Vi kan godt følge argumentet om, at hvis beløbet sænkes, vil flere blive motiveret til at starte ny virksomhed op i selskabsform, hvilket kan have en positiv effekt på den samfundsøkonomiske udvikling og sikrer større åbenhed, end hvis virksomheden drives i personligt regi.

4 Et lavt kapitalkrav bør følges op med tiltag, der bl.a. sikrer ledelsens reelle ansvar for kapitalberedskabet, gode regnskabskrav og effektiv adgang til pålidelig regnskabsinformation, jf. vores bemærkninger foran. Side 4 FSR danske revisorer så gerne som omtalt i høringssvar sidste år i forbindelse med evalueringen at der forelå oplysninger om, hvilke typer af virksomheder der eventuelt har nydt særligt gavn af den senest foretagne lettelse af kapitalkravet. Det foreslås, at det fremover bliver muligt for anpartsselskaber at nøjes med at foretage delvis indbetaling af overkursen. Årsregnskabslovens bestemmelse om ikke indbetalt virksomhedskapital ( 35 b) og regnskabsskemaerne for balancen ændres i overensstemmelse hermed. Vores kommentarer til årsregnskabslovens bestemmelser herom ( 35b) er anført afslutningsvis under Andre forhold i dette høringssvar. Det foreslås, at reglen om, at det centrale ledelsesorgan i aktieselskaber er ansvarlig for, at efterfølgende erhvervelser af aktiver ikke er til skade (såkaldt efterstiftelse ) udvides til også at omfatte anpartsselskaber (ny udformning af 42). Vi hilser det velkomment, at reglerne nu også i et vist omfang kommer til at omfatte anpartsselskaber. Allerede i forbindelse med høringsudkastet til ny selskabslov i 2009 foreslog vi, at reglerne skulle gælde i både A/S er og ApS er. Desuden foreslog vi og foreslår stadig at reglerne udvides til igen også at omfatte andre store kapitalejere end de oprindelige aktietegnere. Den nuværende udformning af reglerne hvor de kun omfatter erhvervelser fra stiftere, og ikke fra andre større kapitalejere tager ikke højde for, at mange selskaber i dag stiftes som skuffeselskaber, hvorved de nye ejere (dem, der reelt driver virksomheden) ikke bliver fanget op af bestemmelsen. Bestemmelsens udformning kan derfor bruges i strid med hensigterne til at undgå vurderingsberetning, hvor der burde være en sådan. Det bliver muligt at stifte såkaldte "iværksætterselskaber" med en selskabskapital på helt ned til 1 kr. Dette selskab kan omregistreres til et

5 "rigtigt" anpartsselskab, når der er opbygget en kapital på 50 t.kr. Der skal indtil da henlægges 25 % af det årlige overskud. Selskabet kan ikke udbetale udbytte, før der er opbygget en kapital på 50 t.kr. Der indsættes bestemmelser i årsregnskabsloven om en sådan bunden reserve og regnskabsskemaerne for balancen ændres i overensstemmelse hermed. Side 5 Det er efter FSR danske revisorers opfattelse en god ide at indføre en målrettet lovgivning for iværksættere, der betyder lempelige kapitalkrav i de selskaber, de skal starte op, og som ikke har økonomi og behov for et større kapitalgrundlag. Det er en god ide, hvis iværksættere kan bruge deres økonomiske fundament i startfasen til at udvikle virksomheden frem for at binde midlerne i tvungen kapital. Da der samtidig lægges op til en løbende opbygning af kapitalen i selskabet uden mulighed for udbytte, før kapitalen er på plads, er det efter FSR danske revisorers opfattelse et udmærket tiltag. Da mange iværksættervirksomheder må dreje nøglen om grundet manglende adgang til finansiering, kan dette tiltag måske medvirke til, at lidt flere iværksættervirksomheder får en bedre overlevelsesgrad. I den forbindelse ville det være relevant at få belyst erfaringerne fra Tyskland med iværksætterselskaber med et meget lavt kapitalkrav (såkaldte Unternehmergesellschaften (haftungsbeschränkt) ). Opsparingsmodellen med årlig opsparing af 25 % af overskuddet forekommer meget uklar. Vi savner bl.a. i lovteksten en udtrykkelig bestemmelse om, at der ikke må uddeles udbytte, så længe kapitalen er under 50 t.kr. Det ville være langt mere enkelt med en sådan bestemmelse og i så fald kan bestemmelserne om at opbygge en bunden reserve udgå som overflødige. Lovteksten bør præcisere, om selskabskapitalen i et iværksætterselskab må betegnes anpartskapital, f.eks. i årsrapporten. Det virker umiddelbart misvisende og synes potentielt at kunne forvirre regnskabslæser. Iværksætterkapital kunne overvejes som benævnelse, så det tydeliggøres, hvilken selskabsform der er tale om.

6 Det kunne efter FSR danske revisorers vurdering overvejes, om ikke kun udbytte-muligheden, men også bestemmelserne om kapitaltab bør suspenderes for iværksætterselskaber med en kapital under 50 t.kr., da et selskab med meget lav kapital meget hurtigt kommer i kapitaltab, og muligheden for at have en lav kapital modvirkes dermed reelt af reglerne om kapitaltab. Side 6 25 %-reserven minder om den gamle lovpligtige reservefond, som tidligere var et krav i aktieselskabsloven. Hvis man forestiller sig følgende: År 1 overskud, År 2 underskud, År 3 overskud baseret på lovteksten, skal man alene henlægge 25 % i år 1 og år 3 og altså ikke i år 3 henlægge ekstra som følge af underskud året før. Er det korrekt forstået? Det ville være langt mere simpelt blot at indføje en regel om, at iværksætterselskabet ikke må uddele udbytte, i det omfang kapital er eller herved kommer ned under 50 t.kr. Det virker umiddelbart som værende i strid med de almindelige stiftelsesregler, hvis det er muligt at få et iværksætterselskab registreret som ApS, når det har nået 50 t.kr. i kapital, uden at der er krav om verificering af rigtigheden af, at selskabet har 50 t.kr. i kapital. Det ville der være krav om, hvis ejeren fra start stiftede selskabet med et apportindskud. Ved at man alene kan stifte selskabet kontant, jf. SEL 357 a, stk. 2, er det ikke muligt at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse (apportindskud), hvilket umiddelbart ville være oplagt for mange mindre virksomheder. Det bør også overvejes, om der ikke bør være mulighed for at stifte et iværksætterselskab ved indskud af en bestående virksomhed, f.eks. i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. I øvrigt kunne det overvejes, om iværksætterselskaber bør afskæres fra at kunne være komplementar i et kommanditselskab. Dette kan formentlig til en vis grad reducere risikoen for misbrug af denne selskabsform.

7 Ved stiftelse af et kapitalselskab, hvor der indskydes en bestemmende post kapitalandele, vil der fremover ikke være krav om, at vurderingsberetningen skal indeholde en åbningsbalance. Der er fortsat krav om en åbningsbalance, når et kapitalselskab stiftes ved indskud af en bestående virksomhed. Side 7 FSR danske revisorer støtter denne forenkling, da vi er enige i bemærkningerne om, at åbningsbalancen har en begrænset værdi i disse situationer. Køb af egne kapitalandele kan ikke længere ske ved brug af årets løbende optjente overskud; der skal være frie reserver fra tidligere år. Er der løbende underskud i indeværende år, skal dette fragå, således at det kun er frie reserver på det tidspunkt, hvor opkøbet sker, der kan anvendes til opkøb af egne kapitalandele. Giver ikke anledning til kommentarer. Ved fusion er det præciseret, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen af kreditorernes stilling ud fra selskabets nuværende stilling (selskabslovens 242). FSR danske revisorer forstår dette således, at man kan afgive en kreditorerklæring, såfremt kreditorernes stilling ikke forringes i forhold til nu. Det er en klart hensigtsmæssig præcisering. I øvrigt vil kreditorerklæringen naturligvis fortsat kunne afgives, såfremt kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Der indsættes i 244, stk. 6, en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan på kapitalselskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. I dag

8 sker offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner via indsendelse til Erhvervsstyrelsen. Side 8 Daværende økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsatte den 10. november 2010 et tilsvarende forslag om hjemmel til, at fusions- og spaltningsplaner kunne offentliggøres på selskabernes egne hjemmesider (lovforslag nr. L 55). Folketingets Erhvervsudvalg bemærkede imidlertid i betænkning afgivet den 10. december 2010:.. Der har været udtrykt bekymring for, hvorvidt behovet for nødvendig information og gennemskuelighed for fremtidige ejere og eksterne interessenter opfyldes, hvis der ikke er ét centralt sted, hvor fusions- og spaltningsplaner er offentligt tilgængelige. FSR danske revisorer påpegede i 2010 over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Folketingets Erhvervsudvalg, at brugerne af disse oplysninger er bedre tjent med, at oplysningerne på samme måde som årsrapporter er samlet på struktureret vis ét sted i et centralt register, hvor disse nemt kan findes frem flere år tilbage. Med arkivering på selskabernes egne hjemmesider og registrering af et link i Erhvervsstyrelsens it-system til selskabernes egne hjemmesider opstår der problemer med sikkerheden for adgangen til oplysningerne. Folketingets Erhvervsudvalg tilsluttede sig denne betænkelighed. FSR danske revisorer mener derfor (fortsat), at denne hjemmel skal udgå af lovforslaget. Andre forhold I lovbemærkningerne til 1, nr. 9, er anført, at Der er ikke hjemmel i selskabsloven til at stifte kapitalselskaber ved rullende kapital, idet der er tale om omgåelse af kapitalkravet i henhold til lovens bestemmelser. Derimod anføres til nr. 84: Det accepteres dog, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt, at det er muligt at etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud. Der bør ske en koordinering af de to lovbemærkninger, så der ikke opstår tvivl om, hvilken bemærkning der er gældende.

9 119: Bestemmelsen om kapitaltab i 119 bør næppe gælde for iværksætterselskaber og bør justeres for anpartsselskaber med en lav kapital, da kr.-reglen ikke giver mening. Side 9 147, stk. 3, bør slettes. Som påpeget af FSR danske revisorer i høringssvaret på evalueringen den 2. maj 2012 er det ikke længere nødvendigt at kræve, at revisor skal afgive særskilt erklæring til generalforsamlingen, hvis formalia ikke er overholdt, f.eks. manglende ejerbog, idet revisor i forvejen skal medtage disse forhold i supplerende oplysninger vedrørende andre forhold i revisionspåtegningen på årsrapporten. Der har været flere henvendelser fra medlemmer af foreningen om det uhensigtsmæssige i at skulle dobbelt-indberette om sådanne forhold til generalforsamlingen. Se evt. under Faglig viden, Revision og erklæringsopgaver, Faglige notater og artikler: /Faglige%20notater%20og%20artikler/Revisors%20pligter%20efter%20selskabsloven 183, stk. 4, om review af mellembalance ved ekstraordinært udbytte: Bestemmelsen er uændret, og vi antager, at der fortsat er krav om et sådant review for selskaber, der har valgt udvidet gennemgang efter erklæringsstandarden lige så vel som for selskaber, der vælger revision - jf. lov nr af 18. december 2012 om forenkling af revisionspligten mv. Dette kan vi tilslutte os om selvfinansiering og mulighed for at fusionere efterfølgende: Som påpeget af FSR danske revisorer (side 3 i høringssvar af 2. maj 2012) har Erhvervsstyrelsens fortolkning af selvfinansieringsreglerne givet anledning til praktiske problemer i de situationer, hvor køberselskabet og det købte selskab ønsker at fusionere. Vi foreslår, at der indsættes en udtrykkelig regel om, at det er tilladt for disse selskaber at fusionere et vist antal år (fx 3 eller 5 år) efter en selvfinansieret overtagelse om etablering af filialer af udenlandske selskaber: Vi foreslår jf. vores høringssvar om evalueringen af 2. maj 2012 at fristen for indsendelse af filialers ejerselskabers regnskaber udvides til f.eks. 6-7 måneder. Derved lettes de praktiske problemer for filialer, der vanskeligt eller umuligt kan indsende ejerselskabers regnskaber så tidligt

10 som krævet i årsregnskabsloven, da fristerne for regnskabsaflæggelse i andre lande ofte er længere. Side 10 I årsregnskabslovens 35b er partnerselskaber ikke nævnt i modsætning til den nuværende affattelse af bestemmelsen. Det forekommer at være en fejl. I ÅRL 35b, stk. 1, nr. 2, bør der desuden tages stilling til det forhold, at bestemmelsen tillader en præsentation ved brug af nettometoden, hvorefter der tydeligt vises, at kun 25 % af overkursen er indbetalt. Det betyder, at man for at overholde denne bestemmelse er nødt til at vise overkursen og med fradrag af de 75 %, der endnu ikke er indbetalt. Men generelt efter årsregnskabsloven er der ikke krav om (efter år 1) at vise overkursen. Det er en fri reserve, som kan overføres til overført overskud, hvis virksomheden ønsker det. Det bør præciseres, om det er tilladt også efter ÅRL 35b, nr. 2. Ifølge forslaget til årsregnskabslovens 35c kræves en bunden reserve i iværksætterselskaber med lav kapital. Ifølge lovbemærkningerne (side 187) kan reserven overføres til selskabskapital eller nedbringes i den udstrækning, virksomhedens ejere forhøjer virksomhedskapitalen, f.eks. ved indskud af nye midler. Dette bør fremgå udtrykkeligt af lovbestemmelsen. I årsregnskabslovens skemaer for balancen bør posten Reserve for egne kapitalandele udgå, da loven ikke længere tillader, at egne kapitalandele indregnes med værdi ( 35 er ophævet). Med venlig hilsen Eskild Nørregaard Jakobsen formand for FSR danske revisorers Selskabsretsgruppe Ole Steen Jørgensen chefkonsulent