Århus Kommune. August 2009

Transkript

1 Århus Kommune August 2009

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr P Version 01 Udgivelsesdato 20 august 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAM, LBHN, ASVE CWN CWN

3 1 1 Introduktion 3 2 Sammenfatning af resultater 4 3 Elforsyning 7 4 Fjernvarmeforbrug 11 5 Individuel opvarmning og procesvarme Husholdninger og Handel og service Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Individuel opvarmning landbrug og gartnerier 17 6 Trafik Vej- og togtrafik Flytrafik Skibstrafik (rutetrafik) Fiskeri Non-road industri Non-road landbrug og skovbrug Non-road have/hushold 21 7 Procesemissioner Industrielle processer Raffinaderier og flaring Opløsningsmidler 22 8 Landbrug Opgørelsens input Antal husdyr i kommunen Arealer Emission fra landbruget 27

4 2 9 Arealanvendelse Etablering af vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Skove Affald Spildevand 32

5 3 1 Introduktion Århus Kommune har udarbejdet denne basiskortlægning for 2007 af den samlede CO 2 emission fra kommunen som geografisk område, med henblik på at følge op på klimaplanen for Århus Kommune Århus Kommune og COWI har indsamlet tal både for kommunen som geografisk enhed og som virksomhed i det omfang tallene var tilgængelige Opgørelsen for kommunen som virksomhed er afrapporteret separat ifølge aftale For varmeforbrug, trafik og procesemissioner er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen CO 2 Opgørelse af andre drivhusgasser som methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse sektorer, og betyder ganske lidt i den samlede opgørelse Bidraget fra affaldsdeponering er opgjort som ren CH 4 emission fra lossepladsgas og omregnet til den ækvivalente mængde CO 2 Bidraget fra spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til CO 2 ækvivalenter CH 4 har en drivhusgasvirkning der svarer til 23 x CO2, og N 2 O har en virkning der svarer til 296 x CO 2 Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner COWI og DMU har udviklet for Klimaministeriet og KL i 2008 For enkelte kildetyper er CO 2 -beregneren ikke anvendt, idet opdaterede emissionsfaktorer for 2007 ikke har været til rådighed i beregneren ved udarbejdelsen af denne opgørelse Det drejer sig om landbrug, åbent land og trafik, hvor der er anvendt emissionsfaktorer fra 2006 Dette betyder dog meget lidt for den samlede CO 2 opgørelse Samlet set er kortlægningen for en række områder baseret på pålidelige og detaljerede data for CO 2 emissionen, og der er sket en række forbedringer i opgørelsen sammenlignet med opgørelsen for 2006, men der er stadig en række områder hvor kortlægningen med tiden bør forbedres For at give en indikation af datakvaliteten er der i den følgende Tabel 1 angivet et såkaldt Tier niveau for kortlægningen, hvor Tier 1 angiver en opgørelse på det mest basale niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau, jævnfør nedenstående definitioner Denne opgørelse er gjort på Tier 1 og 2, som angivet i tabel 1: Tier 1: Typisk landsemission (fra DMU) x antal indbygger i kommunen/antal indbyggere i Danmark Tier 2: Forbrug (fra kommunen) x emissionsfaktor Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger fra enkeltkilder

6 4 2 Sammenfatning af resultater Den samlede CO 2 emission fra Århus Kommune er for 2007 opgjort til tons, fordelt som vist i figur 1 og tabel 1 Figur 1 Fordeling af den samlede CO 2 emission på kilder indenfor Århus Kommune som geografisk område i 2007 Affald og spildevand Landbrug og 4% arealanvendelse 2% Øvrige 0% Trafik 29% Elforbrug 41% Individuel opvarmning 9% Fjernvarmeforbrug 15% "Trafik" i figur 1 omfatter: Vejtrafik, Togtrafik, Flytrafik, Skibstrafik, Fiskeri, Non-road landbrug, Non-road industri og Non-road have/hushold "Øvrige" i figur 1 omfatter: Procesemissioner fra industri og opløsningsmidler

7 5 Tabel 1 Fordeling af den samlede CO 2 emission fra Århus kommune som geografisk område i 2007, på sektorer Aktivitet Datakvalitet udtrykt ved Tier niveau CO 2 emission i tons/år i 2007 Elforbrug Fjernvarmeforbrug Individuel opvarmning, Handel og Service samt husholdninger Individuel opvarmning og procesvarme, Industri Individuel opvarmning, landbrug og gartnerier Vejtrafik 2 (2006 data) Togtrafik 2 (2006 data) 6289 Flytrafik Skibstrafik Fiskeri Non-road industri Non-road landbrug og skovbrug Non-road have/hushold Procesemissioner, industri Opløsningsmidler Landbrug Arealanvendelse Affaldsdeponering Spildevand I alt Den samlede emission fra Århus Kommune udgør derved 7,5 tons pr indbygger 1, ved et indbyggertal på per 1 april 2007 Kortlægningen viser en stigning på lidt over tons CO2/år sammenlignet med 2006 Det skyldes altovervejende at der i 2007 er brugt KL's CO2 beregner der medtager en række nye kilder i CO2 regnskabet som ikke var med i 2006 kortlægningen De nye kilder omfatter trafikemissioner fra fly, skibe, fiskeri og forskellige non-roadkøretøjer samt emissioner fra spildevandsanlæg Disse kilder bidrager i sig selv med ca tons Desuden er der sket en ændring i beregningsmetoden for CO2 emissioner fra affaldsdeponering fordi 1 Når produktionen af VE el er fratrukket, er den samlede udledning tons CO 2, svarende til 7,4 tons pr indbygger

8 6 DMU anbefaler at der kun regnes med 10 % omdannelse af CH4 i lossepladsernes toplag, hvor der i 2006 rapporten blev regnet med 100 % omdannelse Det giver en ekstra emission på ca tons/år fra lossepladser Endelig er beregningsmetoden for landbrug og arealanvendelse udviklet yderligere af DMU, bla således at der i 2007 er indregnet et CO2 optag fra vådområder og skove på ca tons CO2/år som ikke var medregnet i 2006 Den samlede emission fra landbruget (landbrug + arealanvendelse) er herved faldet med ca tons CO 2 /år (44%) Udover disse store metodemæssige ændringer er emissionen fra elforbrug steget ca tons CO 2 /år (5%), mens emissionen fra varmeforbrug og industri er faldet med ca tons CO 2 /år (6%) Dette er reelle emissionsændringer, primært på grund af et reduceret varmeforbrug CO 2 emissionen fra Århus Kommune som virksomhed i 2007 er opgjort i en separat rapport

9 7 3 Elforsyning Oplysninger for elforbruget i Århus Kommune er indhentet hos de tilstedeværende forsyningsselskaber, dvs NRGi, Viby Elværk, Østjysk Energi, Galten Elværk og Brabrand Elværk De har oplyst et elforbrug som vist i tabel 2 Elforbrugets fordeling på sektorer er vist i figur 2 Figur 2 Fordeling af CO2 emissionen i 2008 fra elforbrug på sektorer Bygge og Anlæg; 12000; 1% Hotel og restaurant; 19988; 2% Landbrug og gartneri; 32390; 4% Industri; ; 16% Private (ex elvarme); ; 27% Handelsvirksomheder og servicevirksomheder; ; 23% Offentlige institutioner; ; 27%

10 8 Tabel 2 Elforbrug og CO 2 emission fra elforbrug i Århus Kommune, 2007 (uden korrektion for VE elproduktion), fordelt på sektorer Sektorer Forbrug, MWH, 2007 CO2- emission, tons/år Private * Offentlige institutioner Handelsvirksomheder og servicevirksomheder Industri Landbrug og gartneri Hotel og restaurant Bygge og Anlæg I alt eksklusiv elopvarmning på MWh/år, som er medregnet under opvarmning Der er ved beregning af CO 2 emissionen anvendt en modificeret Tier 2 metode, idet CO 2 emissionen er beregnet efter den såkaldte Energikvalitetsmetode, der anvender en empirisk bestemt, realistisk vurdering baseret på fordeling af brændselsforbruget på elproduktion og merbrændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Det er den metode, der kommer tættest på den såkaldte merbrændselsmetode, der bruges for kraftvarme i denne opgørelse, og kan gennemføres ud fra Energinetdk's miljødeklarationer for el for Vestdanmark En streng anvendelse af merbrændselsmetoden ville kræve detaljerede brændsels- og virkningsgrad-oplysninger om hver enkelt elproducerende værk, der indgår i det samlede vestdanske elnet Energikvalitetsmetoden (og merbrændselsmetoden) medfører at kun en lille del af den samlede CO 2 emission tilskrives fjernvarme, idet elproduktionen i de fleste situationer bestemmer brændselsforbruget, og fjernvarmen hovedsageligt er spildvarme efter elproduktionen Kun brændselsforbrug, der anvendes for at sikre tilstrækkelig mængde fjernvarme tilskrives således fjernvarme Dette anses som rimeligt, idet det afspejler den store energi- og klimagevinst der opnås ved anvendelsen af spildvarme til fjernvarmproduktion CO 2 emissionen er beregnet ved at bruge en emissionsfaktor for Vestdanmark fra Energinet dk fra 2007 på 516 kg CO 2 -ekvivalenter/mwh, beregnet efter energikvalitetsmetoden, og idet små bidrag fra methan, lattergas, mv også er indregnet (jf Energinetdk's miljødeklaration) Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf Energinet dk's vejledning, så emissionsfaktoren bliver 542 kg CO 2 /MWh Som udgangspunkt har Århus Kommune valgt ikke at godskrive for produktionen af VE elektricitet i Århus Kommune Der er dog manuelt foretaget en beregning af godskrivningen svarende til den metode der anvendes ved Tier 2 i CO 2 beregneren Denne beregnede godskrivning er dog ikke indregnet i den samlede opgørelse af CO 2 emissionen fra Århus kommune i figur 1 og tabel 1,

11 9 men er medtaget for at have mulighed for at sammenligne med andre kommuner såfremt de foretager godskrivning Godskrivningen sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug Ved samtidig at trække kommunens VE-elproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 2 undgås det, at VE-elproduktionen i kommunen dobbeltkonteres Dette er illustreret nedenfor, hvor der her er taget udgangspunkt i perioden 2007, hvor Århus Kommune vil være en del af det afgrænsede Vestdanske elnet CO 2el, VEkorrig = [ Elf VEprod (1 nettab) ] ÅK ÅK ElfVestDK EF ElfVestDk VEprod VestDK ÅK, an forbr (1 nettab) Hvor CO 2el,VEkorrig er CO 2 -emissionen fra elforbruget i Århus Kommune korrigeret for VE-elproduktion, Elf ÅK er elforbruget i Århus Kommune, VEprod ÅK er den samlede VE-elproduktion på anlæg inden for Århus Kommunes grænser, nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinetdk (0,07 svarende til 7%), Elf VestDK er det samlede elforbrug i Vestdanmark i 2007 opgjort af Energinet dk ( MWh/år i 2007) og EF- VestDK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Vestdanmark ved forbruger (542 kg CO 2 /MWh i 2007) Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf ÅK EF VestDK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen VE-electricitet er opgjort til som vist i tabel 3 Tabel 3 VE-elproduktion i Århus kommune, 2007 VE-el, MWh Vindmøller Affald (korrigeret for ikke CO 2 neutralt bidrag) Biogas, incl renseanlæg I alt I opgørelse af VE-elproduktionen er medtaget den produktion som fysisk er beliggende i Århus Kommune Ved godskrivningen for affaldsbaseret VE medregnes dog kun den del af elproduktionen der kan regnes CO 2 neutral Det betyder at der ikke kan korrigeres for den del af affaldet, der er baseret på fossile brændsler som feks plastic 2 For Århus Kommune vil det omgivende elnet være det Vestdanske fra og fra 2010 det samlede danske elnet som følge af etableringen af Storebæltskablet

12 10 Den ikke-co 2 neutrale andel af affaldet svarer til en emission i 2008 på ca 17,6 kg CO 2 /GJ ud af en samlet CO 2 emission fra affaldsforbrænding på 112,1 kg CO 2 /Gj (jfr DMUs emissionsfaktorer, wwwdmudk) Det betyder at 1 (17,6/112,1) x 100 = 84 % af el produktionen fra affald kan regnes som VE-el Da den samlede elproduktion fra affald var KWh i 2007, udgør VE-el 84 % heraf, svarende til KWh Den samlede CO 2 emission fra elforbrug i Århus Kommune, godskrevet for VE-elproduktion bliver hermed tons CO 2 /år, svarende til ca 97% af den samlede emission fra elforbrug i Kommunen Lokal produceret el baseret på vedvarende energi reducerede altså i 2007 CO 2 emissionen fra elforbrug med ca 3% Fordelingen af elforbruget på forsyningsform er vist i figur 3 Fordelingen er opgjort ud fra Energinetdk's oplysninger om brændselsfordelingen for Vestdanmark i miljørapporten fra 2008 Figur 3 Fordeling af elforbruget på forsyningsform i Århus Kommune, 2007 (lig med Vestdanmarks fordeling) Landbaserede vindmøller; 20,1% Havmøller; 3,6% Kul; 48,6% Vandkraft og solceller; 0,1% Biobrændsler; 4,1% Affald; 4,3% Naturgas; 18,1% Olie; 1,0%

13 11 4 Fjernvarmeforbrug CO 2 emissionen for fjernvarme er beregnet ud fra detaljerede oplysninger om fjernvarmeproduktion og med sektoropdelt forbrug, dvs svarende til Tier 2 i CO 2 Beregneren Det samlede fjernvarmeforbrug er opgjort ud fra data indsamlet hos de 7 fjernvarmeselskaber i kommunen; de er vist i tabel 4 Forbruget er ikke graddagekorrigeret Fordelingen mellem sektorer er omtrentlig, idet kun nogle af de mindre fjernvarmeselskaber havde 2007 data for fordelingen AffaldVarme Århus, der dækker langt størstedelen af fjernvarmeforsyningen i Århus Kommune, har leveret fordelingsdata for 2006 (ikke opgjort for 2007 på grund af ændringer i deres opgørelsessystemer) Den relative fordeling herfra, sammen med 2007 fordelinger for de fleste andre værker, har dannet grundlag for de viste fordelingstal Det totale forbrug for 2007 er baseret på 2007 data fra samtlige selskaber Tabel 4 Forbrug af fjernvarme i Århus Kommune fordelt på sektorer (ikke graddagekorrigeret) Forbrug 2007, MWh, *1 % fordeling *1 Private husholdinger ,71% Landbrug og gartneri ,87% Industri ,89% Bygge- og anlægsvirksomhed ,10% Handel og servicevirksomheder ,84% Kommunale og andre offentlige institutioner ,37% Note *1: Fordelingen er estimeret som angivet i teksten ,00% Emissionen fra fjernvarmeproduktionen baseret på AffaldVarme Århus s opgørelse for fjernvarmeproduktion til nettet i Århus Kommune, som vist i tabel 5 Beregningen er baseret på merbrændselsmetoden og indeholder nettab De tilgrundliggende vægtede emissionsfaktorer fremgår ligeledes af tabellen

14 12 Tabel 5 CO 2 -emission fra fjernvarme brugt i Århus Kommune i 2007 (incl nettab) Værk Brændsel Opgørelse efter merbrændselsmetoden Studstrupv Kul Ton Studstrupv Biomasse 0 Ton ACÅ Affald * Ton Solbjerg Halmv Biomasse 0 Ton Industri Oskudsv 0 Ton Kedler VPÅ Olie 6512 Ton Kedler lokal Olie 888 Ton Emission i alt, ton Ton Beregnet emissionsfaktor: Per solgt varme (ab værk; dvs værktab indregnet) 130 Ton/GWh=kg/MW h

15 13 5 Individuel opvarmning og procesvarme 51 Husholdninger og Handel og service Alle handels- og servicevirksomheder antages i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme i Århus Kommune Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til handel og service i afsnit 4 CO 2 emissionen fra individuel opvarmning af husholdninger er opgjort ved hjælp af Tier 2 i CO 2 beregneren Det betyder at emissionen er beregnet ud fra oplysninger om opvarmningsform for boliger per januar 2007 fra Århus Kommunes statistiske årbog 3, kombineret med et gennemsnitligt varmebehov pr bolig (beregnet ud fra fjernvarmeforsyningen/antal boliger der er fjernvarmeforsynede) som følger; se resultatet i tabel 6: CO 2 emission = gennemsnitligt varmebehov pr bolig * (antal boliger med elopvarmning * emissionsfaktoren for el/virkningsgraden for elovne + antal boliger med oliefyring * emissionsfaktor for olie/virkningsgraden for oliefyr + antal boliger med øvrig opvarmning * emissionsfaktor øvrig opvarmning/virkningsgraden for øvrig opvarmning) Varmeforbruget er ikke graddagekorrigeret Tabel 6 Varmeforbrug og CO 2 emissioner ved individuel opvarmning af boliger (ikke graddagekorrigeret) Opvarmningsform Antal boliger (Århus Komm statistik, Årbog) Virkningsgrad Emissionsfaktor tons CO 2/MWh Forbrug MWh/år Fjernvarme Beregnet CO 2 emission tons/år Olie ,7 0, Elovn/elvarme , Andre ovne (brændeovne mv) I alt individuel opvarmning af boliger , Set Maj 2009 på:

16 14 52 Individuel opvarmning og procesvarme i industrien CO 2 emissionen fra individuel opvarmning og procesvarme i industrien er opgjort ud fra Tier 2 i CO 2 beregneren, dvs ud fra faktiske brændselsforbrug Data om brændselsforbrug i industrivirksomheder i Århus Kommune er indhentet som specialtræk fra Danmarks Statistik til denne opgørelse Trækket dækker industrivirksomheder i Århus Kommune med mere end 20 ansatte Virksomheder under denne størrelse er ikke registreret hos Danmarks Statistik Type af virksomheder dækker bla - Anden fødevareindustri - Drikkevareindustri - Forlagsvirksomhed - Fremstilling af byggematerialer af metal - Fremstilling af diverse metalprodukter - Fremstilling af husholdningsapparater - Fremstilling af industrimaskiner - Fremstilling af it-udstyr og el-motorer - Fremstilling af landbrugsmaskiner - Fremstilling af legetøj og smykker - Fremstilling af maling og sæbe - Fremstilling af medicinsk udstyr og ure - Fremstilling af ovne og køleanlæg - Fremstilling af skibsmotorer og pumper - Fremstilling af øvrige transportmidler - Glas og Keramisk industri - Gummi og plastindustri - Mejerier og isfabrikker - Møbelindustri - Papirindustri - Slagterier - Tegl-, cement- og betonindustri - Tekstilindustri - Tobaksindustri - Trykkerier - Træindustri - Udvinding af grus og ler mv Af nedenstående tabel ses tal for 2007 for hvad disse virksomheder anvender af brændsel og dermed CO 2 emissionen som stammer fra energiforbruget ud over forbruget af el og fjernvarme Tallene kan indeholde brændsler, der faktisk er brugt til køretøjer, der dels kører indenfor industriarealerne (feks LPG i trucks), dvs det der her er kaldt Non-road industri, dels kører på vejene (feks benzindrevne biler), dvs det der her regnes under Trafik Det kan således ikke udelukkes, at der kan være en vis dobbeltælling af sådanne mængder Eventuel

17 15 dobbelttælling forventes dog højst at bidrage med et par procent af den samlede CO 2 udledning i Kommunen Som nævnt er der tale om virksomheder med over 20 ansatte De mindre virksomheder er dermed kun talt med som el- og fjernvarmeforbrugere, da det øvrige energiforbrug forudsættes at være minimalt Tabel 7 CO2 emission fra industri fordelt på brændsler (ekskl fjernvarme og el som er dækket i tidligere afsnit) Indfyret mængde Emissionsfaktor* CO2 emission GJ/år kg CO 2/GJ ton CO 2/år Faste brændsler Stenkul Træpiller og træaffald Affald i øvrigt ,6 247 Flydende brændsler Fyringsolie og spildolie* Gasolie Petroleum og benzin* Gasformige brændsler Naturgas , LPG CO 2 emission i alt Noter: *1 Kun lille spildoliebidrag *2: Kun lille benzinbidrag På figur 4 ses hvorledes virksomhedernes CO 2 emission fordeler sig på de enkelte brændsler Emissionen er opgjort direkte ud fra brændselsforbruget og der er der ikke foretaget graddagekorrektion

18 16 Figur 4 Virksomheders CO 2 emission fordelt på brændsler/energityper Stenkul; ; 8% Træpiller og træaffald; 0; 0% Affald i øvrigt; 247 ; 0% El; ; 46% Fyringsolie >> spildolie; ; 30% Fjernvarme; ; 3% LPG; 4013 ; 1% Gasolie; 7825 ; 3% Petroleum >> benzin; 3272 ; 1% Naturgas; ; 8% Figur 5 viser hvorledes energiforbruget i de større virksomheder fordeler sig efter virksomhedsgruppe Figur 5 Energiforbrug fordelt efter industritype, incl el og fjernvarme Møbelindustri og anden industri; 6 stk, 4060 GJ; 0,1% Jern- og metalindustri (bla elektronik, ovne, køleanlæg, motorer, apparater); 76 stk, GJ; 10% Diskretioneret forbrug blandt nævnte industrityper; GJ; Råstofudvinding (grus, ler, 12% mv); 1 stk, diskretioneret forbrug; 0,00% Sten-, ler- og glasindustri (incl betonindustri); 12 stk, GJ; 6% Kemisk industri og plastindustri; 8 stk, GJ; 1% Træ-, papir- og grafisk industri; 33 stk, GJ; 4% Tekstil- og læderindustri; 4 stk, 581 GJ; 0,02% Føde-, drikke-, tobaksvareindustri; 18 stk, GJ; 67%

19 17 53 Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Individuel opvarmning af gartnerier i Århus Kommune er antaget i al væsentlighed at være dækket af fjernvarme Der er redegjort for fjernvarmeforbruget til landbrug og gartnerier ovenfor Landbrugs stuehuse, der ikke er fjernvarmeforsynede, vil være dækket under individuelt opvarmede boliger

20 18 6 Trafik 61 Vej- og togtrafik I det følgende er der foretaget en beregning af den samlede CO 2 emission fra den landbaserede trafik i Århus Kommune Med landbaseret trafik menes tog samt vejtransport fordelt på busser, person- og varebiler samt lastbiler Beregningen er udført med trafikniveau 2006 og gældende køreplaner fra januar 2007 Resultaterne er vist med basis i vognparken og benyttet togmateriel i år 2005 Efter aftale med Århus Kommune, er trafik med bil, busser og tog i kommunen antaget at være nogenlunde uændrede siden 2006, som den sidste CO 2 opgørelse for kommunen dækker Det er således 2006 data for disse trafikformer, der indgår i nærværende opgørelse For fuldstændighedens skyld er beskrivelsen af resultater for 2006 opgørelsen vist herunder som kopi af teksten fra 2006 opgørelsen For detaljerede forudsætninger mv henvises til bilag i 2006 opgørelsen For at kunne beregne CO 2 udledningen fra trafikken i Århus har Århus Kommune anvendt Trafikministeriets emissionsberegningsmodel TEMA2000 Trafikministeriets TEMA2000-model er koblet til kommunens VISUM Trafikmodel for Århus, som i 2008 er blevet opdateret i forbindelse med CO 2 opgørelsen Hermed kan der beregnes CO 2 emissioner på modelvejnettet for personbiler, varebiler og lastbiler i det år som findes opbygget i modellen (2006) Trafikmodellen indeholder kun de overordnede veje af betydning for trafikafviklingen indenfor Århus Kommune Alle de lokale veje er således ikke med Der er foretaget en supplerende vurdering af trafikmængder/emissioner på det resterende vejnet ud fra viden om vejlængder og skøn over trafikmængder Ca 15 % af trafikarbejdet ligger på disse veje Trafikmodellen indeholder desuden køreplaner/ruter for alle busser og tog, men disse oplysninger overføres ikke til TEMA2000-modellen CO 2 emissioner for disse er i stedet beregnet på basis af det samlede trafikarbejde per dag overført fra modellen Udledningen af CO 2 fra biltrafik inkl busser i rute i Århus kommune er med TEMA-modellen beregnet til tons CO 2 per år (hvoraf ca 9977 tons stammer fra kolde emissioner) Eftersom ca 15 % af trafikarbejdet udføres på

21 19 de veje som ikke er med i modellen beregnes det samlede bidrag fra vejtrafikken at udgøre tons CO 2 per år Beregningen er udført med trafikniveau år 2006 og emissionsfaktorer for år 2005 I tabel 8 er vist det beregnede årlige trafikarbejde for person-, vare, lastbiler og busser i år 2006 på modelvejnettet i Århus Kommune Tabel 8 Beregnet biltrafikarbejde for beregningsvejnettet i Århus Kommune fordelt på køretøjskategorier i år 2006 Personbiler [mio km/år] Varebiler [mio km/år] Tunge køretøjer [mio km/år] Total [mio km/år] Basis I tabel 9 er vist det samlede resultatet af beregningen af CO 2 emission fra landbaseret trafik i Århus Kommune Tabel 9 Beregnet CO2 emission fra landbaseret trafik i Århus Kommune (2006) CO 2 [tons/år] Biler, busser, lastbiler Passagertog 6050 Godstog 239 I alt Flytrafik CO 2 emissionen fra flytrafik er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen (for 2007) er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = 5791 tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2007 Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner

22 20 63 Skibstrafik (rutetrafik) CO 2 emissionen fra skibstrafik er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2007 Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelsesmetode der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner 64 Fiskeri CO 2 emissionen fra fiskeri er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i Non-road industri Non-road industri omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikke-vejgående maskiner som gravemaskiner, trucks etc der anvendes i feks bygge- og anlægsprojekter, til trucks i lagerhaller mv CO 2 emissionen fra non-road industri er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2007

23 21 66 Non-road landbrug og skovbrug CO 2 emissionen fra non-road landbrug og skovbrug er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i Non-road have/hushold Non-road have/hushold omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikkevejgående maskiner som græsslåmaskiner, fræsere etc Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2007

24 22 7 Procesemissioner 71 Industrielle processer Procesemissioner omfatter de CO 2 emissioner der fremkommer ved industrielle processer og som ikke skyldes et brændsels/energiforbrug CO 2 emissionen fra processer er opgjort efter Tier 2 i CO 2 beregneren I Århus Kommune har der kun kunnet findes en relevant virksomhed med procesemission, nemlig AffaldVarme Århus, som bruger kalk (CaCO 3 ) i røggasrensningen Kalk afspalter CO 2 under processen AffaldVarme Århus bruger desuden brændt kalk (CaO), hvor CO 2 er afspaltet hos eksterne leverandører udenfor kommunen, og derfor ikke medregnes her Det bemærkes, at Studstrupværket kun brug CaO Emissionen beregnes som forbrugt mængde kalk * emissionsfaktor for CO 2 afgivelse fra kalk fra DMU Tabel 10 CO 2 emission fra brug af kalk i røggasrensningen ved AffaldVarme Århus Kalkforbrug 2007, tons/år Emissionsfaktor, tons CO 2/tons kalk 886,5 0, Emission, Tons CO 2/år 72 Raffinaderier og flaring Emissionen fra raffinaderier og flaring er 0 i Århus 73 Opløsningsmidler Opløsningsmidler, VOC'er er også klimagasser og giver derfor et CO 2 ekvivalent bidrag CO 2 emissionen fra opløsningsmidler er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger:

25 23 Emissionen i Århus kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = 4726 tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Århus Kommune i 2007 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2007

26 24 8 Landbrug 81 Opgørelsens input Emissionerne fra landbrugsmæssig drift omfatter primært de drivhusgasemissioner, der fremkommer ved husdyrs fordøjelsesprocesser (især metan CH 4 ), fra gødningsopbevaring (især lattergas N 2 O) og CO 2 og N 2 O fra markdrift, herunder udbringning af husdyr- og handelsgødning Som beskrevet i baggrundsdokumentet til CO 2 -beregneren (Nielsen et al, 2009) er metan og lattergasemissionerne forbundet med husdyrproduktion mv, omregnet til CO2-ækvivalenter (1 kg metan svarer til 23 kg CO 2 og 1 kg lattergas svarer til 296 kg CO 2 ) Emissionerne fra landbruget er her lavet efter Tier 1 i CO 2 -beregneren Data er fundet i de relevante landbrugsregistre, standardværdier bla fra DMU samt statistisk materiale, primært fra Danmarks Statistik En uddybende vejledning for hvordan udtræk kan laves af kommunen fremover ses nedenfor samt i vejledning til dataindsamling til CO 2 -beregneren Inddatering af relevante data til Tier 1 i CO 2 -beregneren baseres på: - Antallet af husdyr i kommunen indenfor de i beregneren valgte dyrekategorier, se afsnit 82, samt - De dyrkede landbrugsarealer i kommunen fordelt på antallet af hektar (ha) i omdrift - også kaldet rotation, antal ha udlagt som vedvarende græs samt størrelsen på de organiske landbrugsjorde, dvs specielt humusrige jorde Dertil kommer fastsatte gennemsnitsværdier for kvælstoftildeling på de forskellige typer jorde mv, se endvidere afsnit 83

27 25 82 Antal husdyr i kommunen Antallet af dyr indenfor kategorierne i tabel 11 er baseret på bilag 5 i DMUs faglige rapport nr 700, 2009: Drivhusopgørelse på kommuneniveau For antallet af får og geder er data dog fra udtræk i CHR- registeret ( foretaget på baggrund af relevante postnumre beliggende i Århus Kommune Tabel 11 Datainput til Tier 1 i CO 2 beregneren Dyreart Antal 1 Heste 2382 Malkekøer 1431 Kvier 2175 Tyre og tyrekalve 3455 Ammekøer 898 Får 795 Geder 234 Søer Smågrise Slagtesvin (o 30 kg) Dådyr, antal hinder 32 Ræve 0 Mink, antal tæver 9000 Raccon (mårhund) 0 Æglæggere 259 Slagtekyllinger 0 Kalkuner 0 Gæs 0 Ænder 0 1 Opgjort for Århus Kommune baseret på udtræk pr 31/12/2007 (DMU faglig rapport 700, 2009) med undtagelse af antal får og geder, der baseres på CHR-register udtræk (maj-juni 2009) Data i CHR-registeret opdateres løbende (årligt) i forbindelse med landbrugets inddatering af gødnings- og husdyrindberetninger (GHI-indberetninger) Af samme årsag er antallet af får og geder baseret på de tilgængelige data fra tidspunktet omkring udtrækningen (maj-juni 2009) mens de øvrige data stammer fra udtræk foretaget af DMU ultimo 2007 Udtræk i CHR-registeret er baseret på data om antal dyr i pågældende besætning fra aktive besætninger i de postnumre, der er placeret i Århus Kommune (tabel 12)

28 26 Tabel 12 Udvalgte postnumre til dataudtræk Postnumre By 8000 Århus C 8200 Århus N 8210 Århus V 8220 Brabrand 8230 Åbyhøj 8240 Risskov 8250 Egå 8260 Viby J 8270 Højbjerg 8310 Tranbjerg J 8320 Mårslet 8330 Beder 8340 Malling 8355 Solbjerg 8361 Hasselager 8380 Trige 8520 Lystrup 8530 Hjortshøj 8541 Skødstrup Samtlige postnumre følger dog ikke helt kommunegrænsen, hvorfor bla postnummeret 8543 Hornslet ikke er medtaget Da kun en mindre del af dette postnummer er beliggende i Århus Kommune regnes besætninger med får og geder her for enkelthedens skyld derfor som tilhørende Syddjurs Kommune Dette understøttes af den begrænsede udbredelse af sådanne husdyrhold samt disses oftest relativt lille størrelse (oftest forekommende er besætninger med 2-7 får eller 2-4 geder) Særlige forhold Hestehold er ikke medtaget i CHR-registeret, men antallet af heste er angivet ud fra et ældre udtræk af stambogsregisteret, korrigeret til ca antallet af heste i Danmark Da stambogsregistret angiver ejerens bopælskommune kan der ligge en usikkerhed heri Heste antages dog at udgøre en begrænset del af den samlede CO 2 -emission, da antallet ikke er ret stort CO 2 -emissionen fra husdyrholdet i tabel 11 beregnes ud fra emissionsfaktorerne i beregneren og giver det i afsnit 84 angivne resultat (E husdyr ) 83 Arealer Data til inddatering i CO 2 -beregneren ses af tabel 13 nedenfor Valg af standardværdier er fra DMUs faglige rapport 700, 2009

29 27 Tabel 13 Datainput til Tier 1 i CO 2 beregneren Data Standardværdi Værdi Århus Kommune Landbrugsareal i omdrift, ha ha 1 Vedvarende græs, ha ha 1 Organiske landbrugsjorde, ha på JB 11 Gennemsnitlig kvælstoftildeling for landbrugsarealer i omdrift ha kg N pr ha Gennemsnitlig kvælstoftildeling for vedvarende 50 kg N pr ha græs Andel af landbrugsarealet 0,65 med korn Andel af halmen som er 0,60 bjærget 1 Fra DMUs faglige rapport 700, 2009 bilag 6 Data fra 31/12/ Personlig oplysning, Steen Gyldenkærne, DMU Data for kvælstofnormer samt udbyttenorm fås fremadrettet fra feks Plantedirektoratets gødningsvejledning: wwwpdirdk for det valgte basisår Andelen af halm, der bjærges kan estimeres fra Danmarks Statistiks data, dog kun på regionsplan/ landsdelsplan 84 Emission fra landbruget Med de i tabel 11 og 13 anførte input beregnes den samlede emission for landbrugssektoren i Århus kommune Emissionen i Århus Kommune = E husdyr + E arealer = = ton CO 2 /år hvor: E husdyr = total emission fra husdyr i ton CO 2 -ækvivalenter/år E arealer = total emission fra landbrug (ikke dyr) baseret på de angivne værdier for arealudnyttelse og kvælstoftildeling samt derudfra udledt mængde handelsgødning Medtaget er ligeledes emissioner forbundet med udkørsel (udbringning) af gødning, både handels- og husdyrgødning

30 28 9 Arealanvendelse 91 Etablering af vådområder Der er i CO2 regnskabet for 2007 medregnet effekten af de 2 vådområder Årslev Engsø og Egå Engsø, som begge er etableret før 2007 Der er anvendt følgende grundlæggende data: Egå Engsø: Søareal før etablering: Søareal efter etablering: Landbrugsareal konverteret til vådområde: Landbrugsareal konverteret til sø: Landbrugsareal på organisk jord, JB11: Kvælsoffjernelse på vådområderne: Årslev Engsø: Søareal før etablering: Søareal efter etablering: Landbrugsareal konverteret til vådområde: Landbrugsareal konverteret til sø: Landbrugsareal på organisk jord, JB11: Kvælsoffjernelse på vådområderne: Samlet CO2-ækv effekt: 0 ha 110 ha 185 ha 110 ha 139 ha 32,5 t N 0 ha 110 ha 68 ha 36 ha 65 ha 80 t N tons CO2 ækv/år 92 Parker og vejtræer Der er ikke indhentet oplysninger om parker og vejtræer da bidragene forventes at være helt marginale 93 Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Forbruget af handelsgødning og den tilhørende CO 2 emission er opgjort på Tier 2 i CO 2 beregneren

31 29 I Århus Kommunes regi bruges størstedelen af den indkøbte handelsgødning på sportsarealer, mens forbruget i parker mv er ubetydeligt ifølge Århus Kommune Forbrug i parker er ikke medregnet Der er indsamlet forbrugsmængder for 2007 i 2 af de i alt 4 distrikter, der administrerer sportsarealer Distrikt midt, der administrerer ca 29 boldbaner brugte ca kg NPK gødning, mens distrikt Vest med 62 baner brugte ca kg NPK Idet det antages, at forbruget på de øvrige knap 100 baner ligger på det samme niveau, er det totale forbrug anslået til ca 83 tons NPK gødning Mulige minimale bidrag fra kalk og spagnum forbrug er ikke medregnet CO 2 emissionen fra gødningsforbrug er beregnet i CO2 Beregneren med den sidste tilgængelige emissionsfaktorer (2006-faktorer) til 472,9 tons CO 2 i Skove Århus Kommune, Natur og Miljø har 10 juni 2009 oplyst følgende data om kommunalt ejede skovarealer i Århus Kommune: Skovareal 1980: 1140 ha Skovareal 2009: 1845 ha Skovrejsning : 705 ha Det antages at alt rejst skov er løvskov og at den samlede skovrejsning var etableret allerede i 2007 Hertil kommer statsskovene True skov, Bærmose skov og Solbjerg Skov der har et samlet areal på ca 600 ha Disse skove er rejst i nyere tid og regnes derfor med i skovtilvæksten De antages også at bestå af løvskov Der er ingen oplysninger om privat skovrejsning CO 2 effekten af skovrejsning er beregnet ved hjælp af KL's og Klimaministeriets CO 2 beregner CO2 effekt af skovrejsning: tons CO2/år

32 30 10 Affald Der er for Århus Kommune foretaget en beregning af CO 2 -emissionen fra affaldsdeponering ud fra Tier 2, dvs med gennemsnitlige affaldsmængder i hvert årti siden 1960, så vidt muligt beregnet ud fra detaljerede oplysninger om mængden af deponeret gasdannende affald genereret i kommunen, uanset fysisk deponeringssted Beregningen er foretaget i CO 2 -Beregneren med de senest tilgængelige emissionsfaktorer, nemlig for 2006 Deponerede affaldsmængder fra oplyst af AffaldVarme Århus fremgår af tabel 14 Kommunen har ikke data fra før 1995 Mængderne af deponeret affald (restprodukter) fra kulfyrede værker er fra Studstrupværkets grønne regnskaber fra 2003 og 2007; data længere tilbage er ikke tilgængelige via Internettet Oplyste værdier for deponerede restprodukter fra kulfyrede værker fremgår af tabel 14 For år hvor der ikke har været faktiske affaldsmængder tilgængelige, er affaldsmængderne estimeret som følger For kommunalt håndteret affald i årene er der regnet med gennemsnittet af affaldsmængderne i årene AffaldVarme Århus har oplyst, at affaldsforbrænding blev taget i brug i 1980 Som groft estimat til brug i beregningerne er det antaget, at affaldsmængderne (kommunalt) i perioden var lig gennemsnittet af de deponerede affaldsmængder i årene Idet der er regnet med en glidende bevægelse væk fra deponering mod andre behandlingsformer, er haveaffald dog regnet lig mængden deponeret i 1995, mens deponeret dagrenovation er regnet lig gennemsnittet mellem 1995 og 1996 I perioden er der som groft estimat regnet med, at kommunale affaldsmængder deponeret svarer til den totale affaldsmængde genereret indenfor hver type i årene (i snit) Dvs hele affaldsmængden af hver type er antaget deponeret For restprodukter fra kulfyrede værker er den deponerede affaldsmængde ret svingende mellem årene med kendt produktion Værkets nuværende produktionslinjer blev opført i ; det er ikke undersøgt om der var produktionen før 1984 på stedet Affald deponeret i årene er til beregningerne reg-

33 31 net som gennemsnittet af værdierne i perioden , mens deponeringen før 1984 er regnet som 0 For tiåret er der til beregningen således regnet med en gennemsnitlig årlig mængde svarende til et vægtet gennemsnit mellem årene regnet uden deponering og gennemsnitstallet for Anvendelse af sådanne estimater er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, men regnes trods alt som nogenlunde retvisende for størrelsesordenen af affaldsgenereringen i kommunen i den periode Værdierne der er brugt i beregningen (afrundet som følge af usikkerheden), er vist i tabel 14 Den samlede emission af CO 2 ækvivalenter fra deponeret affald er beregnet til ton/år Tabel 14 Affaldsmængder anvendt i beregningerne (tal for årtier er afrundede) - se tekst for forklaring Affaldstype deponeret, tons/år Storskrald Industri Bygge og anlæg Dagrenovation Haveaffald Service Renseanlæg Kulfyrede værker /år /år /år /år

34 32 11 Spildevand CO 2 emissionen fra spildevand er opgjort ved Tier 2 i CO 2 beregneren ud fra følgende data: Tabel 15 Spildevandsaktiviteter der giver anledning til emission af drivhusgasser Parameter Værdi i 2007 Enhed Totalt organisk nedbrydeligt materiale i indløbsspildevandet til kommunale, private og industrielle renseanlæg Slammængder til forbrænding Slammængder til biogasproduktion Slammængder til genanvendelse Fraktion af indbyggere tilsluttet det kommunale spildevandssystem Nitrogen i udløbsspildevandet fra renseanlæg Nitrogen i udløbsspildevandet fra særskilt industri Nitrogen i udløbsspildevandet fra spredt bebyggelse Nitrogen i regnvandsbetingede udløb 8797 tons BI 5/år 0 Tons tørstof/år *1 Tons tørstof/år 7500 Tons tørstof/år 97 % kg N/år 0 kg N/år 9900 kg N/år kg N/år *1: To renseanlæg forgasser slam til lokal elproduktion med gasturbiner Slammængder forgasset er ikke oplyst, men restslam antages medregnet i totale slammængder oplyst af Århus Kommune Der kan desuden være tale om mindre bidrag fra nitrogen i udledninger fra dambrug (få resterende), som ikke er medregnet På baggrund af disse oplysninger er CO 2 bidraget fra spildevand i 2007 beregnet til: tons CO 2 /år Beregningen er udført i CO 2 Beregneren, med de nyeste indlagte emissionsfaktorer, nemlig 2006 data