Undervisningsudvalget behandlede sagen om data fra Danmarks Statistik i mødet den 13. januar 2014.

Transkript

1 NOTAT Baggrund og kontekst for indhentning af data 22. januar 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/ Skoleafdelingen Undervisningsudvalget behandlede sagen om data fra Danmarks Statistik i mødet den 13. januar Udvalget bad om at få forelagt sagen igen med en orientering om de handletiltag, der har været igangsat samt baggrunden for beslutning om de iværksatte tiltag. Dette notat giver et overblik herover, idet der indledningsvis redegøres for den kontekst, som dataene skal ses i. Herunder det igangværende arbejde med implementering af skolereformen. 95%-målsætningen Det er regeringens målsætning, at mindst 95 procent af de, som går i niende klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dog skal det her understreges, at målopfyldelsen først kan opgøres endeligt efter 25 år. Der kalkuleres med, at personer, der er gået ud af 9. klasse, kan vende tilbage til uddannelsessystemet i op til 25 år efter 9. klasse. Dvs. at vurderingen af målopfyldelse sker på baggrund af de såkaldte profilanalysetal, som er 25-års-fremskrivninger af de enkelte årgange. Den forventede uddannelsesfrekvens. Forandringsteori for skoleområdet Som følge af arbejdet med effektstyring arbejder Skoleafdelingen ud fra en overordnet forandringsteori. Forandringsteorien er første gang præsenteret i Sektorplan 2013 (godkendt i Undervisningsudvalget den 30. april 2012). Forandringsteorien ses her: Indsatserne i folkeskolen målrettes fire udfordringer: At styrke motivationen for skolegang, fordi skoletræthed og manglende motivation er et typisk problem for gruppen af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At løfte eleverne fagligt, fordi det faglige niveau, hos gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, typisk er utilfredsstillende. Såvel god trivsel som effektive læringsmetoder ses som en forudsætning for at opnå bedre faglige resultater. At styrke de unges selvstændighed og ansvarsfølelse, fordi gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse typisk er udfordrede på kravet om selvstændighed i ungdomsuddannelserne.

2 At styrke vejledningsindsatsen, således at flere unge får truffet det rigtige valg ungdomsuddannelse. Indsatserne ift. de fire udfordringer er sammenhængende og kan grafisk opstilles således: Motivationsindsats Bedre fremmøde og mere læring Fagligt løft Bedre kvalifikationer, bedre trivsel Kan klare krav i ungdomsuddannelse Gennemfører ungdomsuddannelse Selvstændighed og ansvarsfølelse Bedre studieadfærd, bedre trivsel Vejledningsindsats/ brobygning Vælger rigtigt til ungdomsuddannelse Udvikling af udskolingen Forandringsteorien er således det brede grundlag, som indsatser på skoleområdet frem til 2016 udspringer af. Dermed er også indsatserne i forbindelse med udvikling af udskolingen funderet i forandringsteorien. Arbejdet med udvikling af udskolingen indgår som en del af Budget 2012 og indledtes således i skoleåret 2012/13. De forskellige indsatser blev i samarbejde med skolerne evalueret i foråret Undervisningsudvalget fik i mødet den 10. juni 2013 forelagt sag om evaluering af udskolingstiltag i skoleåret 2012/13. Endvidere besluttede udvalget i dette møde rammen for udskolingstiltag jf. evalueringen i skoleåret 2013/14. Den vedtagne ramme ses herunder: Tiltag Rammeforhold skoleår

3 Systematisk holddeling Karaktergabet mellem de fagligt stærkeste og de fagligt svageste skal mindskes idet de svageste løftes via holddelingen. Indsats overfor elever med faglige huller Indsatsen fokuseres på klassetrin. Skoleledelsen prioriterer og tilrettelægger indsatsen. Den ønskede effekt er: at målgruppen hæves fagligt i dansk, matematik, fysik og engelsk via særlige forløb (kurser/støttetiltag i øvrigt). Skoleledelsen tildeler ressourcerne til de enkelte afdelings- eller årgangsteam på baggrund af en konkret beskrivelse fra teamet af, hvordan ressourcerne skal anvendes og hvorfor. Timerne anvendes primært i klasse men kan undtagelsesvis også anvendes i de yngre klasser. Organiseres gerne på tværs af klasser på samme klassetrin. De ekstra holddelingstimer skal anvendes til at realisere to formål: Undervisningsformer der er motiverende for elever der ikke trives med mere traditionel undervisning óg er fysisk aktiverende. Undervisningsformer målrettet gruppen af elever med risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den ønskede effekt er: Eleverne skal generelt opnå et højere fagligt niveau via holddelingen. Bedre respons og klare forventninger Skoleledelsen fordeler ressourcerne således, at de anvendes målrettet til de (få) elever, som er bagefter i forhold til klassen som helhed. Fokus på at formulere klare mål/forventninger og på konkret opfølgning på, hvordan eleven lever op til disse. Den ønskede effekt er: At eleverne i målgruppen får større forståelse for, hvad der forventes af dem (fagligt). At eleverne i målgruppen hæves fagligt. Dvs. har en mere positiv udvikling i deres læring end i tidligere år. Tiltag for børn Skoleledelsen fordeler ressourcer således, at de anvendes til udbud af en række særlige korte men intensive forløb der supplerer den alm. 3

4 med særlige forudsætninger undervisning ved at vise andre aspekter af fagligheden. Fx astronomi. Det anbefales at bruge dele af ressourcerne til gæstelærere/oplægsholdere. Den ønskede effekt er: At eleverne i målgruppen oplever sig udfordret fagligt. At eleverne i målgruppen hæves fagligt. Ud fra denne ramme har de enkelte skoler tilrettelagt deres lokale indsatser i skoleåret 2013/14. Det er vigtigt at være opmærksom på, at rammen er funderet i evalueringen af indsatsen for udvikling af udskolingen fra skoleåret 2012/13. Evalueringen er vedlagt som bilag 5 til sagsfremstillingen. De indikatorer, der kan udledes af evalueringen, peger i retning af, at udskolingstiltagene vil have effekt på længere sigt. Forvaltningen har dog endnu ikke mulighed for kvantitativt dokumentere effekten af disse tiltag, da tiltagene udmøntes gennem hele indeværende skoleår. Der er således ikke udarbejdet opgørelser over direkte effekter. Andre tiltag Ved siden af den vejledningsindsats, der forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg (UU), er der iværksat yderligere tiltag under Børne- og Ungeområdet. De tiltag, der nævnes herunder, er alle medvirkende til at forberede unge til deres videre uddannelsesforløb efter folkeskolen. Tiltagene er således overlappende i forhold til UU Frederiksbergs arbejdsområde. Udnyt dit potentiale Projektet Udnyt dit potentiale er et coachingforløb for 9. klasseselever. Projektet finansieres med støtte fra bl.a. Skolestyrelsen og er et nytænkende tiltag til at støtte eleverne til at afklare, hvilken skole- og uddannelsesretning, der er den rette for dem. Derudover fokuseres der på at hjælpe de unge til at udnytte deres faglige og personlige potentiale og at give dem en stærk selvfølelse, så de kan blive bevidste om, hvad de personligt står for, og derigennem skabe sig det ungdomsliv, der er det rette for dem. Projektet indledtes som et tiltag under Undervisningsudvalgets forsøgs- og udviklingspulje i skoleåret 2009/10 (Skolen på Duevej) og blev i skoleåret 2010/2011 udbredt til at omfatte kommunens øvrige skoler. Projektet er til en vis grad overlappende med UU s vejledningsindsats, og en evt. fremtidig fastholdelse af tiltaget bør koordineres tæt med UU. 4

5 Grøn brigade I skoleåret 2010/11 finansierede SSP-udvalgets forsøgs- og udviklingspulje projektet Den grønne Brigade, som er et samarbejde mellem Christianskolen og Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV). Projektet fortsætter fremover via budgetbevilling hertil. I forbindelse med at Christianskolen holder åbent en del af sommerferien, tilbyder skolen i samarbejde med FGV et sommerferiejob til skolens elever af ca. 14 dages varighed. Formålet med projektet er: At give de unge noget meningsfuldt at foretage sig i sommerferien At holde de unge væk fra gaderne At give de unge mulighed for at indgå i et arbejdsforhold under trygge omstændigheder At de unge får mulighed for at tjene til lommepenge At gøre de unge synlige i en positiv rolle i lokalsamfundet At udnytte FGV s ekspertise ift. arbejdsprøvning At udnytte de meget varierede jobmuligheder under FGV At benytte Christianskolens personales relationer til de unge til at fastholde arbejdsforholdet FGV og Christianskolen er begge af den opfattelse, at dette projekt kan blive en vigtig brik i udslusningsarbejdet med de truede unge på Christianskolen. Det er et mål at give de unge positive arbejdsoplevelser for derigennem at medvirke til at bane vejen for deres efterfølgende uddannelsesvalg. I forbindelse med budget 2012 blev tiltaget gjort permanent. To-sprogs task force Frederiksberg Kommune er udvalgt som samarbejdskommune i forhold til Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce. Samarbejdet sikrer et øget fokus på elever med anden etnisk baggrund end dansk. Samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Tosprogs-Taskforcen har forløbet siden skoleåret 2009/10. Formålet med samarbejdet har været at sikre, at de tosprogede elever i Frederiksberg Kommune opnår tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Dette skal ske ved konkret at afprøve og udvikle metoder, der virker i forhold til konkrete udfordringer, mål og resultatønsker. Disse konkrete udfordringer, mål og resultatønsker er nedskrevet i en samarbejdsaftale, som Frederiksberg Kommune og Tosprogs-Taskforcen har udarbejdet i fællesskab. Et af ministeriets overliggende mål for arbejdet med at mindske karaktergabet mellem danske og tosprogede elever er netop at efterleve regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 5

6 Samarbejdet har foreløbig bl.a. medført, at en lang række lærere er blevet efteruddannet i forhold til to-sprogs-problematikker, at der er lavet konkrete handleplaner for indsatser på de involverede skoler, og at skolerne har modtaget konsulenthjælp fra taskforce-medarbejderne. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, den konkrete effekt af samarbejdet med Tosprogs-Taskforcen har haft. Det er dog de involverede skolelederes opfattelse, at samarbejdet har været meget positivt og bidraget med en lang række redskaber til håndtering af problematikker ved undervisning af to-sprogede, der løbende kan anvendes i dagligdagen. På baggrund af den første to-årige samarbejdsperiode blev to skoler på Frederiksberg udvalgt til en fortsat indsats. Det drejer sig om Søndermarkskolen og Skolen ved Bülowsvej. Særlig vejledningsindsats Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) koncentrerer store dele af deres indsats om unge med et særligt vejledningsbehov; ca. 20% af udskolingseleverne. Ca. 80% af vejledningsressourcerne anvendes til unge med et særligt vejledningsbehov. Alle UU-vejlederne deltager i det tværfaglige samarbejde i grundskolen. Forældre til unge med et særligt vejledningsbehov sikres viden om uddannelsessystemet og deres mulighed for at støtte deres barn. Elever tilbydes særlige praktikforløb fra 8. klasse, hvis skolen anmoder UU-centret om det. Uafklarede elever i 9. klasse tilbydes brobygning. Elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder på ungdomsuddannelse, tilbydes en mentor (UU-vejleder), indtil mentor på erhvervsskolen tager over. Tidligere temamøder De politiske udvalg i Frederiksberg Kommune har gennem længere tid haft fokus på arbejdet med opfyldelse af 95%-målsætningen. Således afholdtes der den 7. april 2011 og den 19. marts 2012 temamøder i hhv. Undervisningsudvalg og Kommunalbestyrelse om overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og gennemførselsfrekvenser for ungdomsuddannelse. Oplæg til temamødet i Kommunalbestyrelsen er kan findes via kommunens hjemmeside. Temamøderne tydeliggjorde behovet for et mere validt datagrundlag at lægge til grund for det videre arbejde med opnåelse af 95%-målsætningen. På denne baggrund har 6

7 Børne- og Ungeområdet indgået et samarbejde med Danmarks Statistik om udarbejdelse af særkørsler. Resultaterne heraf viser, i hvilket omfang elever, der har afsluttet folkeskolen i Frederiksberg Kommune, efterfølgende gennemfører ungdomsuddannelse. Dette er således baggrunden for udarbejdelsen af det datamateriale fra Danmarks Statistik, der nu foreligger. Skolereformen og indsatsen i forhold til unges uddannelsesfrekvens Udgangspunktet for arbejdet med udfoldelse af folkeskolereformens indholdselementer i Frederiksberg Kommune er de fire Frederiksberg Principper (vedtaget i Undervisningsudvalget i mødet den 25. november 2013). Således er principperne det rammesættende redskab for udmøntningen af reformens centrale elementer i Frederiksberg Kommune. Endvidere giver funderingen i Frederiksberg Principperne et solidt og relevant afsæt for det videre arbejde med udvikling af udskolingen samt det overliggende mål om opfyldelse af 95%-målsætningen. I det følgende gøres kort rede for Frederiksberg Principperne samt nogle af de konkrete tiltag, der udspringer heraf. Fokus på fremdrift i læring medfører, at der gøres en systematisk indsats for at hæve elevernes faglige niveau via målstyring, feedback og løbende evaluering. Konkret arbejdes der bl.a. med at indføre et nyt digitalt elevhandleplans- og evalueringssystem. Systemet bliver et redskab til at sikre, at alle skoler kan arbejde med løbende og dynamisk evaluering af elevernes læring. Endvidere vil systemet sikre tydelighed for eleverne i, hvor de er nået til i opfyldelsen af deres læringsmål, samt hvad deres kommende mål er. Skolen ud i verden, verden ind i skolen - den åbne skole medfører, at der gøres en systematisk indsats for at skabe en mere varieret skoledag, hvor eleverne møder flere forskellige vinkler på læring og skole, uddannelse og job. Således arbejdes der målrettet for, at eleverne dels motiveres til læring, dels får viden om, hvilke krav den omgivende verden har til dem, når forlader skolen. Eksempelvis forventes forløb om innovation og entrepreneurship samt forløb målrettet uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering at gøre eleverne mere parate til overgangen til ungdomsuddannelserne. Det samme gælder de nye valgfag der planlægges etableret. Tiltagene vil bidrage til et styrket fokus på praksisorienterede læringsaktiviteter i skolen, hvor viden og redskaber fra den fag-faglige undervisning bringes i spil. Endvidere vil disse tiltag bringe yderligere variation i elevernes skolegang, hvilket forventes at bidrage positivt til elevernes motivation. 7

8 Skolen er tryg, motiverende og aktiverende medfører, at der gøres en systematisk indsats for at skabe endnu mere trygge og læringsunderstøttende rammer for alle elever. Endvidere at der anvendes varierede og differentierede arbejds- og undervisningsformer, der motiverer specielt udskolingselever, særligt drengene, til fortsat læring. Udgangspunktet i dette princip betyder videre, at fysisk aktivitet integreres i skoledagen, således at den opleves mere varieret og mindre boglig/teoretisk. Dette forventes ligeledes særligt at have positiv effekt for gruppen af skoletrætte elever. Fælles ansvar for børnenes udvikling forventes at medføre, at der kommer nye vinkler på den pædagogiske praksis, og at det praksisnære aspekt i undervisningen opprioriteres. Dermed bliver det lettere mere umiddelbart for eleverne at se anvendeligheden af undervisningen. Endvidere forventes den endnu tættere kobling mellem lærere og pædagoger at medføre væsentlige synergieffekter for begge personalegruppers arbejde. Der arbejdes systematisk med at udvikle organiserings- og samarbejdsformer, der sikrer et helhedssyn på børnene. I dette arbejde kommer henholdsvis læreres og pædagogers faglige kompetencer i spil på nye måder, hvorved der forventes at opstå betydelige synergieffekter. Synergieffekter, der vil komme børnene til gode i form af større udbytte af læringsaktiviteterne i skolen. Skolelaboratorium I procesplanen for skolereformen er det besluttet, at der i foråret 2014 gennemføres endnu et skolelaboratorium, hvor Undervisningsudvalget sammen med skoleledere og forvaltning i workshopform drøfter et centralt emne i forhold til skolereformen. I efteråret 2013 var temaet Samarbejdet med omverdenen. Forvaltningen foreslår at temaet for mødet i foråret 2014 bliver Udskoling og forberedelse til ungdomsuddannelse, således at datasamlingen fra Danmarks Statistik kan blive drøftet i sammenhæng med de igangværende tiltag om realiseringen af skolereformen. 8