Superstop og Terminal - en show case i Nykøbing Mors

Transkript

1 Superstop og Terminal en show case i Nykøbing Mors ansøgning til passagerpuljen resumé NT har udarbejdet et koncept for stoppesteder på Xbusruterne. Konceptet ønskes anvendt i hele NT s dækningsområde. Stoppestedskonceptet ønskes først testet i Morsø Kommune, hvor det skal fungerer som show case for øvrige kommuner i NT s dækningsområde. Stoppestedskonceptets mål er, at få flere passagerer ved at hæve standarden for stoppestederne i forhold til signalværdi, information samt service og underholdning. Alle stoppestederne på Xbusruter inddeles i: Stop, Superstop og Terminal Afhængigt af passagertal, antal ruter som benytter stoppestedet samt potentiale for overflytning af bilister til bus kan alle stoppestederne inddeles i de 3 stoppestedstyper. 2 af stoppestedstyperne testes i Nykøbing Mors ved hhv. Morsø Gymnasium (superstop) og i centrum (terminal). Stoppestederne vil fremstå som attraktive enheder som viser at Xbusserne er et højklasset transportsystem. Konceptet bygger på: Signal og komfort. Rejseinformation. Service og underholdning. Muligheder for kombinationsrejser (bil, cykel, tog). Sikre krydsningsmuligheder. Klima og energiforsyning. Minimum vedligeholdelse.

2 3 baggrund 4 formål NT arbejder for, at der skal ske en massiv satsning på flere og hurtigere Xbusforbindelser mellem regionens hovedbyer. NT s vision er, at den kollektive trafik skal skabe bedre mobilitet og understøtte udviklingen i Region Nordjylland. Dette skal ske i et samarbejde mellem busser og jernbaner, der skal virke som rygraden i den kollektive trafikstruktur i regionen. Det er målet, at den kollektive trafik skal konceptudvikles, så den binder regionen sammen for pendlere såvel som uddannelsessøgende. Dette skal ske vha. hurtigere, mere direkte og komfortable regionale forbindelser. Ekspresbusnettet (Xbusser) og tog skal tilsammen binde regionen sammen med udgangspunkt i Aalborg, og give pendlere og andre rejsende hurtige og direkte forbindelser mellem regionens hovedbyer. For at nå målet vil NT opbygge rutenettet efter et princip med miniterminaler ved større kundepunkter, der kan give en hurtigere rejsetid med et højere komfortniveau. Stoppestederne er en af brikkerne for at opnå et hurtigere og mere attraktivt ekspresbusnet kombineret med øvrige aktiviteter som fx øget realtidsinformation, infotainment, WiFi i busserne mv. Formålet med projektet er, at flere passagerer skal benytte Xbussen. Målet er at udskifte og modernisere stoppesteder, så nye passagerer vil tage bussen og eksisterende forsat vil benytte bussen. De nye stoppesteder vil indeholde rejseinformation samt service og underholdningsfaciliteter, der dels skal holde passagerer orienteret om bussernes ankomst og afgangstider og evt. forsinkelser og dels skal forkorte fornemmelsen af ventetid. Det nye stoppestedskoncept skal sende et signal til kunder og potentielle kunder om, at Xbusserne er en konkurrencedygtig transportform til privatbilen. Dette kombineret med øvrige initiativer som NT igangsætter, skal tilsammen give nuværende og fremtidige passagerer en samlet oplevelse af et højklasset rejseforløb. Passagererne skal således opleve stoppestederne som moderne og få en oplevelse af, at ventetiden føles kortere. Det er imidlertid ikke kun Xbuspassagerer som får gavn af de nye stoppesteder. En lang række andre ruter vil ligeledes benytte stoppestederne, så mange passagerer får gavn af de forbedrede stoppestedsfaciliteter. Endvidere arbejdes der med, uden for dette projekts rammer, at udvikle et driftskoncept så de enkelte stoppesteder drives ensartet uanset hvilken kommune de ligger i. Ligeledes vil der i driftsfasen blive lagt stor vægt på hærværkssikring ved forsøgsvist at lægge en del af driften over på lokale foreninger e.l.

3 5 indhold I denne ansøgning søges der støtte til anlæg af 2 stoppestedstyper; superstop og terminal. Hver stoppestedstype har et minimumsserviceniveau, der evt. kan udvides afhængigt af de lokale forhold og mulighed for at kombinere med anden service. 5.1 Etablering af Superstop og Terminal Der etableres et superstop ved Morsø Gymnasium og en terminal i Nykøbing Mors bymidte. Morsø Kommune har tidligere modtaget midler fra Trafikstyrelsens fremkommelighedspulje til at etablere 8 buslommer ved gymnasiet og midler til at flytte den eksisterende busterminal og etablere en kompaktterminal med 5 buslommer.

4 5.1.1 Superstop ved Morsø Gymnasium Ved Morsø Gymnasium findes der kun midlertidige ventefaciliteter i form af en skurvogn og en læskærm i træ. Superstoppet kommer fremover til at indeholde: 2 læskærme. 2 semilukkede læskærme. 1 offentligt toilet. Chaufførfaciliteter (toilet og kaffestue). Der er både cykelparkerings og bilparkeringsfaciliteter i forbindelse med gymnasiet og derfor er der ikke behov for at etablere yderligere parkeringsmuligheder. Hertil kommer en række øvrige faciliteter som er beskrevet under de enkelte stoppestedstyper i punkt 5.4. Figur 2. Superstop ved Nykøbing Mors Gymnasium Terminal i centrum Ved den eksisterende busterminal i centrum er ventefaciliteterne nedslidte og utidssvarende. Terminalen i centrum flyttes til en mere egnet lokalitet, der gør den mere tilgængelig for fodgængere. Terminalen kommer til at indeholde følgende faciliteter: 2 læskærme. Overdækket cykelparkering, ca. 20 stk. Lukket opvarmet læskærm. Offentlig toilet. Chaufførfaciliteter (toilet og kaffestue)

5 Figur 3. Terminal i centrum 5.2 Stoppestedstype Baggrunden for at vurdere om et stoppested er stop, superstop eller terminal hænger sammen med: Eksisterende antal på og afstigninger (tællinger foretaget i 2009) Antal ruter som betjener stoppestedet (jo flere ruter der benytter et stoppested desto flere forventes at have ventetid og dermed behov for gode ventefaciliteter). Overflytningspotentiale fra bil til bus. Der er gennemført en pendleranalyse for ruten 970X, der beskriver pendlingen mellem de forskellige byer langs 970X ruten fra Nykøbing Mors til Aalborg. Da konceptet på sigt ønskes etableret i hele NT s dækningsopmråde, er samtlige Xbusstoppesteder vurderet i forhold til hinanden og rangordnet efter forventet passagertal. Som udgangspunkt er der følgende sammenhæng mellem antal på og afstigende og niveau for stoppested. Stop har mellem på og afstigninger pr. uge. Superstop har på og afstigninger pr uge. Terminaler har over på og afstigninger pr. uge. Der er intet til hindring for at stoppestederne kan skifte kategori. Fx har stoppestedet på Vesterbro i Aalborg så mange på og afstigninger, at det kommer op i kategorien Terminal, men det vi ikke give mening af bygge en terminal det pågældende sted. Omvendt kan der være tale om stoppesteder som ud over funktionen som stoppested, også har en funktion som identitet for byen, hvilket er tilfældet i Nykøbing Mors. Derfor opgraderes det fra superstoppested til terminal.

6 5.3 Koncept for nye stoppesteder Konceptet for de nye stoppesteder bygger på 7 elementer: Signal og komfort. Dette er de fysiske forhold som dels skal vise, at stoppestederne er moderne og at der er tale om højklassede forbindelser. Dernæst skal det gøre ventetiden behagelig. Alle de nye stoppesteder skal udformes så de er tilgængelige for alle Rejseinformation. Det skal være muligt for passagerer at kunne følge med i busafgange og busforsinkelser, så rejsens videre forløb kan planlægges Service og underholdning. Dette er overvejende underholdningsprodukter som skal være med til at forbedre og forkorte oplevelsen af ventetid Muligheder for kombinationsrejser (bil, cykel, tog). Kombinationsrejser er et uudnyttet potentiale og der ligger store muligheder i at udvikle samspillet mellem cykel/biltrafik og kollektivtrafik. Derfor lægges der stor vægt på at etablere gode parkeringsfaciliteter for cyklister og bilister Sikre krydsningsmuligheder. Ofte er der behov for at krydse vejen fra stoppestedet til destinationen. Det er vigtigt at dette kan gøres sikkert og trygt Klima og energiforsyning. De nye stoppesteder skal i videst muligt omfang udstyres med klimavenlig energiforsyning, for at reducere energiforbruget og spare udgifter til elforsyning i driftsperioden. Det betyder, at alle tage forsynes med solceller der kan give strøm til belysningsdelen af stoppestederne. Det er undersøgt om der er mulighed for at bruge andre vedvarende energikilder som fx micromøller, men solceller er det produkt, der er længst fremme og som umiddelbart kan benyttes til læskærmene Minimum vedligeholdelse NT vil med stoppestedskonceptet gå væk fra bemandede stoppesteder, men samtidigt opretholde et minimumsserviceniveau og give en anden og mere relevant service i form af information og busafgange, nyheder mv. Dette stiller store krav til hærværkssikring. På endestationer skal der tillige etableres chaufførfaciliteter med kaffestue og eget toilet Synlighed for Xbusser Læskærmene benyttes af flere forskellige ruter. Derfor bliver der opsat logo for Xbusserne som er ved at blive udarbedjet af NT. Formålet med logoet er at sende et signal om, at xbusserne er en højklasset forbindelse der kun stopper ved moderne og attraktive ventefaciliteter. 5.4 Stoppestedernes indhold I det følgende beskrives de enkelte stoppestedstyper; stop, superstop og terminal. I denne ansøgning for Mors Kommune bliver der ikke etableret et egentlig stop, men kun superstop og terminal. Dog vil der i forbindelse med superstoppet og terminalen blive anlagt læskærme som også benytte i forbindelse med stop og dermed kan alle elementer repræsenteret i Nykøbing Mors bruges som show case for konceptet STOP Stop er det laveste niveau og har minimumsserviceniveau der indeholder: Signal og komfort: Læskærm Stoppestedsstander Skraldespand Bænk Belysning i læskærm Belysning ved stoppested Askebæger Gribelister (til handicappede og gangbesværede) Reklameholder

7 Rejseinformation Ur Besked om forsinkelse på det enkelte stoppested realtid Zonerutekort og køreplan Service Termometer kombineret med ur. Kombinationsrejser Cykelparkering stativ (minimum 10 stativer) Bilparkering (der skal som minimum kunne henvises til offentlige pbåse i området) Klima/energi Solceller Traditionel energiforsyning Chauffør info Passagerdetektering ved stoppesteder enten som lysende lampe på læskærm eller signal i bussen. Udenfor stoppestedet Sikker krydsning af vej, hvis der køres hurtigt på strækningen.

8 5.4.2 Superstop Den næste stoppestedstype er superstop som etableres på Morsø Gymnasium. Superstop er det mellemste niveau som i forhold til de eksisterende stoppesteder vil signalere nye tider. Superstoppesteder vil have en semiåben læskærm i glas, hvilket øger komfortniveauet betydeligt. Læskærmen er opdelt i moduler som fx kan være 3 meter brede og 4 meter lange. Dette kan dog ændres lokalt, afhængig af den plads der er til rådighed. Afhængigt af passagertal kan flere moduler sættes sammen. Den tilhørende cykelparkering kan bygges sammen med læskærmen eller ligge seperat, afhængigt af forholdene på stedet. I hvert cykelmodul er der plads til 15 cykler. Der skal ved superstop være henvisning til nærmeste pbås og der skal så vidt muligt kunne henvises til 10 pbåse, som er forbeholdt rejsende med Xbus. Serviceniveau på superstop indeholder: Signal og komfort Semilukket læskærm Stoppestedsstander Skraldespand Bænk Belysning i læskærm Belysning ved stoppested Askebæger Gribelister Reklameholder Overvågning Rejseinformation Ur Tid til næste bus, realtid Zonerutekort, køreplan Service og underholdning Gratis aviser WiFi Kombinationsrejser Cykelparkering overdækket (minimum 15 stativer) Bilparkering (der skal som minimum kunne henvises til offentlige pbåse i området) Klima/energi Solceller Traditionel elforsyning Udenfor stoppestedet Sikker krydsning af vej, hvis der køres hurtigt på strækningen Denne nye stoppestedstype vil kunne levere en service til rejsende, som i dag kun findes ved togrejser. På de nye superstoppesteder vil det være muligt at begynde rejsen med at læse en gratisavis eller få tjekket sin .

9 5.4.3 Terminal De nye terminaler bliver flagskibene i det nye stoppestedskoncept. Terminalerne vil have et serviceniveau der giver fuld flex for de rejsende i forhold til at tage arbejdet med, mens der ventes på bussen. Bygningskonceptet fra superstoppesteder kan evt. bringes videre til terminalerne. Der vil afhængigt af behov være op til 4 sammenhængende venterum af 3x4 meter. Terminalerne er lukkede og har et skilt på gavlen med stoppestedets navn (bynavn). På en terminal vil der som udgangspunkt være overdækkede cykelstativer mens et yderligere behov vil være uoverdækkede. Signal og komfort Bygning/ lukket læskærm Stoppestedsstander Skraldespand Bænk Belysning i læskærm Belysning ved stoppested Askebæger Gribelister Reklameholder Overvågning Kundetoilet Varme

10 Rejseinformation Ur Tid til næste bus, realtid Zonerutekort, køreplan Service og underholdning Gratis aviser WiFi Reklame på tv Postkasse Slikautomat Kaffeautomat Online nyheder/tv/vejrudsigten evt. med reklamer som undertekst Legeplads/legeredskaber Kombinationsrejser Cykelparkering overdækket (15 30 stk) Cykelparkering stativ, øvrigt behov Bilparkering Klima/energi Solceller Traditionel elforsyning Udenfor stoppestedet Sikker krydsning af vej, hvis der køres hurtigt på strækningen

11 5.4.4 Chaufførfaciliteter Der er krav om chaufførfaciliteter ved alle endestationer (separat toilet og opholdsrum). Chaufførfaciliteterne sammenbygges med de øvrige stoppestedsbygninger. Chaufførfaciliteterne kombineres med separat toilet til chauffører samt offentligt toilet, der bliver anlagt som et handicaptoilet. Figur 8. Toiletter og chaufførfaciliteter. Billedet viser en toiletbygning med offentligt toilet og aflåst chaufførtoilet. Bygningen kan forlænges med fx 8 m2 til en kaffestue og dermed indeholde alle chaufførfaciliteter.

12 6 passagertal før projektets gennemførelse Antallet af på og afstigende som berøres af projektet er: Morsø Gymnasium Nykøbing mors Centrum Antallet af på og afstigende passagerer for Morsø Gymnasium er af NT vurderet til at være ca om ugen. Antallet af på og afstigende passagerer ved Nykøbing Mors centrum er talt i 2009 til at være succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse I kraft af, at etableringen af stoppestedskonceptet gennemføres som en show case i Nykøbing Mors, forventes fremgangen i passagerantallet af være moderat. Større stigninger i passagertallet forventes at ville kræve en gennemførelse af konceptet på en længere sammenhængende strækning. Før og efter på og afstigninger pr. uge vurderes forsigtigt til: Morsø Gymnasium før: 3000 efter: 3200 Nykøbing mors Centrum før: 4139 efter: 4353 På terminalen i Nykøbing Mors centrum vil ca. 435 på og afstigende dagligt få glæde af de nye faciliteter. Ved Morsø Gymnasium vil ca. 320 på og afstigende dagligt få glæde af de nye stoppestedsfaciliteter. Passagertallet er baseret på tællinger foretaget i 2009 samt en forventet tilvækst på 10 % af pendlingen mellem sogne på 970X ruten, der går fra Nykøbing Mors til Aalborg. Stigningen i passagerantallet forventes at stige yderligere ved terminalen i centrum som følge af, at også ruterne fra Midttrafik vil benytte de nye stoppestedfaciliteter. 8 Øvrige succeskriterier for projektet De operationelle og målbare forventede resultater er: Der etableres et superstop ved Morsø Gymnasium der ud over Xbussen benyttes af 7 øvrige ruter. Der etableres en terminal i Morsø bymidte, der ud over xbussen benyttes af i alt 9 ruter. De nye stoppestedstyper bliver udstillingsvindue for øvrige kommuner i NT s betjeningsområde og for øvrige interesserede kommuner. Når stoppestederne er etableret vil NT invitere interesserede kommuner til at se de nye stoppestedsfaciliteter. Der vil efter etableringen blive foretaget passagertællinger (hvert halve år) og der laves brugerinterviews på stedet for at få indsigt i brugernes indtryk. Der vil i interviewene blive fokuseret på: Oplevet tryghed og sikkerhed. Oplevelse af stoppestedet som en forbedring og forbedret signalværdi for den kollektive trafik. Anvendelse af rejseinformation, service og underholdning. Med forbedrede ventefaciliteter følger også et større ansvar for vedligeholdelse af stoppestederne. Derfor er der udarbejdet et driftskoncept og en forretningsmodel, der beskriver forventede omkostninger ved driften af konceptet og forskellige driftsmodeller. Disse bliver dog først for alvor interessante når konceptet udbredes til flere kommuner og der kan køres drift på et større antral stoppesteder. I driftskonceptet lægges der også stor vægt på hærværkssikring ved bl.a. i høj grad at lægge opgaver som opsyn og renholdelse ud til lokale aktører som fx idrætsforeninger.

13 9 organisering Ansvaret for projektets gennemførelse og finansiering ligger ved Nordjyllands Trafikselskab, i tæt samarbejde med Morsø Kommune. 10 tidsplan Tidsplan September Oktober November December Januar Levering af materiel og anlægsarbejder Opstilling af stoppestedsmateriel Brugerinterviews/ passagertællinger Afrapportering Herudover gennemføres der halvårlige tællinger af på og afstigende for at se om målet i passagerstigninger nås. 11 rapportering Projektet afrapporteres i 4 faser: Første afrapportering sker når materiel er indkøbt. Anden afrapportering sker når stoppestederne er etableret. Eventuelle problemer ved opsætning af læskærme, toiletter, chaufførfaciliteter samt realtidsskilte og service og underholdningsfaciliteter afrapporteres. Tredje afrapportering sker når brugerinterviews er gennemført jf. punkt 8. Der skrives en artikel om resultaterne heraf til et tidsskrift. Fjerde afrapportering sker når der er gennemført 2 halvårlige tællinger af på og afstigende passagerer ved de to stoppesteder. 12 finansiering De samlede projektudgifter beløber sig til i alt kr. excl. moms. Samlet projekt Indkøb Anlæg og levering Stoppesteder Uforudseelige udgifter, 10 % for indkøb og 20 % for anlæg og levering Moms Egentimer, NT (300 kr/time) Sum Der søges om tilskud til dækning af 50 % af projektets samlede udgifter svarende til kr. excl. moms.