3.5 Ledelse og etik. Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult
|
|
- Else Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visionær ledelse Forlaget Andersen 3.5 Ledelse og etik Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult 1. WorldCom I 1983 blev idegrundlaget for den senere telegigant WorldCom undfanget på en lille café i Hattiesburg, Mississippi. En af idémændene, den senere administrerende direktør og hovedaktionær, Bernie Ebbers, havde ry for at være et af den slags mennesker man bare ikke kan lade være med at holde af. Selv fremtrædende politikere, som bl.a. USA s nuværende vicepræsident Dick Cheney var fra starten med til at bane vejen for Ebbers. Juni 2002 gik WorldCom i betalingsstandsning med en gæld på $ 40 mia. Det viste sig siden hen, at topledelsen havde sørget for, at deres egne lommer var fyldte, ligesom flere lokalpolitikere havde solgt deres aktier umiddelbart inden virksomheden blev erklæret konkurs. F.eks. havde Ebbers personligt lånt $ 366 mio. af selskabet i ugen op til betalingsstandsningen. Både de ansatte, der blev fyret og dem der blev, kom til at betale prisen for ledelsens omfattende svindel med virksomhedens regnskaber. I USA er det ikke ualmindeligt, at medarbejdernes pensionsbidrag investeres i virksomheden og i WorldComs tilfælde betød konkursen, at de omkring medarbejdere tilsammen mistede i omegnen af $ 2 mia. 2. august 2002 blev økonomidirektør Scott Sullivan og hans højre hånd David Myers arresteret og sigtet for omfattende tilfælde af bedrageri, sammensværgelse og for at fremstille forfalskede finansielle dokumenter. Den foreløbige konklusion på WorldCom skandalen blev truffet, den 13. juli 2005, hvor Ebbers blev idømt 25 års fængsel, mens Scott Sullivan blev tildelt en straf på 5 års fængsel. Begge er stadig løsladt mod kaution, mens de afventer resultatet af deres appelsager. Om de nogen sinde kommer til at afsone deres straf, står i skrivende stund hen i det uvisse. Denne skandale og flere andre i USA og Europa i tiden efter det store ITkollaps, var for alvor med til at sætte behovet for en bedre etik, på direktionsgangene, i fokus. Kapitel 3.6. Side 1/22. April 2008
2 Således taler vi i dag om etisk kodeks, corporate social responsibility, etiske regnskaber, etisk funderede investeringsforeninger etc. etc. Vi har initiativer i FN som Global Compact (se og i USA er The Sarbanes-Oxley act udtryk for regeringens ønske om via lovgivning at lægge faste rammer for, hvad der accepteres fra diverse direktioner. Alt sammen tydelige eksempler på, at der virkelig er et ønske i virksomhederne og hos lovgiverne om at forbedre forretningsetikken. Men hvad er egentlig etik? 2. Etik og moral Det er hverken i overensstemmelse med god moral eller etik er en sætning jeg ofte har lagt mærke til, at f.eks. politikere bruger om hinanden. Et helt friskt eksempel kommer fra en mail jeg modtog for et par dage siden fra en direktør i et andet konsulenthus, hvori vendingen Det er heller ikke i overensstemmelse med vores normale etik indgik, eksemplet illustrerer, at vi nogle gange har svært ved at vurdere, hvad der hører til etikkens sfære (spørgsmålet handlede nemlig udelukkende om hvorvidt man udleverede både kuglepenne og blyanter til kursister eller ej et spørgsmål, der handler om kvalitet, men vel næppe om etik i betydningen om noget er moralsk rigtigt eller forkert). Somme tider virker det altså som om etik og moral er ord vi bruger i flæng uden at tænke over den dybere mening med ordene. Introduktion 3. Etik er skik og brug Derfor vil jeg i denne artikel forklare nogle af de centrale begreber. Bl.a. de to ovennævnte, men også de mest betydningsfulde etiske retninger. Endeligt vil jeg efter bedse evne relatere disse til forskellige aspekter af ledelsesdisciplinen. Begrebet etik stammer fra det oldgræske ethos, der simpelthen betød skik og brug. I et af filosofihistoriens absolutte hovedværker, Den Nichomacheiske Etik tager Aristoteles tydeligt afsæt i den almene skik og brug, når han udlægger sin etik. Som sådan er etik altså ikke, i sin oprindelse, en forfinet eller fortænkt disciplin. Men alene en ophævelse af vaner til principper for og praktiske beskrivelser af, hvad det gode menneske gør eller bør gøre. Med andre ord var etikken oprindeligt et udtryk for de gældende normer i et samfund. Det beslægtede begreb ethós henviste til et menneskes karakter, defineret som summen af hans vaner. Om et menneske havde en god eller dårlig ethós, var et udtryk for i hvor høj grad han levede op til samfundets gældende normer. Kapitel 3.6. Side 2/22. April 2008
3 Det er vigtigt for forståelsen af dette begreb at erindre om, at grækerne levede i mindre bystater, der både lå indbyrdes i krig og også ofte lå i krig med perserne. Det var altså altafgørende, at etikken formuleredes på en måde, så den understøttede samfundets opretholdelse. Som Aristoteles udtrykte det, så er mennesket et Zoon politikon, et socialt dyr, og det, der definerede den gode mand var, at han var en god borger (Aristoteles). Omvendt kender vi begrebet idiot, der har sin oprindelse i det oldgræske odiotos, der betyder udstødt, en der stod uden for samfundet. Det betyder, at etikken har en social forankring og det gode for den enkelte kunne derfor kun defineres ud fra, om det til syvende og sidst også i videre forstand gavnede samfundet. Overført på vore dages virksomheder betyder det at lederskabets etik ikke kan løsrives fra organisationsetikken eller endnu videre fra det, der accepteres som god etik i det omgivende samfund. Etik var altså i sit udgangspunkt studiet af, hvad der gør os til gode mennesker, og det er bemærkelsesværdigt, at Aristoteles i sin beskrivelse af det gode menneske er rent deskriptiv, når han med udgangspunkt i de alment gældende normer, som han ikke stiller spørgsmålstegn ved, udleder, hvad der gør et godt menneske godt. Moral Moral har rod i det latinske mos, der betyder skik. Brugen af ordet opstår med de latinske oversættelser af de græske tekster og er altså simpelthen i sin oprindelse den latinske oversættelse af ethos. Med Romernes overherredømme i Europa og det latinske sprogs dominans op gennem middelalderen, får vi samtidig med bevarelsen af de oldgræske værker to konkurrerende termer for den samme ting, hvilket givet ikke har været til stor hjælp. Og derfor er der en tendens til, at vi bruger begge termer, etik og moral, eller til tider den ene til andre den anden, uden at gøre os det begribeligt, hvad det egentligt er vi taler om. 4. Handling, moral og etik Der er i dag i filosofiske kredse rimelig enighed om at bruge ordene i en anden form, der gør, at det giver mening at skelne mellem etik og moral. For at forstå denne skildring, vil jeg bede dig forestille dig at du har foretaget en handling. Når nu en eller anden kunne finde på at spørge dig, hvorfor du foretog denne handling, så er svaret på hvorfor du gjorde netop dette og ikke noget andet det moralske svar; moral er handlingsbegrundelse. Kapitel 3.6. Side 3/22. April 2008
4 Men spørgeren kunne være et stædigt asen, der ikke accepterede dette svar og derfor spørge, hvorfor det var rigtigt at gøre sådan. Svaret på dette spørgsmål er det etiske. Etik Moral Handling Figur 1.?? Etikkens og moralens sfærer Det betyder at etik rangerer et niveau over moral, vi kan sige, at etik er moralbegrundelse, etikken forklarer, hvad og hvorfor noget er god moral. Det betyder endvidere, at etikken grundlæggende beskæftiger sig med, hvad der er rigtigt og forkert og med grundene til, at en type adfærd er at foretrække frem for en anden. Det etikken ikke umiddelbart beskæftiger sig med, er de enkelte handlinger, selvom det selvfølgelig er de etiske overvejelser, der ligger til grund for dem. Til gengæld er moral handlingsbegrundelse, moralen forklarer, med udgangspunkt i etikken, hvilke typer af handlinger, der er at foretrække, og hvorfor nogle handlinger er bedre end andre. Moralens sfære er altså nærmere den konkrete handling end etikken. Personens, lederens moral, fremtræder ved at se på hans handlinger og sindelag, hans etiske fundament findes gennem at spørge ind til hans moralbegrundelse. I den daglige brug er det nok at vide, at etik handler om, hvad der er rigtigt eller forkert, men i det øjeblik vi begynder at tænke over tingene og vil definere, hvad der f.eks. er rigtigt og forkert inden for lederskabet, bliver vi nødt til at stramme begreberne, hvis ikke det hele skal ende i diffus tågesnak. Derfor vil jeg, i det følgende, skelne meget skarpt mellem min brug af begreberne etik og moral og følge definitionen oven for. Dog med den undtagelse at jeg når jeg omtaler hele sfæren, vil anvende termen etik. Kapitel 3.6. Side 4/22. April 2008
5 Men lad os bevæge os nærmere det det egentlig handler om, og starte med at se på, hvad de forskellige etiske retninger grundlæggende mener om, hvad der er rigtigt og forkert. Så kan vi senere koble dem på lederskabet. 5. De dominerende etiske retninger Der er grundlæggende fem retninger inden for etikken, der har betydning i det ærinde jeg er ude i i denne artikel. Først findes der tre normative teorier: o o o Konsekvensetikken (kaldes til tider også for nytteetik, mens den klassike betegnelse er utilitarisme) Pligtetikken (kaldes og så for regeletik, den klassiske betegnelse er deontologi) Dydsetikken Med normativ henvises til, at den etiske teori søger at være handlingsvejledende og altså mener at give os retningslinier, vi kan overføre på vores valg i det daglige. Derudover er der to etiske retninger, som har haft stor betydning i de sidste århundreder, hvorfor jeg synes det er vigtigt at tage dem med. Det handler om o o Eksistentialismen og Emotivismen Jeg vil i det følgende gennemgå retningerne en for en. 6. Konsekvensetikken Med begrebet konsekvensetik henvises til at tilhængere af denne form for etik mener, at det er handlingens konsekvenser, eller potentielle konsekvenser, der afgør om handlingen er god eller dårlig, mere eller mindre god. Platon kalder i Staten denne etik en Etik for svin Når denne etik var Platon så meget imod, var det fordi han mente, at selve handlingen var uden betydning for om personen var god. Alene sindelaget, de motiver, der ligger bag handlingen, er ifølge Platon afgørende for om personen er god eller slet. Dette hænger sammen med, at Platon var dydsetiker, mere om det senere. Kapitel 3.6. Side 5/22. April 2008
6 Vi kan altså spore konsekvensetikken helt tilbage til i hvert fald det 4. årh. f. Kr., men konsekvensetikken får for alvor sin opblomstring med oplysningstiden og den industrielle revolution i 1700-tallet. Især mange engelske filosoffer med Jeremy Bentham, Adam Smith og John Stuart Mill som noge af de mest kendte, er kraftige fortalere for det der kaldtes Utilitarismen (af det engelske utility, nytte). De engelske utilitarister definerede den gode handling, som Den handling, der gavner flest muligt mest muligt En handling bedømmes med andre ord ud fra dens nytteværdi og altså ud fra primært kvantitative kriterier. For mange utilitarister er samfundsnytten overordnet hensynet til retfærdigheden. Eller sagt med andre ord. En handling er retfærdig, hvis den gør tilstrækkelig gavn for tilstrækkelig mange. Utilitaristerne tog for en stor del udgangspunkt i den skotske filosof David Humes teori om, at menneskets handlinger er styret af egennytte og begrænset sympati for sine medmennesker. Som Hume siger: Så foretrækker jeg til enhver tid verdens undergang frem for en rift i min egen lillefinger David Hume: A Treatise on Human Nature Med Hume i hånden mente oplysningstidens utilitarister at kunne lave videnskabelige beregninger, de såkaldte nyttekalkuler, der f.eks. blev indført som instrument i det engelske retssystem. Med disse nyttekalkuler mente man at kunne fastslå, hvor meget lyst/nytte en forbryder havde fået ud af sin kriminelle handling. Straffen blev dernæst udmålt, ud fra en slags tabel, som det mål af ulyst/smerte, der netop kan opveje målet af lyst/nytte, og så lige lidt til. Utilitarismen viste sig praktisk som middel til at retfærdiggøre den tidlige industrialiserings brug og misbrug af natur- og menneskelige ressourcer når alt kunne retfærdiggøres med, at det var etisk korrekt, at få led for at mange kunne få det bedre. Måske har ledelsen i Worldcom omfortolket denne etik til en, der hedder den gode handling er den, der gavner mig mest muligt? Kapitel 3.6. Side 6/22. April 2008
7 For at forstå denne etik skal den ses i sin historiske sammenhæng. Oplysningstiden betød et afgørende brud med det gamle verdensbillede, med jorden og Gud i universets centrum. Kirkens overherredømme var brudt og specielt den mørke middelalders rædsler lå som et tungt åg på præsteskabets skuldre, med mindelser om inkvisitorernes hekseafbrændinger og forfærdelige lemlæstelser af almindelige mennesker. Med oplysningstiden og den tidlige industrialisering, primært som følge af dampmaskinens udvikling fra 1690 og frem opstår en tro på, at den menneskelige udvikling er en stadig fremadskriden. Man opfattede groft sagt væksten i den menneskelige lykke som ligefremt proportional med væksten i den menneskelige viden og instrumentelle kunnen. Den utilitaristiske etik kommer til udtryk i moderne ledelse når f.eks. ledelsen nedlægger en afdeling for at redde virksomheden. Når den afskediger en medarbejder, for at forbedre klimaet i afdelingen eller virksomheden. Actions are right in proportion as they tend to promote happiness, wrong as they tend to produce the reverse of happiness John Stuart Mill, Utilitarisnism En filosof som John Stuart Mill stillede imidlertid spørgsmålstegn ved om ikke man var nødt til at skelne mellem højere og lavere former for nytte/lyst-tilfredsstillelse. Hermed begiver konsekvensetikken sig over i mere subtile former, hvoraf en er den såkaldte præferenceutilitarisme, der siger at: Den bedste handling er den, der bedst muligt tilgodeser de involveredes interesser Kapitel 3.6. Side 7/22. April 2008
8 Eller i Mills formulering: The great majority of actions are intended not for the benefit for the world, but for that of individuals, of which the good of the world is made up; and the thoughts of the most virtuous man need not on these occasions travel beyond the particular persons concerned, except so far as is necessary to assure himself that in benefiting them he is not violating the rights, that is, the legitimate and authorised expectations of any one else John Stuart Mill, Utilitarianism En moderne beskrivelse af præferenceutilitarismen finder vi hos den australske filosof Peter Singer, der mener, at vi skal bedømme handlinger, ikke efter deres evne til at maksimere lykken eller minimere smerten men efter den udstrækning, de er i overensstemmelse med enhver af handlingen eller dens konsekvenser påvirket skabnings præferencer Peter Singer, Praktisk Etik Denne etik finder bred anvendelse i dag, når lederen skal agere i et komplekst interessefelt og forsøge at navigere virksomheden sikkert igennem diverse modsatrettede interesser, der kommer fra bl.a. aktionærer, medarbejdere, mellemledere, kunder, leverandører, lokalsamfundet, politikere, fagforeninger, miljøforkæmpere osv. for slet ikke at tale om skismaet mellem kort- og langsigtede interesser. Her kunne man forestille sig et tilstrækkeligt kompliceret system, der kunne opveje alle disse interesser imod hinanden. Ville det herefter være muligt at definere den bedste leder? Og ville det være muligt at beskrive den mest succesrige virksomhed i en given branche? Jeg tror det ikke, og selvom denne etik i sin moderne udgave er blevet stadig mere avanceret og også i nogle versioner indeholder elementer, der ser ud over handlingens konsekvenser, er det en etik der, efter min mening, leder til en regelbaseret og kynisk form for ledelse fordi alt, i sidste ende, kan retfærdiggøres med en øget profit. Kapitel 3.6. Side 8/22. April 2008
9 7. Pligtetikken Pligtetikkens navn stammer fra det oldgræske to deon, der betyder det der er ens pligt, det man bør eller skal. Den kaldes også i nogle kredse for deontologi. Ifølge pligt- eller regeletikken bedømmes handlingen på om, og i nogle tilfælde i hvor høj grad, den lever op til en moralsk regel. En af pligtetikkens helt store skikkelser er den tyske filosof Immanuel Kant ( ). Kant mente, som mange pligtetikere, at de moralske regler lader sig udlede af fornuften, og at etikken altså kan begrundes mere eller mindre logisk. For Kant har det endvidere betydning, hvilket sindelag, der ligger bag handlingen. Hvis f.eks. jeg gør en god handling, ved en tilfældighed, kan det selvfølgelig diskuteres i hvor stor udstrækning, jeg har moralsk fortjeneste af den. Thi for dét, der skal være moralsk godt, er det ikke nok, at det er i overensstemmelse med moralloven, det må også ske for at ville den Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik Det at det ikke blot er handlingen, men også de motiver, der ligger bag, der er med til at afgøre om handlingen er moralsk god, er et væsentligt træk ved den moderne pligtetik. For lederskabet får det den betydning, at lederen bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved sin karakter og ikke blot kan dække sig ind under, at hans handlinger leder til det størst mulige udbytte. Samtidig leder pligtetikken i Kants fornuftsbundne udgave til udledningen af to væsentlige læresætninger. Den første er det kategoriske imperativ, der siger: Handl efter den maksime om hvilken du kan ønske, at den måtte blive ophævet til almen lov Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik For lederskabet betyder det, at der indføres en vis alvor og en fordring om at agere som rollemodel, for ledere viser med deres handlinger, hvad der er legalt at gøre i virksomheden. Kapitel 3.6. Side 9/22. April 2008
10 Med en omskrivning kan det siges, at lederen er almen lovgiver fordi han med sin handling siger, at det er hvad han ønsker, at alle andre i samme situation måtte gøre. Den anden hovedtese vi kan hente fra Kant, er den, der beskriver det såkaldte formålenes rige: Handl således, at du altid bruger menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, altid tillige som formål, aldrig blot som middel Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik Lederen må aldrig behandle individet blot som et middel til at nå sine egne eller virksomhedens mål, men altid som et menneske der har sine egne mål og formål. Ledelse handler om respekt for og accept af den enkeltes autonomi. Netop autonomibegrebet, der for en stor del tager afsæt i Kants filosofi, har haft stigende betydning i eftertiden, hvilket skal ses i lyset af, at han skriver i en tid, der er præget af bl.a. den franske revolution og hele debatten om opgøret med enevælden i store dele af den vestlige verden. Moderne pligtetikere har i stigende grad sat fokus på værdier, som udgangspunkt for pligter. Den amerikanske filosof Thomas Nagel (f.1937) taler således om agent- neutrale og agent- relative værdier, hvor der groft sagt skelnes mellem grunde til at handle, der ligger i generelt formulerede værdier og grunde til at handle, der skyldes mine egne formulerede værdier. Hvilke jeg handler efter, hvis to værdier er i modstrid med hinanden, er afgjort af en mængde uoverskuelige faktorer, såsom, gruppepres, udsigten til gevinst, personlige præferencer, moralsk vandel, pligtfølelse, motivation osv. Det betyder, at ledere bliver nødt til at være opmærksomme på en vis grad af overensstemmelse mellem de såkaldte corporate values og de værdier den enkelte hylder. Gør ledere ikke det, mister virksomheden sin sammenhængskraft og den enkelte handler ude af trit med helheden. Det betyder, efter min mening, at meget af det værdiarbejde, der foregår på virksomhederne i dag, i bedst fald er spildt. For ofte tager det ikke afsæt i hverdagen, men i en mission og vision, der er udtænkt på direktionsgangen og dermed er løsrevet fra de ting, der har betydning for den enkelte. Kapitel 3.6. Side 10/22. April 2008
11 Ligeledes bør en værdibaseret ledelse have fokus på ikke blot at tage udgangspunkt i virksomhedens overordnede værdier, men i en sikring af, at der er overensstemmelse, eller i det mindste nogenlunde overensstemmelse, mellem på den ene side virksomhedens værdier og den enkeltes, og på den anden mellem de enkelte medarbejderes værdier. Et arbejde, der kræver både psykologisk indsigt, dialog og tålmodighed. Jeg har ovenfor omtalt de områder, hvor jeg især mener at pligtetikken kan bidrage til lederskabet. Det er imidlertid vigtigt at indse, at der implicit i pligtetikken ligger kim til flere dilemmaer. To væsentlige dilemmaer der opstår ud af pligtetikken, er konflikter mellem flere principper eller værdier og dilemmaet mellem fokus på absolutte pligter og den individuelle autonomi. Med hensyn til dilemmaet mellem flere værdier eller principper så opstår det f.eks. når princippet om sikring af virksomhedens overlevelse kommer i konflikt med princippet om næstekærlighed. Vi kan nemt forestille os situationer, hvor en næstekærlig politik i yderste instans kan true virksomhedens overlevelse. I tilfælde hvor værdier eller principper konflikter, leverer pligtetikken ingen retningslinier for, hvordan valget træffes. Det er en klar ulempe ved en meget firkantet regelbaseret tilgang. Med hensyn til dilemmaet mellem ubetinget overholdelse af regler og den enkeltes ret til autonomi, så er det et ældgammelt skisma, som forstærkes i virksomheder, hvor der i forvejen er tale om en ulige magtfordeling mellem ledelse og medarbejdere. For ensidigt og unuanceret fokus på regeloverholdelse demotiverer medarbejdere, fordi for lidt efterlades til dem selv at afgøre. Især i den moderne videnbaserede virksomhed, der skal leve af bl.a. medarbejdernes kreative evner har ensidigt fokus på regler vist sig at skabe problemer. 8. Dydsetikken Dydsetikken er på en gang den ældste og den nyeste af de normative teorier. Ældst fordi vi kan spore den tilbage til de før-homeriske samfund, hvor der udelukkende blev taget udgangspunkt i den enkeltes karakter. Nyest fordi denne etiske tilgang har fået en renæssance siden 1950 erne. Dyd var oprindeligt et krigerideal, der ikke har meget tilfælles med det begreb vi i dag har og som er modelleret af kristendommen, hvor dyd mere handler om noget man ikke gør end det oprindelige, aktive, dydsbegreb. Det oldgræske ord for dyd er areté, der betyder dygtighed og mandighed. Oprindeligt henviste dyd til en krigers færdigheder, og som det bl.a. fremgår af Illiaden og Odysseen blev en mand netop rost for hans dyder i krig. Kapitel 3.6. Side 11/22. April 2008
12 På latin hedder dyd virtus og har samme relationer som det oldgræske begreb. Fra latin har vi arvet f.eks. begrebet virtuos, der betegner et menneske, der er særlig god til noget, f.eks. til at spille på et musikinstrument. Dette oprindelige dydsbegreb vender flere filosoffer tilbage til i tiden efter 2. verdenskrig, og i det hele taget kan dydsetikken ses som en reaktion, på den desillusion, der prægede efterkrigstiden, hvor de to verdenskrige i sidste århundrede gjorde grundigt op med den ellers fremherskende tro på, at øget viden og materiel velstand også kun kunne have positiv indflydelse på den menneskelige lykke. Samtidig skal dydsteikken ses som et forsøg på at gøre op med de to andre normative teoriers forsøg på at opstille (endegyldige) regler for rigtigt og forkert: Der er noget galt med en moral som enhver intelligent teenager kan anvende, blot ved at sætte sig ind i, hvilke regler, der gælder for et givet område af livet Rosalind Hursthouse, On Virtue Ethics Dyd betyder altså i bund og grund personlig dygtighed. Dyd er et positivt karaktertræk, der gør et menneske godt, eller endog særlig dygtig, inden for det område, som dyden omhandler. Den store forskel på dydsetikken og de andre to normative teorier tager tid at få ind under huden. Hvor konsekvens- og pligtetikken tager udgangspunkt i hvad der er rigtigt at gøre, tager dydsetikken nemlig udgangspunkt i hvad (for en slags menneske eller i dette tilfælde leder) det er rigtigt at være. Derfor mener jeg også, at dydsetikken kan tilbyde lederskabet en ekstra dimension, nemlig et udgangspunkt, for at diskutere, hvad det vil sige at træde i karakter som menneske og leder, for så vidt som disse to ting over hovedet lader sig adskille. Med dydsetikken bliver fokus på motiver og valgets grundlæggende elementer pludselig vigtigere end når fokus er på handlingens konsekvenser, som hos utilitaristen og vigtigere end fokus på regeloverholdelse som de er hos deontologer. Jeg mener ikke, at dydsetikken kan udelukke de to andre, dertil er pligtog konsekvensetiske tilgange for indgroede i os nu, efter de sidste århundreders påvirkning, blot at den yder et vigtigt supplement som i den grad kan udvide perspektivet på ledelse. Kapitel 3.6. Side 12/22. April 2008
13 Lige siden jeg selv begyndte at studere dydsetikken for første gang, stod det mig klart, at mange valg bliver alvorligere, når jeg med valget vælger hvilken karakter jeg ønsker at have eller underforstået, hvilket menneske jeg ønsker at være. Her kan trækkes tydelige paralleller til Kierkegaard, som jeg vil komme ind på i næste afsnit. Når fokus er på ledelse, fordrer den dydsetiske tilgang, at du i stedet for at sige hvad ville være rigtigt at gøre her? stiller dig selv spørgsmål som hvad ville den gode leder gøre i denne situation? eller hvilken type leder ønsker jeg at være? eller hvad kan jeg leve med? Der er imidlertid en vigtigt implikation af dydsetikken som bør få væsentlig større betydning for lederskabet end den har i dag: Der er korrespondens både mellem dyder og regler og dyder og værdier. Lad os f.eks. sige, at vi i en given virksomhed hylder dyden ærlighed, hvilket altså vil sige, at den gode leder, den gode medarbejder besidder dyden ærlighed. Så kan vi derfra udlede D-reglen (dyds-reglen) vær ærlig. Forskellen på D-reglen og den almindelige regel er at der er tale om en bottom-up regel i stedet for en traditionel top-down regel. Med dette mener jeg, at vi med dydsetikken in mente anerkender enhver situation som unik og i modsætning til pligtetikeren vurderer situationen som et unikt tilfælde af x, hvor x er hele det område dyden omhandler. Regeletikeren vil gå den anden vej og indpasse den enkelte situation under reglen. Det at skulle vurdere den enkelte situation gør, at dydsetikere helt tilbage fra Aristoteles har betegnet den praktiske fornuft som dyden per se. Med den praktiske fornuft tager vi højde for alle situationens særtræk såsom tid, sted, formål, hvem gælder det ligesom vi også gør vores erfaring gældende. Groft sagt kan vi kalde den praktiske fornuft for en form for erfaringsvisdom. Og er dette ikke netop et af de træk, vi især tillægger den gode leder? Kapitel 3.6. Side 13/22. April 2008
14 9. Sammenligning mellem de tre normative teorier Ser vi overordnet på de tre normative teorier fremtræder deres ligheder og forskeligheder i følgende skema: Konsekvensetik Ja Pligtetik Dydsetik Handlingens konsekvenser er afgørende for om den er god Både og Nej Sindelaget har betydning for om handlingen er god Nej Ja Ja Om handlingen er god afgøres af om den lever op til en regel Nej Ja Nej Handlingens betydning er underordnet de motiver, der ligger til grund for den Nej Ja Ja Det karaktertræk handlingen udspringer af er afgørende for om den er god Nej Både og Hvad der er rigtigt i det enkelte tilfælde lader sig formalisere Ja Ja Nej Ja Figur Kierkegaard og Eksistentialismen Kierkegaard er fortaler for den filosofiske retning, der under en fællesbetegnelse kaldes for eksistentialismen. Eksistentialismen er kendetegnet ved at den behandler fænomenerne i den menneskelige livsverden fra eksistensens synspunkt, ikke som det ellers ofte er tilfældet, ud fra mere metafysiske eller erkendelsesteoretiske vinkler. Denne vinkel tillader eksistentialismen at behandle de vigtige ting i livet ud fra deres fremtræden som fænomener i menneskets livsverden, frem for at skulle vurdere deres metafysiske eller erkendelsesteoretiske beskaffenhed. Dette betyder at eksistentialismen kan stille og besvare spørgsmål, der har relevans i vores hverdag og dermed bevæge filosofien fra det abstrakte til det jordnære og vedkommende. Det betyder at den eksistentialistiske etik er specielt anvendelig, til at analysere den mellemmenneskelige etik og også det enkelte individs (mulige) etiske udviklingshistorie. Nødvendighed og mulighed For Kierkegaard er menneskets eksistens for en stor dels vedkommende defineret ved, at vi er underordnet de to forhold nødvendighed og mulighed. Tag for eksempel lederskabet. At være leder er ensbetydende med at noget er påtvunget, der er visse nødvendigheder forbundet med det at være leder. F.eks. er en leder underlagt visse fordringer fra de forskellige interessenter. Kapitel 3.6. Side 14/22. April 2008
15 En leders position gør, at nogle ting nødvendigvis skal gøres og sørges for. F.eks. skal der aflægges bestemte rapporter, der skal sikres en vis overensstemmelse mellem mål og midler, ligesom forskellige situationer hele tiden trænger sig på. Over for denne, tilværelsens eller lederskabets, nødvendighed, er der flere tilgange, vi groft sagt kan inddele i to grupper. Den ene er der hvor lederen betragter nødvendigheden som en plage, der er påtvunget og som der ikke rigtig kan gøres noget ved. Her betragtes handlerummet altså som meget lille. Den anden tilgang betyder at se muligheden i nødvendigheden. At anerkende, at et træk ved den menneskelige livsverden og i dette tilfælde lederskabet er, at noget er nødvendighed, men samtidig at fastholde at valget af måden at takle denne nødvendighed, er min egen. Hermed forsvinder nødvendigheden ikke, men den rykkes nærmere min egen banehalvdel og jeg tager således livets nødvendighed på mig. Egentlig er det vel bare Kierkegaards måde at opfordre os til at være, det vi med et moderne ord kalder for proaktive. Ledere der forstår at gøre en dyd af nødvendigheden og i den altid søger muligheder, vil have en anden indflydelse på deres organisation, end de ledere der opfatter nødvendigheden som et onde der skal bekæmpes eller undgås. Den gode handling, den moralske ledergerning bliver, altså i denne forstand, at foregå de ansatte med et godt eksempel og signalere en bestemt positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Kierkegaards stadielære vidner om noget om Kierkegaards psykologiske indsigt. Her beskriver han vejen fra spidsborger, over det æstetiske og etiske stadie til det religiøse. En udviklingsvej, der er mulig for os alle men som vi ikke med nødvendighed alle tilbagelægger I sin stadielære lægger Kierkegaard sig tæt op af den tidligere omtalte oldgræske idé om, at det gode for den enkelte underordnes det gode for helheden. Således beskriver de fire stadier vejen fra det egoisitiske og selvoptagede, til verdensborgeren, der underordner sig en større virkelighed, hvad enten det så er Guden eller organisationen. Det betyder samtidig at der i etisk forstand, hvis vi overfører stadielæren til lederskabet, er tale om lederens udvikling til mest at lede efter pludselige indskydelser og mest af alt for sin egen skyld til den leder, der indser at han skylder sin organisation noget, og at han er til for den ikke omvendt. Kapitel 3.6. Side 15/22. April 2008
16 De fire stadier Spidsborgeren er ham der stædigt nægter at forholde sig til den tidligere omtalte nødvendighed. Her er ingen reflektion over livet og hans egen rolle i det. Handlinger foregår mere eller mindre ureflekteret ud fra de umiddelbart opståede behov. Spidsborgeren har på den ene side ingen meninger over hovedet og på den anden mener han noget om alt. Hans meninger er nemlig ikke hans egne, men nogle han har overtaget fra forældre, kammerater, lærere eller nogle han har læst eller hørt sig til i forskellige medier. Spidsborgeren der samtidig er leder kan beskrives som den type, der hver andet øjeblik skifter fokus, til stor frustration for sine omgivelser. Han går efter alle nye trends, føler sig åh så inspireret af enhver artikel han måtte støde på og efterlader sine medarbejdere uden det mindste begreb om i hvilken retning virksomheden bevæger sig. Konsekvenserne af spidsborgerens lederskab er vist åbenlyst for enhver. Æstetikerens tilværelse er på et vist udviklingsniveau præget af det Kierkegaard kalder fortvivlelse. Nærmere bestemt den fortvivlelse, der opstår når vi dybest set er ude af trit med vores egne inderste ønsker. Men fortvivlelse er just, at Mennesket ikke Er sig bevidst at være bestemmet som Aand Søren Kierkegaard, Sygdommen til døden, Fortvivlelsen er derfor dybest set det at vi gerne vil, men ikke evner at forholde os til os selv, eller at være os selv. Enten fordi vi lader os styre af andres normer eller fordi vi er fanget i vores egen sanselighed (æstos = det der sanses). Dog evner æstetikeren på et mere bevidst plan end spidsborgeren, der bare flyder med strømmen, at ønske, at nogle af hans ønsker frem for andre måtte være dem, der gik i opfyldelse. Der er nogle begær æstetikeren hellere vil have opfyldt end andre. Æstetikerens valg er ikke præget af samme vilkårlighed som spidsborgerens. Den æstetiske leder drives af sine egne personlige præferencer i sit lederskab. Virksomheden må til stadighed indrette sig på lederens evige utilfredshed med tingenes tilstand, når han stedse søger en opfyldelse af sine egne ambitioner og stræben efter anerkendelse. Ofte får det den konsekvens at virksomheden er præget af en stor udskiftning, fordi andre giver op over for den manglende lydhørhed og interesse i andres meninger. Kapitel 3.6. Side 16/22. April 2008
17 På det næste trin, det etiske, vælger personen sig selv. Som Kierkegaard udtrykker det, består det etiske valg i at hin enkelte vælger sig selv. Med et af Kierkegaard mest maleriske udtryk, består det etiske valg i, at jeg vælger at Blive mit eget livs ansvarshavende Redaktør Kierkegaard, Enten-Eller Omskrevet består valget i at jeg imellem mine ønsker formår at afgøre, hvilke jeg finder det rigtigt eller værdigt at stræbe efter opfyldelsen af. En måde at formulere det på, er at vi, når vi formår at skaffe os øjeblikke af fattethed og refleksion, vælger hvad det er af alt det vi gerne vil, vi finder virkelig værdigt til efterfølgelse og i overensstemmelse med et udtryk for den person vi gerne vil være. Etikerens ledertype formår at formulere virksomhedens dagsorden ud fra andet end hans egne ønsker og indskydelser. Han er bevidst om forskellen mellem hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder at medarbejderne får den stolthed der følger med det at gøre tingene ordentligt. samtidig formår den etiske leder i højere grad end de to tidligere nævnte typer, at tilsidesætte sine egne præferencer, og at stille spørgsmål ved disse. Og alligevel er det etiske stadie ikke det øverste for Kierkegaard, det er det religiøse. Det religiøse stadie nås, når etikeren erkender, at med valget af sig selv er han kun halvvejs, for der er altid noget i tilværelsen, der er større end os selv: En religiøs entitet, familien, venskabet eller det organisatoriske fællesskab. Ledere der når det religiøse stadie skaber store og etisk funderede organisationer. Det sker netop fordi denne ledertype lader deres egne præferencer være underordnet det gode for organisationen. Det medfører en følelse af sammenhæng hos medarbejderne, både på det menneskelige plan og med hensyn til fornemmelsen af kontinuitet i den organisatoriske udvikling. I overordnet etisk forstand betyder det at især de mellemmenneskelige relationer trives i organisationer, der er ledet af denne ledertype en ting der også forplanter sig til organisationens eksterne relationer. Det medfører at der etableres en sammenhæng mellem en god etik og organisationens styrke og markedsposition. Det er altså muligt at skabe sammenhæng mellem god etik og sund virksomhedsdrift, hvis også den personlige etik sættes i fokus hos ledelsen. Kapitel 3.6. Side 17/22. April 2008
18 11. Løgstrup og den etiske fordring K.E. Løgstrup ( ) er en anden dansk teolog og filosof, der har noget vigtigt at sige om etik. For Løgstrup er tillid et grundvilkår i tilværelsen. Hvis ikke jeg havde et mindstemål af tillid, når jeg senere i dag skal ud og undervise, til at jeg i det mindste ikke vil blive slået ihjel i det sekund jeg træder ind i konferencelokalet, så ville jeg holde mig væk. På samme måde tror vi ikke som udgangspunkt at andre mennesker lyver, det gør vi først, hvis vi griber dem i en løgn, eller andre fortæller os at de har løjet. Med den tillid vi har til hinanden følger en, uudtalt fordring, som hænger sammen med, at der i en vis forstand altid finder en udlevering sted i dialogen. Som Løgstrup formulerer det: Tillid i elementær forstand hører enhver samtale til [ ] hvilket betyder at der i og med samtalen stilles en bestemt fordring til den anden. Ikke sådan at forstå [ ] at den blot skulle bestå i at få svar på det man siger [ ] Men at forstå på den måde, at der i tiltalen som sådan [ ] anslås en bestemt tone, i hvilken den, der taler, så at sige går ud af sig selv for at eksistere i talens forhold til den anden. Hvorfor fordringen går ud på at der tages imod én selv ved at ens tone tages op Løgstrup, 1991 Overført på lederskabet mener Løgstrup altså at ledere har en forpligtelse til at møde medarbejderne på deres egen banehalvdel og omvendt ligger den samme fordring hos medarbejderne. Det Løgstrup her lægger op til er at vi respekterer den andens udlevering, og altså så at sige med alvor tager det op som bliver sagt i samme ånd som det er ment. Her ligger en dyb bestemmelse lærdom og viden om relationernes etik. Det vi imidlertid skal passe på med, når vi tager den andens tone op er, ikke at overtage den andens ansvar. I og med udleveringen bliver dialogen altid et magtforhold, noget der i organisationer understreges ved det asymmetriske i leder-medarbejder forholdet. Kapitel 3.6. Side 18/22. April 2008
19 Som Løgstrup udtrykker det: Af den elementære afhængighed og umiddelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af én, og som man har i sin magt, idet det dog ud fra samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens skyld at tage selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar Løgstrup, 1991 Overtager vi den andens ansvar undergraver vi selve den organisatoriske tanke og dermed til syvende og sidst vores egen position. Den tjeneste Løgstrup gør ledere, er altså at gøre os opmærksomme på dels fordringen om at udvise respekt og dermed vise os værdige til den tillid aktionærer (de har jo udleveret en del af deres kapital i lederens varetægt) og medarbejdere viser os og på den anden side udvise tilstrækkelig overblik og tilbageholdenhed til ikke at overtage de byrder og de ansvar, der er andres. Tværtimod handler det måske om, at udbrede ansvaret så meget som over hovedet muligt i organisationen 12. Emotivismen Emotivismen er en særlig retning inden for filosofien, som især var dominerende i starten af det 20. årh. Grunden til at jeg kort vil omtale denne retning er, at den ses i forskellige afskygninger over alt og især, når vi ikke er enige med hinanden. Emotivismens hovedpåstand er, at moralske udsagn i bund og grund udtrykker vores egen følelsesmæssige holdning til et problem. Der er intet, hvorom vi kan sige, at det er rigtigt eller forkert. Denne retning betyder et opgør med forsøget på at begrunde etikken ud fra fornuften alene. Den skotske filosof Hume påpeger allerede i 1739 det, der senere er blevet kaldt den naturalistiske fejlslutning. Denne gør vi os skyldige i, når vi konkluderer fra et er til et bør. Der er primært to måder vi ofte gør os skyldige i denne fejlslutning på: 1. Når vi konkluderer at fordi en ting er gjort sådan og sådan (oftest fordi flertallet gør det) så BØR det også være sådan. Denne fejlslutning gør vi alle klogt i at passe på med at begå. 2. Når vi slutter fra eksistensudsagn (udsagn, der siger noget om tingenes tilstand i den materielle verden) til udsagn inden for sjælens eller moralens sfære. Kapitel 3.6. Side 19/22. April 2008
20 En af de ting emotivisterne formår at sætte fokus på er et grundlæggende problem for moralske og etiske udsagn, lad mig illustrere det, ved et eksempel: Prøv at tænke på noget, f.eks. en handling, som du synes er god i moralsk forstand. Prøv nu at definér, hvad du mener med god. Sandsynligvis finder du dette meget svært og lige så sandsynligt er du endt med at beskrive god som noget, der er rigtigt, nyttigt eller lignende. Den engelske filosof G. E. Moore ( ) påpegede, hvorledes vi har problemer, når vi skal definere de mest betydende etiske ord, og at vi, som du måske også gjorde, ofte i definitioner, er nødt til at erstatte dem med andre ord, der, ifølge Moore, udtrykker vores følelsesmæssige holdning til handlingen eller udsagnet. Lad det være de ord, jeg ønsker at knytte på emotivismen, for ledere betyder det imidlertid, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken følelsesmæssig tilknytning jeg selv, eller andre, har til de moralske udsagn, der bringes i spil. Ligeledes er det vigtigt, konstant at holde sig den tendens for øje, der er i alle organisationer, til at ophæve handlinger til vaner og vanerne til moralske normer. Jeg siger ikke hermed, at det ikke er muligt, blot at det er her, det er vigtigt at være vågen. Jeg er selv af den overbevisning, at moralske udsagn er udtryk for andet og mere end følelser, men omvendt tror jeg det er godt, at vi er påpasselige med dem og undersøger vore egne bagvedliggende motiver, når vi hævder en særlig moralsk forrang hos en holdning/handling frem for andre. Og hvad så? Det var den indledende gennemgang af de forskellige betydende etiske teorier, som jeg har valgt at give. Jeg tror at specielt med emnet etik, er det vigtigt at have et nogenlunde overblik over, hvad temaet egentligt drejer sig om inden vi begynder for alvor at diskutere de praktiske anvendelser der kan finde sted i organisationer. Jeg håber du med overstående gennemgang føler dig bedre rustet til at navigere i det etiske landskab og at jeg også har bidraget med en vinkel eller to, der har fået dig til at vurdere dit lederskab i et nyt lys. 13. Ideer til det videre arbejde med etikken i organisationen Hvis du ønsker at sætte fokus på etikken i din egen organisation, kan jeg anbefale, at du tager nogle af de følgende temaer op, alt efter hvilken situation I er i, eller hvilke temaer, der tiltaler jer. 1. Hvilken overordnet etik ønsker I at følge? 2. Passer en overordnet konsekvensetisk, pligtetisk eller karakteretisk tilgang bedst til jeres organisation? Kapitel 3.6. Side 20/22. April 2008
Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)
Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution HF og VUC Kolding Uddannelse Hfe Fag og niveau Filosofi C Lærer(e) Hold Line Kirstine
Læs mereDenne artikel har følgende indhold
Visionær Ledelse Forlaget Andersen A/S 9.3 Ledelse opad Af Michael Jensen, direktør Colea Indhold Denne artikel har følgende indhold 1. Introduktion 2. Påvirk relationen 3. Tag lederskab i samarbejdet
Læs mere3.4 Giv dit lederskab karakter
Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDet etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.
Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre
Læs mereETIK I TEORI OG PRAKSIS
ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereVi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.
ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereMedarbejderens værdisæt
1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereFokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen
Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære
Læs mereSalmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.
2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereSøren Kierkegaards arketyper
Søren Kierkegaards arketyper Kierkegaards fire arketyper er repræsenteret ved fire forskellige livsanskuelser Kierkegaard fortæller historier og iscenesætter som en listig romanforfatter forskellige litterære
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2017 Institution VUC Lyngby [407] Uddannelse Hf enkeltfag Fag og niveau Filosofi Filosofi C bilag
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereøjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.
Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31
1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereMINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2017 Institution HF&VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Casper Georgsen
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mere5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?
Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereRollespil for konfirmander
Rollespil for konfirmander Rollespillerne er gode til at presse konfirmanderne og sætte dem i nogle situationer, som vi ikke kan. Hvis vi som præster gjorde det samme, så ville det ikke virke. De er unge
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereer der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereTrekanter. Frank Villa. 8. november 2012
Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau Anders
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mere