3.5 Ledelse og etik. Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3.5 Ledelse og etik. Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk"

Transkript

1 Visionær ledelse Forlaget Andersen 3.5 Ledelse og etik Af Direktør Michael Jensen, Colea Consult 1. WorldCom I 1983 blev idegrundlaget for den senere telegigant WorldCom undfanget på en lille café i Hattiesburg, Mississippi. En af idémændene, den senere administrerende direktør og hovedaktionær, Bernie Ebbers, havde ry for at være et af den slags mennesker man bare ikke kan lade være med at holde af. Selv fremtrædende politikere, som bl.a. USA s nuværende vicepræsident Dick Cheney var fra starten med til at bane vejen for Ebbers. Juni 2002 gik WorldCom i betalingsstandsning med en gæld på $ 40 mia. Det viste sig siden hen, at topledelsen havde sørget for, at deres egne lommer var fyldte, ligesom flere lokalpolitikere havde solgt deres aktier umiddelbart inden virksomheden blev erklæret konkurs. F.eks. havde Ebbers personligt lånt $ 366 mio. af selskabet i ugen op til betalingsstandsningen. Både de ansatte, der blev fyret og dem der blev, kom til at betale prisen for ledelsens omfattende svindel med virksomhedens regnskaber. I USA er det ikke ualmindeligt, at medarbejdernes pensionsbidrag investeres i virksomheden og i WorldComs tilfælde betød konkursen, at de omkring medarbejdere tilsammen mistede i omegnen af $ 2 mia. 2. august 2002 blev økonomidirektør Scott Sullivan og hans højre hånd David Myers arresteret og sigtet for omfattende tilfælde af bedrageri, sammensværgelse og for at fremstille forfalskede finansielle dokumenter. Den foreløbige konklusion på WorldCom skandalen blev truffet, den 13. juli 2005, hvor Ebbers blev idømt 25 års fængsel, mens Scott Sullivan blev tildelt en straf på 5 års fængsel. Begge er stadig løsladt mod kaution, mens de afventer resultatet af deres appelsager. Om de nogen sinde kommer til at afsone deres straf, står i skrivende stund hen i det uvisse. Denne skandale og flere andre i USA og Europa i tiden efter det store ITkollaps, var for alvor med til at sætte behovet for en bedre etik, på direktionsgangene, i fokus. Kapitel 3.6. Side 1/22. April 2008

2 Således taler vi i dag om etisk kodeks, corporate social responsibility, etiske regnskaber, etisk funderede investeringsforeninger etc. etc. Vi har initiativer i FN som Global Compact (se og i USA er The Sarbanes-Oxley act udtryk for regeringens ønske om via lovgivning at lægge faste rammer for, hvad der accepteres fra diverse direktioner. Alt sammen tydelige eksempler på, at der virkelig er et ønske i virksomhederne og hos lovgiverne om at forbedre forretningsetikken. Men hvad er egentlig etik? 2. Etik og moral Det er hverken i overensstemmelse med god moral eller etik er en sætning jeg ofte har lagt mærke til, at f.eks. politikere bruger om hinanden. Et helt friskt eksempel kommer fra en mail jeg modtog for et par dage siden fra en direktør i et andet konsulenthus, hvori vendingen Det er heller ikke i overensstemmelse med vores normale etik indgik, eksemplet illustrerer, at vi nogle gange har svært ved at vurdere, hvad der hører til etikkens sfære (spørgsmålet handlede nemlig udelukkende om hvorvidt man udleverede både kuglepenne og blyanter til kursister eller ej et spørgsmål, der handler om kvalitet, men vel næppe om etik i betydningen om noget er moralsk rigtigt eller forkert). Somme tider virker det altså som om etik og moral er ord vi bruger i flæng uden at tænke over den dybere mening med ordene. Introduktion 3. Etik er skik og brug Derfor vil jeg i denne artikel forklare nogle af de centrale begreber. Bl.a. de to ovennævnte, men også de mest betydningsfulde etiske retninger. Endeligt vil jeg efter bedse evne relatere disse til forskellige aspekter af ledelsesdisciplinen. Begrebet etik stammer fra det oldgræske ethos, der simpelthen betød skik og brug. I et af filosofihistoriens absolutte hovedværker, Den Nichomacheiske Etik tager Aristoteles tydeligt afsæt i den almene skik og brug, når han udlægger sin etik. Som sådan er etik altså ikke, i sin oprindelse, en forfinet eller fortænkt disciplin. Men alene en ophævelse af vaner til principper for og praktiske beskrivelser af, hvad det gode menneske gør eller bør gøre. Med andre ord var etikken oprindeligt et udtryk for de gældende normer i et samfund. Det beslægtede begreb ethós henviste til et menneskes karakter, defineret som summen af hans vaner. Om et menneske havde en god eller dårlig ethós, var et udtryk for i hvor høj grad han levede op til samfundets gældende normer. Kapitel 3.6. Side 2/22. April 2008

3 Det er vigtigt for forståelsen af dette begreb at erindre om, at grækerne levede i mindre bystater, der både lå indbyrdes i krig og også ofte lå i krig med perserne. Det var altså altafgørende, at etikken formuleredes på en måde, så den understøttede samfundets opretholdelse. Som Aristoteles udtrykte det, så er mennesket et Zoon politikon, et socialt dyr, og det, der definerede den gode mand var, at han var en god borger (Aristoteles). Omvendt kender vi begrebet idiot, der har sin oprindelse i det oldgræske odiotos, der betyder udstødt, en der stod uden for samfundet. Det betyder, at etikken har en social forankring og det gode for den enkelte kunne derfor kun defineres ud fra, om det til syvende og sidst også i videre forstand gavnede samfundet. Overført på vore dages virksomheder betyder det at lederskabets etik ikke kan løsrives fra organisationsetikken eller endnu videre fra det, der accepteres som god etik i det omgivende samfund. Etik var altså i sit udgangspunkt studiet af, hvad der gør os til gode mennesker, og det er bemærkelsesværdigt, at Aristoteles i sin beskrivelse af det gode menneske er rent deskriptiv, når han med udgangspunkt i de alment gældende normer, som han ikke stiller spørgsmålstegn ved, udleder, hvad der gør et godt menneske godt. Moral Moral har rod i det latinske mos, der betyder skik. Brugen af ordet opstår med de latinske oversættelser af de græske tekster og er altså simpelthen i sin oprindelse den latinske oversættelse af ethos. Med Romernes overherredømme i Europa og det latinske sprogs dominans op gennem middelalderen, får vi samtidig med bevarelsen af de oldgræske værker to konkurrerende termer for den samme ting, hvilket givet ikke har været til stor hjælp. Og derfor er der en tendens til, at vi bruger begge termer, etik og moral, eller til tider den ene til andre den anden, uden at gøre os det begribeligt, hvad det egentligt er vi taler om. 4. Handling, moral og etik Der er i dag i filosofiske kredse rimelig enighed om at bruge ordene i en anden form, der gør, at det giver mening at skelne mellem etik og moral. For at forstå denne skildring, vil jeg bede dig forestille dig at du har foretaget en handling. Når nu en eller anden kunne finde på at spørge dig, hvorfor du foretog denne handling, så er svaret på hvorfor du gjorde netop dette og ikke noget andet det moralske svar; moral er handlingsbegrundelse. Kapitel 3.6. Side 3/22. April 2008

4 Men spørgeren kunne være et stædigt asen, der ikke accepterede dette svar og derfor spørge, hvorfor det var rigtigt at gøre sådan. Svaret på dette spørgsmål er det etiske. Etik Moral Handling Figur 1.?? Etikkens og moralens sfærer Det betyder at etik rangerer et niveau over moral, vi kan sige, at etik er moralbegrundelse, etikken forklarer, hvad og hvorfor noget er god moral. Det betyder endvidere, at etikken grundlæggende beskæftiger sig med, hvad der er rigtigt og forkert og med grundene til, at en type adfærd er at foretrække frem for en anden. Det etikken ikke umiddelbart beskæftiger sig med, er de enkelte handlinger, selvom det selvfølgelig er de etiske overvejelser, der ligger til grund for dem. Til gengæld er moral handlingsbegrundelse, moralen forklarer, med udgangspunkt i etikken, hvilke typer af handlinger, der er at foretrække, og hvorfor nogle handlinger er bedre end andre. Moralens sfære er altså nærmere den konkrete handling end etikken. Personens, lederens moral, fremtræder ved at se på hans handlinger og sindelag, hans etiske fundament findes gennem at spørge ind til hans moralbegrundelse. I den daglige brug er det nok at vide, at etik handler om, hvad der er rigtigt eller forkert, men i det øjeblik vi begynder at tænke over tingene og vil definere, hvad der f.eks. er rigtigt og forkert inden for lederskabet, bliver vi nødt til at stramme begreberne, hvis ikke det hele skal ende i diffus tågesnak. Derfor vil jeg, i det følgende, skelne meget skarpt mellem min brug af begreberne etik og moral og følge definitionen oven for. Dog med den undtagelse at jeg når jeg omtaler hele sfæren, vil anvende termen etik. Kapitel 3.6. Side 4/22. April 2008

5 Men lad os bevæge os nærmere det det egentlig handler om, og starte med at se på, hvad de forskellige etiske retninger grundlæggende mener om, hvad der er rigtigt og forkert. Så kan vi senere koble dem på lederskabet. 5. De dominerende etiske retninger Der er grundlæggende fem retninger inden for etikken, der har betydning i det ærinde jeg er ude i i denne artikel. Først findes der tre normative teorier: o o o Konsekvensetikken (kaldes til tider også for nytteetik, mens den klassike betegnelse er utilitarisme) Pligtetikken (kaldes og så for regeletik, den klassiske betegnelse er deontologi) Dydsetikken Med normativ henvises til, at den etiske teori søger at være handlingsvejledende og altså mener at give os retningslinier, vi kan overføre på vores valg i det daglige. Derudover er der to etiske retninger, som har haft stor betydning i de sidste århundreder, hvorfor jeg synes det er vigtigt at tage dem med. Det handler om o o Eksistentialismen og Emotivismen Jeg vil i det følgende gennemgå retningerne en for en. 6. Konsekvensetikken Med begrebet konsekvensetik henvises til at tilhængere af denne form for etik mener, at det er handlingens konsekvenser, eller potentielle konsekvenser, der afgør om handlingen er god eller dårlig, mere eller mindre god. Platon kalder i Staten denne etik en Etik for svin Når denne etik var Platon så meget imod, var det fordi han mente, at selve handlingen var uden betydning for om personen var god. Alene sindelaget, de motiver, der ligger bag handlingen, er ifølge Platon afgørende for om personen er god eller slet. Dette hænger sammen med, at Platon var dydsetiker, mere om det senere. Kapitel 3.6. Side 5/22. April 2008

6 Vi kan altså spore konsekvensetikken helt tilbage til i hvert fald det 4. årh. f. Kr., men konsekvensetikken får for alvor sin opblomstring med oplysningstiden og den industrielle revolution i 1700-tallet. Især mange engelske filosoffer med Jeremy Bentham, Adam Smith og John Stuart Mill som noge af de mest kendte, er kraftige fortalere for det der kaldtes Utilitarismen (af det engelske utility, nytte). De engelske utilitarister definerede den gode handling, som Den handling, der gavner flest muligt mest muligt En handling bedømmes med andre ord ud fra dens nytteværdi og altså ud fra primært kvantitative kriterier. For mange utilitarister er samfundsnytten overordnet hensynet til retfærdigheden. Eller sagt med andre ord. En handling er retfærdig, hvis den gør tilstrækkelig gavn for tilstrækkelig mange. Utilitaristerne tog for en stor del udgangspunkt i den skotske filosof David Humes teori om, at menneskets handlinger er styret af egennytte og begrænset sympati for sine medmennesker. Som Hume siger: Så foretrækker jeg til enhver tid verdens undergang frem for en rift i min egen lillefinger David Hume: A Treatise on Human Nature Med Hume i hånden mente oplysningstidens utilitarister at kunne lave videnskabelige beregninger, de såkaldte nyttekalkuler, der f.eks. blev indført som instrument i det engelske retssystem. Med disse nyttekalkuler mente man at kunne fastslå, hvor meget lyst/nytte en forbryder havde fået ud af sin kriminelle handling. Straffen blev dernæst udmålt, ud fra en slags tabel, som det mål af ulyst/smerte, der netop kan opveje målet af lyst/nytte, og så lige lidt til. Utilitarismen viste sig praktisk som middel til at retfærdiggøre den tidlige industrialiserings brug og misbrug af natur- og menneskelige ressourcer når alt kunne retfærdiggøres med, at det var etisk korrekt, at få led for at mange kunne få det bedre. Måske har ledelsen i Worldcom omfortolket denne etik til en, der hedder den gode handling er den, der gavner mig mest muligt? Kapitel 3.6. Side 6/22. April 2008

7 For at forstå denne etik skal den ses i sin historiske sammenhæng. Oplysningstiden betød et afgørende brud med det gamle verdensbillede, med jorden og Gud i universets centrum. Kirkens overherredømme var brudt og specielt den mørke middelalders rædsler lå som et tungt åg på præsteskabets skuldre, med mindelser om inkvisitorernes hekseafbrændinger og forfærdelige lemlæstelser af almindelige mennesker. Med oplysningstiden og den tidlige industrialisering, primært som følge af dampmaskinens udvikling fra 1690 og frem opstår en tro på, at den menneskelige udvikling er en stadig fremadskriden. Man opfattede groft sagt væksten i den menneskelige lykke som ligefremt proportional med væksten i den menneskelige viden og instrumentelle kunnen. Den utilitaristiske etik kommer til udtryk i moderne ledelse når f.eks. ledelsen nedlægger en afdeling for at redde virksomheden. Når den afskediger en medarbejder, for at forbedre klimaet i afdelingen eller virksomheden. Actions are right in proportion as they tend to promote happiness, wrong as they tend to produce the reverse of happiness John Stuart Mill, Utilitarisnism En filosof som John Stuart Mill stillede imidlertid spørgsmålstegn ved om ikke man var nødt til at skelne mellem højere og lavere former for nytte/lyst-tilfredsstillelse. Hermed begiver konsekvensetikken sig over i mere subtile former, hvoraf en er den såkaldte præferenceutilitarisme, der siger at: Den bedste handling er den, der bedst muligt tilgodeser de involveredes interesser Kapitel 3.6. Side 7/22. April 2008

8 Eller i Mills formulering: The great majority of actions are intended not for the benefit for the world, but for that of individuals, of which the good of the world is made up; and the thoughts of the most virtuous man need not on these occasions travel beyond the particular persons concerned, except so far as is necessary to assure himself that in benefiting them he is not violating the rights, that is, the legitimate and authorised expectations of any one else John Stuart Mill, Utilitarianism En moderne beskrivelse af præferenceutilitarismen finder vi hos den australske filosof Peter Singer, der mener, at vi skal bedømme handlinger, ikke efter deres evne til at maksimere lykken eller minimere smerten men efter den udstrækning, de er i overensstemmelse med enhver af handlingen eller dens konsekvenser påvirket skabnings præferencer Peter Singer, Praktisk Etik Denne etik finder bred anvendelse i dag, når lederen skal agere i et komplekst interessefelt og forsøge at navigere virksomheden sikkert igennem diverse modsatrettede interesser, der kommer fra bl.a. aktionærer, medarbejdere, mellemledere, kunder, leverandører, lokalsamfundet, politikere, fagforeninger, miljøforkæmpere osv. for slet ikke at tale om skismaet mellem kort- og langsigtede interesser. Her kunne man forestille sig et tilstrækkeligt kompliceret system, der kunne opveje alle disse interesser imod hinanden. Ville det herefter være muligt at definere den bedste leder? Og ville det være muligt at beskrive den mest succesrige virksomhed i en given branche? Jeg tror det ikke, og selvom denne etik i sin moderne udgave er blevet stadig mere avanceret og også i nogle versioner indeholder elementer, der ser ud over handlingens konsekvenser, er det en etik der, efter min mening, leder til en regelbaseret og kynisk form for ledelse fordi alt, i sidste ende, kan retfærdiggøres med en øget profit. Kapitel 3.6. Side 8/22. April 2008

9 7. Pligtetikken Pligtetikkens navn stammer fra det oldgræske to deon, der betyder det der er ens pligt, det man bør eller skal. Den kaldes også i nogle kredse for deontologi. Ifølge pligt- eller regeletikken bedømmes handlingen på om, og i nogle tilfælde i hvor høj grad, den lever op til en moralsk regel. En af pligtetikkens helt store skikkelser er den tyske filosof Immanuel Kant ( ). Kant mente, som mange pligtetikere, at de moralske regler lader sig udlede af fornuften, og at etikken altså kan begrundes mere eller mindre logisk. For Kant har det endvidere betydning, hvilket sindelag, der ligger bag handlingen. Hvis f.eks. jeg gør en god handling, ved en tilfældighed, kan det selvfølgelig diskuteres i hvor stor udstrækning, jeg har moralsk fortjeneste af den. Thi for dét, der skal være moralsk godt, er det ikke nok, at det er i overensstemmelse med moralloven, det må også ske for at ville den Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik Det at det ikke blot er handlingen, men også de motiver, der ligger bag, der er med til at afgøre om handlingen er moralsk god, er et væsentligt træk ved den moderne pligtetik. For lederskabet får det den betydning, at lederen bliver nødt til at stille spørgsmålstegn ved sin karakter og ikke blot kan dække sig ind under, at hans handlinger leder til det størst mulige udbytte. Samtidig leder pligtetikken i Kants fornuftsbundne udgave til udledningen af to væsentlige læresætninger. Den første er det kategoriske imperativ, der siger: Handl efter den maksime om hvilken du kan ønske, at den måtte blive ophævet til almen lov Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik For lederskabet betyder det, at der indføres en vis alvor og en fordring om at agere som rollemodel, for ledere viser med deres handlinger, hvad der er legalt at gøre i virksomheden. Kapitel 3.6. Side 9/22. April 2008

10 Med en omskrivning kan det siges, at lederen er almen lovgiver fordi han med sin handling siger, at det er hvad han ønsker, at alle andre i samme situation måtte gøre. Den anden hovedtese vi kan hente fra Kant, er den, der beskriver det såkaldte formålenes rige: Handl således, at du altid bruger menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, altid tillige som formål, aldrig blot som middel Immanuel Kant, Grundlæggelse af Moralens Metafysik Lederen må aldrig behandle individet blot som et middel til at nå sine egne eller virksomhedens mål, men altid som et menneske der har sine egne mål og formål. Ledelse handler om respekt for og accept af den enkeltes autonomi. Netop autonomibegrebet, der for en stor del tager afsæt i Kants filosofi, har haft stigende betydning i eftertiden, hvilket skal ses i lyset af, at han skriver i en tid, der er præget af bl.a. den franske revolution og hele debatten om opgøret med enevælden i store dele af den vestlige verden. Moderne pligtetikere har i stigende grad sat fokus på værdier, som udgangspunkt for pligter. Den amerikanske filosof Thomas Nagel (f.1937) taler således om agent- neutrale og agent- relative værdier, hvor der groft sagt skelnes mellem grunde til at handle, der ligger i generelt formulerede værdier og grunde til at handle, der skyldes mine egne formulerede værdier. Hvilke jeg handler efter, hvis to værdier er i modstrid med hinanden, er afgjort af en mængde uoverskuelige faktorer, såsom, gruppepres, udsigten til gevinst, personlige præferencer, moralsk vandel, pligtfølelse, motivation osv. Det betyder, at ledere bliver nødt til at være opmærksomme på en vis grad af overensstemmelse mellem de såkaldte corporate values og de værdier den enkelte hylder. Gør ledere ikke det, mister virksomheden sin sammenhængskraft og den enkelte handler ude af trit med helheden. Det betyder, efter min mening, at meget af det værdiarbejde, der foregår på virksomhederne i dag, i bedst fald er spildt. For ofte tager det ikke afsæt i hverdagen, men i en mission og vision, der er udtænkt på direktionsgangen og dermed er løsrevet fra de ting, der har betydning for den enkelte. Kapitel 3.6. Side 10/22. April 2008

11 Ligeledes bør en værdibaseret ledelse have fokus på ikke blot at tage udgangspunkt i virksomhedens overordnede værdier, men i en sikring af, at der er overensstemmelse, eller i det mindste nogenlunde overensstemmelse, mellem på den ene side virksomhedens værdier og den enkeltes, og på den anden mellem de enkelte medarbejderes værdier. Et arbejde, der kræver både psykologisk indsigt, dialog og tålmodighed. Jeg har ovenfor omtalt de områder, hvor jeg især mener at pligtetikken kan bidrage til lederskabet. Det er imidlertid vigtigt at indse, at der implicit i pligtetikken ligger kim til flere dilemmaer. To væsentlige dilemmaer der opstår ud af pligtetikken, er konflikter mellem flere principper eller værdier og dilemmaet mellem fokus på absolutte pligter og den individuelle autonomi. Med hensyn til dilemmaet mellem flere værdier eller principper så opstår det f.eks. når princippet om sikring af virksomhedens overlevelse kommer i konflikt med princippet om næstekærlighed. Vi kan nemt forestille os situationer, hvor en næstekærlig politik i yderste instans kan true virksomhedens overlevelse. I tilfælde hvor værdier eller principper konflikter, leverer pligtetikken ingen retningslinier for, hvordan valget træffes. Det er en klar ulempe ved en meget firkantet regelbaseret tilgang. Med hensyn til dilemmaet mellem ubetinget overholdelse af regler og den enkeltes ret til autonomi, så er det et ældgammelt skisma, som forstærkes i virksomheder, hvor der i forvejen er tale om en ulige magtfordeling mellem ledelse og medarbejdere. For ensidigt og unuanceret fokus på regeloverholdelse demotiverer medarbejdere, fordi for lidt efterlades til dem selv at afgøre. Især i den moderne videnbaserede virksomhed, der skal leve af bl.a. medarbejdernes kreative evner har ensidigt fokus på regler vist sig at skabe problemer. 8. Dydsetikken Dydsetikken er på en gang den ældste og den nyeste af de normative teorier. Ældst fordi vi kan spore den tilbage til de før-homeriske samfund, hvor der udelukkende blev taget udgangspunkt i den enkeltes karakter. Nyest fordi denne etiske tilgang har fået en renæssance siden 1950 erne. Dyd var oprindeligt et krigerideal, der ikke har meget tilfælles med det begreb vi i dag har og som er modelleret af kristendommen, hvor dyd mere handler om noget man ikke gør end det oprindelige, aktive, dydsbegreb. Det oldgræske ord for dyd er areté, der betyder dygtighed og mandighed. Oprindeligt henviste dyd til en krigers færdigheder, og som det bl.a. fremgår af Illiaden og Odysseen blev en mand netop rost for hans dyder i krig. Kapitel 3.6. Side 11/22. April 2008

12 På latin hedder dyd virtus og har samme relationer som det oldgræske begreb. Fra latin har vi arvet f.eks. begrebet virtuos, der betegner et menneske, der er særlig god til noget, f.eks. til at spille på et musikinstrument. Dette oprindelige dydsbegreb vender flere filosoffer tilbage til i tiden efter 2. verdenskrig, og i det hele taget kan dydsetikken ses som en reaktion, på den desillusion, der prægede efterkrigstiden, hvor de to verdenskrige i sidste århundrede gjorde grundigt op med den ellers fremherskende tro på, at øget viden og materiel velstand også kun kunne have positiv indflydelse på den menneskelige lykke. Samtidig skal dydsteikken ses som et forsøg på at gøre op med de to andre normative teoriers forsøg på at opstille (endegyldige) regler for rigtigt og forkert: Der er noget galt med en moral som enhver intelligent teenager kan anvende, blot ved at sætte sig ind i, hvilke regler, der gælder for et givet område af livet Rosalind Hursthouse, On Virtue Ethics Dyd betyder altså i bund og grund personlig dygtighed. Dyd er et positivt karaktertræk, der gør et menneske godt, eller endog særlig dygtig, inden for det område, som dyden omhandler. Den store forskel på dydsetikken og de andre to normative teorier tager tid at få ind under huden. Hvor konsekvens- og pligtetikken tager udgangspunkt i hvad der er rigtigt at gøre, tager dydsetikken nemlig udgangspunkt i hvad (for en slags menneske eller i dette tilfælde leder) det er rigtigt at være. Derfor mener jeg også, at dydsetikken kan tilbyde lederskabet en ekstra dimension, nemlig et udgangspunkt, for at diskutere, hvad det vil sige at træde i karakter som menneske og leder, for så vidt som disse to ting over hovedet lader sig adskille. Med dydsetikken bliver fokus på motiver og valgets grundlæggende elementer pludselig vigtigere end når fokus er på handlingens konsekvenser, som hos utilitaristen og vigtigere end fokus på regeloverholdelse som de er hos deontologer. Jeg mener ikke, at dydsetikken kan udelukke de to andre, dertil er pligtog konsekvensetiske tilgange for indgroede i os nu, efter de sidste århundreders påvirkning, blot at den yder et vigtigt supplement som i den grad kan udvide perspektivet på ledelse. Kapitel 3.6. Side 12/22. April 2008

13 Lige siden jeg selv begyndte at studere dydsetikken for første gang, stod det mig klart, at mange valg bliver alvorligere, når jeg med valget vælger hvilken karakter jeg ønsker at have eller underforstået, hvilket menneske jeg ønsker at være. Her kan trækkes tydelige paralleller til Kierkegaard, som jeg vil komme ind på i næste afsnit. Når fokus er på ledelse, fordrer den dydsetiske tilgang, at du i stedet for at sige hvad ville være rigtigt at gøre her? stiller dig selv spørgsmål som hvad ville den gode leder gøre i denne situation? eller hvilken type leder ønsker jeg at være? eller hvad kan jeg leve med? Der er imidlertid en vigtigt implikation af dydsetikken som bør få væsentlig større betydning for lederskabet end den har i dag: Der er korrespondens både mellem dyder og regler og dyder og værdier. Lad os f.eks. sige, at vi i en given virksomhed hylder dyden ærlighed, hvilket altså vil sige, at den gode leder, den gode medarbejder besidder dyden ærlighed. Så kan vi derfra udlede D-reglen (dyds-reglen) vær ærlig. Forskellen på D-reglen og den almindelige regel er at der er tale om en bottom-up regel i stedet for en traditionel top-down regel. Med dette mener jeg, at vi med dydsetikken in mente anerkender enhver situation som unik og i modsætning til pligtetikeren vurderer situationen som et unikt tilfælde af x, hvor x er hele det område dyden omhandler. Regeletikeren vil gå den anden vej og indpasse den enkelte situation under reglen. Det at skulle vurdere den enkelte situation gør, at dydsetikere helt tilbage fra Aristoteles har betegnet den praktiske fornuft som dyden per se. Med den praktiske fornuft tager vi højde for alle situationens særtræk såsom tid, sted, formål, hvem gælder det ligesom vi også gør vores erfaring gældende. Groft sagt kan vi kalde den praktiske fornuft for en form for erfaringsvisdom. Og er dette ikke netop et af de træk, vi især tillægger den gode leder? Kapitel 3.6. Side 13/22. April 2008

14 9. Sammenligning mellem de tre normative teorier Ser vi overordnet på de tre normative teorier fremtræder deres ligheder og forskeligheder i følgende skema: Konsekvensetik Ja Pligtetik Dydsetik Handlingens konsekvenser er afgørende for om den er god Både og Nej Sindelaget har betydning for om handlingen er god Nej Ja Ja Om handlingen er god afgøres af om den lever op til en regel Nej Ja Nej Handlingens betydning er underordnet de motiver, der ligger til grund for den Nej Ja Ja Det karaktertræk handlingen udspringer af er afgørende for om den er god Nej Både og Hvad der er rigtigt i det enkelte tilfælde lader sig formalisere Ja Ja Nej Ja Figur Kierkegaard og Eksistentialismen Kierkegaard er fortaler for den filosofiske retning, der under en fællesbetegnelse kaldes for eksistentialismen. Eksistentialismen er kendetegnet ved at den behandler fænomenerne i den menneskelige livsverden fra eksistensens synspunkt, ikke som det ellers ofte er tilfældet, ud fra mere metafysiske eller erkendelsesteoretiske vinkler. Denne vinkel tillader eksistentialismen at behandle de vigtige ting i livet ud fra deres fremtræden som fænomener i menneskets livsverden, frem for at skulle vurdere deres metafysiske eller erkendelsesteoretiske beskaffenhed. Dette betyder at eksistentialismen kan stille og besvare spørgsmål, der har relevans i vores hverdag og dermed bevæge filosofien fra det abstrakte til det jordnære og vedkommende. Det betyder at den eksistentialistiske etik er specielt anvendelig, til at analysere den mellemmenneskelige etik og også det enkelte individs (mulige) etiske udviklingshistorie. Nødvendighed og mulighed For Kierkegaard er menneskets eksistens for en stor dels vedkommende defineret ved, at vi er underordnet de to forhold nødvendighed og mulighed. Tag for eksempel lederskabet. At være leder er ensbetydende med at noget er påtvunget, der er visse nødvendigheder forbundet med det at være leder. F.eks. er en leder underlagt visse fordringer fra de forskellige interessenter. Kapitel 3.6. Side 14/22. April 2008

15 En leders position gør, at nogle ting nødvendigvis skal gøres og sørges for. F.eks. skal der aflægges bestemte rapporter, der skal sikres en vis overensstemmelse mellem mål og midler, ligesom forskellige situationer hele tiden trænger sig på. Over for denne, tilværelsens eller lederskabets, nødvendighed, er der flere tilgange, vi groft sagt kan inddele i to grupper. Den ene er der hvor lederen betragter nødvendigheden som en plage, der er påtvunget og som der ikke rigtig kan gøres noget ved. Her betragtes handlerummet altså som meget lille. Den anden tilgang betyder at se muligheden i nødvendigheden. At anerkende, at et træk ved den menneskelige livsverden og i dette tilfælde lederskabet er, at noget er nødvendighed, men samtidig at fastholde at valget af måden at takle denne nødvendighed, er min egen. Hermed forsvinder nødvendigheden ikke, men den rykkes nærmere min egen banehalvdel og jeg tager således livets nødvendighed på mig. Egentlig er det vel bare Kierkegaards måde at opfordre os til at være, det vi med et moderne ord kalder for proaktive. Ledere der forstår at gøre en dyd af nødvendigheden og i den altid søger muligheder, vil have en anden indflydelse på deres organisation, end de ledere der opfatter nødvendigheden som et onde der skal bekæmpes eller undgås. Den gode handling, den moralske ledergerning bliver, altså i denne forstand, at foregå de ansatte med et godt eksempel og signalere en bestemt positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Kierkegaards stadielære vidner om noget om Kierkegaards psykologiske indsigt. Her beskriver han vejen fra spidsborger, over det æstetiske og etiske stadie til det religiøse. En udviklingsvej, der er mulig for os alle men som vi ikke med nødvendighed alle tilbagelægger I sin stadielære lægger Kierkegaard sig tæt op af den tidligere omtalte oldgræske idé om, at det gode for den enkelte underordnes det gode for helheden. Således beskriver de fire stadier vejen fra det egoisitiske og selvoptagede, til verdensborgeren, der underordner sig en større virkelighed, hvad enten det så er Guden eller organisationen. Det betyder samtidig at der i etisk forstand, hvis vi overfører stadielæren til lederskabet, er tale om lederens udvikling til mest at lede efter pludselige indskydelser og mest af alt for sin egen skyld til den leder, der indser at han skylder sin organisation noget, og at han er til for den ikke omvendt. Kapitel 3.6. Side 15/22. April 2008

16 De fire stadier Spidsborgeren er ham der stædigt nægter at forholde sig til den tidligere omtalte nødvendighed. Her er ingen reflektion over livet og hans egen rolle i det. Handlinger foregår mere eller mindre ureflekteret ud fra de umiddelbart opståede behov. Spidsborgeren har på den ene side ingen meninger over hovedet og på den anden mener han noget om alt. Hans meninger er nemlig ikke hans egne, men nogle han har overtaget fra forældre, kammerater, lærere eller nogle han har læst eller hørt sig til i forskellige medier. Spidsborgeren der samtidig er leder kan beskrives som den type, der hver andet øjeblik skifter fokus, til stor frustration for sine omgivelser. Han går efter alle nye trends, føler sig åh så inspireret af enhver artikel han måtte støde på og efterlader sine medarbejdere uden det mindste begreb om i hvilken retning virksomheden bevæger sig. Konsekvenserne af spidsborgerens lederskab er vist åbenlyst for enhver. Æstetikerens tilværelse er på et vist udviklingsniveau præget af det Kierkegaard kalder fortvivlelse. Nærmere bestemt den fortvivlelse, der opstår når vi dybest set er ude af trit med vores egne inderste ønsker. Men fortvivlelse er just, at Mennesket ikke Er sig bevidst at være bestemmet som Aand Søren Kierkegaard, Sygdommen til døden, Fortvivlelsen er derfor dybest set det at vi gerne vil, men ikke evner at forholde os til os selv, eller at være os selv. Enten fordi vi lader os styre af andres normer eller fordi vi er fanget i vores egen sanselighed (æstos = det der sanses). Dog evner æstetikeren på et mere bevidst plan end spidsborgeren, der bare flyder med strømmen, at ønske, at nogle af hans ønsker frem for andre måtte være dem, der gik i opfyldelse. Der er nogle begær æstetikeren hellere vil have opfyldt end andre. Æstetikerens valg er ikke præget af samme vilkårlighed som spidsborgerens. Den æstetiske leder drives af sine egne personlige præferencer i sit lederskab. Virksomheden må til stadighed indrette sig på lederens evige utilfredshed med tingenes tilstand, når han stedse søger en opfyldelse af sine egne ambitioner og stræben efter anerkendelse. Ofte får det den konsekvens at virksomheden er præget af en stor udskiftning, fordi andre giver op over for den manglende lydhørhed og interesse i andres meninger. Kapitel 3.6. Side 16/22. April 2008

17 På det næste trin, det etiske, vælger personen sig selv. Som Kierkegaard udtrykker det, består det etiske valg i at hin enkelte vælger sig selv. Med et af Kierkegaard mest maleriske udtryk, består det etiske valg i, at jeg vælger at Blive mit eget livs ansvarshavende Redaktør Kierkegaard, Enten-Eller Omskrevet består valget i at jeg imellem mine ønsker formår at afgøre, hvilke jeg finder det rigtigt eller værdigt at stræbe efter opfyldelsen af. En måde at formulere det på, er at vi, når vi formår at skaffe os øjeblikke af fattethed og refleksion, vælger hvad det er af alt det vi gerne vil, vi finder virkelig værdigt til efterfølgelse og i overensstemmelse med et udtryk for den person vi gerne vil være. Etikerens ledertype formår at formulere virksomhedens dagsorden ud fra andet end hans egne ønsker og indskydelser. Han er bevidst om forskellen mellem hvad der er rigtigt og forkert. Det betyder at medarbejderne får den stolthed der følger med det at gøre tingene ordentligt. samtidig formår den etiske leder i højere grad end de to tidligere nævnte typer, at tilsidesætte sine egne præferencer, og at stille spørgsmål ved disse. Og alligevel er det etiske stadie ikke det øverste for Kierkegaard, det er det religiøse. Det religiøse stadie nås, når etikeren erkender, at med valget af sig selv er han kun halvvejs, for der er altid noget i tilværelsen, der er større end os selv: En religiøs entitet, familien, venskabet eller det organisatoriske fællesskab. Ledere der når det religiøse stadie skaber store og etisk funderede organisationer. Det sker netop fordi denne ledertype lader deres egne præferencer være underordnet det gode for organisationen. Det medfører en følelse af sammenhæng hos medarbejderne, både på det menneskelige plan og med hensyn til fornemmelsen af kontinuitet i den organisatoriske udvikling. I overordnet etisk forstand betyder det at især de mellemmenneskelige relationer trives i organisationer, der er ledet af denne ledertype en ting der også forplanter sig til organisationens eksterne relationer. Det medfører at der etableres en sammenhæng mellem en god etik og organisationens styrke og markedsposition. Det er altså muligt at skabe sammenhæng mellem god etik og sund virksomhedsdrift, hvis også den personlige etik sættes i fokus hos ledelsen. Kapitel 3.6. Side 17/22. April 2008

18 11. Løgstrup og den etiske fordring K.E. Løgstrup ( ) er en anden dansk teolog og filosof, der har noget vigtigt at sige om etik. For Løgstrup er tillid et grundvilkår i tilværelsen. Hvis ikke jeg havde et mindstemål af tillid, når jeg senere i dag skal ud og undervise, til at jeg i det mindste ikke vil blive slået ihjel i det sekund jeg træder ind i konferencelokalet, så ville jeg holde mig væk. På samme måde tror vi ikke som udgangspunkt at andre mennesker lyver, det gør vi først, hvis vi griber dem i en løgn, eller andre fortæller os at de har løjet. Med den tillid vi har til hinanden følger en, uudtalt fordring, som hænger sammen med, at der i en vis forstand altid finder en udlevering sted i dialogen. Som Løgstrup formulerer det: Tillid i elementær forstand hører enhver samtale til [ ] hvilket betyder at der i og med samtalen stilles en bestemt fordring til den anden. Ikke sådan at forstå [ ] at den blot skulle bestå i at få svar på det man siger [ ] Men at forstå på den måde, at der i tiltalen som sådan [ ] anslås en bestemt tone, i hvilken den, der taler, så at sige går ud af sig selv for at eksistere i talens forhold til den anden. Hvorfor fordringen går ud på at der tages imod én selv ved at ens tone tages op Løgstrup, 1991 Overført på lederskabet mener Løgstrup altså at ledere har en forpligtelse til at møde medarbejderne på deres egen banehalvdel og omvendt ligger den samme fordring hos medarbejderne. Det Løgstrup her lægger op til er at vi respekterer den andens udlevering, og altså så at sige med alvor tager det op som bliver sagt i samme ånd som det er ment. Her ligger en dyb bestemmelse lærdom og viden om relationernes etik. Det vi imidlertid skal passe på med, når vi tager den andens tone op er, ikke at overtage den andens ansvar. I og med udleveringen bliver dialogen altid et magtforhold, noget der i organisationer understreges ved det asymmetriske i leder-medarbejder forholdet. Kapitel 3.6. Side 18/22. April 2008

19 Som Løgstrup udtrykker det: Af den elementære afhængighed og umiddelbare magt udspringer fordringen om at tage vare på det af den andens liv, der er afhængigt af én, og som man har i sin magt, idet det dog ud fra samme fordring er udelukket, at varetagelsen nogensinde kan bestå i for den andens skyld at tage selvstændighed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig bestå i at overtage hans eget ansvar Løgstrup, 1991 Overtager vi den andens ansvar undergraver vi selve den organisatoriske tanke og dermed til syvende og sidst vores egen position. Den tjeneste Løgstrup gør ledere, er altså at gøre os opmærksomme på dels fordringen om at udvise respekt og dermed vise os værdige til den tillid aktionærer (de har jo udleveret en del af deres kapital i lederens varetægt) og medarbejdere viser os og på den anden side udvise tilstrækkelig overblik og tilbageholdenhed til ikke at overtage de byrder og de ansvar, der er andres. Tværtimod handler det måske om, at udbrede ansvaret så meget som over hovedet muligt i organisationen 12. Emotivismen Emotivismen er en særlig retning inden for filosofien, som især var dominerende i starten af det 20. årh. Grunden til at jeg kort vil omtale denne retning er, at den ses i forskellige afskygninger over alt og især, når vi ikke er enige med hinanden. Emotivismens hovedpåstand er, at moralske udsagn i bund og grund udtrykker vores egen følelsesmæssige holdning til et problem. Der er intet, hvorom vi kan sige, at det er rigtigt eller forkert. Denne retning betyder et opgør med forsøget på at begrunde etikken ud fra fornuften alene. Den skotske filosof Hume påpeger allerede i 1739 det, der senere er blevet kaldt den naturalistiske fejlslutning. Denne gør vi os skyldige i, når vi konkluderer fra et er til et bør. Der er primært to måder vi ofte gør os skyldige i denne fejlslutning på: 1. Når vi konkluderer at fordi en ting er gjort sådan og sådan (oftest fordi flertallet gør det) så BØR det også være sådan. Denne fejlslutning gør vi alle klogt i at passe på med at begå. 2. Når vi slutter fra eksistensudsagn (udsagn, der siger noget om tingenes tilstand i den materielle verden) til udsagn inden for sjælens eller moralens sfære. Kapitel 3.6. Side 19/22. April 2008

20 En af de ting emotivisterne formår at sætte fokus på er et grundlæggende problem for moralske og etiske udsagn, lad mig illustrere det, ved et eksempel: Prøv at tænke på noget, f.eks. en handling, som du synes er god i moralsk forstand. Prøv nu at definér, hvad du mener med god. Sandsynligvis finder du dette meget svært og lige så sandsynligt er du endt med at beskrive god som noget, der er rigtigt, nyttigt eller lignende. Den engelske filosof G. E. Moore ( ) påpegede, hvorledes vi har problemer, når vi skal definere de mest betydende etiske ord, og at vi, som du måske også gjorde, ofte i definitioner, er nødt til at erstatte dem med andre ord, der, ifølge Moore, udtrykker vores følelsesmæssige holdning til handlingen eller udsagnet. Lad det være de ord, jeg ønsker at knytte på emotivismen, for ledere betyder det imidlertid, at det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken følelsesmæssig tilknytning jeg selv, eller andre, har til de moralske udsagn, der bringes i spil. Ligeledes er det vigtigt, konstant at holde sig den tendens for øje, der er i alle organisationer, til at ophæve handlinger til vaner og vanerne til moralske normer. Jeg siger ikke hermed, at det ikke er muligt, blot at det er her, det er vigtigt at være vågen. Jeg er selv af den overbevisning, at moralske udsagn er udtryk for andet og mere end følelser, men omvendt tror jeg det er godt, at vi er påpasselige med dem og undersøger vore egne bagvedliggende motiver, når vi hævder en særlig moralsk forrang hos en holdning/handling frem for andre. Og hvad så? Det var den indledende gennemgang af de forskellige betydende etiske teorier, som jeg har valgt at give. Jeg tror at specielt med emnet etik, er det vigtigt at have et nogenlunde overblik over, hvad temaet egentligt drejer sig om inden vi begynder for alvor at diskutere de praktiske anvendelser der kan finde sted i organisationer. Jeg håber du med overstående gennemgang føler dig bedre rustet til at navigere i det etiske landskab og at jeg også har bidraget med en vinkel eller to, der har fået dig til at vurdere dit lederskab i et nyt lys. 13. Ideer til det videre arbejde med etikken i organisationen Hvis du ønsker at sætte fokus på etikken i din egen organisation, kan jeg anbefale, at du tager nogle af de følgende temaer op, alt efter hvilken situation I er i, eller hvilke temaer, der tiltaler jer. 1. Hvilken overordnet etik ønsker I at følge? 2. Passer en overordnet konsekvensetisk, pligtetisk eller karakteretisk tilgang bedst til jeres organisation? Kapitel 3.6. Side 20/22. April 2008

3.4 Giv dit lederskab karakter

3.4 Giv dit lederskab karakter Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.4 Giv dit lederskab karakter Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Hvad er karakterbaseret ledelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Denne artikel har følgende indhold:

Denne artikel har følgende indhold: Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.3 Virksomhedsetik Af direktør Michael Jensen, Colea Consult michaelj@colea.dk Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Baggrund 2. Virksomheden 3. Kunden 4. Medarbejderen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked 48 timers skriftlig eksamen i etik og marked Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for henholdsvis utilitarisme, Kants pligtetik og Habermas kommunikative etik. Dernæst skal de tre teorier diskuteres

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER En del af en leders praksis er at tage de vanskelige medarbejdersamtaler. Det er den type af samtaler, der omhandler emner eller situationer, som på en eller anden måde påvirker

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere