SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT"

Transkript

1 Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre lokaliteter. Der kan primært spares penge på foder, løn og intern transport, men kapitalomkostningerne øges. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION BRIAN OSTER HANSEN UDGIVET: 19. FEBRUAR 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise, Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Denne case omhandler en fuldt integreret svinebedrift med produktion på seks lokaliteter, hvor produktionen samles på tre lokaliteter. Analysen viser, at svineproducenten kan mindske fremstilingsomkostningerne med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret og dermed forbedre resultatet med 17 kr. pr. slagtesvin ved at samle produktionen fra seks lokaliteter til tre. Resultatet forbedres med 0,6 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. skyldes lavere dødelighed, og 0,3 mio. kr. skyldes lavere omkostninger. Forskellene i resultat pr. slagtesvin skyldes, at bruttoudbytte for svin forbedres med 2 kr. pr. slagtesvin, mens der pr. slagtesvin er 27 kr. lavere foderomkostninger og andre stykomkostninger er 4 kr. lavere pr. slagtesvin. Der spares 3 kr. på løn og 12 kr. pr. slagtesvin på intern transport på 1

2 bedriften. Det forventes, at forsikring koster 1 kr. ekstra, og at diverse kapacitetsomkostninger koster 5 kr. ekstra. Der forventes stigende kapitalomkostninger på 25 kr. pr. slagtesvin. Formålet med case undersøgelsen er at undersøge, om der findes økonomiske fordele ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Det er ikke formålet at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Denne case analyse omhandler en konkret integreret svinebedrift, hvor der er analyseret på økonomien i svineproduktionen. Konklusionen er foretaget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen. Aktivitetsnr. 76. Journal nr D Baggrund Der forventes at være stordriftsfordele ved at samle svinebedrifter på få produktionslokaliteter med mange grise hvert sted, fremfor at have mange produktionssteder med få grise hvert sted. Først og fremmest er der meget transport af mandskab, grise og foder på vejene mellem lokaliteterne. Det medfører omkostninger til løn, brændstof samt køretøjer i øvrigt. Få, men store produktionsenheder med flere fuldtidsansatte giver desuden bedre mulighed for arbejdsrationalisering og optimalt tilsyn og pasning af grisene. Dette vil give en effekt i form af højere produktivitet og/eller sparet arbejdskraft. Omvendt er der også fordele ved at opdele produktionen på flere mindre lokaliteter. Ved mindre produktionsenheder er det væsentligt nemmere at finde lokaliteter, hvor der kan opnås miljøtilladelse. Sker der et sygdomsudbrud, er det alt andet lige billigere at sanere en lille besætning fremfor en stor. I tidligere notater fra Videncenter for Svineproduktion er de økonomiske forskelle ved at have flere lokaliteter blevet undersøgt. I notat 1302 [1] blev betydningen pr. lokalitet i forhold til kr. pr. årsso analyseret på baggrund af regnskabsdata. Resultaterne viste, at det koster bedriften 238 kr. pr. lokalitet i primært resultat pr. årsso. 2

3 I notat 1318 [2] blev betydningen af et ekstra site ligeledes analyseret på baggrund af regnskabsdata, fundet til at være -254 kr. pr. DE for slagtesvinebedrifter og integrerede bedrifter. I notat 1111 [3] blev det ved brug af modelberegninger vist, at fremstillingsprisen ved slagtesvineproduktion med stipladser på én lokalitet var 23 kr. billigere end ved en bedrift med fire lokaliteter a stipladser. Formålet med denne case analyse er at undersøge de økonomiske konsekvenser ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Ejerens vision er at fremtidssikre bedriften ved at samle den på tre lokaliteter. Bedriften er i dag fordelt på seks lokaliteter, hvoraf de fire er lejede stalde. Det er ikke formålet at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Hovedspørgsmål: I) Er det rentabelt at samle produktionen på færre/større produktionsenheder på en svinebedrift? Materiale og metode Spørgsmålet hvorvidt det er rentabelt med færre/større produktionsenheder besvares ved at foretage en case analyse på en konkret svinebedrift. Der analyseres udelukkende på økonomien i svineproduktionen. Ændringer i logistikomkostninger til/fra marker som følge af produktionsomlægningen er holdt ude af beregningerne, da bedriften opererer med svineproduktion og planteavl som to separate forretningsområder. Konklusionen vil blive draget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. Data i case analysen er indsamlet fra interview af svineproducenten, informationer fra producentens svinerådgiver, Årsrapport 2012, Specifikationer til Årsrapport 2012, Afdelingsregnskab 2012, E-kontrol tal fra 2012/2013 samt miljøvurdering foretaget af miljøkonsulent mv. Bedriften Bedriften er en fuldt integreret svinebedrift med seks svinelokaliteter, hvor der i 2012 var årssøer og dyrket ha (heraf ha forpagtet). Søerne er på én ejendom sammen med knap 1/3 af smågriseproduktionen og en mindre andel slagtesvin. Der er FRATS produktion på tre ejendomme og ren slagtesvineproduktion på to. Produktionen foregår i lejede stalde på fire ud af de seks lokaliteter. 3

4 Tabel 1. De nuværende lokaliteter Lokalitet A B C D E F I alt Antal årssøer Antal indsatte 7 kg grise Antal indsatte 30 kg grise Antal producerede smågrise, 7-30 kg Antal producerede slagtesvin Antal DE Vægtning smågrise 29 % 0 % 39 % 19 % 0 % 13 % 100 % Vægtning slagtesvin 6 % 22 % 40 % 14 % 5 % 14 % 100 % Ejet / Lejet Ejet Ejet Lejet Lejet Lejet Lejet Forventet restlevetid lokalitet 20 år 15 år 15 år 10 år 10 år 10 år Vægtet gns. Vægt fravænnede grise, kg (ovf. vægt) Vægt smågrise, kg (ovf. vægt) Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg Fravænnede grise pr. årsso 29,4 29,4 FEso pr. årsso FEsv pr. kg tilvækst smågrise 1,94 2,04 2,17 2,53 2,10 FEsv pr. kg tilvækst slagtesvin 2,46 2,80 2,50 2,85 2,89 2,59 2,64 Døde, % (smågrise) 6,4 4,3 3,8 5,2 4,9 Døde og kasserede, % (slagtesvin) 3,5 2,7 3,3 4,5 3,0 3,8 3,4 Tidsforbrug pr. årsso, min Tidsforbrug pr. smågris, min. 3,5 4,0 4,0 4,3 3,9 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 10,0 7,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7,9 Foderforsyning Hj.bl. foder Hj.bl. foder Hj.bl. foder Færdigfoder Færdigfoder Færdigfoder I tabel 1 er der vist udvalgte oplysninger om den nuværende svineproduktion. Bedriften er fuldt integreret. Produktiviteten er på et fornuftigt niveau sammenlignet med landsgennemsnitstallene [4]. Antal fravænnede grise pr. årsso er cirka på niveau med landsgennemsnittet på 29,6. Dødelighed blandt smågrisene er over landsgennemsnittet på 2,9 %, mens døde og kasserede slagtesvin er omkring samme niveau som landsgennemsnittet på 3,6 %. Foderforbrug til smågrise er højt i forhold til landsgennemsnittet på 1,95 FEsv pr. kg tilvækst, mens foderforbrug til slagtesvin er lavt sammenlignet med gennemsnitligt foderforbrug på 2,86 FEsv, men det samlede foderforbrug er lavere end landsgennemsnittet. Arbejdstiden er estimeret i samråd med svinerådgiver og landmand. Sammenlignet med grundlaget for Den beregnede Notering [5] er arbejdstiden på bedriften højere for søer og lavere for smågrise og 4

5 slagtesvin. Arbejdstiden i Den beregnede Notering er til sammenligning 8 timer eller 480 min. pr. so, 4,5 min. pr. smågris og 9,5 min. pr. slagtesvin. Figur 1. Kort over nuværende lokaliteter med svineproduktion. I figur 1 ses et kort over lokaliteterne med den nuværende svineproduktion. Der er en køreafstand fra hovedlokaliteten A på under 7 km til de to nærmeste satellitejendomme, mens der er 30 km til næste ejendom og over 100 km til de to sidste. De to sidste ejendomme ligger i øvrigt meget tæt på hinanden. Fremtidsscenarier Det er ejerens vision at samle bedriften på færre lokaliteter, frem for de seks lokaliteter der er i dag, især da der er meget lang køreafstand ud til tre af lokaliteterne. I første omgang er ideen at udfase produktionen på disse tre lokaliteter og flytte produktionen til de tilbageværende lokaliteter uden at øge antallet af søer og bibeholde 100 % full-line integreret svineproduktion. Længere ude i fremtiden er der en vision om at udvide soholdet fra til årssøer samt en tilsvarende smågrise- og slagtesvineproduktion på i alt fire lokaliteter. Der er ikke nogen konkrete forslag til, hvor den fjerde lokalitet skal ligge, men en placering i nærheden af lokalitet A må være at foretrække. Der blev foretaget en miljømæssig vurdering af scenariet med uændret produktion, da det er et realistisk scenarie for bedriften at realisere inden for de nærmeste år. 5

6 I scenariet udvides lokalitet B, så der bliver plads til en produktion på smågrise og slagtesvin. Dette kan godt lade sig gøre, men der vil være krav til reduktion af lugt og ammoniakudledning, hvilket kan klares med 60 % luftrensning. Figur 2. Kort over fremtidige lokaliteter med svineproduktion. I fremtiden vil de tre tilbageværende lokaliteter med svineproduktion ligge tæt på hinanden, der er således knap 5 km i køreafstand fra A til B og under 7 km fra A til C. 6

7 Tabel 2. Scenarie for fremtidig produktionssetup Lokalitet A B C Scenarie i alt Nuværende Antal årssøer Antal indsatte 7 kg grise Antal indsatte 30 kg grise Antal producerede smågrise, 7-30 kg Antal producerede slagtesvin Antal DE Vægtning smågrise 32 % 29 % 39 % 100 % Vægtning slagtesvin 7 % 54 % 39 % 100 % Ejet / Lejet Ejet Ejet Lejet Forventet restlevetid lokalitet 20 år 20 år 15 år Tidsforbrug svineproduktion i alt, timer Vægtet gns. Vægtet gns. Vægt fravænnede grise, kg (ovf. vægt) Vægt smågrise, kg (ovf. vægt) Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg Fravænnede grise pr. årsso 29,4 29,4 29,4 FEso pr. årsso FEsv pr. kg tilvækst smågrise 1,94 1,82 2,04 1,94 2,10 FEsv pr. kg tilvækst slagtesvin 2,46 2,70 2,50 2,60 2,64 Døde, % (smågrise) 6,4 2,5 4,3 4,4 4,9 Døde og kasserede, % (slagtesvin) 3,5 2,7 3,3 3,0 3,4 Tidsforbrug pr. årsso, min Tidsforbrug pr. smågris, min. 3,5 4,0 4,0 3,8 3,9 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 10,0 7,0 8,0 7,6 7,9 Foderforsyning Hj.bl. foder Hj.bl. foder Hj.bl. foder 1 Ekskl. tid brugt på transport. I tabel 2 er scenarierne for den fremtidige svineproduktion vist. I scenariet udvides lokalitet B, så der fremover indsættes grise ved 7 kg og yderligere grise ved 31 kg. Den forventede restlevetid på lokalitet B forventes samtidig øget fra 15 til 20 år. Det bemærkes, at der indsættes flere grise på lokalitet A, hvilket er en udnyttelse af ledig kapacitet. 7

8 Svineproduktion A 7,3 årsværk B 1,9 årsværk C 1,8 årsværk Figur 3. Organisationsdiagram for svineproduktion i fremtidsscenarie Svineproduktionen forventes organiseret som vist i figur 3 i fremtidsscenariet. Der er 11 årsværk, herunder landmanden selv, der arbejder med pasning af grise og driftsledelse i svineproduktionen. Medarbejderne møder ind, hvor de skal arbejde, så kørsel holdes nede på et minimum. På de to lokaliteter, hvor der opfedes grise, B og C, deles ressourcerne efter behov, dvs. de ansatte møder oftest på arbejde det ene af stederne, men møder ind på den anden lokalitet efter behov. Bedriftens organisering vedr. andre aktiviteter er ikke medtaget her. Tabel 3. Transport intern på bedriften udspecificeret Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af transport kr. Flytning af mandskab Flytning af grise I alt I tabel 3 er de interne transportomkostninger for den nuværende produktion og scenariet vist. I den nuværende produktion flyttes der mandskab og grise rundt mellem seks lokaliteter. Da transportafstandene til tre af lokaliteterne er på over henholdsvis 30 og 100 km (to lokaliteter), kan der spares 80 %, dvs kr. på omkostningerne til flytning af mandskab og grise. Det svarer til en besparelse på 12 kr. pr. slagtesvin. 8

9 Tabel 4. Investering i tilbygning på lokalitet B (scenarie) kr. Stipladser til slagtesvin stk. á kr = Stipladser til smågrise stk. á kr = Projektering og byggetilsyn 75 Jordbundsundersøgelse 35 Kontorrum 120 Miljøansøgning 200 Udvidelse af mølleri 900 Harmoniarealscreening 106 Luftrensning Miljøtilskud -913 I alt I tabel 4 er investeringsomkostningerne til udvidelse af lokalitet B i scenariet vist. Investeringen koster 14,3 mio. kr. Stipladspriserne er fra Den beregnede Notering [5]. Øvrige investeringsomkostninger er kvalificerede skøn, herunder udvidelse af mølleri til hjemmeblanderi og miljøteknologi til luftrensning. Det forventes, at der kan opnås et miljøtilskud på 333 kr. pr. slagtesvinestiplads. Beregningsforudsætninger Den udvidede og ombyggede lokalitet B, med smågrise og slagtesvin, forventes at opnå en bedre produktivitet end den, der før var på stedet. I den udvidede stald på lokalitet B vil mandskabet bestå af flere fuldtidsansatte til at passe grisene, og stalden vil være indrettet med ny moderne produktionsteknologi. Den udvidede og ombyggede stald sammen med fokuseret pasning og tilsyn forventes derfor at give en produktivitet på linje med bedste tredjedel besætninger med hensyn til foderforbrug og dødelighed. Det betyder, at foderforbruget til smågrise forventes at ligge på 1,82 FEsv pr. kg tilvækst, mens foderforbruget til slagtesvin forventes at falde til 2,70 FEsv pr. kg tilvækst. Dødeligheden for smågrise forventes at være på niveauet for bedste tredjedel, der ligger på 2,5 %. Antallet af døde og kasserede slagtesvin forventes at være uændret, da niveauet på 2,7 % er det samme som hos bedste tredjedel. Produktiviteten antages uændret for de to andre fortsættende lokaliteter, hvor der ikke bygges om. I begge beregninger forudsættes det, at der er en produktion på 4 slagtesvin pr. slagtesvinestiplads om året og 6,5 smågrise pr. smågrisestiplads. Tabel 5. Transport beregningsforudsætninger Traktor med vogn inkl. fører 525 kr. pr. time 26,25 kr. pr. km 20 km/t i gns. hastighed Lastvogn inkl. fører 700 kr. pr. time 15,56 kr. pr. km 45 km/t i gns. hastighed Bil inkl. fører 237 kr. pr. time 4,30 kr. pr. km 55 km/t i gns. hastighed Note: Traktor og lastvogn er baseret på notatet Transportafstand koster hvor meget kan jeg spare? [6]. Bil: Gennemsnitspris på 4,30 kr. pr. kørt km ifølge FDM, ny bil kr., brugstid 3 år. Der er tillagt en timeløn på 165 kr. 9

10 Transportomkostningerne er baseret på interview af landmand, hvor den svinerelaterede kørsel internt på bedriften er blevet klarlagt. Til beregningen er der anvendt omkostningsforudsætningerne vist i tabel 5, da en eksakt beregning er for omfattende i forhold til udbyttet. Der er desuden anvendt oplysninger om transportomkostninger til, at SPF flytter grise fra A til D, E og F. Transport af grise til indsættelse på F koster 8,62 kr. pr. gris, mens grise indsat på D koster 9,18 kr. pr. gris. Det antages, at videreflytning af grise fra D til E er med i prisen på de 9,18 kr., da de to ejendomme ligger ved siden af hinanden. Tabel 6. Anvendte prisforudsætninger Scenarie Nuværende Notering, kr. pr. kg 11,20 11,20 Afregningspris, kr. pr. kg 1 12,45 12,45 Smågrisepris 31 kg, kr. pr. gris Smågrisepris 7 kg, kr. pr. gris Sofoder, kr. pr. FE 1,51 1,51 Startblanding, kr. pr. FE 3 3,41 3,41 / 3,57 Smågriseblanding, kr. pr. FE 3 1,89 1,89 / 2,05 Slagtesvinefoder, kr. pr. FE 3 1,54 1,54 / 1,70 1 Inkl. UK-tillæg på 42,5 øre. 2 Beregnet notering for SPF + Myc plus tillæg på 25 kr. 3 På lokalitet A, B og C anvendes hjemmeblandet foder (pris 1). På D, E og F anvendes færdigfoder (pris 2). De vigtigste anvendte prisforudsætninger er vist i tabel 6. De 11,20 kr. i notering er baseret på VSP s forventninger til en langsigtet pris på indkøbt færdigfoder på i gennemsnit 1,70 kr. pr. FEsv, hvilket giver en ligevægtspris i den beregnede notering. Ligevægtsprisen er den pris, hvor en gennemsnitlig svineproducent opnår et resultat på 0 kr. efter ejeraflønning og aflønning af den investerede kapital. Prisen på indkøbt færdigfoder er desuden 1,67 kr./feso sofoder, 3,57 kr./fesv startblanding og 2,05 kr./fesv smågriseblanding. På de lokaliteter, hvor der anvendes hjemmeblandet foder på bedriften, er foderprisen i beregningerne sat til at være 16 øre lavere pr. FEsv. Smågriseprisen er beregnet notering for SPF + Myc baseret på en notering på 11,20 kr. og de angivne færdigfoderpriser. Efter aftale med landmanden er der regnet med et tillæg på 25 kr. pr. smågris, men da bedriften er fuldstændig integreret både i den nuværende produktion og i fremtidsscenariet, har smågrisetillægget ikke betydning for bundlinjen, men har udelukkende betydning for fordelingen af DB mellem smågrise og slagtesvin. 10

11 Der er UK-tillæg på samtlige slagtesvin, og der regnes med en godkendelsesprocent på 85, således at der forventes et tillæg på 42,5 øre pr. kg. Afregningsprisen er beregnet til 12,45 kr. både for den nuværende produktion og for scenarieberegningen. Afregningsprisens sammensætning er vist i tabel 11 i appendiks. I beregningerne er der medtaget investeringer i inventar på alle seks lokaliteter, dvs. nødvendige investeringer for at stalden kan anvendes i den forventede restlevetid for lokaliteten. Investeringer i inventar på de fortsættende lokaliteter i scenariet er de samme som i den nuværende produktion, dertil kommer så investeringen i udvidelse af lokalitet B i scenariet. Det bemærkes, at investeringer i inventar på de lejede lokaliteter ikke er en del af lejeomkostningen. Opsiges lejemålet skal værdien af landmandens investering i inventar godtgøres af udlejer. Løn til staldarbejde er baseret på oplysninger fra landmand og svinerådgiver. Lønnen er forskellig for søer, smågrise og slagtesvin og forskellig fra lokalitet til lokalitet. Den gennemsnitlige timeløn for den nuværende produktion er 197 kr. i timen, og den gennemsnitlige timeløn for scenariet er beregnet til at blive på 194 kr. i timen. Det antages i øvrigt, at timelønnen forbliver uændret på 206 kr. for lokaliteten der udvides, samtidig med et uændret tidsforbrug på 7 min. pr. slagtesvin og et estimeret tidsforbrug på 4 min. pr. smågris, dvs. et tidsforbrug i smågrisestalden på samme niveau som på lokalitet C. I scenariet er der afsat godt 7 kr. pr. slagtesvin produceret på lokalitet B til drift af luftrensningsanlæg. For den nuværende produktion er andre styk- og kapacitetsomkostninger end foder, løn, luftrensning og intern transport baseret på afdelingsregnskabet for I scenarieberegningen antages det, for den udvidede lokalitet B, at andre styk- og kapacitetsomkostninger end foder, løn, luftrensning og intern transport ligger omkring niveauet for bedste tredjedel, se Normtal for omkostninger 2014 [7]. For energi og vedligehold er der udelukkende anvendt data fra bedste tredjedel af hjemmeblandere. Samtidig antages det for disse to poster, at omkostningen til energi og vedligehold forbliver uændret pr. slagtesvin for den del af slagtesvineproduktion, der var på lokalitet B før udvidelsen. Hvor landmanden på lokalitet B allerede i dag er på niveau med eller bedre end bedste tredjedel, antages omkostningen at forblive uændret. Omkostningerne antages uændret for de to andre fortsættende lokaliteter i scenariet, hvor der ikke bygges om. Det antages, at fremtidige produktivitetsforbedringer går til at betale for stigende kapacitetsomkostninger, således at der regnes i faste priser i beregningerne. Der anvendes en kalkulationsrente på 5 % af den investerede kapital i beregningerne. I scenariet er der desuden medtaget omkostninger til indkørings- og udfasningstab. 11

12 Resultater og diskussion Tabel 7. Økonomi i scenarie og nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Kapitalværdi, mio. kr. 82,8 63,2 19,6 Tilbagebetalingstid i år (bygninger og inventar) 5 4 Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 10,87 11,08-0,21 Afregningspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 12,45 12,45 0,00 Gns. afkastningsgrad og nulpunktsrente 19,09 % 20,79 % Afkastningsgrad år 1 13,83 % 16,80 % I tabel 7 er økonomien i den nuværende svineproduktion og i scenariet beregnet ud fra de tidligere nævnte forudsætninger, dvs. bl.a. en notering på 11,20 kr. Beregningerne viser, at den nuværende produktion er rentabel, og at afregningsprisen er 1,37 kr. højere end fremstillingsprisen. Ved vurdering af de forholdsvise høje afkastningsgrader og nulpunktsrenter er det væsentligt at være opmærksom på, at en stor del af produktionen foregår i lejede stalde, og lejeomkostningen ikke stiger, hvis kalkulationsrenten stiger. Ved at udvide lokalitet B og samle produktionen på tre lokaliteter opnås der en væsentlig forbedring af konkurrencekraften. Fremstillingsprisen falder med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret. Da afregningsprisen samtidig forbliver uændret, er bedriftens konkurrencekraft ligeledes forbedret med 21 øre pr. kg slagtevægt. Økonomien i det nye produktionssetup skal sammenholdes med økonomien i den nuværende produktion. Den nye produktion skal være i stand til at betale for den indtjening, man ville have opnået med den gamle produktion. Som det fremgår af tabel 4 skal der investeres 14,3 mio. kr. i scenariet, og denne investering tager det 14 år at tjene hjem, således forstået at kapitalværdien i scenariet er bedre end, hvis man havde fortsat med den nuværende produktion. Afkastningsgraden på den nye investering er på 13,64 %, og da al investeret kapital forrentes i beregningerne, er dette også nulpunktsrenten på udvidelsen. Afkastningsgraden vil i scenariet være højere, på 19,09 %, da det nuværende anlæg er med i den samlede fremtidige afkastningsgrad. Hvis alle forudsætninger holder, forventes landmanden at have fået sin investerede kapital tilbage plus et samlet overskud på 19,6 mio. kr. i forhold til at fortsætte med den nuværende produktion uændret. Det er vigtigt at nævne, at levetiden på lokaliteterne er forskellige, så i forskellen på 19,6 mio. kr. over 20 år er der ikke taget højde for merindtjening efter år 10 på de lejede lokaliteter og efter år 15 på lokalitet B i nuværende produktion samt på lokalitet C. Det er også ok at sammenligne investeringen 12

13 med forskellig levetider, når det er pga. investeringen på lokalitet B, at levetiden her ændres fra 15 til 20 år. Det ligger så som en del af beregningerne af kapitalværdi, at grisene ikke fedes op til slagt, men sælges på markedet, når en lokalitets levetid er omme. Antages det, at de tre lejede lokaliteter lejes 20 år i stedet for 10 år, forbedres kapitalværdien i det nuværende scenarie til 66,6 mio. kr. Forskellen er så nede på 16,2 mio. kr. Fremstillingspris og nulpunktsrente er baseret på den gennemsnitlige resultatopgørelse for hver lokalitet og er således ikke påvirket af forskelle i lokaliteternes levetid. Et driftsøkonomisk mere sammenligneligt tal for forskellen i kapitalværdi, for scenariet og nuværende produktion er at sammenligne på baggrund af det årlige gennemsnitlige resultat for lokaliteterne. Forskellen i årligt resultat er kr., dvs. over 20 år vil forskellen være 12,7 mio. kr. Tabel 8. Resultatsammenligning - Scenarie i forhold til nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af resultat kr. Salg af slagtesvin Salg af slagtesøer/-polte Køb af sopolte Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Forsikring Transport intern Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning bygninger Afskrivning inventar Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årligt resultat

14 I tabel 8 er det samlede resultatet før og efter omlægning af produktionen i scenariet vist. Resultatet kan samlet forbedres med 0,6 mio. kr. ved at samle produktionen. Produktionsstørrelsen er lidt større i scenariet. Der er det samme antal søer, men pga. lavere dødelighed forventes der solgt 329 flere slagtesvin. De ekstra slagtesvin bidrager med 0,3 mio. kr. i øget bruttoudbytte. Der spares 0,9 mio. kr. på stykomkostninger, heraf de 0,8 mio. kr. på foder, hvoraf de 0,4 mio. kr. skyldes en lavere foderpris, da der efter omlægningen udelukkende anvendes hjemmeblandet foder, samt 0,4 mio. kr. der skyldes forbedret fodereffektivitet. Uden de ekstra slagtesvin i scenariet havde der været 0,1 mio. kr. mere i besparelse på foder. Ved omlægningen kan der spares 0,4 mio. kr. i alt på kapacitetsomkostningerne. Besparelsen på lønomkostninger skyldes hovedsageligt et lavere tidsforbrug pr. gris, men der spares også penge på timelønnen ved omlægning. Energi og vedligehold holder sig uændret, da lavere energiforbrug og mindre vedligeholdelsesbehov i stalden modsvares af øgede energi- og vedligeholdelsesomkostninger på et udvidet hjemmeblanderi. Stigningen i diverse kapacitetsomkostninger skyldes primært, at der er omkostninger til drift af luftrensning i scenariet. Stigningen i forsikringsomkostninger skyldes, at der på de lejede lokaliteter ikke er nogen særskilt forsikringsomkostning, dvs. forsikring er inkluderet i lejen. Det er normalt sådan, at forsikringer bliver billigere pr. gris på større lokaliteter, hvilket også må forventes at være tilfældet her. Det koster 0,9 mio. kr. i øgede kapitalomkostninger. Dette skyldes, at der investeres 14,3 mio. kr. i bygninger og inventar i lokalitet B i scenariet. De lokaliteter, der udfases, er lejede og dermed uden investeret kapital i bygninger. Der er dog investeringer i inventar på i alt 2,5 mio. kr. på de fire lejede lokaliteter, hvilket ikke indgår i lejen, men derimod er en del af afskrivningerne. Produktionsomlægningen mindsker investeringen i inventar på de lejede lokaliteter til 1 mio. kr. Den forventede restlevetid på lokalitet B øges med 5 år, fra 15 til 20 år. Dette kræver dog også en geninvestering i inventar undervejs. En del af lejeomkostningerne falder bort, men da der fortsættes med den største og derfor også dyreste lejede lokalitet C, vil størstedelen af lejeomkostningen bestå efter omlægningen. Det interessante er nu at undersøge ændringerne på et direkte sammenligneligt grundlagt, dvs. pr. produceret slagtesvin. 14

15 Tabel 9. Resultatsammenligning pr. slagtesvin - Scenarie i forhold til nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af resultat Kr. pr. slagtesvin Salg af slagtesvin Salg af slagtesøer/-polte Køb af sopolte Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Forsikring Transport intern Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning bygninger Afskrivning inventar Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årligt resultat I tabel 9 er resultatet pr. produceret slagtesvin før og efter omlægning af produktionen vist. Der mindes om, at der er tale om den samlede omkostning pr. slagtesvin ved full-line integreret svineproduktion. Bruttoudbyttet forbedres med 2 kr. pr. produceret slagtesvin, hvilket skyldes, at dødeligheden på lokalitet B ligger lavere end på de tre lokaliteter, der lukkes. Afregningspris og slagtevægt er uændret. Af de 27 kr., der spares i foderomkostninger, skyldes de 12 kr., at der efter omlægning udelukkende anvendes hjemmeblandet foder, 11 kr. skyldes forbedret fodereffektivitet og 4 kr. skyldes lavere dødelighed. Der spares 12 kr. pr. slagtesvin på intern transport, da de lange transporter af mandskab og grise undgås i fremtiden. 15

16 Generelt forventes styk- og kapacitetsomkostningerne at falde, da det forventes, at styk- og kapacitetsomkostninger på lokalitet B i fremtiden bliver på niveau med bedste tredjedel eller bedre. Dog er omkostninger til energi og vedligehold uændrede. Dette er et lavere omkostningsniveau end der er i den nuværende produktion på de tre lokaliteter D, E og F, der udfases. Dette gælder også diverse kapacitetsomkostninger, der dog dækker over, at der i scenariet er afsat 7 kr. til driften af luftrensning på lokalitet B, svarende til 4 kr. pr. slagtesvin for den samlede slagtesvineproduktion. Det koster 25 kr. pr. slagtesvin i øgede kapitalomkostninger. Det er fordi, der sammenlignes mellem et udvidet produktionsanlæg på lokalitet B inkl. miljøteknologi, hvor hovedparten er nyt, der skal forrentes og afskrives, til erstatning for et produktionsanlæg på lejede lokaliteter, hvor der ikke er bundet kapital i bygninger og inventar. Forbedringen pr. slagtesvin skønnes i gennemsnit at blive på 17 kr. pr. produceret slagtesvin. Tabel 10. Følsomhedsanalyse Nuv. Scenarie 0-punkt 0-punkt Følsomheder Foderforbrugsændring, FEsv pr. kg tilvækst 1 0,62 0,74 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Foderprisændring, kr. pr. FE (alt foder) 0,35 0,41 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Notering, kr. pr. kg 9,86 9,64 10,20 10,70 11,20 11,70 12,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Investering i udvidelse, mio. kr. 60,4 18,3 16,3 14,3 12,3 10,3 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Kalkulationsrente, % 20,79 19,09 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Smågrise og slagtesvin. I tabel 10 er der vist nulpunkter og følsomheder. Det bemærkes, at den udvidede slagtesvineproduktion i scenariet har et bedre nulpunkt på foderforbrug, foderpris og notering end den nuværende produktion. Nulpunktet for kalkulationsrenten er mere fordelagtig i den nuværende produktion, hvilket skyldes forskellen i investeret kapital, der skal forrentes. Det er notering og foderpris, der er de vigtigste forudsætninger for, at svineproduktionen giver overskud. Her vil ændringer i negativ retning kunne gøre svineproduktion urentabel ved realistiske niveauer. Foderforbruget skal ligge på et meget højt niveau for, at denne faktor alene gør produktionen urentabel, mens investeringssum og kalkulationsrente ikke betyder så meget for resultatet. 16

17 Konklusion Ved at udvide én lokalitet og samle en fuldt integreret svinebedrift fra seks til tre lokaliteter med svineproduktion forbedres resultatet med 0,6 mio. kr. årligt. Fremstillingsprisen sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret samtidig med, at der ikke sker ændringer i afregningsprisen, dvs. en samlet forbedring i konkurrencekraft på 21 øre pr. kg slagtevægt. Tilbagebetalingstiden på investeringen er på 14 år, i forhold til at fortsætte med den nuværende produktion uændret. Investeringen kan bære en nulpunktsrente på 13,64 %. Målt pr. produceret slagtesvin forbedres bundlinjen med 17 kr. pr. slagtesvin. Forskellen skyldes, at der tjenes 2 kr. i øget bruttoudbytte, mens der spares 27 kr. på foder dels pga. skift til 100 % hjemmeblandet foder og dels pga. en forbedret fodereffektivitet. Der spares 3 kr. på løn, primært pga. lavere arbejdstidsforbrug, mens der kan spares 12 kr. på intern transport på bedriften. Der spares 3 kr. i alt på dyrlæge/medicin, diverse stykomkostninger, energi, vedligehold og forsikring. Det koster 5 kr. i diverse kapacitetsomkostninger, primært pga. omkostninger til drift af luftrensning. Det koster 25 kr. i øgede kapitalomkostninger, da øget bundet kapital pga. udvidelsen af en lokalitet skal erstatte tre lejede lokaliteter, og den bundne kapital dermed stiger. Ved at samle produktionen i tre enheder vil der være endnu bedre mulighed for arbejdsplanlægning og professionelt mandskab i staldene, hvilket vil forbedre produktiviteten og give bedre mulighed for omkostningsminimering. Der vil desuden kunne spares kraftigt på transportomkostningerne mellem lokaliteter. En udvidet smågrise- og slagtesvineenhed kan give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet og dermed en mere konkurrencedygtig svineproduktion og en fremtidssikring af bedriften. Inden investeringen foretages, skal det overvejes nøje om den konkrete business case er tilstrækkelig holdbar. Umiddelbart bør man gå videre med scenariet, da afkastet ved investeringen er fornuftigt, hvad enten der måles på kapitalværdi, tilbagebetalingstid eller nulpunktsrenten. Kravet til 0-punkts DB er 323 kr. pr. slagtesvin, hvilket synes opnåeligt, da det forventede DB er 445 kr. pr. slagtesvin. Investeringen er desuden langtidsholdbar, fordi fremstillingsprisen forventes at falde med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret, hvilket gør bedriften mere konkurrencedygtig i forhold til andre svinebedrifter. Et alternativ, hvor produktionen flyttes fra lokalitet D, E og F til en eller flere eksisterende svinelokaliteter i nærheden af lokalitet A, B og C, er en oplagt mulighed for at spare på den interne transport på bedriften. Dette kan sandsynligvis ske uden, at produktiviteten ændrer sig i negativ retning. Udfordringen er at finde en velegnet lokalitet evt., hvor der kan bygges til for at satellitlokaliteterne samlet kan modtage hele produktionen af grise fra de årssøer på lokalitet A. 17

18 Der er også andre alternativer, der kræver større investeringer, f.eks. visionen om søer med fravænningsgrise på A og FRATS produktion på B, C og en ny lokalitet. Der er også spørgsmålet omkring miljø. Det vides ikke, hvor store miljøomkostninger der i sidste ende vil blive pålagt produktionen ved en udvidelse af produktionen på lokalitet B i det omfang skitseret her. Vurderes eksempelvis en nærliggende skov til ikke at være ammoniakfølsom vil omkostningerne til miljø blive reduceret. Investerings- og driftsomkostningerne til miljø er baseret på luftrensning. Det er muligt at investering i løsninger med gylleforsuring kombineret med høj skorsten kan gøre projektet billigere. Referencer [1] Hansen, B.O. (2013): Stordriftsfordele i svineproduktion. Notat nr. 1302, Videncenter for Svineproduktion [2] Kristensen, N.V. (2013): Værdikæden i svineproduktionen. Notat nr. 1318, Videncenter for Svineproduktion [3] Udesen, F.; Christiansen M.G.; Hansen, B.O. (2011): Driftsøkonomisk optimale besætningsstørrelser. Notat nr. 1111, Videncenter for Svineproduktion [4] Vinther, J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1314, Videncenter for Svineproduktion [5] Udesen, F. (2013): Grundlag for den beregnede smågrisenotering. Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion [6] Højholdt, M. (2011): Transportafstand koster hvor meget kan jeg spare? Produktionsøkonomi Planteavl 2011, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion [7] Kristensen, N.V. (2013): Normtal for omkostninger Notat nr. 1327, Videncenter for Svineproduktion //FU// 18

19 Appendiks Tabel 11. Afregningsprisens sammensætning Scenarie Nuværende Forskel Kr. pr. kg leveret slagtevægt Vægtregulering -0,12-0,12 0,00 Kødprocent -0,08-0,08 0,00 Sygdomsfradrag -0,02-0,02 0,00 Læssebidrag -0,02-0,02 0,00 DC Logistik -0,02-0,02 0,00 DC Marked 0,18 0,18 0,00 UK-tillæg 0,43 0,43 0,00 Tillæg/fradrag i alt 0,35 0,35 0,00 Notering 11,20 11,20 0,00 Tillæg/fradrag i alt 0,35 0,35 0,00 Efterbetaling 0,90 0,90 0,00 Afregningspris 12,45 12,45 0,00 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER NOTAT NR. 1111 Notatet belyser det driftsøkonomiske potentiale ved større bedrifter i dansk svineproduktion. Beregningerne er foretaget for nybyggeri på bar

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier

Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE

KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE KONKURRENCEN OM DE DANSKE SMÅGRISE NOTAT NR. 1219 En markedsmodelanalyse af dansk og tysk konkurrenceevne om danske smågrise Institution: Forfatter: Videncenter for Svineproduktion Michael Groes Christiansen

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Møde om DB-tjek. Program

Møde om DB-tjek. Program Møde om DB-tjek Torsdag den 1. maj 2014 Gratis møde arrangeret af Svinerådgivningen Program Tid Indlæg Indlægsholder 14.30 Velkomst, kaffe og kage Marlene Sparre Ibsen Gefion 14.45 DB-tjek i detaljer Tove

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Nøgletal i rådgivningen

Nøgletal i rådgivningen Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks 1 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen Dynamisk strategi Chefkonsulent Flemming Sørensen Hvad er dynamisk strategi Gammelt produkt på nye flasker Light udgave af strategiprodukt Mere handlingsorienteret strategi og nemmere tilgængelig God platform

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger

Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet Version 3.0 Af Mogens Lund,

Læs mere

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring

Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring Skriftlig eksamen i faget Økonomistyring 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer

Erfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere