SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT"

Transkript

1 Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre lokaliteter. Der kan primært spares penge på foder, løn og intern transport, men kapitalomkostningerne øges. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION BRIAN OSTER HANSEN UDGIVET: 19. FEBRUAR 2014 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise, Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Denne case omhandler en fuldt integreret svinebedrift med produktion på seks lokaliteter, hvor produktionen samles på tre lokaliteter. Analysen viser, at svineproducenten kan mindske fremstilingsomkostningerne med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret og dermed forbedre resultatet med 17 kr. pr. slagtesvin ved at samle produktionen fra seks lokaliteter til tre. Resultatet forbedres med 0,6 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. skyldes lavere dødelighed, og 0,3 mio. kr. skyldes lavere omkostninger. Forskellene i resultat pr. slagtesvin skyldes, at bruttoudbytte for svin forbedres med 2 kr. pr. slagtesvin, mens der pr. slagtesvin er 27 kr. lavere foderomkostninger og andre stykomkostninger er 4 kr. lavere pr. slagtesvin. Der spares 3 kr. på løn og 12 kr. pr. slagtesvin på intern transport på 1

2 bedriften. Det forventes, at forsikring koster 1 kr. ekstra, og at diverse kapacitetsomkostninger koster 5 kr. ekstra. Der forventes stigende kapitalomkostninger på 25 kr. pr. slagtesvin. Formålet med case undersøgelsen er at undersøge, om der findes økonomiske fordele ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Det er ikke formålet at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Denne case analyse omhandler en konkret integreret svinebedrift, hvor der er analyseret på økonomien i svineproduktionen. Konklusionen er foretaget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. TILSKUD Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen. Aktivitetsnr. 76. Journal nr D Baggrund Der forventes at være stordriftsfordele ved at samle svinebedrifter på få produktionslokaliteter med mange grise hvert sted, fremfor at have mange produktionssteder med få grise hvert sted. Først og fremmest er der meget transport af mandskab, grise og foder på vejene mellem lokaliteterne. Det medfører omkostninger til løn, brændstof samt køretøjer i øvrigt. Få, men store produktionsenheder med flere fuldtidsansatte giver desuden bedre mulighed for arbejdsrationalisering og optimalt tilsyn og pasning af grisene. Dette vil give en effekt i form af højere produktivitet og/eller sparet arbejdskraft. Omvendt er der også fordele ved at opdele produktionen på flere mindre lokaliteter. Ved mindre produktionsenheder er det væsentligt nemmere at finde lokaliteter, hvor der kan opnås miljøtilladelse. Sker der et sygdomsudbrud, er det alt andet lige billigere at sanere en lille besætning fremfor en stor. I tidligere notater fra Videncenter for Svineproduktion er de økonomiske forskelle ved at have flere lokaliteter blevet undersøgt. I notat 1302 [1] blev betydningen pr. lokalitet i forhold til kr. pr. årsso analyseret på baggrund af regnskabsdata. Resultaterne viste, at det koster bedriften 238 kr. pr. lokalitet i primært resultat pr. årsso. 2

3 I notat 1318 [2] blev betydningen af et ekstra site ligeledes analyseret på baggrund af regnskabsdata, fundet til at være -254 kr. pr. DE for slagtesvinebedrifter og integrerede bedrifter. I notat 1111 [3] blev det ved brug af modelberegninger vist, at fremstillingsprisen ved slagtesvineproduktion med stipladser på én lokalitet var 23 kr. billigere end ved en bedrift med fire lokaliteter a stipladser. Formålet med denne case analyse er at undersøge de økonomiske konsekvenser ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Ejerens vision er at fremtidssikre bedriften ved at samle den på tre lokaliteter. Bedriften er i dag fordelt på seks lokaliteter, hvoraf de fire er lejede stalde. Det er ikke formålet at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Hovedspørgsmål: I) Er det rentabelt at samle produktionen på færre/større produktionsenheder på en svinebedrift? Materiale og metode Spørgsmålet hvorvidt det er rentabelt med færre/større produktionsenheder besvares ved at foretage en case analyse på en konkret svinebedrift. Der analyseres udelukkende på økonomien i svineproduktionen. Ændringer i logistikomkostninger til/fra marker som følge af produktionsomlægningen er holdt ude af beregningerne, da bedriften opererer med svineproduktion og planteavl som to separate forretningsområder. Konklusionen vil blive draget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. Data i case analysen er indsamlet fra interview af svineproducenten, informationer fra producentens svinerådgiver, Årsrapport 2012, Specifikationer til Årsrapport 2012, Afdelingsregnskab 2012, E-kontrol tal fra 2012/2013 samt miljøvurdering foretaget af miljøkonsulent mv. Bedriften Bedriften er en fuldt integreret svinebedrift med seks svinelokaliteter, hvor der i 2012 var årssøer og dyrket ha (heraf ha forpagtet). Søerne er på én ejendom sammen med knap 1/3 af smågriseproduktionen og en mindre andel slagtesvin. Der er FRATS produktion på tre ejendomme og ren slagtesvineproduktion på to. Produktionen foregår i lejede stalde på fire ud af de seks lokaliteter. 3

4 Tabel 1. De nuværende lokaliteter Lokalitet A B C D E F I alt Antal årssøer Antal indsatte 7 kg grise Antal indsatte 30 kg grise Antal producerede smågrise, 7-30 kg Antal producerede slagtesvin Antal DE Vægtning smågrise 29 % 0 % 39 % 19 % 0 % 13 % 100 % Vægtning slagtesvin 6 % 22 % 40 % 14 % 5 % 14 % 100 % Ejet / Lejet Ejet Ejet Lejet Lejet Lejet Lejet Forventet restlevetid lokalitet 20 år 15 år 15 år 10 år 10 år 10 år Vægtet gns. Vægt fravænnede grise, kg (ovf. vægt) Vægt smågrise, kg (ovf. vægt) Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg Fravænnede grise pr. årsso 29,4 29,4 FEso pr. årsso FEsv pr. kg tilvækst smågrise 1,94 2,04 2,17 2,53 2,10 FEsv pr. kg tilvækst slagtesvin 2,46 2,80 2,50 2,85 2,89 2,59 2,64 Døde, % (smågrise) 6,4 4,3 3,8 5,2 4,9 Døde og kasserede, % (slagtesvin) 3,5 2,7 3,3 4,5 3,0 3,8 3,4 Tidsforbrug pr. årsso, min Tidsforbrug pr. smågris, min. 3,5 4,0 4,0 4,3 3,9 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 10,0 7,0 8,0 8,0 8,0 8,0 7,9 Foderforsyning Hj.bl. foder Hj.bl. foder Hj.bl. foder Færdigfoder Færdigfoder Færdigfoder I tabel 1 er der vist udvalgte oplysninger om den nuværende svineproduktion. Bedriften er fuldt integreret. Produktiviteten er på et fornuftigt niveau sammenlignet med landsgennemsnitstallene [4]. Antal fravænnede grise pr. årsso er cirka på niveau med landsgennemsnittet på 29,6. Dødelighed blandt smågrisene er over landsgennemsnittet på 2,9 %, mens døde og kasserede slagtesvin er omkring samme niveau som landsgennemsnittet på 3,6 %. Foderforbrug til smågrise er højt i forhold til landsgennemsnittet på 1,95 FEsv pr. kg tilvækst, mens foderforbrug til slagtesvin er lavt sammenlignet med gennemsnitligt foderforbrug på 2,86 FEsv, men det samlede foderforbrug er lavere end landsgennemsnittet. Arbejdstiden er estimeret i samråd med svinerådgiver og landmand. Sammenlignet med grundlaget for Den beregnede Notering [5] er arbejdstiden på bedriften højere for søer og lavere for smågrise og 4

5 slagtesvin. Arbejdstiden i Den beregnede Notering er til sammenligning 8 timer eller 480 min. pr. so, 4,5 min. pr. smågris og 9,5 min. pr. slagtesvin. Figur 1. Kort over nuværende lokaliteter med svineproduktion. I figur 1 ses et kort over lokaliteterne med den nuværende svineproduktion. Der er en køreafstand fra hovedlokaliteten A på under 7 km til de to nærmeste satellitejendomme, mens der er 30 km til næste ejendom og over 100 km til de to sidste. De to sidste ejendomme ligger i øvrigt meget tæt på hinanden. Fremtidsscenarier Det er ejerens vision at samle bedriften på færre lokaliteter, frem for de seks lokaliteter der er i dag, især da der er meget lang køreafstand ud til tre af lokaliteterne. I første omgang er ideen at udfase produktionen på disse tre lokaliteter og flytte produktionen til de tilbageværende lokaliteter uden at øge antallet af søer og bibeholde 100 % full-line integreret svineproduktion. Længere ude i fremtiden er der en vision om at udvide soholdet fra til årssøer samt en tilsvarende smågrise- og slagtesvineproduktion på i alt fire lokaliteter. Der er ikke nogen konkrete forslag til, hvor den fjerde lokalitet skal ligge, men en placering i nærheden af lokalitet A må være at foretrække. Der blev foretaget en miljømæssig vurdering af scenariet med uændret produktion, da det er et realistisk scenarie for bedriften at realisere inden for de nærmeste år. 5

6 I scenariet udvides lokalitet B, så der bliver plads til en produktion på smågrise og slagtesvin. Dette kan godt lade sig gøre, men der vil være krav til reduktion af lugt og ammoniakudledning, hvilket kan klares med 60 % luftrensning. Figur 2. Kort over fremtidige lokaliteter med svineproduktion. I fremtiden vil de tre tilbageværende lokaliteter med svineproduktion ligge tæt på hinanden, der er således knap 5 km i køreafstand fra A til B og under 7 km fra A til C. 6

7 Tabel 2. Scenarie for fremtidig produktionssetup Lokalitet A B C Scenarie i alt Nuværende Antal årssøer Antal indsatte 7 kg grise Antal indsatte 30 kg grise Antal producerede smågrise, 7-30 kg Antal producerede slagtesvin Antal DE Vægtning smågrise 32 % 29 % 39 % 100 % Vægtning slagtesvin 7 % 54 % 39 % 100 % Ejet / Lejet Ejet Ejet Lejet Forventet restlevetid lokalitet 20 år 20 år 15 år Tidsforbrug svineproduktion i alt, timer Vægtet gns. Vægtet gns. Vægt fravænnede grise, kg (ovf. vægt) Vægt smågrise, kg (ovf. vægt) Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg Fravænnede grise pr. årsso 29,4 29,4 29,4 FEso pr. årsso FEsv pr. kg tilvækst smågrise 1,94 1,82 2,04 1,94 2,10 FEsv pr. kg tilvækst slagtesvin 2,46 2,70 2,50 2,60 2,64 Døde, % (smågrise) 6,4 2,5 4,3 4,4 4,9 Døde og kasserede, % (slagtesvin) 3,5 2,7 3,3 3,0 3,4 Tidsforbrug pr. årsso, min Tidsforbrug pr. smågris, min. 3,5 4,0 4,0 3,8 3,9 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 10,0 7,0 8,0 7,6 7,9 Foderforsyning Hj.bl. foder Hj.bl. foder Hj.bl. foder 1 Ekskl. tid brugt på transport. I tabel 2 er scenarierne for den fremtidige svineproduktion vist. I scenariet udvides lokalitet B, så der fremover indsættes grise ved 7 kg og yderligere grise ved 31 kg. Den forventede restlevetid på lokalitet B forventes samtidig øget fra 15 til 20 år. Det bemærkes, at der indsættes flere grise på lokalitet A, hvilket er en udnyttelse af ledig kapacitet. 7

8 Svineproduktion A 7,3 årsværk B 1,9 årsværk C 1,8 årsværk Figur 3. Organisationsdiagram for svineproduktion i fremtidsscenarie Svineproduktionen forventes organiseret som vist i figur 3 i fremtidsscenariet. Der er 11 årsværk, herunder landmanden selv, der arbejder med pasning af grise og driftsledelse i svineproduktionen. Medarbejderne møder ind, hvor de skal arbejde, så kørsel holdes nede på et minimum. På de to lokaliteter, hvor der opfedes grise, B og C, deles ressourcerne efter behov, dvs. de ansatte møder oftest på arbejde det ene af stederne, men møder ind på den anden lokalitet efter behov. Bedriftens organisering vedr. andre aktiviteter er ikke medtaget her. Tabel 3. Transport intern på bedriften udspecificeret Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af transport kr. Flytning af mandskab Flytning af grise I alt I tabel 3 er de interne transportomkostninger for den nuværende produktion og scenariet vist. I den nuværende produktion flyttes der mandskab og grise rundt mellem seks lokaliteter. Da transportafstandene til tre af lokaliteterne er på over henholdsvis 30 og 100 km (to lokaliteter), kan der spares 80 %, dvs kr. på omkostningerne til flytning af mandskab og grise. Det svarer til en besparelse på 12 kr. pr. slagtesvin. 8

9 Tabel 4. Investering i tilbygning på lokalitet B (scenarie) kr. Stipladser til slagtesvin stk. á kr = Stipladser til smågrise stk. á kr = Projektering og byggetilsyn 75 Jordbundsundersøgelse 35 Kontorrum 120 Miljøansøgning 200 Udvidelse af mølleri 900 Harmoniarealscreening 106 Luftrensning Miljøtilskud -913 I alt I tabel 4 er investeringsomkostningerne til udvidelse af lokalitet B i scenariet vist. Investeringen koster 14,3 mio. kr. Stipladspriserne er fra Den beregnede Notering [5]. Øvrige investeringsomkostninger er kvalificerede skøn, herunder udvidelse af mølleri til hjemmeblanderi og miljøteknologi til luftrensning. Det forventes, at der kan opnås et miljøtilskud på 333 kr. pr. slagtesvinestiplads. Beregningsforudsætninger Den udvidede og ombyggede lokalitet B, med smågrise og slagtesvin, forventes at opnå en bedre produktivitet end den, der før var på stedet. I den udvidede stald på lokalitet B vil mandskabet bestå af flere fuldtidsansatte til at passe grisene, og stalden vil være indrettet med ny moderne produktionsteknologi. Den udvidede og ombyggede stald sammen med fokuseret pasning og tilsyn forventes derfor at give en produktivitet på linje med bedste tredjedel besætninger med hensyn til foderforbrug og dødelighed. Det betyder, at foderforbruget til smågrise forventes at ligge på 1,82 FEsv pr. kg tilvækst, mens foderforbruget til slagtesvin forventes at falde til 2,70 FEsv pr. kg tilvækst. Dødeligheden for smågrise forventes at være på niveauet for bedste tredjedel, der ligger på 2,5 %. Antallet af døde og kasserede slagtesvin forventes at være uændret, da niveauet på 2,7 % er det samme som hos bedste tredjedel. Produktiviteten antages uændret for de to andre fortsættende lokaliteter, hvor der ikke bygges om. I begge beregninger forudsættes det, at der er en produktion på 4 slagtesvin pr. slagtesvinestiplads om året og 6,5 smågrise pr. smågrisestiplads. Tabel 5. Transport beregningsforudsætninger Traktor med vogn inkl. fører 525 kr. pr. time 26,25 kr. pr. km 20 km/t i gns. hastighed Lastvogn inkl. fører 700 kr. pr. time 15,56 kr. pr. km 45 km/t i gns. hastighed Bil inkl. fører 237 kr. pr. time 4,30 kr. pr. km 55 km/t i gns. hastighed Note: Traktor og lastvogn er baseret på notatet Transportafstand koster hvor meget kan jeg spare? [6]. Bil: Gennemsnitspris på 4,30 kr. pr. kørt km ifølge FDM, ny bil kr., brugstid 3 år. Der er tillagt en timeløn på 165 kr. 9

10 Transportomkostningerne er baseret på interview af landmand, hvor den svinerelaterede kørsel internt på bedriften er blevet klarlagt. Til beregningen er der anvendt omkostningsforudsætningerne vist i tabel 5, da en eksakt beregning er for omfattende i forhold til udbyttet. Der er desuden anvendt oplysninger om transportomkostninger til, at SPF flytter grise fra A til D, E og F. Transport af grise til indsættelse på F koster 8,62 kr. pr. gris, mens grise indsat på D koster 9,18 kr. pr. gris. Det antages, at videreflytning af grise fra D til E er med i prisen på de 9,18 kr., da de to ejendomme ligger ved siden af hinanden. Tabel 6. Anvendte prisforudsætninger Scenarie Nuværende Notering, kr. pr. kg 11,20 11,20 Afregningspris, kr. pr. kg 1 12,45 12,45 Smågrisepris 31 kg, kr. pr. gris Smågrisepris 7 kg, kr. pr. gris Sofoder, kr. pr. FE 1,51 1,51 Startblanding, kr. pr. FE 3 3,41 3,41 / 3,57 Smågriseblanding, kr. pr. FE 3 1,89 1,89 / 2,05 Slagtesvinefoder, kr. pr. FE 3 1,54 1,54 / 1,70 1 Inkl. UK-tillæg på 42,5 øre. 2 Beregnet notering for SPF + Myc plus tillæg på 25 kr. 3 På lokalitet A, B og C anvendes hjemmeblandet foder (pris 1). På D, E og F anvendes færdigfoder (pris 2). De vigtigste anvendte prisforudsætninger er vist i tabel 6. De 11,20 kr. i notering er baseret på VSP s forventninger til en langsigtet pris på indkøbt færdigfoder på i gennemsnit 1,70 kr. pr. FEsv, hvilket giver en ligevægtspris i den beregnede notering. Ligevægtsprisen er den pris, hvor en gennemsnitlig svineproducent opnår et resultat på 0 kr. efter ejeraflønning og aflønning af den investerede kapital. Prisen på indkøbt færdigfoder er desuden 1,67 kr./feso sofoder, 3,57 kr./fesv startblanding og 2,05 kr./fesv smågriseblanding. På de lokaliteter, hvor der anvendes hjemmeblandet foder på bedriften, er foderprisen i beregningerne sat til at være 16 øre lavere pr. FEsv. Smågriseprisen er beregnet notering for SPF + Myc baseret på en notering på 11,20 kr. og de angivne færdigfoderpriser. Efter aftale med landmanden er der regnet med et tillæg på 25 kr. pr. smågris, men da bedriften er fuldstændig integreret både i den nuværende produktion og i fremtidsscenariet, har smågrisetillægget ikke betydning for bundlinjen, men har udelukkende betydning for fordelingen af DB mellem smågrise og slagtesvin. 10

11 Der er UK-tillæg på samtlige slagtesvin, og der regnes med en godkendelsesprocent på 85, således at der forventes et tillæg på 42,5 øre pr. kg. Afregningsprisen er beregnet til 12,45 kr. både for den nuværende produktion og for scenarieberegningen. Afregningsprisens sammensætning er vist i tabel 11 i appendiks. I beregningerne er der medtaget investeringer i inventar på alle seks lokaliteter, dvs. nødvendige investeringer for at stalden kan anvendes i den forventede restlevetid for lokaliteten. Investeringer i inventar på de fortsættende lokaliteter i scenariet er de samme som i den nuværende produktion, dertil kommer så investeringen i udvidelse af lokalitet B i scenariet. Det bemærkes, at investeringer i inventar på de lejede lokaliteter ikke er en del af lejeomkostningen. Opsiges lejemålet skal værdien af landmandens investering i inventar godtgøres af udlejer. Løn til staldarbejde er baseret på oplysninger fra landmand og svinerådgiver. Lønnen er forskellig for søer, smågrise og slagtesvin og forskellig fra lokalitet til lokalitet. Den gennemsnitlige timeløn for den nuværende produktion er 197 kr. i timen, og den gennemsnitlige timeløn for scenariet er beregnet til at blive på 194 kr. i timen. Det antages i øvrigt, at timelønnen forbliver uændret på 206 kr. for lokaliteten der udvides, samtidig med et uændret tidsforbrug på 7 min. pr. slagtesvin og et estimeret tidsforbrug på 4 min. pr. smågris, dvs. et tidsforbrug i smågrisestalden på samme niveau som på lokalitet C. I scenariet er der afsat godt 7 kr. pr. slagtesvin produceret på lokalitet B til drift af luftrensningsanlæg. For den nuværende produktion er andre styk- og kapacitetsomkostninger end foder, løn, luftrensning og intern transport baseret på afdelingsregnskabet for I scenarieberegningen antages det, for den udvidede lokalitet B, at andre styk- og kapacitetsomkostninger end foder, løn, luftrensning og intern transport ligger omkring niveauet for bedste tredjedel, se Normtal for omkostninger 2014 [7]. For energi og vedligehold er der udelukkende anvendt data fra bedste tredjedel af hjemmeblandere. Samtidig antages det for disse to poster, at omkostningen til energi og vedligehold forbliver uændret pr. slagtesvin for den del af slagtesvineproduktion, der var på lokalitet B før udvidelsen. Hvor landmanden på lokalitet B allerede i dag er på niveau med eller bedre end bedste tredjedel, antages omkostningen at forblive uændret. Omkostningerne antages uændret for de to andre fortsættende lokaliteter i scenariet, hvor der ikke bygges om. Det antages, at fremtidige produktivitetsforbedringer går til at betale for stigende kapacitetsomkostninger, således at der regnes i faste priser i beregningerne. Der anvendes en kalkulationsrente på 5 % af den investerede kapital i beregningerne. I scenariet er der desuden medtaget omkostninger til indkørings- og udfasningstab. 11

12 Resultater og diskussion Tabel 7. Økonomi i scenarie og nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Kapitalværdi, mio. kr. 82,8 63,2 19,6 Tilbagebetalingstid i år (bygninger og inventar) 5 4 Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 10,87 11,08-0,21 Afregningspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 12,45 12,45 0,00 Gns. afkastningsgrad og nulpunktsrente 19,09 % 20,79 % Afkastningsgrad år 1 13,83 % 16,80 % I tabel 7 er økonomien i den nuværende svineproduktion og i scenariet beregnet ud fra de tidligere nævnte forudsætninger, dvs. bl.a. en notering på 11,20 kr. Beregningerne viser, at den nuværende produktion er rentabel, og at afregningsprisen er 1,37 kr. højere end fremstillingsprisen. Ved vurdering af de forholdsvise høje afkastningsgrader og nulpunktsrenter er det væsentligt at være opmærksom på, at en stor del af produktionen foregår i lejede stalde, og lejeomkostningen ikke stiger, hvis kalkulationsrenten stiger. Ved at udvide lokalitet B og samle produktionen på tre lokaliteter opnås der en væsentlig forbedring af konkurrencekraften. Fremstillingsprisen falder med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret. Da afregningsprisen samtidig forbliver uændret, er bedriftens konkurrencekraft ligeledes forbedret med 21 øre pr. kg slagtevægt. Økonomien i det nye produktionssetup skal sammenholdes med økonomien i den nuværende produktion. Den nye produktion skal være i stand til at betale for den indtjening, man ville have opnået med den gamle produktion. Som det fremgår af tabel 4 skal der investeres 14,3 mio. kr. i scenariet, og denne investering tager det 14 år at tjene hjem, således forstået at kapitalværdien i scenariet er bedre end, hvis man havde fortsat med den nuværende produktion. Afkastningsgraden på den nye investering er på 13,64 %, og da al investeret kapital forrentes i beregningerne, er dette også nulpunktsrenten på udvidelsen. Afkastningsgraden vil i scenariet være højere, på 19,09 %, da det nuværende anlæg er med i den samlede fremtidige afkastningsgrad. Hvis alle forudsætninger holder, forventes landmanden at have fået sin investerede kapital tilbage plus et samlet overskud på 19,6 mio. kr. i forhold til at fortsætte med den nuværende produktion uændret. Det er vigtigt at nævne, at levetiden på lokaliteterne er forskellige, så i forskellen på 19,6 mio. kr. over 20 år er der ikke taget højde for merindtjening efter år 10 på de lejede lokaliteter og efter år 15 på lokalitet B i nuværende produktion samt på lokalitet C. Det er også ok at sammenligne investeringen 12

13 med forskellig levetider, når det er pga. investeringen på lokalitet B, at levetiden her ændres fra 15 til 20 år. Det ligger så som en del af beregningerne af kapitalværdi, at grisene ikke fedes op til slagt, men sælges på markedet, når en lokalitets levetid er omme. Antages det, at de tre lejede lokaliteter lejes 20 år i stedet for 10 år, forbedres kapitalværdien i det nuværende scenarie til 66,6 mio. kr. Forskellen er så nede på 16,2 mio. kr. Fremstillingspris og nulpunktsrente er baseret på den gennemsnitlige resultatopgørelse for hver lokalitet og er således ikke påvirket af forskelle i lokaliteternes levetid. Et driftsøkonomisk mere sammenligneligt tal for forskellen i kapitalværdi, for scenariet og nuværende produktion er at sammenligne på baggrund af det årlige gennemsnitlige resultat for lokaliteterne. Forskellen i årligt resultat er kr., dvs. over 20 år vil forskellen være 12,7 mio. kr. Tabel 8. Resultatsammenligning - Scenarie i forhold til nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af resultat kr. Salg af slagtesvin Salg af slagtesøer/-polte Køb af sopolte Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Forsikring Transport intern Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning bygninger Afskrivning inventar Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årligt resultat

14 I tabel 8 er det samlede resultatet før og efter omlægning af produktionen i scenariet vist. Resultatet kan samlet forbedres med 0,6 mio. kr. ved at samle produktionen. Produktionsstørrelsen er lidt større i scenariet. Der er det samme antal søer, men pga. lavere dødelighed forventes der solgt 329 flere slagtesvin. De ekstra slagtesvin bidrager med 0,3 mio. kr. i øget bruttoudbytte. Der spares 0,9 mio. kr. på stykomkostninger, heraf de 0,8 mio. kr. på foder, hvoraf de 0,4 mio. kr. skyldes en lavere foderpris, da der efter omlægningen udelukkende anvendes hjemmeblandet foder, samt 0,4 mio. kr. der skyldes forbedret fodereffektivitet. Uden de ekstra slagtesvin i scenariet havde der været 0,1 mio. kr. mere i besparelse på foder. Ved omlægningen kan der spares 0,4 mio. kr. i alt på kapacitetsomkostningerne. Besparelsen på lønomkostninger skyldes hovedsageligt et lavere tidsforbrug pr. gris, men der spares også penge på timelønnen ved omlægning. Energi og vedligehold holder sig uændret, da lavere energiforbrug og mindre vedligeholdelsesbehov i stalden modsvares af øgede energi- og vedligeholdelsesomkostninger på et udvidet hjemmeblanderi. Stigningen i diverse kapacitetsomkostninger skyldes primært, at der er omkostninger til drift af luftrensning i scenariet. Stigningen i forsikringsomkostninger skyldes, at der på de lejede lokaliteter ikke er nogen særskilt forsikringsomkostning, dvs. forsikring er inkluderet i lejen. Det er normalt sådan, at forsikringer bliver billigere pr. gris på større lokaliteter, hvilket også må forventes at være tilfældet her. Det koster 0,9 mio. kr. i øgede kapitalomkostninger. Dette skyldes, at der investeres 14,3 mio. kr. i bygninger og inventar i lokalitet B i scenariet. De lokaliteter, der udfases, er lejede og dermed uden investeret kapital i bygninger. Der er dog investeringer i inventar på i alt 2,5 mio. kr. på de fire lejede lokaliteter, hvilket ikke indgår i lejen, men derimod er en del af afskrivningerne. Produktionsomlægningen mindsker investeringen i inventar på de lejede lokaliteter til 1 mio. kr. Den forventede restlevetid på lokalitet B øges med 5 år, fra 15 til 20 år. Dette kræver dog også en geninvestering i inventar undervejs. En del af lejeomkostningerne falder bort, men da der fortsættes med den største og derfor også dyreste lejede lokalitet C, vil størstedelen af lejeomkostningen bestå efter omlægningen. Det interessante er nu at undersøge ændringerne på et direkte sammenligneligt grundlagt, dvs. pr. produceret slagtesvin. 14

15 Tabel 9. Resultatsammenligning pr. slagtesvin - Scenarie i forhold til nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af resultat Kr. pr. slagtesvin Salg af slagtesvin Salg af slagtesøer/-polte Køb af sopolte Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Forsikring Transport intern Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning bygninger Afskrivning inventar Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årligt resultat I tabel 9 er resultatet pr. produceret slagtesvin før og efter omlægning af produktionen vist. Der mindes om, at der er tale om den samlede omkostning pr. slagtesvin ved full-line integreret svineproduktion. Bruttoudbyttet forbedres med 2 kr. pr. produceret slagtesvin, hvilket skyldes, at dødeligheden på lokalitet B ligger lavere end på de tre lokaliteter, der lukkes. Afregningspris og slagtevægt er uændret. Af de 27 kr., der spares i foderomkostninger, skyldes de 12 kr., at der efter omlægning udelukkende anvendes hjemmeblandet foder, 11 kr. skyldes forbedret fodereffektivitet og 4 kr. skyldes lavere dødelighed. Der spares 12 kr. pr. slagtesvin på intern transport, da de lange transporter af mandskab og grise undgås i fremtiden. 15

16 Generelt forventes styk- og kapacitetsomkostningerne at falde, da det forventes, at styk- og kapacitetsomkostninger på lokalitet B i fremtiden bliver på niveau med bedste tredjedel eller bedre. Dog er omkostninger til energi og vedligehold uændrede. Dette er et lavere omkostningsniveau end der er i den nuværende produktion på de tre lokaliteter D, E og F, der udfases. Dette gælder også diverse kapacitetsomkostninger, der dog dækker over, at der i scenariet er afsat 7 kr. til driften af luftrensning på lokalitet B, svarende til 4 kr. pr. slagtesvin for den samlede slagtesvineproduktion. Det koster 25 kr. pr. slagtesvin i øgede kapitalomkostninger. Det er fordi, der sammenlignes mellem et udvidet produktionsanlæg på lokalitet B inkl. miljøteknologi, hvor hovedparten er nyt, der skal forrentes og afskrives, til erstatning for et produktionsanlæg på lejede lokaliteter, hvor der ikke er bundet kapital i bygninger og inventar. Forbedringen pr. slagtesvin skønnes i gennemsnit at blive på 17 kr. pr. produceret slagtesvin. Tabel 10. Følsomhedsanalyse Nuv. Scenarie 0-punkt 0-punkt Følsomheder Foderforbrugsændring, FEsv pr. kg tilvækst 1 0,62 0,74 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Foderprisændring, kr. pr. FE (alt foder) 0,35 0,41 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Notering, kr. pr. kg 9,86 9,64 10,20 10,70 11,20 11,70 12,20 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Investering i udvidelse, mio. kr. 60,4 18,3 16,3 14,3 12,3 10,3 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Kalkulationsrente, % 20,79 19,09 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 Ændring i resultat, kr. pr. slagtesvin Smågrise og slagtesvin. I tabel 10 er der vist nulpunkter og følsomheder. Det bemærkes, at den udvidede slagtesvineproduktion i scenariet har et bedre nulpunkt på foderforbrug, foderpris og notering end den nuværende produktion. Nulpunktet for kalkulationsrenten er mere fordelagtig i den nuværende produktion, hvilket skyldes forskellen i investeret kapital, der skal forrentes. Det er notering og foderpris, der er de vigtigste forudsætninger for, at svineproduktionen giver overskud. Her vil ændringer i negativ retning kunne gøre svineproduktion urentabel ved realistiske niveauer. Foderforbruget skal ligge på et meget højt niveau for, at denne faktor alene gør produktionen urentabel, mens investeringssum og kalkulationsrente ikke betyder så meget for resultatet. 16

17 Konklusion Ved at udvide én lokalitet og samle en fuldt integreret svinebedrift fra seks til tre lokaliteter med svineproduktion forbedres resultatet med 0,6 mio. kr. årligt. Fremstillingsprisen sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret samtidig med, at der ikke sker ændringer i afregningsprisen, dvs. en samlet forbedring i konkurrencekraft på 21 øre pr. kg slagtevægt. Tilbagebetalingstiden på investeringen er på 14 år, i forhold til at fortsætte med den nuværende produktion uændret. Investeringen kan bære en nulpunktsrente på 13,64 %. Målt pr. produceret slagtesvin forbedres bundlinjen med 17 kr. pr. slagtesvin. Forskellen skyldes, at der tjenes 2 kr. i øget bruttoudbytte, mens der spares 27 kr. på foder dels pga. skift til 100 % hjemmeblandet foder og dels pga. en forbedret fodereffektivitet. Der spares 3 kr. på løn, primært pga. lavere arbejdstidsforbrug, mens der kan spares 12 kr. på intern transport på bedriften. Der spares 3 kr. i alt på dyrlæge/medicin, diverse stykomkostninger, energi, vedligehold og forsikring. Det koster 5 kr. i diverse kapacitetsomkostninger, primært pga. omkostninger til drift af luftrensning. Det koster 25 kr. i øgede kapitalomkostninger, da øget bundet kapital pga. udvidelsen af en lokalitet skal erstatte tre lejede lokaliteter, og den bundne kapital dermed stiger. Ved at samle produktionen i tre enheder vil der være endnu bedre mulighed for arbejdsplanlægning og professionelt mandskab i staldene, hvilket vil forbedre produktiviteten og give bedre mulighed for omkostningsminimering. Der vil desuden kunne spares kraftigt på transportomkostningerne mellem lokaliteter. En udvidet smågrise- og slagtesvineenhed kan give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet og dermed en mere konkurrencedygtig svineproduktion og en fremtidssikring af bedriften. Inden investeringen foretages, skal det overvejes nøje om den konkrete business case er tilstrækkelig holdbar. Umiddelbart bør man gå videre med scenariet, da afkastet ved investeringen er fornuftigt, hvad enten der måles på kapitalværdi, tilbagebetalingstid eller nulpunktsrenten. Kravet til 0-punkts DB er 323 kr. pr. slagtesvin, hvilket synes opnåeligt, da det forventede DB er 445 kr. pr. slagtesvin. Investeringen er desuden langtidsholdbar, fordi fremstillingsprisen forventes at falde med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret, hvilket gør bedriften mere konkurrencedygtig i forhold til andre svinebedrifter. Et alternativ, hvor produktionen flyttes fra lokalitet D, E og F til en eller flere eksisterende svinelokaliteter i nærheden af lokalitet A, B og C, er en oplagt mulighed for at spare på den interne transport på bedriften. Dette kan sandsynligvis ske uden, at produktiviteten ændrer sig i negativ retning. Udfordringen er at finde en velegnet lokalitet evt., hvor der kan bygges til for at satellitlokaliteterne samlet kan modtage hele produktionen af grise fra de årssøer på lokalitet A. 17

18 Der er også andre alternativer, der kræver større investeringer, f.eks. visionen om søer med fravænningsgrise på A og FRATS produktion på B, C og en ny lokalitet. Der er også spørgsmålet omkring miljø. Det vides ikke, hvor store miljøomkostninger der i sidste ende vil blive pålagt produktionen ved en udvidelse af produktionen på lokalitet B i det omfang skitseret her. Vurderes eksempelvis en nærliggende skov til ikke at være ammoniakfølsom vil omkostningerne til miljø blive reduceret. Investerings- og driftsomkostningerne til miljø er baseret på luftrensning. Det er muligt at investering i løsninger med gylleforsuring kombineret med høj skorsten kan gøre projektet billigere. Referencer [1] Hansen, B.O. (2013): Stordriftsfordele i svineproduktion. Notat nr. 1302, Videncenter for Svineproduktion [2] Kristensen, N.V. (2013): Værdikæden i svineproduktionen. Notat nr. 1318, Videncenter for Svineproduktion [3] Udesen, F.; Christiansen M.G.; Hansen, B.O. (2011): Driftsøkonomisk optimale besætningsstørrelser. Notat nr. 1111, Videncenter for Svineproduktion [4] Vinther, J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1314, Videncenter for Svineproduktion [5] Udesen, F. (2013): Grundlag for den beregnede smågrisenotering. Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion [6] Højholdt, M. (2011): Transportafstand koster hvor meget kan jeg spare? Produktionsøkonomi Planteavl 2011, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion [7] Kristensen, N.V. (2013): Normtal for omkostninger Notat nr. 1327, Videncenter for Svineproduktion //FU// 18

19 Appendiks Tabel 11. Afregningsprisens sammensætning Scenarie Nuværende Forskel Kr. pr. kg leveret slagtevægt Vægtregulering -0,12-0,12 0,00 Kødprocent -0,08-0,08 0,00 Sygdomsfradrag -0,02-0,02 0,00 Læssebidrag -0,02-0,02 0,00 DC Logistik -0,02-0,02 0,00 DC Marked 0,18 0,18 0,00 UK-tillæg 0,43 0,43 0,00 Tillæg/fradrag i alt 0,35 0,35 0,00 Notering 11,20 11,20 0,00 Tillæg/fradrag i alt 0,35 0,35 0,00 Efterbetaling 0,90 0,90 0,00 Afregningspris 12,45 12,45 0,00 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR. 1336 Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter

Læs mere

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE Støttet af: UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1403 Resultatet forbedres med 19 kr. pr. slagtesvin ved at udvide fem lokaliteter fra i gennemsnit 9.100 til 27.000 slagtesvin pr. lokalitet.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG NOTAT NR. 1411 Her beskrives to reelle cases for at vurdere fordelene ved at samle produktionen på færre anlæg. Notatet kan bruges som inspiration

Læs mere

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere