SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE"

Transkript

1 Støttet Støttet af: af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMLING AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER TIL ÉN LOKALITET - CASE NOTAT NR Økonomien forbedres ved at samle fem slagtesvinelokaliteter til én. Fremstillingsomkostningerne pr. kg slagtevægt leveret er beregnet til at falde med 58 øre. Dette skyldes lavere foderforbrug og dødelighed samt lavere foderpris og transportomkostninger. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION BRIAN OSTER HANSEN UDGIVET: 14. NOVEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Produktionsøkonomi Sammendrag Denne case omfatter en slagtesvinebedrift med produktion på fem slagtesvinelokaliteter, der samler produktionen på én lokalitet. Analysen viser at slagtesvineproducenten kan mindske sine fremstilingsomkostninger med 58 øre pr. kg slagtevægt leveret. Bundlinjen forbedres med 48 kr. pr. slagtesvin ved at omlægge produktionen til én lokalitet. 1

2 De væsentligste forskelle skyldes lavere dødelighed, lavere foderpris, lavere foderforbrug og lavere transportomkostninger. Det koster til gengæld øgede kapitalomkostninger at erstatte fem ældre stalde, heraf tre lejede lokaliteter, med en ny stald. Formålet med case undersøgelsen er at undersøge, om der findes økonomiske fordele ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Det er ikke formålet, at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Denne case analyse omhandler en konkret slagtesvinebedrift, hvor der er analyseret på økonomien i svineproduktionen. Konklusionen er foretaget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr. 76. Journalnr D Baggrund Der forventes at være stordriftsfordele ved at samle svinebedrifter på få produktionslokaliteter med mange grise hvert sted, fremfor at have mange produktionssteder med få grise hvert sted. Først og fremmest er der meget transport på vejene mellem lokaliteterne af mandskab, grise, foder og gylle. Det medfører omkostninger til løn, brændstof samt køretøjer i øvrigt. Den arbejdstid der anvendes på landevejen kunne have været anvendt i svinestalden til at forbedre produktionsresultaterne. Produktionsbygningernes størrelse giver endvidere størrelsesøkonomiske fordele, da materialeforbruget ikke er proportionalt med rumindholdet, og det er derfor alt andet lige relativt billigere at bygge større. Desuden er etableringsomkostninger for en ny stald på bar mark stort set ens uanset produktionsstørrelse, og en større produktion på ejendommen vil derfor sænke de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed. Omvendt er der også fordele ved at opdele produktionen på flere mindre lokaliteter. Ved mindre produktionsenheder er det væsentligt nemmere at finde lokaliteter, hvor der kan opnås miljøtilladelse. Sker der et sygdomsudbrud er det alt andet lige billigere at sanere en lille besætning fremfor en stor. Omkostningerne til gylletransport er ligeledes mindre. I tidligere notater fra Videncenter for Svineproduktion er de økonomiske forskelle ved at have flere lokaliteter blevet undersøgt. 2

3 I notat 1302 [1], blev betydningen pr. lokalitet i forhold til kr. pr. produceret slagtesvin analyseret på baggrund af regnskabsdata. Resultaterne viste, at det koster bedriften 8 kr. pr. lokalitet i primært resultat pr. slagtesvin. I notat 1318 [2], blev betydningen af et ekstra site, ligeledes analyseret på baggrund af regnskabsdata, fundet til at være -254 kr. pr. DE for slagtesvinebedrifter og integrerede bedrifter. I notat nr [3], blev det ved brug af modelberegninger vist, at fremstillingsprisen ved slagtesvineproduktion med stipladser på én lokalitet var 23 kr. billigere end ved en bedrift med fire lokaliteter a stipladser. Kan grisene på hver lokalitet passes af en ansat der bor på lokaliteten, eller er køreafstandene små, var forskellen nede på 17 kr. pr. slagtesvin. Den største forskel er renter og afskrivninger med godt 10 kr., da stipladsprisen er billigere når der bygges på én lokalitet. Formålet med denne case analyse er at undersøge de økonomiske konsekvenser ved at samle svineproduktion i færre/større produktionsenheder. Ejerens vision for bedriften er at fremtidssikre bedriften, der i dag er fordelt på fem lokaliteter, hvoraf de tre er lejede stalde. Det er ikke formålet at analysere effekten af en optimering af den nuværende drift. Hovedspørgsmål: I) Er det rentabelt at samle produktionen på færre/større produktionsenheder på en svinebedrift? Materiale og metode Spørgsmålet om hvorvidt det er rentabelt med færre/større produktionsenheder, besvares ved at foretage en case analyse på en konkret slagtesvinebedrift. Der analyseres udelukkende på økonomien i svineproduktionen, ændringer i logistikomkostninger til/fra marker som følge af produktionsomlægningen, inddrages kun i beregningerne hvor svineproducenten og VSP finder det relevant. Konklusionen vil blive draget på baggrund af rentabilitetsberegninger, hvor den nuværende drift sammenlignes med et scenarie med omlagt produktion. Data i case analysen er indsamlet fra interview af svineproducenten, informationer fra producentens svinerådgiver, årsrapporten fra 2012, P-rapporttal fra 2012 samt miljøvurdering foretaget af miljøkonsulent mv. Beregningsforudsætninger Produktiviteten i beregningerne for den nuværende produktion er baseret på P-rapporttal for et år (2012). Den anvendte arbejdstid er estimeret sammen med landmanden, arbejdstiden antages at forblive uændret i scenariet, dvs. 7,7 min. pr. slagtesvin. 3

4 En ny stor slagtesvinestald med fuldtidsarbejde til medarbejderne, vil opnå en bedre produktivitet end den der findes på flere små ældre lokaliteter. I den nye stald vil der hele tiden være mandskab til at passe grisene og stalden vil være indrettet med den nyeste og mest moderne produktionsteknologi. Den nye stald, sammen med øget pasning og tilsyn, forventes, derfor at give en produktivitet på linje med bedste tredjedel besætninger. I scenarieberegningen antages det derfor, at foderudnyttelsen forbedres til 2,70 FEsv pr. kg tilvækst og at dødeligheden falder til 2,8 %, se Normtal for omkostninger 2014 [4]. I begge beregninger forudsættes det, at der en produktion på 4 slagtesvin pr. stiplads om året. Arbejdstiden antages at forblive uændret, selv om arbejdet må forventes væsentlig mere rationelt i en ny stald. Tabel 1. Transport beregningsforudsætninger Traktor med vogn inkl. fører 525 kr. pr. time 26,25 kr. pr. km 20 km/t i gns. hastighed Lastvogn inkl. fører 700 kr. pr. time 15,56 kr. pr. km 45 km/t i gns. hastighed Bil inkl. fører 237 kr. pr. time 4,30 kr. pr. km 55 km/t i gns. hastighed Note: Traktor og lastvogn er baseret på notatet Transportafstand koster - hvor meget kan jeg spare? [5] Bil: Gennemsnitspris på 4,30 kr. pr. kørt km ifølge FDM, ny bil kr., brugstid 3 år. Der er tillagt en timeløn på 165 kr. Transportomkostningerne er baseret på interview af landmand, hvor den svinerelaterede kørsel er blevet klarlagt. Til beregningen er der anvendt omkostningsforudsætningerne som vist i tabel 1, da en eksakt beregning er for omfattende i forhold til udbyttet. Omkostningen til transport af indkøbte smågrise er oplyst af landmanden. Landmanden kører i dag selv slagtesvin til slagteriet, så kørepenge fra Danish Crown er modregnet i transportomkostningen. I scenarieberegningen er der desuden tillagt omkostning til bortskaffelse af gylle, 20 kr. pr. ton, der ikke er jord eller gylleaftaler til. Prisen på foder er sat til at være 1,70 kr. pr. FEsv, der er beregnet ud fra en ligevægtspris i den beregnede notering ved en notering på 11,20 kr., hvilket også er den notering der bruges i beregningerne. Ligevægtsprisen er den pris hvor en gennemsnitlig svineproducent opnår et resultat på 0 kr. efter ejeraflønning og aflønning af den investerede kapital. De 11,20 kr. er baseret på VSP s forventninger til en langsigtet foderpris på i gennemsnit 1,70 kr. pr. FEsv. Ved hjemmeblandet foder er foderprisen i beregningerne sat til 1,54 kr. pr. FEsv. I scenarieberegningen er der medtaget ekstra investeringsomkostninger til hjemmeblanderi. Afregningsprisen er beregnet til 11,96 kr. for den nuværende produktion og 11,98 kr. for scenarieberegningen. Afregningsprisens sammensætning er vist i tabel 10 i appendiks. Løn er beregnet ud fra tidsforbrug pr. slagtesvin gange en timeløn på 165 kr. i timen i begge beregninger. For den nuværende produktion er andre styk- og kapacitetsomkostninger baseret på driftsgrensanalysen i årsrapporten 2012, hvor datagrundlaget er tal fra tre år. I scenariet er de 4

5 anvendte omkostninger lig med bedste tredjedel, se notat 1327 [4]. Hvor landmanden allerede i dag er bedre end bedste tredjedel, antages omkostningen at forblive uændret. Det antages at fremtidige produktivitetsforbedringer går til at betale for stigende kapacitetsomkostninger, således at der regnes i faste priser i beregningerne. Der anvendes en kalkulationsrente på 5 % af den investerede kapital i beregningerne. Lejeomkostninger er blevet oplyst. I scenariet er der desuden medtaget omkostninger til indkørings- og udfasningstab. Bedriften Bedriften er en slagtesvinebedrift, hvor der i 2012 blev produceret slagtesvin, dyrket 475 ha (heraf 295 ha forpagtet) samt produceret minkskind. Der produceres slagtesvin på fem lokaliteter, heraf tre lejede, alle lokaliteter ligger mindre end 6 km fra hovedlokaliteten. Produktionen på den ene lokalitet blev startet op i maj 2012, så den samlede årlige produktion forventes at blive slagtesvin fremadrettet. Tabel 2. De nuværende lokaliteter Lokalitet A B C D E I alt Antal producerede slagtesvin Andel af produktion 23 % 10 % 16 % 21 % 30 % 100 % Ejet / Lejet Ejet Lejet Lejet Ejet Lejet Forventet restlevetid lokalitet 15 år 10 år 12,5 år 10 år 17,5 år Vægtet gns. Vægt pr. indsat smågris, kg 25,6 26,9 25,3 25,2 33,2 27,9 Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg 79,0 79,6 81,7 80,0 78,2 79,5 FEsv pr. kg tilvækst 2,63 3,36 2,58 2,97 3,03 2,88 Døde og kasserede, % 8,9 4,6 7,4 5,8 7,5 7,2 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 7,1 11,1 7,1 7,1 7,8 7,7 Foderforsyning Færdigfodefodefoder foder Færdig- Færdig- Hjemmebl. Færdigfoder I tabel 2 er der vist udvalgte oplysninger om den nuværende slagtesvineproduktion. Over halvdelen af produktionen sker i lejede stalde (56 %). Foderforbruget varierer mellem 2,63 og 3,36 FEsv pr. kg tilvækst på de enkelte lokaliteter, hvilket er en stor spredning. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om det er korrekt i praksis og også holder over en årrække. Det skal huskes, at data er fra et enkelt års P- rapporttal. Det vurderes dog, at det vægtede gennemsnit på 2,88 FEsv er meget realistisk, og at der derfor ikke er gjort forsøg på at korrigere oplysningerne for de enkelte lokaliteter. Dødeligheden er mere eller mindre høj på alle fem lokaliteter. Arbejdstiden er estimeret i samråd med landmand og kun lokalitet B skiller sig ud med en anderledes arbejdstid, hvilket bl.a. kan skyldes at B har 2/3 fast gulv med spalter og tager ekstra tid til udmugning. 5

6 Figur 1. Kort over nuværende produktionslokaliteter med slagtesvin. I figur 1 ses et kort over lokaliteterne med den nuværende slagtesvineproduktion. De fem lokaliteter ligger alle under 6 km fra hovedlokaliteten A, men pga. lokaliteternes størrelse er der ikke fuldtidsarbejde på nogen af stederne, så der skal dagligt køres ud til hver lokalitet for at tilse grise. Udover dagligt tilsyn er der også gylletransport og egen kørsel til slagteriet med slagtesvin samt i begrænset omfang transport af foder og flytning af døde grise. Kørslen til dagligt tilsyn udgør næsten 70 % af transportomkostningerne internt på bedriften. Tabel 3. Transport på bedriften udspecificeret - nuværende produktion Lokalitet A B C D E I alt Antal producerede slagtesvin Antal besøg på lokaliteten Levering til slagteri, kr. 4,84 6,10 5,43 5,86 7,94 6,20 Kørepenge fra slagteri, kr. pr. slagtesvin -4,06-4,14-4,09-4,12-4,09-4,09 Netto levering til slagteri, kr. pr. slagtesvin 0,78 1,96 1,34 1,75 3,85 2,11 Levering af smågrise, kr. pr. slagtesvin 11,23 11,00 11,15 11,07 12,45 11,52 Dagligt tilsyn, kr. pr. slagtesvin 0,00 23,47 11,82 9,69 6,45 8,25 Flytning af gylle, kr. pr. slagtesvin 2,01 2,27 0,00 0,54 1,63 1,29 Diverse, kr. pr. slagtesvin 0,00 1,97 0,00 1,15 0,00 0,44 I alt, kr. pr. slagtesvin 14,02 40,67 24,31 24,20 24,39 23,62 1 Besøg vedr. dagligt tilsyn og diverse. Tallet er ekskl. levering af smågrise og slagtesvin samt flytning af gylle. I tabel 3 er de beregnede transportomkostninger vist. På hovedlokaliteten A bor landmanden og her møder de ansatte ind, transportomkostningerne bliver således lavest her. Der køres flere ture fra A til 6

7 B og D, end der køres til C og E, hvor de førstnævnte også er de tre lokaliteter der ligger tættest på hinanden, se figur 1. Da transportomkostningerne pr. slagtesvin afhænger af både antal besøg, antal km fra A og antal slagtesvin, bliver omkostningerne udjævnet ved at C og E ligger længere væk, men besøges færre gange. Lokalitet B har kun ca. halvt så mange slagtesvin som D, men får ca. ligeså mange besøg som D, så transportomkostningerne til dagligt tilsyn bliver ca. dobbelt så høj. Flytning af gylle er transport af gylle på landevej til marker i nærheden, denne omkostning skal sammenlignes marginalt med scenariet, hvor afstanden til gylletransport til marker i nærheden bliver øget samt at der kommer meromkostninger til bortskaffelse af gylle. Fremtidsscenarier Det er ejerens vision at opbygge en slagtesvineproduktion der er fremtidssikret. Den nuværende produktion foregår hovedsagelig i lejede stalde. Det anses ikke for realistisk at fremtidssikre slagtesvineproduktionen baseret på lejede stalde. Afhængig af sædskifte produceres der endvidere korn svarende til en svineproduktion på svin. For at udnytte synergierne i den store markdrift og svineproduktion ønskes der en produktion baseret på hjemmeblandet foder. På den baggrund er der er overvejet to scenarier for bedriftens fremtidige svineproduktion. I det første scenarie bygges der en ny slagtesvinestald til produktion af slagtesvin på enten lokalitet A eller D, dertil kommer byggeri af en ny slagtesvinestald til produktion af slagtesvin på ny lokalitet, der ligger længere væk, ca. 8 km fra lokalitet A. Landmanden dyrker jord i området omkring lokaliteterne vist i figur 1, men har også til forpagtet jord i det andet område. I det andet scenarie bygges der en ny slagtesvinestald til produktion af slagtesvin på enten lokalitet A eller D. I begge scenarier indstiller landmanden produktionen i de nuværende stalde. Der blev foretaget en miljømæssig vurdering af de to scenarier. I det første scenarie skal der bl.a. bygges en ny stald til slagtesvin i et område, hvor der ligger en sø. Ny svineproduktion i området vurderes ikke at være en realistisk mulighed, så det første scenarie kan ikke lade sig gøre. I det andet scenarie skal der bygges en ny slagtesvinestald til slagtesvin på enten lokalitet A eller D. Det er pga. afstandskrav ikke muligt at placere produktionen på lokalitet A eller D. Det kan til gengæld godt lade sig gøre at placere produktionen på barmark inden for det indtegnede område i figur 2, som ligger tæt på lokalitet D, som er en af de to lokaliteter svineproducenten selv ejer. Der regnes derfor videre på dette scenarie. 7

8 Figur 2. Kort over mulig placering af ny slagtesvinestald i et barmarksprojekt. Tabel 4. Scenarie for fremtidig produktionssetup Lokalitet F (ny 1 ) Antal producerede slagtesvin Andel af produktion 100 % Ejet / Lejet Ejet Forventet restlevetid lokalitet 25 år Vægt pr. indsat smågris, kg 32,0 Slagtevægt pr. leveret slagtesvin, kg 82,0 FEsv pr. kg tilvækst 2,70 Døde og kasserede, % 2,9 Tidsforbrug pr. slagtesvin, min. 7,7 Foderforsyning Hjemmebl. foder 1 Ny slagtesvinestald etableres som et barmarksprojekt ved lokalitet D. I scenariet med ny slagtesvinestald til slagtesvin, stoppes produktionen på alle fem lokaliteter. Lejeaftalerne på B, C og E opsiges og svineproduktionen på lokalitet A og D udfases. Slagtesvineproduktionen udvides til en årlig produktion på slagtesvin. Tabel 5. Transport på bedriften udspecificeret - scenarie Lokalitet F Levering af smågrise, kr. pr. slagtesvin 10,90 Flytning af gylle, kr. pr. slagtesvin 4,37 I alt, kr. pr. slagtesvin 15,27 8

9 I tabel 5 er transportomkostningerne efter omlægning til én ny slagtesvinelokalitet vist. Alle transportomkostninger mellem lokaliteter forsvinder og landmanden lader fremover slagteriet afhente de slagteklare svin. Til gengæld er der øgede omkostninger til gylle. Transportafstandene stiger og desuden afsættes der 20 kr. pr. ton gylle der ikke er jord eller gylleaftaler til, fordi produktionsstørrelsen stiger fra til slagtesvin. Tabel 6. Investering i ny slagtesvinestald (scenarie) Kr. pr. stiplads Slagtesvinestald Punktudsugning (10 %) 250 Projektering og byggetilsyn 10 Jordbundsundersøgelse 5 Strømtilførsel (inkl. hjemmeblanderanlæg) 32 Miljøansøgning 27 Kontorrum 16 Male/-blandeanlæg, foderlade og råvareopbevaring 220 Siloer til korn 400 Korngrav og snegl 47 Vandboring eller opkobling til vandværk 9 Harmoniareal screening 21 Vej 8 Miljøtilskud -333 Anskaffelsessum byggeri i alt Inkl. gyllebeholder, nødstrømsanlæg, oliefyr/anden opvarmning, nedkørsel til udlevering samt halvt udleveringsrum I tabel 6 er investeringsomkostningerne pr. stiplads for fremtidsscenarie med bygning af ny slagtesvinestald vist. Investeringen koster kr. i alt pr. stiplads. Stipladsprisen på kr., fremkommer fra stipladsprisen i den beregnede notering [6] fratrukket besparelse pga. staldens størrelse [3] (3.480 kr kr. = kr.). Desuden er der medtaget omkostninger til hjemmeblanderi, kornopbevaring samt byggemodning, da det er et barmarksprojekt. Resultater og diskussion Tabel 7. Økonomi i nuværende slagtesvineproduktion Kapitalværdi, mio. kr. -4,9 Tilbagebetalingstid i år Negativ Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 12,13 Afregningspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 11,96 Nulpunktsrente for nuværende setup 1 0,15 % 1 Leje udgør over halvdelen af kapitalomkostningerne (renter og leje). 9

10 I tabel 7 er økonomien i den nuværende svineproduktion beregnet ud fra de tidligere nævnte forudsætninger, dvs. bl.a. en notering på 11,20 kr. Beregningerne viser at der ikke er rentabel produktion i det nuværende produktionssetup. Fremstillingsprisen er 17 øre højere end afregningsprisen og kalkulationsrenten skulle have været 0,15 % i stedet for 5 % for at der ville have været balance i økonomien. Der er dog muligheder for forbedring i den nuværende produktion, da der kan arbejdes med bl.a. foderforbruget og dødeligheden. Alene en forbedring af dødeligheden til niveauet for bedste tredjedel vil give 31 kr. mere pr. produceret slagtesvin. Det kan også diskuteres om ikke landmanden giver for meget i leje af driftsbygninger. En forbedring af produktiviteten i et vist omfang er ikke urealistisk. Det er imidlertid ikke en fremtidssikring af bedriften. To af lokaliteterne har kun en forventet restlevetid på 10 år og produktionen på tre ud af fem lokaliteter foregår i lejede stalde, med den usikkerhed for opsigelse og lejestigning det giver. Ved at samle produktionen i én ny stor enhed, opnås der en fremtidssikring af bedriften, såfremt omkostningerne dermed kan reduceres til et niveau, der ligger under den fremtidige afregningspris. Der er transportomkostninger at spare ved at samle produktionen og der er størrelsesøkonomi i form af bedre management og lavere foderpris samt en forbedret produktivitet i en ny stald. Tabel 8. Økonomi ved investering i ny slagtesvinestald Kapitalværdi, mio. kr. 26,0 Tilbagebetalingstid i år 17 Fremstillingspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 11,55 Afregningspris, kr. pr. kg slagtevægt solgt 11,98 Nulpunktsrente for investeringen 9,72 % I tabel 8 er resultatet for den økonomiske rentabilitet i en ny slagtesvinestald beregnet. Fremstillingsprisen falder med 58 øre pr. kg slagtevægt leveret, dvs. bedriftens konkurrencekraft er forbedret med 0,58 kr. pr. kg slagtevægt. Hvis alle forudsætninger holder over de næste 25 år, forventes landmanden at have fået sin investerede kapital tilbage plus et samlet overskud på 26 mio. kr. Tilbagebetalingstiden er 17 år med en kalkulationsrente på 5 %. Den interne rente, nulpunktsrenten, er på 9,72 %. Værdien af den nuværende produktion er ikke fratrukket i beregningen af rentabilitet i investeringen, da værdien af egne lokaliteter antages at kunne anvendes i anden sammenhæng til mindst samme rentabilitet som den nuværende slagtesvineproduktion. 10

11 Tabel 9. Resultatsammenligning - Scenarie i forhold til nuværende produktion Scenarie Nuværende Forskel Specifikation af resultat Kr. pr. produceret slagtesvin Salg af slagtesvin Køb af smågrise Levering af smågrise og slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostning slagtesvin Dyrlæge og medicin slagtesvin Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Energi Vedligehold Lønomkostninger Forsikring Transport Diverse kapacitetsomkostninger Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning bygninger Afskrivning inventar Leje af driftsbygninger Renteomkostninger af bundet kapital Kapitalomkostninger i alt Årligt resultat I tabel 9 er resultatet før og efter omlægning af produktionen vist. Bruttoudbyttet forbedres med 37 kr., hvoraf de 31 kr. skyldes lavere dødelighed i den nye stald samt lidt færre kasserede. Vægten er øget ved både køb og salg, hvilket betyder 3 kr. i øget bruttoudbytte, 2 kr. skyldes ændring i markeds- og logistiktillæg fra slagteriet og 1 kr. skyldes sparede leveringsomkostninger. Beregningen af bruttoudbyttet er udspecificeret i tabel 11 i appendiks. Der investeres i kornopbevaring og hjemmeblanderi, så der er mange penge at spare på foderomkostningerne. Hjemmeblanderiet koster til gengæld øgede omkostninger til især afskrivninger, forrentning og energi. Af de 52 kr. der spares i foderomkostninger skyldes de 27 kr. en lavere foderpris, de 21 kr. en forbedret foderudnyttelse fra 2,88 til 2,70 FEsv pr. kg tilvækst. De sidste 4 kr. skyldes ændrede indsættelses- og afgangsvægte. En sammenligning af posterne energi og vedligehold er misvisende, da der på nogle af de lejede lokaliteter indgår energi og vedligehold i lejeomkostningen. Det forventes at omkostningerne til energi 11

12 og vedligehold vil ligge på ca. samme niveau som i den nuværende produktion, såfremt lejeomkostningen fordeles mellem leje, energi og vedligehold. Der forventes den samme arbejdstid som før pr. produceret slagtesvin, så der er ingen forskel i lønomkostninger. Bemærk at transportomkostningerne er inkl. særskilt løn, lønomkostningerne her er altså arbejdstid i stalden. En samling af produktionen giver desuden betydeligt lavere transportomkostninger, hvilket skyldes at der ikke længere skal køres ud til de forskellige lokaliteter, landmanden stopper desuden med selv at køre slagtesvin på slagteriet. Til gengæld er der øgede omkostninger til gylletransport pga. længere transportafstande mellem gyllebeholdere og marker, samt en øget gyllemængde der skal afsættes til gylleaftaler. Disse forbedringer kommer ikke gratis. Det koster således 44 kr. pr. slagtesvin i øgede kapitalomkostninger, selvom lejeomkostningerne falder bort. Det er fordi der sammenlignes mellem et nyt produktionsanlæg, der skal forrentes og afskrives, og et gammelt produktionsanlæg, hvoraf de tre lokaliteter er lejede og derfor ikke har andet bundet kapital end besætningen. Den samlede forbedring skønnes i gennemsnit at blive på 48 kr. pr. produceret slagtesvin. Konklusion Ved at udskifte fem slagtesvinelokaliteter med én ny lokalitet, sænkes fremstillingsprisen med 58 øre pr. kg slagtevægt leveret. Produktionen øges i samme omgang fra til producerede slagtesvin. Investeringens tilbagebetalingstid ved en kalkulationsrente på 5 % er 17 år. Investeringen kan bære en nulpunktsrente på 9,72 %. Overskuddet ved investeringen forventes at blive på 26 mio. kr. Der til kommer en sparet negativ økonomisk værdi af den nuværende produktion, som ikke er medregnet i hverken tilbagebetalingstiden eller de 26 mio. kr. Bundlinjen forbedres med 48 kr. ved at omlægge produktionen til én lokalitet. De væsentligste forskelle skyldes, at der tjenes 31 kr. pr. produceret slagtesvin på lavere dødelighed og færre kasserede slagtesvin. Der spares 27 kr. på foderpris, fordi der skiftes til hjemmeblandet foder. Der spares 21 kr. på foderforbruget pga. en forbedret foderudnyttelse. Der spares 9 kr. på transport, da der ikke længere skal køres mellem fem forskellige steder. Det koster 44 kr. i øgede kapitalomkostninger, da fem ældre stalde, heraf tre lejet, udskiftes med en ny stald inkl. hjemmeblanderanlæg og kornopbevaring. 12

13 Ved at samle produktionen i én, men større enhed, vil der hele tiden være mandskab i staldene, hvilket vil forbedre tilsyn og øge effektiviteten i svinestalden. Investering i en ny stor produktionsenhed kan give mulighed for en mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet, og dermed en mere konkurrencedygtig svineproduktion og en fremtidssikring af bedriften. Inden investeringen foretages, skal det overvejes nøje om den konkrete business case er tilstrækkelig holdbar. Kan det ikke lade sig gøre, at skaffe finansiering til 5 % i rente eller mindre, er investeringen ikke så interessant, da nulpunktsrenten er på 9,72 %. En tilbagebetalingstid på 17 år for bygninger og inventar er desuden en forholdsvis lang tilbagebetalingstid ved en forventet levetid på 25 år for investeringen. Kan det lade sig gøre at samle produktionen et eller to steder på eksisterende lokaliteter, er dette muligvis en mere interessant løsning. Kravet til 0-punkts DB er 149 kr., hvilket kan synes at være højt, men det skyldes at der er investeret 667 kr. pr. stiplads i hjemmeblanderi og kornopbevaring. Uden denne investering ville kravet til 0- punkts DB have været 134 kr., hvilket set i lyset af at det er et barmarksprojekt må anses for realistisk. Et alternativ er at bygge en ny stald til slagtesvin på en eksisterende lokalitet. Fremstillingspris forventes her at blive 11,43 kr. pr. kg, tilbagebetalingstid 16 år og en nulpunktsrente på 10,89 %. Den primære forskel er etableringsomkostningerne på bar mark, som skønsmæssigt udgør 300 kr. pr. stiplads. Dette kan blive vanskeligt at få lov til miljømæssigt. Et andet alternativ er at arbejde med produktiviteten og vurdere om driften skal fortsætte på hver af de fem lokaliteter. Økonomien ved at produktiviteten, uanset udgangspunktet, ændres til et niveau på linje med landsgennemsnittet 2012 [7], dvs. 2,86 FEsv pr. kg tilvækst, 3,6 % døde og kasserede samt en indgangsvægt på 32 kg og en slagtevægt på 82 kg, bliver som følgende: Resultatet forbedres med 35 kr. pr. slagtesvin, hvoraf de 27 kr. skyldes en forbedring i dødelighed, de 2 kr. skyldes at indgangs- og afgangsvægte ændres og der spares 6 kr. på foderomkostninger som følge af et lavere foderforbrug. Kun på lokalitet B er der fortsat et lille underskud på bundlinjen -6 kr. pr. slagtesvin, dvs. her skal der lidt mere til for at der kommer balance i økonomien, det vurderes dog at det er muligt at skabe overskud på alle fem lokaliteter. Ud fra den betragtning har landmanden et stort uudnyttet økonomisk potentiale ved at forbedre produktiviteten. Et tredje alternativ er at stoppe med at have svineproduktion, da økonomien i den nuværende produktion ikke er positiv. Vælges denne løsning vil synergieffekten mellem stald og mark forsvinde og værdien af gylle til udbringning på egne marker vil bortfalde. Sættes værdien af gylle til 10 kr. pr. produceret slagtesvin, vil den årlige meromkostning for marken til handelsgødning blive på

14 kr., altså nok til at dække størstedelen af det beregnede underskud ved den nuværende produktion på 13 kr. pr. slagtesvin. Det bør i alle tilfælde vurderes med jævne mellemrum om der er god økonomi i de tre lokaliteter der lejes, om der er behov for at justere på lejevilkår eller om lejeaftaler skal opsiges. Der er også spørgsmålet omkring miljø. Det vides ikke hvor store miljøomkostninger der i sidste ende vil blive pålagt produktionen ved en samling og udvidelse af produktionen i en ny slagtesvinestald. Selvom en umiddelbar miljøvurdering viser at det godt kan lade sig gøre at bygge en ny slagtesvinestald til slagtesvin, er det ikke sikkert at der bliver givet tilladelse til at bygge i det åbne land. Alternativet med at bygge et af de steder landmanden selv ejer, er desværre ikke en realistisk mulighed. Det er således urealistisk at få lov til at placere blot stipladser, da lokalitet A ligger i en fredet zone, hvor der ikke må udvides med flere svin, og lokalitet D ligger alt for tæt på bebyggelse. For at undgå et barmarksprojekt kan landmanden vælge at købe en eksisterende slagtesvineejendom med en passende stor produktion og med mulighed for at udvide produktionen. Dette er dog ikke undersøgt nærmere her. Referencer [1] Hansen, B.O. (2013): Stordriftsfordele i svineproduktion. Notat nr. 1302, Videncenter for Svineproduktion [2] Kristensen, N.V. (2013): Værdikæden i svineproduktionen. Notat nr. 1318, Videncenter for Svineproduktion [3] Udesen, F.; Christiansen M.G.; Hansen, B.O. (2011): Driftsøkonomisk optimale besætningsstørrelser. Notat nr. 1111, Videncenter for Svineproduktion [4] Kristensen, N.V. (2013): Normtal for omkostninger Notat nr. 1327, Videncenter for Svineproduktion [5] Højholdt, M. (2011): Transportafstand koster - hvor meget kan jeg spare? Produktionsøkonomi Planteavl 2011, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion [6] Udesen, F. (2013): Grundlag for den beregnede smågrisenotering. Notat nr. 1326, Videncenter for Svineproduktion [7] Vinther, J. (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1314, Videncenter for Svineproduktion 14

15 Appendiks Tabel 10. Afregningsprisens sammensætning Scenarie Nuværende Forskel Kr. pr. kg leveret slagtevægt Vægtregulering -0,12-0,12 0,00 Kødprocent -0,08-0,08 0,00 Sygdomsfradrag -0,02-0,02 0,00 Læssebidrag -0,02 0,00-0,02 DC Logistik -0,02 0,00-0,02 DC Marked 0,14 0,08 0,06 Tillæg/fradrag i alt -0,12-0,14 0,02 Notering 11,20 11,20 0,00 Tillæg/fradrag i alt -0,12-0,14 0,02 Efterbetaling 0,90 0,90 0,00 Afregningspris 11,98 11,96 0,02 Tabel 11. Specifikation af bruttoudbytte Nuværende Emne Kvantum Pris Beløb Vægt ved indgang, kg 27,9 Slagtevægt, kg 79,5 Døde -0,070 Kasseret -0,002 Købte smågrise -1, Leverede slagtesvin 0, Produktionsafgift -6 Levering af smågrise og slagtesvin -12 Bruttoudbytte 473 Scenarie Emne Kvantum Pris Beløb Vægt ved indgang, kg 32,0 Slagtevægt, kg 82,0 Døde -0,028 Kasseret -0,001 Købte smågrise -1, Leverede slagtesvin 0, Produktionsafgift -6 Levering af smågrise og slagtesvin -11 Bruttoudbytte 509 //FU// 15

16 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE

UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE Støttet af: UDVIDELSE AF FEM SLAGTESVINELOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1403 Resultatet forbedres med 19 kr. pr. slagtesvin ved at udvide fem lokaliteter fra i gennemsnit 9.100 til 27.000 slagtesvin pr. lokalitet.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN December 2015 RENTABILITET I AT INVESTERE I NYE PRODUKTIONSANLÆG FOR MALKEKØER, SMÅGRISE OG SLAGTESVIN HIGHLIGHTS Rentabiliteten i at investere i nye, større produktionsanlæg til hhv. malkekøer, smågrise

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

RENTABILITETSANALYSE VED INVESTERING I SLAGTESVINEPRODUKTION

RENTABILITETSANALYSE VED INVESTERING I SLAGTESVINEPRODUKTION RENTABILITETSANALYSE VED INVESTERING I SLAGTESVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1607 Der kan opnås en god rentabilitet ved investering i nye slagtesvinestipladser, hvis produktiviteten er blandt de bedste. Moderniseringsstøtte,

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER

DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER DRIFTSØKONOMISK OPTIMALE BESÆTNINGSSTØRRELSER NOTAT NR. 1111 Notatet belyser det driftsøkonomiske potentiale ved større bedrifter i dansk svineproduktion. Beregningerne er foretaget for nybyggeri på bar

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015

STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG

BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG BUSINESS-CASES VED AT SAMLE PRODUKTIONEN PÅ FÆRRE ANLÆG NOTAT NR. 1411 Her beskrives to reelle cases for at vurdere fordelene ved at samle produktionen på færre anlæg. Notatet kan bruges som inspiration

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere