Nr magasinet

Transkript

1 Nr magasinet UDDANNELSE tips og trick side 08 TJEK PÅ FERIEN Kend reglerne og nyd det side 15 EN RYGSÆK fuld af oplevelser side 16 PLADS TIL ALLE på kreativ arbejdsplads side 22

2 Bryd muren ned Føler du, at du løber hovedet mod en mur af bøger, så snart du hører ordet uddannelse? Men uddannelse er ikke en mur. Det er en trappe, der fører til nye muligheder! Og trapper - dem ta r man ikke i ét spring, men trin for trin. Det bliver sværere og sværere at få et job, hvis man ingen uddannelse har. Og det er heller ikke længere nok at få et svendebrev eller et eksamensbevis som ung. Der skal løbende videreuddannelse til eller måske et brat skift i karrieren, der kræver en helt ny uddannelse. Derfor sætter vi i dette nummer af Krifa Magasinet fokus på uddannelse. Læs det og få ny inspiration. Du kan også læse helt andre artikler: Du får historien om en ung mor, der blev fyret, mens hun var på barsel, og om arbejdspladsen, der kan rummer vidt forskellige typer mennesker. Du får ny viden om ret og regler på arbejdsmarkedet og gode råd til ferien. God læselyst Allan Bruhn Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 3/2011 er udgivet 15. juni. Næste nummer udkommer 13. september. Forside: Rebecca Engberg-Pedersen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM..Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne Afdelingen flytter 29. juni og har lukket hele dagen. Åbner 30. juni på Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY...Industrivej 9f, Brøndby ESBJERG... Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD... Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS...Sintrupvej 71, 8220 Brabrand ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING

3 GANG I STUDIERNE Rebecca læser på universitetet og har masser af muligheder, når hun er færdig. UDDANNELSE BETALER SIG Uddannelse giver højere livskvalitet, mindre ledighed og mere i løn. Er du klar, er vi parate med tips og trick. TJEK PÅ FERIEN Kend reglerne, og du kan nyde ferien meget mere. VERDENS MINDSTE MOBILE HOME Rygsækken er verdens mindste mobile home. Men den giver masser af muligheder for spændende ferieoplevelser. FÆRDIG MED UDDANNELSEN Tillykke med din uddannelse. Men ved du, hvad du så skal nu? HER ER PLADS TIL ALLE Tag med til arbejdspladsen, der flere gange er kåret som Danmarks mest rummelige. Tvillingemor fyret SIDE26

4 UDDANNELSE Studieliv:: Det er et privilegium at studere At læse på en lang videregående uddannelse er et land af muligheder, hvor man hele tiden får ny viden. Men det kan også være bekymring for, hvordan det alt sammen skal blive til konkret arbejde, efter at bøgerne er lukket. Tekst: Mirian Steffensen Foto: Highlight Et år tilbage. Det er tidshorisonten for, hvor længe Rebecca Engberg- Pedersen fortsat skal sidde over bøgerne på universitetet. Rebecca er 25 år, men selv om hun har været i gang i mange år, er hun ikke skoletræt. Tværtimod. - Jeg har altid godt kunnet lide at læse og at gå i skole. Det giver jo mange muligheder. Især når det er så bred en uddannelse, som den, jeg tager, fortæller Rebecca, der læser internationale udviklingsstudier og socialvidenskab på Roskilde Universitet. Lysten til bøgerne gjorde det derfor heller ikke svært for hende at tage en beslutning, om at skolegangen skulle fortsætte efter gymnasiet. Det store spørgsmål var i stedet med hvad? - Jeg fik meget hjælp af min far til studievalget. Vi sad derhjemme og læste om uddannelserne og tegnede en masse forskellige modeller og kasser for, hvordan det kunne se ud. Så jeg fandt ikke frem til min uddannelse alene, fortæller Rebecca. Kasserne blev dog tegnet ud fra nogle bestemte kriterier: - Jeg tænkte meget på min uddannelse helt oppefra, da jeg skulle beslutte mig. Jeg overvejede meget, hvilke muligheder jeg ville have bagefter, og ikke kun hvad der interesserede mig nu og her. Især geografi havde betydning. Hvor kunne jeg bruge uddannelsen henne? Kunne jeg fx både arbejde i Danmark og udlandet? Det rigtige valg Rebecca mener, at hendes uddannelse åbner mange døre, men den giver også grund til fortsat spekulation under uddannelsen - Hvis jeg nogle gange i det daglige har oplevet, at undervisningen ikke levede op til mine forventninger, er spørgsmålet da dukket op, om det var det rigtige, jeg havde gang i. I de situationer måtte jeg så afgøre med mig selv, om det var selve faget eller bare den enkelte time, jeg ikke syntes om, fortæller Rebecca. - Især i begyndelsen er det rigtig vigtigt, at fagene virker spændende, for der bliver man let i tvivl. Rebecca ser dog mest af alt den brede uddannelse som noget positivt, end som en kilde til bekymring. - Det er mange muligheder for, hvad jeg kan komme til at arbejde med og hvor. Det synes jeg er rigtig fedt. 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

5 UDDANNELSE Rebecca bor i København og læser på Roskilde Universitet. Næste år rykker hun teltpælene op for at studere et år i England. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 5

6 UDDANNELSE "Jeg er glad for at være studerende og føler mig meget privilegeret. Jeg får lov til at suge til mig af viden i stedet for hele tiden at skulle producere." Have en plan Undervejs i sin uddannelse har Rebecca blandt andet været i praktik, og efter sommeren har hun planlagt at læse på et universitet i udlandet. - Jeg ønsker at komme ud som en stærk kandidat, som kan noget inden for et bestemt felt. Derfor har jeg blandt andet valgt at læse i England næste år, hvor kurserne er mere målrettede. Rebecca fortæller, at bagsiden ved den meget åbne uddannelse kan være frygten for ikke at kunne nok, når man står og skal møde arbejdsmarkedet. - Lærer jeg det, jeg skal? Kan jeg levere varen, når jeg skal ud i et job? Disse tanker kan godt nage. For at teste sig selv i det virkelig liv, var Rebecca tidligere i praktik hos Folkekirkens Nødhjælp. Her kom hun ud og fik gjort sine teorier fra skolebænken til praksis. - I løbet af min praktik blev jeg for det første klar over, at det virkelig var det her, jeg gerne ville. Det var en rigtig god følelse. - Men ikke mindst fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne det, jeg skulle. Det styrkede min selvtillid og gav mig et billede af, hvordan et fremtidigt job kunne se ud. At få et tydeligt billede af, hvordan et arbejdsliv og et job kunne se ud, var en god følelse for Rebecca i det videre studium. - Jeg kan lide at have en plan. Om den så lykkedes, er jo noget andet. Men det giver mig en ro, at jeg ved, at netop sådan et job kunne jeg godt tænke mig. Da jeg fik sat ord på det, gav det hele god mening. Ud i virkeligheden At vide, at det er de rigtige ting, der er kommet i rygsækken gennem studiet, er ikke blevet mindre vigtigt for Rebecca, nu hvor det virkelige liv venter. - Det føles mærkeligt kun at have et år tilbage. Jeg er glad for at være studerende og føler mig meget privilegeret. Jeg får lov til at suge til mig af viden i stedet for hele tiden at skulle producere. Derudover bestemmer jeg jo også over min egen tid og kan vælge til og fra. En anden ting, som også lurer, når talen falder på at blive færdig, er spørgsmålet om arbejdsløshed. - Det påvirker mig da, at der snakkes så meget om arbejdsløshed. Det kan igen prikke til tvivlen om, hvorvidt jeg er god nok. I den situation trækker jeg tit på tidligere studerendes erfaringer. Der er jo mange, som har oplevet, at de netop kan en masse, og får gode job. Så jeg må bare holde fast i, at ind til nu er det gået godt. Så mon ikke også, det kommer til at gøre det på den anden side af studielivet? 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

7 synspu n kt HANNE BOEL PORTRÆT kr fa Fremtiden kræver bedre uddannelser Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse En af fremtidens store udfordringer på det danske arbejdsmarked er, om danske lønmodtagere er uddannet til det, der er brug for. Det er de ikke, hvis ikke der sker noget på uddannelsesområdet - både mht. videreuddannelse og uddannelse af unge. Ufaglærte job forsvinder Udfordringen er, at mange af de ufaglærte job forsvinder, så der bliver for mange ufaglærte og kortuddannede i forhold til, hvor mange job der er til dem. Mens der på den anden side bliver behov for lønmodtagere med en høj uddannelse. Det er en udvikling, som kræver et uddannelsessystem, der motiverer ikke-uddannede og lavt uddannede til at videreuddanne sig, og som motiverer "Spørgsmålet er ikke, om det kan betale sig at uddanne sig. Det er en nødvendighed." flere unge til at tage en uddannelse. Både for den enkeltes og for samfundets skyld. Flere unge skal uddanne sig Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Kristelig Fagbevægelse mener derfor, det har afgørende betydning, at flere unge uddanner sig. Nu kommer hver femte unge ikke Også forældrenes ansvar Forældrene har også et ansvar for at støtte tte deres børn i at uddanne sig. Hvis opbakningen mangler, er der stor risiko iko for, at unge ikke uddanner sig eller ikke gennemfører deres es uddannelse. Spørgsmålet er ikke, ke, om det kan betale sig at uddanne sig. Det er en nødvendighed. videre efter folkeskolen kolen eller gymnasiet. Det skal blive bedre. Kristelig Fagbevægelse gelse overvejer, om det kan være en idé at gøre 10. klasse se til en form for obligatorisk orisk erhvervsklasse for dem, der ikke går videre i gymhvanasiet eller ikke ved, de vil være. Mere enkelt efteruddannelsessystemssystem Samtidig er det vigtigt med et uddannelsessystem, der understøtter den livslange læring. uddannelsessystemet t skal være så enkelt, og reglerne for økonomisk tilskud så overskuelige, at det er let Efter- at få et overblik over uddannelsesmulighederne og de økonomiske kår for at tage uddannelserne. vilnelserne. JUNI 2011 KRIFA JUNI MAGASINET 2011 KRIFA 7 MAGASINET 7

8 TEMA UDDANNELSE Ta en uddannelse - det er lettere, end du tror Fik du aldrig taget den uddannelse eller efteruddannelse, som du gerne ville? Så læs videre og få fjernet de to største barrierer til at komme i gang Tekst: uddannelseskonsulent Henri Hummelmose Brorson De to største barrierer for at tage en uddannelse er: 1. Økonomien: Hvordan får jeg råd, for jeg kan ikke leve af SU? 2. Mangel på overblik: Hvilke muligheder har jeg? Men det er ikke så svært, som man skulle tro. Hvad skal jeg leve af? Mange tror fejlagtigt, at al uddannelse er på SU. Altså kr. om måneden før skat. Men der er masser af andre muligheder for økonomisk støtte, og SU en kan sagtens være mere end de kr. Se oversigten på siden her og få et hurtigt overblik. Du kan også læse mere på krifa.dk. Det kan godt være, at du går glip af nogle indtægter, mens du tager en uddannelse. Til gengæld er der en god chance for, at du tjener mere efter uddannelsen! Du bliver også fastere knyttet til arbejdsmarkedet og har dermed mindre risiko for at blive ledig. Uddannelsen er med andre ord en investering. En manglende indtægt på kr. kan hurtigt være tjent hjem igen. Har du mange år på arbejdsmarkedet foran dig, giver investeringen solide afkast. Og så har vi slet ikke talt om alt det andet, en uddannelse kan føre med sig: mere spændende job og nye udfordringer. Hvor starter jeg? Selv hvis både lysten og økonomien er der, kan man blive mødt af en mur: Uddannelsesområdet er stort og indviklet! Et godt sted at starte er på krifaselvbetjening.dk. Log på og klik på Min karriere og Mulighed for uddannelse. Her er en lille guide, der reducerer de mange muligheder til dem, der er relevant for dig. Det er meget enkelt at gennemgå guiden. Men det gør den ikke mindre interessant. Prøv også ug.gk. Her er der mange gode værktøjer, der giver inspiration til at vælge uddannelse God fornøjelse med at uddanne dig! 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

9 UDDANNELSE TEMA Økonomiske muligheder - Er du i arbejde, får du 80 % af dagpengesatsen, ca kr. om måneden. - Er du ledig, får du 100 % af dagpengesatsen, men kan i udgangspunktet kun få VEU i seks uger. Ellers skal du have været ledige i mere end ni måneder. - Du må højst have en erhvervsuddannelse. Eller en længere uddannelse, som du ikke har brugt i fem år. Du skal være i arbejde for at få SVU, som udgør 80 % af dagpengesatsen. Det er uddannelsestypen og dit uddannelsesniveau, der afgør, om du får SVU og VEU. Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse for dig, der er fyldt 25 år. Ordningen sikrer, at du får en løn under uddannelsen, der svarer til lønnen som ufaglært på området, mens virksomheden får tilskud til lønnen. Se listen over de uddannelser, du kan tage som voksenlærling på fremtidenerfaglaert.dk. Oven i SU en kan du tage et SU-lån. Hvis du har børn, kan du få et supplerende SU-lån, og i nogle tilfælde kan du få et SU-tillæg. Kompetencefondene blev oprettet i 2009 og giver mulighed for at søge tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Læse mere på kompetencefonde.dk. Du kan blive fri for at betale kontingent i a-kassen og fagforeningen, når du er under uddannelse. Læs mere side 29. Uddannelse betaler sig Hvem vil ikke gerne have mere i løn? Leve længere? Spise færre piller? Sikre sine børn? Være mindre ledig? Det vil de fleste sige ja tak til. Faktisk er det inden for rækkevidde, og uddannelse er vejen dertil. Uddannelse betaler sig på mange måder. Faktisk viser en række undersøgelser, at: Uddannede har højere livsindkomst end ikke-uddannede Uddannede mænd lever i gennemsnit fire år længere end ufaglærte mænd Forbruget af piller er gange mindre hos uddannede personer i forhold til ufaglærte Mange af de unge, som i dag ikke får en uddannelse efter grundskolen, kommer selv fra hjem, hvor mor og far ikke har en uddannelse Uddannede er mindre ledige over et helt arbejdsliv end ufaglærte, og de arbejder længere. Der er altså mange gode grunde til at tage en uddannelse - og det er aldrig for sent! JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA UDDANNELSE Uddannelse Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det kan ikke overdrives, mener chefanalytiker Martin Liebing Madsen, som her giver et bud på, hvilke uddannelsesområder og kompetencer der er gode at satse på. Tekst: Mette Swartz To ting er vigtige, når det handler om at geare sig selv til fremtidens arbejdsmarked. Dels hvilke brancher der er gode at uddanne eller efteruddanne sig til, fordi der er jobmuligheder. Dels hvilke kompetencer man skal have styr på. - Man skal få sig en uddannelse og blive ved med at uddanne sig. Og så skal man øve sig i nogle kompetencer, som fx forretningsforståelse og sociale kompetencer, som bliver et uomtvisteligt krav fra arbejdsgivere uanset branche, siger chefanalytiker Martin Liebling Madsen fra New Insight. Mere forretningsforståelse Tiden, hvor man kom på arbejde og fik at vide, hvad man skulle gøre, er helt forbi. Man skal selv tage ansvar og stilling. - Forretningsforståelse bliver et krav. Det handler om, at man har et bredere udsyn og selv finder ud af, hvordan man får opgaven til at passe ind i det, arbejdsgiveren har gang i. Der bliver en større grad af selvledelse og en mindre grad af at være tilskuer, forklarer Martin Liebling Madsen. - Det bliver meget svært blot at gå på arbejde for at tjene penge. I de analyser, vi har lavet, siger arbejdsgiverne: Vi hyrer folk efter, hvem og hvordan de er, og hvordan de forholder sig til jobbet. Kan de lede sig selv og forstå, hvad virksomheden har brug for. Altså handler det mere om personen, end det handler om den faglige kompetence. Mange arbejdsgivere siger: Det skal vi nok lære dem. Sociale kompetencer Den anden store tendens er evnen til sociale kompetencer. Siden 90 erne har mange arbejdet i teams, men Martin Liebling Madsen påpeger, at sociale kompetencer handler om mere end evnen til at arbejde sammen. Sociale kompetencer handler dels om samarbejde, dels om dialog med kunder og samarbejdspartnere. - Man skal have empati, levere service, oplevelse og kende kundens behov. Der er sådan set ikke noget hot ELEKTRIKER: Især hvis man bygger ovenpå med installatøruddannelsen. VVS: Her gælder også, at man skal tage en installatøruddannelse. INDUSTRITEKNIKER: Den moderne udgave af maskinarbejderen. Mange maskinarbejdere går på pension, så selv om branchen er vigende, vil nogle af dem skulle afløses. SERVICEOMRÅDET: Alle uddannelser inden for detail- og engroshandel, finans og kontor er relevante i fremtiden især for dem, der har forstået oplevelsesdimensionen. Merkonom og serviceledelse er gode overbygninger. FØDEVAREOMRÅDET: Der er brug for akademisk arbejdskraft, hvor man fx kan noget med højt forædlede fødevarer. GRØN ENERGI: Der vil være masser af forskning og udvikling i fremtiden, og det vil betyde nye job. LÆRERE: Både lærere i skoler og på ungdomsuddannelserne går på efterløn eller pension, og på den lange bane er lærerjobbet derfor attraktivt. PRIVAT HJEMMESERVICE: Behovet for pleje og hjemmehjælp vil vokse, fordi der kommer flere ældre. Der vil sikkert blive etableret flere private hjemmehjælpsfirmaer. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

11 men hvilken? UDDANNELSE TEMA nyt i det, men tendensen er, at det skal gøres endnu bedre, og de bedste til det vinder. - Det bliver sværere og sværere at sidde i et hjørne for sig selv. Man skal ville samarbejdet og de andre kolleger, og kravene til samarbejde bliver intensiveret. Byggeri og industri Når chefanalytikeren anbefaler, hvilke uddannelsesområder man skal satse på, taler han om et kort og et langt tidsperspektiv. Den økonomiske krise betyder nemlig, at udsigterne er meget forskellige. - Krisen har fx ramt industrien og byggeriet, og der er lige nu dårlig beskæftigelse. Men der kan godt på den lange bane være god grund til at uddanne sig inden for de områder. Fx er elektriker- og VVS-uddannelserne attraktive. Især hvis man bygger ovenpå med installatøruddannelsen. På få år er der blevet færre job i industrien. Martin Liebling Madsen ser ikke gode beskæftigelsesmuligheder, men tør alligevel anbefale uddannelsen til industritekniker, som er den moderne udgave af maskinarbejderen. Den sikre hest Martin Liebling Madsen betegner privat service som et jubelområde. Det handler om detail- og engroshandel, finans- og kontorområdet. - Det er et meget stort område, og man forventer, at der kommer vækst. Både erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser er gode at have her, siger han og anbefaler medarbejdere at bygge videre med fx en uddannelse til merkonom eller i serviceledelse. - De, der har forstået oplevelsesmomentet, vil klare sig. Medarbejderne skal passe ind i den oplevelse, som arbejdsgiveren har besluttet skal være fortællingen i virksomheden. De kreative fag - Hold dig væk fra det kunstneriske og kreative, lyder den korte besked fra Martin Liebling Madsen. - Hvis man drømmer om individuel udfoldelse, skal man vide, at konkurrencen er hård. - It-området er lidt et cowboyland, hvor der kom mange unge ind, som er autodidakte. Den branche er fyldt op mange år frem. Vil man noget der, skal man helst have et akademisk niveau, lyder det gode råd fra Martin Liebling Madsen - Det bliver meget svært blot at gå på arbejde for at tjene penge, siger chefanalytiker Martin Liebling Madsen. LANDBRUG: Beskæftigelsen er stærkt faldende. INDUSTRI: Faldende beskæftigelse, og der er overskud af ufaglært arbejdskraft. BYGGERI: Det er lige nu krisepræget og vil altid være et område, der er konjunkturbestemt. Det skal man vide, når man går ind i branchen. KOK OG TJENER: Godt nok har Danmark verdens bedste restaurant, og der er lidt grøde på området. Men en uddannelse inden for branchen er ikke at anbefale. KREATIVE FAG: Musik, design, kunst. Der er for mange om de kreative fag, men ønsker man individuel udfoldelse, skal man selvfølgelig gå den vej. IT-FAGET: Skal man noget, skal man tage en akademisk uddannelse not JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA UDDANNELSE Fik familiens støtte til videreuddannelse Elektriker Martin Berg Lauridsen læser til elinstallatør. En drøm, der blev til virkelighed, fordi familien var indstillet på, at fars indtægt i to år er SU og et banklån. Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Spisebordet er belagt med bøger, pc, lommeregner, linealer og notatpapir, når Martin Berg Lauridsen kaster sig ud i lektierne til det komplekse pensum, der knytter sig til uddannelsen som elinstallatør ved Erhvervsakademiet Midtvest i Herning. - Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, kommer det smilende fra Martin, der blev udlært som elektriker for seks år siden. - Jeg havde et rigtig godt job. Jeg var glad for det og gik op i arbejdet. Men på et tidspunkt ville jeg gerne have mulighed for at stå for lidt større byggerier og få indflydelse på planlægningen og udformningen af elinstallationerne, siger Martin, der går med planer om måske at begynde for sig selv. Og det giver installatøruddannelsen mulighed for. Far, mor og familie Martin er gift og far til to. Faktisk var den yngste med til at udskyde uddannelsen. - Jeg ville ikke begynde, før min kone havde født, og vi havde set, om den yngste var lige så nem som spæd som den ældste. Og det gik godt. Martin havde et godt job og en god løn. Det valgte han fra. For selvom han erkender, at økonomien i de to år, han læser, er svær, så er det det hele værd. Han får SU, og familien har ved siden af måtte tage et banklån for at få det til at hænge sammen. - Inden jeg gik i gang, talte min kone og jeg tingene igennem. Det hele fungerer kun, fordi hun er med på, at jeg skal have min uddannelse, og at det blandt andet betyder, at jeg tager nogle aftener og weekender med til lektier. Vi har også skåret ned i ferier, for vi skal sætte tæring efter næring. Omvendt føler vi ikke, at vi mangler noget. Halvvejs Martin har for længst lært at sidde stille på skolebænken, men han husker tydeligt, at sofaen i begyndelsen var en rigtig god ven at komme hjem til. - Det var en hård start. Men jo mere jeg lærer, jo bedre synes jeg, det går. Jeg bruger ikke nær så mange timer på det, som i begyndelsen. Når jeg kommer hjem, prioriterer jeg at være sammen med børnene. Når de er puttet, finder jeg lektierne frem. Kan du klare en almindelig arbejdsuge, kan du også klare en efteruddannelse, lyder det konkluderende fra Martin, der ud over familie, lektier og børn også finder tid til at gå i haven og at tage på jagt. Gør det Til alle, der har lyst til en videregående uddannelse: Gør det, lyder det kontante råd fra Martin. - Det er da irriterende, hvis du om 20 år kan se, hvad du burde have gjort. Jeg kunne for eksempel ikke se mig selv som elektriker som 60-årig. Det var ikke det, jeg stilede efter. Der skulle noget andet til, siger Martin, der har lovende muligheder for at finde et job som installatør. 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

13 Jeg glæder mig til at få fødder mellem hænderne Anne Marie Rokkjær ville have mere indflydelse på sit arbejdsliv. Derfor tog hun springet fra butiksassistent til fodplejer. UDDANNELSE TEMA Tekst og foto: Lars Stig Madsen, 38-årige Anne Marie Rokkjær viser glad rundt i det, der snart bliver hendes nye fodplejeklinik, som er indrettet i et værelse i hjemmet syd for Thisted. Glæden, den er ikke til at tage fejl af hos Anne Marie, der lige nu går på Fodplejeskolen Holstebro. Om et halvt år siger hun farvel til tilværelsen som lønmodtager for at begynde som selvstændig fodplejer. Det hang ikke sammen Anne Marie er uddannet inden for butik i Men fagets arbejdstider hang dårligt sammen med familielivet. - En overgang havde jeg job på fabrik og senere som dagplejer. Tankerne om at blive fodplejer rumsterede da også for ca. fire år siden. Men jeg turde ikke. Jeg troede ikke nok på mig selv. Og så var der også hele den økonomiske side af sagen, fortæller Anne Marie, der i stedet kom i butik igen. God mavefornemmelse Men da hun blev sagt op i oktober sidste år, var hun ikke i tvivl om, at nu skulle det være. I mellemtiden var der på det personlige plan sket det, at Anne Marie havde mistet sin mand ved en ulykke. - Da jeg mistede min mand og stod alene tilbage med mine tvillinger, satte det også masser af tanker i gang. Jeg fandt ud af, at man skal beskæftige sig med noget, der gør en glad, og som giver én en god mavefornemmelse. Det var nu, hvis jeg ville have medbestemmelse på mit arbejdsliv og min fritid I skole igen Anne Marie er nu halvvejs i sin fodplejeuddannelse på den branchegodkendte skole i Aulum. Hun er på skolen fast to gange om ugen, hvor det veksler mellem praksis og teori. De øvrige tre dage er hun hjemme, hvor den står på læsning og skrivning af opgaver. - Mine to drenge nyder, at jeg er så meget hjemme. Jeg har fået en kampgejst og en selvstændighed efter det, jeg har været igennem. Og så var det i øvrigt nemmere at komme i gang, end jeg havde ventet. Familien synes, at det er sejt, at jeg er gået i gang. Jeg glæder mig meget til at få nogle fødder i hænderne. Sådan kom Anne Marie i gang Anne Marie tog allerede, da hun blev fyret, kontakt til Jobcentret og fagforeningen. De hjalp hende i gang med at få lavet en jobplan. Den betød, at hun kunne tage uddannelsen på dagpenge uden at skulle søge arbejde, mens hun var under uddannelse. - Man skal være ledig i tre måneder før Jobcentret må lave en jobplan. Men jeg syntes, det var bedre at komme i gang med det samme, og det fik jeg lov til, fortæller Anne Marie, der var godt forberedt til mødet på Jobcentret og havde papirer og planer klar. - Jeg havde i forvejen undersøgt mulighederne og markedet for at blive selvstændig fodplejer hos blandt andre Thy Iværksætterråd. Jobcentret kunne derfor se mulighederne i at hjælpe mig i gang med det samme. Jobplanen er blevet omdrejningspunktet. Hvis ikke den var gået igennem, havde jeg ikke haft råd til at tage uddannelsen. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 13

14 REPRÆSENTANTSKAB Repræsentantskab Succes skal komme kunderne til gavn Tekst: Tekst: Ove Klausen, og Mikkel Hundborg, Foto: Lars Stig Madsen Hvert andet år mødes kunder i Kristelig Fagbevægelse til repræsentantskabsmøde for at høre formanden give en status og for at debattere fremtid, holdninger og politik. På en varm maj-dag mødtes således 80 repræsentanter fra Kristelig Fagbevægelses regionale bestyrelser til repræsentantskabsmøde i Fredericia. Et af dagens hovedpunkter var beretningen, hvor landsformand Søren Fibiger Olesen og administrerende direktør Jesper Wengel leverede et overblik over Kristelig Fagbevægelse her og nu. Succes på alle fronter På alle fronter kan Kristelig Fagbevægelse melde om rekordresultater: Kundetilfredsheden er helt i top med 97 ud af 100 kunder, der vil anbefale Kristelig Fagbevægelse til andre. Men også overskud og medarbejdertilfredshed satte rekord i 2010, forklarede administrerende direktør Jesper Wengel og tilføjede: - Kristelig Fagbevægelse vokser, og vi er i dag landets 3. største a-kasse. Men væksten skal bruges til gavn for kunderne ved at fastholde en lav pris og samtidig forbedre service og kvalitet og skabe nye produkter. Tre politiske fokusområder I øjeblikket har særligt tre emner fokus i det politiske arbejde: lønmodtagerlov, fagforeningsfrihed og kompetenceløft. - Vi arbejder for en lønmodtagerlov, så basisrettigheder, som fx barnets første sygedag, bliver for alle, sagde Søren Fibiger Olesen. Kompetenceløft og uddannelse generelt fyldte også på repræsentantskabsmødet. - Hver femte ung får i dag ikke en ungdomsuddannelse. Så vi er nødt til at se på, hvordan vi i Danmark sikrer, at vores vigtigste råstof, arbejdskraften, er opdateret og får et kompetenceløft. Aktiviteter og resultater Beskæftigelsesministerens kampagne Væk med bøvlet, Inger, der handler om regelforenkling for ledige, fik også et ord med på vejen. - Vi er den organisation, der har indsendt flest input til ministeren. Jeg står her med det færdige forlig, der kom ud af arbejdet, og det er tydeligt at se, at Kristelig Fagbevægelse har sat markante fingeraftryk, sagde Søren Fibiger Olesen. Mogensen & Kristiansen TV-journalisterne Mogensen og Kristiansen havde landsformand Søren Fibiger Olesen i krydsild. Søren Fibiger Olesen fremhævede, at det er en klar holdning for Kristelig Fagbevægelse ikke at bruge partistøtte. - Vi køber os ikke til indflydelse, vi arbejder os til indflydelse, understregede Søren Fibiger Olesen. Kristelig Fagbevægelses rolle og fremtid - I Kristelig Fagbevægelse har vi mulighed for at stå for det, vi mener, uden at tænke på, hvad de forskellige politiske partier mener. Ole Frederiksen Beinthin, Region Sjælland - Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer ud med vores værdier. Vi er et alternativ til de andre fagbevægelser. Karen Tinggaard Dalgaard, Region Østjylland 14 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

15 JURA PÅ JOBBET Så er der FERIE Ferie er herligt, men reglerne er faktisk lidt indviklede Tekst: jurist Bjørn Holze Som lønmodtager har du ifølge ferieloven ret til fem ugers ferie om året. Men det er ikke det samme som at have ret til fem ugers betalt ferie. Flere typer ferie Ferie er delt op i hovedferie og øvrig ferie. Hovedferien er de første tre uger, og restferien er de to sidste. Og der er forskellige varslinger og måder at udbetale ferien på. Du optjener ret til 2,08 dages ferie for hver måned, du er ansat. Det svarer til 25 dage eller fem uger pr. år. Arbejder du mere end fem dage om ugen, kan du optjene i seks-dages uger, det vil sige 30 dage om året. De 30 dage svarer dog stadig til fem kalenderuger. Optjeningsåret for ferie følger kalenderåret. Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april. Placering af ferie Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår du holder ferie. Hvis I ikke kan blive enige, er det din arbejdsgiver, der bestemmer. Hvis din arbejdsgiver pålægger dig ferien, skal den varsles med tre måneder til første feriedag, når det gælder din hovedferie. Din øvrige ferie skal varsles med én måned. Du har ret til at holde tre ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden, som løber fra 1. maj til 30. september. Men arbejder du med udendørs planteavl, kan du kun holde to uger i den periode. Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde mere ferie, end du har optjent betaling for. Hvis arbejdspladsen holder lukket, kan du dog pålægges ferie i den periode, selvom du ikke har optjent det. På de fleste arbejdspladser aftaler lønmodtageren og arbejdsgiveren, hvornår ferien holdes. Det er god idé at få denne aftale bekræftet, før du bestiller turen sydpå. Har du ikke fået bekræftet din ferie, kan du ikke være sikker på, at du får den på det ønskede tidspunkt. Betaling under ferie Der er to muligheder for betaling under ferie som lønmodtager. Den ene er ferie med feriegodtgørelse, den anden er løn under ferie med ferietillæg. Er du ansat på timeløn, optjener du feriegodtgørelse med 12,5 procent af din løn. Pengene får du på et feriekort, som enten kommer fra Feriekonto eller fra din arbejdsgiver. Under ferien får du alene feriegodtgørelse og ikke løn. Hvis du er ansat på fast månedsløn og får løn under ferie, får du et ferietillæg på én procent af din løn. Ferietillægget skal udbetales med 1/25 del pr. feriedag, du holder. Men ofte bliver det hele udbetalt ved udgangen af april, umiddelbart før ferieåret begynder. Hvis du fratræder din stilling som månedslønnet, får du den ferie, du har til gode, med dig videre i form af et feriekort. Udbetaling uden at holde ferie Hvis du ikke holder din ferie, har du flere muligheder for at få ferien udbetalt. Du kan altid få udbetalt den femte ferieuge. Du kan også få udbetalt mere, hvis du har været forhindret i at holde ferie, for eksempel været syg eller på barsel. Du kan få ferien udbetalt op til tre år efter, at ferieåret er udløbet. Hvis du har penge til gode for det ferieår, der slutter 1. maj i år, har du altså en frist frem til 30. april 2014 til at få dem hævet. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 15

16 FERIE Mig og min rygsæk Tekst: Anette Broberg Knudsen, Pak rygsækken, og du er klar til ferieoplevelser med verdens mindste mobile home på ryggen HUSK Solcreme, solcreme, solcreme! - og gummistøvler, hvis du skal på festival. 16 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

17 FERIE Der er lidt mormors håndtaske over en rygsæk. Den er en meget privat ting, som andre skal holde nallerne fra. Man har den med overalt. Og der kan være UTROLIGT meget i den! Men en rygsæk har også indbyggede vide horisonter og eventyrlyst. Den signalerer ubegrænset frihed. Den er den ultimative must have app til den individuelle rejse. Tjek på grejet En ordentlig rygsæk er ergonomisk korrekt med indbygget bæresystem i ryggen og justérbare, polstrede skulderstropper og hofteremme. De fås i forskellige størrelser, og de bedste mærker kan tilpasses brugeren individuelt. Selv om kvinder helst pakker et halvt walk-in closet ned, når de skal på ferie, så er en kvinderygsæk faktisk mindre end en manderygsæk, fordi det såkaldt svage køn generelt ikke kan bære så meget. Men hvilken rygsæk skal man vælge til sommerens ferieoplevelser? Vi ringer til Spejdersport, som er Danmarks førende butikskæde inden for outdoor-udstyr, og spørger salgschef Claus Damgård Nielsen: - Har du selv en rygsæk? - Ja. Det er lidt pinligt - jeg har haft den samme rygsæk siden Men jeg har haft den med verden rundt, fra Norge til USA og Australien, fra Rold Skov til Sydfyn. Den har en stor plads i mit hjerte. - Hvad skal man tænke på, før man anskaffer en rygsæk? - Hvad man skal bruge den til! Man kan få gode rygsække fra 700 kr. til kr. Hvis man skal på backpacker-rejse eller på festival, skal man kun have sit personlige udstyr med, kg. Men skal man på fjeldvandring, skal der være plads til telt, kogegrej og mad. Så skal man pakke kg. Det er vigtigt at tjekke, hvor stabilt hoftebæltet er, for man skal bære med lårmusklerne og ikke med rygmusklerne. Det er dumt at købe for stor en rygsæk, for man pakker altid det, man har plads til. Jeg har prøvet at komme hjem efter en måned og finde 3-4 kg grej, jeg ikke har brugt. - Er der særlige rygsæk-gadgets, man bør anskaffe? - En cargobag, som er en stor pose, man putter rygsækken ned i, når man skal ud at flyve. Den kan låses, og den beskytter rygsækken i bagagebehandlingen. Sådan pakker du Pak de tungeste ting tæt på ryggen og gerne øverst i rygsækken, det giver en bedre balance. Sovepose og en fleecetrøje i bunden. Lad være med at hænge en masse ting udenpå, for dem hænger du bare fast i. I de store lommer på låget eller på siderne lægger du de ting, du nemt skal kunne få fat i. Det er en rigtig dårlig ide at lægge regntøjet nederst! Du behøver ikke et sæt rent tøj til hver dag. Men du skal have mindst ét sæt at skifte med, hvis du bliver våd. Det er en god ide at pakke nogle af tingene i mindre poser, så du har styr på det. Mit udgangspunkt Inden for det seneste 1½ år har 20-årige Anne Lund fra Djursland været ude at rejse i sammenlagt ni måneder, og her har rygsækken været hendes faste rejsemakker det meste af tiden. - Når jeg rejser, er den det eneste, jeg ejer. Det er den, jeg lægger hovedet på, hvis jeg ikke har et sted at sove. Den er mit udgangspunkt, erklærer den erfarne backpacker. - Jeg fylder aldrig min rygsæk hjemmefra. Og det tøj, jeg har med, er noget, jeg kan smide ud, hvis jeg køber noget nyt. - I Nepal anskaffede jeg en mindre rygsæk, da jeg skulle på trekking i bjergene, og efterlod den store på hostellet. Alligevel var huden helt slidt af på skuldrene, hvor remmene havde siddet. Det kunne jeg have undgået ved at tage mindre med. Lige nu overvejer Anne, om hun skal slænge den store rejserygsæk på skuldrene endnu en gang eller snuppe den lille med bøgerne og starte på et studium. En rygsæk til enhver lejlighed Til festivalen Asivik Hiker. Volumen: 60 liter, vægt: 2,25 kg. Med smart låg, der kan tages af og bruges som bæltetaske. Navneskilte i både låg og rygsæk, hvis du nu har glemt, hvordan din rygsæk ser ud. Indbygget regnovertræk til det obligatoriske festivalregnvejr. Til backpacker-rejsen Bergans Rondane. Volumen: 65 liter, vægt: 2,5 kg. Med stor, kuffert-agtig åbning i fronten, der giver overblik over indholdet. Praktisk organizer indvendig i fronten til de uundværlige smådimser. Indbygget regnovertræk til monsunen i Indien eller en regnbyge i London. Til fjeldvandringen Bergans Trollhetta. Volumen:95 liter, vægt: 3 kg. Med to store lommer i låget, hvis du fx vil pakke teltet ind under låget. Aftagelig lille rygsæk til en dagstur. Særligt bæresystem, der giver fuld bevægelsesfrihed i vanskeligt terræn. Indbygget regnovertræk til dagsregn i den norske vildmark. Gode links Tjek de her hjemmesider for flere gode råd: Ung-rejseguide.dk Backpackerplanet.dk Interrail.net Opdagverden.dk Fjeldvandrerklub.dk JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 17

18 FERIEREGLER Nye ferieregler Fra 1. maj er dele af ferieloven blevet ændret til fordel for dig som lønmodtager. Læs her, hvad ændringerne kommer til at betyde Tekst: jurist Heidi Bang En række ændringer i ferieloven gør livet lidt lettere for lønmodtagerne. Vi gennemgår her de tre vigtigste fornyelser: Ferie ved fritstilling Tidligere skulle man så vidt muligt holde al sin ferie, hvis man blev sagt op og fritstillet. Men nu betragtes ferien kun som afholdt, hvis den periode, man er fritstillet, er så lang, at den kan omfatte både den lovpligtige varslingsperiode og selve ferien. Varslingsperioden er den frist, arbejdsgiveren har til at varsle ferien. Den er på tre måneder for de tre ugers hovedferie, og en måned for den øvrige ferie. På den måde bliver ferien kun betragtet som afholdt, hvis fritstillingsperioden er på tre måneder og tre uger eller derover. Hvis man får nyt arbejde, mens man er fritstillet, regnes ferien ikke længere automatisk for afholdt. Kun hvis man har haft en periode uden arbejde, som varslingsperioden på tre måneder plus antallet af feriedage kan indeholdes i, betragtes ferien som afholdt. Hvis man fx får arbejde efter to måneder, er hovedferien ikke afholdt, kun de to ugers øvrige ferie. Men de nye regler gælder fx ikke, hvis man holder ferie i fritstillingsperioden hos den nye arbejdsgiver. Eller hvis man er blevet fritstillet, fordi ens arbejdsgiver er gået konkurs. Der er andre undtagelser - kontakt os, hvis du er i tvivl. Feriepenge udbetalt Hvis man ikke får holdt sin ferie, kan man få feriepengene udbetalt. Tidligere var fristen for at søge om det 30. september efter ferieårets udløb. Det er nu ændret til tre år. Hvis man derfor har penge til gode for ferie, der skulle være holdt inden 1. maj i år, kan man søge om dem helt frem til 30. april Feriepenge fra tidligere ferieår er stadig omfattet af de gamle regler. Udskyde 5. ferieuge Tidligere skulle man have aftalt det med sin arbejdsgiver inden 30. april, hvis man gerne ville udskyde den femte ferieuge til næste ferieår. Nu er fristen forlænget, så man først skal have sådan en aftale i hus 30. september efter ferieårets afslutning. Hvis man ikke har fået holdt den sidste uges ferie før 1. maj i år, kan man altså stadig nå at søge om at få den overført til ferieåret 2011/2012. Det har hidtil været sådan, at man kun havde denne ret til at overflytte en uges ferie, hvis ens overenskomst gav mulighed for det. Nu er det ændret til, at alle kan overflytte en uges ferie, medmindre overenskomsten udtrykkeligt forbyder det. Spørg bare! Reglerne på ferieområdet er temmelig indviklede. Hvis du er i tvivl om, hvordan de nye regler berører dig i din konkrete situation, så kan du kontakte os. Tre ændringer Ferie bliver ikke automatisk regnet for afholdt i en opsigelsesperiode med fritstilling. Feriepenge forældes fremover over efter tre år Det er muligt frem til 30. september at aftale at udskyde den femte ferieuge. 18 KRIFA MAGASINET JUNI 2011

19 DAGPENGE Dagpenge fra dag 1 Maria havde tjek på økonomien, da hun var færdig med sin uddannelse. Hun kunne nemlig få dagpenge med det samme Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Foto: Privat Maria Daugaard Møller blev færdig med sin uddannelse som pædagog i januar, og efter 3½ år på SU blev hun straks opgraderet til dagpenge. Hun var nemlig med i Krifa Boost i Kristelig Fagforening og havde fået det tip af en veninde om at melde sig ind i Kristelig A-kasse et år, før uddannelsen sluttede. Så behøvede hun ikke at vente en måned på den første udbetaling af dagpenge, hvis der ikke var et job til hende fra dag 1. - Det kostede ikke noget, så jeg tænkte, at jeg kunne lige så godt udnytte den mulighed. Så jeg kom med i a-kassen på frikontingent, siger Maria. Tjek på økonomien - Da jeg blev færdig, var jeg kun ledig i tre uger. Men hvis jeg ikke havde fået dagpenge i den tid, havde jeg slet ikke haft noget. SU en var jo stoppet. Jeg behøvede ikke låne ret meget til husleje og den slags den første måned, fortæller hun. Lige nu er Maria vikar i en integreret børneinstitution, hvor hun er i vuggestuen. - Det er lige præcis det område, jeg allerhelst vil arbejde med, erklærer hun. Sådan gør du Hvis du har været med i Kristelig A-kasse mindst et år, mens du har uddannet dig, kan du få dagpenge fra dag 1. Du skal bare skrive til os, at du ønsker ret til dagpenge som nyudannet senest 14 dage efter, du er blevet færdig. Får du et job med det samme, er det alligevel vigtigt, at du skriver til os om at få ret til dagpenge som nyuddannet. Så er du nemlig sikret dagpenge, hvis det ikke går som forventet i dit nye job. Hvis du ikke har et job, når du har afsluttet din uddannelse, skal du melde dig ledig på Jobcentret og hos os. JUNI 2011 KRIFA MAGASINET 19

20 GRATIS fagforening For unge under uddannelse Under 30 år Job til indvandrerkvinde med uddannelse - Man tager ikke en uddannelse for at gå hjemme. Sådan udtrykker en kvinde med tyrkisk baggrund sig. Hun har deltaget i en undersøgelse blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der har taget en uddannelse. Fælles for dem er, at de ser uddannelsen som vejen til et arbejde. Flere af kvinderne er de første i familien, der får en uddannelse og har taklet mange udfordringer undervejs. Kvinder med indvandrerbaggrund kommer i stort tal i arbejde, når de har en uddannelse, fremgår det af undersøgelsen, der er foretaget af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Psst... kender du en studerende, en elev eller en lærling? Flere indvandrere i arbejde Det seneste årti er der kommer mange flere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. Det skriver nyhedsbrevet Samspil. info. Fra 2002 til 2010 er der kommet 43 % flere indvandrere i job. Flere arbejdsgivere har fået øjnene op for, at mange indvandrere er en dygtig og stabil arbejdskraft, siger Torben Tranæs fra Rockwoolfonden, der står bag undersøgelsen. Brug for akademikere i Udkantsdanmark Over 250 økonomer og ingeniører og andre højtuddannede kunne få job i det vestlige Midtjylland, hvis både de selv og virksomhederne turde. Det er konklusionen på en rapport, som region Midtjylland har fået lavet hos SFI. Mange højtuddannede vil på den ene side ikke søge job i området, fordi det er langt væk fra alting, og virksomhederne stiller på den anden side for høje krav, fx til at medarbejderen er til stede på arbejdspladsen hver dag. Mange virksomheder skønner, at de kunne have glæde af en højtuddannet medarbejder til produktudvikling, formidling og marketing. Unge i job eller uddannelse Langt de fleste unge årige er enten i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening. Det svarer til 1,2 % af alle i aldersgruppen. Tjek krifaboost.dk