Forsvars-workshop. Afrapportering fra den regionale workshop i Sønderjylland den 18. juni 2009

Transkript

1 Forsvars-workshop Afrapportering fra den regionale workshop i Sønderjylland den 18. juni

2 Programmet for dagen 9.30 Scenen sættes Velkomst, program og formål, v/kirsten Lotze, SCKK Kort intro til Forsvarets Brancheudvalg, v/oberstløjtnant Henrik Holm, FPT-CHSA SCKK og OK08 de nye udvalg og mulighederne, v/kirsten Lotze 3 gode historier, der sætter fokus på Forsvarets brug af det offentlige uddannelsessystem: Korporaluddannelsen, VUC-hf-pakken, ambulanceassistent, maskinfører ved Ingeniørtropperne, v/ oberstløjtnant Henrik Holm, FPT-CHSA Kort pause Kompetencestrategi med mening hvordan gøres strategi til konkret handling, v/susanne Dahl, SCKK Det offentlige uddannelsessystem Kompetencer NU uddannelser til ufaglærte og faglærte, v/h.c. Thordsen, EUC Syd Professionshøjskolerne, v/marianne Kemény Hviid, UC Syd Refusion hvordan gør vi i forsvaret, v/ Jens Roed, FPT Frokost Gruppearbejde I Hvilke konkrete regionale kompetenceudviklingsaktiviteter har vi behov for at igangsætte i forsvaret? 5 grupper introrunde brændende spørgsmål/brainstorm afklaring dokumentation på A3-skabelon med post-it opsamling i plenum Anerkendelse af realkompetencer præsentation af projekt Karrierespor, v/poul Sørensen, HKKF supplerende kommentarer v/peter W. Christensen, CS Kort pause Udviklingsprojekter, v/marianne Kemény Hviid, UC Syd Gruppearbejde II Hvordan kan det regionale samarbejde styrkes gennem dannelse af netværk? 5 grupper brændende spørgsmål/brainstorm afklaring dokumentation på A3- skabelon med post-it opsamling i plenum Tak for i dag om den videre proces, v/kirsten Lotze, SCKK. 2

3 1. Opsamling og sammenskrivning fra workshop (gruppearbejder) Der blev gennemført to workshops/gruppearbejder én formiddag (gruppearbejde I), og én eftermiddag (gruppearbejde II). Workshop I Gruppearbejde I blev gennemført på baggrund af oplæg fra SCKK, Forsvarets Brancheudvalg, sammenslutningen Kompetencer NU, Professionshøjskolen UC Syd og Forsvarets Personeltjeneste, jf. programmet. SCKK betonede, at formålet med dagen var: At styrke det lokale uddannelsessamarbejde mellem forsvar og uddannelsesudbydere samt sikre en optimering af brugen af det offentlige efter- og videreuddannelsessystem. At skabe en større viden om de eksisterende muligheder for efter og videreuddannelse i det offentlige uddannelsessystem At afdække behov for igangsættelse af regionale udviklingsaktiviteter At afdække behovet for etablering af netværk og partnerskaber mellem forsvarets enheder og lokale uddannelsesudbydere At sikre en større grad af koordinering og vidensdeling mellem forskellige initiativer på centralt og decentralt niveau i forsvaret (Oplæg om SCKK og OK08 v/kirsten Lotze, SCKK) Strategisk kompetenceudvikling blev italesat ud fra en harmoniopfattelse af ansattes og lederes behov og ønsker: Når kompetenceudviklingen er strategisk betyder det blandt andet, at: Kompetenceudviklingen forbindes med organisationens mål hvor er vi som arbejdsplads på vej hen, hvad skal vi kunne? Kompetenceudviklingen gøres til et fælles anliggende - Styrk videndelingen og få større effekt for hele arbejdspladsen. Dialogen mellem ledere og medarbejdere, eksempelvis i SU, om arbejdspladsens udvikling og strategiske udfordringer styrkes. Her er en kompetencestrategi et centralt omdrejningspunkt (Forsvarsworkshop v/susanne Dahl, SCKK) Workshoppens indretning Deltagerne var placeret ved fem borde (samme placering formiddag og eftermiddag), og deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne var fordelt ved bordene. Nedenfor præsenteres hvad de frem grupper noterede på deres A3-skabeloner i de to workshops. Rækkefølgen for gruppernes egen præsentation var forskellig formiddag og eftermiddag, men grupperne har ikke noteret gruppenummer på A3-skabelonerne, så gruppe 1 er ikke nødvendigvis 3

4 den samme som gruppe a. Registreringen 1-5 og a-e er tilføjet med henblik på denne fremstilling for at kunne skelne mellem grupperne. Der er en opsummering på de fem gruppers egen præsentation for hver af workshoppene. Gruppearbejde I: Hvilke konkrete regionale kompetenceudviklingsaktiviteter er der behov for både specifikke i forhold til de enkelte operationelle og funktionelle tjenester og i forhold til mere generelle behov Gruppe 1 Post-it-lapper: 1 Ledelse Administration Logistik Kompetenceudvikling [gør] bredt anvendelig = mindre sårbarhed: Lang [ekse]-pkt. Hvordan får vi styr på midlerne Spørgsmål på A3-skabelonen: Hvilke konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter har vi brug for at igangsætte i Forsvaret? Kompetenceafdækning: i forhold til mission til det civile Koordinering med skolerne/udd.- skolerne: De har en masse kompetencer/viden om civil kompetenceudvikling De er fleksible IKT 1 Firkantet parentes angiver, at teksten er vanskelig at tyde. 4

5 Gruppe 2 Post-it-lapper: Grundlæggende almen viden Viden om kompetenceafklaring Bedre info!!! Bedre sprogegenskaber Hjemme og ude! * Konfliktløsning * Samtale om sygefravær * Tillidsmand Gruppe 3 1. IKV Individuel Kompetence Vurdering 2. Revurdering af funktion-/uddannelsesbehov 3. Personlige kompetencebehov (ikke funktionsrelaterede) Post-it-lapper: Civile kompetencer: Problem: Uddannelser er forløbet i forhold til 16 UD + HD Ens forsyningsuddannelse for alle tre værn * afdækning af uddannelsesbehov i forhold til funktioner det relevante arbejde (lager logostik) * afdækning af civile uddannelser i forhold til Ny version SAP1011 stillinger/funktioner i systemet Løsning: Afdækning af uddannelsesbehov i henhold til funktioner C100/M100: Lager og logistik C200/M200: Indkøb, økonomi, Akademi merkonom C300/M300: Ledelse, Organisation, Samarbejde Eks.: Logistik Kontor Chaufførudd. It-område Elektronikmekaniker Alt teknisk er planlagt Står selv for arbejdsplads Funktionsuddannelse [FTOS] Videre uddannelse Fokus skaber et behov Alt andet ikke Specielt funktionsrelateret 5

6 Gruppe 4 1. Etablering af kompetencestruktur 2. Gøre militære uddannelser ECTS-sammenlignelige 3. Projektledelse 4. Projektdeltagelse 5. It-uddannelse ([HRN NBO]) Post-it-lapper: VUU-uddannelser Ledelsesuddannelser Akademiuddannelser (merkonom) At gøre militærudd. sammenlignelige Tydeliggøre kommandoveje hvem kan man kontakte i det civile Konkrete ideer: Projektledelse (efter PRINCE2- principper) Projektdeltagelse Itgrundlæggende + videre PC som netværk Vidensbaseret vejledning om uddannelsesmuligheder En kompetenceorganisation som arbejdsgiver kan støtte sig til med beføjelse til at sende folk af sted Våbenuddannelse: Hvad kan uddannelsen bruges til i det civile system? Skal tydeliggøres Gruppe 5 Post-it-lapper: Fælles behov 2 Lokale behov Efteruddannelse PC-kørekort Godschauffør SAP Kulturel forståelse + Lager-logistik AK merkonom Emma Gad Tid til uddannelse Erstatning Vikar Jobrotation Individuel kompetenceudvikling Focus Sprog f.eks. engelsk & tysk + arabisk + teknisk engelsk + Afghanske dialekter Tid til uddannelse (kompetencegivende uddannelse) Erstatning Løsning: Vi har jobrotation 2 SAP = SystemAnalyse og Programudvikling 6

7 Opsummering på gruppearbejde I: Det overordnede spørgsmål gik på, hvilke konkrete regionale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er behov for både specifikke i forhold til de enkelte operationelle og funktionelle tjenester og i forhold til mere generelle behov, og på A3-skabelonen var spørgsmål konkretiseret til følgende: Hvilke konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter har vi brug for at igangsætte i Forsvaret? Overordnet set er der således spurgt til tre områder, hvor regional kompetenceudvikling kan forventes at være aktuel: Generelle behov samt inden for operationel tjeneste, 3 og funktionel tjeneste. 4 De to sidste begreber er formentlig kendte inden for forsvarets egne rækker, men for de deltagende uddannelsesinstitutioner vil disse begreber antageligt være (delvist) fremmede. I gruppernes arbejde blev der ikke skelnet eksplicit mellem de tre områder, men i det følgende bruges kategoriseringen i de tre områder til at summere op på, hvilke kompetenceudviklingsaktiviteter, der er blevet peget på i grupperne. Der viste sig desuden nogle tværgående problemstillinger og konkrete forslag, som også vil blive opsummeret. Kompetenceudviklingsaktiviteter, der er brug for inden for operationel tjeneste: Følgende konkrete forslag blev fremsat: Pc-kørekort, SAP Godschauffør Sprog: engelsk/teknisk engelsk, tysk, arabisk, afghansk Lager og logistik ens forsyningsuddannelse i alle tre værn. Kompetenceudviklingsaktiviteter, der er brug for inden for funktionel tjeneste: IKT-kompetencer, herunder SAP og pc-netværk (grundlæggende og videregående) Sprog: engelsk/teknisk engelsk, tysk, arabisk, afghansk Indkøb, økonomi, merkonom på akademiniveau Ledelse, organisation og samarbejde Projektledelse (efter PRINCE2-principper) projektdeltagelse Voksenunderviseruddannelse (VUU). Kompetenceudviklingsaktiviteter rettet mod generelle behov: Kulturel forståelse interkulturel forståelse, takt og tone IT og IKT på alle niveauer Sprogfærdigheder Konfliktløsning, håndtering af sygefravær, inddragelse af tillidsmand. Tværgående problemstillinger: Der synes at være tre områder, som popper op i de fem grupper: Ledelse/projektledelse, administration og praktisk-faglige færdigheder, lager-logistik, IT/IKT og sprog Hvordan får Forsvarets enheder viden om det civile uddannelsessystem? 3 Ved operationel tjeneste forstås en enhed, der har praktisk udførende opgaver som kerneydelse. 4 Ved funktionel tjeneste forstås en enhed, der som kerneydelse har at være støttende for de operationelle tjenester. 7

8 Hvordan får det civile uddannelsessystem viden om behovet for civile uddannelser inden for Forsvaret? Hvordan er de aktuelle kompetencebehov set i ledelsesperspektiv i Forsvaret? Hvordan er perspektivet blandt Forsvarets ansatte vedrørende aktuelle kompetencebehov og uddannelsesønsker? Hvordan rangerer de militære uddannelser i forhold til civile uddannelser? Kan militære uddannelser akkrediteres? Hvordan kan militære uddannelser, fx våbenuddannelse, give merit i det civile uddannelsessystem? Hvordan kan militære erhvervserfaringer anerkendes i det civile uddannelsessystem? Hvordan er de uddannelsesmæssige kommandoveje i Forsvaret? Hvordan håndteres manglen på medarbejderens arbejdskraft, mens vedkommende efteruddanner sig? Hvordan får man finansieret efter- og videreuddannelser? Konkrete forslag: Etablere tydelige kommandoveje vedrørende efter- og videreuddannelse i Forsvaret Der skal afsættes tid til de ansattes efter- og videreuddannelse Etablere en kompetenceorganisation i Forsvaret, som har beføjelse til at sende de ansatte på efter- og videreuddannelse Der skal sørges for erstatningsarbejdskraft/vikarer, når de ansatte er på efter- og videreuddannelse benyt jobrotation Der skal være adgang til videnbaseret vejledning om efter- og videreuddannelse i det civile uddannelsessystem. Workshop II Som afsæt til den anden workshop var der oplæg om anerkendelse af realkompetencer i projekt Karrierespor og eksempler på konkrete samarbejdsprojekter under udvikling mellem Forsvaret og UC Syd. Karrierespor som individuelt redskab: få hjælp til at sætte ord og begreber på militære betegnelser, som er uforståelige for omverdenen, Få hjælp til at synliggøre skjulte kompetencer i arbejdsrutiner og erfaringer mv. Synliggørelse af kompetencer erhvervet under internationale operationer, Orientere sig i forhold til nye jobmuligheder og funktioner både uden for forsvaret og internt på et tidspunkt hvor den enkelte selv ønsker det Få opdateret sit CV og indsamle dokumentation som grundlag for IKV m.h.p. uddannelse Blive motiveret til at tage ansvar for egen udvikling og forberede sig på en tilværelse uden for forsvaret. (v/poul Sørensen, HKKF) 8

9 Diskussionen af realkompetencer/karrierespor aktualiserede diskussionen om mulige definitioner på begreberne kvalifikationer og kompetencer. Workshopdeltagerne og uddannelsesinstitutionerne kunne mødes i opfattelse af, at kvalifikationer refererer til objektive egenskaber, som er certificerede gennem uddannelse, og kompetencer referer til anvendelses- og handlingsorienterede evner, der kommer til udtryk i praksis. Der var desuden et kort oplæg om samarbejdsprojekter, der er under udvikling mellem forskellige enheder i Forsvaret og UC Syd. Opmærksomheden blev henledt på muligheden for at erstatte elementer i de militære uddannelser med ækvivalerende elementer fra civile uddannelser og på at etablere fora, der kan bundte ansatte fra forskellige enheder landet over, således at uddannelsesinstitutionerne kan målrette deres udbud. Gruppearbejde II: Hvilke konkrete tiltag vil styrke forsvarets brug af det offentlige efter- og videreuddannelsessystem, herunder et større samarbejde mellem forsvaret og uddannelsesudbydere Spørgsmål på A3-skabelonen: Hvordan kan det regionale samarbejde styrkes gennem dannelse af netværk? Hvad kræver det? Hvem skal indgå i et eller flere netværk? Hvordan skal netværkene etableres? Hvordan skal netværkene drives? Hvilke krav stiller det til jer som dagligt arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse i forsvaret? Hvilke krav stiller det til jer som uddannelsesinstitutioner? Gruppe a Hvordan kan det regionale samarbejde styrkes gennem dannelse af netværk? SU +HR + uddannelsesudbyder + job- og uddannelseskonsulent Formaliseret samarbejde med tovholder Hvad kræver det? Bedre information brugerne skal vide hvor de kan finde info Hvem skal indgå i et eller flere netværk? Do. Hvordan skal netværkene etableres? Det er op til personerne i netværket Hvordan skal netværkene drives? Tovholder + formalisering Brug af de samme personer fra skolerne hver gang Mindre udskiftning i netværket 9

10 Hvilke krav stiller det til jer som dagligt arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse i forsvaret? Tid og ressourcer til job- og uddannelseskonsulenter 5 og SU Ledelsen skal på banen Hvilke krav stiller det til jer som uddannelsesinstitutioner? Prioritet af netværket samt tid Ledelsen skal på banen! Gruppe b Hvordan kan det regionale samarbejde styrkes gennem dannelse af netværk? Regionsnetværk bestående af ildsjæle og TR Vigtigt med 1 koordinator i fast stilling Hvad kræver det? Vilje fra alle parter Hvem skal indgå i et eller flere netværk? TR ledelse ildsjæle Hvordan skal netværkene etableres? På baggrund af et krav kommende fra SU Hvordan skal netværkene drives? Koordinator + møder regelmæssigt mellem koordinatorer Hvilke krav stiller det til jer som dagligt arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse i forsvaret? Du skal have fingeren på pulsen og være klædt på til opgaven Hvilke krav stiller det til jer som uddannelsesinstitutioner? Post-it-lapper: Er der behov for et Hvem skal indgå? Hvilke krav stiller Netværket drives af netværk? JA HR-ansvarlige det til forsvarets glød Et netværk Uddannelsesfolk ansatte og eksterne Er der ikke glød brænder det ud Et fysisk netværk Eksterne repræsentanter Første møde med folk? Evt. niveaudelt tovholder 5 Når betegnelsen job- og uddannelseskonsulenter anvendes i grupperne, er det uklart om der refereres til ansatte i Forsvaret eller ansatte i uddannelsesinstitutionerne. 10

11 Gruppe c Post-it-lapper: Uddannelsesplan: Forudsætning for netværket: PORTAL! Krav til uddannelse Hvad vil vi HR-gruppe Hvordan formidler vi fælles kursustilbud Hjemmeside 1. Alle skal kunne melde ind om uddannelsesønsker 2. Projektgruppe eller lignende skal koordinere Økonomi ingen problemer Mail-Inter-arbejdsgruppe 3. Uddannelsesstederne skal være med, og f.eks. melde om ledige pladser og nye kurser 4. Bedst til de korte uddannelser Gruppe d Post-it-lapper: Koordinatorer: Enheder/myndighed HR-konsulent Medarbejder + ledelse over for UC Syd: Uddannelses- og erhervskonsulent Samarbejdet skal være formaliseret Tydelig tovholder Uddannelsesinstitutioner: Repræsentanter skal afspejle niveauer Lokal kompetencestrategi: Det regionale netværk skal skrives ind i strategien KU-strategi OK: Udmøntning af aktiviteter skal ske via Netværk Idé: Uddannelsesstedet viser udbud på nettet, som interesserede melder sig ind på. Når holdet er tilstrækkeligt, sender uddannelsesstedet besked UC Syd: Til udvikling af uddannelsesvidencentre afhængig af behov Arbejdsgiver holdning: Uddannelse skal prioriteres på linie med øvelser træning Ønske: Koordinator samler behov fra alle enheder Bruge internettet 11

12 Gruppe e Post-it-lapper : WWW TEAM SITE HR + JUK uddannelsesinstitutioner Kommunale jobcentre Forsvar/HR som tovholder på netværk TR central spiller i forhold til kompetenceudvikling og drift af netværk Kan kontaktes for det videre arbejde Navn Tjenestested Tlf. Kim Berg Varde kim.berg@mil.dk Michael Hansen FW Skrydstrup hansen@mil.dk Nicki L. Olesen UC Syd nlo@ucsyd.dk Kurt Almestrand Oksbøl/HKS almestrand@privat.dk Ursula Larsen Varde ursula@mil.dk Jesper Strunge J. FW SKP jstrunge@gmail.com Opsummering på gruppearbejde II: Det overordnede spørgsmål gik på, hvilke konkrete tiltag der vil styrke forsvarets brug af det offentlige efter- og videreuddannelsessystem, herunder hvordan det vil kunne styrkes gennem et større samarbejde mellem forsvaret og uddannelsesudbydere. Spørgsmålet var på A3-skabelonen opdelt i syv underspørgsmål, der kredser om dannelse af netværk mellem Forsvaret og uddannelsesinstitutionerne og de krav netværksdannelsen vil stille til parterne. Netværksdannelse mellem Forsvaret og civile uddannelsesudbydere er således forudsat at være et væsentligt led i løsningen på det overordnede problem. I det følgende opsummeres svarene på de syv underspørgsmål og det overordnede spørgsmål. Hvordan kan det regionale samarbejde styrkes gennem dannelse af netværk? Det foreslås at etablere formaliserede netværk mellem forskellige repræsentanter fra Forsvarets lokale enheder som fx: Samarbejdsudvalg, HR-afdelinger, job- og uddannelseskonsulenter, tillidsrepræsentanter og såkaldte ildsjæle sammen med lokale uddannelsesudbydere fra alle niveauer, og at samarbejdet koordineres af tovholdere/koordinatorer fra Forsvaret, der har det som fast opgave Formaliserede netværk kan evt. være niveaudelte Hvad kræver det? Bedre information brugerne (enhederne i Forsvaret) skal vide, hvor de kan finde relevante informationer 12

13 Den lokale kompetencestrategi skal skrive det regionale netværk ind i strategien Koordinator samler kompetencebehov og ønsker fra alle enheder Vilje fra alle parter At i hvert fald første netværksmøde har en tovholder At der er viden i Forsvaret om, hvilke uddannelsesbehov og ønsker, der er At der er viden om, hvordan kursustilbud formidles ud i organisationen At der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer At der etableres it-support, fx hjemmeside, mail-grupper o.lign. At uddannelse er lige så vigtig som anden tjeneste Hvem skal indgå i et eller flere netværk? Fra Forsvaret: TR ledelse ildsjæle job- og uddannelseskonsulenter, repræsentanter fra A- og B-siden i Samarbejdsudvalgene, repræsentanter fra HR-afdelingerne Fra uddannelserne: Faste samarbejdspersoner/uddannelses- og erhvervsvejledere fra alle voksen- og efteruddannelsesniveauer. Hvordan skal netværkene etableres? Det er op til personerne i netværket På baggrund af et krav kommende fra SU Hvordan skal netværkene drives? Samarbejdet mellem Forsvaret skal være formaliseret og styres af en fast tovholder/koordinator Tillidsrepræsentanterne i Forsvaret skal have en central rolle i netværkene Brug af de samme personer fra skolerne hver gang Mindre udskiftning i netværket Der skal være regelmæssige møder i netværket Udmøntning af aktiviteter i den lokale kompetencestrategi skal ske via det lokale netværk Hvilke krav stiller det til jer som dagligt arbejder med kompetenceudvikling og uddannelse i forsvaret? Kompetenceudviklere skal have fingeren på pulsen og være klædt på til opgaven Der skal afsættes tid og ressourcer til job- og uddannelseskonsulenter i Forsvaret Kompetenceudvikling skal være fast tema i Samarbejdsudvalgene Ledelsen i Forsvaret skal på banen Hvilke krav stiller det til jer som uddannelsesinstitutioner? Uddannelsesinstitutionerne skal prioritere netværket og afsætte tid og ressourcer til arbejdet Der skal udpeges faste kontaktpersoner fra uddannelsesinstitutionerne Information om uddannelsestilbud skal være lettilgængelige Ledelsen i uddannelsesinstitutionerne skal på banen! 13

14 Hvilke konkrete tiltag vil styrke forsvarets brug af det offentlige efter- og videreuddannelsessystem? Etablering af faste netværk med personlige relationer mellem Forsvarets enheder og uddannelsesinstitutionerne med koordinator fra Forsvaret Etablering af interaktivt internetbaseret forum, hvor enheder fra alle værn i lokalområdet skal kunne melde ind til uddannelsesinstitutionerne om kompetencebehov og uddannelsesønsker, og uddannelsesinstitutionerne skal modsat kunne advisere om relevante ledige pladser på etablerede hold og om nye uddannelsestilbud skal koordineres af projektgruppe el.lign. ideen kan evt. også bruges på landsplan At professionshøjskolernes videncentre og/eller uddannelsesinstitutionernes udviklingsafdelinger indgår udviklingsaftaler med Forsvaret/lokale enheder i Forsvaret. 2. Den efterfølgende opsøgende indsats Hvilke konkrete initiativer kan anbefales / er aftalt i forhold til det videre arbejde Primo august er der taget kontakt til et repræsentativt udvalg af konferencedeltagere blandt workshopdeltagerne fra Forsvaret og repræsentanter fra de deltagende uddannelsesinstitutioner. Flere kontaktpersoner oplyste, at man endnu ikke havde drøftet eller taget nogle konkrete initiativer som følge af, at konferencen og denne opsøgende indsats ligger lige rundt om sommerferien. Respondenterne oplyste, at: I workshoppene deltog bl.a. en række job- og uddannelsesrådgivere fra Forsvarets Rådgivnings- og Omstillingssektion (FRO), som servicerer alle forsvarets ansatte og værnepligtige. Der var også deltagere fra Forsvarets Depot og Distribution (FDD) i Skrydstrup, som er en enhed, der på landsplan har til opgave at koordinere og finde egnede efter- og videreuddannelse til kortuddannede medarbejdere, fortrinsvis civile, fx inden for lager, samt enkelte korporaler. P.t. udarbejder FDD individuelle uddannelsesplaner for enkelt af de 540 medarbejdere, som afdelingen servicerer. Medarbejderne både i FRO og i FDD har et professionelt overblik over både civile uddannelser og Forsvarets egne uddannelser. En væsentlig barriere synes at være, at der i enhederne savnes oplysninger om Forsvarets egne retningslinier for deltagelse i efter- og videreuddannelse: Hvad må medarbejderne deltage i? Hvor ansøger man? Hvordan finansieres efter- og videreuddannelse? Hvilke rettigheder og pligter har man som medarbejder i forhold til efter- og videreuddannelse? Kurser i pligtig faglig opkvalificering/autorisationer/certificeringer sluger ofte al den tid, det er muligt at afsætte til efter- og videreuddannelse, således at deltagelse i almene efter- og videreuddannelser ikke kan effektueres. Overenskomsterne i de tre værn og for de forskellige medarbejdergrupper giver medarbejderne uens vilkår for deltagelse i efter- og videreuddannelse, ligesom behovene for og de praktiske muligheder for at deltage i efter- og videreuddannelse er meget forskellige i de tre værn. 14

15 Respondenterne anbefalede, at: Chefer har opdateret viden om relevante uddannelsesmuligheder for deres medarbejdere. Der øremærkes midler Forsvaret til efter- og videreuddannelse, herunder, at der som princip gives frihed med løn til deltagelse i jobrelevant efter- og videreuddannelse i det civile uddannelsessystem. Fagforeningerne inddrages i arbejdet med at sikre relevante efter- og videreuddannelser til deres medlemmer. Der iværksættes en intern oplysningskampagne rettet til medarbejderne i Forsvaret vedrørende retningslinierne for og finansieringen af efter- og videreuddannelse. Igangværende samarbejder med erhvervsskolerne vedrørende individuel kompetenceafklaring (IKA) og grundlæggende voksenuddannelse (GVU) for Forsvarets kortuddannede civilansatte og konstabler intensiveres. Igangværende og planlagte samarbejder med erhvervsakademier og professionshøjskoler vedrørende moduler fra videregående voksenuddannelse, voksenunderviseruddannelsen og diplomuddannelser intensiveres. Der etableres lokale og regionale netværk med deltagelse af repræsentanter fra Forsvarets enheder og uddannelsesinstitutionerne i området. Under workshop II, se side 12, noterede en af grupperne navne og mailadresser med henblik på at kunne stå til rådighed for det videre arbejde. Er der indgået konkrete aftaler om afholdelse af netværksmøder og med hvem Som afslutning på konferencen meddelte oberstløjtnant Henrik Holm, FPT-CHSA, at Niels Broch, HR-ansvarlig, Hærens Ildstøtteskole, ville få til opgave at indkalde repræsentanter fra HR-afdelinger og job- og uddannelseskonsulenter fra uddannelsesinstitutionerne til opfølgende lokalt netværkssamarbejde. 3. Beskrivelse af eventuelle projektideer og forslag En kort beskrivelse af projektforslag som der kan søges økonomisk støtte til (en konkret projektansøgning kræver udfyldelse af SCKK s projektskabelon) 1. Interaktiv internetbaseret forum uddannelsesdating etablering og drift i etableringsperiode Der var forslag om at oprette et interaktivt internetbaseret forum, hvor alle værnsenheder i lokalområdet/regionen skal kunne melde ind til uddannelsesinstitutionerne om uddannelsesbehov og -ønsker, og uddannelsesinstitutionerne skal modsat kunne advisere om relevante ledige pladser på etablerede hold og om nye uddannelsestilbud. Projektet kan formentlig have både en regional- og en national vinkel, og det skal udvikles og koordineres af en projektgruppe med deltagere fra alle tre værn og fra relevante repræsentanter i det civile voksenuddannelsessystem. Projektet bør forankres i og drives af Forsvaret. Se også pkt

16 2. Etablering af lokale/regionale tilbagevendende uddannelsesmesser/konference i Forsvaret I erkendelse af, at den civile uddannelsesverden er kompleks, og at kompetencebehov og uddannelsesønsker i forsvaret er påvirket af udviklingen omkring os, vil det være formålstjenligt at etablere lokale/regionale tilbagevendende uddannelsesmesser/konferencer for Forsvarets medarbejdere. Messerne/konferencerne kan fx være af en halv-hel dags varighed, og der skal være mulighed for, at aktuelle behov og ønsker i Forsvarets enheder og aktuelle udbud og udviklingstendenser i de civile uddannelser kan konfronteres. Der skal lígeledes være mulighed for at både menige og ledende medarbejdere i Forsvarets lokale enheder kan møde nøglepersoner fra uddannelsesinstitutionerne. Det handler om at være løbende opdateret og have ansigter på, hvem vi kan kontakte hos hinanden, og at etablere de personlige møder, der kan drive den fælles udviklingsproces videre. Uddannelsesmesser/konferencer bør forankres i de lokale/regionale netværk, der skal stå for tilrettelæggelse og gennemførelse. 3. Realkompetencevurdering (RKV) og individuel kompetenceafklaring og tilpasning af videregående uddannelsesforløb tilrettelagt som kollektive forløb Projektet er tænkt som en slags pendant til projekt Karriespor, men med den vinkel, at det retter sig mod ansatte i Forsvaret med akademisk eller tilsvarende baggrund, fx oversergenter og seniorsergenter, og som i udgangspunktet har fælles kompetencebehov og konkrete uddannelsesønsker på videregående niveauer i det civile uddannelsessystem. RKV og tilpasning af efterfølgende videregående uddannelsesforløb skal gå hånd i hånd. Projektet bør forankres på Erhvervsakademier og Professionshøjskoler. 4. Implementering af ækvivalerende elementer fra civile uddannelser i militære uddannelser Projektet adresserer den problemstilling, at de militære uddannelser ikke har mulighed for at blive akkrediteret på samme måde som de civile uddannelser, dvs. i Undervisningsministeriet og i Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling, og at det dermed at er vanskeligt at vurdere og give merit for militære uddannelser i det civile uddannelsessystem. Foreløbige screeninger viser imidlertid, at der er fagligt overlap mellem visse dele af de militære uddannelser og civile uddannelser. Projektet skulle afdække, hvilke elementer i de militære uddannelser, der vil kunne erstattes af ækvivalerende elementer i civile uddannelser, sådan at deltagere undervejs i militære uddannelser kan erhverve relevante elementer fra civile uddannelser. Undervisningen i de ækvivalerende elementer fra civile uddannelser vil kunne gennemføres i samarbejde mellem Forsvarsakademiet og professionshøjskolerne. Projektudviklingen bør forankres hos professionshøjskolerne. 4. Øvrige opmærksomhedspunkter / bemærkninger Er der nogle særlige forhold man skal være opmærksom på 16

17 Forsvars-workshoppen aktualiserede mange af de generelle problemstillinger, der er, når uddannelsesverdenen møder arbejdsmarkedet. Specielt er den indbyrdes kommunikation vanskelig. Forsvaret ligner i den henseende enhver anden stor virksomhed, som de offentlige, civile uddannelsesinstitutioner naturligt er forpligtede på at indgå i samarbejde med. En hurdle, som begge går begge veje, er forkortelses- og begrebsforbistringen. Hvad betyder for eksempel HKKF, CS, HOK, SOK, FTK, FPT, FBE, SAP, PRINCE2, EUC, VUC, UC, KVU, MVU, LVU og VVU? Hvad lægger vi i begreber som kvalifikation og kompetence? Og forstår vi på alle niveauer det samme ved fx realkompetencevurdering? Der er ingen tvivl om, at Forsvaret og det offentlige, civile uddannelsessystem har mange fælles interesser, og at der på stående fod kunne iværksættes relevante samarbejdsforløb med de udbud og værktøjer, vi allerede i dag råder over. Men ligesom vi ikke er fortrolige med hinandens fagterminologier og forkortelser, er vi heller ikke fortrolige med at søge og ikke mindst fortolke relevante informationer om hinanden. Meget af det, der blev efterlyst på Forsvars-workshoppen, findes allerede. På Forsvarsworkshoppen blev fx præsenteret et fælles initiativ - som 8 lokale/regionale uddannelsesinstitutioner inden for ungdomsuddannelser og efterog videreuddannelser for kortuddannede står sammen om, dvs. uddannelser inden for EUD, SOSU, landbrug, FVU, avu, hfe, VEUD, GVU og AMU. Dertil kommer, at hver eneste uddannelsesinstitution har sin egen hjemmeside, fx der på Forsvarsworkshoppen repræsenterede de videregående uddannelser på mellemlangt og langt efter- og videreuddannelsesniveau, og at Undervisningsministeriet står bag uddannelsesguiden og oplysninger om offentlige voksen- og efteruddannelse på Navnet på den sidstnævnte er symptomatisk for den vanskelige kommunikation: Vidar den Tavse er i den nordiske mytologi den af guderne, der bekæmper Fenrisulven, og dermed overlever Ragnarok og medvirker til at opbygge den nye verden. Forsvars-workshoppen kan ses som et godt initiativ til at ville opbygge en ny verden, hvor Forsvarets ansatte kan profitere af det offentlige, cívile uddannelsessystem. Informationer, der er tavse eller indforståede i den virtuelle verden, kan italesættes i de personlige møder. Indforstået viden i uddannelsesverdenen kan være, at efter- og videreuddannelser kun iværksættes, såfremt der er tilmeldinger nok til at finansiere gennemførelsen. Det er ikke nok at et uddannelsesforløb er udbudt der skal også være tilstrækkelig mange, der vil deltage, for at forløbet bliver iværksat. Dette princip støder ofte sammen med, at det kan være svært for virksomhederne både offentlige og private at undvære den/de medarbejdere, der deltager i uddannelsesforløb. For arbejdsgiverne kommer kerneydelsen naturligt forud for efter- og videreuddannelse med mindre kerneydelsen er truet pga. mangel på ny viden og kompetente medarbejdere. Uddannelsestilbudet er der, og aftagerne vil sådan gerne gøre brug af det, men i praksis glipper det for ofte. Succesraten kunne optimeres, såfremt uddannelsesinstitutionerne havde større viden om, hvilke kompetencebehov og uddannelsesønsker, der p.t. er blandt aftagerne. Dette adresserer en anden vinkel på samarbejdet. Offentlig efter- og videreuddannelse er åben for alle, der lever op til forløbets adgangskrav. Det hindrer dog ikke, at man kan overveje fordele og ulemper ved at søge at samle Forsvarets medarbejdere på hold med mange kolleger versus at søge at sprede Forsvarets medarbejdere på hold med mange 17

18 deltagere fra andre brancher. En af fordelene ved at samle ( bundte ) deltagerne fra Forsvaret vil være, at uddannelsesinstitutionen kan tilpasse indholdet og tilrettelægge forløbet, så det passer bedst muligt til Forsvarets behov. Til gengæld kan det også være en fordel at være på hold med folk fra andre brancher, da dette giver en bredere empirisk tilgang til stoffet. I nogle tilfælde vil det være en faglig fordel, at deltagerne kommer fra samme værn, i andre tilfælde vil det være klogt at samle hold på tværs af værnene, og i atter andre vil det være hensigtsmæssigt at deltage på heterogene hold med deltagere fra andre brancher. Lokale/regionale netværksdannelser mellem Forsvaret og uddannelsesinstitutioner vil styrke mulighederne for at aftagere og udbydere af uddannelse kan finde hinanden. I det foregående punkt (pkt. 3) er opridset nogle projekter, der er tænkt til at give indhold i, styrke og supplere lokale/regionale og evt. også nationale netværk. Etableringen af et interaktivt internetbaseret forum for værnene og uddannelsesinstitutionerne skal ses som et virksomhedsrettet supplement til den øvrige information, der findes på internettet. Et sådan forum skal kunne skelne mellem behov for eller ønsker om homogene værnsopdelte hold, hold på tværs af værnene og heterogene hold med deltagere fra andre brancher. Netværksdrevne tilbagevendende uddannelsesmesser/konferencer vil kunne sikre, at samarbejdsparterne etablerer personlige møder, også mellem planlæggere og potentielle deltagere i uddannelsesforløb, således at aktuelle kompetencebehov og uddannelsesønsker driver udviklingsprocessen videre. Der blev undervejs i workshoppen fremsat ønsker om, at de personer, der indgår i netværksarbejdet, er faste kontaktpersoner. I praksis vil man formentlig opleve, at der vil være udskiftning i kredsen af kontaktpersoner, hvorfor det vil være vigtigt at udvikle netværk, der organisatorisk står stærkt og kan befordre kreativitet, innovation og entrepreneurship. Et væsentligt område at arbejde med vil være afdækning af kompetencebehov og uddannelsesønsker, idet det kan medvirke til udvikling af målrettede uddannelsesforløb. Et problem, der blev adresseret flere gange, var spørgsmålet om, hvordan de militære uddannelser rangerer i forhold til civile uddannelser. Der blev fremsat ønsker om at få de militære uddannelser akkrediteret i forhold til det internationalt anerkendte ECTS-system. Det er imidlertid et spørgsmål, som kræver politisk beslutning. Uddannelsesinstitutionerne kan foretage individuelle realkompetencevurderinger, sådan at personer med militære uddannelser kan optages på relevante niveauer i det offentlige, civile uddannelsessystem. I fremadrettet perspektiv er i afsnit 3.4 beskrevet et projekt, der giver mulighed for at inkludere civile uddannelseselementer i de militære uddannelser. Sammenfattende kan man sige, at der med workshoppen blev sat fokus på en del igangværende initiativer og projekter, der bør styrkes og udbygges, ligesom det også blev tydeligt, at behov og ønsker har mange facetter. Initiativet og gennemførelsen af Forsvarsworkshoppen blev rost af samtlige deltagere, jeg har været i kontakt med. For at komme videre med at udvikle samarbejdet mellem Forsvaret og de offentlige uddannelsesinstitutioner vil det være gavnligt at styrke såvel lokale, regionale og landsdækkende netværk på flere niveauer. August

19 Marianne Kemény Hviid, konsulent Efter- og videreuddannelsen, Haderslev D mkh@ucsyd.dk University College Syd Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev 19