Hjemmedyrket protein til alle?
|
|
- Tina Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjemmedyrket protein til alle? Faglig Temadag for frilands- og økologiske svineproducenter Billund d. 20. november 2012 Ved projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion
2 Hjemmedyrket protein til alle? Emner: Hvorfor hjemmedyrket protein? Bælgsæd ærter, hestebønner, lupiner Næringsværdi ANF - Anti-nutritionelle stoffer Fodringsforsøg og max. vejledende iblanding Raps samme emner Økonomi i hjemmedyrket ært og hestebønne
3 Hvorfor hjemmedyrket protein? Stor efterspørgsel på soja => risiko for prisstigninger Større selvforsyningsgrad => mindre sårbar overfor prisudsving Økologer: max. 5 pct. ikke økologisk protein (ultimo 2014) Nærhedsprincippet Foto: Ecologists
4 Svins krav til fodermidler Kendt næringsindhold inkl. variation Fravær af skadelige stoffer, toksiner m.v. Fysiske / kemiske egenskaber Håndterbarhed Anvendelse kan begrænses af: Lav fordøjelighed f.eks. højt fiberindhold Højt indhold af umættet fedt Lav biologisk værdi af protein
5 Bælgsæd foderværdi Ærter: Hestebønner: Lupin: Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen Foto: Videncentret økologi
6 Foderværdi ½ byg, ½ hvede Afsk. Sojaskrå /Sojakager Ærter Hestebønner Lupin Råprotein % 9,5 47 / Råaske % 1,8 5,9 / 6,3 3,2 3,3 3,9 Råfedt % 2,4 2,1 / 8,1 1,9 1,3 4,7 Træstof % 3,8 3,6 / 5,5 5,4 8,3 15,3 FEsv pr 100 kg / Tabelværdier, VSP
7 Lysin og methionin
8 Lysin og methionin
9 Anti-Nutritionelle Faktorer Tanniner Muligheder for reduktion af ANF: Trypsininhibitorer Alfagalaktosider ANF i ærter og hestebønner Lektiner Sortsvalg Afskalning Varmebehandling (Fermentering) (Ekstraktion tanniner)
10 Tanniner i hestebønner Sorter med farvede blomster Foto: Videncentret for økologi Hele bønner Frøskal 2 0 Sorter med hvide blomster Tanninindhold som % catachin ækvivalent Jansman 1993
11 Pct. i tørstof Hvede Sojaskrå Ærter*) Kulhydratsammensætning Hestebønner Sukker 1,4 7,7 4,0 3,2 Stivelse 65,1 2,7 43,6 40,7 Raffinose oligosaccharider 0,4 6,0 5,4 5,4 Fibre 13,8 23,3 21,0 21,0 Statens Husdyrbrug, intern rapport nr. 21, 1993 *) nyere tal har vist mere stivelse og færre fibre (6 sorter, 2010)
12 Bælgsæd forsøg Ærter: Mange forsøg i 80 erne Hestebønner: To nyere forsøg + et på vej Lupin: Forsøg fra 2002 Foto: DLF Foto: Landbrugsavisen Foto: Videncentret økologi
13 Hestebønner til smågrise dosisrespons-forsøg Grønhøj forsøgsstation konventionel Hestebønner % Tilvækst g/dag FEsv/dag 1,14 1,10 1,18 1,17 1,18 FEsv/kg 1,97 1,97 1,95 1,95 1,95 Indeks DB ens pris/fesv Ingen effekt på sundhed Hanne Maribo, VSP, 2010
14 Hestebønner til smågrise 15 % i økologisk foder Foreløbige data Daglig tilvækst på stiniveau - 70 g Diarré behandlinger + 4% Døde og udsatte + 7% For små ved overgang til slagtesvinestalden + 0,7% Mulige årsager: Højere proteinniveau ingen frie aminosyrer Ringere sundhedsniveau Foto: Landbrugsavisen Hanne Maribo, VSP, 2010
15 Nyt forsøg fra 2013 Del 1: 25 pct. til smågrise Sorterne Columbo, Fuego, Espresso Columbo: Hvide blomster, lavere udbytte Fuego og Espresso: Brogede blomster, højere udbytte Del 2: Hvis Fuego/Espresso præsterer dårligere end Columbo igangsættes dosis-responsforsøg til slagtesvin
16 Lupin, slagtesvin (2001) Traditionel Økologisk Økologisk 15 % Lupin FEs/dag 2,40 a 2,25 b 2,32 c FEs/kg 2,76 2,75 2,73 g/dag 872 a 817 b 850 a Kødprocent 60,3 59,6 59,8 Indeks 100 a 91 b 96 ab Hanne Maribo, VSP, 2002, medd. 561
17 Vejledende maksimale iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin Slagtesvin >40 kg Ærter Hestebønner Lupin VSP (under revision) Tage hensyn til: blandingssammensætning og næringsindhold besætningens sundhedsniveau
18 Bælgsæd- opsamling Bælgsæd i stedet for soja i svinefoder Mindre protein og flere kulhydrater Fortrænger både korn og soja Rige på lysin - fattige på methionin ANF-fattige sorter bør vælges Flg. faktorer kan begrænse iblanding ANF, herunder oligosaccharider Højt proteinindhold i færdigfoder Højt fiberindhold Sundhedstilstand
19 Rapsskrå/-kager i svinefoder Næringsværdi ANF - Anti-nutritionelle stoffer Fodringsforsøg og max. vejledende iblanding
20 Foderværdi ½ byg, ½ hvede Afsk. Sojaskrå /Sojakager Rapskage Råprotein % 9,5 47 / Råaske % 1,8 5,9 / 6,3 6,3 Råfedt % 2,4 2,1 / 8,1 11,4 Træstof % 3,8 3,6 / 5,5 11,5 FEsv pr 100 kg / Tabelværdier, VSP
21 Lysin og methionin
22 Anti-Nutritionelle Faktorer Tanniner ANF i raps Glykosinolater Trypsininhibitorer (Erukasyre) Dobbeltlave sorter efterspørg dem Under 1 % erucasyre af fedtsyrer Under 25 mikromol glucosinolater pr. g Fra 2013: 18 mikromol glucosinolater pr. gram rapsfrø Vælg lave sorter som udsæd
23 Fermenteret raps til smågrise Produkt fra Fermentationexperts A/S Rapskage (standard raps med 20 µmol glucosinolater pr. gram) Partiet delt i to: 1. Fermentering 2. Rapskage Indhold: 50% rapskage 10% klid 40% podemateriale: kartoffelskræller, melasse, mælkesyrebakterier og vand Hanne Maribo
24 Resultater 9-30 kg Kontrol Fermenteret rapsprodukt Rapskage g/dag 531 a 509 b 533 a FEsv/dag 1,04 1,02 1,03 FEsv/kg 1,96 a 2,00 b 1,94 a Indeks ens pris 100 a 93 b 102 a Mindste forskel for signifikans = 5 indeks point Ingen effekt på sundhed Diarrébehandlinger (1,0 dage/gris) Døde 0,3% og 3,6% i sygesti Medd. 942 Hanne Maribo
25 Fermenteret raps konklusion 8% lavere produktionsværdi i fht. kontrol 10% lavere produktionsværdi i fht. 11% rapskage Blanding med fermenteret rapsprodukt skal være 11 kr. billigere end kontrol Fermentering og/eller varmebehandling reducerer indhold af glucosinolater og 4-hydroxy-glucobrassicin Fermenteret rapsprodukt giver lavere produktionsværdi Proteinfordøjelig 85 er for høj Dannelse af skadelige nedbrydningsprodukter? Foulum test af fordøjelighed af fermenteret raps: grise & rotter Hanne Maribo
26 Tidl. forsøg med raps. Dk 1978 SH: Slagtesvin. 0, 5.5, 11 og 22 pct. Rapsskrå af sorten Erglu (dobbeltlav, glucosinolater 19 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Øget vægt af skjoldbruskkirtel 1982 SH: Slagtesvin. 0, 6, 12, 24 pct. Rapsskrå af sorten Line (dobbeltlav, glucosinolater 3 µmol/g). Ingen sign. effekt på produktivitet. Lidt forøget vægt af skjoldbruskkirtel 2000 LUS: Slagtesvin. 0, 5, 10, 15, 20 og 25 pct. Rapsskrå fra Tyskland (alm. handelsvare, formentlig varmeskadet). Faldende tilvækst med stigende iblanding. PV ringere ved 20 og 25 pct VSP: Smågrise fra 10 kg. 15 pct. Rapskage fra tre firmaer i Dk., Rapsskrå fra Tyskland og Polen. Ingen sign. effekt ved 15 pct. rapskage, men tendens til negativ effekt ved 15 pct. rapsskrå
27 Raps & solsikke til slagtesvin Rapskage/ Sol, % Indeks ens pris / tend 83* Medd. 914, Steffen Hansen For meget rapskage kan påvirke fedtkvaliteten i negativ retning Hanne Maribo
28 Vejledende maksimale iblandingsprocenter Pct. af foderblanding Rapskage og - skrå Søer Smågrise> 5 uger Slagtesvin ( kg) Slagtesvin >40 kg * 15 Rapsfrø VSP (under revision) *Nyeste forsøg viser, at blandingen skal være 5 kr. billigere pr 100 kg
29 Raps - opsamling Rapskager i stedet for soja i svinefoder Mindre protein og flere fibre Højere fedtindhold Rige på methionin Supplerer bælgsæd godt Flg. faktorer kan begrænse iblanding ANF, især glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter Højt fedtindhold kan forringe spækkvalitet Evt. landtidseffekt af fodring med raps? Efterspørg kendskab til kvalitet
30 Økonomi i hjemmedyrket ært og hestebønne til svinefoder (hjemmeblander)
31 Artsforsøg bælgsæd, gns. af (6 forsøg) 60,0 50,0 Kerneudbytte, hkg pr. ha 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Alvesta, markærtgregor, markært Fuego, hestebønne Taifun/Espresso, hestebønne Iris/Galant, lupin (forgrenet type) Viol, lupin (uforgrenet type)
32 Artsforsøg bælgsæd, gns. af (6 forsøg) Udbytte, kg protein Alvesta, markært Gregor, markært Fuego, hestebønne Taifun/Espresso, Iris/Galant, lupin Viol, lupin hestebønne (forgrenet type) (uforgrenet type)
33 Forudsætninger for beregninger Forfrugtsvirkning er indregnet Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha 10 kg N pr. ha sparet i hvede Udbytte i foderenheder Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning Kornhalm bjærges til 30/40 øre pr. kg 50 % højere høstomkostninger i bælgsæd
34 Max. acceptabelt udbyttetab i bælgsæd ift. vårbyg udbytte på 55 hkg/ha 0 Købspris på korn/sojaskrå 90/250 90/ / / / /400 Hkg pr. ha Markært Hestebønne Markært må højst være hkg lavere end i vårbyg Hestebønne højst 5-10 hkg lavere
35 Udbytter i markært, hestebønne og vårbyg i landsforsøg (målesorten) hkg pr. ha Udbytteforskel i gns. på > 20 hkg pr. ha Markært Hestebønne Vårbyg
36 Ærter og hestebønner kan det betale sig at dyrke til eget brug? Konklusion (1) Udbytterne i markært må højst være hkg lavere end i vårbyg Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå, jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk Forudsætninger: Gødningsbesparelse pga. kvælstoffiksering Uændrede produktionsresultater i stalden At man kan håndtere et ekstra fodermiddel Plantekongres 2011 Søren Kolind Hviid og Else Vils
37 Ærter og hestebønner kan det betale sig at dyrke til eget brug? Konklusion (2) Markært har generelt ikke været konkurrencedygtig i forhold til vårbyg (gns. sortsforsøg: 20 hkg) Hestebønne har måske større potentiale under egnede dyrkningsforhold Stabile, høje udbytter er udfordringen I de fleste tilfælde er den økonomiske gulerod for lille til at satse på bælgsæd til svinefoder på konventionelle bedrifter Se beregninger på Landbrugsinfo>Plantekongres 2011 Plantekongres 2011 Søren Kolind Hviid og Else Vils
38 Konklusion Danske proteinafgrøder kan delvist erstatte soja i svinefoder. Afhængig af dyrgruppe kan Bælgsæd erstatte 0-50 pct. af soja Rapsprodukter erstatte op til 30 pct. af soja (evt. 50 pct. skrå til store slagtesvin) Højere selvforsyningsgrad vil kræve: Bedre økonomi i hjemmeavlet bælgsæd (konv.) Sorter med høje udbytter og lavt indhold af ANF Bedre sortsvalg og forarbejdning af raps mhb. Lavere indhold af ANF
39 Tak for opmærksomheden
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Læs mereAlternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Læs mereRaps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk
Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereDanske råvarer & proteinkilder
Danske råvarer & proteinkilder Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hanne Maribo, Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L&F Tag hensyn til gris og mark Grisen Hvordan påvirker
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereGrisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
Læs mereHvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereOm svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK
ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereSolsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
Læs mereDB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereKernemajs i praksis. Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP
Kernemajs i praksis Kongres for Svineproducenter, Herning d. 24. oktober Ved svineproducent Torben Heisel, Rødekro, og projektchef Else Vils, VSP Indhold Mulige udbytter i kernemajs i Danmark Ensilering
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereBÆLGSÆD. Markært, sorter
BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden Fibre
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereHAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
Læs mereCrimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereMajs på godt og ondt. Årsmøde 2016
Majs på godt og ondt Årsmøde 2016 2 Majs på godt og ondt Resultater af majs 2015 (fodring og fedtprocent) Shredlage majs fup og fakta Kolbemajs og alternative stivelseskilder 3 Resultater fra Sønderjylland
Læs mereVælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Læs mereHvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 333 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/3. afd., 2. kt./2. afd., 1. kt. Sagsnr.: PD 10-2008-000005/Dep. sagsnr. 5003 Den
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereFriske regnskabstal for 2015. v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi
Friske regnskabstal for 2015 v/ Carsten Kragh Paulsen, Chef Virksomhedsøkonomi Noteringen 2015 kr./ kg 10,00 9,50 Gns. 9,21 9,00 8,50 Gns. 9,00 8,00 7,50 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereRåprotein i slagtesvinefo der
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereBetydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse
AARHUS UNIVERSITET FODRINGSDAG 2012 Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Martin Weisbjerg, Mette Krogh Larsen & Maike Brask Institut for Husdyrbrug
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mere