HANDEL VÆKST OG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDEL VÆKST OG UDVIKLING"

Transkript

1 HANDEL VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE

2 HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE

3 INDHOLD Forord 4 1. Introduktion 6 2. Målsætning 10 Metode Målene og handel som middel til bekæmpelse af fattigdom 12 Der skal en ekstra indsats til for at generere ressourcer til bekæmpelse af fattigdom og opnåelse af 2015 Målene 12 Handel er vigtigt for økonomisk vækst potentialet er stort 13 Vigtigt at knytte handels- og vækstfremmende initiativer sammen med fokus på fattigdomsbekæmpelse Handelshindringer for udviklingslandene 19 Internationale handelshindrende politikker 19 Regional handel og integration mellem de afrikanske lande 20 Nationale vækst- og handelshindrende barrierer Den danske handelspolitik reduktion af de internationale barrierer 24 Den danske forhandlingsposition i WTO at flytte EU på landbrugsområdet er nøglen 24 Det centrale er handel og bæredygtig udvikling 27

4 Udviklingslandenes deltagelse i forhandlingerne og kapacitet til at gennemføre aftalerne Særlige hensyn til de fattigste udviklingslande fokus på Afrikas behov De særlige handels- og partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene Støtte til de fattigste landes integration i den globale økonomi 36 Fattigdomsstrategierne som rammen for udvikling styrket fokus på vækst og handel 36 Rammer for erhvervsliv makroøkonomi, lovgivning, offentlig administration og bekæmpelse af korruption 40 Landbrugsproduktion og forarbejdning 43 Produktstandarder og kvalitet Udenrigsministeriets kapacitet vedr. handel og bæredygtig udvikling Opfølgning 49 Bilag 1 50 Bilag 2 52 Bilag 3 57 Kolofon 60

5 FORORD International handel er en afgørende forudsætning for vækst. Og dermed en vigtig forudsætning for at opfylde befolkningernes ønske om at leve i fred, velstand og frihed. Det gælder i Danmark såvel som i verdens fattigste lande. Udfordringen består imidlertid i, at verdens fattigste lande ikke i tilstrækkelig grad har formået at drage fordel af den øgede handelsliberalisering, som har fundet sted siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Den danske regering tog under det danske EU-formandskab i 2002 initiativ til at ændre denne situation ved at lancere strategien for handel og udvikling En vej ud af fattigdom. Verden ændrer sig konstant, og vi må stedse lære at finde nye løsninger på nye udfordringer. Denne nye strategi for handel, vækst og udvikling er derfor en videreudvikling og fokusering af strategien fra Der er således i denne nye strategi sat større fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag, kvinders ligestilling og bæredygtighed for at hjælpe udviklingslandene til opnåelse af bæredygtig fattigdomsreduktion og realisering af 2015 Målene. Tilgangen er fortsat at sammentænke de danske indsatser rettet mod de internationale forhandlinger i WTO-regi, samarbejdet i EU og dansk udviklingsbistand. Den danske handelspolitiske holdning har liberalisering som grundelement både i forhold til markedsadgang og støtteordninger. Men gevinsterne ved en handelsliberalisering opstår ikke per automatik. Udviklingsbistand, handelsteknisk bistand og markedsadgang skal spille tæt sammen. Målet er at sikre de fattige lande den fulde gevinst ved friere handel. Regeringen lægger stor vægt på et tæt sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik. Det er den røde tråd i denne strategi. På internationalt niveau vil vi derfor arbejde for regelbaserede, gennemsku- 4

6 elige og liberale handelsregimer, som imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi i de danske programsamarbejdslande støtte udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. Ligeledes må hensynet til miljøet anerkendes som en forudsætning for en langsigtet vækst. Det er derfor afgørende, at miljømæssig bæredygtighed indarbejdes i de handels- og udviklingspolitiske prioriteter. Øget vækst skabes ikke ved enkeltstående indsatser, men over tid og ved sammenhængende politikker på såvel lokalt, regionalt som internationalt plan. Særligt udvikling af den private sektor er kernen i vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Det giver derfor også god mening, at denne strategi ledsages af en handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudviklingen i udviklingslandene. De to dokumenter har samme mål fattigdomsbekæmpelse gennem økonomisk vækst. Midlerne er forskellige, alt efter om der fokuseres på handel eller på erhvervsudvikling. Men den ene indsats kan ikke opnå succes uden den anden. Handel og erhvervsudvikling er to sider af samme sag. Per Stig Møller Udenrigsminister Ulla Tørnæs Udviklingsminister 5

7 INTRODUKTION Bekæmpelse af fattigdom er mere end nogensinde blevet en opgave, hvor alle rige som fattige lande må tage et medansvar. Vi har internationalt forpligtet os til at halvere fattigdommen i verden i Statusrapporter viser, at vi når det globale mål på grund af den økonomiske vækst i lande som Indien og Kina, men at særligt de fattigste udviklingslande i Afrika ikke er med. Der må gøres en særlig indsats for disse lande. Potentialet i handel som generator for vækst og fattigdomsbekæmpelse er stort. Udviklingen i en række asiatiske lande har vist betydningen af deltagelsen i det globale handelssamarbejde. Verdensbanken har beregnet, at et mere udviklingsvenligt internationalt handelsregime vil kunne reducere antallet af fattige med 8 pct. i 2015 det vil reelt set betyde 140 millioner færre fattige mennesker i verden, og cirka halvdelen af disse vil bo i Afrika syd for Sahara. Regeringens udgangspunkt er, at en øget liberalisering af den internationale handel, baseret på gennemskuelige regler, vil være til fordel for alle lande rige som fattige. Men det er også klart, at en række af de fattigste udviklingslande, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, vil have behov for overgangsordninger og for assistance til en økonomisk omstrukturering. Også øget regional handel vil kunne bidrage væsentligt til at udvide de lokale markeder og sikre en handelsdrevet økonomisk vækst. De afrikanske landes handelspolitik skal rettes mere mod åbning over for regional samhandel, der er konsistent med WTO s bestemmelser herom. Der eksisterer et utal af regionale handelsaftaler i Afrika de må forenkles og harmoniseres. 6

8 Gevinsterne ved en handelsliberalisering opstår dog ikke per automatik. Udviklingsbistand, handelsteknisk bistand og markedsadgang skal spille tæt sammen. Målet er at sikre de fattige lande den fulde gevinst ved friere handel. Regeringen lægger stor vægt på et tæt sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik. Det er den røde tråd i denne strategi. På internationalt niveau vil vi arbejde for regelbaserede, gennemskuelige og liberale handelsregimer, som imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi støtte udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. En øget handelsliberalisering må dog ikke medføre, at hensynet til miljøet sættes over styr. Hurtig vækst med tilhørende miljønedslidning vil ramme de fattigste hårdest og kan sætte væksten over styr på længere sigt. EU står i en helt central position til at sammentænke handel og udvikling. EU er langt den største samarbejdspartner for de fattigste udviklingslande i Afrika. EU har endvidere etableret særlige samarbejdsaftaler med verdens 49 mindst udviklede lande, inkluderende både handelsaftaler og bistandssamarbejde. Men sammentænkningen kan gøres bedre den gennemføres ikke i tilstrækkelig grad i praktisk politik. Der er en klart dokumenteret sammenhæng mellem handel, vækst, fattigdomsreduktion og miljømæssig bæredygtighed. Men der må gøres en særlig indsats for at sikre, at økonomisk vækst også kommer de fattige befolkningsgrupper til gode. Tre fjerdedele af verdens fattige bor og arbejder på landet, de fleste med landbrugsproduktion. I Afrika beskæftiger landbruget to tredjedele af arbejdsstyrken og giver halvdelen af eksportindtægterne. En liberalisering af handelen på landbrugsområdet sammen med målrettede tiltag rettet mod produktionen på landeniveau vil være et centralt bidrag til fattigdomsreduktion og opnåelse af 2015 Målene. Der er ingen simple svar på bistand til styrkelse af øget produktivitet og produktion i de fattigste udviklingslande. Regeringen har identificeret en række nødvendige indsatsområder: Indarbejdelse af handel i udviklingslandenes fattigdomsbekæmpelsesstrategier grundlaget for sektorpolitikker f.eks. i relation til uddannelse, ligestilling mellem kønnene og forskning i landbrugsteknologi. Rammer for erhvervslivet makroøkonomi, lovgivning og offentlig administration. Styrkelse af økonomisk og finansiel infrastruktur (veje, energi- og vandforsyning, kommunikation og låntagningsmuligheder). Forbedring af produktkvalitet. 7

9 Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. En væsentlig forudsætning er generel politisk og makroøkonomisk stabilitet, som medvirker til at reducere risici ved investeringer både udenlandske og indenlandske direkte investeringer. En forbedring af den offentlige forvaltning med reduktion af korruptionen og forøgelse af effektiviteten generelt og i særdeleshed vedrørende skatteforvaltningen og det juridiske system er ligeledes væsentlige forudsætninger for at reducere omkostningerne for den private sektor. Styrkelse af privat ejendomsret herunder kvinders ret til ejendom og jord er helt centralt for vækst og handel. Mulighederne for at optage lån til produktive investeringer er i dag yderst begrænsede i de fleste afrikanske lande. Adgangen til mikrokreditter, men også små og mellemstore virksomheders adgang til produktiv investeringskapital er derfor nødvendig for at tage nye initiativer eller udvide de eksisterende. Udviklingslandenes nationale fattigdomsstrategier har ikke systematisk omfattet et samlet billede af de konkrete politikker, der er nødvendige for at styrke den økonomiske vækst i det enkelte land. Dette gælder også mulighederne for at øge eksporten og dermed udnytte øget deltagelse i udenrigshandel som motor for vækst. Til sikring af en langsigtet og stabil vækst må hensynet til miljøet integreres i de nationale fattigdomsstrategier. Det vil Danmark med udgangspunkt i landenes egne fattigdomsstrategier arbejde for at ændre i programsamarbejdslandene. Ghana er et godt eksempel på arbejdet med integration af handelsog vækstfremmende hensyn i fattigdomsstrategierne. Handelspolitikken er forankret i en bredere strategi for privatsektorudvikling. Både handelsstrategien og strategien for privatsektorudvikling vil i 2005 blive indarbejdet i den ghanesiske strategi for fattigdomsbekæmpelse. Ligestilling er endelig en vigtig forudsætning for vækst. Sammenlignet med mænd har kvinder systematisk mindre kontrol over produktive ressourcer såsom jord, information, teknologi og finansielle ressourcer, herunder kredit. Ulige adgang til ressourcer skaber meget forskellige muligheder for kvinders og mænds evne til at bevæge sig ud af fattigdom, og den ulige fordeling af ressourcer hæmmer samfundsbestræbelser på at reducere fattigdommen og skabe økonomisk vækst. Analysen skal bl.a. ses som et indspil til FN-topmødet om Årtusindeerklæringen og opnåelsen af 2015 Målene. Den er naturligvis også et 8

10 væsentligt dansk indspil til de videre forhandlinger i WTO. Der er behov for øget bistand til at hjælpe de fattigste lande til at nå 2015 Målene, men bistand kan langtfra gøre det alene. Betydningen af handel for udvikling har længe været på dagsordenen, men der mangler stadig meget, før det for alvor er operationaliseret og gennemtænkt både fra donorernes side og i udviklingslandene. Denne analyse og opfølgningen herpå skal ses som et indspil til at sikre, at handel bliver en generator for bæredygtig vækst og udvikling også i de fattigste udviklingslande i Afrika. 9

11 2. MÅLSÆTNING Målsætningen er at bidrage til fattigdomsreduktion og opnåelse af 2015 Målene gennem de fattige afrikanske landes øgede integration i regional og global handel. Metode Tilgangen er at sammentænke indsatser rettet mod de internationale forhandlinger i WTO-regi og dansk udviklingsbistand. Det vil sige, at det handelspolitiske og udviklingspolitiske niveau i højere grad spiller sammen om at afskaffe nationale og internationale barrierer for de fattigste udviklingslandes 1 udenrigshandel, vækst og bekæmpelse af fattigdom. Der er tale om en videreudvikling og fokusering af den danske strategi for handel og udvikling En vej ud af fattigdom fra årsskiftet Regeringen vil arbejde på to niveauer: det handelspolitiske både internationalt og nationalt og på støtte på landeniveau til at styrke landenes muligheder for at udnytte markedsadgangen gennem de produktive sektorer. Dette kombineret med fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag og større fokus på bæredygtighed vil hjælpe udviklingslandene til opnåelse af bæredygtig fattigdomsreduktion og realisering af 2015 Målene. Fokus på de fattigste lande i Afrika betyder ikke, at regeringen ignorerer vigtigheden og potentialet i handel og udvikling for alle udviklingslande. Vi vil i de internationale handelsforhandlinger fortsat arbejde for 1) Den indikative afgrænsning af de udviklingslande, som fra dansk side vil blive prioriteret i handels- og udviklingssammenhæng, følger Verdensbankens liste over lande, som kan modtage støtte via Udviklingsfonden, IDA, hvilket vil sige, at de har en bruttonationalindkomst under 895 dollors per indbygger. 10

12 generelle indrømmelser over for gruppen af udviklingslande, og vi vil også på landeniveau fortsætte vores støtte til de produktive sektorer og til forbedrede rammebetingelser i de asiatiske programsamarbejdslande. Men det er vores klare overbevisning, at der er behov for en særlig indsats til fordel for Afrika. Vi må ikke miste disse lande i globaliseringen. Analysen og retningslinjerne skal ses som en overordnet handels- og udviklingsmæssig ramme for de handelspolitiske og bistandsmæssige tiltag. Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Større fokus på bæredygtighed sker primært gennem en integration af handel, vækst og udvikling i landenes egne fattigdomsstrategier. Tilsvarende er det nødvendigt med en systematisk indarbejdning af privatsektorudvikling at indtænke miljø- og kvindehensyn i produktionen at miljøødelæggelser ikke er en utilsigtet konsekvens af produktionen, som man efterfølgende må søge at rette op på. Det er på den bistandsmæssige side vigtigt at understrege, at det ikke altid er Danmark som vil stå i spidsen for støtte til handelsmæssige tiltag. I nogle lande vil der allerede være andre aktive donorer, som står bedre til at støtte udviklingslandets regering på området der vil være tale om en arbejdsdeling på baggrund af effektivitet og komparative fordele. Arbejde for regelbaserede, gennemskuelige, liberale og udviklingsvenlige handelsregimer både internationalt og regionalt. Tiltag på landeniveau med henblik på at forbedre udviklingslandenes muligheder for at udnytte markedsadgang. Disse tiltag vil blive gennemført med udgangspunkt i landenes fattigdomsstrategier. Fokus på de fattigste udviklingslande i Afrika syd for Sahara. En særlig indsats i relation til forbedret landbrugseksport fra udviklingslandene. Større fokus på bæredygtighed. Bæredygtig fattigdoms reduktion og opnåelse af 2015 Målene. 11

13 MÅLENE OG HANDEL SOM MIDDEL TIL BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM 2015 Målene 1. Halvere ekstrem fattigdom og sult. 2. Sikre primær skoleuddannelse for både drenge og piger. 3. Sikre kvinders ligestilling. 4. Nedbringe børnedødeligheden med 2/3. 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med Stoppe spredningen af hiv/aids, malaria og andre smitsomme sygdomme. 7. Sikre et bæredygtigt miljø. 8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling. Der skal en ekstra indsats til for at generere ressourcer til bekæmpelse af fattigdom og opnåelse af 2015 Målene. I 2000 blev verdens ledere enige om Årtusindeerklæringen, hvoraf der er udledt otte konkrete udviklingsmål for, hvad alle lande samlet skal arbejde frem mod til Der er tale om en international forpligtelse om at sætte fattigdomsreduktion i centrum. Det kræver en indsats af alle lande rige som fattige. Der er behov for en styrket indsats på mange fronter, og det vil kræve yderligere ressourcer, hvis 2015 Målene skal nås i alle lande. Ifølge Verdensbankens skøn er der behov for op til 50 milliarder dollors ekstra om året i Det er ikke realistisk at forvente en så stærk stigning i udviklingsbistanden. I Afrika syd for Sahara er fattigdommen stadig dybere 2) The World Bank (2004): Global Economic Prospects 2004: Realizing the Development Promise of the Doha Agenda. 12

14 end noget andet sted, og i modsætning til andre kontinenter har Afrika ikke oplevet et økonomisk gennembrud. Næsten halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever i ekstrem fattigdom, og andelen af fattige er fortsat stigende 46,9 pct.. i 2001 mod 41,6 pct. i Det er særligt for de afrikanske lande, at der skal gøres en ekstra indsats for at nå 2015 Målene. Falder Afrika igennem, har det internationale samfund ikke levet op til sit ansvar. For at 2015 Målet om halvering af fattigdom kan nås i Afrika, skal der skabes bedre vilkår for de produktive sektorer. Et sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik vil være helt centralt i den forbindelse. En udviklingsvenlig handelsliberalisering kan være et væsentligt bidrag til at skabe øget vækst og bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene. Under mål 8 om et globalt partnerskab for udvikling er et af delmålene at videreudvikle et åbent, regelret, forudsigeligt samt ikke-diskriminerende handels- og finansielt system. Det internationale samfund har altså forpligtet sig til at bruge handelspolitikken aktivt til bekæmpelse af fattigdom. Handel er vigtigt for økonomisk vækst potentialet er stort Udviklingslandenes handel på de globale markeder er absolut set meget lille. Ser man isoleret på de mindst udviklede lande i Afrika syd for Sahara, tjente de i 2002 kun det samme som Schweiz på eksport. Udviklingen er heller ikke opløftende. Fra 1950 til 2000 faldt de mindst udviklede landes andel af den globale eksport fra 3 pct. til lige over 0,5 pct.. Og 52 pct. af denne beskedne andel var fordelt på kun tre lande Yemen, Bangladesh og Angola. Det bemærkes, at der naturligvis er en sammenhæng mellem landenes størrelse, indkomstniveau og handel. Hovedparten af de afrikanske lande er at betegne som små økonomier, hvilket trækker i retning af en stor udenrigshandel, men de er også blandt de fattigste lande i verden, hvilket trækker i den anden retning. Den regionale handel mellem udviklingslandene er også begrænset. Dette gør sig særligt gældende i de afrikanske lande, hvor samhandelen udgør ca. 8 pct. af kontinentets totale handel 3. Til sammenligning foregår ca. 80 pct. af den danske handel med vores nærmarkeder, og handelen mellem de asiatiske lande er godt 40 pct. af deres samlede handel. Selv om de fattigste udviklingslande og særligt de afrikanske udviklingslande fylder meget lidt i den internationale handel, er handelen af 3) African Development Report 2004 Africa in the Global Trading System er kilde for data om eksportorienteringen. 13

15 stor betydning for det enkelte land. I 2002 udgjorde værdien af import plus eksport næsten 57 pct. af bruttonationalproduktet for de mindst udviklede lande. Til sammenligning var Danmarks import plus eksport 83 pct., og vores afhængighed af handel er velkendt. Et stort land som USA har derimod kun en samlet udenrigshandel på 24 pct.. Opgørelser fra Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og FN viser, at handel har en positiv effekt på økonomisk vækst både i industrialiserede lande og i udviklingslandene. Nedenstående boks giver hovedargumenter for handelens betydning for vækst. Hvorfor er handel godt for økonomisk vækst? 1) Det grundlæggende teoretiske udgangspunkt er, at handel er grundlag for international arbejdsdeling og udnyttelse af komparative fordele. Det vil give velfærdsgevinster for alle lande, hvis de enkelte lande producerer de varer, som de er forholdsvis bedst til. 2) Handel giver udenlandsk valuta til import af produktive faktorer, som er uundværlige for økonomisk vækst. 3) Handel er midlet til, og drivkraften bag, udbredelsen af teknologisk viden, overførsel af idéer samt import af knowhow, færdigheder, ledelsestalenter og iværksætterånd. 4) Handel udvider eksportmarkederne. For små fattige lande er der meget begrænset grundlag for større investeringer i teknologisk produktion (31 lande i Afrika har befolkninger under 15 millioner og må betegnes som små økonomier). 5) Handel giver større markeder og dermed mulighed for at udnytte økonomiske gevinster ved strukturfordele mv. For at få det fulde vækstudbytte af øget handel er det dog vigtigt, at en handelsliberalisering følges af vækstfremmende politikker på områder som transport og kommunikation, finansiel sektor, konkurrence, uddan- nelse, ligestilling mellem kønnene og god regeringsførelse herunder både på lovgivningsområdet og i forhold til fastholdelse af makroøkonomisk stabilitet. Hvis disse politikker ikke understøtter øget handel, vil 14

16 der ikke blive skabt basis for investeringer og produktivitetsforbedringer nødvendige elementer for økonomisk vækst 4. Det er dog ikke nok blot at øge handelen. De råvarer- og landbrugsprodukter, som Afrika eksporterer, har historisk oplevet faldende priser 5. Det er en del af forklaringen på faldet i Afrikas andel af den internationale handel. Sammensætningen af Afrikas eksport er markant anderledes end eksportsammensætningen fra de vækststærke østasiatiske økonomier, hvis eksport for størstedelens vedkommende består af forarbejdede varer 6. Hertil kommer, at den afrikanske eksport i høj grad er orienteret mod det europæiske marked 51 pct. gik i 2002 til Europa. En høj afhængighed af et enkelt marked øger sårbarheden i eksport indtjeningen. Der er behov for at diversificere og forædle produkterne samt søge 4) Trade liberalisation and poverty: a handbook af McCulloch, Winters og Cierera. 5) Undtagelsen herfra er naturligvis prisen på olie. 6) African Development Report 2004 Africa in the Global Trading System.

17 at sprede eksporten over flere lande med henblik på at sikre en højere og mere stabil indtjening. Udviklingen i fiskerisektoren i Vietnam er et eksempel på, at der kan opnås meget store og blivende resultater med udviklingsbistand til handel, ikke mindst når det gælder udviklingslandenes adgang til eksportmarkederne. Danmark har her gennem en årrække bistået med at opgradere fiskerivirksomheder i Vietnam, så de er i stand til at opfylde kvalitetskravene i EU og på andre vigtige internationale markeder. I dag opfylder mere end 150 vietnamesiske fiskeindustrier de internationale kvalitetskrav, og Vietnams fiskerieksport er i løbet af de seneste fem år steget fra 5,9 milliarder kroner til 13,6 milliarder kroner. Hermed er fiskeindustrien blevet den største nettoindtje- ningskilde for valuta. I denne proces er der også skabt mange tusinde nye jobs i fiskeindustrien i provinser med udbredt fattigdom. I begyndelse af 2005 starter et nyt femårigt erhvervssektorprogram med det overordnede formål at støtte en bredt baseret økonomisk vækst gennem en styrkelse af den private sektors konkurrenceevne. Verdensbanken har beregnet, at et reelt udviklingsvenligt udfald af de igangværende forhandlinger om spillereglerne for den fremtidige verdenshandel (Doha-udviklingsrunden) vil kunne reducere antallet af fattige med 8 pct. i 2015 det vil reelt set betyde 140 millioner færre fattige mennesker i verden, og cirka halvdelen af disse vil bo i Afrika syd for Sahara 7. Analyserne viser dog også klart, at der umiddelbart vil være store regionale forskelle i handelsgevinsterne, hvis ikke der gennemføres økonomiske reformer i en lang række af de fattigste udviklingslande. De store mellemindkomstlande Indien, Brasilien og Kina vil blive de klare vindere, men generelt vil de asiatiske lande klare sig bedre end de afrikanske. Mange lande i Asien har ved hjælp af en eksportbaseret strategi opnået imponerende vækstresultater et eksempel, som også de fattigste asiatiske lande søger at følge. I lyset af bl.a. Kinas dominerende rolle som 7) Se bilag 1 for en oversigt over analyser af konsekvenserne af handelsliberalisering. 16

18 magnet for udenlandske investorer og forretningsfolk er der behov for at bistå de mindre og fattigere lande i regionen med på tilsvarende vis at nedbryde barrierer, tiltrække handel og investeringer og gradvist integrere dem i verdensøkonomien. Fiskeindustrien i Vietnam er et godt eksempel på, at en udvikling er undervejs. Den udvikling skal fortsat støttes, men erfaringerne hidtil viser, at udfordringerne er størst i Afrika. Her er der ikke mange succeshistorier at trække på med handel som drivkraft for bæredygtig vækst og bekæmpelse af fattigdom. Vigtigt at knytte handels- og vækstfremmende initiativer sammen med fokus på fattigdomsbekæmpelse For at sikre en fattigdomsorienteret vækst er det vigtigt at målrette handelsfremmende tiltag mod de fattige. Handel kan have en direkte fattigdomsreducerende effekt gennem priseffekter, øget profit og derigen- nem beskæftigelse og løn samt gennem en forbedring af de offentlige budgetter. Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Omtrent tre fjerdedele af Afrikas fattige bor på landet og lever af landbrug. Deres muligheder for at overvinde fattigdommen er derfor tæt forbundet med udviklingen i landbrugssektoren. I mange af de fattigste lande i Afrika syd for Sahara er landbrugssektoren den enkeltsektor, der beskæftiger flest mennesker og indbringer staten mest udenlandsk valuta. Beregninger har vist, at hver gang landbruget i de mindst udviklede lande tjener en krone ekstra, øges indkomsten i samfundet med 2,5 kroner 8. Derfor indtager sektoren naturligt en fremtrædende plads i landenes nationale udviklingsog fattigdomsstrategier. Landbrugssektoren skal medvirke til at generere den øgede vækst, der er en nødvendig forudsætning for at reducere fattigdommen. Fordi de nationale markeder er stærkt begrænsede, er en af de nødvendige ingredienser for vækst i landbrugssektoren øget regional og international handel. Det er i denne forbindelse vigtigt at diversificere og øge forarbejdnings- graden af landbrugsproduktionen for både at øge indtjeningsmulighederne og samtidig reducere sårbarheden ved ensidig fokusering på enkelte afgrøder. Kvinder udgør en stor del af arbejdsstyrken i landbruget, og det er veldokumenteret, at målrettede indsatser til fordel for at øge kvinders 8) Frihandel er ikke nok En ny vision for verdens fattige landmænd af Friis Bach, Kærgaard, Larsen, Pinstrup-Andersen og Tarp. 17

19 indtjening kommer hele familien til gode. Vækst kan opnås hurtigt, hvis der ikke tænkes på de langsigtede konsekvenser for miljøet som f.eks. udbredelse af farlige kemikalier, luftforurening, udpining af landbrugsjord og fældning af skove. Det rammer specielt hårdt i udviklingslandene, hvor også flest mennesker er direkte afhængige af de naturlige ressour- cer. Således kan det lede til yderligere fattigdom, hvis ikke miljøhensyn indarbejdes i de vækstfremmende initiativer i udviklingslandene. Det er på den baggrund nødvendigt at indtænke kvinder og miljøbæredygtighed i design af politikker til fremme af handel, vækst og fattigdomsbekæmpelse. Det skal dog samtidig fremhæves, at også de afrikanske økonomier naturligvis er meget forskellige, og at for nogle af disse lande vil også andre sektorer end landbrugssektoren allerede i de kommende år være potentielle vækstskabende sektorer. I nogle få afrikanske lande er tekstilsektoren allerede af stor betydning, og det kan heller ikke udelukkes, at nogle af de afrikanske lande vil kunne blive konkurrencedygtige inden for it-branchen. 18

20 4. HANDELSHINDRINGER FOR UDVIKLINGSLANDENE Hvad er det så, der skal til, for at handel bliver en af drivkræfterne for vækst og bekæmpelse af fattigdom? Hvilke internationale og nationale hindringer skal overvindes for at øge udviklingslandenes deltagelse i global og regional handel? Internationale handelshindrende politikker Hindringerne på det internationale handelspolitiske niveau er i vid udstrækning størst i forhold til de produkter, hvor udviklingslandene har en komparativ fordel. Sukker og bomuld er to eksempler, hvor EU og USA har høje beskyttelsesbarrierer, og det netop på produkter, hvor mange udviklingslande har betydelig produktion og betydelige handelsinteresser. Hertil kommer problemerne forbundet med en udpræget grad af toldeskalering, således at tolden er højere på forarbejdede varer end på råvarer. Et tiltag, der er gennemført med henblik på at beskytte arbejdspladser i de vestlige lande, men som betyder, at udviklingslandene ikke får mulighed for at opdyrke en forarbejdningsindustri og må fokusere på eksport af de mere prisfluktuerende råvarer. Internationale barrierer for Afrikas integration i verdenshandlen Høje toldsatser og kvoter på væsentlige varer for udviklingslandene, særligt på landbrugsvarer. Hertil kommer barrierer der hidrører fra toldeskalering og oprindelsesregler. Handelsforvridende subsidier særligt på landbrugsvarer. Ikke-toldmæssige barrierer som f.eks. miljøstandarder og krav til fødevaresikkerhed etc. fra de vestlige lande. 19

21 Toldeskalering er i dag særligt et problem for eksport af frugt og grønt, kaffe, te, vegetabilske olier og frugtjuice. Høje handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer i USA og EU holder priserne på verdensmarkedet kunstigt nede. Det samme gør sig gældende i forbindelse med fødevarehjælp i ikke-katastrofesituationer. EU står faktisk for 90 pct. af alle eksportsubsidierne på landbrug. Andre industrilande har i tilsvarende omfang andre former for handelsforvridende landbrugsstøtte. Subsidierne og fødevarehjælpen bidrager til at gøre det meget vanskeligt for udviklingslandene at konkurrere med EU s og USA s landmænd, og det både på deres egne markeder og på eksportmarkederne. En yderligere barriere, som påpeges fra flere udviklingslandes side, er de strenge oprindelsesregler for EU s særlige præferentielle handelsordninger med stort set samtlige udviklingslande (GSP-ordningen). Reglerne gør det ofte meget vanskeligt for udviklingslandene at udnytte præferencerne, medmindre en meget stor del af den samlede produktion har fundet sted i eksportlandet. Mulighederne for sammenkædning af produktionsled i flere lande (kumulation i oprindelsesreglerne) er begrænsede i GSP- ordningen. En regel om dobbelt-transformation betyder, at det f.eks. ikke ville være muligt for Benin efter GSP-ordningen at eksportere tøj, som er syet i Benin, hvis stoffet er vævet i et andet land. Efter Cotonou-aftalens oprindelsesregler vil der imidlertid kunne sammenlægges produktionsfaser i andre AVS-lande, de oversøiske lande og territorier samt EU-landene. Der gives endvidere dispensation i særlige tilfælde til kumulation, der rækker ud over produktionsled i disse lande. Med forventning om stadige fremskridt i retning af reduktioner af toldsatser og handelsforvridende landbrugssubsidier er andre ikke-toldmæssige handelshindringer såsom kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder kommet mere og mere i søgelyset de senere år. Regional handel og integration mellem de afrikanske lande De fleste lande i Afrika syd for Sahara har små økonomier, og dermed er de interne markeder små. Øget regional økonomisk integration vil skabe større hjemmemarkeder, og herigennem vil potentialerne for specialisering og økonomisk vækst øges og hermed også regionens konkurrenceevne på de globale markeder. Både international og regional økonomisk integration er således væsentligt for større vækstmuligheder. 20

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE Omslagsfotos: Jørgen Schytte ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser. Dette er et diskussionsoplæg fra 92-gruppen, og er således ikke udtryk for 92- gruppens samlede holdning til handel med tjenesteydelser i WTO-regi. Diskussionsoplæg om udviklingslande og handel med tjenesteydelser.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Handel. Frihandel er en kilde til økonomisk vækst INDBLIK I EU POLITIK

Handel. Frihandel er en kilde til økonomisk vækst INDBLIK I EU POLITIK INDBLIK I EU POLITIK Handel Frihandel er en kilde til økonomisk vækst Når vi åbner nye markeder, vokser vores økonomier. Det opnår vi kun med en aktiv frihandels- og investeringspolitik fra EU s side.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere