HANDEL VÆKST OG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDEL VÆKST OG UDVIKLING"

Transkript

1 HANDEL VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE

2 HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE

3 INDHOLD Forord 4 1. Introduktion 6 2. Målsætning 10 Metode Målene og handel som middel til bekæmpelse af fattigdom 12 Der skal en ekstra indsats til for at generere ressourcer til bekæmpelse af fattigdom og opnåelse af 2015 Målene 12 Handel er vigtigt for økonomisk vækst potentialet er stort 13 Vigtigt at knytte handels- og vækstfremmende initiativer sammen med fokus på fattigdomsbekæmpelse Handelshindringer for udviklingslandene 19 Internationale handelshindrende politikker 19 Regional handel og integration mellem de afrikanske lande 20 Nationale vækst- og handelshindrende barrierer Den danske handelspolitik reduktion af de internationale barrierer 24 Den danske forhandlingsposition i WTO at flytte EU på landbrugsområdet er nøglen 24 Det centrale er handel og bæredygtig udvikling 27

4 Udviklingslandenes deltagelse i forhandlingerne og kapacitet til at gennemføre aftalerne Særlige hensyn til de fattigste udviklingslande fokus på Afrikas behov De særlige handels- og partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene Støtte til de fattigste landes integration i den globale økonomi 36 Fattigdomsstrategierne som rammen for udvikling styrket fokus på vækst og handel 36 Rammer for erhvervsliv makroøkonomi, lovgivning, offentlig administration og bekæmpelse af korruption 40 Landbrugsproduktion og forarbejdning 43 Produktstandarder og kvalitet Udenrigsministeriets kapacitet vedr. handel og bæredygtig udvikling Opfølgning 49 Bilag 1 50 Bilag 2 52 Bilag 3 57 Kolofon 60

5 FORORD International handel er en afgørende forudsætning for vækst. Og dermed en vigtig forudsætning for at opfylde befolkningernes ønske om at leve i fred, velstand og frihed. Det gælder i Danmark såvel som i verdens fattigste lande. Udfordringen består imidlertid i, at verdens fattigste lande ikke i tilstrækkelig grad har formået at drage fordel af den øgede handelsliberalisering, som har fundet sted siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Den danske regering tog under det danske EU-formandskab i 2002 initiativ til at ændre denne situation ved at lancere strategien for handel og udvikling En vej ud af fattigdom. Verden ændrer sig konstant, og vi må stedse lære at finde nye løsninger på nye udfordringer. Denne nye strategi for handel, vækst og udvikling er derfor en videreudvikling og fokusering af strategien fra Der er således i denne nye strategi sat større fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag, kvinders ligestilling og bæredygtighed for at hjælpe udviklingslandene til opnåelse af bæredygtig fattigdomsreduktion og realisering af 2015 Målene. Tilgangen er fortsat at sammentænke de danske indsatser rettet mod de internationale forhandlinger i WTO-regi, samarbejdet i EU og dansk udviklingsbistand. Den danske handelspolitiske holdning har liberalisering som grundelement både i forhold til markedsadgang og støtteordninger. Men gevinsterne ved en handelsliberalisering opstår ikke per automatik. Udviklingsbistand, handelsteknisk bistand og markedsadgang skal spille tæt sammen. Målet er at sikre de fattige lande den fulde gevinst ved friere handel. Regeringen lægger stor vægt på et tæt sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik. Det er den røde tråd i denne strategi. På internationalt niveau vil vi derfor arbejde for regelbaserede, gennemsku- 4

6 elige og liberale handelsregimer, som imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi i de danske programsamarbejdslande støtte udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. Ligeledes må hensynet til miljøet anerkendes som en forudsætning for en langsigtet vækst. Det er derfor afgørende, at miljømæssig bæredygtighed indarbejdes i de handels- og udviklingspolitiske prioriteter. Øget vækst skabes ikke ved enkeltstående indsatser, men over tid og ved sammenhængende politikker på såvel lokalt, regionalt som internationalt plan. Særligt udvikling af den private sektor er kernen i vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Det giver derfor også god mening, at denne strategi ledsages af en handlingsplan for dansk støtte til erhvervsudviklingen i udviklingslandene. De to dokumenter har samme mål fattigdomsbekæmpelse gennem økonomisk vækst. Midlerne er forskellige, alt efter om der fokuseres på handel eller på erhvervsudvikling. Men den ene indsats kan ikke opnå succes uden den anden. Handel og erhvervsudvikling er to sider af samme sag. Per Stig Møller Udenrigsminister Ulla Tørnæs Udviklingsminister 5

7 INTRODUKTION Bekæmpelse af fattigdom er mere end nogensinde blevet en opgave, hvor alle rige som fattige lande må tage et medansvar. Vi har internationalt forpligtet os til at halvere fattigdommen i verden i Statusrapporter viser, at vi når det globale mål på grund af den økonomiske vækst i lande som Indien og Kina, men at særligt de fattigste udviklingslande i Afrika ikke er med. Der må gøres en særlig indsats for disse lande. Potentialet i handel som generator for vækst og fattigdomsbekæmpelse er stort. Udviklingen i en række asiatiske lande har vist betydningen af deltagelsen i det globale handelssamarbejde. Verdensbanken har beregnet, at et mere udviklingsvenligt internationalt handelsregime vil kunne reducere antallet af fattige med 8 pct. i 2015 det vil reelt set betyde 140 millioner færre fattige mennesker i verden, og cirka halvdelen af disse vil bo i Afrika syd for Sahara. Regeringens udgangspunkt er, at en øget liberalisering af den internationale handel, baseret på gennemskuelige regler, vil være til fordel for alle lande rige som fattige. Men det er også klart, at en række af de fattigste udviklingslande, ikke mindst i Afrika syd for Sahara, vil have behov for overgangsordninger og for assistance til en økonomisk omstrukturering. Også øget regional handel vil kunne bidrage væsentligt til at udvide de lokale markeder og sikre en handelsdrevet økonomisk vækst. De afrikanske landes handelspolitik skal rettes mere mod åbning over for regional samhandel, der er konsistent med WTO s bestemmelser herom. Der eksisterer et utal af regionale handelsaftaler i Afrika de må forenkles og harmoniseres. 6

8 Gevinsterne ved en handelsliberalisering opstår dog ikke per automatik. Udviklingsbistand, handelsteknisk bistand og markedsadgang skal spille tæt sammen. Målet er at sikre de fattige lande den fulde gevinst ved friere handel. Regeringen lægger stor vægt på et tæt sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik. Det er den røde tråd i denne strategi. På internationalt niveau vil vi arbejde for regelbaserede, gennemskuelige og liberale handelsregimer, som imødekommer udviklingslandenes interesser. Og gennem støtte på landeniveau vil vi støtte udviklingslandenes muligheder for at udnytte en øget markedsadgang. En øget handelsliberalisering må dog ikke medføre, at hensynet til miljøet sættes over styr. Hurtig vækst med tilhørende miljønedslidning vil ramme de fattigste hårdest og kan sætte væksten over styr på længere sigt. EU står i en helt central position til at sammentænke handel og udvikling. EU er langt den største samarbejdspartner for de fattigste udviklingslande i Afrika. EU har endvidere etableret særlige samarbejdsaftaler med verdens 49 mindst udviklede lande, inkluderende både handelsaftaler og bistandssamarbejde. Men sammentænkningen kan gøres bedre den gennemføres ikke i tilstrækkelig grad i praktisk politik. Der er en klart dokumenteret sammenhæng mellem handel, vækst, fattigdomsreduktion og miljømæssig bæredygtighed. Men der må gøres en særlig indsats for at sikre, at økonomisk vækst også kommer de fattige befolkningsgrupper til gode. Tre fjerdedele af verdens fattige bor og arbejder på landet, de fleste med landbrugsproduktion. I Afrika beskæftiger landbruget to tredjedele af arbejdsstyrken og giver halvdelen af eksportindtægterne. En liberalisering af handelen på landbrugsområdet sammen med målrettede tiltag rettet mod produktionen på landeniveau vil være et centralt bidrag til fattigdomsreduktion og opnåelse af 2015 Målene. Der er ingen simple svar på bistand til styrkelse af øget produktivitet og produktion i de fattigste udviklingslande. Regeringen har identificeret en række nødvendige indsatsområder: Indarbejdelse af handel i udviklingslandenes fattigdomsbekæmpelsesstrategier grundlaget for sektorpolitikker f.eks. i relation til uddannelse, ligestilling mellem kønnene og forskning i landbrugsteknologi. Rammer for erhvervslivet makroøkonomi, lovgivning og offentlig administration. Styrkelse af økonomisk og finansiel infrastruktur (veje, energi- og vandforsyning, kommunikation og låntagningsmuligheder). Forbedring af produktkvalitet. 7

9 Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. En væsentlig forudsætning er generel politisk og makroøkonomisk stabilitet, som medvirker til at reducere risici ved investeringer både udenlandske og indenlandske direkte investeringer. En forbedring af den offentlige forvaltning med reduktion af korruptionen og forøgelse af effektiviteten generelt og i særdeleshed vedrørende skatteforvaltningen og det juridiske system er ligeledes væsentlige forudsætninger for at reducere omkostningerne for den private sektor. Styrkelse af privat ejendomsret herunder kvinders ret til ejendom og jord er helt centralt for vækst og handel. Mulighederne for at optage lån til produktive investeringer er i dag yderst begrænsede i de fleste afrikanske lande. Adgangen til mikrokreditter, men også små og mellemstore virksomheders adgang til produktiv investeringskapital er derfor nødvendig for at tage nye initiativer eller udvide de eksisterende. Udviklingslandenes nationale fattigdomsstrategier har ikke systematisk omfattet et samlet billede af de konkrete politikker, der er nødvendige for at styrke den økonomiske vækst i det enkelte land. Dette gælder også mulighederne for at øge eksporten og dermed udnytte øget deltagelse i udenrigshandel som motor for vækst. Til sikring af en langsigtet og stabil vækst må hensynet til miljøet integreres i de nationale fattigdomsstrategier. Det vil Danmark med udgangspunkt i landenes egne fattigdomsstrategier arbejde for at ændre i programsamarbejdslandene. Ghana er et godt eksempel på arbejdet med integration af handelsog vækstfremmende hensyn i fattigdomsstrategierne. Handelspolitikken er forankret i en bredere strategi for privatsektorudvikling. Både handelsstrategien og strategien for privatsektorudvikling vil i 2005 blive indarbejdet i den ghanesiske strategi for fattigdomsbekæmpelse. Ligestilling er endelig en vigtig forudsætning for vækst. Sammenlignet med mænd har kvinder systematisk mindre kontrol over produktive ressourcer såsom jord, information, teknologi og finansielle ressourcer, herunder kredit. Ulige adgang til ressourcer skaber meget forskellige muligheder for kvinders og mænds evne til at bevæge sig ud af fattigdom, og den ulige fordeling af ressourcer hæmmer samfundsbestræbelser på at reducere fattigdommen og skabe økonomisk vækst. Analysen skal bl.a. ses som et indspil til FN-topmødet om Årtusindeerklæringen og opnåelsen af 2015 Målene. Den er naturligvis også et 8

10 væsentligt dansk indspil til de videre forhandlinger i WTO. Der er behov for øget bistand til at hjælpe de fattigste lande til at nå 2015 Målene, men bistand kan langtfra gøre det alene. Betydningen af handel for udvikling har længe været på dagsordenen, men der mangler stadig meget, før det for alvor er operationaliseret og gennemtænkt både fra donorernes side og i udviklingslandene. Denne analyse og opfølgningen herpå skal ses som et indspil til at sikre, at handel bliver en generator for bæredygtig vækst og udvikling også i de fattigste udviklingslande i Afrika. 9

11 2. MÅLSÆTNING Målsætningen er at bidrage til fattigdomsreduktion og opnåelse af 2015 Målene gennem de fattige afrikanske landes øgede integration i regional og global handel. Metode Tilgangen er at sammentænke indsatser rettet mod de internationale forhandlinger i WTO-regi og dansk udviklingsbistand. Det vil sige, at det handelspolitiske og udviklingspolitiske niveau i højere grad spiller sammen om at afskaffe nationale og internationale barrierer for de fattigste udviklingslandes 1 udenrigshandel, vækst og bekæmpelse af fattigdom. Der er tale om en videreudvikling og fokusering af den danske strategi for handel og udvikling En vej ud af fattigdom fra årsskiftet Regeringen vil arbejde på to niveauer: det handelspolitiske både internationalt og nationalt og på støtte på landeniveau til at styrke landenes muligheder for at udnytte markedsadgangen gennem de produktive sektorer. Dette kombineret med fokus på Afrika syd for Sahara, landbrugssektortiltag og større fokus på bæredygtighed vil hjælpe udviklingslandene til opnåelse af bæredygtig fattigdomsreduktion og realisering af 2015 Målene. Fokus på de fattigste lande i Afrika betyder ikke, at regeringen ignorerer vigtigheden og potentialet i handel og udvikling for alle udviklingslande. Vi vil i de internationale handelsforhandlinger fortsat arbejde for 1) Den indikative afgrænsning af de udviklingslande, som fra dansk side vil blive prioriteret i handels- og udviklingssammenhæng, følger Verdensbankens liste over lande, som kan modtage støtte via Udviklingsfonden, IDA, hvilket vil sige, at de har en bruttonationalindkomst under 895 dollors per indbygger. 10

12 generelle indrømmelser over for gruppen af udviklingslande, og vi vil også på landeniveau fortsætte vores støtte til de produktive sektorer og til forbedrede rammebetingelser i de asiatiske programsamarbejdslande. Men det er vores klare overbevisning, at der er behov for en særlig indsats til fordel for Afrika. Vi må ikke miste disse lande i globaliseringen. Analysen og retningslinjerne skal ses som en overordnet handels- og udviklingsmæssig ramme for de handelspolitiske og bistandsmæssige tiltag. Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Betingelserne for erhvervslivet skal forbedres, så det bedre kan betale sig at drive virksomhed i Afrika, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Større fokus på bæredygtighed sker primært gennem en integration af handel, vækst og udvikling i landenes egne fattigdomsstrategier. Tilsvarende er det nødvendigt med en systematisk indarbejdning af privatsektorudvikling at indtænke miljø- og kvindehensyn i produktionen at miljøødelæggelser ikke er en utilsigtet konsekvens af produktionen, som man efterfølgende må søge at rette op på. Det er på den bistandsmæssige side vigtigt at understrege, at det ikke altid er Danmark som vil stå i spidsen for støtte til handelsmæssige tiltag. I nogle lande vil der allerede være andre aktive donorer, som står bedre til at støtte udviklingslandets regering på området der vil være tale om en arbejdsdeling på baggrund af effektivitet og komparative fordele. Arbejde for regelbaserede, gennemskuelige, liberale og udviklingsvenlige handelsregimer både internationalt og regionalt. Tiltag på landeniveau med henblik på at forbedre udviklingslandenes muligheder for at udnytte markedsadgang. Disse tiltag vil blive gennemført med udgangspunkt i landenes fattigdomsstrategier. Fokus på de fattigste udviklingslande i Afrika syd for Sahara. En særlig indsats i relation til forbedret landbrugseksport fra udviklingslandene. Større fokus på bæredygtighed. Bæredygtig fattigdoms reduktion og opnåelse af 2015 Målene. 11

13 MÅLENE OG HANDEL SOM MIDDEL TIL BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM 2015 Målene 1. Halvere ekstrem fattigdom og sult. 2. Sikre primær skoleuddannelse for både drenge og piger. 3. Sikre kvinders ligestilling. 4. Nedbringe børnedødeligheden med 2/3. 5. Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med Stoppe spredningen af hiv/aids, malaria og andre smitsomme sygdomme. 7. Sikre et bæredygtigt miljø. 8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling. Der skal en ekstra indsats til for at generere ressourcer til bekæmpelse af fattigdom og opnåelse af 2015 Målene. I 2000 blev verdens ledere enige om Årtusindeerklæringen, hvoraf der er udledt otte konkrete udviklingsmål for, hvad alle lande samlet skal arbejde frem mod til Der er tale om en international forpligtelse om at sætte fattigdomsreduktion i centrum. Det kræver en indsats af alle lande rige som fattige. Der er behov for en styrket indsats på mange fronter, og det vil kræve yderligere ressourcer, hvis 2015 Målene skal nås i alle lande. Ifølge Verdensbankens skøn er der behov for op til 50 milliarder dollors ekstra om året i Det er ikke realistisk at forvente en så stærk stigning i udviklingsbistanden. I Afrika syd for Sahara er fattigdommen stadig dybere 2) The World Bank (2004): Global Economic Prospects 2004: Realizing the Development Promise of the Doha Agenda. 12

14 end noget andet sted, og i modsætning til andre kontinenter har Afrika ikke oplevet et økonomisk gennembrud. Næsten halvdelen af befolkningen i Afrika syd for Sahara lever i ekstrem fattigdom, og andelen af fattige er fortsat stigende 46,9 pct.. i 2001 mod 41,6 pct. i Det er særligt for de afrikanske lande, at der skal gøres en ekstra indsats for at nå 2015 Målene. Falder Afrika igennem, har det internationale samfund ikke levet op til sit ansvar. For at 2015 Målet om halvering af fattigdom kan nås i Afrika, skal der skabes bedre vilkår for de produktive sektorer. Et sammenspil mellem udviklings- og handelspolitik vil være helt centralt i den forbindelse. En udviklingsvenlig handelsliberalisering kan være et væsentligt bidrag til at skabe øget vækst og bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene. Under mål 8 om et globalt partnerskab for udvikling er et af delmålene at videreudvikle et åbent, regelret, forudsigeligt samt ikke-diskriminerende handels- og finansielt system. Det internationale samfund har altså forpligtet sig til at bruge handelspolitikken aktivt til bekæmpelse af fattigdom. Handel er vigtigt for økonomisk vækst potentialet er stort Udviklingslandenes handel på de globale markeder er absolut set meget lille. Ser man isoleret på de mindst udviklede lande i Afrika syd for Sahara, tjente de i 2002 kun det samme som Schweiz på eksport. Udviklingen er heller ikke opløftende. Fra 1950 til 2000 faldt de mindst udviklede landes andel af den globale eksport fra 3 pct. til lige over 0,5 pct.. Og 52 pct. af denne beskedne andel var fordelt på kun tre lande Yemen, Bangladesh og Angola. Det bemærkes, at der naturligvis er en sammenhæng mellem landenes størrelse, indkomstniveau og handel. Hovedparten af de afrikanske lande er at betegne som små økonomier, hvilket trækker i retning af en stor udenrigshandel, men de er også blandt de fattigste lande i verden, hvilket trækker i den anden retning. Den regionale handel mellem udviklingslandene er også begrænset. Dette gør sig særligt gældende i de afrikanske lande, hvor samhandelen udgør ca. 8 pct. af kontinentets totale handel 3. Til sammenligning foregår ca. 80 pct. af den danske handel med vores nærmarkeder, og handelen mellem de asiatiske lande er godt 40 pct. af deres samlede handel. Selv om de fattigste udviklingslande og særligt de afrikanske udviklingslande fylder meget lidt i den internationale handel, er handelen af 3) African Development Report 2004 Africa in the Global Trading System er kilde for data om eksportorienteringen. 13

15 stor betydning for det enkelte land. I 2002 udgjorde værdien af import plus eksport næsten 57 pct. af bruttonationalproduktet for de mindst udviklede lande. Til sammenligning var Danmarks import plus eksport 83 pct., og vores afhængighed af handel er velkendt. Et stort land som USA har derimod kun en samlet udenrigshandel på 24 pct.. Opgørelser fra Verdensbanken, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og FN viser, at handel har en positiv effekt på økonomisk vækst både i industrialiserede lande og i udviklingslandene. Nedenstående boks giver hovedargumenter for handelens betydning for vækst. Hvorfor er handel godt for økonomisk vækst? 1) Det grundlæggende teoretiske udgangspunkt er, at handel er grundlag for international arbejdsdeling og udnyttelse af komparative fordele. Det vil give velfærdsgevinster for alle lande, hvis de enkelte lande producerer de varer, som de er forholdsvis bedst til. 2) Handel giver udenlandsk valuta til import af produktive faktorer, som er uundværlige for økonomisk vækst. 3) Handel er midlet til, og drivkraften bag, udbredelsen af teknologisk viden, overførsel af idéer samt import af knowhow, færdigheder, ledelsestalenter og iværksætterånd. 4) Handel udvider eksportmarkederne. For små fattige lande er der meget begrænset grundlag for større investeringer i teknologisk produktion (31 lande i Afrika har befolkninger under 15 millioner og må betegnes som små økonomier). 5) Handel giver større markeder og dermed mulighed for at udnytte økonomiske gevinster ved strukturfordele mv. For at få det fulde vækstudbytte af øget handel er det dog vigtigt, at en handelsliberalisering følges af vækstfremmende politikker på områder som transport og kommunikation, finansiel sektor, konkurrence, uddan- nelse, ligestilling mellem kønnene og god regeringsførelse herunder både på lovgivningsområdet og i forhold til fastholdelse af makroøkonomisk stabilitet. Hvis disse politikker ikke understøtter øget handel, vil 14

16 der ikke blive skabt basis for investeringer og produktivitetsforbedringer nødvendige elementer for økonomisk vækst 4. Det er dog ikke nok blot at øge handelen. De råvarer- og landbrugsprodukter, som Afrika eksporterer, har historisk oplevet faldende priser 5. Det er en del af forklaringen på faldet i Afrikas andel af den internationale handel. Sammensætningen af Afrikas eksport er markant anderledes end eksportsammensætningen fra de vækststærke østasiatiske økonomier, hvis eksport for størstedelens vedkommende består af forarbejdede varer 6. Hertil kommer, at den afrikanske eksport i høj grad er orienteret mod det europæiske marked 51 pct. gik i 2002 til Europa. En høj afhængighed af et enkelt marked øger sårbarheden i eksport indtjeningen. Der er behov for at diversificere og forædle produkterne samt søge 4) Trade liberalisation and poverty: a handbook af McCulloch, Winters og Cierera. 5) Undtagelsen herfra er naturligvis prisen på olie. 6) African Development Report 2004 Africa in the Global Trading System.

17 at sprede eksporten over flere lande med henblik på at sikre en højere og mere stabil indtjening. Udviklingen i fiskerisektoren i Vietnam er et eksempel på, at der kan opnås meget store og blivende resultater med udviklingsbistand til handel, ikke mindst når det gælder udviklingslandenes adgang til eksportmarkederne. Danmark har her gennem en årrække bistået med at opgradere fiskerivirksomheder i Vietnam, så de er i stand til at opfylde kvalitetskravene i EU og på andre vigtige internationale markeder. I dag opfylder mere end 150 vietnamesiske fiskeindustrier de internationale kvalitetskrav, og Vietnams fiskerieksport er i løbet af de seneste fem år steget fra 5,9 milliarder kroner til 13,6 milliarder kroner. Hermed er fiskeindustrien blevet den største nettoindtje- ningskilde for valuta. I denne proces er der også skabt mange tusinde nye jobs i fiskeindustrien i provinser med udbredt fattigdom. I begyndelse af 2005 starter et nyt femårigt erhvervssektorprogram med det overordnede formål at støtte en bredt baseret økonomisk vækst gennem en styrkelse af den private sektors konkurrenceevne. Verdensbanken har beregnet, at et reelt udviklingsvenligt udfald af de igangværende forhandlinger om spillereglerne for den fremtidige verdenshandel (Doha-udviklingsrunden) vil kunne reducere antallet af fattige med 8 pct. i 2015 det vil reelt set betyde 140 millioner færre fattige mennesker i verden, og cirka halvdelen af disse vil bo i Afrika syd for Sahara 7. Analyserne viser dog også klart, at der umiddelbart vil være store regionale forskelle i handelsgevinsterne, hvis ikke der gennemføres økonomiske reformer i en lang række af de fattigste udviklingslande. De store mellemindkomstlande Indien, Brasilien og Kina vil blive de klare vindere, men generelt vil de asiatiske lande klare sig bedre end de afrikanske. Mange lande i Asien har ved hjælp af en eksportbaseret strategi opnået imponerende vækstresultater et eksempel, som også de fattigste asiatiske lande søger at følge. I lyset af bl.a. Kinas dominerende rolle som 7) Se bilag 1 for en oversigt over analyser af konsekvenserne af handelsliberalisering. 16

18 magnet for udenlandske investorer og forretningsfolk er der behov for at bistå de mindre og fattigere lande i regionen med på tilsvarende vis at nedbryde barrierer, tiltrække handel og investeringer og gradvist integrere dem i verdensøkonomien. Fiskeindustrien i Vietnam er et godt eksempel på, at en udvikling er undervejs. Den udvikling skal fortsat støttes, men erfaringerne hidtil viser, at udfordringerne er størst i Afrika. Her er der ikke mange succeshistorier at trække på med handel som drivkraft for bæredygtig vækst og bekæmpelse af fattigdom. Vigtigt at knytte handels- og vækstfremmende initiativer sammen med fokus på fattigdomsbekæmpelse For at sikre en fattigdomsorienteret vækst er det vigtigt at målrette handelsfremmende tiltag mod de fattige. Handel kan have en direkte fattigdomsreducerende effekt gennem priseffekter, øget profit og derigen- nem beskæftigelse og løn samt gennem en forbedring af de offentlige budgetter. Udvikling af den private sektor er kernen for vækst. Omtrent tre fjerdedele af Afrikas fattige bor på landet og lever af landbrug. Deres muligheder for at overvinde fattigdommen er derfor tæt forbundet med udviklingen i landbrugssektoren. I mange af de fattigste lande i Afrika syd for Sahara er landbrugssektoren den enkeltsektor, der beskæftiger flest mennesker og indbringer staten mest udenlandsk valuta. Beregninger har vist, at hver gang landbruget i de mindst udviklede lande tjener en krone ekstra, øges indkomsten i samfundet med 2,5 kroner 8. Derfor indtager sektoren naturligt en fremtrædende plads i landenes nationale udviklingsog fattigdomsstrategier. Landbrugssektoren skal medvirke til at generere den øgede vækst, der er en nødvendig forudsætning for at reducere fattigdommen. Fordi de nationale markeder er stærkt begrænsede, er en af de nødvendige ingredienser for vækst i landbrugssektoren øget regional og international handel. Det er i denne forbindelse vigtigt at diversificere og øge forarbejdnings- graden af landbrugsproduktionen for både at øge indtjeningsmulighederne og samtidig reducere sårbarheden ved ensidig fokusering på enkelte afgrøder. Kvinder udgør en stor del af arbejdsstyrken i landbruget, og det er veldokumenteret, at målrettede indsatser til fordel for at øge kvinders 8) Frihandel er ikke nok En ny vision for verdens fattige landmænd af Friis Bach, Kærgaard, Larsen, Pinstrup-Andersen og Tarp. 17

19 indtjening kommer hele familien til gode. Vækst kan opnås hurtigt, hvis der ikke tænkes på de langsigtede konsekvenser for miljøet som f.eks. udbredelse af farlige kemikalier, luftforurening, udpining af landbrugsjord og fældning af skove. Det rammer specielt hårdt i udviklingslandene, hvor også flest mennesker er direkte afhængige af de naturlige ressour- cer. Således kan det lede til yderligere fattigdom, hvis ikke miljøhensyn indarbejdes i de vækstfremmende initiativer i udviklingslandene. Det er på den baggrund nødvendigt at indtænke kvinder og miljøbæredygtighed i design af politikker til fremme af handel, vækst og fattigdomsbekæmpelse. Det skal dog samtidig fremhæves, at også de afrikanske økonomier naturligvis er meget forskellige, og at for nogle af disse lande vil også andre sektorer end landbrugssektoren allerede i de kommende år være potentielle vækstskabende sektorer. I nogle få afrikanske lande er tekstilsektoren allerede af stor betydning, og det kan heller ikke udelukkes, at nogle af de afrikanske lande vil kunne blive konkurrencedygtige inden for it-branchen. 18

20 4. HANDELSHINDRINGER FOR UDVIKLINGSLANDENE Hvad er det så, der skal til, for at handel bliver en af drivkræfterne for vækst og bekæmpelse af fattigdom? Hvilke internationale og nationale hindringer skal overvindes for at øge udviklingslandenes deltagelse i global og regional handel? Internationale handelshindrende politikker Hindringerne på det internationale handelspolitiske niveau er i vid udstrækning størst i forhold til de produkter, hvor udviklingslandene har en komparativ fordel. Sukker og bomuld er to eksempler, hvor EU og USA har høje beskyttelsesbarrierer, og det netop på produkter, hvor mange udviklingslande har betydelig produktion og betydelige handelsinteresser. Hertil kommer problemerne forbundet med en udpræget grad af toldeskalering, således at tolden er højere på forarbejdede varer end på råvarer. Et tiltag, der er gennemført med henblik på at beskytte arbejdspladser i de vestlige lande, men som betyder, at udviklingslandene ikke får mulighed for at opdyrke en forarbejdningsindustri og må fokusere på eksport af de mere prisfluktuerende råvarer. Internationale barrierer for Afrikas integration i verdenshandlen Høje toldsatser og kvoter på væsentlige varer for udviklingslandene, særligt på landbrugsvarer. Hertil kommer barrierer der hidrører fra toldeskalering og oprindelsesregler. Handelsforvridende subsidier særligt på landbrugsvarer. Ikke-toldmæssige barrierer som f.eks. miljøstandarder og krav til fødevaresikkerhed etc. fra de vestlige lande. 19

21 Toldeskalering er i dag særligt et problem for eksport af frugt og grønt, kaffe, te, vegetabilske olier og frugtjuice. Høje handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer i USA og EU holder priserne på verdensmarkedet kunstigt nede. Det samme gør sig gældende i forbindelse med fødevarehjælp i ikke-katastrofesituationer. EU står faktisk for 90 pct. af alle eksportsubsidierne på landbrug. Andre industrilande har i tilsvarende omfang andre former for handelsforvridende landbrugsstøtte. Subsidierne og fødevarehjælpen bidrager til at gøre det meget vanskeligt for udviklingslandene at konkurrere med EU s og USA s landmænd, og det både på deres egne markeder og på eksportmarkederne. En yderligere barriere, som påpeges fra flere udviklingslandes side, er de strenge oprindelsesregler for EU s særlige præferentielle handelsordninger med stort set samtlige udviklingslande (GSP-ordningen). Reglerne gør det ofte meget vanskeligt for udviklingslandene at udnytte præferencerne, medmindre en meget stor del af den samlede produktion har fundet sted i eksportlandet. Mulighederne for sammenkædning af produktionsled i flere lande (kumulation i oprindelsesreglerne) er begrænsede i GSP- ordningen. En regel om dobbelt-transformation betyder, at det f.eks. ikke ville være muligt for Benin efter GSP-ordningen at eksportere tøj, som er syet i Benin, hvis stoffet er vævet i et andet land. Efter Cotonou-aftalens oprindelsesregler vil der imidlertid kunne sammenlægges produktionsfaser i andre AVS-lande, de oversøiske lande og territorier samt EU-landene. Der gives endvidere dispensation i særlige tilfælde til kumulation, der rækker ud over produktionsled i disse lande. Med forventning om stadige fremskridt i retning af reduktioner af toldsatser og handelsforvridende landbrugssubsidier er andre ikke-toldmæssige handelshindringer såsom kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder kommet mere og mere i søgelyset de senere år. Regional handel og integration mellem de afrikanske lande De fleste lande i Afrika syd for Sahara har små økonomier, og dermed er de interne markeder små. Øget regional økonomisk integration vil skabe større hjemmemarkeder, og herigennem vil potentialerne for specialisering og økonomisk vækst øges og hermed også regionens konkurrenceevne på de globale markeder. Både international og regional økonomisk integration er således væsentligt for større vækstmuligheder. 20

UDKAST. Handel, vækst og udvikling

UDKAST. Handel, vækst og udvikling Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Bilag 126 Offentligt UDKAST Handel, vækst og udvikling Strategi for dansk støtte til fremme af handel, vækst og udvikling i verdens fattigste lande 1 Forord

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004

Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Version 2 7. september 2004 Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Af John Nordbo, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling 1. Sammenfatning Forhandlingerne i Doha-runden er nu formelt set på sporet

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Doha: Hvad står der på spil?

Doha: Hvad står der på spil? SPEECH/06/407 Peter Mandelson EU-kommissær for handel Doha: Hvad står der på spil? Canada-UK Chamber of Commerce London, den 23, juni 2006 EU-kommissær Peter Mandelson giver i denne tale en nøgtern vurdering

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Kronik: Frihandel og hvad så?

Kronik: Frihandel og hvad så? Side 1 af 6 Kronik: Frihandel og hvad så? 8. oktober 2003,Politiken,Sektion 2,Side 7,CHRISTIAN FRIIS BACH, NIELS KÆRGAARD, ARNE LARSEN, PER PINSTRUP-ANDERSEN og FINN TARP, 2067 ord, Id: e00db338 I dagens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Hvor blev verdens fattige lande af?

Hvor blev verdens fattige lande af? Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Hvor blev verdens fattige lande af? Oplæg ved Folketingets høring om EU s

Læs mere

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE Omslagsfotos: Jørgen Schytte ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.10.2013 COM(2013) 750 final 2013/0364 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage på Verdenshandelsorganisationens

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2013 COM(2013) 309 final 2013/0161 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdning i Verdenshandelsorganisationens Råd for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Globalisering, WTO og dansk mejeribrug Mælkeproduktion i en globaliseret verden Søren E. Frandsen Globalisering og WTO International handel og WTO forhandlinger: ét blandt flere elementer i globaliseringen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere