Postordrebrude i Nordvestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Postordrebrude i Nordvestjylland"

Transkript

1 Sine Plambech Postordrebrude i Nordvestjylland transnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv Søg på Internettet under mail order brides, og hits henviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten på dansk omtales de som postordrebrude. Denne artikel handler om ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd. Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter; kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

2 Kvinder har historisk set altid migreret, men når det er muligt at tale om en feminisering af de globale migrationsbevægelser, kan det forklares både med antallet af kvindelige migranter, samt med kønsspecifikke årsager til migration. Transnationale brude udgør blot én gruppe blandt de 60 millioner migranter, der i dag er kvinder. I 1970 erne var Vesteuropa og Australien hyppige destinationslande for brudene fra Sydøstasien (Stoop 1994). I erne og 1990 erne er migrationsbevægelserne diversificeret og inkluderer nu også kvinder fra Latinamerika, Mexico, Kina og Filipinerne, som rejser til USA, samt kvinder på vej fra Øst- til Vesteuropa (Kojima 2001:199). Med udgangspunkt i feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd bosiddende i Nordvestjylland, er denne artikel et forsøg på at tilføre nye perspektiver til den hidtidige postordrebrude -diskurs, samt til forestillinger om transnationale ægteskaber mellem kvinder fra Thailand og mænd fra Danmark. Den eksisterende diskurs har unuanceret og problematisk kategoriseret postordrebrude udelukkende som ofre. Denne forestilling er uaktuel og funderet i 1970 ernes universalistiske feministiske diskurs, hvor ægteskabet i sit væsen blev betragtet som værende undertrykkende, uanset kvindens egne erfaringer og synspunkter. Kvinden var i udgangspunktet et offer, ubevidst om sin egen position som undertrykt, og i særdeleshed var kvinder fra 3.verdens lande ofre (Constable 2003:6). Denne diskussion er interessant i forhold til de thailandske kvinder, fordi der er tale om kvinder fra udlandet, som kommer fra et 3.verdens land for at indgå ægteskab. De inkorporerer således i en og samme kvinde de mekanismer, der i den universalistiske feministiske diskurs anses for undertrykkende: At postordrebrude opfattes som ofre er derfor ikke overraskende. Men sådanne forestillinger repræsenterer imidlertid et skævvredet billede og er, sat på spidsen, funderet i utidssvarende forestillinger om kønsulighed og kvindekønnets iboende underdanige væsen og kan ses som et udtryk for et patriarkalsk seksualitetssyn, der fastholder kvinden som offer og ikke skelner mellem fri vilje og tvang (Ibid 2003:6). Den hidtidige diskurs har, i forlængelse af det skildrede offer-perspektiv i både dansk og international kontekst, været præget af fem signifikante temaer: For det første opfattes kvinden som et offer for illegal trafficking 1. Sammenkoblingen mellem transnationale ægteskaber og trafficking udspringer af forestillinger om udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til ægteskab af vestlige mænd, og dette handelsperspektiv knytter dermed også kvinderne til prostitution. Forestillingen bør kritisk eksamineres, da den oftest ikke er forankret i virkeligheden. Thailandske brude er ikke kun en vare, som mænd køber og konsumerer. For det andet opfattes kvinderne som potentielle voldsofre. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) dokumenterer, at thailandske kvinder gift med danske mænd, er den gruppe af asiatiske kvinder, der hyppigst opsøger danske krisecentre (LOKK 2003:13). Sprogbarrierer, manglende kendskab til dansk lovgivning og et i nogle tilfælde svagt socialt netværk gør kvinderne 92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

3 Sine Plambech Phil. Cand. i Socialantropologi fra Lunds Universitet. ekstra sårbare over for konsekvenserne af mandens vold (Ibid 2003:3). Det er under disse betingelser, at det er muligt at tale om kvinderne som ofre. Til voldsaspektet hører, at medierne ofte portrætterer disse ægteskaber i sensationelle termer, der udelukkende fokuserer på negative eksempler, hvor danske mænd kontinuerligt er blevet gift og skilt med thailandske kvinder, eller hvor ekstreme eksempler på vold og misbrug præsenteres (Julag-Ay i Constable 2003:86). Samtidigt er kendskabet til thailandske kvinder i Danmark begrænset, da mange er hjemmegående og forsørget af deres ægtemand. I denne kategori som selvforsørgere, kan kvinderne stort set undgå kontakt med offentlige myndigheder (fra interview med AF-Nykøbing Mors). Dette fænomen afføder to problemstillinger; den ene er at udnyttelse og vold dermed kan forblive ukendt og domesticeret, den anden er, at kendskabet til thailandske kvinder og deres ægteskaber, primært er baseret på oplysninger fra kvinder, der har været i kontakt med et krisecenter, og således har været udsat for vold. Kendskabet til thailandske kvinders liv i Danmark, og de transnationale ægteskaber der lykkes uden vold, er beskedent men nødvendigt, idet det kan belyse de bagvedliggende årsager til ægteskaberne og deres eventuelle konflikter. For det tredje eksisterer der en forestilling om kvinderne som havende brændt alle broer bag sig 2, og dermed udgørende en sårbar gruppe uden et socialt netværk i Danmark eller forbindelser til deres oprindelsesland. De thailandske kvinder i Nordvestjylland har imidlertid både et socialt netværk og forbindelse til familien i Thailand. Et aspekt, jeg vil illusterere i artiklen. Nina Glick Schiller (1995:48) har tidligere demonstreret, hvorledes migranter hyppigt karakteriseres som uprooted, der i kraft af deres migration afkobles fra deres oprindelsesland. Glick Schiller argumenterer i en skelsættende artikel (1995) for en mere kompleks forståelse af migrantbegrebet og karakteriserer mere præcist migranter, som bevarer og fastholder forbindelsen til hjemlandet, for transmigranter. For det fjerde har en generel kønsblindhed i migrationsteori ignoreret, at kvinder kan og vil migrere af andre grunde end mænd. I forhold til de thailandske kvinders migration og ægteskab, illustreres det eksempelvis ved, at familien i Thailand kan ønske hende gift med en udenlandsk mand, samtidigt med at DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

4 kvinden selv ønsker at frigøre sig fra traditionelle thailandske kønsroller. For det femte har diskursen i forlængelse af de fire skitserede temaer ikke indeholdt et globalt, økonomisk perspektiv, men primært forklaret ægteskaberne med ekstrem fattigdom eller danske mænds behov for kontrol og efterspørgsel af seksuelle ydelser. Ved at sætte kvindernes egne perspektiver i centrum for analysen samt koble disse til globale processers bredere indflydelse, er det min hensigt at nuancere postordrebrude -diskursen med udgangspunkt i en dansk kontekst. Jeg vil først præsentere den etnografiske kontekst, dernæst en omsorgsøkonomisk analyse på makroniveau af transnationale ægteskaber samt vise, hvorledes et transnationalt netværk understøtter ægteskaberne i Nordvestjylland. Efterfølgende forbinder jeg det omsorgsøkonomiske perspektiv med kvindernes og mændenes motiver for at indgå ægteskab på individuelt mikroniveau. Etnografisk kontekst I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor en større gruppe af thailandske kvinder (Viborg Amt ). Det er en generel tendens, at der findes større grupper af asiatiske kvinder i landområder, særligt i Australien og USA (Ehrenreich et al. 2003; Pettman 1996; Constable 2003) og i Skandinavien er transnationale ægteskaber i landområderne i fremvækst (Cahill 1990). Oftest forklares væksten med mangel på kvinder, og specielt mangel på unge kvinder, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på kvindelig arbejdskraft i byområderne. Isolerede arbejdspladser, hvor der primært anvendes mandlig arbejdskraft, er desuden med til at gøre det svært for mænd i lokalområdet at møde lokale kvinder (Cahill 1990:67). Andrew S. Buckser påpeger på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland, at den nære familie i landområderne ikke kun opfattes som kernefamilien, idet fætre, kusiner, onkler og tanter indgår i den umiddelbare inderkreds. Buckser mener derfor, at mentaliteten i højere grad er knyttet til familien som central tryghedsinstitution, der fungerer som en væsentlig social gruppe livet igennem, og traditionelle familieværdier fremstår derved som centrale (Buckser 1996:66). De ægtemænd, jeg interviewede forklarede, at de søgte en thailandsk kvinde, fordi de håbede, at hun ville dele deres traditionelle familieværdier med veldefinerede kønsroller. Kathryn Robinson argumenterer i forhold til australske mænd, der også ofte er bosat i landområderne (Cahill 1990), for, at deres søgen efter traditionelle asiatiske brude, er knyttet til patriarkalismens opløsning og en søgen efter en imaginær perfekt fortid, hvor kvinder ikke var influerede af vestlig feminisme. Jeg vil diskutere dette aspekt senere og blot påpege, at hvis Bucksers analytiske fokus på traditioner og familieværdier er præcis, kan det til dels forklare landdistrikternes rolle som destination for brudene, idet de asiatiske kvinder af mændene tilskrives kvaliteter som traditionelle familiemennesker. Kvinderne i denne undersøgelse havde Nordvestjylland som destination, fordi de kendte andre danskgifte thailandske kvinder, 94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

5 og fordi den mand, de gerne ville giftes med, boede der. Der er således adskillige årsager og tendenser, som kan belyse landområdernes rolle som destination for de tilrejsende brude. Jens, Chutima, Kita og Siriporn 4 Mit fokus for artiklens diskussion er en yngre dansk mand, Jens, der er thailandsk gift, samt tre yngre thailandske kvinder fra det nordlige Thailand. Chutima, Kita og Siriporn er alle gift, eller tidligere gift med, en dansk mand. De omtaler sig selv som thaipiger. Interviewene med de tre kvinder er udvalgt blandt en række interviews, suppleret med private besøg, virksomhedsbesøg, møder med arbejdsformidling og sprogskole. Som det er tilfældet med de fleste antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt, hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse af denne type af transnationale ægteskaber, men ikke nødvendigvis danne baggrund for generaliseringer. Jens bor på Mors og er gift med Chutima, og de har en lille datter sammen. De bor i et nyt parcelhus i en mindre landsby og arbejder begge i fiskeindustrien Jens på mere end fuldtid, mens Chutima arbejder 8 timer om ugen. Chutima har været i Danmark i fem år. Hun har en faster, der hjalp hende og fem kusiner med at komme til Danmark i området omkring Mors. I Thailand voksede Chutima op som eneste datter blandt to brødre, og senere arbejdede hun 16 timer om dagen på en fabrik, der fremstillede airconditionanlæg til eksport. Siriporn er fraskilt, hun har to døtre og bor til leje i en lejlighed i en mindre provinsby. Hun ejer et hus, som hun lejer ud. Siriporn voksede op med sine forældre og otte søskende i en landsby nord for Bangkok. Siden hun var 16 år gammel, har hun arbejdet på et kyllingeslagteri og i et supermarked. Siriporn har været i Danmark i 11 år og har været gift to gange med danske mænd. Hun har en storesøster i Århus, som begge gange fandt Siriporns kommende ægtemand til hende. Siriporns lillesøster kom til Danmark for to år siden; hun bor på den anden side af gaden og er gift med en fælles bekendt af Siriporn og deres storesøster i Århus. Siriporn modtager kontanthjælp efter en arbejdsskade, men har i flere år haft sin egen restaurant, hvor hun serverede thailandsk mad. Kita har været i Danmark i fire år. Hun er Siriporns veninde, og de to kvinder kommer fra det samme område i Thailand. Kita har arbejdet på fabrik i det nordlige Thailand. Nu er hun gift med en ven af Siriporns eksmand og går hjemme. Parret bor i en lejet lejlighed og har ingen børn. Kita går på sprogskole i en større by i nærheden to gange om ugen. Mange af de thailandske kvinder i Nordvestjylland er enten arbejdsløse, hjemmegående eller ansat i fiskeindustrien. Arbejdet består i at arbejde hurtigt ved et samlebånd med rensning og pakning af fisk og muslinger. Virksomhederne omtales af de ansatte, som henholdsvis Muslingen eller Fisken. Flere af de thailandske kvinder kommer fra lignende arbejde i Thailand og har in- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

6 gen videregående uddannelse, hvilket Chutimas, Siriporns og Kitas baggrund illustrerer. Modsat er det for danskgifte russiske kvinder, der generelt har en højere uddannelse, mens thailandske kvinder generelt ingen videregående uddannelse har (LOKK 2003:12). Konsulenten ved arbejdsformidlingen i Nykøbing Mors påpegede, at arbejdet i fiskevirksomhederne passer til thaipigernes tidligere arbejdserfaring og dækker behovet for arbejdskraft i fiskevirksomhederne, der stadig har konventionelle samlebånd og mangel på dansk kvindelig arbejdskraft. Hverken Chutima, Kita eller Siriporn fandt deres mand via Internettet eller i et katalog. Deres møde indikerer, at termen mail order brides eller postordrebrude har problematiske implikationer. Primært, fordi det ikke var pr. postordre, at de kvinder og ægtepar, jeg mødte, havde truffet hinanden, men derimod ved hjælp af personlige netværk i lokalområdet, via mænd eller kvinder, der i forvejen var gift med en dansk mand eller en thailandsk kvinde. Dernæst udvekslede de et par breve, hvorefter manden sendte en flybillet, og parret efterfølgende mødtes i Danmark. Glodava og Onizuka (1994) har tidligere defineret postordrebrude bredt som værende kvinder, der finder deres partner via korrespon-dence. Denne proces kan være initieret af et ægteskabsbureau, via et katalog, eller en avis eller ved hjælp af venner eller familie. Sammenstillingen mellem ægteskaber fundet via et formelt ægteskabsbureau og personlige familiære kontakter er problematisk. For det første, fordi der er helt andre sociale faktorer i spil, når kontakten formidles gennem et personligt netværk, og for det andet fordi kvinderne ikke opfatter sig som, eller har kendskab til kategorien postordrebrud. Sociologen Cecilia Julag-Ay påpeger desuden at termen er unyttig, da den ikke er værdineutral og ydermere har mange negative konnotationer (Constable 2003:70). Omsorgsøkonomi i Nordvestjylland Kendskabet til denne type af transnationale ægteskaber har været præget af studier foretaget, før kvinden eller manden har besluttet sig for ægteskab eller efter, når nogle af ægteskaberne er endt i vold. Mila Glodava og Richard Onizuka (1994) har publiceret den mest citerede bog om emnet. I Mail-Order Brides: Women for Sale præsenterer de sammenfattende den hidtidige diskurs, præget af generaliseringer og unuancerede dikotomier mellem stærke mænd, der køber brude, og undertrykte kvinder, der sælger sig selv. Siden har Nicole Constable (2003) udført virtuel etnografi blandt amerikanske mænd og kinesiske kvinder i en undersøgelse af, hvorledes identiteter konstrueres på Internettet i ønsket om at finde en matchende partner. Constables analyse bidrager med et antropologisk perspektiv og en feministisk kritik, der tilbageviser Glodava og Onizukas tilgang, da den overser centrale distinktioner og samtidigt undervurderer kvindernes evne til at træffe informerede rationelle valg.yu Kojima (2001) har ligeledes på baggrund af virtuel etnografi, blandt koreanske kvinder, der søger til Japan, argumenteret for, at denne gruppe af kvindelige mi- 96 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

7 granter bør forstås som reproduktive arbejdsmigranter, der udfører domesticeret og reproduktivt arbejde, som japanske kvinder ikke længere vil påtage sig, hvilket er et perspektiv, jeg vil belyse senere (Kojima 2001:205). Generelt peger de seneste års forskning i emnet på, at kvinder, der søger til Vesten ved hjælp af ægteskabsmigration, har komplekse motiver, samt at de oftest selv, under indflydelse af en række faktorer, ultimativt selv har truffet beslutningen. Derfor bør de ikke umiddelbart kategoriseres som værende ofre for illegal trafficking. Hvad forskningen først og fremmest viser er, at marginaliserede kvinder i en marginaliseret økonomi kan og vil kreere strategier for at kontrollere deres økonomiske liv (Kojima 2001, Constable 2003, Bloch 2003, Schaeffer-Grabiel 2004, Sassen 2002, Ehrenreich et al. 2002). Få har fokuseret på, hvorledes ægteskaberne på makroniveau kan analyseres i lyset af bredere globale processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod visum og månedlige økonomiske overførelser til den tilbageblevne familie (se for eksempel Ehrenreich et al. 2002, Sassen 2002). Den økonomiske udveksling er således mere kompleks end et handelsperspektiv, hvor kvinden indgår ægteskab på baggrund af en illegal handel, eller hvor den kommende ægtemand betaler et bureau, en agent, kvinden eller hendes familie for ægteskabet. Samtidigt migrerer kvinderne ikke på baggrund af ekstrem fattigdom. De ville godt kunne overleve rent fysisk i Thailand; deres eksistens er ikke truet. De agerer på baggrund af en relativ ny-følt fattigdom med baggrund i den økonomiske krise i Thailand i slutningen af 1990 erne (ESCAP 1999:13, Ehrenreich et al. 2003:5). Glick Schiller et al. (1992:48) påpeger ligeledes, at det ikke er de fattigste, der migrerer frivilligt, idet det for alle klasser kræver ressourcer at migrere. Migration er ofte en strategi til at sikre, at en husholdningsenhed er i stand til at bibeholde hvad den har, i form af ressourcer og social position (Ibid:54). Thailands valuta devaluerede i juli 1997, hvilket satte gang i en omfattende økonomisk krise i Asien. Thailands lavere middelklasse og fattige blev særligt ramt af krisen, og i 1998 accelererede antallet af arbejdsløse som et resultat af fabrikslukninger og fyringer (ESCAP 1999:13). Denne type af udvikling og indgreb er generelt anerkendt for at ramme kvinder hårdt, da de oftest er ansvarlige for familiens sundhed og uddannelse af børnene. Dette ansvar forklarer hovedsageligt stigningen af kvindelige migranter på globalt plan; kvinderne rejser for at hjælpe deres familier i oprindelseslandet ved at overføre penge til dem. Alle thaipigerne i Nordvestjylland sender penge hver måned til Thailand. Siriporn forklarer sin situation således: Vi er ikke fattige i min familie, men vi har ikke mange penge. Derfor sender jeg sammen med min søster 500 kr. hver måned til familien... det var mest derfor, vi kom [til Danmark]. Mine brødre i Thailand har ikke penge tilovers til at give til vores forældre. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

8 Økonomiske overførelser mellem migranter og deres hjemlande er ikke et nyt fænomen, men et fænomen i fremvækst. Samtidigt har studier af migranters overførelser primært haft fokus på udvekslingen fra rige til fattige lande. Luis Eduardo Guarnizo (2003:667) argumenterer for, at dette perspektiv er for simpelt, idet denne tilgang ikke inkluderer de makroøkonomiske effekter, som migranters transnationale økonomi genererer og derved undervurderes migranternes indflydelse på den globale økonomi. Strukturelle begrænsninger udgøres af fænomener, der påvirker kvindernes og deres families konkrete livsvilkår. Kvinderne søger med deres migration og ægteskab at udfordre og udvide disse begrænsninger. I øjeblikket manifesterer det sig ved en vækst i variationen af det, Saskia Sassen betegner som alternative glo-bale kredsløb for overlevelse og profitmakisimering (Sassen 2002). Disse kredsløb inkorporerer et stigende antal kvinder. I de mest centrale af disse globale kredsløb indgår illegal trafficking, barnepiger, tjenestepiger og transnationale brude. Et andet perspektiv er, at det kan være hjemlandets udviklingsstrategi at animere dets borgere til at søge arbejde eller på anden både forbedre deres økonomiske situation ved at migrere (Sassen 2002:4). Enten officielt, som det er sket på Filippinerne, hvor regeringen gennemførte et oplysningsprogram for at få filippinske kvinder til at gifte sig med japanske mænd og dermed hjælpe den tilbageblevne familie (Cahill 1990). Eller uofficielt, som i Thailand, hvor over-førelsesøkonomi og ægteskabsmigration er en helt central økonomisk strategi for landets underprivilegerede, hvilket Chutimas observationer illustrerer: Næsten alle de piger, jeg kender i Thailand vil rejse. Mange piger i familierne fra min landsby er også rejst. Nu rejser de direkte fra landsbyen og ud af Thailand, fordi der er så mange thaipiger rundt om i verden, der hjælper dem. De behøver ikke tage til Pattaya først og finde en mand. Pigerne rejser til USA, Tyskland, Norge eller England. Kvinderne, og ofte migranter i det hele taget, deltager i en udviklingsstrategi på makroniveau. Via ægteskabet og opholdstilladelsen i Danmark åbnes op for utallige overførelser fra kvinderne til deres familie i hjemlandet. Disse transnationale overførelser udgør for mange lande en stor international valutaressource. I 1998 udgjorde globale overførelser mellem migranter og migranters hjemlande US$ 70 mia. (Sassen 2002:3). Ved at migrere og regelmæssigt overføre penge deltager transnationale brude i disse alternative globale kredsløb. Sassens økonomiske analyse af kvindlige migranters funktion kan forbindes til Ehrenreich og Hochschilds caredrain 5 -begreb (Ehrenreich et al. 2003). Med det-te begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de globale sammenhænge, der har medført, at migranter i stigende omfang kvinder, sender 98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

9 penge hjem til deres familier; kvinder, der forlader deres egne familier for at tage sig af andre. En vigtig, men ofte overset konsekvens af globaliseringen er således de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt af en import af omsorg, kærlighed og service til rige lande, og en eksport af kvindelige migranter fra fattige lande til varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner (Nyberg Sørensen 2003). Caredrain manifesterer sig primært som et privat, og derfor nærmest usynligt fænomen. I Nordvestjylland illustreres det ved de mange hjemmegående selvforsørgende thaipiger. I Danmark, som i øvrige dele af de omsorgsimporterende lande, består arbejdet primært i privat børnepasing, privat rengøringshjælp, prostitution eller ægteskab. I USA, og i nogen grad Europa, hvor offentlige børnepasningstilbud er dyre eller manglende, hvor barselsorloven er kort og arbejdsugen lang, ansættes i stigende grad migrantkvinder til at varetage børnepasning og rengøring. Timelønnen er lav og resulterer i, at det i USA er en mulighed for andre lavindkomstgrupper at ansætte privat børne- og hushjælp. Ligeledes ansætter offentlige institutioner migrantkvinder i lavt betalte rengørings- og pasningsfunktioner (Ehrenreich et al. 2003, Hondagneu-Sotelo 2001). En anden form for omsorg, der efterspørges, er seksuelle ydelser, som i stigende grad tilbydes af kvindlige migranter. Ægteskab med udenlandske kvinder udgør derfor blot et fænomen i omsorgsimporten. Ehrenreich (2003:6) påpeger at importen af omsorg blot er endnu en ressource, der udsuges fra fattige til rige lande. Den omsorg, den danske ægtemand får af de thailandske kvinder, er en værdifuld ressource, og der er en risiko for, at nogen kommer til at mangle den, ikke mindst de børn, der efterlades i andres varetægt, når deres mødre bevæger sig ud i verden som internationale migranter (Nyberg Sørensen 2003). Hverken Kita, Siriporn eller Chutima har børn i Thailand, men flere af deres kusiner og veninder i Danmark har. Dette er ikke usædvanligt, da mange thaipiger efterlader deres børn i Thailand, når de gifter sig i udlandet. Siriporn forklarede således, at hendes mor passer børnebørnene for alle Siriporns søstre, der er bortrejste. Fraværet af en mor er ikke et usædvanligt fænomen, idet kvinderne traditionelt set ofte ville være bortrejste, men tidligere primært til storbyer i nærheden. Fordi migrationen i dag er kvantitativt større, og på grund af det faktum, at kvinderne oftere rejser til den anden side af kloden, kan der argumenteres for, at ofrene i udgangspunktet ikke er de migrerende kvinder, men derimod deres børn (Ehrenreich et al. 2002). Begreberne og fænomenerne; globale omsorgskæder, caredrain og alternative globale kæder for overlevelse og profitmaksimering kan samlet kaldes global omsorgsøkonomi. Global omsorgsøkonomi manifesterer sig i Nordvestjylland, hvor kvinderne forlader egne børn og gamle forældre for at gifte sig med og give omsorg til danske mænd. Når Chutima går i banken i Nykøbing Mors og hver måned sender 1000 kr. til sine forældre i det nordlige Thailand er det en konkret manifestation af hendes rolle som aktør i en global omsorgsøkonomi. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

10 Et transnationalt netværk Transmigranter defineres som migranter, hvis daglige liv afhænger af konstant og mangeartede forbindelser på tværs af internationale grænser. Transnational migration er således en proces, hvor migranter kreerer og bibeholder simultane mangefacetterede sociale relationer, der forbinder deres oprindelsesland med deres destinationsland (Carøe Christiansen 2001:10). Som præsentationen af Chutima, Kita og Siriporn illu-strerer, har de flere familiemedlemmer i Danmark, der tilsammen udgør et centralt socialt netværk for thaipigerne. Netværket indgår samtidigt som en relation, der forbinder oprindelsesland med destinationsland. Massey (1988:396) definerer migrationsnetværk som en række af interpersonelle forbindelser, der forbinder migranter, tidligere migranter og nonmigranter i oprindelses- og destinationslande i form af slægtskab, vensskab eller/og oprindelsessted. Migrationsforskningen demonstrerer, at beslutningen om at migrere, valget af destination samt tilpasningsprocessen i det nye land i stor udstrækning er påvirket af etniske, slægtskabsmæssige, arbejdsmæssige, nabo- og venskabstilknyttede netværk (Light 1993:26). Denne tilgang tilbageviser generelle forestillinger om migranter som afkoblede fra deres oprindelsesland. Både de månedlige overførelser og netværket i Danmark illustrerer, at thaipigerne ikke kan betragtes som værende hverken uprooted eller som havende brændt alle broer bag sig. Chutimas og Siriporns historier eksemplifierer vigtigheden af det sociale netværk i de tre centrale migrationsfaser; beslutningen om at migrere, valget af Nordvestjylland i Danmark som destination, samt tilpasningsprocessen i Danmark, hvor netværket var helt centralt for thaipigerne. Chutima fortæller: Så længe jeg kan huske, har jeg villet rejse fra Thailand, fordi min faster som den første i familien, rejste til Danmark, da jeg var helt ung. Hun mødte sin mand via sit arbejde i Pattaya 6. Min faster ringede til mig og fortalte om en mand fra hendes arbejde, der gerne ville giftes med en thaipige. Hun har siden skaffet mine fem kusiner en mand, og de bor nu alle her i området. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af kvinderne i hendes familie kommer hertil. En af mine veninder i Thisted har ti søstre og kusiner heroppe... Da jeg kom, boede jeg hos min faster i de to uger, der gik, indtil vi [Jens og Chutima] blev gift. Da jeg fik det første brev fra Jens, blev jeg glad, for han lød som en god mand, men da jeg kom, kunne vi ikke forstå hinanden. Så vi brugte tegnsprog, ordbog og min faster [der taler dansk]. Det hjalp meget at min faster og mine kusiner kunne hjælpe os. Vi ringede hele tiden til dem i starten, fordi vi ikke kunne tale sammen. Netværket illustrerer, at kvindens rolle som aktør har flere implikationer. Ikke blot skal hun sende penge hjem, hun kan også sørge for at der kommer flere piger, der kan sende penge hjem. De fordele, som netværket tilbyder i Dan- 100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

11 mark og som gør migrationen lettere, influerede også Siriporn både i forhold til beslutning og destination: På det tidspunkt, hvor mine forældre gerne ville ha, at jeg rejste, boede jeg alene og havde ikke lyst til at rejse, jeg var bange, både for at rejse og for at bo sammen med en mand. Men min familie syntes ikke, jeg kunne bo ale-ne, de ville ha jeg tog til Danmark i første omgang bare for at kigge. Hjemme i Thailand tænkte jeg over, om jeg skulle rejse, men så ringede min søster og sagde, at hun havde fundet en mand, der ville giftes med mig... De reducerede praktiske omkostninger ved migrationen i form af et aktivt netværk i Danmark øger antallet af kvinder, der kan og vil vælge at rejse, og således kan der argumenteres for, at migrationsnetværk øger antallet af migranter i en kumulativ proces (Massey 1988, Light 1993:27). Kvinderne og deres familier i Thailand ser ægteskaberne som en mulighed for at konsolidere det, Schaeffer-Grabiel (2004) har betegnet som en transborder middle-class identity. For det første tildeles thaipigerne i Danmark denne identitet af deres familie og sociale netværk i Thailand. Thaipigerne opfattes som værende en del af middelklassen i Danmark, selvom kvinderne måske reelt ikke er det. For det andet får familien i Thailand adgang til eller fastholder deres position i middelklassen i deres lokalområde, og deres familiemedlems migration tilbyder dem således social mobilitet. Chutima fortæller, at hendes store drøm er at købe eller bygge et hus til sine forældre i Thailand. Indtil nu er det blevet til indkøb af et tv, et køleskab og en vaskemaskine til forældrene, når Chutima har besøgt dem i Thailand. Chutimas drøm om at bygge et hus til hendes forældre, illustrerer en tendens hvor de såkaldte Dollar -huse, der bygges for migranters transnationale økonomiske overførelser, i stigende grad manifesterer sig i Asien, Caribien, Latinamerika og Afrika og influerer på den lokale jordværdi (Glick Schiller 1995:54). Dollar -huse demonstrerer dermed nødvendigheden af at studere og analysere migration i både et transnationalt og et globalt økonomisk perspektiv. Netværket som social institution Netværket i Nordvestjylland er ikke en isoleret geografisk enhed, da mange thaipiger kender andre thaipiger, der er gift med danske mænd rundt om i Danmark og i Europa. Det er heller ikke specifikt organiseret eller struktureret endsige defineret af thaipigerne som et netværk. Vi hjælper bare hinanden, som Kita påpeger. Netværket er en aktiv deltager i selve migrationsprocessen, men fungerer i Nordvestjylland også som en central social institution, hvor kendskabet til de øvrige thaipiger i området er stort. Det er derfor ikke alle thaipiger i Danmark, der er en skrøbelig udsat gruppe uden socialt netværk. Netværket er et socialt forum, hvor interne konflikter mellem thaipigerne DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

12 er centrale. Kita uddyber: Selvom vi hjælper hinanden, bliver vi tit uvenner på grund af jalousi, for eksempel hvis den ene har mere end den anden, en god mand, eller et større hus. Vi er ondskabsfulde og kalder hinanden for ludere... Jeg har tit problemer med mine kusiner, men mest med veninder... vi hjælper altid familien mest. Netværket skal derfor ikke kun betragtes som en praktisk foranstaltning, det har også på forskellig vis sociale implikationer både for mænd og kvinder. Siriporn forklarer: Jeg har hjulpet flere piger herop [til Danmark], men jeg vil kun hjælpe, hvis jeg kender manden godt, ellers bliver pigerne bare sure på mig, når de kommer, hvis de får problemer. På denne vis sikres, at de fleste kvinder via netværket bliver matchet med de såkaldte gode mænd, det vil sige mænd, der ifølge thaipigerne sørger for at pigerne kan gå derhjemme, som ikke slår og som sørger for penge nok til både familien i Danmark og i Thailand mænd bliver således anbefalet til ægteskab. Netværket benyttes ikke udelukkende af kvinderne selv til at efterspørge potentielle ægtemænd, mændene benytter sig ligeledes af netværket til at finde en hustru. Thomas Faist søger ved hjælp af en typologi at indkredse en systematisk definition af de transnationale processer, som opstår på baggrund af migration mellem økonomisk rige og fattige lande. Faist inddeler disse i tre typer: slægtsgrupper, transnationale kredsløb og transnationale fællesskaber. Slægtsgruppen defineres typisk som migranter, der overfører penge til familien, i hjemlandet. Transnationale kredsløb defineres i hovedtræk som netværk, hvor insiderfordele i destinationslandet udnyttes (Carøe Christiansen 2001:12). I forhold til thaipigerne overlapper disse to grupperinger. I Nordvestjylland giver insiderviden om danske mænd i området, der søger en thailandsk kvinde til ægteskab, mulighed for at få yderligere kvindelige familiemedlemmer til Danmark. Denne insiderviden var grunden til, at Chutima, Siriporn, Kira samt deres søstre og kusiner var i Danmark. Men familien eller slægtsgruppen i Thailand venter ikke passivt på de økonomiske overførsler; de er en del af det transnationale netværk. Denne overlapning af funktioner har Glick Schiller (1995) kaldt flexible udvidede familienetværk, hvilket ikke er et nyt fænomen, men med sigte på hvorledes disse netværk krydser nationale grænser, og familier på denne vis har mulighed for at skabe økonomisk sikkerhed, kalder Glick Schiller disse netværk for kollektive transnationale familiestrategier. Idet beslutningen bag kvindernes migration er nært knyttet til muligheden for at overføre penge til familien i Thailand, indgår familien sam- 102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

13 men med netværket i Danmark som en del af det transnationale netværk. For thaipigerne betyder fri vilje altså ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige økonomiske alternativer, idet de er i Danmark for at opfylde væsentlige økonomiske behov, inden for en specifik social og familiemæssig kontekst. Ægteskab som individuelt projekt Personlige valg og drømme om frihed, moderskab og kærlighed indgår som motiver for migration på mikroniveau. Valg, der dog må holdes op mod de strukturelle rammer og begrænsede muligheder, der ligger i at være vokset op i samfund, som på forskellig vis tilskynder til transnationale ægteskaber. Ved at sætte kvinderne, og i nogen grad mændene, i centrum for analysen illustreres, at de som de fleste andre indgår i sociale netværk, at de søger at opnå kontrol over deres egne livsbetingelser, at de udfører magt og samtidigt er genstand for andres magtudøvelse. Motiverne illustrerer, at kvinder migrerer af andre årsager end mænd, et perspektiv der er nødvendigt at inkludere i aktuel migrationsteori. Jeg har demonstreret, hvorledes kvinderne migrerer for at bidrage til familien og dermed opfylder en forventet familiær forpligtigelse. Samtidigt kan migrationen også være en frigørelsesproces fra familien. Migration som et frihedssøgende projekt er et komplekst felt, hvor umiddelbart modsætningsfyldte handlinger mødes. Thailandske kvinder migrerer og indgår i transnationale ægteskaber for at udtrykke vestlige forestillinger om frihed og individualitet. Men disse ideer eksisterer parallelt med traditionelle forestillinger om familieværdier, kønsroller og feminitet. Disse intime forbindelser og ægteskaber inkorporerer således både forestillinger om det traditionelle og det moderne, det globale og det lokale (Schaeffer-Grabiel 2004:45). For thaipigerne er primært tre faktorer centrale i en analyse af individuelle motiver for migration og ægteskab; frihed fra hårde arbejdsvilkår, frihed fra thailandske kønsroller samt forestillinger om danske mænd. For det første arbejdede Chutima, Kita og Siriporn alle på fabrik i Thailand i op til 16 timer dagligt, seks dage om ugen. I Danmark går Kita hjemme, og hendes mand arbejder. Siriporn har været hjemmegående og passet børnene i lange pe-rioder af sit ægteskab, og Chutima arbejder nu kun 8 timer ugenligt og går resten af tiden hjemme, hvor hun gør rent og laver mad. Hendes mand, Jens, arbejder til sent hver dag. Kvinderne karakteriserer,som allerede nævnt, en mand som god, hvis han lader sin kone være hjemmegående. Dette perspektiv kontrasterer med en specifik forestilling, der hyppigt forbindes til ægteskaberne; at de i deres væ-sen er undertrykkende og udnyttende, fordi kvinden er hjemmegående uanset kvindernes egne erfaringer og meninger. Perspektivet udspringer af en vestlig, feministisk middelklassevision om ligestilling, i hvilken husholdninger med en specifik privat/offentlig arbejdsdeling, hvor mændene arbejder uden for hjemmet, og kvinderne er hjemmegående, har været kritiseret. I denne kritik af ægteskabets kønsrelationer mangler hyp- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

14 pigt en anerkendelse af, at kvinder i forskellige sociokulturelle kontekster definerer ligestilling forskelligt. Som Constable præcist pointerer: To work for a wage might be liberating to a middle-class woman, but not to a woman who has worked in fields or a factory for subsistence since childhood (Constable 2003:65). Selvom Kita, Siriporn og Chutima går hjemme og passer huset, er det ikke nødvendigvis et udtryk for passivitet eller undertrykkelse. For det andet fortalte alle thaipigerne om natlige byture på diskotekerne i Nykøbing Mors, fordi de i Danmark kan danse og være ude om natten. Det er generelt accepteret i Danmark at gifte kvinder også kan gøre det, mens det ofte ikke accepteres af thaipigernes danske mand. Det var ikke det, han søgte, og fænomenet forklarer, hvorfor jalousi er en væsentlig årsag til problemer i ægteskabet. Siriporn forklarer: Mange thaipiger er gift med gamle mænd. Thaipigerne er unge, de går på diskotek og er deres mænd utro, også selvom deres danske mand er god ved dem... Det er jo også, fordi Danmark er frit... Mange thaipiger har flere mænd i Danmark, det kan man ikke i Thailand, men her i Danmark kan hun være fri og gøre, hvad hun vil. Nye studier af kvinder, der søger ægteskaber i Vesten, demonstrerer, at kvinderne også påvirkes af imaginære fantasier om vestlige frihedsidealer og en frisættende livsstil (Schaeffer-Grabiel 2004:34). I tilknytning til dette frihedssøgende perspektiv er det tredje væsentlige motiv for ægteskabet, især for kvinder, der ikke allerede har børn i Thailand, udsprunget af en drøm om at udfylde en rolle som mor og hustru. En drøm, som kvinderne ikke mente kunne opfyldes i Thailand, hvilket de begrundede med frygten for vold og alkoholmisbrug i ægteskabet. De foretrak danske mænd, fordi de blandt thaipigerne har ry for ikke at drikke og slå samtidigt med, at de lader kvinden deltage mere i de beslutninger, der træffes i ægteskabet. De danske mænd blev foretrukket frem for thailandske mænd, som thaipigerne beskrev som værende fattige, arbejdsløse, dominerende, alkoholiserede, voldelige og utro. Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede og voldelige ægtemænd (Ehrenreich et al. 2003), inklusive en række af de thaipiger, jeg mødte. Det er således ikke mit formål at ignorere det faktum, at flere har været udsat for vold og misbrug. Men ved at beskrive thailandske mænd som dominerende og moralsk depraverede, drejer kvinderne en moraliserende diskurs væk fra forestillingerne og beskyldningerne om, at det er thaipiger, som gifter sig med danske mænd, der er prostituerede og moralsk depraverede. Transnationale brude fra det øvrige Asien, Colombia, Rusland og 104 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

15 Mexico har ligeledes retfærdiggjort deres søgen og ægteskab med udenlandske mænd ved at nedgradere lokale mænd (Del Rosario1994), hvilket illustrerer, hvorledes ægteskaberne kan forstås som en personlig og national kønsrevolution på et transnationalt niveau (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Selvom kvinderne applicerer denne diskurs, forestilling og erfaring med thailandske mænd til at inkludere alle thailandske mænd og dermed betvivler deres egnethed som ægtemænd, fædre og forsørgere, diskuterer de ikke, at de strukturelle vilkår og fraværende økonomiske muligheder, der har influeret kvindernes egen migration, også influerer de thailandske mænds muligheder for at være økonomisk stabile forsørgere. Samtidigt var thaipigernes historier ofte modsætningsfyldte, da danske mænd ligeledes blev beskrevet som dominerende, og thailandske familieværdier som loyalitet og thailandske mænds veldefinerede rolle som forsørger blev fremhævet som ønskværdige. Kvindernes kontrasterende konstruktioner af mænd fra Thailand og Danmark illustrerer, hvorledes det ikke blot er kvinderne, der objektifieres og kategoriseres som traditionelle, erotiske og passive; de danske mænd objektificeres også og er symboler på attraktive alternative levemåder i kraft af deres nationalitet. Thaipigernes migration og ægteskab er således knyttet til individuelle drømme om det gode liv, om velstand, om selvstændighed, om kærlighed, om moderskab samt om frigørelse fra thailandske kvinderoller, hvilket ellers er det manden i Danmark håber på at importere. Mændenes søgen efter udenlandske kvinder er en søgen efter en sød og trofast pige med traditionelle familieværdier. Familieforhold, som mændene nostalgisk forestiller sig eksisterede i 1950 erne, før andre familiekonstallationer end kernefamilien vandt frem (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Mændene ønsker at importere sex, omsorg og kærlighed, men de har i lige så høj grad en forestilling om at de importerer traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste og oppassende kvaliteter. Jens fortæller: Jeg tror, at der kommer mange thaipiger, fordi de mænd, der ikke har en kone, ser på de mænd, der har en thaipige, og så tænker de, at sådan én vil de også gerne ha... Så har de måske også lidt svært ved at score de der ægte danske kvinder, og få dem de gerne vil ha. Det er tit svært og kompliceret med danske kvinder... de danske kvinder stiller for store krav. Paradokset er, at de passive asiatiske piger netop var fraværende blandt de thaipiger, jeg mødte. Mændene nærer ligeledes en større romantisk forhåbning til ægteskabet end kvinderne. Jens fortæller: På mit arbejde mødte jeg en sød thaipige i pakkeriet. Hun var gift med en dansk mand, og jeg spurgte hende, om hun ikke kendte en anden sød DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

16 thaipige, eller måske hun havde en søster. Hun kontaktede sin niece, min nuværende kone, i Thailand, og jeg sendte to breve til hende. Det var svært at forstå hinanden i brevene, det er begrænset, hvad man kan skrive, og det er svært at skrive på engelsk. Derfor sendte jeg i mit tredje brev en billet. Jeg tænkte, at hvis det ikke gik, så kunne hun jo bare tage det som en ferie og så rejse hjem igen. Jeg tog til Kastrup for at hente hende. Inden hun kom, var jeg meget nervøs, jeg kan ikke helt forklare, hvordan jeg havde det, men det var ligesom sommerfugle i maven. Kontrasterende forventninger producerer modstridende resultater (Schaeffer- Grabiel 2004:45), særligt fordi danske mænd håber på at etablere traditionelle familie- og kønsværdier, mens nogle af thaipigerne ønsker at transcendere dem. Dette forklarer, hvorfor der på Internettet findes anvisninger på, hvordan en kvinde fra Thailand, Rusland, Filippinerne skal tackles, og ikke mindst giver det også en mulig forklaring på konflikter, der kan forårsage vold i ægteskaberne. For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestiller sig. Det er ikke en blot en sød pige, men et selvstændigt individ. Konflikter opstår, når to forestillingsverdener mødes i et sammenstød mellem to modstridende projekter; omsorg versus visum. Konklusion Denne artikel har kritiseret den eksisterende postordrebrude -diskurs og samtidigt forsøgt at udvide og nuancere den. Indledningsvist skitseredes fem signifikante temaer i den hidtidige diskurs, der tilsammen har haft et eksplicit offer-perspektiv som udgangspunkt. Jeg har demonstreret, at kvindernes ægteskab og migration udspringer af langt mere komplekse motiver end kontrollerende mænd, der køber fattige kvinder. Dette simple handelsperspektiv er funderet i en problematisk, essentialiserende og universalistisk feministisk tilgang, der ignorerer kvindernes eget perspektiv og handlekraft. En del af artiklens teoretiske og analytiske tilgang knytter sig dermed til nyere feministiske studier af prostitution og seksuelle ydelser. Som det er tilfældet med postordrebrude, beskrives også prostituerede hyppigt som slaver, trafficked og ofre (Constable 2003:89) på trods af, at mange kvinder, der arbejder i sexindustrien i Asien, påpeger, at prostitution bør betragtes i et andet perspektiv: som arbejde i en veldefineret industri, som en overlevelsesstrategi eller som en måde at klare sig på, når andre muligheder er begrænsede. På trods af den marginalisering og sårbarhed som prostitution i Asien indeholder, tilbagevises offerrollen både af de prostituerede selv og i studier foretaget fra de prostitueredes perspektiv. Ligeledes opfattede thaipigerne ikke sig selv som ofre, hverken for mandlig kontrol eller fattigdom. Hvorledes skal marginaliserede kvinders egne perspektiver på deres situation tolkes? Som et udtryk for falsk bevidsthed, hvor danskgifte thailandske kvinder betragtes som ofre, ubevidste om deres egen position som undertrykte, 106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

17 uanset deres eget perspektiv? Eller er det mon muligt at acceptere og inkludere kvindernes eget perspektiv i en fremtidig diskurs? Kamala Kempadoo efterlyser øget opmærksomhed på marginaliserede kvinders agency, hvor deres rolle som aktører på den globale arena anerkendes, og deres individuelle beslutninger betragtes som bevidste og rationelle reaktioner på strukturelt determinerede vilkår. Ved at sætte kvinderne i centrum for analyser, der inkluderer kvindernes egne perspektiver, argumenterer Kempadoo for at en nytænkning af 3. verdens prostitution er mulig (Ibid:89). Ligeledes er nytænkning og udvidelse af den eksisterende postordrebrude -diskurs mulig, når kvinderne sættes i centrum, og der lyttes til deres egne perspektiver. Chutimas, Siriporns og Kitas personlige perspektiver og erfaringer har i denne artikel bidraget til at nuancere forståelsen af thaidanske ægteskaber samt illustreret, hvorledes migration er en specifik handling, udført af individer i en specifik sociokulturel kontekst. Ved parallelt at inkludere et globalt perspektiv demonstreres det, at thaipigernes migration og ægteskab er en kompleks blanding af frivillighed, nødvendighed og tvang. Samtidigt er det centralt at understrege, at fokus på kvinders agency ikke betyder, at deres liv som migrantkvinder er uproblematisk, eller at deres migration i sit væsen ikke er funderet i generelle kønsspecifikke uligheder. Som tidligere påpeget har migrationsteori generelt ikke implementeret et kønsperspektiv, på trods af at kvinder vil, kan og må migrere af andre årsager end mænd. Anti-trafficking-organisationer inkluderer ofte postordrebrude som målgruppe 7. Det kritiske punkt er, hvorvidt kvinden frivilligt indgik i ægteskabet, og hvorvidt der er betalt for kvinden. Men både frivillighed og økonomi er, som jeg har demonstreret, komplekse begreb i forhold til thaipigernes migration. For det andet overses ofte væsentlige distinktioner mellem grupper af migrerende kvinder, da prostituerede, sexslaver, husholdningsarbejdere og postordrebrude alle karakteriseres som ofre for trafficking (Constable 2003:214). Selvom forskellen mellem de forskellige grupper af migrantkvinder kan være utydelige, og me-re forme et kontinuum end egentlige adskilte kategorier, er finere distinktioner vigtige. Saskia Sassen (2002) påpeger det problematiske i, at postordrebrude kobles unuanceret til trafficking, da det slører deres deltagelse i transnational migration samt det faktum, at de bidrager signifikant til en verdensomspændende overførelses- og omsorgsøkonomi. De komplekse realiteter, strukturelle begrænsninger og globale processer, der influerer kvindernes valg, overses, når postordrebrude knyttes egensidigt til trafficking. Samtidigt undervurderes kvindernes evne til at tage personlige beslutninger og udføre økonomiske strategier (Guarnizo 2003:667). Nogle kvinder er ofre for trafficking og uvidende om migrationens potentielle farer for vold og udnyttelse. De kvinder, jeg mødte, var både vidende om de strukturelle vilkår, i en større kontekst, der fik dem til at vælge migration og om den potentielle fare for vold og komplikationer ved at emigrere til et nyt land. Men de strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvin- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

18 den og hendes families liv, opfattes som mere faretruende end potentiel vold. Kvinderne reagerer med deres migration primært på følelsen af social eksklusion og frygten for økonomisk diskrimination af både dem selv og deres familie. Thaipigerne er således ikke kun ofre, de er derimod på en gang uafhængige og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede. Med afsæt i dette mere pragmatiske aktørperspektiv har en anden del af artiklens teoretiske og analytiske tilgang været funderet i nyere feministiske analyser af kvindelige migranters rolle i den globale økonomi. En ofte overset konsekvens af globaliseringen er de nye globale omsorgskæder. Den dominerende globaliserings -diskurs koncentrerer sig om store kapitaltransaktioner og sjældent om mindre private overførelser. Men derved undervurderes migrerende kvinders funktion i den globale økonomi. Hvis globaliseringens narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere omsorg og service som en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; omsorg og service der understøtter den globale dynamik og økonomi. Ægteskabsmigration er blot et eksempel på konkrete manifestationer af omsorgseksport. Ved at analysere ægteskaberne i et omsorgsøkonomisk perspektiv, har jeg argumenteret for at de thailandske kvinder i Nordvestjylland kan betragtes som aktører i en global omsorgsøkonomi. Noter 1. Trafficking in persons shall mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the re-moval or organs. (UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons De-finition of Trafficking in Persons). 2. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) i rapporten Når drømme og håb for-vandles til mareridt: Danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn. Heri beskrives det hvorledes viden om hvorfor disse kvinder vælger at brænde alle broer bag sig er mangelfuld (LOKK 2003:20). 3. Der bor 218 thailandske statsborgere i Viborg Amt (Viborg Amt 2003:Bilag 10). Det er ikke givet at alle statsborgerne er kvinder, men ingen af mine informanter havde hørt om, eller kendte til thailandske mænd i området, og jeg tillægger deres vurdering og kendskab til netværket stor betydning. Det er heller ikke muligt at påvise at alle kvinderne er, eller har været gift med danske mænd, men det vil oftest være sådan, fordi det med deres nationaliteter, er deres eneste mulighed for lovligt at opholde sig længere tid i Danmark. En del kan dog være kvindernes familiesammenførte børn, men aldersgruppen mellem 25 og 39 år udgjorde 75 % af thailænderne (Viborg Amt 2003:Figur 5). På baggrund af mit etnografiske datamateriale kan det derfor antages, at den allerstørste hovedpart af thailandske statsborgere i Viborg amt er kvinder der er, eller har været, dansk gift. 4. Alle informanter er anonymiserede. 5. Med reference til den omdiskuterede hjerneflugt (brain drain) fra verdens fattige lande tales samtidigt om en omsorgsflugt (care drain). 108 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

19 6. Pattaya er centrum for Thailands turistindustri og i stort omfang også Thailands sex-industri. 7. Se for eksempel (2004). CATW (Coalition Against Trafficking in Women international) philos.htm eller Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik Kroppe over grænser Når kvinder handles til Danmark. København:Informations Forlag. Nogle grupper er bevidste om problemet med en præcis definering af trafficking se for eksempel UN Trafficking Protocol:Lost Opportunity to Protect the rights of Trafficked Persons (2004) http;//www.stoptraffic.org.news.html. (Constable 2003:237). Litteratur Bloch, Alexia 2003: Trafficking in the Russian Far East: Dreams of Prosperity and Discourses on Danger. Paper fra konferencen The International Migration of Traditional Women. International Conference at the Centre for Comparative Immigration Studies: University of California, San Diego. Buckser, Andrew S. 1996: Communities of Faith Sectarianism, Identity and Social Change on a Danish Island. Berghahn Books. Cahill, Desmond 1990: Intermarriages in International Contexts. Australia: Scalabrini Migration Centre. Carøe Christiansen, Connie 2001: Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt perspektiv. Dansk Sociologi 4:8-21. Constable, Nicole 2003: Romance on a Global Stage. University of California Press. Del Rosario, V. 1994: Lifting the Smoke Screen: Dynamics of Mail Order Bride Migration from the Philippines. Upubliceret Phd.-afhandling. Institute of Social Studies, The Hague. Holland. Ehrenreich, Barbara et al. 2002: Global Women Nannies, Maids and Sex Workers in the New Economy. London:Granta Books. ESCAP (Economic and Social Commission for Asia and the Pacific) 1999: The Impact of Globalization on Population Change and Poverty on Rural Areas. Asian Population Studies Series 154. United Nations Publication. Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton 1995: From Immigrant to Transmigrant: Theorizing Transnational Migration, Anthropological Quarterly 68 (1): Glodava, Mila, Richard Onizuka 1994: Mail-order Brides: Women for Sale. Fort Colins, Colo,: Alaken. Guarniza, Luis Eduardo 2003: The Economics of Transnational Living, International Migration Review 37(3) Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001: Doméstica-Immigrant Workers Cleaning and Caring in the Shadows of Affluence. University of California Press. Berkeley. Johnson, Ericka 1999: Alternative Access Mail order brides on the Internet; A study of Russian women in Kyrgyzstan : Visions and Voices Conference.Manchester Kojima, Yu. 2001: In the Business of Cultural Reproduction: Theoretical Implications of the Mail Order Bride Phenomenon, Women s Studies International Forum, 24 (2): Light, Ivan, Parminder Bhachu 1993: Immigration and Entrepreneurship Culture, Capital, and Ethnic Networks. Transaction Publishers. New Brunswick and London. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

20 Lisborg, Anders. 2001: Fra moderne slaver til modige entreprenører: Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, 3 (10). LOKK, 2003: Når drømme og håb forvandles til mareridt: En rapport om danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn. Landsorganisation af kvindekrisecentre. Financieret af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration & OAK Foundation. Makow, Henry 2000: A Long Way to go for a Date. Silas Green. Massey, Douglas S. 1988: Economic Development and International Migration in a Comparative Perspective. Population and Development Review 14: Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001: Kroppe over grænser Når kvinder handles til Danmark. København: Informations Forlag. Nyberg Sørensen, Nina : Den globale hjertetransplantation. FORUM. Parreñas, Rhacel Salazar. 2001: Servants of Globalization Women, Migration and Domestic work. Stanford University Press Pettman, Jan Jindy 1996: An International Political Economy of Sex i Globalization Theory and Practice Ed. Kofman & Youngs. Pinter. Sassen, Saskia 19-20/ : Countergeographies of Globalization The Feminization of Survival. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for Development.Heinrich-Boell Foundation/Berlin. Schaeffer-Grabiel, Felicity. 2004: Cyberbrides and Global Imaginaries: Mexican Women s Turn from the National to the Foreign. Space & Culture 7 (1): Stoop, Chris De 1994: Exotic Brides: Herr Schlegal Offers Girls on a Trial Basis. In Chris De Stoop (Eds.): They are so Sweet Sir: The Cruel World of Traffickers in Filipinas and Other Women ( ) Belgium: Limitless Asia. Viborg Amt 2003: Indvandrere og efterkommere. Tryk, Viborg Amt. 110 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

Københavns Universitet. "Postordrebrude" i Nordvestjylland Plambech, Sine. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2005

Københavns Universitet. Postordrebrude i Nordvestjylland Plambech, Sine. Published in: Dansk Sociologi. Publication date: 2005 university of copenhagen Københavns Universitet "Postordrebrude" i Nordvestjylland Plambech, Sine Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Globaliseringens blinde vinkler

Globaliseringens blinde vinkler Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1 Sine Plambech Usynlige og synlige Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Udenlandske kvinder i prostitutionsrelateret migration

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI

Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark. Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Skilsmisser blandt tyrkere i Danmark Dansk demografisk forening, 22.april, 2010 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Studie FSE 2-årig post doc. Denne præsentation: Kapitel til Routledge antologi Artikel,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen

Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER

Sex til salg. Hvad har prostitution. Indledning AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER 3 Indledning Sex til salg AF KAREN SJØRUP OG MARLENE SPANGER Hvad har prostitution med ligestilling at gøre? Umiddelbart er det jo indlysende: Så længe der er kvinder, som lever af at sælge deres seksualitet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere