Postordrebrude i Nordvestjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Postordrebrude i Nordvestjylland"

Transkript

1 Sine Plambech Postordrebrude i Nordvestjylland transnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv Søg på Internettet under mail order brides, og hits henviser til kvinder, der søger en ægtemand i Vesten på dansk omtales de som postordrebrude. Denne artikel handler om ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd. Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter; kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

2 Kvinder har historisk set altid migreret, men når det er muligt at tale om en feminisering af de globale migrationsbevægelser, kan det forklares både med antallet af kvindelige migranter, samt med kønsspecifikke årsager til migration. Transnationale brude udgør blot én gruppe blandt de 60 millioner migranter, der i dag er kvinder. I 1970 erne var Vesteuropa og Australien hyppige destinationslande for brudene fra Sydøstasien (Stoop 1994). I erne og 1990 erne er migrationsbevægelserne diversificeret og inkluderer nu også kvinder fra Latinamerika, Mexico, Kina og Filipinerne, som rejser til USA, samt kvinder på vej fra Øst- til Vesteuropa (Kojima 2001:199). Med udgangspunkt i feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd bosiddende i Nordvestjylland, er denne artikel et forsøg på at tilføre nye perspektiver til den hidtidige postordrebrude -diskurs, samt til forestillinger om transnationale ægteskaber mellem kvinder fra Thailand og mænd fra Danmark. Den eksisterende diskurs har unuanceret og problematisk kategoriseret postordrebrude udelukkende som ofre. Denne forestilling er uaktuel og funderet i 1970 ernes universalistiske feministiske diskurs, hvor ægteskabet i sit væsen blev betragtet som værende undertrykkende, uanset kvindens egne erfaringer og synspunkter. Kvinden var i udgangspunktet et offer, ubevidst om sin egen position som undertrykt, og i særdeleshed var kvinder fra 3.verdens lande ofre (Constable 2003:6). Denne diskussion er interessant i forhold til de thailandske kvinder, fordi der er tale om kvinder fra udlandet, som kommer fra et 3.verdens land for at indgå ægteskab. De inkorporerer således i en og samme kvinde de mekanismer, der i den universalistiske feministiske diskurs anses for undertrykkende: At postordrebrude opfattes som ofre er derfor ikke overraskende. Men sådanne forestillinger repræsenterer imidlertid et skævvredet billede og er, sat på spidsen, funderet i utidssvarende forestillinger om kønsulighed og kvindekønnets iboende underdanige væsen og kan ses som et udtryk for et patriarkalsk seksualitetssyn, der fastholder kvinden som offer og ikke skelner mellem fri vilje og tvang (Ibid 2003:6). Den hidtidige diskurs har, i forlængelse af det skildrede offer-perspektiv i både dansk og international kontekst, været præget af fem signifikante temaer: For det første opfattes kvinden som et offer for illegal trafficking 1. Sammenkoblingen mellem transnationale ægteskaber og trafficking udspringer af forestillinger om udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til ægteskab af vestlige mænd, og dette handelsperspektiv knytter dermed også kvinderne til prostitution. Forestillingen bør kritisk eksamineres, da den oftest ikke er forankret i virkeligheden. Thailandske brude er ikke kun en vare, som mænd køber og konsumerer. For det andet opfattes kvinderne som potentielle voldsofre. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) dokumenterer, at thailandske kvinder gift med danske mænd, er den gruppe af asiatiske kvinder, der hyppigst opsøger danske krisecentre (LOKK 2003:13). Sprogbarrierer, manglende kendskab til dansk lovgivning og et i nogle tilfælde svagt socialt netværk gør kvinderne 92 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

3 Sine Plambech Phil. Cand. i Socialantropologi fra Lunds Universitet. ekstra sårbare over for konsekvenserne af mandens vold (Ibid 2003:3). Det er under disse betingelser, at det er muligt at tale om kvinderne som ofre. Til voldsaspektet hører, at medierne ofte portrætterer disse ægteskaber i sensationelle termer, der udelukkende fokuserer på negative eksempler, hvor danske mænd kontinuerligt er blevet gift og skilt med thailandske kvinder, eller hvor ekstreme eksempler på vold og misbrug præsenteres (Julag-Ay i Constable 2003:86). Samtidigt er kendskabet til thailandske kvinder i Danmark begrænset, da mange er hjemmegående og forsørget af deres ægtemand. I denne kategori som selvforsørgere, kan kvinderne stort set undgå kontakt med offentlige myndigheder (fra interview med AF-Nykøbing Mors). Dette fænomen afføder to problemstillinger; den ene er at udnyttelse og vold dermed kan forblive ukendt og domesticeret, den anden er, at kendskabet til thailandske kvinder og deres ægteskaber, primært er baseret på oplysninger fra kvinder, der har været i kontakt med et krisecenter, og således har været udsat for vold. Kendskabet til thailandske kvinders liv i Danmark, og de transnationale ægteskaber der lykkes uden vold, er beskedent men nødvendigt, idet det kan belyse de bagvedliggende årsager til ægteskaberne og deres eventuelle konflikter. For det tredje eksisterer der en forestilling om kvinderne som havende brændt alle broer bag sig 2, og dermed udgørende en sårbar gruppe uden et socialt netværk i Danmark eller forbindelser til deres oprindelsesland. De thailandske kvinder i Nordvestjylland har imidlertid både et socialt netværk og forbindelse til familien i Thailand. Et aspekt, jeg vil illusterere i artiklen. Nina Glick Schiller (1995:48) har tidligere demonstreret, hvorledes migranter hyppigt karakteriseres som uprooted, der i kraft af deres migration afkobles fra deres oprindelsesland. Glick Schiller argumenterer i en skelsættende artikel (1995) for en mere kompleks forståelse af migrantbegrebet og karakteriserer mere præcist migranter, som bevarer og fastholder forbindelsen til hjemlandet, for transmigranter. For det fjerde har en generel kønsblindhed i migrationsteori ignoreret, at kvinder kan og vil migrere af andre grunde end mænd. I forhold til de thailandske kvinders migration og ægteskab, illustreres det eksempelvis ved, at familien i Thailand kan ønske hende gift med en udenlandsk mand, samtidigt med at DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

4 kvinden selv ønsker at frigøre sig fra traditionelle thailandske kønsroller. For det femte har diskursen i forlængelse af de fire skitserede temaer ikke indeholdt et globalt, økonomisk perspektiv, men primært forklaret ægteskaberne med ekstrem fattigdom eller danske mænds behov for kontrol og efterspørgsel af seksuelle ydelser. Ved at sætte kvindernes egne perspektiver i centrum for analysen samt koble disse til globale processers bredere indflydelse, er det min hensigt at nuancere postordrebrude -diskursen med udgangspunkt i en dansk kontekst. Jeg vil først præsentere den etnografiske kontekst, dernæst en omsorgsøkonomisk analyse på makroniveau af transnationale ægteskaber samt vise, hvorledes et transnationalt netværk understøtter ægteskaberne i Nordvestjylland. Efterfølgende forbinder jeg det omsorgsøkonomiske perspektiv med kvindernes og mændenes motiver for at indgå ægteskab på individuelt mikroniveau. Etnografisk kontekst I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor en større gruppe af thailandske kvinder (Viborg Amt ). Det er en generel tendens, at der findes større grupper af asiatiske kvinder i landområder, særligt i Australien og USA (Ehrenreich et al. 2003; Pettman 1996; Constable 2003) og i Skandinavien er transnationale ægteskaber i landområderne i fremvækst (Cahill 1990). Oftest forklares væksten med mangel på kvinder, og specielt mangel på unge kvinder, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på kvindelig arbejdskraft i byområderne. Isolerede arbejdspladser, hvor der primært anvendes mandlig arbejdskraft, er desuden med til at gøre det svært for mænd i lokalområdet at møde lokale kvinder (Cahill 1990:67). Andrew S. Buckser påpeger på baggrund af feltarbejde i Nordvestjylland, at den nære familie i landområderne ikke kun opfattes som kernefamilien, idet fætre, kusiner, onkler og tanter indgår i den umiddelbare inderkreds. Buckser mener derfor, at mentaliteten i højere grad er knyttet til familien som central tryghedsinstitution, der fungerer som en væsentlig social gruppe livet igennem, og traditionelle familieværdier fremstår derved som centrale (Buckser 1996:66). De ægtemænd, jeg interviewede forklarede, at de søgte en thailandsk kvinde, fordi de håbede, at hun ville dele deres traditionelle familieværdier med veldefinerede kønsroller. Kathryn Robinson argumenterer i forhold til australske mænd, der også ofte er bosat i landområderne (Cahill 1990), for, at deres søgen efter traditionelle asiatiske brude, er knyttet til patriarkalismens opløsning og en søgen efter en imaginær perfekt fortid, hvor kvinder ikke var influerede af vestlig feminisme. Jeg vil diskutere dette aspekt senere og blot påpege, at hvis Bucksers analytiske fokus på traditioner og familieværdier er præcis, kan det til dels forklare landdistrikternes rolle som destination for brudene, idet de asiatiske kvinder af mændene tilskrives kvaliteter som traditionelle familiemennesker. Kvinderne i denne undersøgelse havde Nordvestjylland som destination, fordi de kendte andre danskgifte thailandske kvinder, 94 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

5 og fordi den mand, de gerne ville giftes med, boede der. Der er således adskillige årsager og tendenser, som kan belyse landområdernes rolle som destination for de tilrejsende brude. Jens, Chutima, Kita og Siriporn 4 Mit fokus for artiklens diskussion er en yngre dansk mand, Jens, der er thailandsk gift, samt tre yngre thailandske kvinder fra det nordlige Thailand. Chutima, Kita og Siriporn er alle gift, eller tidligere gift med, en dansk mand. De omtaler sig selv som thaipiger. Interviewene med de tre kvinder er udvalgt blandt en række interviews, suppleret med private besøg, virksomhedsbesøg, møder med arbejdsformidling og sprogskole. Som det er tilfældet med de fleste antropologiske studier i komplekse samfund, er studiet kvalitativt og lokalt, hvilket kan frembringe nye perspektiver og bidrage til en nuanceret forståelse af denne type af transnationale ægteskaber, men ikke nødvendigvis danne baggrund for generaliseringer. Jens bor på Mors og er gift med Chutima, og de har en lille datter sammen. De bor i et nyt parcelhus i en mindre landsby og arbejder begge i fiskeindustrien Jens på mere end fuldtid, mens Chutima arbejder 8 timer om ugen. Chutima har været i Danmark i fem år. Hun har en faster, der hjalp hende og fem kusiner med at komme til Danmark i området omkring Mors. I Thailand voksede Chutima op som eneste datter blandt to brødre, og senere arbejdede hun 16 timer om dagen på en fabrik, der fremstillede airconditionanlæg til eksport. Siriporn er fraskilt, hun har to døtre og bor til leje i en lejlighed i en mindre provinsby. Hun ejer et hus, som hun lejer ud. Siriporn voksede op med sine forældre og otte søskende i en landsby nord for Bangkok. Siden hun var 16 år gammel, har hun arbejdet på et kyllingeslagteri og i et supermarked. Siriporn har været i Danmark i 11 år og har været gift to gange med danske mænd. Hun har en storesøster i Århus, som begge gange fandt Siriporns kommende ægtemand til hende. Siriporns lillesøster kom til Danmark for to år siden; hun bor på den anden side af gaden og er gift med en fælles bekendt af Siriporn og deres storesøster i Århus. Siriporn modtager kontanthjælp efter en arbejdsskade, men har i flere år haft sin egen restaurant, hvor hun serverede thailandsk mad. Kita har været i Danmark i fire år. Hun er Siriporns veninde, og de to kvinder kommer fra det samme område i Thailand. Kita har arbejdet på fabrik i det nordlige Thailand. Nu er hun gift med en ven af Siriporns eksmand og går hjemme. Parret bor i en lejet lejlighed og har ingen børn. Kita går på sprogskole i en større by i nærheden to gange om ugen. Mange af de thailandske kvinder i Nordvestjylland er enten arbejdsløse, hjemmegående eller ansat i fiskeindustrien. Arbejdet består i at arbejde hurtigt ved et samlebånd med rensning og pakning af fisk og muslinger. Virksomhederne omtales af de ansatte, som henholdsvis Muslingen eller Fisken. Flere af de thailandske kvinder kommer fra lignende arbejde i Thailand og har in- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

6 gen videregående uddannelse, hvilket Chutimas, Siriporns og Kitas baggrund illustrerer. Modsat er det for danskgifte russiske kvinder, der generelt har en højere uddannelse, mens thailandske kvinder generelt ingen videregående uddannelse har (LOKK 2003:12). Konsulenten ved arbejdsformidlingen i Nykøbing Mors påpegede, at arbejdet i fiskevirksomhederne passer til thaipigernes tidligere arbejdserfaring og dækker behovet for arbejdskraft i fiskevirksomhederne, der stadig har konventionelle samlebånd og mangel på dansk kvindelig arbejdskraft. Hverken Chutima, Kita eller Siriporn fandt deres mand via Internettet eller i et katalog. Deres møde indikerer, at termen mail order brides eller postordrebrude har problematiske implikationer. Primært, fordi det ikke var pr. postordre, at de kvinder og ægtepar, jeg mødte, havde truffet hinanden, men derimod ved hjælp af personlige netværk i lokalområdet, via mænd eller kvinder, der i forvejen var gift med en dansk mand eller en thailandsk kvinde. Dernæst udvekslede de et par breve, hvorefter manden sendte en flybillet, og parret efterfølgende mødtes i Danmark. Glodava og Onizuka (1994) har tidligere defineret postordrebrude bredt som værende kvinder, der finder deres partner via korrespon-dence. Denne proces kan være initieret af et ægteskabsbureau, via et katalog, eller en avis eller ved hjælp af venner eller familie. Sammenstillingen mellem ægteskaber fundet via et formelt ægteskabsbureau og personlige familiære kontakter er problematisk. For det første, fordi der er helt andre sociale faktorer i spil, når kontakten formidles gennem et personligt netværk, og for det andet fordi kvinderne ikke opfatter sig som, eller har kendskab til kategorien postordrebrud. Sociologen Cecilia Julag-Ay påpeger desuden at termen er unyttig, da den ikke er værdineutral og ydermere har mange negative konnotationer (Constable 2003:70). Omsorgsøkonomi i Nordvestjylland Kendskabet til denne type af transnationale ægteskaber har været præget af studier foretaget, før kvinden eller manden har besluttet sig for ægteskab eller efter, når nogle af ægteskaberne er endt i vold. Mila Glodava og Richard Onizuka (1994) har publiceret den mest citerede bog om emnet. I Mail-Order Brides: Women for Sale præsenterer de sammenfattende den hidtidige diskurs, præget af generaliseringer og unuancerede dikotomier mellem stærke mænd, der køber brude, og undertrykte kvinder, der sælger sig selv. Siden har Nicole Constable (2003) udført virtuel etnografi blandt amerikanske mænd og kinesiske kvinder i en undersøgelse af, hvorledes identiteter konstrueres på Internettet i ønsket om at finde en matchende partner. Constables analyse bidrager med et antropologisk perspektiv og en feministisk kritik, der tilbageviser Glodava og Onizukas tilgang, da den overser centrale distinktioner og samtidigt undervurderer kvindernes evne til at træffe informerede rationelle valg.yu Kojima (2001) har ligeledes på baggrund af virtuel etnografi, blandt koreanske kvinder, der søger til Japan, argumenteret for, at denne gruppe af kvindelige mi- 96 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

7 granter bør forstås som reproduktive arbejdsmigranter, der udfører domesticeret og reproduktivt arbejde, som japanske kvinder ikke længere vil påtage sig, hvilket er et perspektiv, jeg vil belyse senere (Kojima 2001:205). Generelt peger de seneste års forskning i emnet på, at kvinder, der søger til Vesten ved hjælp af ægteskabsmigration, har komplekse motiver, samt at de oftest selv, under indflydelse af en række faktorer, ultimativt selv har truffet beslutningen. Derfor bør de ikke umiddelbart kategoriseres som værende ofre for illegal trafficking. Hvad forskningen først og fremmest viser er, at marginaliserede kvinder i en marginaliseret økonomi kan og vil kreere strategier for at kontrollere deres økonomiske liv (Kojima 2001, Constable 2003, Bloch 2003, Schaeffer-Grabiel 2004, Sassen 2002, Ehrenreich et al. 2002). Få har fokuseret på, hvorledes ægteskaberne på makroniveau kan analyseres i lyset af bredere globale processer, hvor omsorg er en eksportvare, der udveksles mod visum og månedlige økonomiske overførelser til den tilbageblevne familie (se for eksempel Ehrenreich et al. 2002, Sassen 2002). Den økonomiske udveksling er således mere kompleks end et handelsperspektiv, hvor kvinden indgår ægteskab på baggrund af en illegal handel, eller hvor den kommende ægtemand betaler et bureau, en agent, kvinden eller hendes familie for ægteskabet. Samtidigt migrerer kvinderne ikke på baggrund af ekstrem fattigdom. De ville godt kunne overleve rent fysisk i Thailand; deres eksistens er ikke truet. De agerer på baggrund af en relativ ny-følt fattigdom med baggrund i den økonomiske krise i Thailand i slutningen af 1990 erne (ESCAP 1999:13, Ehrenreich et al. 2003:5). Glick Schiller et al. (1992:48) påpeger ligeledes, at det ikke er de fattigste, der migrerer frivilligt, idet det for alle klasser kræver ressourcer at migrere. Migration er ofte en strategi til at sikre, at en husholdningsenhed er i stand til at bibeholde hvad den har, i form af ressourcer og social position (Ibid:54). Thailands valuta devaluerede i juli 1997, hvilket satte gang i en omfattende økonomisk krise i Asien. Thailands lavere middelklasse og fattige blev særligt ramt af krisen, og i 1998 accelererede antallet af arbejdsløse som et resultat af fabrikslukninger og fyringer (ESCAP 1999:13). Denne type af udvikling og indgreb er generelt anerkendt for at ramme kvinder hårdt, da de oftest er ansvarlige for familiens sundhed og uddannelse af børnene. Dette ansvar forklarer hovedsageligt stigningen af kvindelige migranter på globalt plan; kvinderne rejser for at hjælpe deres familier i oprindelseslandet ved at overføre penge til dem. Alle thaipigerne i Nordvestjylland sender penge hver måned til Thailand. Siriporn forklarer sin situation således: Vi er ikke fattige i min familie, men vi har ikke mange penge. Derfor sender jeg sammen med min søster 500 kr. hver måned til familien... det var mest derfor, vi kom [til Danmark]. Mine brødre i Thailand har ikke penge tilovers til at give til vores forældre. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

8 Økonomiske overførelser mellem migranter og deres hjemlande er ikke et nyt fænomen, men et fænomen i fremvækst. Samtidigt har studier af migranters overførelser primært haft fokus på udvekslingen fra rige til fattige lande. Luis Eduardo Guarnizo (2003:667) argumenterer for, at dette perspektiv er for simpelt, idet denne tilgang ikke inkluderer de makroøkonomiske effekter, som migranters transnationale økonomi genererer og derved undervurderes migranternes indflydelse på den globale økonomi. Strukturelle begrænsninger udgøres af fænomener, der påvirker kvindernes og deres families konkrete livsvilkår. Kvinderne søger med deres migration og ægteskab at udfordre og udvide disse begrænsninger. I øjeblikket manifesterer det sig ved en vækst i variationen af det, Saskia Sassen betegner som alternative glo-bale kredsløb for overlevelse og profitmakisimering (Sassen 2002). Disse kredsløb inkorporerer et stigende antal kvinder. I de mest centrale af disse globale kredsløb indgår illegal trafficking, barnepiger, tjenestepiger og transnationale brude. Et andet perspektiv er, at det kan være hjemlandets udviklingsstrategi at animere dets borgere til at søge arbejde eller på anden både forbedre deres økonomiske situation ved at migrere (Sassen 2002:4). Enten officielt, som det er sket på Filippinerne, hvor regeringen gennemførte et oplysningsprogram for at få filippinske kvinder til at gifte sig med japanske mænd og dermed hjælpe den tilbageblevne familie (Cahill 1990). Eller uofficielt, som i Thailand, hvor over-førelsesøkonomi og ægteskabsmigration er en helt central økonomisk strategi for landets underprivilegerede, hvilket Chutimas observationer illustrerer: Næsten alle de piger, jeg kender i Thailand vil rejse. Mange piger i familierne fra min landsby er også rejst. Nu rejser de direkte fra landsbyen og ud af Thailand, fordi der er så mange thaipiger rundt om i verden, der hjælper dem. De behøver ikke tage til Pattaya først og finde en mand. Pigerne rejser til USA, Tyskland, Norge eller England. Kvinderne, og ofte migranter i det hele taget, deltager i en udviklingsstrategi på makroniveau. Via ægteskabet og opholdstilladelsen i Danmark åbnes op for utallige overførelser fra kvinderne til deres familie i hjemlandet. Disse transnationale overførelser udgør for mange lande en stor international valutaressource. I 1998 udgjorde globale overførelser mellem migranter og migranters hjemlande US$ 70 mia. (Sassen 2002:3). Ved at migrere og regelmæssigt overføre penge deltager transnationale brude i disse alternative globale kredsløb. Sassens økonomiske analyse af kvindlige migranters funktion kan forbindes til Ehrenreich og Hochschilds caredrain 5 -begreb (Ehrenreich et al. 2003). Med det-te begreb som udgangspunkt sættes der fokus på de globale sammenhænge, der har medført, at migranter i stigende omfang kvinder, sender 98 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

9 penge hjem til deres familier; kvinder, der forlader deres egne familier for at tage sig af andre. En vigtig, men ofte overset konsekvens af globaliseringen er således de nye globale omsorgskæder. Disse globale omsorgskæder er skabt af en import af omsorg, kærlighed og service til rige lande, og en eksport af kvindelige migranter fra fattige lande til varetagelse af disse omsorgs- og servicefunktioner (Nyberg Sørensen 2003). Caredrain manifesterer sig primært som et privat, og derfor nærmest usynligt fænomen. I Nordvestjylland illustreres det ved de mange hjemmegående selvforsørgende thaipiger. I Danmark, som i øvrige dele af de omsorgsimporterende lande, består arbejdet primært i privat børnepasing, privat rengøringshjælp, prostitution eller ægteskab. I USA, og i nogen grad Europa, hvor offentlige børnepasningstilbud er dyre eller manglende, hvor barselsorloven er kort og arbejdsugen lang, ansættes i stigende grad migrantkvinder til at varetage børnepasning og rengøring. Timelønnen er lav og resulterer i, at det i USA er en mulighed for andre lavindkomstgrupper at ansætte privat børne- og hushjælp. Ligeledes ansætter offentlige institutioner migrantkvinder i lavt betalte rengørings- og pasningsfunktioner (Ehrenreich et al. 2003, Hondagneu-Sotelo 2001). En anden form for omsorg, der efterspørges, er seksuelle ydelser, som i stigende grad tilbydes af kvindlige migranter. Ægteskab med udenlandske kvinder udgør derfor blot et fænomen i omsorgsimporten. Ehrenreich (2003:6) påpeger at importen af omsorg blot er endnu en ressource, der udsuges fra fattige til rige lande. Den omsorg, den danske ægtemand får af de thailandske kvinder, er en værdifuld ressource, og der er en risiko for, at nogen kommer til at mangle den, ikke mindst de børn, der efterlades i andres varetægt, når deres mødre bevæger sig ud i verden som internationale migranter (Nyberg Sørensen 2003). Hverken Kita, Siriporn eller Chutima har børn i Thailand, men flere af deres kusiner og veninder i Danmark har. Dette er ikke usædvanligt, da mange thaipiger efterlader deres børn i Thailand, når de gifter sig i udlandet. Siriporn forklarede således, at hendes mor passer børnebørnene for alle Siriporns søstre, der er bortrejste. Fraværet af en mor er ikke et usædvanligt fænomen, idet kvinderne traditionelt set ofte ville være bortrejste, men tidligere primært til storbyer i nærheden. Fordi migrationen i dag er kvantitativt større, og på grund af det faktum, at kvinderne oftere rejser til den anden side af kloden, kan der argumenteres for, at ofrene i udgangspunktet ikke er de migrerende kvinder, men derimod deres børn (Ehrenreich et al. 2002). Begreberne og fænomenerne; globale omsorgskæder, caredrain og alternative globale kæder for overlevelse og profitmaksimering kan samlet kaldes global omsorgsøkonomi. Global omsorgsøkonomi manifesterer sig i Nordvestjylland, hvor kvinderne forlader egne børn og gamle forældre for at gifte sig med og give omsorg til danske mænd. Når Chutima går i banken i Nykøbing Mors og hver måned sender 1000 kr. til sine forældre i det nordlige Thailand er det en konkret manifestation af hendes rolle som aktør i en global omsorgsøkonomi. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

10 Et transnationalt netværk Transmigranter defineres som migranter, hvis daglige liv afhænger af konstant og mangeartede forbindelser på tværs af internationale grænser. Transnational migration er således en proces, hvor migranter kreerer og bibeholder simultane mangefacetterede sociale relationer, der forbinder deres oprindelsesland med deres destinationsland (Carøe Christiansen 2001:10). Som præsentationen af Chutima, Kita og Siriporn illu-strerer, har de flere familiemedlemmer i Danmark, der tilsammen udgør et centralt socialt netværk for thaipigerne. Netværket indgår samtidigt som en relation, der forbinder oprindelsesland med destinationsland. Massey (1988:396) definerer migrationsnetværk som en række af interpersonelle forbindelser, der forbinder migranter, tidligere migranter og nonmigranter i oprindelses- og destinationslande i form af slægtskab, vensskab eller/og oprindelsessted. Migrationsforskningen demonstrerer, at beslutningen om at migrere, valget af destination samt tilpasningsprocessen i det nye land i stor udstrækning er påvirket af etniske, slægtskabsmæssige, arbejdsmæssige, nabo- og venskabstilknyttede netværk (Light 1993:26). Denne tilgang tilbageviser generelle forestillinger om migranter som afkoblede fra deres oprindelsesland. Både de månedlige overførelser og netværket i Danmark illustrerer, at thaipigerne ikke kan betragtes som værende hverken uprooted eller som havende brændt alle broer bag sig. Chutimas og Siriporns historier eksemplifierer vigtigheden af det sociale netværk i de tre centrale migrationsfaser; beslutningen om at migrere, valget af Nordvestjylland i Danmark som destination, samt tilpasningsprocessen i Danmark, hvor netværket var helt centralt for thaipigerne. Chutima fortæller: Så længe jeg kan huske, har jeg villet rejse fra Thailand, fordi min faster som den første i familien, rejste til Danmark, da jeg var helt ung. Hun mødte sin mand via sit arbejde i Pattaya 6. Min faster ringede til mig og fortalte om en mand fra hendes arbejde, der gerne ville giftes med en thaipige. Hun har siden skaffet mine fem kusiner en mand, og de bor nu alle her i området. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af kvinderne i hendes familie kommer hertil. En af mine veninder i Thisted har ti søstre og kusiner heroppe... Da jeg kom, boede jeg hos min faster i de to uger, der gik, indtil vi [Jens og Chutima] blev gift. Da jeg fik det første brev fra Jens, blev jeg glad, for han lød som en god mand, men da jeg kom, kunne vi ikke forstå hinanden. Så vi brugte tegnsprog, ordbog og min faster [der taler dansk]. Det hjalp meget at min faster og mine kusiner kunne hjælpe os. Vi ringede hele tiden til dem i starten, fordi vi ikke kunne tale sammen. Netværket illustrerer, at kvindens rolle som aktør har flere implikationer. Ikke blot skal hun sende penge hjem, hun kan også sørge for at der kommer flere piger, der kan sende penge hjem. De fordele, som netværket tilbyder i Dan- 100 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

11 mark og som gør migrationen lettere, influerede også Siriporn både i forhold til beslutning og destination: På det tidspunkt, hvor mine forældre gerne ville ha, at jeg rejste, boede jeg alene og havde ikke lyst til at rejse, jeg var bange, både for at rejse og for at bo sammen med en mand. Men min familie syntes ikke, jeg kunne bo ale-ne, de ville ha jeg tog til Danmark i første omgang bare for at kigge. Hjemme i Thailand tænkte jeg over, om jeg skulle rejse, men så ringede min søster og sagde, at hun havde fundet en mand, der ville giftes med mig... De reducerede praktiske omkostninger ved migrationen i form af et aktivt netværk i Danmark øger antallet af kvinder, der kan og vil vælge at rejse, og således kan der argumenteres for, at migrationsnetværk øger antallet af migranter i en kumulativ proces (Massey 1988, Light 1993:27). Kvinderne og deres familier i Thailand ser ægteskaberne som en mulighed for at konsolidere det, Schaeffer-Grabiel (2004) har betegnet som en transborder middle-class identity. For det første tildeles thaipigerne i Danmark denne identitet af deres familie og sociale netværk i Thailand. Thaipigerne opfattes som værende en del af middelklassen i Danmark, selvom kvinderne måske reelt ikke er det. For det andet får familien i Thailand adgang til eller fastholder deres position i middelklassen i deres lokalområde, og deres familiemedlems migration tilbyder dem således social mobilitet. Chutima fortæller, at hendes store drøm er at købe eller bygge et hus til sine forældre i Thailand. Indtil nu er det blevet til indkøb af et tv, et køleskab og en vaskemaskine til forældrene, når Chutima har besøgt dem i Thailand. Chutimas drøm om at bygge et hus til hendes forældre, illustrerer en tendens hvor de såkaldte Dollar -huse, der bygges for migranters transnationale økonomiske overførelser, i stigende grad manifesterer sig i Asien, Caribien, Latinamerika og Afrika og influerer på den lokale jordværdi (Glick Schiller 1995:54). Dollar -huse demonstrerer dermed nødvendigheden af at studere og analysere migration i både et transnationalt og et globalt økonomisk perspektiv. Netværket som social institution Netværket i Nordvestjylland er ikke en isoleret geografisk enhed, da mange thaipiger kender andre thaipiger, der er gift med danske mænd rundt om i Danmark og i Europa. Det er heller ikke specifikt organiseret eller struktureret endsige defineret af thaipigerne som et netværk. Vi hjælper bare hinanden, som Kita påpeger. Netværket er en aktiv deltager i selve migrationsprocessen, men fungerer i Nordvestjylland også som en central social institution, hvor kendskabet til de øvrige thaipiger i området er stort. Det er derfor ikke alle thaipiger i Danmark, der er en skrøbelig udsat gruppe uden socialt netværk. Netværket er et socialt forum, hvor interne konflikter mellem thaipigerne DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

12 er centrale. Kita uddyber: Selvom vi hjælper hinanden, bliver vi tit uvenner på grund af jalousi, for eksempel hvis den ene har mere end den anden, en god mand, eller et større hus. Vi er ondskabsfulde og kalder hinanden for ludere... Jeg har tit problemer med mine kusiner, men mest med veninder... vi hjælper altid familien mest. Netværket skal derfor ikke kun betragtes som en praktisk foranstaltning, det har også på forskellig vis sociale implikationer både for mænd og kvinder. Siriporn forklarer: Jeg har hjulpet flere piger herop [til Danmark], men jeg vil kun hjælpe, hvis jeg kender manden godt, ellers bliver pigerne bare sure på mig, når de kommer, hvis de får problemer. På denne vis sikres, at de fleste kvinder via netværket bliver matchet med de såkaldte gode mænd, det vil sige mænd, der ifølge thaipigerne sørger for at pigerne kan gå derhjemme, som ikke slår og som sørger for penge nok til både familien i Danmark og i Thailand mænd bliver således anbefalet til ægteskab. Netværket benyttes ikke udelukkende af kvinderne selv til at efterspørge potentielle ægtemænd, mændene benytter sig ligeledes af netværket til at finde en hustru. Thomas Faist søger ved hjælp af en typologi at indkredse en systematisk definition af de transnationale processer, som opstår på baggrund af migration mellem økonomisk rige og fattige lande. Faist inddeler disse i tre typer: slægtsgrupper, transnationale kredsløb og transnationale fællesskaber. Slægtsgruppen defineres typisk som migranter, der overfører penge til familien, i hjemlandet. Transnationale kredsløb defineres i hovedtræk som netværk, hvor insiderfordele i destinationslandet udnyttes (Carøe Christiansen 2001:12). I forhold til thaipigerne overlapper disse to grupperinger. I Nordvestjylland giver insiderviden om danske mænd i området, der søger en thailandsk kvinde til ægteskab, mulighed for at få yderligere kvindelige familiemedlemmer til Danmark. Denne insiderviden var grunden til, at Chutima, Siriporn, Kira samt deres søstre og kusiner var i Danmark. Men familien eller slægtsgruppen i Thailand venter ikke passivt på de økonomiske overførsler; de er en del af det transnationale netværk. Denne overlapning af funktioner har Glick Schiller (1995) kaldt flexible udvidede familienetværk, hvilket ikke er et nyt fænomen, men med sigte på hvorledes disse netværk krydser nationale grænser, og familier på denne vis har mulighed for at skabe økonomisk sikkerhed, kalder Glick Schiller disse netværk for kollektive transnationale familiestrategier. Idet beslutningen bag kvindernes migration er nært knyttet til muligheden for at overføre penge til familien i Thailand, indgår familien sam- 102 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

13 men med netværket i Danmark som en del af det transnationale netværk. For thaipigerne betyder fri vilje altså ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige økonomiske alternativer, idet de er i Danmark for at opfylde væsentlige økonomiske behov, inden for en specifik social og familiemæssig kontekst. Ægteskab som individuelt projekt Personlige valg og drømme om frihed, moderskab og kærlighed indgår som motiver for migration på mikroniveau. Valg, der dog må holdes op mod de strukturelle rammer og begrænsede muligheder, der ligger i at være vokset op i samfund, som på forskellig vis tilskynder til transnationale ægteskaber. Ved at sætte kvinderne, og i nogen grad mændene, i centrum for analysen illustreres, at de som de fleste andre indgår i sociale netværk, at de søger at opnå kontrol over deres egne livsbetingelser, at de udfører magt og samtidigt er genstand for andres magtudøvelse. Motiverne illustrerer, at kvinder migrerer af andre årsager end mænd, et perspektiv der er nødvendigt at inkludere i aktuel migrationsteori. Jeg har demonstreret, hvorledes kvinderne migrerer for at bidrage til familien og dermed opfylder en forventet familiær forpligtigelse. Samtidigt kan migrationen også være en frigørelsesproces fra familien. Migration som et frihedssøgende projekt er et komplekst felt, hvor umiddelbart modsætningsfyldte handlinger mødes. Thailandske kvinder migrerer og indgår i transnationale ægteskaber for at udtrykke vestlige forestillinger om frihed og individualitet. Men disse ideer eksisterer parallelt med traditionelle forestillinger om familieværdier, kønsroller og feminitet. Disse intime forbindelser og ægteskaber inkorporerer således både forestillinger om det traditionelle og det moderne, det globale og det lokale (Schaeffer-Grabiel 2004:45). For thaipigerne er primært tre faktorer centrale i en analyse af individuelle motiver for migration og ægteskab; frihed fra hårde arbejdsvilkår, frihed fra thailandske kønsroller samt forestillinger om danske mænd. For det første arbejdede Chutima, Kita og Siriporn alle på fabrik i Thailand i op til 16 timer dagligt, seks dage om ugen. I Danmark går Kita hjemme, og hendes mand arbejder. Siriporn har været hjemmegående og passet børnene i lange pe-rioder af sit ægteskab, og Chutima arbejder nu kun 8 timer ugenligt og går resten af tiden hjemme, hvor hun gør rent og laver mad. Hendes mand, Jens, arbejder til sent hver dag. Kvinderne karakteriserer,som allerede nævnt, en mand som god, hvis han lader sin kone være hjemmegående. Dette perspektiv kontrasterer med en specifik forestilling, der hyppigt forbindes til ægteskaberne; at de i deres væ-sen er undertrykkende og udnyttende, fordi kvinden er hjemmegående uanset kvindernes egne erfaringer og meninger. Perspektivet udspringer af en vestlig, feministisk middelklassevision om ligestilling, i hvilken husholdninger med en specifik privat/offentlig arbejdsdeling, hvor mændene arbejder uden for hjemmet, og kvinderne er hjemmegående, har været kritiseret. I denne kritik af ægteskabets kønsrelationer mangler hyp- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

14 pigt en anerkendelse af, at kvinder i forskellige sociokulturelle kontekster definerer ligestilling forskelligt. Som Constable præcist pointerer: To work for a wage might be liberating to a middle-class woman, but not to a woman who has worked in fields or a factory for subsistence since childhood (Constable 2003:65). Selvom Kita, Siriporn og Chutima går hjemme og passer huset, er det ikke nødvendigvis et udtryk for passivitet eller undertrykkelse. For det andet fortalte alle thaipigerne om natlige byture på diskotekerne i Nykøbing Mors, fordi de i Danmark kan danse og være ude om natten. Det er generelt accepteret i Danmark at gifte kvinder også kan gøre det, mens det ofte ikke accepteres af thaipigernes danske mand. Det var ikke det, han søgte, og fænomenet forklarer, hvorfor jalousi er en væsentlig årsag til problemer i ægteskabet. Siriporn forklarer: Mange thaipiger er gift med gamle mænd. Thaipigerne er unge, de går på diskotek og er deres mænd utro, også selvom deres danske mand er god ved dem... Det er jo også, fordi Danmark er frit... Mange thaipiger har flere mænd i Danmark, det kan man ikke i Thailand, men her i Danmark kan hun være fri og gøre, hvad hun vil. Nye studier af kvinder, der søger ægteskaber i Vesten, demonstrerer, at kvinderne også påvirkes af imaginære fantasier om vestlige frihedsidealer og en frisættende livsstil (Schaeffer-Grabiel 2004:34). I tilknytning til dette frihedssøgende perspektiv er det tredje væsentlige motiv for ægteskabet, især for kvinder, der ikke allerede har børn i Thailand, udsprunget af en drøm om at udfylde en rolle som mor og hustru. En drøm, som kvinderne ikke mente kunne opfyldes i Thailand, hvilket de begrundede med frygten for vold og alkoholmisbrug i ægteskabet. De foretrak danske mænd, fordi de blandt thaipigerne har ry for ikke at drikke og slå samtidigt med, at de lader kvinden deltage mere i de beslutninger, der træffes i ægteskabet. De danske mænd blev foretrukket frem for thailandske mænd, som thaipigerne beskrev som værende fattige, arbejdsløse, dominerende, alkoholiserede, voldelige og utro. Bemærkelsesværdigt mange kvindelige migranter har forladt alkoholiserede og voldelige ægtemænd (Ehrenreich et al. 2003), inklusive en række af de thaipiger, jeg mødte. Det er således ikke mit formål at ignorere det faktum, at flere har været udsat for vold og misbrug. Men ved at beskrive thailandske mænd som dominerende og moralsk depraverede, drejer kvinderne en moraliserende diskurs væk fra forestillingerne og beskyldningerne om, at det er thaipiger, som gifter sig med danske mænd, der er prostituerede og moralsk depraverede. Transnationale brude fra det øvrige Asien, Colombia, Rusland og 104 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

15 Mexico har ligeledes retfærdiggjort deres søgen og ægteskab med udenlandske mænd ved at nedgradere lokale mænd (Del Rosario1994), hvilket illustrerer, hvorledes ægteskaberne kan forstås som en personlig og national kønsrevolution på et transnationalt niveau (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Selvom kvinderne applicerer denne diskurs, forestilling og erfaring med thailandske mænd til at inkludere alle thailandske mænd og dermed betvivler deres egnethed som ægtemænd, fædre og forsørgere, diskuterer de ikke, at de strukturelle vilkår og fraværende økonomiske muligheder, der har influeret kvindernes egen migration, også influerer de thailandske mænds muligheder for at være økonomisk stabile forsørgere. Samtidigt var thaipigernes historier ofte modsætningsfyldte, da danske mænd ligeledes blev beskrevet som dominerende, og thailandske familieværdier som loyalitet og thailandske mænds veldefinerede rolle som forsørger blev fremhævet som ønskværdige. Kvindernes kontrasterende konstruktioner af mænd fra Thailand og Danmark illustrerer, hvorledes det ikke blot er kvinderne, der objektifieres og kategoriseres som traditionelle, erotiske og passive; de danske mænd objektificeres også og er symboler på attraktive alternative levemåder i kraft af deres nationalitet. Thaipigernes migration og ægteskab er således knyttet til individuelle drømme om det gode liv, om velstand, om selvstændighed, om kærlighed, om moderskab samt om frigørelse fra thailandske kvinderoller, hvilket ellers er det manden i Danmark håber på at importere. Mændenes søgen efter udenlandske kvinder er en søgen efter en sød og trofast pige med traditionelle familieværdier. Familieforhold, som mændene nostalgisk forestiller sig eksisterede i 1950 erne, før andre familiekonstallationer end kernefamilien vandt frem (Schaeffer-Grabiel 2004:40). Mændene ønsker at importere sex, omsorg og kærlighed, men de har i lige så høj grad en forestilling om at de importerer traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste og oppassende kvaliteter. Jens fortæller: Jeg tror, at der kommer mange thaipiger, fordi de mænd, der ikke har en kone, ser på de mænd, der har en thaipige, og så tænker de, at sådan én vil de også gerne ha... Så har de måske også lidt svært ved at score de der ægte danske kvinder, og få dem de gerne vil ha. Det er tit svært og kompliceret med danske kvinder... de danske kvinder stiller for store krav. Paradokset er, at de passive asiatiske piger netop var fraværende blandt de thaipiger, jeg mødte. Mændene nærer ligeledes en større romantisk forhåbning til ægteskabet end kvinderne. Jens fortæller: På mit arbejde mødte jeg en sød thaipige i pakkeriet. Hun var gift med en dansk mand, og jeg spurgte hende, om hun ikke kendte en anden sød DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

16 thaipige, eller måske hun havde en søster. Hun kontaktede sin niece, min nuværende kone, i Thailand, og jeg sendte to breve til hende. Det var svært at forstå hinanden i brevene, det er begrænset, hvad man kan skrive, og det er svært at skrive på engelsk. Derfor sendte jeg i mit tredje brev en billet. Jeg tænkte, at hvis det ikke gik, så kunne hun jo bare tage det som en ferie og så rejse hjem igen. Jeg tog til Kastrup for at hente hende. Inden hun kom, var jeg meget nervøs, jeg kan ikke helt forklare, hvordan jeg havde det, men det var ligesom sommerfugle i maven. Kontrasterende forventninger producerer modstridende resultater (Schaeffer- Grabiel 2004:45), særligt fordi danske mænd håber på at etablere traditionelle familie- og kønsværdier, mens nogle af thaipigerne ønsker at transcendere dem. Dette forklarer, hvorfor der på Internettet findes anvisninger på, hvordan en kvinde fra Thailand, Rusland, Filippinerne skal tackles, og ikke mindst giver det også en mulig forklaring på konflikter, der kan forårsage vold i ægteskaberne. For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestiller sig. Det er ikke en blot en sød pige, men et selvstændigt individ. Konflikter opstår, når to forestillingsverdener mødes i et sammenstød mellem to modstridende projekter; omsorg versus visum. Konklusion Denne artikel har kritiseret den eksisterende postordrebrude -diskurs og samtidigt forsøgt at udvide og nuancere den. Indledningsvist skitseredes fem signifikante temaer i den hidtidige diskurs, der tilsammen har haft et eksplicit offer-perspektiv som udgangspunkt. Jeg har demonstreret, at kvindernes ægteskab og migration udspringer af langt mere komplekse motiver end kontrollerende mænd, der køber fattige kvinder. Dette simple handelsperspektiv er funderet i en problematisk, essentialiserende og universalistisk feministisk tilgang, der ignorerer kvindernes eget perspektiv og handlekraft. En del af artiklens teoretiske og analytiske tilgang knytter sig dermed til nyere feministiske studier af prostitution og seksuelle ydelser. Som det er tilfældet med postordrebrude, beskrives også prostituerede hyppigt som slaver, trafficked og ofre (Constable 2003:89) på trods af, at mange kvinder, der arbejder i sexindustrien i Asien, påpeger, at prostitution bør betragtes i et andet perspektiv: som arbejde i en veldefineret industri, som en overlevelsesstrategi eller som en måde at klare sig på, når andre muligheder er begrænsede. På trods af den marginalisering og sårbarhed som prostitution i Asien indeholder, tilbagevises offerrollen både af de prostituerede selv og i studier foretaget fra de prostitueredes perspektiv. Ligeledes opfattede thaipigerne ikke sig selv som ofre, hverken for mandlig kontrol eller fattigdom. Hvorledes skal marginaliserede kvinders egne perspektiver på deres situation tolkes? Som et udtryk for falsk bevidsthed, hvor danskgifte thailandske kvinder betragtes som ofre, ubevidste om deres egen position som undertrykte, 106 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

17 uanset deres eget perspektiv? Eller er det mon muligt at acceptere og inkludere kvindernes eget perspektiv i en fremtidig diskurs? Kamala Kempadoo efterlyser øget opmærksomhed på marginaliserede kvinders agency, hvor deres rolle som aktører på den globale arena anerkendes, og deres individuelle beslutninger betragtes som bevidste og rationelle reaktioner på strukturelt determinerede vilkår. Ved at sætte kvinderne i centrum for analyser, der inkluderer kvindernes egne perspektiver, argumenterer Kempadoo for at en nytænkning af 3. verdens prostitution er mulig (Ibid:89). Ligeledes er nytænkning og udvidelse af den eksisterende postordrebrude -diskurs mulig, når kvinderne sættes i centrum, og der lyttes til deres egne perspektiver. Chutimas, Siriporns og Kitas personlige perspektiver og erfaringer har i denne artikel bidraget til at nuancere forståelsen af thaidanske ægteskaber samt illustreret, hvorledes migration er en specifik handling, udført af individer i en specifik sociokulturel kontekst. Ved parallelt at inkludere et globalt perspektiv demonstreres det, at thaipigernes migration og ægteskab er en kompleks blanding af frivillighed, nødvendighed og tvang. Samtidigt er det centralt at understrege, at fokus på kvinders agency ikke betyder, at deres liv som migrantkvinder er uproblematisk, eller at deres migration i sit væsen ikke er funderet i generelle kønsspecifikke uligheder. Som tidligere påpeget har migrationsteori generelt ikke implementeret et kønsperspektiv, på trods af at kvinder vil, kan og må migrere af andre årsager end mænd. Anti-trafficking-organisationer inkluderer ofte postordrebrude som målgruppe 7. Det kritiske punkt er, hvorvidt kvinden frivilligt indgik i ægteskabet, og hvorvidt der er betalt for kvinden. Men både frivillighed og økonomi er, som jeg har demonstreret, komplekse begreb i forhold til thaipigernes migration. For det andet overses ofte væsentlige distinktioner mellem grupper af migrerende kvinder, da prostituerede, sexslaver, husholdningsarbejdere og postordrebrude alle karakteriseres som ofre for trafficking (Constable 2003:214). Selvom forskellen mellem de forskellige grupper af migrantkvinder kan være utydelige, og me-re forme et kontinuum end egentlige adskilte kategorier, er finere distinktioner vigtige. Saskia Sassen (2002) påpeger det problematiske i, at postordrebrude kobles unuanceret til trafficking, da det slører deres deltagelse i transnational migration samt det faktum, at de bidrager signifikant til en verdensomspændende overførelses- og omsorgsøkonomi. De komplekse realiteter, strukturelle begrænsninger og globale processer, der influerer kvindernes valg, overses, når postordrebrude knyttes egensidigt til trafficking. Samtidigt undervurderes kvindernes evne til at tage personlige beslutninger og udføre økonomiske strategier (Guarnizo 2003:667). Nogle kvinder er ofre for trafficking og uvidende om migrationens potentielle farer for vold og udnyttelse. De kvinder, jeg mødte, var både vidende om de strukturelle vilkår, i en større kontekst, der fik dem til at vælge migration og om den potentielle fare for vold og komplikationer ved at emigrere til et nyt land. Men de strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvin- DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

18 den og hendes families liv, opfattes som mere faretruende end potentiel vold. Kvinderne reagerer med deres migration primært på følelsen af social eksklusion og frygten for økonomisk diskrimination af både dem selv og deres familie. Thaipigerne er således ikke kun ofre, de er derimod på en gang uafhængige og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede. Med afsæt i dette mere pragmatiske aktørperspektiv har en anden del af artiklens teoretiske og analytiske tilgang været funderet i nyere feministiske analyser af kvindelige migranters rolle i den globale økonomi. En ofte overset konsekvens af globaliseringen er de nye globale omsorgskæder. Den dominerende globaliserings -diskurs koncentrerer sig om store kapitaltransaktioner og sjældent om mindre private overførelser. Men derved undervurderes migrerende kvinders funktion i den globale økonomi. Hvis globaliseringens narrativ derimod udvides, er det muligt at inkludere omsorg og service som en kommerciel vare, der eksporteres fra fattige til rige lande; omsorg og service der understøtter den globale dynamik og økonomi. Ægteskabsmigration er blot et eksempel på konkrete manifestationer af omsorgseksport. Ved at analysere ægteskaberne i et omsorgsøkonomisk perspektiv, har jeg argumenteret for at de thailandske kvinder i Nordvestjylland kan betragtes som aktører i en global omsorgsøkonomi. Noter 1. Trafficking in persons shall mean the recruitment, transportation, transfer, harboring or receipt of persons, by means of the threat or use of force or other forms of coercion, of abduction, of fraud, of deception, of the abuse of power or of a position of vulnerability or of the giving or receiving of payments or benefits to achieve the consent of a person having control over another person, for the purpose of exploitation. Exploitation shall include, at a minimum, the exploitation of the prostitution of others or other forms of sexual exploitation, forced labor or services, slavery or practices similar to slavery, servitude or the re-moval or organs. (UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons De-finition of Trafficking in Persons). 2. LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) i rapporten Når drømme og håb for-vandles til mareridt: Danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn. Heri beskrives det hvorledes viden om hvorfor disse kvinder vælger at brænde alle broer bag sig er mangelfuld (LOKK 2003:20). 3. Der bor 218 thailandske statsborgere i Viborg Amt (Viborg Amt 2003:Bilag 10). Det er ikke givet at alle statsborgerne er kvinder, men ingen af mine informanter havde hørt om, eller kendte til thailandske mænd i området, og jeg tillægger deres vurdering og kendskab til netværket stor betydning. Det er heller ikke muligt at påvise at alle kvinderne er, eller har været gift med danske mænd, men det vil oftest være sådan, fordi det med deres nationaliteter, er deres eneste mulighed for lovligt at opholde sig længere tid i Danmark. En del kan dog være kvindernes familiesammenførte børn, men aldersgruppen mellem 25 og 39 år udgjorde 75 % af thailænderne (Viborg Amt 2003:Figur 5). På baggrund af mit etnografiske datamateriale kan det derfor antages, at den allerstørste hovedpart af thailandske statsborgere i Viborg amt er kvinder der er, eller har været, dansk gift. 4. Alle informanter er anonymiserede. 5. Med reference til den omdiskuterede hjerneflugt (brain drain) fra verdens fattige lande tales samtidigt om en omsorgsflugt (care drain). 108 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

19 6. Pattaya er centrum for Thailands turistindustri og i stort omfang også Thailands sex-industri. 7. Se for eksempel (2004). CATW (Coalition Against Trafficking in Women international) philos.htm eller Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik Kroppe over grænser Når kvinder handles til Danmark. København:Informations Forlag. Nogle grupper er bevidste om problemet med en præcis definering af trafficking se for eksempel UN Trafficking Protocol:Lost Opportunity to Protect the rights of Trafficked Persons (2004) http;//www.stoptraffic.org.news.html. (Constable 2003:237). Litteratur Bloch, Alexia 2003: Trafficking in the Russian Far East: Dreams of Prosperity and Discourses on Danger. Paper fra konferencen The International Migration of Traditional Women. International Conference at the Centre for Comparative Immigration Studies: University of California, San Diego. Buckser, Andrew S. 1996: Communities of Faith Sectarianism, Identity and Social Change on a Danish Island. Berghahn Books. Cahill, Desmond 1990: Intermarriages in International Contexts. Australia: Scalabrini Migration Centre. Carøe Christiansen, Connie 2001: Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt perspektiv. Dansk Sociologi 4:8-21. Constable, Nicole 2003: Romance on a Global Stage. University of California Press. Del Rosario, V. 1994: Lifting the Smoke Screen: Dynamics of Mail Order Bride Migration from the Philippines. Upubliceret Phd.-afhandling. Institute of Social Studies, The Hague. Holland. Ehrenreich, Barbara et al. 2002: Global Women Nannies, Maids and Sex Workers in the New Economy. London:Granta Books. ESCAP (Economic and Social Commission for Asia and the Pacific) 1999: The Impact of Globalization on Population Change and Poverty on Rural Areas. Asian Population Studies Series 154. United Nations Publication. Glick Schiller, Nina, Linda Basch & Cristina Blanc-Szanton 1995: From Immigrant to Transmigrant: Theorizing Transnational Migration, Anthropological Quarterly 68 (1): Glodava, Mila, Richard Onizuka 1994: Mail-order Brides: Women for Sale. Fort Colins, Colo,: Alaken. Guarniza, Luis Eduardo 2003: The Economics of Transnational Living, International Migration Review 37(3) Hondagneu-Sotelo, Pierette. 2001: Doméstica-Immigrant Workers Cleaning and Caring in the Shadows of Affluence. University of California Press. Berkeley. Johnson, Ericka 1999: Alternative Access Mail order brides on the Internet; A study of Russian women in Kyrgyzstan : Visions and Voices Conference.Manchester Kojima, Yu. 2001: In the Business of Cultural Reproduction: Theoretical Implications of the Mail Order Bride Phenomenon, Women s Studies International Forum, 24 (2): Light, Ivan, Parminder Bhachu 1993: Immigration and Entrepreneurship Culture, Capital, and Ethnic Networks. Transaction Publishers. New Brunswick and London. DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg

20 Lisborg, Anders. 2001: Fra moderne slaver til modige entreprenører: Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark. Kvinder, Køn & Forskning, 3 (10). LOKK, 2003: Når drømme og håb forvandles til mareridt: En rapport om danske mænds vold mod udenlandske kvinder og børn. Landsorganisation af kvindekrisecentre. Financieret af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration & OAK Foundation. Makow, Henry 2000: A Long Way to go for a Date. Silas Green. Massey, Douglas S. 1988: Economic Development and International Migration in a Comparative Perspective. Population and Development Review 14: Moustgaard, Ulrikke & Brun Henrik. 2001: Kroppe over grænser Når kvinder handles til Danmark. København: Informations Forlag. Nyberg Sørensen, Nina : Den globale hjertetransplantation. FORUM. Parreñas, Rhacel Salazar. 2001: Servants of Globalization Women, Migration and Domestic work. Stanford University Press Pettman, Jan Jindy 1996: An International Political Economy of Sex i Globalization Theory and Practice Ed. Kofman & Youngs. Pinter. Sassen, Saskia 19-20/ : Countergeographies of Globalization The Feminization of Survival. Paper fra konferencen Gender Budgets, Financial Markets, Financing for Development.Heinrich-Boell Foundation/Berlin. Schaeffer-Grabiel, Felicity. 2004: Cyberbrides and Global Imaginaries: Mexican Women s Turn from the National to the Foreign. Space & Culture 7 (1): Stoop, Chris De 1994: Exotic Brides: Herr Schlegal Offers Girls on a Trial Basis. In Chris De Stoop (Eds.): They are so Sweet Sir: The Cruel World of Traffickers in Filipinas and Other Women ( ) Belgium: Limitless Asia. Viborg Amt 2003: Indvandrere og efterkommere. Tryk, Viborg Amt. 110 DANSK SOCIOLOGI Nr. 1/16. årg. 2005

Globaliseringens blinde vinkler

Globaliseringens blinde vinkler Globaliseringens blinde vinkler DEN NY VERDEN 2007:2 Usynlighed 1 Sine Plambech Usynlige og synlige Thailandske kvinder i den europæiske sexindustri Udenlandske kvinder i prostitutionsrelateret migration

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp

ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp ADOPTION EN GOD VEJ TIL EN FAMILIE Udgivet af AC Børnehjælp En far til en datter adopteret fra Kina: Jeg har aldrig prøvet at elske et lille barn, så jeg frygtede, om jeg kunne. Det har jeg gået og været

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10

20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 1 20-09-2010 Sagsnr. 5351-36 Au pair i dag i Danmark Spørgeliste til værtspar 23.08.10 uden navn 17.09.10doc.20.09.10 Spørgeliste værtspar Bopæl Top.nr. Data Navn Fødselsår Fødested Navn Fødselsår Fødested

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere