DE NYE KOMMUNER &VÆRESTEDET
|
|
- Adam Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DE NYE KOMMUNER &VÆRESTEDET
2 DE NYE KOMMUNER & VÆRESTEDET Inspiration til dialog om samarbejde Juni 2006 Oplag: 2000 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I 7000 Fredericia Tlf Fax lvsinfo@mail.dk Layout og tryk: Hanne Bennike HR Offset A/S, Vejle Tlf Mail: hr@hr-offset.dk Skrift: Minion
3 & DE NYE KOMMUNER VÆRESTEDET Inspiration til dialog om samarbejde
4 INDHOLD DE NYE KOMMUNER & VÆRESTEDET De Nye Kommuner og Værestedet Cliff Kaltoft...side 3 Afklaring og aktivering Connie Nør Larsen...side 4 Faglige kompetencer og myndighedsopgaver Palle Eli Jensen...side 6 Social integration Niels Danstrup...side 8 Værestedernes betydning Mads Uffe Pedersen...side 10 INDHOLD VÆRESTEDET OG DE NYE KOMMUNER Værestedet og De Nye Kommuner Cliff Kaltoft...side 3 Sygepleje og sundhed Helle Hedegaard...side 4 Opsøgende skadesreducerende arbejde Klavs Lauritzen...side 6 Brobygning Winnie Lyster og Peter Bitsch...side 8 Fremtidsorienteret social innovation Steen Svendsen...side 10
5 Væresteder for socialt udsatte nuværende og tidligere stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker med sindslidelser eller andre som befinder sig i udkanten af samfundets fællesskaber har over de sidste år udviklet sig fra blot at være omsorgs- og lavtærskeltilbud til også at være såkaldte samværs- og aktivitetstilbud. Landsforeningen af VæreSteder repræsenterer knap 80 sådanne steder og har siden sin etablering arbejdet målrettet på netop at udvikle kvaliteten af de tilbud, der findes. Med kampagnen Værestedet og De Nye Kommuner ønsker vi dels at udbrede værestederne til endnu flere kommuner ved at give inspiration til, hvorledes værestederne kan indgå i og supplere den samlede opgaveløsning på det sociale område, dels at inspirere de kommuner, som har væresteder til at genoverveje værestedernes rolle og muligheder i de nye kommuner. Den direkte anledning til vores kampagne er kommunalreformen og de dermed følgende opgaveændringer på det sociale område. Eksempelvis skal kommunerne pr. 1. januar 2007 selv varetage behandlingsopgaven overfor misbrugere, ligesom kommunerne skal forestå etableringen af samværs- og aktivitetstilbud. Endvidere er personkredsen for støtte- og kontaktpersonordningen netop blevet udvidet til også at omfatte en stor del af den personkreds, som værestederne i LVS favner. Et værested er et fristed med muligheder for vækst. I værestedernes fælles værdi- og arbejdsgrundlag, Værestedstanken, hedder det:..at værestedet er et fristed fra såvel gadens rå miljø som fra behandlernes og myndighedspersonernes krav og forventninger. Men værestedet rummer også nye muligheder og veje for det enkelte menneske. Fristedet udgør for brugerne den første og største værdi. Den særlige relation som værestederne formår at opbygge til brugerne baseret på tid, tillid og frivillighed er forudsætningen for al den anden nytte, som udspringer af værestederne. Den personlige vækst, den forbedrede sundhedstilstand, de forbedrede relationer til familie, venner og ikke mindst brobygningen til det offentlige hjælpeapparat eller motivationen til at finde beskæftigelse, alt sammen spirer frem på basis af værestedernes omsorgsfulde miljø, med støtte og forventninger nøje afstemt til den enkeltes formåen. Det er det, der gør værestederne til det naturlige mødested for de socialt udsatte og kommunernes sundhedsforebyggende og behandlende indsats. Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning har ved flere lejligheder klart dokumenteret effekten af værestedernes indsats. Vi har bedt ham uddybe, hvori effekten består. LVS har drøftet kampagnen med en gruppe kommunale chefer, der alle har gode erfaringer med etablering og udvikling af væresteder, og som på hver deres måde har tænkt værestederne ind i den kommunale indsats. Vi er glade for, at en del af gruppens deltagere har indvilget i at bidrage til kampagnen ved at lade sig interviewe om de gode eksempler. Tak til alle der har bidraget. Cliff Kaltoft Sekretariatsleder i Landsforeningen af VæreSteder
6 - Vi anerkender, at aktivering i værestedet er first step, og at vejen ud på arbejdsmarkedet kan være meget lang og bestå af mange enkelte skridt for disse grupper, siger Connie Nør Larsen Connie Nør Larsen funktionschef i Socialcentret i Odense Kommune - Faktisk synes vi, at det er en lille revolution, hvis vi kan bakke aktivanten op og hjælpe personen med at få en højere grad af selvtillid og mod på at gå i gang... Hun fortæller videre, at Odense Kommune via byudvalgsbevillinger fik etableret en række kommunale væresteder i socialt belastede boligområder. I forlængelse af at byudvalgsprojekterne er udløbet, har Odense Kommune valgt at drive værestederne videre, blandt andet finansieret ved at værestederne sælger aktiveringspladser til kommunen. - Det er sådan i dag, at 1/3 af midlerne til drift af vore væresteder nu kommer fra salg af de aktiveringspladser, som værestederne stiller til rådighed for os. I praksis har det betydet, at vi har anerkendt værestederne som en vigtig samarbejdspartner i relation til aktiveringsopgaven overfor de svageste grupper med et lavt match. Og det er mit klare indtryk, at værestederne oplever det som en meningsfuld opgave at løse, siger Connie Nør Larsen og fortsætter: - Samarbejdet med værestederne omkring aktivering af de mest udsatte grupper tillægger vi stor betydning. Vi oplever, at vi på tværs af forvaltning og værested har mulighed for i disse sager at få et godt grundlag for at yde en helhedsindsats. Vi er jo kolleger, da vi er ansat i samme socialcenter. Jeg oplever, at vi er gode til at koordinere og dele opgaver og ansvar på tværs af forvaltning og værested. Connie Nør Larsen anskuer målgruppen i værestederne som mangefacetteret og lægger i øvrigt vægt på, at værestederne skal være gode til at dække de behov, der er lokalt for at kunne deltage i værestedernes sociale fællesskab. Den meget brede sammensætning af målgruppen betyder også, at aktiveringsopgaven i værestedet er bred, fra på den ene side at være social aktivering til at være mere præcist arbejdsmarkedsrettet. Hun siger: Værestederne er gode til at hjælpe forvaltningen med at afklare de arbejdsmarkedsmæssigt lave matchgrupper. Det er jo
7 ikke alene de jobmæssige aspekter, de kan være med til at afklare. De kan være med til at afklare borgerens funktionsevne generelt, da værestederne er gode til at komme tæt på personen og at opbygge tillid. Vi kan sammen med værestedet f.eks. vurdere om borgeren også skal have en støtte- og kontaktperson tilknyttet, eller om der er behov for andre typer støtteforanstaltninger. Om arbejdsopgaverne i værestedet siger Connie Nør Larsen: Arbejdsopgaverne på værestedet kan dels være meget praktiske, og dels har aktiveringen også et klart socialt aspekt. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor vægten lægges; om det har et målrettet erhvervsaspekt,eller der er mere vægt på den sociale aktivering. Hun fortsætter: Værestederne er grundige i deres arbejde og rummelige, de er gode til at tage nye personer ind i huset. De er vant til at arbejde sammen med mange frivillige, og der er mange ligheder mellem det at tage en aktivant ind i værestedet og det at få en ny frivillig ind i arbejdet. På spørgsmålet om hvad opgaven er for værestedet, siger Connie Nør Larsen: Det er jo lovgivningsmæssigt formålet at sikre, at der finder en afklaring sted i relation til arbejdsmarkedet. Opgaven er at afklare: Hvad kan Peter i forhold til arbejdsmarkedet? Connie Nør Larsen slutter interviewet med at fortælle om visitationsproceduren. Der gennemføres en ansættelsesprocedure, hvor borgeren, værestedet og socialcentret er til stede. Det er altså først efter en samtale, at parterne siger god for hinanden. Jeg tror endnu ikke, vi har oplevet, at de har afvist hinanden, siger hun.
8 - Værestedet skal være klar på sin faglige opgave og sin kompetence, siger Palle Eli Jensen og fortsætter: lad være med at påtage jer myndighedsopgaver, lad myndighederne om det! Palle Eli Jensen jurist og chef for Center for Særligt Socialt Udsatte, Familieafdelingen i Århus Kommune Palle Eli Jensen er chef for de kommunale væresteder, som drives i Århus Kommune. I den egenskab er det ham meget magtpåliggende at gøre det klart, hvad der er værestedernes opgaver og kompetence. Han siger: Det er en god gammel leveregel at være klar over sin faglige og formelle kompetence her taler vi om den kompetence, der er nedlagt i Servicelovens 88 til at skabe rammer og indhold for en gruppe socialt udsatte borgere og selvfølgelig basere det på en fagligt bevidst valgt pædagogik. Ansvar og kompetence skal følges ad. Palle Eli Jensen fortsætter: Det skal være sådan, at borgeren kan finde ud af, om vedkommende er i en foranstaltning eller befinder sig hos en myndighed. Man skal på værestedet være klar over, hvilken kasket man har på. Man skal ikke som foranstaltning som værestedet er det agere myndighed, men man bør selvfølgelig hjælpe borgeren med at få et godt samspil med myndigheden. På spørgsmålet om, hvordan værestedet kan hjælpe borgeren med at få et godt samspil med myndighederne, svarer Palle Eli Jensen: som bisiddere er vi jo mediatorer for samarbejdet mellem borger og myndighed. Jeg ser det faktisk som en pædagogisk opgave. Det at vende borgerens modstand til medstand og gøre borgeren til en god samarbejdspartner til gavn for ham/hende selv. Palle Eli Jensen nævner en lang række områder, hvor værestedet kan hjælpe borgeren, for som han siger: Det er borgerne, der har en opgave. Det er deres liv, det drejer sig om. Eksempelvis i relation til ressourceprofilen, der er det borgeren, der skal stille op hos myndigheden for at få lavet en ressourceprofil. Det kan vi jo godt hjælpe med på værestedet, fordi den handleplan vi skal udforme jf. Servicelovens 111, har flere lighedspunkter med den ressourceprofil, som forvaltningen skal udforme. Det er så vigtigt for mig at pointere, at når vi er borgeren behjælpelig med at udforme handleplanen, så er det for at
9 hjælpe borgeren, at vi gør det. At borgeren så bagefter kan tage dokumentet med til forvaltningen og bruge det i sin sags tjeneste er fint. Men vi gør det ikke for forvaltningens skyld, vi gør det for borgerens skyld, det er det, der er vores opgave. Andre eksempler som Palle Eli Jensen peger på, hvor værestedet kan være borgeren behjælpelig i sin sag og i sin relation til de offentlige myndigheder kunne være, at lade værestedet lægge fysisk rum til forvaltningens udførelse af sin myndighedsopgave. Fordelen ved denne løsning er, at borgeren oplever at have hjemmebanefordelen. Den samme effekt, hævder Palle Eli Jensen, kan ses i de SKP-forsøg, der er lavet rundt i landet for de mest udsatte stof- og alkoholmisbrugere. Aktivering kunne også være et af eksemplerne, hvor værestedet ideelt set kan samarbejde med forvaltningen uden at overtage myndighedsopgaven. Eksemplerne er mange, mener Palle Eli Jensen. Afslutningsvis slår Palle Eli Jensen et slag for værestedernes arbejde med brugerindflydelsen, han siger således: For mig at se, er det jo en måde at dokumentere, at brugerne af værestedet er kommet så langt, at de kan tage ansvar for andre end sig selv. De har igennem arbejdet med brugerindflydelse ændret adfærd og vist tegn på progression. Det at kunne involvere sig i og diskutere, at vi som værested skal gøre et og andet, er et tegn på udvikling. Det ligger fint i forlængelse af det, vi talte om før, at værestedet som mediator skal hjælpe borgerne med at få et konstruktivt samarbejde med verden omkring. Jeg synes, man kan sige, at det er værestedets pædagogiske udfordring at være med til at skabe gode samfundsborgere!
10 - Værestederne har en klar rolle i forlængelse af misbrugsbehandlingen, siger Niels Danstrup. Jo bedre vi kan sikre den sociale integration, jo bedre vil vores behandling lykkes. Niels Danstrup centerleder i Misbrugscentret i Fredericia Kommune I Misbrugscentret i Fredericia ser man, at clean-værestederne er et oplagt supplement til den kommunale efterbehandling. Værestedet kan f.eks. tage sig af den del af den sociale integration, der handler om at få fritiden op at stå for den enkelte. - Jeg ser her værestedernes rolle som deltager i løsningen af konkrete kommunale driftsopgaver. En deltagelse i den kommunale opgaveløsning, som naturligvis skal aflønnes, men som samtidigt lægger en forpligtelse på værestedet, som man selvfølgelig skal ønske at tage på sig. Hos os er værestedet Solstrålen et godt eksempel på et værested, der hjælper kommunen med brugernes sociale integration, siger Niels Danstrup. Omvendt på væresteder, hvor mange af brugerne er i metadonbehandling, taler Niels Danstrup, for at værestedet kan påtage sig en opgave i forbindelse med udskænkningen af metadon. Han siger: Vi har valgt at placere metadonudleveringen på værestedet Havnecaféen. Vi vidste godt at metadonudleveringen, som jo er noget, brugeren er tvunget til at benytte, ville kollidere med Havnecaféen som fristed, altså det sted hvor man kommer af egen fri vilje. Vi har løst den gordiske knude, synes jeg, ved et simpelt greb. Vi har nemlig opsplittet åbningstiden sådan, at de, som skal hente metadon, kan hente den mellem Her er Havnecaféen kun åben for dem, der henter metadonen. Niels Danstrup påpeger, at hvis man vil løse metadonudleverings-opgaven på de væresteder, hvor der kommer mange brugere, som er i metadonbehandling, så skal man tænke sig godt om. På den ene side kunne det være oplagt at gå ind i opgaven, da brugerne jo i forvejen kommer på værestedet. På den anden side skal man være opmærksom på, at det kan være en konfliktfyldt opgave, som kan stå noget i kontrast til værestedets fristedstanke. - I hvert tilfælde skal værestedet nære sig ved at tage myndighedsopgaven, hvilket de jo heller ikke har personalet til. De skal alene binde an med den del af opgaven, der handler om udskænkning, eller administration af den enkeltes
11 metadon, siger Niels Danstrup og fortsætter: Og så skal man forholde sig til at opgaven kan betyde trusler om vold fra stærkt påvirkede brugere. Selvom man ikke har ordinationen og kontrolfunktionen, skal man alligevel forvente, at brugere fra tid til anden vil diskutere dosis mv. Endelig siger Niels Danstrup: Hvis værestederne vover sig ud i dette, skal de tage sig betalt for det. Kommunerne er jo fra 1. januar 2007 kompenseret for at løse denne opgave. Fredericia Misbrugscenter har siden januar 2003 været med i SKP-forsøget og har med sit Gadehold, opsøgt de socialt mest udsatte stofmisbrugere i byen. Arbejdet foregår på gader og stræder, samt der hvor brugerne bor. Niels Danstrup siger om støtte- og kontaktpersonernes arbejde i relation til værestederne: Jeg er slet ikke sikker på, at værestedet skal være arbejdsplads for SKP erne. Når jeg kigger på lovgivningen, kan jeg jo se, at støtte- og kontaktpersonordningen skal leve op til flere krav, som det ville være vanskeligt for værestedet at leve op til. Der skal eksempelvis foregå en visitation til SKP. Det ville være en betænkelig sag, hvis værestederne skulle forestå denne visitation, det ville i hvert tilfælde stå i kontrast til at støtte- og kontakttilbudet skal gives til en målgruppe af de mest udsatte og isolerede misbrugere samt hjemløse. Vi har derfor valgt at beholde myndighedsopgaven i forvaltningen, således at alt vedrørende visitation og administration ligger her. At SKP erne ikke er ansat på værestedet udelukker ikke, at de tit kommer på værestedet. Det er vores erfaring, at der et rigtig godt og naturligt samarbejde mellem værestederne og vores SKP ere.
12 VÆRESTEDERNES BETYDNING Den betydning som værestederne har fået, og den organisering der er fulgt med, synes at være et særligt dansk fænomen. En sådan betydning efterfølges ikke sjældent af spørgsmål om, hvorfor der skal bruges så mange ressourcer på sådan en type ydelse/indsats. Selvom man hverken bør eller kan vurdere værestedernes funktion og betydning udfra givne sundhedsmæssige effektivitetskriterier, så er der dog næppe nogen tvivl om, at de på forskellig måde har indflydelse på brugernes liv antageligt også en indflydelse der kan måles, hvis ellers man kan finde de mål og metoder, der gør en forskel. Et enkelt mål ser ud til relativt klart at have vist eet af værestedernes (antageligt) mange funktioner. Dette mål er fundet i forbindelse med det netop afsluttede Metadonprojekt. I Metadonprojektet kunne 436 metadonmodtagere opdeles i tre grupper a) én gruppe som fik standard psykosocial støtte, hvilket bl.a. ikke inkluderede noget værested i tilknytning til behandlingscentret, b) én gruppe som ligeledes fik standard psykosocial støtte, men hvor der samtidig fandtes et værested i tilknytning til behandlingscentret og c) én gruppe der fik udvidet psykosocial støtte, hvilket bl.a. inkluderede flere samtaler pr. bruger, højere grad af tilgængelighed (mere behovsorientering) og et værested/ en café i tilknytning til behandlingscentret. Selvom metadonmodtagerne fra de tre grupper ikke var udvalgt vilkårligt, hvilket naturligvis giver visse problemer med at sammenligne resultaterne fra de tre grupper, så var de dog ret så sammenlignelige, hvad angår deres belastning på områder som stoffer, kriminalitet, psykisk, fysisk og socialt og desuden hvad angår alders- og kønsfordeling. Resultatet blev følgende: De, der fik udvidet psykosocial støtte (gruppe c), fik en markant større reduktion i psykiske og sociale belastninger end de, der fik standard psykosocial støtte uden tilknyttet værested (gruppe a). De, der fik standard psykosocial støtte med værested (gruppe b), fik en markant større reduktion i sociale belastninger end de, der fik standard psykosocial støtte uden værested (gruppe a). Med andre ord: De, der fik udvidet 10
13 psykosocial støtte, hvilket altså indebar værested, flere samtaler, øget tilgængelighed m.m., fik det både psykisk og socialt bedre, mens de, der fik standard psykosocial støtte, og hvor der var et værested, fik det socialt bedre end de, der var indskrevet på behandlingscenter uden tilknyttet væresteder (for uddybning se Pedersen 2005). Noget kunne altså indikere, at værestederne især virker ind på brugernes sociale liv. Dette er i overensstemmelse med andre fund, som bl.a. er gjort i kvalitative undersøgelser af Grytnes et al. (2002) og Asmussen & Kolind (2005). Værestederne synes altså ikke mindst at være med til at reducere konflikter omkring brugeren og at være medvirkende til at give metadonmodtageren et mere afbalanceret socialt liv. Asmussen, V. & Kolind, T. (2005): Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. - Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 153 s. Kr. 115,- incl. moms. Pedersen, M.U. (2005): Heroin-afhængige i metadonbehandling. - Den medicinske og psykosociale indsats. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 178 s. Kr. 115,- incl. moms. Grytnes, Regine, Villumsen, Susanne & Pedersen, Mads Uffe (2002): Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet: 137 s. 87,50 kr. incl. moms. Mads Uffe Pedersen, cand.psych., ph.d., centerleder på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Landsforeningen af væresteder For rådgivning vedrørende etablering og udvikling af væresteder kontakt: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, Fredericia lvsinfo@mail.dk Du kan læse om LVS og væresteder på: 11
14 VÆRESTEDstanken Et værested er et beskyttelsesrum et fristed fra såvel gadens rå miljø som fra behandlernes og myndighedspersonernes krav og forventninger. Men værestedet rummer også nye muligheder og veje for det enkelte menneske. Værestedet er ofte både indgangsdør og udgangsdør i forhold til den samlede indsats overfor det enkelte menneske, men det kan også have mere permanent karakter for den enkelte; derfor skal værestedet kunne yde beskyttelse og støtte i respekt for personens unikke livssituation og behandle alle lige på forskellig vis. Værestedet betyder mere sammenhæng i den enkeltes hverdag. Ligesom værestedet bygger bro mellem forskellige aktører og instanser i samfundet og det enkelte menneske. Værestedet er det væksthus, hvorfra man - i sit eget individuelle tempo og ud fra sine individuelle personlige kompetencer - kan få hjælp til at forbedre sin livssituation via de små skridts metode. Derfor tilstræbes det, at stedet ud fra en vurdering af brugernes ressourcer indeholder aktiviteter, der kan give indhold i den enkeltes hverdag, medvirke til at fastholde og udvikle sociale og andre færdigheder, give nye perspektiver på livet eller kan bidrage til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den særlige samværsform i fællesskabsfamilien på værestedet danner grundlaget for skabelsen af det beskyttede vækstmiljø og etableringen af et personligt netværk. Ingen er usynlige på værestedet, der også fungerer som et socialt træningslokale. På værestedet inddrages man i beslutninger og praktiske opgaver efter lyst og evne. Det er vigtigt, at inddragelsen er reel og følges af reelle, meningsfulde ansvarsområder. På værestedet involveres alle, og der tages behørigt hensyn til de svageste så yderligere udstødelse mindskes. På værestedet gælder det, at ingen får lov til at gå i hundene i ubemærkethed. Man drager omsorg både socialt, mentalt og fysisk. Omsorgen er ikke kun skadesreducerende men også fremmende for den enkeltes sundhed og muligheder for et bedre liv. Et værested er rummeligt, men kan ikke rumme alt. Derfor er det essentielt, at værestedet selv har indflydelse på brugergruppens sammensætning samt værestedets aktiviteter.
VÆRESTEDET DE NYE KOMMUNER
& VÆRESTEDET DE NYE KOMMUNER VÆRESTEDET & DE NYE KOMMUNER Inspiration til dialog om samarbejde Juni 2006 Oplag: 2000 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I 7000 Fredericia Tlf. 75 92
Læs mereDE MANGE ORD ROLLEFORDELINGEN
Planche 1A - Hvad betyder brugerindflydelse? DE MANGE ORD Brugerindflydelse Brugerinddragelse Brugerstyring Brugerindsigt Brugerorganisering Brugerdemokrati Osv. ROLLEFORDELINGEN Brugerinddragelse Personalet
Læs mereFredericia Kommunes Misbrugscenter
Fredericia Kommunes Misbrugscenter I det følgende har vi formuleret en kort præsentation af Misbrugscentret i Fredericia Kommune. Hvis denne præsentation giver anledning til spørgsmål eller behov for yderligere
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende
Læs mereKVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99
KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Læs mereYdelsesbeskrivelse for Perron 4, Randers Kommune
Ydelsesbeskrivelse for Perron 4, Randers Kommune Center Tilbud Lovgrundlag Center for særlig social indsats Samværs-og aktivitetstilbud. Åbningstider: Hverdage fra kl. 8-22 og weekend kl. 9-14. 104. Uvisiteret
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende
Læs mereNotat. Job-kompetencetræning. Opkvalificering af jobkunders og frivilliges kompetencer gennem faglig og pædagogisk støtte/sparring - Projekt 61
Notat Projekt nr. 61 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen Maja Sylow Pedersen 2.oktober 2007 Godkendt d. 17.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark
Læs mereEn styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereNotat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
Læs mereNotat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.
Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereKolding Kommunes udsattepolitik
Kolding Kommunes udsattepolitik LOGO6D_Bånd1-linjeStor_Rød En kommune for alle 1 Formål Formålet med Kolding Kommunes udsattepolitik er at synliggøre de socialt udsatte borgeres problemstillinger og sikre
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereKvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Læs mereBilledet er fra Holdninger til Socialt udsatte Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018
2018-2022 Billedet er fra Holdninger til Socialt udsatte Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 VI SER DET STORE BILLEDE Vi finder løsninger i samskabelse i samspil med borgeren og ved samarbejde
Læs mereKvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Læs mereCenter for Social & Beskæftigelse
Center for Social & Beskæftigelse Årsrapport Tilsyn Omsorgsområdet November [1] Indhold Baggrund... 3 Uanmeldte tilsynsbesøg i... 3 Formålet med årsrapporten... 4 Sammenfatning af anmærkningerne... 4 [2]
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereEn tværgående politik for inkluderende beskæftigelse
En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereMULIGHEDERNES VÆRESTED
MULIGHEDERNES VÆRESTED»Fra omsorg og lavtærskel til samvær og aktivitet«landsforeningen AF VÆRESTEDER MULIGHEDERNES VÆRESTED»Fra omsorg og lavtærskel til samvær og aktivitet«2005 ISBN-nr.: 87-989362-3-9
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs mereÅbningstider mandag til fredag har vi åbent Fremmøde gennemsnitligt pr. dag: 24-42
Dialogskema halvårlig evaluering af Cafe Dagmar Dato: 3. juli 2018 Deltagere: Daglig leder Mikkel Benzner, Kirkens Korshær Ringsted og frivillighedskonsulent Trine Testmann, Ringsted Kommune Cafeen/Varmestuen:
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs merehttps://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...
Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereImplementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet
Læs mereVærestedsstrategien i praksis hvordan gør vi
Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereProjekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune
Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereStøtte- og kontaktpersonordningen. Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson
Støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktperson INTRODUKTION Kommunalbestyrelsen har valgt at udarbejde kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordnin- gen. Kvalitetsstandarden
Læs mereKURSER UDDANNELSE OPLYSNING
2010 KURSER UDDANNELSE OPLYSNING KURSER - UDDANNELSE - OPLYSNING April 2010 Udgivet af: Landsforeningen af VæreSteder Vendersgade 19, 1. 7000 Fredericia Tlf. 75 92 40 00 lvsinfo@mail.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDen organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse
Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereTILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ
Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereLov om Social Service 99
/ Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereUdmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Læs mereDen frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes
STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om
Læs mereHjemløsekoordinationsskemaet
Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet
Læs mereVil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug
Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002
Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november
Læs mereNotat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.
Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200
Læs mereFørtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister
Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister
Læs mereUdvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019
Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser Politiske pejlemærker 2019 Med visionen som drivkraft Udvalget for Specialiserede Borgerindsatser har den politiske vision, at Slagelse Kommunes indsatser på
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
Læs mereNotat. Anshu Varma & Lea Willumsen. 2.oktober Dato for afholdelse. Godkendt d.
Notat Projekt nr. Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. 139 Gang i Gaden Jørgen Anker Anshu Varma & Lea Willumsen 2.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark
Læs mereProjekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune
Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereTrivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen
TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016
Læs mereFra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde
Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde mbma@phmetropol.dk http://vaeksthusetsforskningscenter.dk/wpcontent/uploads/2016/0
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereDe udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010
De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mere