Strategic Resource Management at CBS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategic Resource Management at CBS"

Transkript

1 Strategisk ressourcestyring på CBS Strategic Resource Management at CBS HD speciale i økonomistyring og procesledelse CBS uddanner handlekraftige tænkere, der er internationalt konkurrencedygtige i kraft af forskningsbaseret viden, innovationsevne, kulturel forståelse og personlig gennemslagskraft CBS strategi Vejleder: Stig Hartmann, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Studerende: Kristian Coff-Petersen David Gullberg

2 Forord En stor tak skal rettes til medarbejderne fra Copenhagen Business School for deres deltagelse i interviews og anden hjælp til indsamling af det empiriske materiale. Under interviewene har vi oplevet et utroligt engagement og interesse for både emnet og vores speciale. Vi er taknemmelige for deltagelsen af Tom Niros, chefkonsulent i økonomifunktionen, Jan Clausen Hansen, budgetansvarlig i økonomifunktionen, Wilbert van der Meer, sekretariatschef i uddannelsesdekanatet og Annette Juhl Hansen, studiechef, for deres velvillige deltagelse i interviews og hjælp med adgang til de nødvendige empiriske data materiale. Desuden vil vi rette en stor tak til vores vejleder lektor Stig Hartmann for at give os uundværlig sparring, udfordre os på vores antagelser samt præcis og konstruktiv kritik. Kristian Coff-Petersen & David Gullberg Maj

3 Ansvarsfordeling Kristian Coff-Petersen har skrevet følgende afsnit: Kapitel 2: 2.1, 2.3, 2.4 Kapitel 3: 3.3, 3.5 Kapitel 4: 4.1, 4.3 David Gullberg har skrevet følgende afsnit: Kapitel 2: 2.2, 2.5, 2.6 Kapitel 3: 3.1, 3.2, 3.4 Kapitel 4: 4.2, 4.4 Alt andet er skrevet i fællesskab 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Ansvarsfordeling... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Executive summary... 5 Kapitel Indledning og problemformulering Indledning Om Copenhagen Business School Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode, teori og disposition Metode Teori Disposition Kapitel CBS strategi Identifikation af CBS strategi Strategisk retning Konkurrencemæssig strategi Strategisk kapabilitet Konkurrence og markedet for cand. merc Markedet og konkurrenterne for CBS og cand. merc Ressourcer Kompetencer

5 2.5 Effekten af CBS strategi Delkonklusion Kapitel Økonomistyring på CBS Identifikation af CBS økonomimodel CBS økonomi Fordelings- og allokeringspolitik Analyse af CBS økonomistyringsmodel CBS centrale ressourcestyring CBS decentrale ressourcestyring CBS styring af lokaleressourcer Understøtter økonomimodellen ressource allokeringen og forbrug Forbedringsmuligheder til den nuværende økonomimodel Delkonklusion Kapitel Perspektivering CBS selvopfattelse CBS organiseringsform som udfordring Ændring af magtbalancen CBS strategiperiode Kapitel Konklusion Litteraturliste Internet referenceliste Bilagsoversigt Interviewoversigt

6 Executive summary CBS nuværende strategi fra 2008 og løbende til 2010, ses om en vækststrategi med klare målsætningerne for øget optag af kandidater på cand. merc. CBS står nu overfor strategiperiodens afslutning, og har påbegyndt arbejdet på en ny strategi, hvorfor en evaluering af den nuværende strategi vil være relevant. Endvidere er der i indeværende strategiperiode udstedt et memo fra ledelsen, der beretter om en akut ressourceknaphed på undervisningspersonel og lokaler for cand. merc. uddannelsen. Da cand. merc. er CBS primære indkomstkilde for kandidatuddannelser via taxametertilskud for STÅ produktion, er det nærliggende at undersøge hvorfor denne knaphed er opstået samt hvad der eventuelt kan gøres ved den. I analysen for CBS strategi fandt vi, at den strategiske retning samt konkurrencemæssige vinkel af fokuseret differentiering er en valid. Det fremgår videre af analysen, at CBS besidder unikke fysiske ressourcer, men ellers ikke distancerer sig i forhold til konkurrenterne hvad angår ressourcer. Det skal pointeres, at CBS står svagest i forhold til kortsigtet udvidelse af ressourcerne, grundet ringeste økonomisk handlefrihed i form af egenkapital. CBS skal fokusere på at tilsikre at udnytte de nuværende ressourcer til størst mulig effekt. Dertil konkluderes, at CBS resultater i forhold til mængden af ressourcer samt konkurrenternes resultater ikke retfærdiggør, at betegne CBS som værende i besiddelse af kernekompetencer i forhold til at omsætte ressourcer til resultater. En opfattelse der understøttes af ledelsens memo om en begrænsning i optaget til cand. merc. I analysen af CBS økonomistyringsmodel fandt vi, at CBS med sin nuværende allokeringsmodel efter produktionen af STÅ, skaber incitament til decentral suboptimering igennem et fokus på at udnytte de allokerede ressourcer mest muligt. Endvidere viste analysen, at CBS med den nuværende økonomistyringsmodel, alene fokuserer på en den ene af sine knappe ressourcer nemlig underviserne, og ikke har medinddraget den anden knappe ressource, undervisningslokalerne. CBS kan derfor med fordel ændre sine allokeringsprincipper, og rette økonomistyringsmodellen til, således at modellen understøtter CBS samlede ressourceknaphed. 5

7 Et fokus på en overordnet optimal udnyttelse af de samlede ressourcer, vil samtidig give CBS mulighed for at styrke sine kernekompetencer i forhold til sine konkurrenter. Vi anbefaler på baggrund af analyserne følgende: 1. CBS bør fokusere på at udvikle sine nuværende kompetencer indenfor ressourcestyring til kernekompetencer, da opfattet ressourceknaphed og inferiøre muligheder for udvidelse af ressourcer gør dette til den bedste mulighed for at opnå konkurrencemæssige fordele. a. CBS bør via principper fra activity based costing flytte sit ressourcefordelingsmæssige fokus væk fra produktionen af STÅ, til ressourcetrækket ved produktionen af STÅ. De frigivne ressourcer kan derefter brugers til at opfylde CBS andre strategiske målsætninger. 2. CBS bør i højere grad benchmarke sine resultatmål mod udvalgte primærkonkurrenter, med det formål at bringe organisationens standpunkt set i forhold til konkurrenterne i fokus. 3. CBS bør synkronisere perioderne for budget, uddannelsesforløb med fristerne for opgørelse af STÅ produktion. Hermed tilsikres en optimal styring af CBS ressource, såvel centralt som decentralt. 6

8 Kapitel 1 Indledning og problemformulering 1.1 Indledning However beautiful the strategy, you should occasionally look at the results citat Sir Winston Leonard Spencer Churchill 1 Ovenstående citat af Sir Winston Churchill inspirerede os til at se nærmere på CBS forståelse af strategisk ledelse og økonomistyring. Strategisk ledelse og økonomistyring er to klassiske discipliner indenfor den erhvervsøkonomiske del af samfundsteorien. Der har inden for de 100 år været forsket meget indenfor disse felter, og siden 1917 har Handelshøjskolen i København, Copenhagen Business School (CBS) undervist unge mennesker i blandt andet disse discipliner. Derfor vil det for os være helt naturligt, at se på hvordan CBS selv udøver strategisk ledelse og økonomistyring. Disse emner vil vi se nærmere på i dette HD speciale. Omdrejningspunktet vil være teorierne fra fagene; Strategisk ledelse og Økonomistyring på HD 2. del i økonomistyring og procesledelse. CBS nuværende strategi blev iværksat i 2008 og slutter med udgangen af indeværende år. På den baggrund, har det været nærliggende for os og se nærmere på CBS nuværende strategi. Samtidig ønsker vi at analysere samspillet mellem CBS strategi og økonomistyringsmodel, da vi finder koblingen mellem strategi og styring interessant. Specialet er skrevet som en teoretisk funderet konsulentrapport, hvor vi ud fra udvalgte teorier indenfor strategisk ledelse og økonomistyring, vil undersøge og analyse strategien og økonomistyringen på CBS. Herefter vil vi evaluere på vores resultater, og komme med mulige forslag til eventuelle ændringer og forbedringer. Afslutningsvis vil vi perspektivere vores forslag, da såvel de fundne resultater som de foreslåede løsninger, vil kunne tage sig forskelligt ud afhængigt af, hvilket perspektiv disse anskues ud fra. 1 Citatet er hentet fra 2010a efter inspiration fra strategipræsentation af Jan Molin, uddannelsesdekan, Copenhagen Business School,

9 1.1.1 Om Copenhagen Business School Copenhagen Business School er efter de store universitetsfusioner i 2006, et af de 8 universiteter der findes i Danmark i dag. CBS har igennem især de sidste årtier, udviklet sig fra en lokal handelshøjskole, til en af Europa største Business Schools med mere end studerende og ansatte. CBS er en selvejende institution med en bestyrelse i spidsen. Bestyrelsen ansætter en rektor, der er overordnet ansvarlig for universitetet. Den primære del af CBS forskning og undervisning ligger indenfor de samfundsvidenskabelige og humanistiske felter, og der var i 2009 ansat 530 fuldtidsforskere 2 til at varetage såvel forskning som undervisningen på uddannelserne. Organisatorisk er CBS delt op i 3 hovedområder, et forskningsområde med en forskningsdekan i spidsen, et uddannelsesområde med en uddannelsesdekan i spidsen og et administrativt område med en universitetsdirektør i spidsen. Forskningsområdet er yderligere opdelt i 14 institutter, en lille håndfuld selvstændige forskningscentre og lidt mere end 30 forskningscentre, som hører under de forskellige institutter. På hvert institut findes en institutleder, der har det personalemæssige ansvar for instituttets medarbejdere. Indenfor hvert institut eller center, vil alle videnskabelige medarbejdere med forskningsforpligtelse udøve sin forskning. Uddannelsesområdet er organiseret i to hovedområder, et fuldtidsuddannelsesområde, hvor bachelor og kandidatuddannelserne befinder sig og et deltidsuddannelsesområde, hvor HD- og masteruddannelserne befinder sig. Hver uddannelse har ud fra det faglige miljøs midte udpeget en studieleder, der varetager det overordnede faglige og driftsmæssige ansvar for den enkelte uddannelse. Studielederen har dog ikke det personalemæssige ansvar for det videnskabelige personale der underviser på uddannelsen, da dette ligger hos institutlederen på de institutter, der har påtaget sig fagansvaret for det enkelte fag på uddannelsen. Under universitetsdirektørens ressortområde ligger alle de centrale administrative støttefunktioner, på CBS kaldet Shared Central Services (SCS), samt ansvaret for bygninger og lokaler. Under SCS paraply findes studieadministrationen, der varetager størsteparten af de studieadministrative opgaver for studierne. Endvidere findes stabsfunktionerne for økonomi, HR og juridisk rådgivning samt IT. Endvidere findes på CBS et bibliotek, der er en selvstændig enhed, men biblioteket vil ikke bliver omtalt yderligere i denne rapport a 8

10 Diagram 1.1: CBS Organisationsdiagram 1.2 Problemstilling CBS nuværende strategi fra 2008 og løbende til 2010, ses om en vækststrategi med klare målsætningerne for øget optag af kandidater på cand. merc. CBS står nu overfor strategiperiodens afslutning, og har påbegyndt arbejdet på en ny strategi, hvorfor en evaluering af den nuværende strategi vil være relevant. Endvidere er der i indeværende strategiperiode udstedt et memo fra ledelsen, der beretter om en akut ressourceknaphed på undervisningspersonel og lokaler for cand. merc. uddannelsen. Da cand. merc. er CBS primære indkomstkilde for kandidatuddannelser via taxametertilskud for STÅ produktion, er det nærliggende at undersøge hvorfor denne knaphed er opstået samt hvad der eventuelt kan gøres ved den. 9

11 1.3 Problemformulering I denne rapport ønsker vi at; 1. Foretage en analyse af CBS strategi for at identificere; a. Hvilken strategisk retning og konkurrencemæssig strategi vælger CBS at forfølge? b. Hvilket marked opererer CBS i, og hvem er primærkonkurrenter? c. Har CBS strategisk kapabilitet og fundament for konkurrencemæssige fordele? d. Er der tiltag CBS kan foretage for at højne effekten af strategien? 2. Foretage en analyse af CBS nuværende økonomistyringsmodel for at identificere; a. Hvilke principper bygger økonomistyringsmodellen på? b. Hvordan understøtter økonomimodellen en optimal ressource allokering og forbrug af; i. Undervisningsressourcer? ii. Lokaleressourcer? c. Findes der elementer, CBS med fordel kunne inddrage i sin økonomistyringsmodel? 1.4 Afgrænsning I denne rapport vil vi primært se på den del af CBS der vedrører uddannelsesområdet. Dette medfører, at vi har fravalgt og undersøge de dele af strategien og økonomistyringen, der vedrører forsknings- samt efter- og videreuddannelsesområdet. Endvidere vil vi alene fokusere på cand. merc. studiet, da det er her, CBS selv har identificeret en problemstilling omhandlende knappe ressourcer. Cand. merc. studiet er det absolut største kandidatstudie. Derfor antages det, at de udfordringer cand. merc. studiet står overfor, vil være og finde på de øvrige studier på overbygningsuddannelserne, og samtidig at løsningerne også vil kunne projiceres over på de øvrige uddannelser. For at holde fokus og med hensyn til rapportens størrelse har vi valgt, at afgrænse vores analyser ved at gøre os antagelser og holde visse ting lige. Særligt skal nævnes, at vi i økonomistyringsdelen har fokuseret på uddannelsesområdet og derved bevidst fravalgt forskningsområdet, betalingsuddannelser, bygningsdrift m.v. 10

12 For strategidelen er den væsentligste afgrænsning en antagelse om, at man kan sammenligne de samfundsvidenskabelige linjer på de danske universiteter. Vi vil diskutere disse sammenligninger nærmere i de relevante afsnit, men vil her gøre opmærksom på, at empiriske valideringer ikke var mulige uden denne sammenligning. Vi er opmærksomme på, at dette er en simplificering af den totale virkelighed og anbefaler, at vores konklusioner skal forbeholdes denne afgrænsning. 1.5 Metode, teori og disposition Metode Rapporten vil tage fundament i diskuteret teori understøttet af empiri i form af interviews og sparring med såvel videnskabelige som administrative nøglepersoner med dybere kendskab til CBS struktur og interne arbejdsgange. Vi vil endvidere underbygge vores diskussion med nøgletal fra CBS, andre danske universiteter, Danmarks statistik m.v. Vi vil igennem hovedanalyserne benytte os af et rationelt perspektiv. Dette er bevist valgt, da vi ønsker at gøre vores analyse så objektiv og datadrevet som muligt. Vi forestiller os ikke at kende CBS struktur og interne arbejdsgange bedre end læser, hvorfor vi mener det vil øge værdien af analysen og de efterfølgende anbefalinger at tage et solidt udgangspunkt i empiri og rationelt diskuterede teorier. For at skabe dybde på vores anbefalinger og konklusioner vil vi perspektivere disse ud fra andre perspektiver end det rationelle, med henblik på at illuminere de problemstillinger der opererer på planer som det rationelle perspektiv ikke er bedst egnet til at afklare Teori Vi vil i denne rapport ikke beskrive og forklare modeller og teorier, men i stedet fokusere på at diskutere hvorfor valgte teorier er blevet brugt, hvilke begrænsninger eller særlige forhold der er ved valgte teorier og slutteligt hvordan teorierne sammenspiller. Disse diskussioner og begrundelser vil være integrerede i rapporten løbende, da vi mener det giver det bedste flow og kontinuitet at forholde os til teorierne når det passer i konteksten. 11

13 1.5.3 Disposition Rapporten er opdelt i tre hoveddele; en strategisk analyse, en økonomistyringsanalyse og en perspektiverende del, hvor vi vil redegøre for vores anbefalinger set ud fra andre perspektiver end det rationelle, der er anvendt i de to første hoveddele. Der vil være delkonklusioner efter hver hoveddel der har til formål, at opsummere de væsentligste pointer og anbefalinger i afsnittet. 12

14 Kapitel 2 CBS strategi 2.1 Identifikation af CBS strategi Før en egentlig diskussion af CBS strategi kan finde sted, vil vi først analysere hvilken form for strategi der er tale om. Vi vil argumentere ud fra forskellige teorier samt empiri vi har indsamlet fra henholdsvis CBS Strategi, CBS Årsrapport, Udviklingskontrakten, Danmarks Statistik med videre. Vi begrænser os i denne rapport til daguddannelserne, og vil derfor lægge særlig fokus på de dele af CBS strategi der omhandler cand. merc. på dagsuddannelserne. Vi er opmærksomme på, at CBS samlede strategi naturligvis skal ses som et hele, hvorfor vores fremtidige konklusioner skal ses i lyset af vores afgrænsning. Til identifikation af strategien for CBS daguddannelser, tager vi udgangspunkt i det faktum, at målsætningen er fastsat til en forøgelse af kandidat optag på cirka 12 % fra 2008 til Samtidig en udbygning af ejede faciliteter, en nedbringelse af gennemsnitlig gennemførselstid for kandidaterne samt en bredere international profil som hovedpunkterne i den strategiske målsætning for dagsuddannelserne. 2.2 Strategisk retning Altså må vi betegne CBS overordnede strategi som en vækststrategi. Ansoff har udviklet en matrice til kategorisering af vækststrategier set som overordnet strategisk retning for en organisation. De to variable er henholdsvis markeder og produkter, som tilsammen frembringer en overordnet kategorisering for hvorvidt strategiens retning er fokuseret på eksisterende eller nye markeder og produkter. Denne kategorisering af vækststrategier er interessant, da den skaber et billede af hvorvidt organisationen skal fokusere på at højne nuværende kompetencer, eller snarere har behov for at 13

15 udvikle nye kompetencer. Denne prioritering af fokus er relevant hvis organisationen skal have succes med den valgte vækststrategi. For CBS oversætter vi markeder som studerende både nationale og internationale og produkter som uddannelser. I denne sammenhæng er det interessant at kigge på studerende; i 2008 var de studerende optaget på en cand. merc. for 63 % vedkommende interne, altså studerende der havde taget deres bachelor på CBS. De resterende 37 % er fordelt på internationale studerende samt studerende fra andre danske universiteter. Tabel 2.1: Tidsramme Enhed Antal % Faktisk antal Faktisk % Antal % Antal % Målsat optag, cand. merc.* 1, % 1, % 1, % 1, % Internt fra CBS** (alle uddannelser) % % % % Eksternt (andre danske universiteter samt internationale studerende) % % % % Kilde: CBS indberetning til Danmarks Statistik *Målsat optag er kun opgivet for alle kandidatuddannelser, ikke for cand. merc. alene. Vi har her beregnet målsat optag for Cand. merc. ved at beregne procentsatsen af reelt optag for 2008 i forhold til totalt optag 2008 og derefter korrigeret for forskellen mellem reelt og målsat optag. Denne beregnede procentsats af målsat optag for cand. merc. har vi holdt konstant over strategiperioden. Vi er opmærksomme på, at det reelle målsatte optag kan divergere fra vores beregning. **Målsat optag for HA er beregnet på samme måde som for cand. merc. Holder vi disse tal op mod målsætningen for optag på bacheloruddannelserne, der projicerer et konstant optag, bemærkes det, at CBS satser på øget optag uden fra egen forsyningskæde af HA (almen) bachelorer. 14

16 Tabel 2.2: Tidsramme Enhed Antal % Antal % Antal % Målsat optag, Cand. merc.* 1, % 1, % 1, % Målsat optag, HA** % % % Eksternt (andre danske universiteter samt internationale studerende) % % % Kilde: CBS indberetning til Danmarks Statistik *Målsat optag er kun opgivet for alle kandidatuddannelser, ikke for cand. merc. alene. Vi har her beregnet målsat optag ved at beregne procentsatsen af reelt optag for 2008 i forhold til totalt optag 2008 og derefter korrigeret for forskellen mellem reelt og målsat optag. Denne beregnede procentsats af målsat optag for cand. merc. har vi holdt konstant over strategiperioden. Vi er opmærksomme på, at det reelle målsatte optag kan divergere fra vores beregning. Tallet er ikke korrigeret for frafald, da vi med tabellen vil illustrere fordelingen mellem internt og eksternt optag, og ikke gennemførsler. **Målsat optag for HA er beregnet på samme måde som for cand. merc. Tallet er korrigeret for målsat frafald. I diskussionen om, hvorvidt markedet for kandidatoptag udenfor CBS er et nyt marked eller et eksisterende marked for CBS vil vi argumentere, at markedet er eksisterende. Kigger vi på tallene i tabellerne ovenfor, ses det, at der i højere grad er tale om en stigning i porteføljen af kandidater fra andre universiteter, end at CBS skal markedsføre sig som en ny spiller på et nyt marked. Endvidere rykker målsætningen ikke markant på forholdet mellem andelen af internt i forhold til eksternt rekrutterede kandidatoptagne. For produktet uddannelserne ses det, at CBS har til målsætning at vedligeholde det nuværende porteføljeniveau. At gå fra 14 til 13 programmer i strategiperioden ser vi ikke som en væsentlig ændring, hvorfor det konkluderes, at CBS vælger at satse på de nuværende produkter. Vi vil dermed konkludere, at vækststrategien defineres som en markedspenetrering af nuværende marked med nuværende produkter. 15

17 Vi skal her gøre opmærksom på, at CBS totale uddannelsesportefølje har udviklet sig gevaldigt de seneste år, en egentlig produktudvikling i Ansoff s forstand. Dette er dog hovedsageligt angående Executive delen af CBS, hvilket vi ikke fokuserer på her, hvorfor vi mener, at markedspenetrering er den korrekte konklusion for dagsuddannelserne på cand. merc. Det er dog et interessant spørgsmål om hvorvidt CBS har opnået diversifikation, eller om der er risiko for kannibalisering internt på Executive. Vi vil overlade denne diskussion til andre 2.3 Konkurrencemæssig strategi Med den overordnede strategiske retning defineret anser vi det væsentligt at fastslå, hvordan denne markedspenetrering skal effektueres, det vil sige hvilken konkurrencemæssige strategi der anvendes. Hertil vil vi diskutere ud fra Bowman. Inden en egentlig analyse, må vi modificere Bowman s strategiske ur, da dette tager udgangspunkt i pris på produkt og opfattet værdi for kunden. Værdien for kunden, altså den studerende, vil vi oversætte med hvad den studerende får ud af at tage en cand. merc. på CBS. Den subjektive del heraf altså diverse personlige årsager til at studere en given akademisk retning vil vi ikke behandle, da det i sagens natur er svært at kvantificere. Vi vil i stedet fokusere på mere kvantitativ målbarhed; sandsynligheden for at få arbejde efter endt uddannelse, dimittendledigheden, samt rangering af universitetet i markedet. Grundet den finansielle krise har arbejdsløshed blandt nyuddannede kandidater (bredt over alle universiteter og uddannelser) haft stigende betydning blandt offentligheden og i særdeleshed blandt studerende. Nyudklækkede kandidater har bredt set over alle uddannelser ikke længere samme valgfrihed på arbejdsmarkedet som tidligere, hvorfor anvendeligheden af uddannelsen i højere grad er i fokus. Prisen på produktet skal symbolisere hvad kunden (den studerende) skal betale eller investere for at modtage den opfattede værdi som ovenfor defineret. Pris på produkt er ikke umiddelbart anvendelig på kandidatuddannelserne, da der grundet statsstøtte ikke er undervisningsbetaling for studerende. Dette besværliggør definitionen af konkurrencemæssig positionering af CBS i Danmark da prisen er konstant. Det er ikke kun Bowman der arbejder med pris kontra opfattet værdi i definitionen af konkurrencemæssig positionering og strategi. Porter arbejder også med de samme principper. Der er ligeledes andre matricer opbygget på samme måde, der kommer frem til samme konklusioner, nemlig forholdet mellem kvalitet/værdi og pris. Vi må dog konstatere i denne 16

18 situation, at prisen er konstant på det danske marked (vi anser ikke personlige omkostninger ved universitetsvalg som betydelige nok, til at tale om egentlig prisstrategi for universiteterne). At prisen holdes konstant betyder altså, at de gængse valide konkurrencestrategier såsom prisleder, differentiering og diverse hybridstrategier bliver kogt ned til differentiering alene som valid konkurrencestrategi. Denne differentiering kan dog være både fokuseret eller almen differentierende. I klassisk forstand er fokuseret differentiering mærket af højere opfattet værdi på bekostning af højere pris. Da vi holder prisen konstant, kan man diskutere om begrebet fokuseret differentiering stadig er relevant. Vi mener, at man i denne situation kan tolke fokuseret differentiering som produktfokus i en niche af den overordnede branche Uddannelse. CBS har som helhed specialiseret sig indenfor erhvervsøkonomi og samfundsvidenskaben, hvor andre universiteter såsom Københavns Universitet har en langt bredere portefølje af udbudte uddannelser og kandidatgrader. Endvidere lægger CBS vægt på at udvikle og korrigere deres uddannelser på baggrund af samarbejde med erhvervslivet og virksomheder. Det er da også den private sektor, der er den største aftager af cand. merc. ere. I denne sammenhæng mener vi det retfærdiggjort at betegne CBS differentieringsstrategi som fokuseret i sammenligning med de andre danske universiteter. 2.4 Strategisk kapabilitet Som nævnt i afsnit 2.2 er den strategiske retning vigtig at fastslå, da det har betydning for hvilke kompetencer organisationen skal fokusere på. Samtidig er det vigtigt at fastslå om den valgte strategi er konkurrencemæssig valid. Vi har fastslået strategien for CBS som en vækststrategi der fokuserer på at penetrere det eksisterende marked med eksisterende produkter via fokuseret differentiering. For at opnå succes med strategien, skal CBS tilsikre at have en vedvarende konkurrencemæssig fordel i forhold til konkurrenterne. Vi vil diskutere denne konkurrencemæssige fordel ud fra strategisk kapabilitet. Vi ønsker at lægge særlig fokus herpå, da vi før konkluderede, at prisparameteren for uddannelser i Danmark ikke kan anvendes som konkurrenceelement, hvorfor alle udbydere af dagsuddannelser kun har én reel form for konkurrence strategi, der kan føre til succes: differentiering (eller afart heraf, som for eksempel CBS der vælger fokuseret differentiering). 17

19 Da alle udbydere med rette derfor vælger at differentiere sig, anser vi det for særlig vigtigt, at CBS formår at opnå vedvarende konkurrencemæssige fordele, hvis CBS skal have succes på længere sigt Konkurrence og markedet for cand. merc Inden vi arbejder videre med strategisk kapabilitet, vil vi kigge nærmere på konkurrencen og markedet CBS s cand. merc. opererer i. For at en diskussion om ressourcer og kompetencer skal være fyldestgørende, skal vi kunne argumentere ud fra konkurrenternes ditto. Vi kan konstatere ud fra CBS strategi, Årsrapport og via interviews med forskellige ansatte på CBS, at der umiddelbart ikke er et klart og enslydende billede af hvem CBS konkurrer med, samt hvilket marked de operer i. Vi vil her prøve at rationalisere os frem til en definition af begge, som vi vil tage udgangspunkt i fremover i rapporten Markedet og konkurrenterne for CBS og cand. merc Med stigende internationalisering, mulighed for brugbar afkreditering fra andre universiteter kan man argumentere at markedet er vokset det sidste årti. Antallet af studerende der tager et udvekslingsophold fra CBS er steget stødt, og ligger p.t. omkring 1,000 studerende per år. Ligeledes er antallet af udenlandske studerende vokset og er stadig voksende med for 2008 over 1,000 gæster fra andre universiteter samt over 1,600 der tager et helt program på CBS 3. Der er videreudviklet flere strategiske alliancer med udenlandske universiteter over årene 4, samt det er et strategisk fokusområde, at øge mængden af kurser afholdt på engelsk. Altså må man konstatere, at uddannelsesverden er blevet større, hvilket er en tendens der vil fortsætte i fremtiden. På denne baggrund forekommer det nærliggende, at konkludere, at markedet CBS kandidatuddannelser opererer i er vokset, og vil fortsætte denne udvikling. Vi vil dog argumentere anderledes. Andelen af optaget på cand. merc. der kommer fra udlandet er under 24 % 5. Data er ikke tilgængeligt for det præcise tal, men 24 % dækker over andet/ukendt oprindelse, hvilket ifølge 3 Se CBS årsrapport 2008, side 37, afrapportering af udviklingskontrakten på Ifølge CBS årsrapport 2008, side 37, afrapportering af udviklingskontrakten, er der sket en fordobling fra på CBS indberetning til Danmarks statistik 18

20 data inkluderer udlandet. Altså er andelen maksimalt knap en fjerdedel for udenlandske studerende, hvorfor størstedelen af optaget på cand. merc. er indenfor landets grænser. Netop dette faktum er interessant i definitionen af primærmarkedet for cand. merc. Vi har tidligere argumenteret at pris ikke er en konkurrenceparameter i Danmark, grundet det gratis udbud af dagsuddannelser. Set fra danske studerendes perspektiv, er valget om at tage en kandidat i udlandet eller i Danmark derfor ofte givet på forhånd grundet økonomi; at tage en kandidatgrad på et anerkendt udenlandsk universitet er en massiv udgift, der muligvis overskygger eventuelle fordele. I 2007 læste 1,378 danske studerende en hel videregående samfundsvidenskabelig uddannelse i udlandet 6. Sammenholdt med det totale antal videregående samfundsvidenskabelige studerende i Danmark på 40,892 i (bachelorer og kandidater) er dette altså godt 3 %. Ovenstående analyse er behæftet med 2 usikkerheder: 1. Danske studerende der vælger at studere i udlandet uden at søge SU 2. At det fra 2008 er muligt at tage taxametertilskudet med til udlandet Vi mener dog ikke disse usikkerheder vil rykke på det faktum, at det er marginalt få der læser en hel videregående uddannelse i udlandet. På sigt kan det frie taxametertilskud have en effekt, men vi vurderer ikke dette som en alvorlig udfordring, til det nuværende låste danske universitetsmarked endnu. Vi konkluderer derfor, at markedet cand. merc. opererer i er det nationale. For derefter at belyse konkurrenterne til cand. merc., vil vi kigge på tallene for samfundsvidenskabelige kandidater optaget i tidsperioden : 6 Styrelsen for International Uddannelse mobilitetsstatistik for (seneste) side Statistik fra SUstyrelsen. Det var ikke muligt at finde nyere data end Universitets og Bygningsstyrelsens statistikker om universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser a 8 Danske Universiteter 2010a. 19

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Finansielt outlook 2015+

Finansielt outlook 2015+ B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber 25. juni 2013 J.nr. 2012-3200-07 Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber Uddannelsesministeriet besluttede i 2012, at universiteterne fra og med regnskabsåret 2012 skal opgøre det formålsfordelte

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 9 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016

Prisudviklingen på HD-uddannelser 2016 udviklingen på HD-uddannelser 2016 Indledning FSR danske revisorer undersøger hvert år prisudviklingen på HD-uddannelsen hos de fire primære udbydere af uddannelsen her i landet, nemlig Aalborg Universitet

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Titel: Generel erhvervsøkonomi Engelsk titel: General Business Administration

Titel: Generel erhvervsøkonomi Engelsk titel: General Business Administration Linjebeskrivelser for linjen Generel erhvervsøkonomi,. Titel: Generel erhvervsøkonomi Engelsk titel: General Business Administration Linjens fokusområde Linjens fokusområde er generel erhvervsøkonomi.

Læs mere

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Revision 1 af 8 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere