Konceptpakken. i samarbejde med DUO-FACILITATORER

Transkript

1 Konceptpakken i samarbejde med DUO-FACILITATORER

2 Indhold Introduktion til Duo Rollefordeling & aktører Duo forløbet Hvad er Duo? Hvad er ordblindhed? Hvorfor er der brug for Duo? Hvordan passer Duo til jer? Deltagernes fortællinger? Hvem er Nota? Samarbejdet mellem jer og Nota Andre aktører Forløbets ramme Det gode møde Forslag til 4 mødegange Makkerstrukturen Kommunikation? FAQ Hvad er Duomakkergrupper? Sådan dannes og bruges grupper Facebook-grupper Velkomst og invitationer Opfølgning Ofte stillede spørgsmål

3 Introduktion til Duo Hvad er Duo? Hvad er ordblindhed? Hvorfor er der brug for Duo? Hvordan passer Duo til jer? Deltagernes fortællinger

4 Introduktion til Duo Hvad er Duo? Der kom 15 studerende ind, der nærmest var én stor undskyldning for sig selv da de trådte ind af døren. Og i løbet af de 3 timer de var her, forandrede de sig bare sig som mennesker. Skuldrende røg ned, de blev afslappede og de fik et fællesskab med nogle mennesker, de havde noget tilfælles med. Tidligere facilitator Duo er et netværk for ordblinde studerende hvor de kan mødes om faglige og sociale input og dele deres erfaringer med hinanden. 4 fællesmøder er netværkets rygrad Duo netværket er bygget op omkring 4 fællesmøder, som afholdes på biblioteket, fordelt på 2 semestre. Her mødes deltagerne omkring faglige oplæg og workshops, og får mulighed for at møde andre ordblinde studerende, snakke sammen og lære af hinanden. Duo-makkerpar og makkergrupper Til det første møde tildeles deltagerne en makker, og bliver sat i grupper med 2 makkerpar i hver. Deltagerne opfordres til at bruge disse makkergrupper til at sparre med hinanden om både faglige og personlige ting mellem møderne. Et fællesskab for ordblinde studerende Deltagerne bliver medlemmer af et netværk af ordblinde studerende, som de er med til at opbygge gennem deltagelse i fællesmøderne og ved at være i kontakt mellem møderne. I netværket kan de hive fat i ligesindede og blive klogere gennem hinandens erfaringer. Dette gør Duo-netværket unikt, fordi det giver deltagerne noget de ikke kan opnå i samme grad i deres personlige netværk.

5 Introduktion til Duo Hvad er ordblindhed? Definition De overordnede kendetegn for ordblindhed er vanskeligheder med læsning, stavning og skriftlig formulering. Som ordblind kan man også have problemer med læseforståelse, talesprog og ordforråd. Vanskelighederne betyder, at ordblinde som regel bruger længere tid på at læse og skrive end ikke-ordblinde. Det er forskelligt, hvor svært man har det med at læse og skrive. Man kan ikke slippe af med sin ordblindhed, men vanskelighederne kan afhjælpes. Dette kræver dog en stor indsats i form af træning/undervisning og eventuelt brug af hjælpemidler. Årsag Forskning inden for neurologi og genetik viser, at ordblindhed er forårsaget af nedsat aktivitet i en bestemt del af hjernen. Årsagen er dog ikke bekræftet, og der forskes derfor stadig i årsager til ordblindhed. Det vides til gengæld med sikkerhed, at årsagen hverken er nedsat syn eller lav intelligens. Det ses ofte, at ordblinde for eksempel har en forælder eller bedsteforælder, der også er ordblind. Derfor anses det som sandsynligt, at ordblindhed kan være arveligt. Udbredelse Det anslås at omkring 8 % af den danske befolkning er ordblinde. Ordblindhed er dermed den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn. Der er flere drenge end piger, der er ordblinde.

6 Introduktion til Duo Hvorfor er der brug for Duo? Jeg har altid gjort lidt grin med min ordblindhed. Men nu har jeg fået et fællesskab, der rent faktisk forstår det. Det betyder rigtigt meget for mig, for så behøver jeg ikke at joke med det. Her er vi fælles om det ellers er det sådan lidt Palle alene i verden tidligere deltager i København At skabe et frirum for ordblinde studerende Formålet med Duo-netværket er at give ordblinde studerende et netværk og et frirum, hvor det er okay at være ordblind. Der findes ikke lignende tilbud for ordblinde studerende, hvor man kan indgå i et fællesskab med andre unge i samme situation. At give ordblinde studerende ny viden Mange af deltagerne ved kun meget lidt om hvad ordblindhed er og hvilke muligheder de har for hjælp. Duo-netværket er derfor også en måde at give ordblinde studerende adgang til ny viden, der kan gøre deres studieliv og øvrige liv lettere. At øge deltagernes kendskab til biblioteket Ved at indgå i Duo-netværket kommer de ordblinde studerende til at opleve biblioteket i en ny sammenhæng, og giver dem erfaring med biblioteket som kulturinstitution og ramme for vidensudveksling og fællesskab.

7 Introduktion til Duo Hvorfor er der brug for Duo? Som ordblind studerende er det virkeligt givende få nogle inputs fra andre der står i samme situation. At man finder ud af at ja, du er studerende og det er hårdt, men sådan er der mange andre ordblinde der også har det og i skal nok klare det! tidligere deltager i Odense Mange ordblinde læser videre På trods af læse- og skrivevanskeligheder vælger mange ordblinde at tage en videregående uddannelse. 82% af Notas medlemmer i den studieaktive alder er studerende. Ordblinde studerende er en udsat gruppe Ordblinde studerende er særligt udfordrede i forhold til at gennemføre deres uddannelse og har behov for støtte. Ordblindhed er et handicap, men da det ikke er synligt, bliver det ofte negligeret og overset. Derfor er det svært for ordblinde studerende at få den hjælp, de har ret til og behov for. Der findes ikke noget lignende Duo-netværk er det eneste landsdækkende tilbud til ordblinde studerende. Netværket har kørt som pilotprojekt på 6 forskellige biblioteker i 2015 og 16 med stor succes og værdi for både deltagere og facilitatorer. Gennem netværket får deltagerne mulighed for at dele viden og erfaringer med hinanden samtidig med at de får værdifuld hjælp til at komme sikkert gennem studiet.

8 Introduktion til Duo Hvordan passer Duo til folkebiblioteket? Biblioteket under forandring Biblioteket har i stigende grad udviklet sig til en levende kulturinstitution, der faciliterer vidensdeling blandt mennesker på en bred vifte af måder. Duo-netværket passer godt ind i bibliotekets virke da forløbet handler om vidensdeling, ikke blot fra bibliotek til den enkelte borger, men fra menneske til menneske. Denne form for forløb vil kunne inspirere andre projekter i biblioteksregi. Et samarbejde for at understøtte en borgergruppe Duo-netværket er et tilbud om samarbejde mellem dit bibliotek og Nota om at støtte og styrke en borgergruppe, der har brug for det. Duo er et inklusionsrum der gør biblioteket tilgængeligt for en borgergruppe, der normalt ikke gør ret meget brug af biblioteket, og lader dem møde biblioteket i en ny sammenhæng. Ordblinde studerende i jeres kommune Biblioteker, der er interesserede i Duo, er velkomne til at kontakte Nota og få information om, hvor mange ordblinde medlemmer i den studieaktive alder, Nota har i jeres kommune. Typen af uddannelsesinstitutioner i jeres området vil formentlig have indflydelse på, hvor mange fra hhv. ungdoms- og videregående uddannelser, der tilmelder sig. En mulighed for kompetenceopbygning Duo-netværket giver de biblioteksansatte mulighed for at udvikle sig fagligt. Det giver kompetencer indenfor facilitering og projektledelse at være tovholder på Duo. Facilitatorene bliver klædt på til at kunne løfte opgaven af Nota. Gennem forløbet får de hands-on erfaring med facilitering af fællesmøder og workshops og de lærer en masse om ordblindhed og unge studerende. Derudover bliver de en del af et netværk, der består af de medvirkende biblioteker, som sammen gør en indsats for en udsat gruppe af unge mennesker, og som en del af det netværk giver bibliotekerne hinanden sparring og videndeling. Jeg har lært noget om hvordan kan jeg være bibliotekar. Blandt andet hvordan man møder de her unge mennesker. Nu er min blufærdighedstærskel røget, så jeg spørger om folk er ordblinde og kalder en spade for en spade. Tidligere facilitator

9 Introduktion til Duo Hvad Duo gjorde for Lars Det giver jo håb, fordi der er nogle der læser til pædagoger, der er nogen der gør det og det og det. Så man kan se at der er en fremtid. At det ikke bare er et sort hul, men der er altså også noget andet oppe af hullet. - Lars Ordblindhed er pinligt I Duo er vi i øjenhøjde Inspiration og livsmod Lars er 28 år og har længe vidst at han var ordblind. Han har altid forsøgt at skjule det lidt, og inden Duo havde han aldrig mødt andre ordblinde. Han har aldrig haft så stærk selvtillid, og valgte sin uddannelse efter hvad han troede, hans ordblindhed tillod: Nogle gange kan man være nødt til at sige det til fremmede, og det kan godt være grænseoverskridende. Det er ikke fordi jeg er blevet drillet eller noget. Det har altid bare været lettere at sætte sig omme bagved - Lars Lars har mange tanker og følelser forbundet med sin ordblindhed, men har aldrig haft nogen at dele dem med. For ham er det bedste ved Duo at han har mødt andre der forstår ham: Jeg kan godt lige at møde folk i øjenhøjde. Det giver sådan en ro. Man nyder at være her, fordi man ikke skal forklare sig. Det er et frirum. Lars Til møderne har han oplevet at de andre, havde samme problemer og bekymringer som ham, og det har givet Lars mod på selv at dele sine tanker. For Lars betød frirummet i Duo, at han er begyndt at tro mere på sig selv og sin fremtid at han kan, på trods af hans ordblindhed: Man får følelsen af at der er et håb forude, fordi man kan se at der er andre ordblinde med høje uddannelser. Og i stedet for at gå alene derhjemme med ens tanker og følelser, kan man prøve dem af med nogen som har de samme problemer. At kunne se at der er nogen der bliver til noget og ikke bare går derhjemme og græder, det løfter en - Lars

10 Introduktion til Duo Hvad Duo gjorde for Kirstine Jeg synes bare det er rigtigt fedt at nogen ville stå for det. Jeg har jo aldrig før mødt nogen der ville gøre noget for os. Det er fedt at kunne sige de her ting om at være ordblind ud højt - til nogen der gerne vil lytte. - Kirstine Et sted at møde ligestillede En ven på et andet niveau Inspiration og livsmod Kirstine meldte sig til Duo for at møde andre ordblinde. Hun har aldrig før stødt på nogen, der gjorde noget for ordblinde, så hun er glad for endeligt at få et sted at møde andre, som hun kan spejle sig i. Da hun ankom til det første møde var hun nervøs over hvordan det ville blive og hvad hun ville opleve. Allerede før mødet gik i gang var hun faldet i snak med flere af deltagerne, og hun klikkede særligt godt med én anden pige. Den pige viste sig senere at være hendes Duo-makker. Ganske hurtigt udviklede de to et helt særligt bånd: Det har bare givet mig rigtigt meget at have denne her Duomakker. Altså vi er ikke bedste veninder. Vi har et venskab på et helt andet niveau, som gør at jeg kan skrive nogle ting til hende, som min egen bedste veninde ikke ville forstå. Duo har jo givet mig noget andet end det mine andre venner kan. Der er en helt anden forståelse her. - Kirstine Kirstine fortæller, at hun har fået mod på livet af at opleve hvordan andre ordblinde er kommet langt i deres liv: Efter det oplæg, der var jeg bare sådan, nu går jeg sgu hjem og læser videre! Når han kan opnå sin drøm, så kan jeg vel også opnå min. Det var fedt han gav den der livsglæde. Kirstine Kirstine vil gerne selv kunne give noget igen, så hun planlægger sammen med sin makker at finde en måde at hjælpe andre ordblinde i fremtiden.

11 Rollefordeling & aktører Hvem er Nota? Samarbejdet mellem jer og Nota Andre aktører

12 Rollefordeling & aktører Hvem er Nota? Nota er et det nationale bibliotek og videncenter for mennesker med læsevanskeligheder. Nota hører til under Kulturministeriet, men løser også opgaver for Undervisningsministeriet. Nota producerer og tilgængeliggør lydbøger, e-bøger og punktskrift til mennesker med et dokumenteret læsehandicap. Nota arbejder for, at mennesker med læsehandicap får adgang til viden, information og oplevelser på lige fod med andre. Nota har over medlemmer i alle aldre, hvoraf ca er ordblinde. Der kommer hele tiden nye til. Notas medlemmer har adgang til mere end digitale bogtitler inden for skønlitteratur, faglitteratur, studiebøger, erhvervsbøger og skolebøger. Medlemsskab er gratis og gælder hele livet.

13 Rollefordeling & aktører Samarbejdet mellem jer og nota NOTA FACILITATOR FACILITATOR NETVÆRK FRIVILLIG

14 Rollefordeling & aktører Notas rolle Ansvarsområder Nota er hovedfacilitatorer på Duo-netværk. De vil være engageret i forhold til opstart, løbende vejledning og som tovholdere på Duos facilitator-netværk. Nota er en kilde til ekspertviden Nota er eksperter på ordblindeområdet. Hvis du mangler information om ordblindhed eller generelt sparring om Duonetværket kan du henvende dig til dem eller spørge resten af facilitator-netværket via jeres fælles Facebookgruppe. Nota rekrutterer deltagere Nota er et velkendt navn blandt ordblinde, og de har en stor medlemsdatabase. Derfor er det primært dem der står for rekruttering af deltagere til Duo-netværket. Men biblioteket kan med fordel også promoverer netværket via det vedlagte markedsføringsmateriale. Nota står for koordinering af tilmeldinger til netværket gennem Nota laver makkerpar og makkergrupper Forud for det første møde foretager Nota en matchning af deltagerne. Nota fremsender kontaktoplysninger og baggrundsinformationer om deltagere samt forslag til makkerparmatch til biblioteket. Som facilitator er det dig, der kvalificerer disse match.

15 Rollefordeling & aktører Facilitatorens rolle Forberedelse og facilitering Som facilitator er det din opgave at forberede og facilitere de 4 fællesmøder. Centrale elementer i forberedelsen er at finde og booke oplægsholdere, at arrangere mad og forplejninger og at forberede det enkelte mødes opbygning. Det er også din opgave at facilitere selve fællesmødet. Mellem møderne kan det være en god idé at være aktiv i kommunikationen med deltagerne. Det kan være i forhold til at dele opslag på Facebook, eller at svare på eventuelle spørgsmål og henvendelser fra deltagerne. At understøtte makkerstrukturen Nota laver en matchning af makkerpar og makkergrupper før det første fællesmøde, men alle kan ikke forventes at dukke op til det første møde. Derfor er det din opgave at danne nye makkerpar, hvis det bliver nødvendigt. Dette er en opgave der både knytter sig til selve mødet, men også i perioden efter, for at sørge for, at de der ikke er kommet i en makkergruppe får tildelt en makker også dem, der ikke har været til det første møde. Forløbet er formbart De ting, som bliver foreslået i denne konceptpakke er baseret på erfaringer fra tidligere forløb og er derfor afprøvet før. Men da de er vejledende anbefaler vi at I arbejder med dem og tilpasser dem til jeres bibliotek, og netop jeres borgergruppe, så I får mest muligt ud af dem. Det vil også være muligt at hente erfaring fra et bibliotek, der allerede har faciliteret et Duo forløb.

16 Rollefordeling & aktører En frivillig studerende En ekspert at sparre med Som ordblind studerende er den frivillige studerende en ekspert i det område, som du skal arbejde med. Derfor kan vedkommende bruges som en sparringspartner til at tjekke ideer med og få inspiration af. Det kan derfor også være en god idé at inddrage den frivillige i planlægningen af møderne. Et mellemled mellem dig og deltagerne Den frivillige studerende har en privilegeret position som mellemled mellem dig og deltagerne, og kan derfor være med til at skabe en mere fri og uformel tone. Det kan være lettere at snakke frit til en, der selv er en del af målgruppen. Tovholder på det sociale Da den frivillige har en privilegeret position kan det være nemmere for vedkommende at tage med deltagerne på café, eller foreslå at mødes udenfor møderne. Kontakt til en frivillig studerende Som bibliotek kan man spørge ud i Facebook-gruppen for det lokale Duo netværk om der er nogen studerende, der har lyst til at hjælpe. I nogle tilfælde vil Nota også kunne pege på en ordblind studerende, der gerne vil være frivillig.

17 Rollefordeling & aktører Andre aktører Duos facilitator-netværk Du er en del af et netværk Som facilitator i Duo-netværk indgår du og resten af Duo-teamet fra dit bibliotek i et netværk med facilitatorer fra en række andre biblioteker. Du bliver altså en del af en netværk af biblioteksansatte, der sammen gør en forskel for en udsat gruppe mennesker. Brug hinanden I et netværk af erfarne facilitatorer og andre nye facilitatorer har du adgang til et rigt vidensfelt, hvor du kan dele dine erfaringer og få sparring til de ting der er svære. Brug derfor gerne Facebook gruppen for facilitatorerne til at dele oplæg, fortælle de gode historier, stille spørgsmål eller noget helt fjerde.

18 Rollefordeling & aktører Biblioteker der har erfaring med Duo Herning Centralbibliotek Aarhus Hovedbibliotek Vejle Centralbibliotek Gentofte Centralbibliotek Københavns hovedbibliotek Odense Centralbibliotek

19 Rollefordeling & aktører Nationale og lokale aktører Eksempler på nationale aktører, der arbejder med ordblindhed Nota, nota.dk Socialstyrelsens HTO (Hjælp Til Ordblinde), hto.dk Ordblindeinstituttet, Hovedstadens Ordblindeskole (HO), Ordblindeforeningen, DU Dysleksi Ungdom (datterforening til Ordblindeforeningen), facebook.com/ordblindeforeningen.unge Læsevejlederforeningen (gymnasiale uddannelser), laesevejlederforeningen.dk EUD læsevejlederforening, laesevejleder.dk Ordblindeinstituttet, oi.skoleporten.dk Nationalt Videncenter for Læsning, videnomlaesning.dk DR Ligetil, dr.dk/ligetil Ordblindeefterskolerne, Et liv som Ordblind (blog), Leverandører af IT Startpakken MV Nordic, mv-nordic.com/dk Eksempler på lokale aktører, der arbejder med ordblindhed Hver kommune har en nøgleperson i jobcentret, der arbejder med job og handicap. Nøglepersoner fra jobcentre i kommuner: Oversigt-over-noeglepersoner.aspx Ordblinde studerende har en SPS-vejleder på uddannelsesstedet, som hjælper med specialpædagogisk støtte. Se mere her: spsu.dk/ungdomsuddannelser/ Stoetteformer/Ordblinde samt spsu.dk/videregaaendeuddannelser/stoetteformer/ordblinde Alle voksenuddannelsescentre (VUC) har Ordblindeundervisning (OBU). Se mere her: Uddannelser/Uddannelser-til-voksne/Overblik-overvoksenuddannelser/Forberedende-voksenundervisning/ Ordblindeundervisning-for-voksne NB: Listerne ikke er udtømmende, men kvalificeret inspiration

20 Duo forløbet Forløbets ramme Det gode møde Forslag til 4 mødegange

21 Duo forløbet Forløbets ramme Opstart Planlægning Møderække Afslutning Tilmelding til Duo Dialog med Nota & indledende seminar Markedsføring af Duo gennem Nota og på biblioteket Team samles Tilmelding af deltagere sker direkte til Nota, Nota sender forslag til makkergrupper til biblioteket Planlægning af 1. møde samt forslag til resten af møderne Facebookgruppe oprettes, frivillig studerende rekrutteres Invitation af deltagere til Facebookgruppe og 1. møde Makkergrupper justeres eventuelt Plan for møderækken tilpasses evt ønsker fra deltagere Møder planlægges og afholdes Evaluering af forløbet Facebook-gruppe overleveres til deltagerne Rekruttering af frivillig til næste forløb

22 Duo forløbet Forløbets timeforbrug og budget Anslået timeforbrug Baseret på erfaringer fra tidligere forløb anslås det, at forløbet tager ca. 120 arbejdstimer i alt. Nedenstående er et vejledende overslag for timeforbrug for 2 facilitatorer tilsammen (60 timer pr person): Budgetposter Hvert bibliotek står selv for den økonomiske drift. Baseret på erfaringer fra tidligere forløb anbefaler vi at der sættes midler af til følgende poster: Seminar: 20 timer Planlægning af 4 møder: 50 timer Afholdelse af 4 møder: 30 timer Kommunikation med deltagerne: 10 timer Arbejde med makkerpar: 10 timer Transport til opstartsseminar for facilitatorer Forplejning til fællesmøderne Oplægsholdere I alt ca ,-

23 Duo forløbet Forløbets opbygning Møderække OKT DEC FEB APR JAN EKSAMENER Hvornår på året skal møderne ligge? Du kan med fordel lave et udspil til datoer forud for det første møde, men vi anbefaler at du bruger lidt tid på at vende datoer og tidspunkter med deltagerne for at sikre at programmet passer til din deltagergruppe. Det kan ikke forventes at det passer alle lige godt, men det er en god idé at kunne tilpasse programmet. Vi anbefaler 4 møder fordelt på to semestre; det første umiddelbart efter efterårsferien, det andet i starten af december før eksamensperioden, det tredje i februar efter eksamensperioden og det fjerde i april før sommereksaminerne. MØDETIDSPUNKT 5:00-8:00PM Efter undervisning, men ikke for sent på aftenen Hvornår på dagen skal mødet ligge? Det er svært at finde et tidspunkt der passer alle, men man må finde det tidspunkt, der rammer bredest. Det er erfaringen at gå-hjem-møder sidst på eftermiddagen er noget, der passer de fleste. Men tidspunktet kan med fordel tilpasses det enkelte biblioteks deltagergruppe. Du kan eventuelt spørge deltagerne til det første møde hvornår det vil passe dem bedst, eller spørge via Facebook allerede inden første møde.

24 Duo forløbet Det gode møde: Opbygning Tema TIPS TRICKS OG HJÆLPEMIDLER Velkommen 5:00-6:00 Oplæg 6:00-6:30 Fællespisning 6:30-7:30 Workshop Afslutning En opbygning som har virket godt på andre biblioteker, kombinerer faglige oplæg med hyggelig fællesspisning og workshops hvor deltagerne arbejder sammen i mindre grupper. Et fagligt oplæg Formål: At give de studerende noget at mødes om, samt give dem ny viden og inspiration. Forslag til udformning: Fællesmødet starter, efter velkomst fra facilitatorerene, med et oplæg, der knytter an til mødets overordnede emne. Oplæggene bør ikke vare længere end 1 time. Workshop og vidensdeling Formål: At starte en samtale mellem de studerende og motivere dem til at deltage aktivt i fællesskabet med spørgsmål og vidensdeling. Forslag til udformning: De studerende får tid til, i grupper, at diskutere de vigtigste pointer fra det faglige oplæg og at dele deres egne erfaringer med emnet. Derefter samler facilitatoren op på pointer med diskussion i plenum.

25 Duo forløbet Det gode møde: Indretning Caféstemning med snacks, kaffe og små borde Formål: At skabe et hyggeligt rum hvor deltagerne føler sig trygge. Det er vigtigt at skabe et rum hvor man sidder tæt med hinanden i mindre grupper, så man naturligt fordrer samtale. Derudover anbefaler vi at der er diverse forplejninger for at få deltagerne til at føle sig godt tilpas. Fælles spisning Formål: At understøtte den hyggelige stemning og at give de studerende plads til at snakke frit og at lære hinanden bedre at kende. Fælles spisning kan kombineres med workshop eller lægges uafhængigt udgifter til dette er indberegnet i det foreslåede budget. Opfordring til at tage videre efter mødet Formål: At give de studerende mulighed for at forlænge fællesskabet efter mødet. Her har de mulighed for at snakke mere frit. Bemærk: Det er ikke nødvendigt at du tager med, men vi anbefaler at du foreslår et konkret sted, og at den frivillige evt. deltager.

26 Duo forløbet Det gode møde: fif til workshop Sørg for at alle er med Som facilitator er ens vigtigste rolle, at man får ledt deltagerne gennem programmet og skabt en god og tryg stemning. Det er en god idé at starte med at byde velkommen og fortælle deltagerne, hvad der skal ske i løbet af de næste timer. Derefter kan man bede alle deltagerne om at præsentere sig (f.eks. bare navn og studie). Derefter introducerer man oplægsholderen og spørger bagefter deltagere om de har nogle spørgsmål. Skab debat En god måde at skabe debat blandt deltagerne på er at dele dem op i mindre grupper (f.eks. 5-6 i hver) og give dem f.eks. 2-3 spørgsmål, de skal diskutere i f.eks. en halv time. Det kan være spørgsmål, der er direkte relateret til oplægget, f.eks. Hvad var det mest overraskende i oplægget?. Det kan også være spørgsmål, der omhandler personlig erfaring med ordblindhed, f.eks. Hvad har for dig været det sværeste / vigtigste / bedste ved XX / YY / ZZ?. Rund godt af Til sidst kan man bede en repræsentant fra hver gruppe om kort at fortælle om hvad gruppen har diskuteret. Husk hele tiden at holde øje med tiden. Som afslutning er det en god idé udover at takke for god deltagelse at fortælle om det næste Duo arrangement.

27 Fællesmøderne Det gode møde: oplægsholdere Inspiration til oplægsholdere Birgit Dilling Jandorf, selvstændig ordblindeekspert i HusetJandorf Rie Nielsen, forstander på Hovedstadens Ordblindeskole Erik Arendal, specialkonsulent ved Rådgivnings- og Støtteenheden på Aarhus Universitet Martin Richardt, It- og læsekonsulent på VUC Roskilde Elisabeth Arnbak, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik Kirsten Friis, fagperson på læse- og skrivevanskeligheder ved Nationalt Videncenter for Læsning Lene Louise Lauridsen, ph.d. studerende og studieadjunk ved Rådgivnings- og Støtteenheden på Aarhus Universitet Helene Kemp, ordblind kommunikationskonsulent ved Landsforeningen SIND Inspiration til oplægsholdere Jesper Sehested, ordblind blogger på etlivsomordblind.dk Katia Kromann Nielsen, ordblind antropolog og bred viden om hjælpemidler Christian Bock, ordblind it-konsulent Gertje Lahn Petersen, underviser på AOF Midt Sidsel Skov Kragsnæs, ordblind illustrator/cand.design Jim Højberg, ordblind børnebogsforfatter Morten Carlsen, psykolog Gudrun Hasle, ordblind kunstner Veronique Izem, ordblindeunderviser Nila Korzen, leder af Notas Studieservice Lene Harder, leder af Notas Bibliotek, herunder Notas Erhvervsservice

28 Duo forløbet Forslag til 4 mødegange Møde 1: Hvad er ordblindhed Oplæg: Hvad er ordblindhed Mange af de studerende har meget lidt viden om hvad der rent faktisk gør at man er ordblind. At starte forløbet med dette oplæg understreger lighederne mellem deltagerne og frembringer genkendelse og aha-oplevelser, der styrker deltagernes bevidsthed om at de er en del af et fællesskab. Anbefaling til oplægsholder: Saglig viden om ordblindhed formidlet let tilgængeligt og gerne sjovt. Gerne fokus på, hvad der foregår i hjernen. Evt oplæg 2: Inspiration Mange af deltagerne føler at der er mange udfordringer forbundet med at være urdblind. De har derfor brug for en inspirerende oplægsholder, der kan vise dem at man kan opnå sine drømme, på trods af ens ordblindhed. Anbefaling til oplægsholder: En ordblind der på den ene eller anden måde er nået langt. Fokus på hvad har jeg gjort. Vær særligt opmærksom på: Da dette er 1. møde er det vigtigt at der er tid til at snakke i grupperne. Fællesskabet skal have lov til at udvikle sig. Derfor er det en god idé, at du lægger op til eksempelvis at tage på café sammen efter mødet. Det kan være en god idé at du allerede til dette møde aftaler datoer og temaer med deltagerne, så de kan planlægge og prioritere deres kalender i forhold til møderne. Vi anbefaler at du kommer med et oplæg, og at deltagerne dernæst kan byde ind, hvis der er noget de synes burde være anderledes. Der vil sandsynligvis være nogle der ikke kommer til det første møde. Derfor er det vigtigt at sætte tid af til at lave nye makkerpar og grupper, hvilket kan være en tidskrævende men vigtig proces også efter mødet. Husk at følge op på dem der ikke kom første gang, for at få dem med i resten af forløbet.

29 Duo forløbet Forslag til 4 mødegange 2. møde: Mine rettigheder som ordblind studerende Oplæg: Ordblindes rettigheder Mange af deltagerne er i tvivl om hvilke rettigheder man har som ordblind, både som studerende og på arbejdsmarkedet. Mange føler at de ikke er blevet oplyst om deres rettigheder, og at viden om dem ikke er let tilgængelige. Derudover er der på mange uddannelsessteder usikkerhed om ordblindes rettigheder, hvilket gør det svært for den enkelte studerende at gennemskue. Anbefaling til oplægsholder: SPS vejleder eller anden fagperson, der kender regler og rettigheder, på tværs af studieretninger. Vær særligt opmærksom på: Dette er et af de emner der har fyldt meget for tidligere deltagere, og som de har mange forskellige erfaringer med. Det er derfor hensigtsmæssigt at lægge god tid ind til videns- og erfaringsdeling. Da deltagerne kan have mange frustrationer og vrede over deres uretfærdige behandling af diverse aktører ligger faciliteringsopgaven til dette møde især i at lade deltagerne få afløb for deres frustrationer, men stadig at forblive konstruktive. Det er hensigtsmæssigt at lægge dette møde før eksaminerne så deltagerne kan nå at handle på eventuel ny viden om rettigheder i forhold til netop eksaminer.

30 Duo forløbet Forslag til 4 mødegange 3. møde: Tips tricks og hjælpemidler Oplæg: Tips, tricks og hjælpemidler Der findes mange gode hjælpemidler til ordblinde, udover dem de bliver tilbudt i forbindelse med deres studie. Men det kan være svært at danne sig et overblik over de mange forskellige redskaber og teknologier der er tilgængelige. Derudover har særligt de deltagere der ikke har kendt til deres ordblindhed længe værdi af at få fifs til læseteknikker, og at dele erfaringer med de andre om hvad der virker og ikke virker. Vær særligt opmærksom på: Programmer og hjælperedskaber læres bedst ved at prøve at bruge dem. Derfor anbefaler vi at fokusere workshoppen på at give deltagerne hands-on erfaring med teknikkerne. Er der tale om programmer til smartphones, skal de helst kunne sidde med programmerne for at kunne huske det senere. Husk derfor at minde deltagerne om at medbringe deres egne redskaber såsom smartphones før mødet. Anbefaling til oplægsholder: 1. En med kendskab og erfaring med hvordan man anvender andre hjælpemidler end IT-rygsækken. Ex smartphones. 2. En læsevejleder, der kan hjælpe med læseteknikker. Det er sandsynligt at deltagerne har opfundet deres egne smutveje, så giv også plads til at lade dem dele disse og lære af hinanden. Deltagerne vil på forhånd have stort kendskab til IT-rygsækken. Det anbefales derfor at undgå oplæg om dette.

31 Duo forløbet Forslag til 4 mødegange 4. møde: At få et arbejde Oplæg 1: arbejdsmarkedet Mange af deltagerne er bekymrede for hvad der skal ske efter studiet. De har spørgsmål om hvordan man begår sig på en arbejdsplads, om man fortæller at man er ordblind til jobsamtalen etc. Anbefaling til oplægsholder: En repræsentant fra jobcentret el. lign. Oplæg om hvilke rettigheder og ordninger man har i forbindelse med arbejdsmarkedet. Evt oplæg 2: Inspiration om vejen ind på arbejdsmarkedet Mange af deltagerne lærer af andres erfaringer, men der er ikke mange der har erfaringer på dette område. Det kan derfor være et godt sted at inkludere oplæg fra en ordblind der kan dele sin historie og erfaringer med deltagerne. Anbefaling til oplægsholder: En ordblind der er nået langt i erhvervslivet. Fokus på gode råd. Vær særligt opmærksom på: Da dette er sidste gang skal der være plads til at evaluere forløbet. Desuden anbefaler vi at du lægger op til at deltagerne selv overtager Facebook gruppen. På dette møde kan der med fordel gives information om mulighed for at arrangere møder på egen hånd, eventuelt på biblioteket. Dog er det vigtigt at understrege, at det ikke længere er biblioteket og facilitatorenes der er ansvarlige for planlægning, og at de ikke vil deltage i møder fremover. Hvis i fortsætter med et nyt Duo forløb efter sommerferien er det en god ide på det sidste møde spørge til, om der er en af deltagerne der kunne have lyst til at være frivillig på det næste Duo-netværk hold. Eventuelt kan der også spørges til om der kunne være interesse i på anden vis at give noget viden videre til næste hold.

32 Makkerstrukturen Hvad er Duo-makkergrupper? Sådan dannes og bruges grupper

33 Makkerstrukturen Hvad er duo-makkergrupper Makkerstrukturen skaber fællesskab Deltagerne får både noget ud af at have en makker og at være en del af et større fællesskab. Derfor består hver makkergruppe af 2 makkerpar, der matches, så de komplimenterer hinanden. Makkerdannelsen foretages af Nota forud for det første møde, men eftersom ikke alle tilmeldte dukker op til det første møde, må du forvente at komme til at stå for en del af makkerdannelsen. Fællesskab frem for makkerskab Duo-netværks værdi ligger først og fremmest fællesskabet. Ved at makkerparrene mødes i grupper til første møde underbygges dannelsen af fællesskab i deltagergruppen. Makkerparrene er værdifulde når de fungerer godt. Dog har selve fællesskabet stor værdi for deltagerne, og det er derfor ikke en katastrofe, hvis folk ikke bruger deres makkerpar eller -grupper mellem møderne.

34 Makkerstrukturen Brug makkergrupperne At være sammen til møderne Til det første møde er det vigtigt at makkerparrene sættes i makkergrupperne, så de sidder mindst 4 sammen. Deltagerne er meget eksponerede i første møde med en ny makker, og det er derfor vigtigt at de sidder sammen med et andet makkerpar, for at situationen bliver mindre som en blind date. Hvis der er et ulige antal deltagere kan makkergrupperne bestå af 3 deltagere i stedet for 4. Til de øvrige møder vil grupperne formegentligt sætte sig sammen, men vi anbefaler ikke at der sættes forventninger om det. En gruppe at sparre med mellem møderne Makkergrupperne kan bruge hinanden mellem møderne, enten ved at skrive sammen eller at mødes fysisk, hvilket vi anbefaler at du opfordrer dem til.

35 Makkerstrukturen Dan makkergrupper Fokuspunkter for dannelse af makkerpar Makkerparrene er dannet af Nota ud fra følgende karakteristika: Studieretning, køn, alder og hvor længe man har vidst at man var ordblind. Det er ikke altid muligt at lave et perfekt match, men disse karakteristika er vejledende i forhold til hvad der kan få makkerparrene til at fungere godt. Fokuspunkter for dannelse af makkergrupper For at sikre den bedst mulige videns- og erfaringsdeling er det hensigtsmæssigt at makkergrupperne matcher makkerpar på tværs af hvor længe de har vidst at de var ordblinde. Vurdering af kemi God kemi kan ikke sættes på formel, og der ligger derfor en vurderingsopgave i forhold til makkerdannelsen. Hvis der er god dynamik mellem to personer, kan det være lige så godt et udgangspunkt for et makkerskab eller gruppe.

36 Kommunikation Facebook-grupper Velkomst og invitationer Opfølgning

37 Kommunikation Facebook-grupper Kommuniker der hvor deltagerne allerede er Facebook er et godt sted at kommunikere med deltagerne. De fleste har en profil, og er vant til at bruge Facebook. Det er mindre personligt end telefonen, og i gruppen er det muligt for dig at være i kontakt med alle på en gang. Det er desuden nemt at oprette mødeinvitationer, ligesom man hurtigt kan minde deltagerne om det næste møde. Vær dog opmærksom på, om der er deltagere der ikke er på Facebook, og lav evt. også en mailingliste til mødeinvitationer. Opstart af Facebook gruppen Det er en fordel at starte Facebookgruppen i god tid inden det første møde, og allerede i velkomstmailen opfordre deltagerne til at melde sig ind i gruppen. HUSK: Mange af deltagerne er ikke interesseret i at hele verden skal vide at de er ordblinde. Derfor anbefaler vi, at gruppen oprettes som hemmelig. Det betyder dog, at deltagerne skal inviteres direkte via. Facebookgruppen, hvor deres e- mail skal indtastes manuelt. At få netværket til at leve online Særligt i starten af forløbet kan det være nødvendigt at du er med til at holde liv i Facebook gruppen. For at understøtte deltagernes aktivitet på siden kan du lægge ting op som deltagerne kan læse og debattere. Derudover anbefaler vi at du opfordrer deltagerne til at bruge gruppen til at stille spørgsmål og få inspiration. Den frivillige er et mellemled Den frivillige studerende kan fungere som et mellemled mellem dig og deltagerne. Hun/han indgår allerede som en del af gruppen, og har derfor en anden forbindelse til fællesskabet end du har. Vi anbefaler derfor at du opfordrer vedkommende til at være aktiv i Facebook gruppen, ved alt fra at dele videoklip og opslag til at stille spørgsmål og debattere.

38 Kommunikation Velkomst og invitationer Velkomstmail De studerende har brug for at blive husket på det første arrangement i god tid, så de husker at komme og kan se frem til det. Sådan gør du: De studerende skal have en velkomstmail, hvori emnet for det første møde bliver beskrevet, og hvor du fortæller dem at du og resten af teamet glæder sig til at møde dem. Da det er vigtigt at så mange som muligt kan komme til det første møde, skal mailen helst sendes senest 2 uger før det første møde, så deltagerne får mulighed for at planlægge efter det. Velkomstmailen kan med fordel også lægges op i Facebook gruppen. Nota stiller skabelon til rådighed, og den kan findes på Notas hjemmeside: nota.dk/duofacilitator Mødeinvitationer På samme måde som velkomstmailen virker mødeinvitationerne til at minde deltagerne om mødet og skabe gejst om mødets emne og oplægsholder. Det er derfor vigtigt at du i mødeinvitationen beskriver mødets emne og den eller de oplægsholdere der kommer. Sådan gør du: Vi anbefaler at du sender mødeinvitationen ud ca. 2 uger før mødet. Opret gerne et event på Facebook og inviter der igennem, men husk eventuelle deltagere der ikke anvender denne platform. Send evt. også mødeinvitationen ud til alle via e- mail. Nota stiller skabelon til rådighed, og den kan findes på Notas hjemmeside: nota.dk/duofacilitator

39 Kommunikation Opfølgning Følg op på ikke-deltagere fra 1. møde Efter det første møde er det vigtigt at der tages kontakt til de tilmeldte der ikke er dukket op. Mange er stadig interesseret i at komme, men er ikke klar over om de er gået glip af deres chance. Sådan gør du: Vi anbefaler at du sender en til dem der ikke er kommet til første møde. I mailen skrives dato og emne for næste møde. Det er en god idé at understrege at de er meget velkomne, og at de stadig kan få tildelt en makker. Denne opfølgning kan med fordel sendes personligt til hver af de tilmeldte, der ikke tog del i første møde. Nota stiller skabelon til rådighed, og den kan findes på Notas hjemmeside: nota.dk/duofacilitator Følg altid op på invitationer I en travl studiekalender kan man let glemme en aftale. Det er derfor en god idé at huske deltagerne på at der er et møde. Derfor anbefaler vi at sende en lille påmindelse via Facebook et par dage inden møderne for at fastholde deltagerne. Sådan gør du: Send en besked via Facebook hvor du minder deltagerne om det næste møde et par dage inden, og husk dem på at melde sig til. Ved at bede deltagerne melde sig til via Facebook, giver du samtidig deltagerne mulighed for at hive fat i eventuelle makkere, der endnu ikke har tilmeldt sig til eventet. Tak for i går, vi ses næste gang For at understøtte fællesskabet og motivere gruppen til at holde kontakt og fortsat deltage i netværket. Sådan gør du: Efter mødet kan du med fordel skrive en lille tak for denne gang besked, og samtidig minde dem om dato og emne for næste møde.

40 ? FAQ Ofte stillede spørgsmål

41 FAQ Ofte stillede spørgsmål Hvad er SPS? SPS er en forkortelse for Special Pædagogisk Støtte. Støtten skal sikre, at man kan uddanne sig på lige fod med alle andre på trods af en funktionsnedsættelse. Hvad er en it Startpakke? En It Startpakke er en form for SPS, man kan få bevilget som ordblind. Pakken indeholder programmer, der hjælper ordblinde med læsning og skrivning. Nogle får også hardware såsom en computer. I grundskolen hedder det en it-rygsæk. Hvordan får jeg kontakt til nogen, der tidligere har faciliteret et lokalt Duo netværk? Du kontakter Nota, som kan formidle kontakt til en tidligere facilitator. Hvad gør man som bibliotek efter et forløb? Som bibliotek vælger man selv om man vil fortsætte eller facilitere et nyt forløb. Det er dog typisk nye studerende, der er med i en ny runde, fordi oplæggenes indhold formentlig vil være en gentagelse for de gamle.

42 i samarbejde med