Den Rød Blå Tråd. Et link mellem Børn, Ungdom og Senior Hvordan skaber vi en god seniorspiller

Transkript

1 Den Rød Blå Tråd Et link mellem Børn, Ungdom og Senior Hvordan skaber vi en god seniorspiller

2 Generelle oplysninger: Opbyggelsen af den røde blå tråd er lavet sådan, at spillerne skal udvikle sig mere og mere jo ældre de bliver. Så trænerne for de ældre hold, skal læse afsnittene for de årgange før deres egne, for at se udviklingen og kan bygge videre på denne. Med 'Aldersrelateret træning' (AT) ønsker Dansk Håndbold Forbund at optimere træning og aktiviteter i børne- og ungdomshåndbolden og dermed den danske talentudvikling. Øvelsesdatabasen For at have et let tilgængeligt materiale til alle børnetrænere er der udviklet en online-øvelsesdatabase, som indeholder specifikke træningsøvelser til aldersgrupperne U-6 til U-14. Øvelserne er opdelt indenfor forskellige områder (forsvar, angreb, teknik, fysisk træning etc.). Det er vigtigt at huske, at øvelserne skal opfattes som vejledende, så føl efter og differentiér efter niveau. Det kan være relevant at benytte øvelser fra lavere - og i enkelte tilfælde højere alderstrin. Med AT Håndbold ønsker DHF at markere følgende budskaber til landets engagerede trænere: - At man i træningen bør skabe flest mulige aktive situationer(med bold) for den enkelte spiller - At man som træner skaber tryghed og gode oplevelser for alle - At man som træner prioritere den fysiske træning også for de yngste årgange Træneruddannelse: U 06 trænere forventes at tage børne- / ungdomstræner modul: 1 3 U 08 trænere forventes at tage børne- / ungdomstræner modul: 1 5 U 10 trænere forventes at tage børne- / ungdomstræner modul: 1 3 og 6 9 U 12 trænere forventes at tage børne- / ungdomstræner modul: 1 3 og 6 7 og U 14 trænere forventes at tage træner uddannelse modul: 1 11 og U 16 trænere forventes at tage træner uddannelse modul: 1 11 og U 18 trænere forventes at tage træner uddannelse modul: 1 11 og 16 17, evt Børne- / ungdomstræner alle á 4 timer Træner uddannelsen 1-6 á 5 timer Træner uddannelsen 7-17 á 3 timer Holdopgaver: U 12 skal sidde ved dommerbord ved U 06 og U 08 stævner U 14 skal sidde ved dommerbord ved U 10 stævner, der skal stille med 4 person af hvert køn ved børnehavedagen U 16 skal stille med 4 person af hvert køn ved børnehavedagen og hjælpe til SUS Cup + Senior Cup U 18 skal dømme ved U 08 stævner (pigerne) og ved U 10 stævner (drengene) og hjælpe til SUS Cup + Senior Cup Forældrene opfordres til at hjælpe med forfaldent arbejde ved bl.a. vores SUS stævne og Spar 2 diskotekerne Dispensation: Klubbens holdning er at følge reglerne fra FHF: Der kan i særlige tilfælde - efter skriftlig ansøgning til Turneringsudvalget - meddeles dispensation, så maksimalt 2 førsteårs navngivne børne- /ungdomsspillere kan deltage i nærmeste lavere aldersgruppe under forudsætning af, at klubben ikke har hold i den aldersklasse spilleren tilhører. Dispensationer kan opnås og benyttes i Elite B, A-, B- og C- rækker. Hold med aldersdispensationer kan

3 ikke spille Elite eller kvalificere sig til Elite A. Dokumenteret klassefællesskab i skolen mellem flere af spillerne kan medføre særlig aldersdispensation. En sådan dispensation indebærer, at vedkommende hold med tilladelse til en spiller/spillere "fra en ældre aldersgruppe" ikke kan blive puljevinder. Undtagelsen er hvor den sportslige relevans vækster højst.

4 SUS- Modellen Sociale faktor: Det sociale samvær i klubben er vigtigt Så mange som muligt så længe som muligt En klub hvor der er plads til både bredde og elite håndboldspillere Det SKAL være sjovt at gå til Håndbold Et foreningsliv præget af en god omgangstone, tolerance og ligeværd både sportsligt og socialt. At alle føler fornøjelse og glæde ved håndbolden og har mulighed for at udvikle sig uanset niveau. Sportslige mål: Klubbens førstehold spiller divisionshåndbold Der er mindst to hold i alle årgang Fra U 12 U 18 forventes 1. holdet i den bedste række Træner og holdlederrekruttering: Klubbens mål er at der er trænere og holdledere til alle hold Klubbens trænere er bevidste om, at de er klubbens ansigt ud af til og det forventes at de tager de respektive uddannelses moduler, så klubben råder over kvalificerede trænere og altid er velforberedte Udviser ærlighed, åben og tillidsfuld adfærd og samtidig er et forbillede for spillerne Det SKAL være attraktivt at være træner og holdleder i klubben Yder en indsats for at udvikle og styrke sammenholdet såvel trænerne imellem som på holdene Deltager aktivt i de fælles arrangementer og møder, bestyrelsen inviterer til Udviser vilje og engagement Udviser ansvar for de lokaler og redskaber foreningen stiller til rådighed Forventninger til spillerne: Retter sig efter træner/holdlederens anvisninger Komme til træning og kamp hver gang eller huske, at melde afbud i så god tid som muligt Gøre sit bedste for at bidrage til at træning og kampe bliver en positiv oplevelse for alle Være parat til at hjælpe og støtte sine holdkammerater Hjælpe til med alle klubbens gøremål(sus Cup, Spar 2, børnehavedag og lign.) Deltager aktivt i klubbens arrangementer Udviser vilje og engagement og den enkelte spiller bidrager til en positiv ånd i fællesskabet for holdet Udviser ansvar for de lokaler og redskaber foreningen stiller til rådighed Gode råd til forældrene: 3

5 Lad træneren styre holdet Tænk på at det er dit barn der spiller håndbold ikke dig Sæt fokus på spillet frem for resultater. Holdet kan udmærket have spillet godt, selvom det har tabt Tænk på holdet frem for kun at fremhæve dit eget barn Giv opmuntring til alle spillere under kampen og gør det både med- og modgang Hvis du ikke kan komme med positive tilråb, så ti stille og hjælp andre forældre med at få samme holdning Selvfølgelig er det ikke sjovt at tabe, men lad vær med at give dommeren skylden for nederlaget Er der nogen problemer, så gå til bestyrelsen, så vi kan tage fat i problemet, lad vær med at snakke i krogene Deltag aktivt i klubbens arrangementer 4

6 Indholdsfortegnelse: U-06, blandet piger og drenge 5-6 år. 6 Trænerrollen 7 Boldbehandling 7 Lege og Stafetter 7 Spil 8 Skudbaner 8 Træningspas 8 Specialisering 9 U-08 blandet piger og drenge 7-8 år. 10 Trænerrollen 11 Boldbehandling 11 Lege 12 Skudbaner 12 Totalhåndbold 12 Træningspas 13 Specialisering 13 U-10 piger og drenge 9-10 år. 14 Trænerrollen 15 Forsvar 15 Angreb 15 Teknisk træning 16 Spil og dueller 16 Fysisk træning 17 Træningspas 17 Specialisering 18 U-12 piger og drenge år. 19 Trænerrollen 20 Forsvarssamarbejde 20 Forsvar individuelt 20 Angreb taktisk 20 Angreb teknisk 21 Fysisk træning 21 Træningspas 22 Specialisering 22 U-14 piger og drenge år. 23 Trænerrollen 24 Forsvarssamarbejde 24 Forsvar individuelt 24 Angreb taktisk 24 Angreb teknisk 25 Fysisk træning 25 Træningspas 25 Specialisering 26 U-16 piger og drenge år. 27 Fysisk træning 27 Teknik 27 Taktik 28 U-18 piger og drenge år. 29 Opvarmning 29 Fysisk træning 29 Teknik 29 Taktik 29 Målvogter 30 Kampoplæg 30 Fysik 30 Bilag 1: Finter 31 Bilag 3: Russerscreening 37 Bilag 4: Back- Center- og Fløjkryds 38 Bilag 5: Kontra 40 Bilag 6: Målvogtertræning 41 Målvogtertræning 1 41 Målvogtertræning 2 42 Bilag 7: Fysisk og skadeforbyggende træning 43 5

7 U-06, blandet piger og drenge 5-6 år. Trænere: Der børe være en voksentræner + x antal hjælpetrænere, som kan være U-14, U-16 og U-18 spillere. Krav til trænerne er ikke store og de må gerne være forældre. SUS Håndbold forventer at alle trænere tager børne- /ungdoms trænerkurserne i FHF modul Forældremøde m/fællesspisning skal arrangeres 1 gang om året i samarbejde med bestyrelsen og U 08. Træningstid: 1 time om ugen. Træningsstart og slut: Omkring 1. september og slut midt marts. Turneringsstart (stævner): November 3 før jul og 3 efter jul. Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for U-6-børn bør rumme elementer fra følgende fire hovedtemaer: boldbehandling, lege, spil og skudbaner. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fire temaer tilgodeses i forholdet 20% boldbehandling 40% lege og stafetter 15% spil 25% skudbaner 6

8 Trænerrollen Som træner for U-6 spillere skal du være opmærksom på følgende: U-6 spillere har næppe ret mange erfaringer med foreningsidrætten. Du er sandsynligvis den første træner for mange af børnene. Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse. Du skal opmuntre og motivere. Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed. Børnene er i denne alder primært fokuserede på dem selv og egne behov. Du må forvente, at de vil have svært ved at samarbejde. Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre. Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen. Boldbehandling Boldbehandling for de yngste årgange drejer sig overvejende om, at spillerne gennem individuelle øvelser og leg skal blive fortrolige med bolden og dens muligheder, så den senere kan indgå som et et godt, fælles redskab i den kollektive leg. I U-6-træningen skal øvelser i boldbehandling således give spillerne mulighed for alene at koncentrere sig om bolden og dens egenskaber uden samtidig at skulle forholde sig til de øvrige spillere. Øvelserne bør tilrettelægges, så den enkelte spiller får så megen boldkontakt som muligt, og så de alle bliver udfordret efter deres muligheder og formåen, idet træneren overvejende bør "vise" frem for at "forklare". Boldbehandlingsøvelser kan med fordel lægges i den indledende fase af en træningssession. Lege og Stafetter En god træningslektion for U-6 skal tilrettelægges med hensyntagen til spillernes udviklingstrin såvel mentalt, fysisk som teknisk. Lege og stafetter er effektive humørsættere. De bør tilrettelægges, så der sikres et højt aktivitetsniveau for den enkelte spiller og i videst muligt omfang inkludere bolde. Det er vigtigt at respektere spillernes behov for at lege, og træneren kan i sit valg og tilrettelæggelse af lege og stafetter lægge vægt på, at de udvikler og styrker bevægelser og bevægelsesmønstre, som senere kan udnyttes til indlæring af egentlige håndboldrelevante bevægelser. Fx rummer fangelege mange muligheder for undvigelser og fintebevægelser, og de kræver overblik og timing. Stafetlege giver mulighed for at lade børnene lege og indlære på en relevant måde. Med en stafet af den rette form kan man skabe en situation, hvor børnene leger og på samme tid træner relevante elementer. Stafetter giver høj intensitet og tilgodeser et konkurrencemoment, som virker motiverende på de fleste. Træneren bør med sin viden om børnegruppen tilpasse legene og øvelserne, så de mere håndboldrelevante elementer tilgodeses ved fx at: - indlægge forskellige dribleelementer - indlægge kaste/gribeelementer - indlægge motoriske samt balance- og koordinationsmæssige ufordringer. 7

9 Spil Spil kan i denne sammenhæng forstås både som kamp til to mål og som mindre, reducerede spilsituationer mellem to eller flere spillere. Hensigten er at give spillerne mulighed for at opleve en realistisk kampsituation og bekræfte deres identitet som håndboldspillere. For mange børn har det betydning at prøve sig af i kamp. Med de mindre og reducerede spilformer kan man lade spillerne stifte det første bekendtskab med følelsen af at deltage i et holdspil og opleve betydningen af at samarbejde. Når de yngste for første gang skal prøve at spille kamp, kan man passende benytte regler fra minihåndbold, der begrænser forsvarets handlemuligheder. Når træneren vurderer, at børnene er modne til at kunne overskue højere intensitet i spillet, kan man gradvist overgå til totalhåndbold, der præsenteres nærmere under U-8 Skudbaner En skudbane består af en række aktiviteter placeret i en gennemtænkt rækkefølge på banen. Hver spiller har sin egen bold og bevæger sig rundt på banen i en fastlagt rute. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål, og på langsiderne tilrettelægges forskellige udfordringer. Med skudbanerne sikres det, at børnene får megen boldkontakt, mange skud på mål, og at aktivitetsniveauet er højt. Skudbanerne øger børnenes motivation og styrker deres koncentration. Endvidere giver skudbanerne mulighed for at træne relevante fysiske færdigheder indenfor fx koordination, bevægelse og balance. Spillerne bevæger sig omkring på banen i urets retning. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål. På hver langside er der, som vist i flere af eksemplerne, indlagt en fysisk udfordring. I arbejdet med skudbaner for U-6 er det primært formålet at kombinere elementerne skud, koordination og bevægelse. I tilrettelæggelsen af skudbanen må træneren foretage en konkret afvejning af børnenes alder og niveau samt i nogle tilfælde af antallet af børn, der skal aktiveres. Træningspas Børn i denne alder vil gerne bevæge sig og bruge kroppen. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så der er mest mulig aktivitet for det enkelte barn. Børn har en naturlig nysgerrighed og vil gerne afprøve, hvad de magter med deres krop. Giv dem mulighed for at afprøve forskellige færdigheder. Børnene fungerer bedst i mindre grupper. Organiser gerne træningen i grupper, hvor der er 6-8 børn pr. træner. Det kan være svært for børnene at fastholde opmærksomheden i lang tid ad gangen. Skift øvelser/lege/spil med jævne mellemrum for at opretholde opmærksomheden. 8

10 Specialisering Ved specialisering forstås dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold) dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj). For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig. Aktiviteterne for U-6 spillerne bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold. Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene. Øvelser: Der er flere øvelser bag i denne håndbog og inde på linket på vores hjemmeside: Aldersrelateret træning. 9

11 U-08 blandet piger og drenge 7-8 år. Trænere: Der børe være en voksentræner + x antal hjælpetrænere, som kan være U-14, U-16 og U-18 spillere. Krav til trænerne er ikke store og de må gerne være forældre. SUS Håndbold forventer at alle trænere tager børne- /ungdoms trænerkurserne i FHF modul Forældremøde m/fællesspisning skal arrangeres 1 gang om året i samarbejde med bestyrelsen og U 06. Træningstid: 1 time om ugen. Træningsstart og slut: Omkring 1. september og slut midt marts. Turneringsstart (stævner): November 3 før jul og 3 efter jul. Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for aldersgruppen U-8 bør rumme elementer fra følgende fire hovedtemaer: boldbehandling, lege, skudbaner og totalhåndbold. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fire temaer tilgodeses i forholdet: 20% boldbehandling 35% lege 25% skudbaner 20% totalhåndbold 10

12 Trænerrollen Som træner for U-8 spillere skal du være opmærksom på følgende: U-8 spillere har ofte kun få erfaringer med foreningsidrætten. Du kan være den første træner for nogle af børnene. Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse. Du skal opmuntre og motivere. Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed. Børnene i denne alder begynder nu at interessere sig for andre. Du skal understøtte dette og opmuntre dem til at hjælpe hinanden og tage hensyn til andre. Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre. Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen. Boldbehandling Boldbehandling for U-8 drejer sig primært om, at børnene i legeprægede øvelser skal vænne sig til, at bolden indgår som et naturligt redskab. Udgangspunktet for træning af individuel boldbehandling for U-8 er principielt det samme som for U-6. I U-8-gruppen vil der dog være mulighed for, at børnene kan begynde at forholde sig til at skulle arbejde med bolden samtidig med, at der indlægges momenter af samspil med en medspiller. Boldbehandling med U-8-spillere indeholder også kaste- og gribeøvelser Efterhånden som disse træningsøvelser bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange, bliver børnene i stand til at mindske koncentrationen om bolden for gradvist at kunne rette opmærksomheden mod det, der sker omkring dem. I U-8-træningen kræves det, at træneren har blik for, at der allerede i 7-8 års alderen kan være store individuelle forskelle på børnenes forudsætninger. Der vil være spillere, der fortsat har tilstrækkelige udfordringer i de individuelle øvelser fra U-6 træningen, og det vil derfor være en god ide, at træneren så vidt muligt forsøger at tilrettelægge træningen med et bredt spektrum af udfordringer. 11

13 Lege Legen er et godt udgangspunkt for sociale fællesskaber, og det gælder naturligvis også for børn i alderen 7-8 år. I leg med U-8 er det dog vigtigt, at træneren sikrer, at der i størst muligt omfang indgår en bold. Boldlegens fordele er, at der helt naturligt sættes et højt aktvitetsniveau, der relativt enkelt ved få ændringer kan justeres. Legen virker for langt de fleste motiverende og sætter humøret i vejret. U-8-træneren skal respektere børnenes behov for at lege og i kan i udvælgelsen af lege lægge vægt på, at de eksempelvis rummer motoriske momenter eller løbemønstre, der gør dem håndboldrelevante. Eksempler på dette er Skudkonkurrencer (indlæring af skud- og kasteteknik) Fangelege (finter, retningsskift, orientering) Korte stafetter (hurtige vendinger med og uden bold, boldsikkerhed) Fangelege (finter, retningsskift, orientering) Sammenspilslege (sammenspil, bevægelse, bolderobring). Skudbaner En skudbane består af en række aktiviteter placeret i en gennemtænkt rækkefølge på banen. Hver spiller har sin egen bold og bevæger sig rundt på banen i en fastlagt rute. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål, og på langsiderne tilrettelægges forskellige fysiske udfordringer. Skudbanen giver mulighed for, at mange børn er i aktivitet på samme tid, og at de alle får mange skud på mål. Organiseringen og valget af øvelser bør sikre, at der ikke opstår lange ventetider. Skudbanerne øger børnenes motivation og styrker deres koncentration. Endvidere giver skudbanerne mulighed for at træne relevante fysiske færdigheder indenfor fx koordination, bevægelse og balance. Træning af de motoriske færdigheder udgør fortsat en stor del af træningen, men med U-8- spillere kan man nu begynde at indlægge elementer fra den indledende tekniske træning. Dette kan med fordel udnyttes i skudbanerne. I arbejdet med skudbaner for U-8 er det primært formålet at kombinere elementerne skud, koordination og bevægelse. De indlagte udfordringer på langsiderne kan fortsat være af almen motorisk karakter, men der er også oplagt muligheder for at træne specifikt håndboldrelevante bevægelser. Totalhåndbold Totalhåndbold er betegnelsen for den kampform, der anvendes med U-8-spillere. Der spilles på minibane, og spillerne opfordres til at tage initiativ i såvel forsvar som angreb. Samtidig med at der skal være plads til begejstring over egne færdigheder, sættes der fokus på børnenes evne til at indgå i en fair kamp, hvor resultatet ikke på nogen måde helliger midlet. Hensigten med totalhåndbold er at udnytte børnenes naturlige nysgerrighed og kreativitet og i en kamplignende situation udvikle deres evne til at tage initiativ Børn har en naturlig lyst til at bevæge sig. Totalhåndbold motiverer til at være i konstant bevægelse. 12

14 Børn har meget forskellige forudsætninger for at involvere sig i en håndboldkamp. Totalhåndbold lægger op til, at vejlederen aktivt støtter og udfordrer alle deltagerne med respekt for de enkelte spilleres aktuelle færdigheder. Træningspas Børn i denne alder har et stort behov for at bevæge sig. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så der er mest mulig aktivitet for det enkelte barn. Det er stimulerende for børns positive selvopfattelse, når de oplever, at de mestrer forskellige færdigheder. Giv dem mulighed for at afprøve basale bevægelser og færdigheder. Børnene begynder nu at interessere sig for hinanden og for at arbejde sammen. Lad træningen indeholde øvelser og spil, hvor de skal samarbejde og hjælpe hinanden. Børnene fungerer fortsat bedst i mindre grupper. Organiser gerne træningen i grupper, hvor der er 6-8 børn pr. træner. Det kan stadig være svært for børnene at fastholde opmærksomheden i længere tid ad gangen. Skift øvelser/lege/spil med jævne mellemrum for at opretholde opmærksomheden. Specialisering Ved specialisering forstås dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold) dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj). For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig. Aktiviteterne for U-8 spillere bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold. Når der spilles kampe (totalhåndbold) skal børnene prøve forskellige positioner. Mange skal prøve at stå på mål. Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene. Øvelser: Der er flere øvelser bag i denne håndbog og inde på linket på vores hjemmeside: Aldersrelateret træning. 13

15 U-10 piger og drenge 9-10 år. SUS Håndbold Den Rød Blå Tråd Disciplin: Træneren SKAL lære spillerne (OG SIG SELV) at opføre sig sportsligt både på og udenfor banen og overfor dommere og officials. Trænere: Der bør være mindst en voksentræner pr. tilmeldt hold i FHFs turnering. Hjælpetrænere kan være U-14, U-16 og U-18 spillere. Holdleder skal være en forælder til alt praktisk arbejde. Krav til trænerne er at de skal være ansvarlige og kunne begå sig med børn. Trænerne bør have håndbolderfaring. SUS Håndbold forventer at trænerne tager børne-/ungdoms trænerkurserne i FHF modul Forældremøde skal arrangeres 1 gang om året i samarbejde med bestyrelsen. Træningstid: 11/4 time 2 gange om ugen. Træningsstart og slut: Først i september til sidst i marts. Turneringsstart: Oktober i løbende turnering i række A-B-C eller sidst i oktober stævner 4 før jul og 3 efter jul. Stævner: SUS Cup og påskestævne. Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for U-10-spillere bør rumme elementer fra følgende fire hovedtemaer: boldbehandling, lege, skudbaner og totalhåndbold. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fire temaer tilgodeses i forholdet: 10% forsvar 20% angreb 35% teknisk træning 25% spil og dueller 10% fysisk træning 14

16 Trænerrollen Som træner for U-10 spillere skal du være opmærksom på følgende: U-10 spillere lægger stor vægt på fællesskabet og samværet med kammeraterne. Du skal sikre, at alle børn føler sig trygge og som en del af holdet/gruppen og at nye spillere integreres. Du skal være tydelig og troværdig i din kommunikation. Børn på dette alderstrin er meget nysgerrige og lærevillige. Du skal præsentere dem for nye færdigheder og ny viden og stimulere deres læring gennem positiv/konstruktiv feedback. For U-10 spillerne vil konkurrencer være sjove og spændende. Du skal sikre, at alle spillere opnår erfaringer med at vinde og at tabe. Det er dit ansvar, at alle børn får gode oplevelser med at deltage i kampe og lærer værdier som fair play, respekt og engagement. Du skal informere og involvere forældrene, så de bliver vigtige støttepersoner omkring holdet. Forsvar Træning af forsvar for U-10-spillere sigter primært på at give spillerne en forståelse af, hvordan de hver især kan/skal agere i spillet på stor bane, når modstanderen har bolden, og af hvordan de i fællesskab skal/kan forsøge at hindre modstanderen i at skabe målchancer. Det drejer sig om placering på banen og bevidsthed om betydningen af benarbejdet. Overgangen fra totalhåndbold på lille bane til spillet fem mod fem på stor bane medfører et øget behov for spillernes forståelse for betydningen af at forsvare eget mål og deres egen rolle og muligheder heri. Børnenes evne til at forstå håndboldspillets ramme er da på dette alderstrin også tilstrækkeligt udviklet til, at der kan indledes et mere målrettet arbejde hermed. Spillet fem mod fem i U-10-håndbold giver mulighed for, at der skabes mange én-mod-én- situationer og dermed for arbejdet med spillernes bevidsthed om deres egen placering i forhold til den direkte modspiller. Angreb I træningen af angreb for U-10 skal der arbejdes med at skabe forståelse for, hvordan spillerne på de enkelte pladser placerer sig på banen, når holdet er i boldbesiddelse, og hvordan de i fællesskab kan forsøge at skabe målchancer. Erfaringsgrundlaget vil uden tvivl være meget forskelligt blandt U-10-spillere, og opgaven for en træner for denne aldersgruppe er naturligvis at udfordre sine spillere ud fra det udviklingstrin, hvor de befinder sig. Som det fremgår af prioriteringen af de enkelte indsatsområder, er fundamentet for et godt angreb indlæring af en sikker basisteknik. Den basale teknik skal gøre spillerne i stand til at kunne kaste og gribe i bevægelse og vælge den i situationen bedste løsning. Det er DHFs holdning, at der i træningen af U-10-spillere skal lægges vægt på sammenspil, hvori der skabes valgsituationer for de enkelte spillere. Det er udviklende at skulle træffe valg, hvorfor kollektive angrebsmodeller med faste løsninger er uhensigtsmæssige. 15

17 Det er udviklende at skulle træffe valg, hvorfor der ikke bør arbejdes med kollektive angrebsmodeller, der rummer faste løsninger. I angrebsmæssig sammenhæng bør der lægges op til, at spillerne konstant stilles over for valget mellem om der: 1. skal skydes på mål 2. skal sættes en finte/søges gennembrud, eller der 3. skal spilles videre til næste medspiller, der er i bevægelse. Derfor skal tilrettelæggelsen af U-10- træningen ske med etableringen af mange sådanne situationer for øje. Teknisk træning Den tekniske træning for U-10 bør koncentrere sig om boldbehandling i form af sikkerhed i såvel at kaste/aflevere som at modtage, og den bør derfor rumme et stort antal individuelle øvelser, der forbereder børnene teknisk til øvrige træningselementer. Teknisk træning for U-10 omfatter endvidere de første øvelser med egentlige afslutningsteknikker. Derudover skal der arbejdes med bevægelsesmønstre, bevægelse under sammenspillet og klassiske valgsituationer, hvor selve boldbehandlingen er mindre opmærksomhedskrævende. Træningen skal tilrettelægges med øje for, at mange U-10-spillere fortsat har behov for øvelser med enkle rammer. Der skal fortsat være mange kaste- og gribeøvelser, og træneren må være omhyggelig med at variere træningen, så det ikke bliver ensformigt at få de basale færdigheder på plads. Træning af boldbehandling bør foregå i bevægelse og med højest muligt aktivitetsniveau for de enkelte spillere. Træningen bør desuden indeholde øvelser med enkle afslutningsteknikker. Dette skal naturligvis ske i respekt for børnenes niveau, men mange børn kan godt lide den udfordring, det er at skrue, lobbe, skyde underhånd etc. Når man har valgt boldstørrelse 0 til U-10-årgangen, er det netop for at give børnene mulighed for at tilegne sig et varieret repertoire af afslutningsteknikker uden at blive hæmmet af boldens størrelse. Det er ikke afgørende, om børnene på dette trin kan udføre de enkelte elementer i kamp. Spil og dueller I forskellige spil og dueløvelser skal de indlærte færdigheder sammensættes i samspil med medspillere. En væsentlig fordel ved spil- og duellege er, at træningen får intensitet og rummer elementer af kamp mellem den spiller, der har bolden og den/de, der gerne vil have fat i den. I spil- og duellege udvikles færdigheder i 1:1 situationer. Det gælder for såvel forsvarer som angriber, og spillerne skal i den tidligst mulige alder have mulighed for at gøre erfaringer med såvel offensive som defensive forsvarsaktioner. Desuden bør valget af de enkelte spil og dueløvelser ske med henblik på, at spillerne får kastet og grebet mest muligt, mens de er i bevægelse. 16

18 Fysisk træning Også for U-10s vedkommende gælder det, at størstedelen af træningen skal baseres på leg. Håndboldspillere i de yngste årgange kan og bør træne fysisk. Den fysiske træning for U-10 bør tage udgangspunkt i koordinationstræning. Vi ved, at børn i denne aldersgruppe befinder sig i det, man kan kalde "den motoriske guldalder". Børns fysiske udvikling frem til puberteten gør dem i høj grad i stand til at lære nye bevægelser og udvikle gode grundlæggende koordinationsfærdigheder. De tekniske elementer som finter, skudformer og forsvarsbevægelser er alle komplekse, koordinerede bevægelser, og en god koordinationsevne er i høj grad noget, håndboldspillere får brug, når de for alvor skal til at udvikle deres tekniske kunnen. Udover koordinationsevne kan der også indgå styrkemomenter i træningen. U-10-spilleres kondition er det derimod vanskeligt at forbedre markant selv gennem meget hård træning. Derfor bør man prioritere koordinations- og balancetræning samt styrketræning. Fysisk træning af børn i alderen U-10 skal derfor tage udgangspunkt i lege, der med et højt aktivitetsniveau giver sved på panden, og som er tilrettelagt, så spillernes styrke, koordination og balance forbedres. Legene i eksemplerne her kan man for en stor del kalde "tumle"-lege. En stærk kropsstamme er af afgørende betydning for at kunne modstå de belastninger, kroppen udsættes for i nærkontakten med modstanderen. Legene er derfor udvalgt med henblik herpå samt på træning af styrke i armene. Udover de styrkemæssige effekter af disse lege indeholder legene en række koordinationselementer. Træningspas De fleste børn i denne aldersgruppe vil befinde sig i 'den motoriske guldalder', hvor de har optimale muligheder for at lære nye bevægelser og færdigheder (teknisk træning). Giv børnene mulighed for at afprøve og øve forskellige bevægelser og færdigheder. Det er vigtigt med mange gentagelser, når børnene skal lære nye bevægelser og færdigheder. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så børnene får mulighed for mange gentagelser (undgå køer og ventetid = spildtid). Børnene er mest opmærksomme, når de har været i gang med træningen i ca minutter. Det er derfor en god idé at træne de øvelser, som kræver mest opmærksomhed og koncentration på dette tidspunkt ('det nye stof'). I slutningen af træningen, hvor børnene måske begynder at blive lidt trætte og ukoncentrerede, skal man bruge tiden på aktiviteter, som børnene synes er sjove og motiverende, f.eks. spil, konkurrencer og kontraøvelser. 17

19 Specialisering Ved specialisering forstås dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold) dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj). For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig. U-10 spillerne skal præsenteres for mange forskellige hensigtsmæssige håndboldbevægelser (teknikker), så de får erfaringer med disse teknikker og på sigt opbygger et stort teknisk repertoire. Alle spillere præsenteres for, afprøver og øver de samme tekniske elementer (f.eks. fløjskud). Når der spilles kamp, bør alle spillere prøve at spille på flere forskellige positioner. Flere forskellige spillere bør opnå erfaringer med at stå på mål (gerne på skift). Børnene bør støttes i at dyrke flere idrætsgrene. Øvelser: Der er flere øvelser bag i denne håndbog og inde på linket på vores hjemmeside: Aldersrelateret træning. 18

20 U-12 piger og drenge år. Disciplin: Træneren SKAL lære spillerne (OG SIG SELV) at opføre sig sportsligt både på og udenfor banen og overfor dommere og officials. Gode råd: Det er en god ide at holde spillermøde med jævne mellemrum. Det er med til at skabe godt kammeratskab og holdet/du kan få løst spirende konflikter. Trænere: Der bør være mindst en voksentræner pr. tilmeldt hold i FHFs turnering. Hjælpetrænere kan være U-16 og U-18 spillere. Holdlederen skal være en forælder til alt praktisk arbejde, der er af samme køn som spillerne. Krav til trænerne er at de skal være ansvarlige og have erfaring med børn, da det er i denne aldersgruppe at identitetsdannelse, ambitioner og konfliktsituationer tager til. Trænerne bør have håndbolderfaring. SUS Håndbold forventer trænerne tager børne-/ungdoms trænerkurserne i FHF modul Forældremøde skal arrangeres 1 gang om året i samarbejde med bestyrelsen. Træningstid: 1½ time 2 gange om ugen. Træningsstart og slut: Først i august til midt i marts. Turneringsstart: Oktober. Stævner: SUS Cup og påskestævne. Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for U-12-børn bør rumme elementer fra følgende fem hovedtemaer: Forsvarssamarbejde, forsvar individuelt, angreb taktisk, angreb teknisk, fysisk træning. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fem temaer tilgodeses i forholdet: 10% forsvarssamarbejde 20% forsvar individuelt 10% angreb taktisk 45% angreb teknisk 15% fysisk træning 19

21 Trænerrollen Som træner for U-12 spillere skal du være opmærksom på følgende: Du skal fortsat sikre, at alle børn føler sig trygge og som en del af fællesskabet. Du skal være tydelig og troværdig i din kommunikation, men også være i stand til at involvere spillerne i beslutninger om holdets træning og aktiviteter. Børnene skal kunne udfolde sig og have mulighed for at tage initiativ. Børn på dette alderstrin har gode forudsætninger for at lære. Du skal præsentere dem for nye færdigheder og ny viden og stimulere deres læring gennem positiv/konstruktiv feedback. U-12 spillerne vil i stigende grad have fokus på præstationerne. Spillere, som oplever negative reaktioner på præstationer, kan hurtigt føle angst/frygt. Det er derfor vigtigt at huske, at kampene ikke kun skal evalueres på resultatet. Du skal informere og involvere forældrene, så de bliver vigtige støttepersoner omkring holdet. Forsvarssamarbejde På dette alderstrin er børnenes spilforståelse efterhånden så udviklet, at man kan begynde at arbejde med såvel defensivt som offensivt udgangspunkt for kollektive og individuelle aftaler for samarbejde. I spillet/kampsituationen stifter U-12-årgangen for første gang kendskab med det færdige spil, 7 mod 7. Der bør stadig primært lægges vægt på den enkeltes defensive evner, idet man også kan begynde at arbejde med forståelsen af og evnen til at omstille sig efter angribernes aktioner. DHF anbefaler, at der i tilrettelæggelsen af den indledende træning af forsvarssamarbejde tages hensyn til den enkeltes muligheder for og evne til at træffe valg - at der stadig tages udgangspunkt i børnenes evne til at handle intuitivt og selv finde hensigtsmæssige løsninger. Forsvarssamarbejdet skal bygge på rammer frem for konkrete, faste aftaler. Øvelseseksemplerne i dette afsnit er derfor lagt an på at skabe rammer, indenfor hvilke spillerne kan stifte bekendtskab med forskellige formationer og gennem aktiv deltagelse erkende betydningen af samarbejde i de forskellige forsvarszoner. Forsvar individuelt Træningen af det individuelle forsvarsarbejde sigter på at udvikle de nødvendige redskaber til imødegåelse af angreb fra den direkte modspiller. For U-12-årgangen er det stadig vigtigt at arbejde med forståelsen for betydningen af et godt benarbejde som basis for den vellykkede forsvarsaktion. Koordination, balance og et hurtigt fodskifte er vigtige elementer i det individuelle forsvarsarbejde, men der kan nu også fokuseres på armenes betydning, når der skal sættes ind med en takling. Endelig kan man arbejde med spillernes opmærksomhed på og muligheder for at tage initiativ i forsvarsarbejdet. Angreb taktisk Træning af de taktiske elementer i angreb tager for U-12 afsæt i det kollektive arbejde, når holdet er i boldbesiddelse samt i det individuelle arbejde med at søge og udnytte - og ikke mindst træffe valgt mellem - egne muligheder. Der skal endvidere arbejdes med spillernes forståelse af værdien af at udnytte hele banens bredde og dybde. 20

22 Det er DHFs holdning, at der skal arbejdes med rammer frem for faste aftaler og kombinationer, og at disse rammer i videst muligt omfang skal give den enkelte spiller mulighed for at træffe ét af flere valg, både når det gælder om at udnytte egne muligheder, og når det gælder om at give medspillerne muligheder. Angreb teknisk Spillerne på U-12 befinder sig i, hvad man kunne kalde "den tekniske guldalder". På dette alders- og udviklingstrin har spillerne de bedste muligheder at indlære de tekniske elementer i håndboldspillet, og det skal derfor prioriteres højt. I en U-12-spillertrup vil man kunne iagttage, at spillerne vokser og udvikler sig i meget forskelligt tempo. For nogles vedkommende vil man ligefrem kunne opleve midlertidig tilbagegang i den tekniske og fysiske formåen. Det er derfor vigtigt, at træneren er opmærksom på at variere træningen, så alle tilgodeses på det niveau, de aktuelt befinder sig. Træningen af afleveringssikkerhed, skudvariationer og finteteknik vil give fuld effekt i takt med, at fysikken udvikles. Det er derfor stadig vigtigt. at spillerne får mulighed for at gøre erfaringer fra flere spilpositioner, og at de stilles over for krav om at træffe valg mellem flere muligheder i de enkelte øvelser og spilsituationer. Fysisk træning I træningen af U-12 bør der indgå decideret fysisk træning. Børn i denne alder kan opnå en relativt god forbedring af deres fysisk. Tilrettelæggelsen af den fysiske træning skal først og fremmest sigte på koordinationstræning og styrketræning. En god kropsopfattelse og koordination er fundamental for indlæring af de komplicerede tekniske elementer, som indgår i spillet. Finter, skudformer og forsvarsbevægelser er alle komplicerede, sammensatte bevægelser, der kan være vanskelige at indlære. Børn i U-12-aldersgruppen er i slutningen af det, vi kalder den motoriske guldalder. Denne periode er optimal for indlæring og udvikling af bevægelser og sammensatte som forløb, men slutter, når vækstspurten for alvor sætter ind. Ud over koordinationstræning kan man afsætte tid til styrketræning. U-12-spillere kan opnå stor styrkemæssig fremgang med målrettet styrketræning. En forbedret styrke giver åbenlyse fordele i forhold til nærkampssituationer i både forsvar og angreb. Konditionstræning bør imidlertid prioriteres meget lavt eller slet ikke, idet den ikke vil have synderlig fysisk effekt. Der kan dog være opdragelsesmæssige/pædagogiske motiver for alligevel at lade spillerne stifte bekendtskab med konditionstræning. DHFs anbefaling er, at den fysiske træning i størst muligt omfang foregår udenfor den normalt begrænsede haltid. Øvelseseksemplerne i dette afsnit er derfor udvalgt med henblik på, at de kan organiseres på lokalt egnede steder som fx en gang, en opvarmningshal, et omklædningsrum, på sidelinjen, eller hvor der nu er plads. Det anbefales, at den fysiske træning tilrettelægges i forbindelse med haltræningen og har et omfang på 30 minutter. Al fysisk træning med U-12 skal tage udgangspunkt i den gruppe spillere, man har. Det skal være sjovt, og øvelserne bør varieres. I takt med spillernes fysiske og koordinationsmæssige udvikling bør øvelsernes sværhedsgrad øges, og øvelsesvalget varieres. I styrketræningen kan man starte med 10 gentagelser af hver øvelse og reducere antallet af gentagelser, samtidig med at belastningen øges moderat. 21

23 Træningspas De fleste børn i denne aldersgruppe befinder sig i 'den motoriske guldalder', hvor de har optimale muligheder for at lære nye bevægelser og færdigheder (teknisk træning). Giv børnene mulighed for at afprøve og øve forskellige bevægelser og færdigheder. Det er vigtigt med mange gentagelser, når børnene skal lære nye bevægelser og færdigheder. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så børnene får mulighed for mange gentagelser (undgå køer og ventetid = spildtid). Da børnene sandsynligvis har forskellige færdigheds- og erfaringsniveauer, skal du magte at differentiere træningen, så alle udfordres på deres respektive niveauer. Børnene er mest opmærksomme, når de har været i gang med træningen i ca minutter. Det er derfor en god idé at træne de øvelser, som kræver mest opmærksomhed og koncentration på dette tidspunkt ('det nye stof'). I slutningen af træningen, hvor børnene måske begynder at blive lidt trætte og ukoncentrerede, skal man bruge tiden på aktiviteter, som børnene synes er sjove og motiverende, f.eks. spil, konkurrencer og kontraøvelser. Det anbefales, at man i forbindelse med hver haltræning anvender 30 min. på fysisk træning (udendørs, på gangarealer eller hvor man nu kan finde plads). Afslut hver træning med fælles afrunding og evaluering. Specialisering Ved specialisering forstås dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold) dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj). For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig. U-12 spillerne skal præsenteres for mange forskellige hensigtsmæssige håndboldbevægelser (teknikker), så de får erfaringer med disse teknikker og på sigt opbygger et stort teknisk repertoire. Alle spillere præsenteres for, afprøver og øver de samme tekniske elementer (f.eks. fløjskud). Når der spilles kamp, bør alle spillere prøve at spille på mere end én position, så de opnår erfaring med og forståelse for flere forskellige positioner. To til tre spillere på hvert hold bør udvælges til at stå på mål (evt. på skift). Børnene bør støttes i at dyrke mere end én idrætsgren. Øvelser: Der er flere øvelser bag i denne håndbog og inde på linket på vores hjemmeside: Aldersrelateret træning. 22

24 U-14 piger og drenge år. Disciplin: Træneren SKAL lære spillerne (OG SIG SELV) at opføre sig sportsligt både på og udenfor banen og overfor dommere og officials. Gode råd: Det er en god ide at holde spillermøde med jævne mellemrum. Det er med til at skabe godt kammeratskab og holdet/du kan få løst spirende konflikter. Trænere: Der bør være mindst en voksentræner pr. tilmeldt hold i FHFs turnering. Hjælpetrænere kan være U-16 og U-18 spillere. Holdlederen skal være en forælder til alt praktisk arbejde, der er af samme køn som spillerne. Krav til trænerne er at de skal være ansvarlige og have erfaring med børn, da det er i denne aldersgruppe at identitetsdannelse, ambitioner og konfliktsituationer tager til. Trænerne bør have håndbolderfaring. SUS Håndbold forventer trænerne tager træneruddanelse i FHF/DHF modul 1-11 og 16 og 17. Forældremøde skal arrangeres 1 gang om året i samarbejde med bestyrelsen. Træningstid: 1½ time 2 3 gange om ugen. Træningsstart og slut: Først i august til midt i marts. Turneringsstart: Oktober. Stævner: SUS Cup og påskestævne. Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for U-14-børn bør rumme elementer fra følgende fem hovedtemaer: Forsvarssamarbejde, forsvar individuelt, angreb taktisk, angreb teknisk, fysisk træning. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fem temaer tilgodeses i forholdet: 10% forsvarssamarbejde 20% forsvar individuelt 15% angreb taktisk 40% angreb teknisk 15% fysisk træning 23

25 Trænerrollen Som træner for U-14 spillere skal du være opmærksom på følgende: U-14 spillere må forventes at være meget bevidste om, at der er kvalitet i den træning og de aktiviteter, som håndboldforeningen tilbyder. Du vil med fordel kunne involvere dem i beslutninger om holdets træning og aktiviteter og give dem et medansvar for at holdet fungerer. Samtidigt skal du kunne skære i gennem og vise, hvem der i sidste ende bestemmer. Spillerne har klare forventninger om, at du som træner er engageret og kompetent og at du interesser dig for dem - både som mennesker og som håndboldspillere - og at du kan agere samtalepartner for dem på begge disse felter. Du skal være opmærksom på, at mange af spillerne i denne aldersgruppe er (eller på vej) i puberteten. De kan reagere på forskellige måder på disse forandringer, men vil generelt have behov for en positiv bekræftelse som mennesker. Som håndboldspillere har de fortsat behov for positiv feedback, men også konstruktiv kritik. Du kan med fordel - gennem fælles oplevelser - søge at skabe en "fælles historie" med spillerne. Forsvarssamarbejde Hos U-14-spillere udvikles spilforståelsen hurtigt, og der kan arbejdes med mere komplekse sammenhænge og aftaler i såvel offensive som defensive formationer. Der skal arbejdes på at skabe forståelse af opgaverne i de respektive forsvarszoner. Der kan fx arbejdes med skifteregler ved overgangsspil, ageren i forhold til det angribende hold eller kollektive forsvarsinitiativer. Forsvar individuelt På de tidligere alderstrin har der været fokus på flere elementer, og opgaven for U-14- træneren er nu at sætte disse elementer sammen til helheder. Evnen til at imødegå en angribende spiller skal fortsat videreudvikles, og forståelsen for timing og teknik skal kombineres. Fysisk udvikler spillerne sig generelt hurtigt på denne årgang, og forsvarsarbejdet bliver mere kraftbetonet, men der skal fortsat lægges størst vægt på benarbejdet i forsvaret. Der skal arbejdes med spillernes evne til at læse modstanderens angreb og til at placere sig hensigtsmæssigt både i forhold til den direkte angribende modspiller og i forhold til den kollektive forsvarsopgave. Angreb taktisk Forud for den individuelle aktion i angrebet ligger et kollektivt arbejde i form af bl.a. timede løb og strategiske positioneringer. Derfor skal der trænes i kollektive angrebsmønstre i form af fx presspil og krydsspil med henblik på at skabe gunstige afslutningsmuligheder for enkeltspillere. Det er DHFs holdning, at der på dette alderstrin ikke bør arbejdes med meget komplekse og faste angrebssystemer, og at der stadig skal lægges op til spillernes kreative evner, når angrebsspillet skal udfolde sig. Derudover bør træneren sikre, at progressionen i udviklingen af angrebsspillet og især forståelsen heraf matcher spillernes formåen. Det er vigtigt, at den enkelte spiller til stadighed forstår sin rolle og dens betydning. 24

26 Angreb teknisk I U-14-træningen skal spillerne udvikle deres skudrepertoire, og der skal i højere grad end på de tidligere årgange lægges vægt på pladsspecifik træning. Øvelser og spillernes bevægelsesmønstre skal nu overvejende være rettet mod spilrealistiske afslutningsmuligheder. Det er fortsat vigtigt, at spillerne udfordres alsidigt, men træneren bør også have øje for den enkeltes spidskompetencer og give spillerne mulighed for at raffinere disse. Fysisk træning Den fysiske træning for U-14 bør koncentreres om styrketræning, mens koordinations- og konditionstræning bør spille en mindre rolle. En forbedret muskelstyrke er grundlaget for udviklingen af skudstyrke, springstyrke og nærkampstyrke og medvirker til at nedsætte skadesrisikoen. Styrketræningen for U-14 skal primært tage udgangspunkt i muskelgrupperne omkring kropsstammen, som udgøres af mave-, ryg og baldemuskler, og sekundært i musklerne i arme, skuldre og lår. Styrketræningen bør udelukkende foregå med egen kropsvægt. I U-14-alderen vokser spillerne gennemsnitligt ganske meget. En del af spillerne vil have vanskeligt ved at koordinere deres bevægelser fordi den store knogletilvækst ikke følges af en tilsvarende vækst i muskelstyrke og nervemæssig udvikling. Derfor skal U-14 spillere stadig træne koordination, men man skal ikke forvente egentlig fremgang. Sigtet er i højere grad at forebygge egentlig tilbagegang. Konditionstræning vil ikke være særligt relevant, da effekten heraf ikke er ret høj. Den fysiske træning for U-14 kan og bør i videst muligt omfang tilrettelægges udenfor haltiden. Øvelserne i dette afsnit er derfor udvalgt med henblik på at kunne udføres så at sige overalt. Det anbefales, at der i tilknytning til hvert haltræningspas tilrettelægges 30 minutters fysisk træning enten før eller efter. U-14-spillere er meget forskelligt udviklede mht. størrelse, fysiognomi og styrke. Træneren bør søge at tilrettelæge træningen således, at den tilgodeser den enkelte spiller mest muligt. Det kan eksempelvis gøres ved at opdele spillerne i grupper efter niveau. Træneren skal endvidere sikre den fornødne progression i løbet af sæsonen og løbende justere øvelserne mht. sværhedsgrad og antallet af repetitioner. Træningspas De fleste spillere i denne aldersgruppe befinder sig i puberteten, hvilket betyder, at der over kort tid kan ske en betydelig ændring af deres fysik. Enkelte spillere kan derfor i en kortere periode have vanskeligt ved at lære nye bevægelser og færdigheder (teknikker). Den tekniske træning skal dog fortsat vægtes højt. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så der er mulighed for mange gentagelser for hver enkelt spiller (undgå køer og ventetid = spildtid). Da spillerne sandsynligvis har forskellige færdigheds- og erfaringsniveauer, skal du magte at differentiere træningen, så alle udfordres på deres respektive niveauer. Spillere på dette alderstrin kan nu forstå mere komplekse sammenhænge. Du bør derfor bruge en del træningstid på øvelser, hvor spillerne skal vurdere, beslutte og handle i forskellige spilsituationer, da dette er udviklende for spilforståelsen. Det er en god idé at træne de øvelser, som kræver mest koncentration ('det nye stof') tidligt i træningen, hvor spillerne er mest opmærksomme. I slutningen af træningen, hvor spillerne måske begynder at blive lidt trætte og ukoncentrerede, skal man bruge tiden på aktiviteter, som er sjove og motiverende og giver høj intensitet. Man bør i forbindelse med hver haltræning anvende 30 min. på fysisk træning (udendørs, på gangarealer eller hvor man nu kan finde plads). Afslut hver træning med fælles afrunding og evaluering. 25