Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Hotel- og Restaurantskolen Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. Inden Handlingsplanen for øget gennemførelse 2015 udarbejdes, bør hele dokumentet læses igennem. Skabelonen til dette års HP er justeret på baggrund af erfaringerne med HP 2014 og den vedtagne reform af erhvervsuddannelserne Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser samt skolernes arbejde med implementering af reformen. Skabelonen har flg. opbygning: Afsnit 1: Skolens opnåede resultater for frafald i 2014 og målsætning for Afsnit 2: Skolens evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Afsnit 3: Skolens beskrivelse og analyse af dens udfordringer. Afsnit 4: Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder. Bemærk, at de af Undervisningsministeriet udfyldte felter ikke må ændres, da det skal være tal fra STIL, der benyttes. Skabelonen skal følges, og de steder, hvor der er skemaer, skal alle felter udfyldes, ligesom alle spørgsmål skal besvares. Der kan forekomme enkelte felter i et skema, som ikke er relevante for samtlige skoler. Skolen skal dog altid begrunde evt. manglende udfyldelse af et felt. Som baggrund for reformimplementeringen og de obligatoriske indsatsområder henvises til: Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser: Ministeriets hjemmeside om kvalitetsinitiativerne, herunder inspirationspapiret dateret 15. januar 2013: NB! For at gøre handlingsplanen læsevenlig, inden den indsendes og lægges ud på skolens hjemmeside, skal alle vejledninger slettes undervejs, således at rapporten fremstår som en helhed. 2

3 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2014 fastsætte de fremtidige måltal for 2016, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét 26,1 27,7 26,5 26,5 25,0 24,5 24 Hovedforløb under ét 5,9 7,9 6,0 9,9 5,0 9 8 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Såfremt skolen ønsker det og kan begrunde nødvendigheden heraf, kan skolen revidere sit måltal for Skolens måltal skal begrundes i en relevant og grundig analyse af frafaldsårsager samt valgte indsatsområder. Måltallene skal være ambitiøse og bidrage til regeringens 95 % målsætning. Måltallet for 2015 må som udgangspunkt ikke være dårligere end resultatet for For skoler, som har fået tildelt midler til indsatsområder i tidligere handlingsplaner, gælder, at bevillingsforudsætningerne fortsat er gældende, da de aftalte måltal ifm. bevilling af midlerne ikke kan fraviges. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har flg. indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år, se afsnit 3. Tabel 1.2. Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. 3

4 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Hovedforløbet under ét Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder Skolen udfylder 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 I dette afsnit skal skolen redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2014, jf. bl.a. tal i tabel 1. Skolen skal således evaluere de indsatser, som skolen i handlingsplanen 2014 valgte for at nedbringe frafaldet, ved at sammenligne mål og resultater for 2014 og redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Evalueringerne skal foretages på: De to obligatoriske indsatsområder: Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG), herunder styrket differentiering og kobling mellem skoledel og praktikdel (kompetencemål i eud-reformen). Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Valgfri indsatsområder, som skolen i sidste års handlingsplan evt. valgte at beskrive. Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Hvis skolen tidligere har modtaget bevilling til en indsats og skal afrapportere denne i år, vil det fremgå af nedenstående tabel. Hvis skolen ikke har medfinansierede indsatser, slettes tabel og skema. Skolen har følgende indsatsområde(r), der er givet bevilling til, og som skal evalueres og afregnes i år: Indsatsområder med bevilling, som skal afsluttes i 2015 Indsatsområde navn Beløb (kr.) Bevilliget år FOUnr. 4

5 Skema 2.1: Afrapportering af indsatsområder med medfinansiering Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats med medfinansiering Titel nr.: Baggrund/beskrivelse af problemstillingen jf. tidligere handlingsplan Starttidspunkt Sluttidspunkt Initiativer/redskaber Det oprindelige mål med indsatsen/forventet effekt. Evaluering af indsatsen blev det antal elever fastholdt, som man forventede? Hvordan vil skolen bruge erfaringerne fra dette indsatsområde i det videre arbejde med øget gennemførelse? Hvad har virket/ikke virket? Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i Hotel- og Restaurantskolens FPDG tager udgangspunkt i relations- og skolens strategi, målsætning innovationspædagogik. og undervisning? Der arbejdes fokuseret med relationspædagogik, når nye hold etableres, eleverne tager på særlige ture ud af huset for at fremme sammenholdet, trivslen og kendskabet til hinanden. Disse introforløb roses af eleverne og det opleves, at eleverne har lettere ved at samarbejde og fokusere på undervisningen, når disse introforløb er blevet afholdt. På ledelsesniveau initieres medarbejderne til at afsøge Next Best Practice indenfor relations- og innovationspædagogik og det betyder, at der hele tiden afprøves undervisningsforløb, som i dialog med både elever, kollegaer og ledere kvalitetsevalueres og kvalitetsudvikles. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Ledelsen understøtter vidensdeling blandt medarbejderne således, at både undervisningsmateriale og didaktik opnår fælles tilgang. Forvaltning af undervisning, ETU m.m. er et fast punkt på samtlige bestyrelsesmøder. Hotel- og Restaurantskolens FPDG italesættes direkte til alle lærerne. FPDG italesættes ikke direkte til eleverne her er det didaktikken, eleverne møder. 5

6 Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? At eleverne generelt er tilfredse med undervisningen, men at de ønsker mere lærerfeedback. Resultaterne af bla. ETU indgår i en iterativ proces mhp kvalitetsudvikling af undervisningen. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Undervisningsdifferentiering på holdet foregår via: hvilke metoder differentierer Forskelligt undervisningsmateriale i relation til omfang skolen undervisningen? Forskelligt undervisningsmateriale i relation til kompleksitet Forskellige typer opgaver til eleverne på holdet Hvilken effekt har de valgte Skolens frafald har ikke sammenhæng med undervisningsdidaktik aktiviteter haft på elevernes hverken på frafaldet på grund- eller hovedforløbet. præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? For nogle elever opleves undervisningsdifferentiering interessant og motiverende for elever, der ikke er motiveret for læring, er undervisningsdifferentiering et krav til dem, som de ikke umiddelbart finder hensigtsmæssigt. Hvad har virket / ikke virket? Vi har særlige udfordringer med undervisningsdifferentiering til unge mænd af mellemøstlig baggrund de har meget svært ved at navigere i undervisning, der ikke er 100 % lærerstyret, ligesom de finder det underligt, at elever på sammen hold kan arbejde med forskellige opgaver. For denne elevgruppe er gruppearbejde ofte også en udfordring. Hvordan følges der op på erfaringerne? Løbende dialog med elever, kollegaer og ledelsen. Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Skolen har udviklet elektroniske studieplaner, der viser det samlede har skolen iværksat for at uddannelsesforløb med fag og kompetencemål. Alle elever har gennemgået studieplanerne for deres uddannelse på skoleperioderne. styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Det har tydeligt givet eleverne perspektiv og forståelse for helheden i deres uddannelse. Det har ikke haft indvirkning på fastholdelse/frafald, da kobling mellem skoledel og praktikdel ikke er et frafaldsissue på Hotel- og Restaurantskolen. Studieplanerne virker informerende for eleverne og for de arbejdsgivere, der vælger at bruge disse. Vi vil fortsat bruge studieplanerne og vil forsøge at få flere arbejdsgivere til at se på disse således, at også de får overblik over hele elevens uddannelse. 6

7 Skema 2.5: Valgfrie indsatsområder Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hvert valgfrit indsatsområde beskrives i hvert sit skema. Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel Øget samarbejde med Københavns kommune vedr. ansøgere med uddannelsespålæg Der er indgået samarbejde med Københavns Jobcenter, Skelbækgade og Hotel og Restaurantskolen således, at Jobcenter Skelbækgade har en jobkonsulent tilstede på skolen 1 dag om ugen. At der er et meget enkelt og effektivt samarbejde for de borgere, der har modtaget et uddannelsespålæg og skal starte på uddannelse, ligesom der etableres hurtig dialog vedr. frafaldstruede elever med uddannelsespålæg. For nogle elever med uddannelsespålæg virker samarbejdet mellem skole og jobcentre præventivt på frafald men slet ikke i det omfang, som vi havde håbet. Ja, indsatsten fortsætter. Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Titel Indsats til frafaldstruede elever med personlige og sociale udfordringer Frafaldstruede elever med personlige og sociale udfordringer er blevet analyseret mhp tildeling af mentorstøtte. For elever med væsentlige personlige og sociale udfordringer har det tætte samarbejde med mentoren været en stor støtte for eleven dog har de udfordringer, eleverne har været i, til tider været så massive, at mentorstøtten ikke har kunnet sikre fastholdelse. Til gengæld gennemfører flere af de elever, der udmeldes grundet personlige og sociale årsager, anden eller tredje gang de starter på grundforløb. Den tætte og fortrolige dialog med mentoren fungerer og eleven vil gerne fortælle om hans/hendes udfordringer. Det er ikke altid, at eleven kan komme fri af de udfordringer, der hindrer gennemførelse af uddannelse. Mentorhjælpen udbydes nu som en del af studievejledningen, da EUD-reformen har til formål at tiltrække flere studieegnede elever og Hotel- og Restaurantskolen mener derfor, at færre elever med personlige og sociale udfordringer vil påbegynde EUD. 7

8 Indsatsområde nr. Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Titel Strategi for øget fastholdelse af hovedforløbselever Kontakt til elever i første praktikperiode mht. sikring af elevers gennemførelsen af 1. praktikperiode I 2014 har der været systematisk kontakt til de elever, der har mistet deres uddannelsesaftale og som ikke umiddelbart har fået en ny. Vi har udarbejdet en procedure til at hjælpe de elever, der mister deres praktikplads. Der arrangeres et møde med eleven hurtigst muligt for at se på muligheden for at komme i skolepraktik eller i en ny uddannelsesaftale. Hvis eleven vurderes til at opfylde EMMA-kriterierne, samt øvrige betingelser, optages eleven med det samme for opstart i skolepraktikken. Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Hvis eleven ikke er berettiget til skolepraktik, tilbydes eleven møder med praktikpladskonsulenterne, samt åben mulighed for at besøge skolens jobcafé for hjælp til at finde en ny praktikplads eller for at få hjælp til udformningen af ansøgning. Skolen lykkedes godt med at få placeret eleverne i nye aftaler, evt. med en kort periode i skolepraktikordningen først. Vores statistikker fortæller os, at hvis eleven selv arbejder godt med, er der stor mulighed for at være i en ny ordinær aftale inden for ca. 11 uger. Det er således lykkedes at fastholde flere elever og indsatsen medvirker til, at flere elever opnår den fulde erhvervskompetence og bliver udlært. Denne særlige indsats adresserer ikke elevens tilfredshed, hvorfor der ikke kan siges noget om dette i denne sammenhæng. Indsatsen fortsættes i Der udvikles et system, så vi kan følge antallet af elever, vi har haft denne kontakt med, samt antallet, som bliver hjulpet videre i en ny uddannelsesaftale. 8

9 Hvordan gik det i 2015 med fastholdelse for hovedforløbselever Skolen lykkedes godt med at få placeret eleverne i nye aftaler, evt. med en kort periode i skolepraktik ordningen først. Vores statistikker fortæller os, at hvis eleven selv arbejder godt med, er der stor mulighed for at være i en ny ordinær aftale inden for ca. 11 uger. Kilde: UVM skrivelser fra MBU-statistik fra stil.dk Hvis man ser på de elever, der færdiggjorde deres grundforløb på Hotel- og Restaurantskolen i 2014 og som kom i lære, så har 7,6 % af disse mistet lærepladsen 6 måneder senere og er ikke kommet videre med deres uddannelse. Vi har designet nogle postkort til både elev og arbejdsgiver, som de hver i sær modtager ved indgåelse af en elevaftale. Dels for at ønske eleven tillykke med elevaftalen, men også for at gøre opmærksom på, at man altid kan kontakte praktikcenteret, hvis der skulle opstå spørgsmål af enhver karakter under forløbet, så vi kan hjælpe eller henvise til rette instans. Arbejdsgiverne modtager postkort som udtryk for, at vi glæder os over, at vi sammen skal udlære et ungt menneske og vi ønsker, at de skal kontakte os, hvis der skulle opstå spørgsmål til uddannelsen undervejs. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafald på skolen. Der skal tages udgangspunkt i analyser og indsatser i skolens handlingsplan for 2014, samt udtræk fra fx: STIL s database, herunder kvartalsopdateringer UU-centrene Egne undersøgelser og data. I dette afsnit skal skolen dels overordnet analysere og beskrive skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen, dels give en karakteristik af de elever, der falder fra: hvem falder fra (bl.a. fordelt på køn, alder, etnicitet etc), hvornår falder de fra - enten på grundforløb (GF) og i givet fald hvornår i løbet af GF, i overgangen eller på hovedforløbet (HF), hvor falder de fra (på hvilken uddannelse) og hvorfor falder eleverne fra (personlige årsager, faglige vanskeligheder etc.). Ministeriet er opmærksom på, at årsagerne til frafald ofte er sammensatte, men af hensyn til skolens valg af fremtidige indsatser er det nødvendigt at foretage en så præcis analyse af årsager som muligt. 9

10 I skema 3.1 skal skolen skrive sin overordnede analyse. I skema 3.2 skal skolen karakterisere frafaldet. Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. Frafald fra grundforløbet Mad til mennesker Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fortrudt udd , , , , ,95 Ikke kontakt , , , , ,51 Person. forhold 98 19, , , , ,77 Sygdom 27 5, , , , ,97 Udd. aftale 19 3, , , , ,35 Skiftet skole 10 1, ,61 5 0,77 2 0,30 3 0,41 Ikke udd. parat 7 1, , , , ,31 Niveau for højt 4 0,79 2 0, , , ,85 Flyttet 2 0,40 1 0,16 3 0,46 3 0,45 0 0,00 Ny uddannelseskode 6 0,96 1 0,15 1 0,15 3 0,41 Niveau for lavt 1 0,20 2 0,31 4 0,60 2 0,27 Bortvist 0,00 5 0,75 1 0,14 Trives ikke 0,00 1 0,15 0 0,00 Læreforh. oph. 0, , ,84 1 0,15 1 0,14 Ej bestået 51 8, , , ,94 Hovedtotal ,00 % ,00 % ,00 % ,00 % ,00 % Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, svarende til det antal grupper, skolen har analyseret sig frem til. Frafaldsgruppe nr.: Grundforløb Hvem falder fra (fx køn, alder, etni- Det ser ud som om, at frafaldet på drenge/mænd er lidt større citet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? end hos piger/kvinder. Det største frafald er fortsat på grundforløbet. Og igen i år ser vi, at den væsentligste frafaldsårsag er personlige forhold. Dette genkendes af både mentor, studievejledningen og den pædagogiske ledelse. Det er ikke frafaldsmønster, der relaterer til uddannelse. 10

11 Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Igen ser vi, at frafald grundet personlige og sociale årsager er den væsentligste årsag til frafald. Selvom det generelle frafald er stagneret, hvilket vi er glade for, er andelen af elever, der falder fra grundet personlige og sociale årsager steget. Dette på trods af en særlig indsats fra skolens side i relation til mentorhjælp. Vi må konkludere, at for mange elever har så store personlige og sociale udfordringer, at de ikke magter at gennemføre grundforløbet dette er meget trist. Frafaldsgruppe nr.: Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Hovedforløb Ud fra de data vi har til rådighed dels fra EASY og dels fra STIl kan der ikke identificeres frafaldsmønstre i relation til køn, alder eller etnicitet. Frafaldet på hovedforløbet er desværre steget. Vores oplevelse er, at frafaldet er relateret til 1. praktikperiode. Imidlertid er data fra STIL relateret til frafald fra det tidspunkt, hvor eleven er startet på 1. skoleperiode data er således ikke sammenlignelige. Vi ved, at flere elever opsiges i prøvetiden og derefter ikke finder ny praktikpladsansættelse. Vi ved dog også, at vi er i stand til at hjælpe flere elever videre i uddannelse via praktikcentret men kun hvis eleven selv ønsker dette. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder I dette afsnit skal skolen beskrive arbejdet med at implementere reformen samt - med udgangspunkt i afsnit 3 (skolens udfordringer ift. frafald) - beskrive de obligatoriske indsatsområder, som den vil arbejde med i 2015 for at imødegå udfordringerne. Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens implementeringsstrategi 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.3. Styrket differentiering 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv b) Undervisningsmiljø c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft 4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen 4.7. Praktikpladsopsøgende arbejde For at Undervisningsministeriet bedre kan understøtte skolernes arbejde med implementering af reformen, ønskes skolens vurdering af arbejdet med centrale elementer. 11

12 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Afrapportering af skolens implementeringsstrategi Skolens samlede ledelse og bestyrelse har maksimal fokus på EUD-reformen og alle dens elementer mhp på effektiv implementering. Skolens ledelse har tilpasset skolens organisationsplan og fysiske indretning, så det matcher de nye udfordringer og opgaver, reformen stiller. Der er løbende statusmøder på ledelsesniveau, der sikrer, at Hotel-og Restaurantskolen er ajour med implementeringsstrategien Folkeskolen og forældre til 8. og 9. klasses elever skal forstå, hvorledes EUD nu hænger sammen dette kræver omfattende information. Jobcentre skal vide, hvorledes adgangskrav virker og skal have indgående kendskab til de nye regler vedr. grundforløb 2, samt SU-regler. EVU, der ikke skal have grundforløb, skal have en elevplads for at gennemføre uddannelse, selvom uddannelsesforløbet alene skal være skoleperioder. Det virker absurd. De folkeskoleelever, der ikke indfrier optagelseskravet skal til re-ex og evt. undervisning i sommerferien. Dette kan virke som endnu en stigmatisering af elever med ringe almen faglig og sikkert også personlig og social kompetence i relation til gennemførelse af uddannelse. I relation til EUD-reformen har Hotel- og Restaurantskolen udarbejdet og implementeret en ny organisationsplan. Formålet med den nye organisation er at effektivisere og operationalisere skolens udmøntning af de 4 klare mål. Den nye organisationsplan ses på vores hjemmeside og består af en direktion med strategisk ansvar og med direkte kommunikation og ledelse til det operative ledelsesniveau. Direktionen er sammensat således, at der er én pædagogisk vicedirektør med ledelsesansvar for alle læringsforløb (10. klasse, EUD og HTX), en økonomisk vicedirektør, en chef for kommunikation og selve direktøren. Endvidere har Hotel- og Restaurantskolen sammenlagt studievejledningen, elevadministrationen og receptionen under én ledelse dette alene for at optimere og kvalitetsudvikle dialogen og service med brugere og samarbejdspartnere. Yderligere skal nævnes, at der er oprettet en ledelsesfunktion med ansvar for pædagogisk udvikling dette for at sætte ydereligere kadence og kvalitet i Hotel- og Restaurantskolens pædagogiske udvikling. Endelig er der foretaget en opdeling i den pædagogiske ledelse således, at der er særligt fokus på rekruttering til G1 og G2 og at alle lærere og pædagogiske ledere har ansvar for grundforløb og hovedforløb. Da skolen igennem en årrække har haft elever med et aldersgennemsnit på 23 år, har skolen valgt at fokusere maximalt på studiemiljø til unge, læring til unge og rekruttering af unge til hhv. G1 og G2. 12

13 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag (FPDG) i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 3 og skolens største udforinger ift. implementering af reformen. Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Der udarbejdes en ny LUP denne skal gennemgås for alle lærere og skal selvfølgelig være rammesættende over for lærerens undervisning. Bestyrelsen orienteres om FPDG. Next Best Practice i relation til FPDG og undervisning er retningssættende for undervisningsforvaltningen. Denne evalueres løbende og nye tiltag initieres typisk med start fra nyt skoleår. Afrapportering af indsats for synliggørelse af fælles pædagogisk, didaktisk grundlag I 2015 har der særligt været fokus på relationspædagogik og hvordan denne omsættes på de forskellige hold, de forskellige læringsforløb og i relation til forskellige elevsegmenter. En pædagogisk præmis for stort set alle hold er, at eleverne ikke kender hinanden og kun skal gå sammen i 20 uger for G1 og G2 og kun 10 uger på hovedforløbet. Da vi ønsker, at eleverne skal lære af hinanden og ønsker en sund og udviklende trivsel på de enkelte hold, har vi udviklet en række tiltag i relation til En god start. Disse tager udgangspunkt i, at eleverne hurtigt skal lære hinanden at kende og hurtigt skal føle sig trygge på holdet og på skolen. Det er lykkedes for os at få udviklet, gennemført og evalueret en række En god start. Disse viser heldigvis, at det er en god investering at rammesætte og investere i relationspædagogik ( En god start ). Vi oplever netop, at eleverne lærer hinanden at kende og etableres som hold, ligesom vi også oplever, at lærerne hurtigt får føling med hver enkelt elev og hans/hendes potentiale og udfordringer. En anden relationsopgave, vi satte os, var at få mere udbytte af kontaktlærerordningen i forhold til fastholdelse af elever særligt på grundforløbet. Det var (og er fortsat) et ønske, at kontaktlærerfunktionen skal fremme elevernes fastholdelse og gennemførelse af uddannelse. Imidlertid oplevede vi, at kontaktlærerne står med store udfordringer i forhold til den enkelte elev og hans/hendes udfordringer, som ofte ikke er relateret til skolen men til udfordringen af privat og social karakter hos den enkelte elev (dette ses også af tabel 1). Det betyder, at vi i 2016 udarbejder en ny struktur for kontaktlærerfunktionen, hvor denne løftes af min. 2 lærere og nogle gange af hele lærerteamet mhp, at flere lærere involveres og tager ansvar for at fremme elevens mulighed for fastholdelse og gennemførelse. At dele kontaktlærerfunktionen på flere lærere giver også den enkelte lærer mulighed for at dele viden og ideer om fastholdelsesstrategi med kollegaer, der kender eleven. 13

14 4.3. Styrket differentiering Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke differentiering af undervisningen. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil I grundfaget dansk skal der arbejdes med undervisningsdifferentiering. skolen sætte i gang? Der skal udvikles talenthold både på grund- og hovedforløbet. Hvilke målgrupper er der for Det er vores mål, at alle elever oplever undervisning, der matcher deres den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål potentiale men vi vil altid have særligt fokus på de svage elever. Lærerne skal kompetenceudvikles til at varetage løbende evaluering med eleverne, og der skal udvikles et repertoire af metoder til undervisningsevaluering, som lærerne kan benytte. Ledelsesdialog med lærere og elever samt systematisk skriftlig undervisningsevaluering er fortsat i brug. Afrapportering af indsats for styrket differentiering Dansk på grundforløb 1 Med dansk på grundforløb 1 som indsatsområde for dansk generelt (valgfag på grundforløb 2) har vi fået udviklet en interessant undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i forvaltning af niveau E og C. Didaktisk bruges Co-operative Learning som platform for undervisningsdifferentiering i relation til metodevalg både i praktiske og teoretiske fag. Dette er også vellykket. For at fremme den faglige differentiering har vi valgt at bruge Google Class Room som LMS for både lærere og elever. Her kan undervisningsmateriale enkelt og overskueligt blive formidlet fra lærer til elev, ligesom lærere enkelt og effektivt kan dele og udvikle undervisningsmateriale med andre kollegaer. Vores udfordring er, at der er for mange tolkninger på, hvad undervisningsdifferentiering er. Vores udfordringer er også, at vi skal udvikle evalueringer, der lyser på, om den anvendte form for undervisningsevaluering har den ønskede effekt blandt eleverne. Begge dele adresseres som pædagogiske fokuspunkter i Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Her skal skolen beskrive aktiviteter, der skal styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel. En aktivitet må gerne strække sig over flere år, men i så fald skal der opsættes delmål. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? 1. Over de næste 2 år vil vi indarbejde systematisk hospitant tjeneste for min. 2 udvalgte undervisere i afdelingen mhp dialog og kendskab mellem skole og arbejdsgiver. 2. Fortsætte med systematisk at inddrage praktikværter i undervisning i introugen på GF Receptionist og GF Ernæringsassistent og ved besøg på praktiksteder i løbet af GF Receptionist og GF Ernæringsassistent mhp at øge arbejdsgiveres kendskab til grundforløbene og de elevprofiler vi har således, at arbejdsgivere nemmere kan ansætte elever i praktik. 14

15 3. HF ernæringsassistent fortsætter samarbejdet med Kost & Ernæringsforbundet vedr. tværfagligt arbejde med kogebogsprojekt, samt inddragelse af eksterne praktikværter og interessenter mhp massivt samarbejde med det faglige udvalg, LUU-repræsentanter, samt arbejdsgivere for at kunne bringe flere ernæringsassistent grundforløbselever videre i elevaftale og for at sikre en optimal dialog med erhvervet om ernæringsassistentuddannelsen og Hotelog Restaurantskolen i relation til maximal kvalitet i elevens hovedforløbsundervisning. 4. Systematisk arbejde med praktikværtsdage, hvor alle HF ernærings assistent 1. skoleperiodes praktikværter inviteres til dialog, information og workshop om uddannelsen mhp maximal dialog vedrørende kvalitet i elevens hovedforløb. Arbejdsgivere bør generelt have mere viden om undervisningen på skoleperioderne. 5. Praktikværter for svendeprøveklasser inviteres til at deltage i undervisningen for at skabe mere viden om skoleperiodernes indhold og fremme dialogen med arbejdsgivere. 6. HF Science på 2. skoleperiode skal mindst 2 gange årligt udgive en kogebog i samarbejde med praktikværter. Dette er en kæmpe succes og essensen i kvalitet i hovedforløbsundervisningen på skoleperioden. Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål 7. Medlemmerne i LUU på alle vores uddannelser skal inden udgangen af 2016 have deltaget i mindst en for udvalget relevant praktikundervisning på skolen mhp viden og vidensdeling, for mange arbejdsgivere ved ikke nok om indholdet og fagene på skoleperioderne. 2 Søren Brøchner Sørensen + Line Degn Andersen Herlev Hospital 2 Ralph W Burns + Stephen M Chase Hospitality School, Spanien) Mindst 4 Der evalueres løbende og der lyttes særligt til ønsker fra arbejdsgivere om nye samarbejdsrelation og/eller informationsønsker. 15

16 Afrapportering af stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel 1. Hospitanttjeneste Fungerer godt - særligt hos de arbejdsgivere, der systematisk tager elever og som har begrænset udskiftning af elevansvarlige. 2. Praktikværter med i undervisningen Der er stor interesse for at deltage i en undervisningsdag - den er noget vanskeligere at få det gennemført, da arbejdsgivere ofte har mange jern i ilden. 3. Tæt samarbejde mellem faglige udvalg og ernæringsassistentuddannelsen Kogebogen med FUE, ernæringsassistenter Vi har opnået et tæt og frugtbart samarbejde med det faglige udvalg for ernæringsassistenten om uddannelsen og dens forvaltning på Hotel- og Restaurantskolen samarbejdet omhandler også Skills konkurrencer og andre samarbejdsinitiativer som fælles profilering af EUX sammen med andre skoler. 4. Praktikværtdage Igen ser vi, at arbejdsgivere fra ernæringsassistentuddannelsen nemmere deltager i sådanne arrangementer end den gastronomiske branche. 5. Praktikværter og afsluttende eksamen på gastronom Flere arbejdsgivere (men ikke nok) vil meget gerne opleve en afsluttende eksamen for at få mere viden. 6. Udvikling af læringsbogen på Scienceforløb i dialog med arbejdsgivere Vi har heldigvis flere arbejdsgivere, der gerne involverer sig yderligere i udvikling af læringsmateria let Sciencebogen på 2 kok. 7. LUU medlemmer skal deltage i en undervisningsdag Der er fortsat interesse for dette. Det er dog ikke lykkedes at gennemføre dette i praksis for alle parter Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af EUV, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft Her skal skolen beskrive planlægning og arbejdet med centrale reformelementer. A) Udvikling af EUV Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Skolen ønsker at udvikle: Fast Track forløb hvor ansøgere hurtigt afklares mhp videre uddannelsesforløb Hurtig start på uddannelsesforløb 16

17 Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Hotel- og Restaurantskolen har revideret den pædagogiske forvaltning af vores hold og har udviklet to pædagogiske afdelinger. Pædagogisk afdeling 1 skal særligt have fokus på de unge elever og Pædagogisk afdeling 2 skal særligt have fokus på de voksne elever. Afrapportering af udvikling af EUV Vi har nået at udarbejde læringsforløb for euv1, da vi allerede i 2. halvår 2015 havde efterspørgsel efter dette. Vi har fået udarbejdet en systematik vedrørende afklaring af euv-elever - denne er i flow og der kvalitetsudvikles løbende. Vi har også fået udarbejdet og implementeret Fast Track på afklaringsforløb - vi er dog forbløffet over, at så få borgere henvender sig vedrørende EUV. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Hotel- og Restaurantskolen har defineret en studiemiljøspolitik med skolen sætte i gang? udgangspunkt i: Transparens Tilhørsforhold Bevægelse Innovation Lufthuller Skolens undervisningsmiljø skal udvikles således, at disse elementer tydeligt afspejles til glæde for vores elever både de unge og de voksne. Hvorledes skal udviklingen Udvikling af undervisningsmiljøet vil være en iterativproces med elevindflydelse. Første evaluering foretages i december evalueres? Herunder evt. delmål Afrapportering af udvikling af undervisningsmiljø Vi har fået: defineret hvilke ledere, der har ansvaret for at få udviklet undervisningsmiljøer på Hotelog Restaurantskolen udviklet en række studiemiljøer på gangarealer for de unge udviklet en design manual for vores studiemiljø, der indbefatter alle de områder, hvor elever færdes udviklet systematikker, hvor elever involveres i udvikling af deres studiemiljø Endvidere er studiemiljø nu et issue på skolens bestyrelsesmøder. 17

18 C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde Skolens pædagogiske ledelse og lærerne har målrettet arbejdet på med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organise- udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning. ret? Nu er vi i fuld gang med udvikling af de kommende grundforløb 1 og 2 forløb. Hvilke konkrete aktiviteter Al fokus er implementering af reformen og særligt grundforløb 1 og har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål talentspor. Løbende evaluering med forandringstiltag, der passer til indtagsfrekvensen. Afrapportering af udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Vi var ambitiøse og valgte at udvikle 3 fagretninger på grundforløb 1. Alle er blevet gennemført - nogle opnåede optimal forvaltning af helhedsorienteret og tværfaglige undervisning - andre ikke. På grundforløb 2 har vi prioriteret at få en ambitiøs udvikling og forvaltning af grundfag og deres eksamen samt af det uddannelsesspecifikke fag. Dette er i øvrigt en løbende kvalitetsopgave som lærere og ledere er i gang med. Det var og er en udfordring at få valgfagsstrukturen til at gå op i forhold til elevernes behov og ønsker, samt i forhold til at vi for nogle grundforløb 2 har flere optag pr. halvår. Vi nåede ikke at få talentspor på grundforløb 2 i flow primært, fordi vi ikke kunne få Optagelse.dk til at udbyde/synliggøre holdet som en tilvalgsmulighed. De forskellige overgangskrav og grundforløb 2 elevers studiekompetencer betyder, at valgfagsstrukturen skal matche elever, der ikke opfylder overgangskravene. Det har og er fortsat en udfordring af få valgfagsstrukturen til at forløbe enkelt med dette særlige og vedvarende krav. Vi har fortsat som udfordring at udvikle flere spændende højniveaufag i dialog med eleverne. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ECTS point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Ja, Hotel- og Restaurantskolen har en minutiøs plan for hver enkel lærer i relation til det erhvervspædagogiske kompetenceløft. Skolen har aktuelt 9 lærere, der deltager i et modul på Metropol. Inden for perioden vil ca. 35 af skolens lærere have bestået en fuld PD. Yderligere 55 lærere skal deltage i et modul af 10 ECTS point. Afrapportering af erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ECTS point) I tæt dialog med tillidsrepræsentanten har vi fået udviklet en plan for de lærere, der skal gennemføre erhvervspædagogisk kompetenceløft. De første lærere påbegynder dette forløb i 2. halvår Den store udfordring er, at Metropol, der afholder disse forløb, ikke har tilstrækkeligt udbud. 18

19 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen I dette skema bedes skolen vurdere, hvor langt den er med at implementere andre elementer fra reformen. Skolen har mulighed for at tilføje yderligere elementer i skemaet. Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: EUX Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført x x x x x x x Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i nedenstående skema beskrive sin plan for arbejdet. Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder Kombinationsaftaler UVM udfylder UVM udfylder 0 0 Restuddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder Korte uddannelsesaftaler UVM udfylder UVM udfylder Ny mesterlæreaftaler UVM udfylder UVM udfylder Delaftaler under skolepraktik UVM udfylder UVM udfylder Bemærk, at Undervisningsministeriet endnu ikke har indsat tal om skolens indgåelse af uddannelsesaftaler, da tallene for 2014 afventer validering. Så snart tallene er klar, vil ministeriet genfremsende skabelonen med tallene for indgåelse af uddannelsesaftaler indsat ovenfor. 19

20 Hvordan gik det samlet set i 2015 Udviklingen af praktikaftaler for Hotel- og Restaurantskolen så således ud samlet set for 2015 Kilde: EASY P, Hotel- og Restaurantskolen aktivitet for hele året. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt fakt. Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Der er indgået aftaler i 2014 i 2015 er der indgået Der blev indgået 296 restuddannelsesaftaler i Dette tal er steget i 2015 til 324. Det betyder, at ca. hver 3. elev har skiftet læreplads i løbet af Der har forsat været vækst på Ny mesterlære og delaftaler. Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Hvordan gik det i 2015 med VFU på vores område Skolen havde ikke brug for at benytte sig af muligheden for VFU for elever i skolepraktikken i Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet 27,6 37, VFU for elever i skolepraktik 6,4 3,6 2 2 Hvordan gik det i 2015, med VFU i alternativer til uddannelses aftaler Skolen havde ikke brug for at benytte sig af muligheden for VFU i alternativer til uddannelsesaftaler i

21 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt I det omfang, skolen har registreret dette. 21

22 Af nedenstående skema fremgår det, hvorledes kontakten til virksomhederne fordelte sig i 2015 I alt Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Virksomheder med elever, som skolen har besøgt Virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Ikke godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt I alt Besøg i alt - antal Procent Anden kontakt i alt - antal Procent Hotel- og Restaurantskolen har besøgt 787 virksomheder i 2015,hvilket udgør 14 % af al vores kontakt med virksomheder. De øvrige kontaktformer udgør i virksomhedskontakter. 593 virksomheder blev besøgt i 2015 og antallet på øvrig kontakt var Praktikpladskonsulenterne registrerer alle kontakter i Praktik+, som er deres daglige arbejdsredskab. Dette er medvirkende til et godt og brugbart overblik, da der hver måned udtrækkes lister på virksomheder, vi har været i kontakt med. I det opsøgende arbejde har der været fokus på at besætte de ledige praktikpladser, der er i vores område. 22

23 Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) Vi arbejder forsat på nye måder at henvende os til elever og læresteder på for at sikre, at de er bekendt med praktikcenteret og vores muligheder for at hjælpe dem i vores fælles mål for uddannelse af flere til branchen. Vi oplever, at praktikcenteret kan være en afgørende del af løsningen for etablering af praktikpladser og for færdiggørelsen af uddannelsen for den enkelte elev. Målet er hurtig, grundig og effektiv hjælp til de arbejdsgivere, der straks skal bruge en elev, eller har behov for elever i særlige perioder i deres forretning. Her er der god hjælp at hente i praktikcenteret. Vi ønsker et stigende antal elevpladser for 2015 sammenlignet med Sådan gik det for skolen praktikplads opsøgende arbejde i 2015 Vi oplever en stadig øget efterspørgsel fra branchen for at antage elever på især gastronomuddannelserne. På den baggrund tror vi på en forsat stigning inden for gastronomområdet. Arbejdet bliver intensiveret i det kommende år for at motivere eleverne til at vælge, men også fortsætte inden for branchen. Vi har haft størst fokus på indgåelse af flest mulige ordinære samt restaftaler på vores område, og herefter kommer anvendelse af del- og korte aftaler. VFU blev ikke anvendt i Som det fremgår af tabel 4.1, så ligger vi på samme niveau i antal af indgåede aftaler sammenholdt med : aftaler 2015: aftaler I 2015 var der 551 gastronomgrundforløbselever, der blev klar til at fortsætte i et hovedforløb. En gastronom er i gennemsnit i skolens skolepraktikkøkken i 9,1 uge før han/hun er videre. Vi har desværre måtte konstatere en stigning i antallet af ernæringsassistentelever tilknyttet Skolepraktikkøkkenet. De er i vores værkstedskøkken i en længere periode, inden de får en aftale: 15,4 uge i 2015 i 2014 var den gennemsnitlige tid i skolepraktikkøkkenet, inden de fik en aftale 11,6 uger. I 2014 var der 115 ernæringsassistent grundforløbselever, der bestod og blev klar til hovedforløb. I 2015 var der 87 ernæringsassistentgrundforløbselever, der bestod og dermed var klar til hovedforløb/uddannelsesaftale. Den gennemsnitlige tid en skolepraktikelev, (både gastronom og ernæringsassistent) er tilknyttet køkkenet, inden de er videre i en ordinær aftale, er i 10,4 uge i

24 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? DKK ,00 Det opsøgende arbejde har været rettet mod alle virksomheder, der har en godkendelse. Der har været særligt fokus på virksomheder, der har haft ubesatte pladser, samt virksomheder med nye godkendelser og steder, hvor vi har vurderet, at der er mulighed for skabelse af flere pladser. I arbejdet med det opsøgende arbejde har fokus også været rettet mod at nedbringe antallet af elever i VFU, med skarp opmærksomhed på at gøre virksomheder bevidste om de øvrige korte aftalemuligheder, som fx del- og korte aftaler. Vi har modtaget så god forståelse i branchen for at uddanne til fremtiden, at vi nu kun arbejder med VFU i meget begrænset omfang. Vi ser en stor gevinst ved at anvende en systematisk fremgangsmåde i forhold til det opsøgende arbejde med fokus på at få elev og lærested godt matchet. Vi har lykkedes med at få elever i skolepraktik hurtigt videre. Inden for ca. 11 uger er 7 ud af 10 elever enten videre i en uddannelsesaftale, eller de er blevet udlært. Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Systematikken i det opsøgende arbejde består i konsekvent brug af Praktik+ og forståelsen af de mange muligheder, der ligger i systemet, som kan være med til at afdække markedet. I forlængelse af egen brug af Praktik+ har vi benyttet et callcenter til at foretage en systematisk mødebooking ud fra vores lister, der baserer sig på data fra Praktik+. Ja Vi arbejder forsat på nye måder at henvende os til elever og læresteder på for at sikre, at de er bekendt med praktikcenteret og vores muligheder for at hjælpe dem i vores fælles mål for uddannelse af flere til branchen. Vi oplever, at praktikcenteret kan være en afgørende del af løsningen for etablering af praktikpladser og for færdiggørelsen af uddannelsen for den enkelte elev. Målet er hurtig, grundig og effektiv hjælp til de arbejdsgivere, der straks skal bruge en elev, eller har behov for elever i særlige perioder i deres forretning. Her er der god hjælp at hente i praktikcenteret. Nej Hvis nej, hvorfor? 24

25 Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Praktikcenteret spiller en aktiv rolle i samarbejdet med branchen, kommunerne, regionen og andre skoler gennem praktikcenterudvalget, skolens bestyrelse, de lokale uddannelsesudvalg, praktikpladsenheden i Region Hovedstaden, i skolens netværk for praktikpladskonsulenter for hele Danmark, samt internt på Hotel- og Restaurantskolen. Der er særligt fokus på regeringens kommende vækstpakke vedr. praktikpladsinitiativer, hvor der er fastsat fælles målparametre for alle praktikcentre for det praktikpladsopsøgende arbejde. Praktikcenterudvalget Praktikcenterudvalget bidrager til kvaliteten i skolepraktikken ved at udøve sin rådgivende funktion over for praktikcenteret og skolens bestyrelse. Praktikcenterudvalget har nu eksisteret i 1½ år og har været en god partner i forhold til gode forslag til praktikcenteret. Især i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde har der været en konstruktiv dialog. Skolens praktikcenterudvalg består af medlemmer fra skolens bestyrelse, formand og næstformand, der kommer fra henholdsvis HORESTA og 3F. Herudover er der 2 medlemmer, der kommer fra Kost og Ernæringsforbundet, igen fra både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden. Praktikcenteret har igennem medlemmerne en god platform til at formidle vores budskab til brancherne. Medlemmerne sørger ligeledes for, at Hotel- og Restaurantskolen er ajour med udviklingen i branchen. De lokale uddannelsesudvalg Skolens praktikcenter har et godt og konstruktivt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg inden for skolens uddannelsesområder. Skolen oplever samarbejdet i de forskellige uddannelsesudvalg som et meget vigtigt område. Kvaliteten af en skolens undervisning i skolepraktik sikres i et samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Her drøftes den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Der er et stort fokus på arbejdet med at formidle, skabe og besætte flest mulige praktikpladser. Skolen holder udvalgene ajour med udviklingen i antallet af indgåede praktikaftaler, og vi drøfter, hvad årsagerne kan være til, at der kan være områder, hvor det er lidt sværere at få vækst i antal- 25