Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Professionshøjskolen UCC (København) (101420) (Bornholm) (400409) Institutionsnummer: Journalnr.: K uddannelsen/uddannelsens-opbygning/love-og- bekendtgoerelser

2 Indledning Professionshøjskolen UCC udbyder Pædagogisk assistentuddannelse på to erhvervsuddannelsesafdelinger, Bornholm og Sydhavn. Indholdet i handlingsplanen for øget gennemførsel er gældende for begge erhvervsuddannelsesafdelinger, medmindre andet er angivet. 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Skolen udbyder ikke gmndforløb Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Hovedforløb under ét 7,6 9,4 9,4 7,9 7,8 Skolen udfylder Skolen udfylder Afslutning af evt. medfinansierede indsatser Skolen har ikke indsatsområder, der er givet bevilling til. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Sydhavn - Hovedforløbet under ét Bornholm - Hovedforløbet under ét Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2

3 Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Analysen af frafaldsstatistikken baserer sig på egne undersøgelser gældende for begge skolens erhvervsuddannelsesafdelinger i hhv. Sydhavn og Bornholm. I 2013 iværksatte skolen et detaljeret arbejde med at kordægge frafaldsmønstrene på uddannelsen. Med et resultat på 7,9 har vi indfriet vores målsætning, vi har et relativt lavt frafald inden for de første 6. måneder af uddannelsen, og vi vurderer, at resultaterne af vores indsatsområder har haft en effekt. Langt størstedelen af de elever, der falder fra uddannelsen, gør det i løbet af prøvetiden, dvs. første skoleperiode eller første praktik. Dette er i tråd med øget fokus på fravær fra skolens og arbejdsgivers side. Prøvetidsperioden i den første praktik har fået sin indvirkning på vurderingen af elevernes egnethed til professionsfeltet. Nogle elever er blevet opsagt i prøvetiden, som strækker sig til 32 uger efter, eleverne starter på uddannelsen. Som positiv følge deraf er frafaldet på resten af uddannelsen meget lavt. Skolens overordnede udfordringer mhp. at øge gennemførelsen har ofte baggmnd i personlige problemer hos eleven, eller at eleven er opsagt af arbejdsgiver i prøvetiden. Demdover skyldes en del af frafaldet, at eleverne alligevel ikke var motiverede for at tage den pædagogiske assistentuddannelse og ønsker at søge en anden uddannelse/beskæftigelse. Endelig er der en gruppe af elever, som har så mangelfulde danskkundskaber, at det ikke er muligt for dem at gennemføre uddannelsen. Selvom skolen tilbyder social studievejledning samt samtaler med fastholdelseskonsulent, møder vi elever, der har så massive psykosociale problemer, at det er meget vanskeligt at fastholde dem på uddannelsen. Vi vil også fremover arbejde med at identificere frafaldstruede elever så tidligt som muligt i forløbet og sætte ind med individuel støtte og vejledning og vurderer, at her fortsat er et mindre potentiale for at øge gennemførelsen. Det er i forhold til fravær, vi ser det største potentiale for at nedbringe frafaldet. Med en fortsat systematisk indsats for at nedbringe fraværet, arbejder vi på at nedbringe frafaldet yderligere. Vi oplever, at det er afgørende for gennemførelsen, at eleven er motiveret for at gennemføre. Dette er i fokus ved optagelsessamtaler, som alle kommende elever deltager i. Optagelsessamtalerne må formodes at være en del af grunden til det lave frafald, vi oplever på skolen, og vi vil fortsat arbejde med at udvikle indsatsen på dette område og sikre, at de elever, vi optager, er motiverede for at gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse. Endelig har skolen stor succes med obligatoriske læsekurser for alle elever. Kurserne er indført som konsekvens af en test, der viste, at mange elever var så dårlige læsere, at det var svært at gennemføre deres uddannelse. I gennemsnit har eleverne efter læsekurset forbedret deres læsehastighed og forståelse med 30 procent. Vi er fortsat ambitiøse i forhold til at nedbringe frafaldet yderligere og fastholder og igangsætter i 2014 en lang række initiativer. 3

4 Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsgruppe nr.: 4 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, Omfattende fravær Frafaldet er jævnt fordelt på alder, der er ikke en særlig aldersgruppe, der stikker ud. Der er forholdsmæssigt flere kvinder end mænd, der falder fra. Eleverne falder fra på hovedforløbets første del dvs. i løbet af første skoleperiode eller første praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Eleverne i denne frafaldsgruppe får hurtigt så stort et fravær, at de mister tilknytningen til klassen eller falder bagud fagligt og dermed kommer de ind i en negativ spiral. En stor del af eleverne i denne gruppe ender med at blive sagt op i prøvetiden af arbejdsgiver, da de fortsætter deres fraværsmønster i første praktik. Personlige og sociale problemer Frafaldet er jævnt fordelt på alder, der er ikke en særlig aldersgruppe, der stikker ud. Der er forholdsmæssigt flere kvinder end mænd, der falder fra. Eleverne falder fra på forskellige tidspunkter i hovedforløbet. Blandt de elever, der går en skoleperiode eller en praktik om, kan vi se et øget frafald senere på uddannelsen. Den pædagogiske assistentuddannelse Nogle elever oplever, at de ikke magter uddannelsen enten pga. ringe økonomi eller pga. svær sygdom. Mangelfulde danskkundskaber Frafaldet er jævnt fordelt på alder, der er ikke en særlig aldersgruppe, der stikker ud. Der er forholdsmæssigt flere kvinder end mænd, der falder fra. Eleverne i denne gruppe falder fra jævnt over hele hovedforløbet. Enkelte gennemfører det meste af uddannelsen, før det bliver klart, at de ikke vil kunne bestå eksamen. Den pædagogiske assistentuddannelse I denne gruppe findes to forskellige undergrupper på den ene side ordblinde, der har brug for SPS, og på den anden side elever med dansk som andetsprog, der på trods af, at de formelle kompetencer er på plads, ikke i praksis er sprogligt og skriftligt i stand til at gennemføre uddannelsen. Ikke motiverede for at tage uddannelsen Frafaldet er jævnt fordelt på alder, der er ikke en særlig aldersgruppe, der stikker ud. Der er forholdsmæssigt flere kvinder end mænd, der falder fra. Eleverne falder fra på hovedforløbets første del dvs. i løbet af 4

5 overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. første skoleperiode Den pædagogiske assistentuddannelse Eleverne i denne gruppe har alligevel ikke lyst til at tage den pædagogiske assistentuddannelse, eller der er andre muligheder, der lokker mere. Eksempelvis har en elev fået tilbudt en pladekontrakt og vil gå videre med musikken, selvom han var glad for skolen. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er gældende for FPDG, jf. HP 13? begge skolens erhvervsuddannelsesafdelinger, Sydhavn og Bornholm. Ordlyden af skolens FPDG i HP 2013 var formuleret som et fremadrettet udviklingsarbejde på begge afdelinger og lød som følger: "Skolen arbejder løbende med at udvikle det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og har stærke traditioner for dette samt stor reel og formel kompetence herfor i både lærergruppen og ledelsen. Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag italesættes i forbindelse med alle udviklingsprojekter, og udviklingsarbejdet med differentiering samt kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel tager udgangspunkt i de fælles pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er relevante i forhold til de særlige udfordringer, der knytter sig til vores elevgruppe - både i forhold til læremiljø, teoretisk undervisning og værkstedsundervisning. Aktiviteterne i handlingsplanen sigter mod at styrke det faglige miljø med udgangspunkt i den mange facetterede elevsammensætning hemnder bl.a. en fortsat intensiv indsats inden for differentiering". Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læ- Inklusion og differentiering 10 undervisere har deltaget i et ugekursus om inklusion og differentiering bl.a. med fokus på redskaber til inklusion. Efterfølgende udviklingsmøde for alle undervisere med videndeling og arbejde med, hvordan vi kan arbejde med inklusion for at øge gennemførelsen blandt den mange facetterede elevgmppe. Ordlyden af skolens FPDG Arbejde med at formulere et klart og konkret fælles didaktisk og pædagogisk grundlag samt udvikle ordlyden af skolens FPDG i tråd med skolens fokus. FPDG italesættes i forbindelse med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø, og arbejdet tager udgangspunkt i de fælles pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er relevante i forhold til de særlige udfordringer, der knytter sig til vores elevgruppe. Dette udmøntes ek- 5

6 ringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og sempelvis i udviklingen af differentierede undervisnings- og vejledningstilbud herunder fastholdelseskonsulentens tilbud om individuel støtte. I 2013 har eleverne opnået et eksamensgennemsnit på 7,9 og kombineret med det lave frafald på uddannelsen, vurderer vi at vores arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag medvirker til at øge gennemførelsen og skabe fagligt dygtige elever. Hvad har virket / ikke virket? Virket: Klare mål og differentierede tilbud og undervisning og vejledning med udgangspunkt i den enkelte elev. Ikke virket: Det er en udfordring at inkludere elever, der pga. svær sygdom, manglende modenhed, uddannelsesparathed og motivation ikke lykkes med at gennemføre uddannelsen. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Sydhavn: har skolen iværksat for at Differentiering med digitale læremidler styrke differentieringen? Der bliver anvendt nye didaktiske og pædagogiske metoder for at tilgodese forskellige niveauer og styrke elevernes digitale kompetencer Hvert fag har formuleret eksempler på, hvordan digitale læremidler indgår som metode til differentiering i undervisningen Indkøb af nødvendigt udstyr Differentieret vejledning Lærerne arbejder med differentiering i niveauer i projektarbejdet fx gruppedeling, opgaver, feedback Støtte til de svagere elever i projektperioden Individuelle vejledningssituationer i projektperioden Projektarbejde på skolen, hvor lærerne får mulighed for at differentiere vejledningen Fokus på at frigøre de stærke elever fra en for stor opgave med at støtte de svage - fx i projektarbejde Læsekurser på i alt 16 lektioner (8 moduler) for alle hold, hvor der arbejdes målrettet med elevers læsehastighed og læseforståelse Tilbud om individuel faglig vejledning ved behov Videreudvikling af cooperative learning Hvert fag videndeler og formulerer katalog med eksempler på, hvordan cooperative learning kan udmøntes som metode til differentiering i undervisningen Kompetenceudvikling af lærere Videndeling med andre PAU-uddannelser 6

7 Bornholm Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Fokus på sammensætning af studiegrupper ud fra forskellige kriterier, fagligt som personligt for derigennem at tilgodese den enkelte elevs behov for læring. Gennem individuelle skriftlige opgaver og fremlæggelser sammenstykkes et differentieret tilbud med udgangspunkt i den enkelte elevs mål. I engelskfaget kan eleven desuden i 2013 vælge mellem E-, C- eller B niveau. Øget fokus på nye didaktiske og pædagogiske metoder og flere differentierede tilbud herunder vejledning vurderes at tilgodese forskellige niveauer og styrke elevernes faglige niveau og medvirke til at fastholde eleverne på uddannelsen. Hvad har virket / ikke virket? Virket: Flere lærere er blevet kompetenceudviklet inden for bl.a. læsevejledning og inklusion, og vi vurderer at læsekurser, individuelle konferencetimer tilknyttet fagene og differentieret undervisning alle medvirker til at øge trivsel og fagligt niveau og styrker elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen. Ikke virket: De aktiviteter, som eleverne selv skal opsøge, bruges ikke nødvendigvis af de elever, der har størst behov. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Sydhavn har skolen iværksat for at 1) En styrkelse af temadagene. Ved elevernes første indkald på styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes skolen til en temadag om praktik. Her diskuteres forskellige skolen i praktikperioden, inviteres elevens vejleder med ind på samarbejde om det fælles forhold, der vedrører uddannelsen, de forskellige læringsrum og uddannelsesansvar over for forhold der knytter sig til elevernes aktuelle praktikperiode. Vi den enkelte elev? ved, at Temadagene styrker forholdet mellem skolen og praktikinstitutionerne og derfor har vi styrket Temadagene yderligere ved, at der nu er to undervisere på disse dage (praktikkoordinator og pædagogiklærer). Dette betyder, at flere processer kan sættes i gang samtidig, og at udbyttet for både elever og vejledere øges. 2) Styrkelse af elevernes praktikforberedelse. Allerede før optagelse på uddannelsen forberedes eleverne på praktikforløbet ved den afklarende samtale. Derudover er en ekstra praktikforberedelse lagt ind forud for elevernes første praktikperiode. Her drøftes forventninger, krav, andre eleveres erfaringer og hverdagen på en institution. Målet er at forebygge et evt. "praksischok" hos eleverne. 3) Styrkelse af informationen fra praktikkoordinatoren til alle underviserne om praktikperioderne, eleverne i praktik, kravene til 7

8 eleverne/målene for praktikken, mv. Dette foregår ved fast orientering på lærermøderne samt løbende orienteringsmails. 4) Tilbud om coaching til elever i praktik. 5) Styrket samarbejde med kommunerne (København og Frederiksberg) samt med SOPU som vores samarbejdsinstitution vedrørende praktikfordelinger og information til praktikstederne om ansvaret og målsætninger for praktikken. Bornholm: Deltagelse i "Tour de Bornholm" og Handicap festivalen med det formål at øge elevernes kendskab til praksis. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvad har virket/ikke virket? Kommuner og praktikvejledere har fået et langt bedre kendskab til uddannelsen, og dermed sikres stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel. Praktikkoordinator har i 2013 fulgt 10 stærkt frafaldstruede elever meget tæt, og 8 af disse elever er fastholdt og har fået godkendt praktikken. 2 elever faldt fra, begge elever var elever, der gik praktikken om og havde store personlige problemer at slås med. Kontakten har været en blanding af praktikbesøg, møder, mailkorrespondance og telefonsamtaler. Indholdet af samtalerne har været trivsel og målopfyldelse. Eleverne på Bornholm har fået bedre kendskab til specialområdet, og bedre kobling mellem teori og praksis. Virket: Samarbejdet med kommuner og praktikvejledere har bevirket, at institutionerne har fået bedre kendskab til, hvad det er for en type elever, de får ud. Den tætte kontakt mellem praktikkoordinator og frafaldstruede elever, har fastholdt de elever, der umiddelbart havde potentiale til at kunne gennemføre uddannelsen. Ikke virket: Nogle af de elever, der har meget store psykosociale problemer, magter trods tæt opfølgning og støtte alligevel ikke at gennemføre praktikken. Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Sydhavn Indsatsområde nr. 1 Sydhavn Beskrivelse af indsatsen Titel: Styrket studievejledning og tilbud om tidligere individuel støtte Blandt vores elever findes en gruppe med relativt store sociale og personlige problemer, som har svært ved selv at opsøge den hjælp, der ellers er tilgængelig for alle elever, og som er potentielt frafaldstruede. Et styrket samarbejde mellem studievejledere, lærere og administration i forhold til at gribe ind tidligt ved mistanke om mistrivsel har resulteret i, at flere elever er blevet tilbudt hjælp tidligere. 8

9 Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Indsatsområdet har givet skolen større indsigt i, hvilke udfordringer eleverne har, og dermed gjort det muligt at sætte ind med støtte til den enkelte. Vi har set en effekt på elevernes trivsel og en gradvis aftabuisering af det at have brug for hjælp, dvs. flere elever modtager hjælp. Virket: Et styrket samarbejde mellem studievejledere, lærere og administration i forhold til at gribe ind tidligt ved mistanke om mistrivsel har resulteret i, at flere elever er blevet tilbudt hjælp tidligere. Ikke virket: Nogle af de elever, der kunne have gavn afhjælp fx SPS, samtaler el. andet, afviser at modtage hjælpen. Andre gange bliver skolen først for sent opmærksom på, at en elev ikke trives, idet mistrivsel for nogle elever er skamfuldt og derfor skjules. Ja. April 2014-april

10 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag gældende for begge skolens erhvervsuddannelsesafdelinger i hhv. Sydhavn og Bornholm, og bygger på, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og kvalificeres til arbejde eller videre uddannelse. Dette afspejles i en tæt relation, hvor læreren er i dialog med den enkelte elev om elevens læring og på den måde skaber en positiv og støttende atmosfære med gennemskuelige forventninger. Med afsæt i den aktuelle elevsammensætning gør lærerne brug af en mangfoldighed af undervisningsformer og metoder for at differentiere undervisningen. Vi vægter højt, at vores elever trives og er glade for undervisningen og vores lærere. Hos os tager eleven sin pædagogiske assistentuddannelse i et fagligt miljø, hvor den pædagogiske viden gennemsyrer alle aktiviteter. Eleven uddannes i et læringsmiljø omgivet af elever, studerende og undervisere fra flere forskellige pædagogiske uddannelser, der alle brænder for det pædagogiske arbejde. Dette afspejles også i de fysiske omgivelser i form af værkstederne, hvor eleverne kan afprøve kreative og pædagogiske ideer i et inspirerende læringsmiljø. Underviserne er højt kvalificerede ofte med en pædagogisk uddannelse på kandidatniveau kombineret med godt kendskab til praksis, og nogle underviser også på pædagoguddannelsen. Det sikrer et højt teoretisk niveau, som altid kombineres med fokus på, hvordan teorierne kan udmøntes i konkrete pædagogiske aktiviteter. Vi uddanner til praksis med fokus på handlekompetence, samarbejde og refleksion. Pædagogisk arbejde er professionsfagligt relationsarbejde, og derfor er det vigtigt, at den uddannede pædagogiske assistent besidder en bred erhvervsfaglig kompetence, når der arbejdes pædagogisk professionelt. Det er begrundelsen for, at den pædagogiske assistentuddannelse skal udvikle såvel personlige som grundlæggende faglige kompetencer og ikke mindst, at eleven får mulighed for at arbejde bevidst med forholdet mellem disse kompetencer under uddannelsen. Undervisningen tilrettelægges bevidst for at fremme elevens individuelle læring i et fagligt samspil med andre for at udvikle de professionelle nødvendige kompetencer. Professionel kompetence er de personlige kompetencer på den ene side og den faglige viden og færdigheder på den anden side. Det er denne unikke relation hos den professionelle, der muliggør et meningsfuldt pædagogisk arbejde for den enkelte fagperson og brugerne. Derfor anvender vi på den pædagogiske assistentuddannelse tre primære didaktiske principper: Læring via deltagelse: En forestilling om, at man lærer, når man handler og er aktiv. Det antages ikke længere at være tilstrækkeligt at læse om tingene. Man skal også lære ved at gøre tingene i forskellige lærings- 10

11 rum på skolen. Undervisningen veksler derfor mellem oplæg fra læreren, gruppearbejde, diskussioner, tematiseret undervisning, projektarbejde, vejledning, elevfremlæggelser, film og rollespil m.m. Kravene til eleven i disse undervisningsformer er, at man er aktiv, engageret og selvstændig. Læring sammen med andre ud fra en viden om, at læreprocesser blandt ligeværdige giver mulighed for at generere nye tanker, analyser og handlinger i større omfang end en uddannelse baseret alene på den enkeltes samarbejde med lærere. Gmppebaserede projekter, diskussioner i plenum, fremlæggelser, rollespil mv. understøtter det didaktiske princip om læring sammen med andre. Metalæring, der handler om at reflektere over de erhvervede erfaringer og viden på en sådan måde, at de for den enkelte elev kan overføres på andre typer af problemstillinger. Eleven lærer at sætte mål for og evaluere sin læringsproces og sit uddannelsesforløb sammen med lærere og andre elever. Underviserne er organiseret i såvel faggruppeteams som i uddannelsesteams, hvor didaktisk og pædagogisk udvikling af uddannelsen foregår under hensyn til elevernes niveau og progression i uddannelsen. Uddannelsen er bygget op over moduler, der under tematiserede overskrifter samler og fokuserer fagenes indhold tematisk. Højt fagligt niveau Tætte relationer Dialog Klare forventninger Differentiering Trivsel Pædagogisk læringsmiljø Praksisnærhed Handlekompetence Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag tager udgangspunkt i den mangfoldighed af udfordringer, vores meget forskellige elever oplever i forhold til at gennemføre uddannelsen. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag er rammen om et inkluderende syn på eleven, og giver skolens ansatte mulighed for at sætte tydelige og støttende rammer for elevens forløb. Klare forventninger og tætte relationer er vigtige i arbejdet med at nedbringe fraværet og tage udgangspunkt i den enkeltes problemer fx personlige problemer, sproglige problemer eller problemer med at finde motivationen til at gennemføre. Skolens handlingsplan for øget gennemførelse herunder skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag udarbejdes i sammenhæng med skolens forretningsstrategi og UCC's øvrige strategier. 1. Klare forventninger Styrke dialogen med eleven om, hvilke forventninger skolen har i forhold til fravær, motivation, adfærd, mv. allerede fra optagelsessamtalen, ved personlige uddannelsessamtaler og i dialog med lærere, praktikko- 11

12 ordinator og vejledere 2. Differentiering Differentierede tilbud om undervisning og vejledning med udgangspunkt i bl.a. læsetest, SPS-test og nære relationer med lærere og vejledere 3. Trivsel Tidlig og systematisk støtte ved mistanke om mistrivsel fagligt eller socialt vha. stort fokus på fravær eller andre tegn på mistrivsel. 4. Inklusion Ledelse og lærergruppe arbejder ved udviklingsmøde med, hvordan vi kan arbejde med inklusion for at øge gennemførelsen blandt den mangefacetterede elevgmppe. Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag danner baggrund for uddannelsens organisering, pædagogiske og didaktiske overvejelser, indsatsområder mv. og diskuteres og inddrages i udviklingsarbejdet. Skolen evaluerer løbende aktiviteterne og inddrager her det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. I forhold til de konkrete aktiviteter er vores målsætning at nedbringe fraværet og dermed frafaldet ved fokus på trivsel og et højt fagligt niveau. Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: 1 Sydhavn Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Titel: Differentiering med digitale læremidler Dette indsatsområde videreføres og videreudvikles fra Lærerne efterspørger fortsat mere viden om it-didaktik som redskab til at differentiere undervisningen og for at kunne klæde eleverne bedre på til at anvende it som en del af deres fremtidige profession og forbedre udbyttet af undervisningen via digitale læremidler. Lærerne arbejder med udvikling af undervisningsforløb med digitale læremidler i tværfaglige teams. Dette styrker sparringen og videndelingen mellem fagene og de enkelte lærere. Alle elever Nedbringe frafaldet og fastholde flere elever på uddannelsen Styrke elevernes faglige udvikling Højne elevernes tilfredshed med digitaliseringen af undervisningen Stærkere differentierede tilbud til eleverne Indsatsen evalueres på udviklingsmoder i , hvor de udviklede forløb præsenteres for lærergruppen. Indsats nr.: 2 Sydhavn Titel: Differentieret vejledning 12

13 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Indsats nr.: 3 Sydhavn Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Dette indsatsområde videreføres og videreudvikles fra Eleverne har meget forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at indgå på uddannelsen og for at øge gennemførelsen, søger skolen løbende at udvikle bedre differentierede tilbud Mulighed for faglig støtte eller vejledning i sammenhæng med det enkelte fag fx ved konferencetimer eller individuelle støttetimer, udvidede læsekurser, mv. Alle elever der kan løftes med faglig vejledning Nedbringe frafaldet og fastholde flere elever på uddannelsen Styrke elevernes faglige udvikling Øge de stærke elevers studieglæde Indsatsen evalueres på udviklingsmoder i 2014/15 Titel: Differentieret tilbud på baggrund af danskkundskaber En gruppe elever har så mangelfulde danskkundskaber, at det påvirker deres muligheder for at gennemføre uddannelsen negativt. Mulighed for konferencetimer med faglærerne ved behov Videndeling til hele lærergruppen om læsevejledning Kompetenceudvikling af læsevejledere Sprogscreening og SPS-test ved optagelse munder ud i individuelle uddannelsesplaner 1. Elever med behov for SPS/ordblinde 2. Elever med dansk som andetsprog Indsatsen forventes at løfte alle elever og fastholde frafaldstruede elever Indsatsen evalueres på udviklingsmoder i 2014/15 Indsats nr.: 1 Bornholm Baggrund for indsatsen (be- Titel: Differentieret tilbud med udgangspunkt i den enkelte elevs mål I 2013 har Bornholm haft særdeles gode erfaringer med en tæt opfølg- 13

14 skrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? ning af eleven gennem kontaktlærerordningen, hvor lærer og elev arbejder med at sætte individuelle mål for personlig og faglig udvikling ud fra elevens niveau. Denne indsats fortsættes og udvikles i Konkret sætter skolen på Bornholm fokus på sammensætning af studiegrupper ud fra forskellige kriterier, fagligt som personligt for derigennem at tilgodese den enkelte elevs behov for læring. Gennem individuelle skriftlige opgaver og fremlæggelser sammenstykkes et differentieret tilbud med udgangspunkt i den enkelte elevs mål. Hvem er målgruppen for Alle elever indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne Høj gennemførelse og højt fagligt niveau indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen Evalueres løbende via kontaktlærerfunktionen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Indsats nr.: 2 Bornholm Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Titel: Differentieret niveau i engelsk I 2013 har Bornholm haft gode erfaringer med at tilbyde et differentieret tilbud i engelsk. Derfor prioriteres det at videreføre denne indsats i I engelskfaget kan eleven i 2014 vælge mellem E-, C- eller B niveau. Dermed får eleven mulighed for at sammensætte et forløb, der er i højere grad tager udgangspunkt i elevens faglige ståsted. Alle elever Alle elever har mulighed for at sætte individuelle mål i engelsk og vælge niveau derefter, dvs. de har mulighed for at blive så dygtige som de kan. Dette øger præstationerne, højner gennemførelsen og tilfredsheden. Indsatsen evalueres løbende. Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel 14

15 Indsats nr.: 1 Sydhavn Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Hemnder evt. delmål Planlagt starttidspunkt April 2014 Planlagt sluttidspunkt April 2015 Titel: Institutionsbesøg Lærerne er overvejende fastansatte som undervisere og ønsker derfor at besøge den praksis, som eleverne uddannes til og erfaringsudveksle med institutionerne, som også lærer mere om, hvilken uddannelse PAU-eleverne tager. Institutionsbesøg i forskelige institutioner under normal- og specialområdet Lærere og praktiksteder Bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdel og efterfølgende arbejdsliv. Dette vurderes at øge elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen samt højne det faglige niveau også ude i praksis. Indsatsen evalueres på udviklingsmoder i 2014/15 Indsats nr.: 2 Sydhavn Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Titel: Styrke samarbejdet om det fælles uddannelsesansvar Denne indsats videreføres og videreudvikles fra Sydhavn vil i 2014 fortsat arbejde på at styrke lærernes, praktikoplærernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar overfor den enkelte elev. Over en tredjedel af de elever, der falder fra på uddannelsen, falder fra i forbindelse med første praktik. Og selvom en stor del af dem er opsagt af arbejdsgiver, er der også et frafald herudover. 1)En styrkelse af temadagene. Ved elevernes første indkald på skolen i praktikperioden, inviteres elevens vejleder med ind på skolen til en temadag om praktik. Her diskuteres forskellige forhold, der vedrører uddannelsen, de forskellige læringsrum og forhold der knytter sig til elevernes aktuelle praktikperiode. Vi ved, at Temadagene styrker forholdet mellem skolen og praktikinstitutionerne - og derfor styrker vi også fremover Temadagene yderligere ved, at der er to undervisere på disse dage (praktikkoordinator og pædagogiklærer). Dette betyder, at flere processer kan sættes i gang samtidig, og at udbyttet for både elever og vejledere kan øges. 2)Styrkelse af elevernes praktikforberedelse. Allerede før optagelse på uddannelsen forberedes eleverne på praktikforløbet ved den afklarende samtale. Derudover lægges en ekstra praktikforberedelse forud for elevernes første praktikperiode. Her drøftes forventninger, krav, andre eleveres erfaringer og hverdagen på en institution. Målet er at forebygge et evt. "praksischok" hos eleverne. 3)Styrkelse af informationen fra praktikkoordinatoren til alle underviserne om praktikperioderne, eleverne i praktik, kravene til elever- 15

16 Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Januar 2014 Planlagt sluttidspunkt Januar 2015 ne/målene for praktikken, mv. Dette foregår ved fast orientering på lærermøderne samt løbende orienteringsmails. 4)Tilbud om coaching til elever i praktik. 5)Styrket samarbejde med kommunerne (København og Frederiksberg) samt med SOPU som vores samarbejdsinstitution vedrørende praktikfordelinger og information til praktikstederne om ansvaret og målsætninger for praktikken. Alle elever Målet er at nedbringe frafaldet i forbindelse med første praktik. Frafaldet i forbindelse med første praktik måles 1. januar 2014 og sammenlignes med frafaldet i forbindelse med første praktik opgjort 1. januar Indsats nr.: 1 Bornholm Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Titel: Forståelse for specialområdet I 2013 har vi gennemført et udvidet samarbejde mellem skole og praktikinstitutioner indenfor handicapområdet, hvor eleverne bliver udlånt til forskellige handicapinstitutioner til to forskellige arrangementer. Det har givet en meget stor forståelse for at ville virke i handicapområdet, og vi kan nu se, at vi har meget få elever, der ikke har lyst til at arbejde i dette specialområde. Derfor fortsætter og udvikler vi dette indsatsområde i "Tour de Bornholm": Eleverne er for en dag er handicaphjælpere og skal hjælpe den enkelte bruger til at gennemføre så meget af cykelturen Bornholm rundt, som den enkelte bruger mener at kunne cykle. Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt 2014 Planlagt sluttidspunkt 2015 Handicapfestival: Eleverne er hjælpere og danseparmere for brugere ved et stort musikarrangement. Alle elever Elevernes motivation til at arbejde inden for specialeområdet og deres viden om området øges markant. Desuden sikres sammenhæng mellem de krav, der stilles til eleverne i praksis, og det de lærer på skolen. Indsatsen evalueres via elevernes logbogsskrivning og slutevaluering af forløb 16

17 4.4 styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser 1 Gældende for begge skolens erhvervsuddannelsesafdelinger i hhv. Sydhavn og Bornholm: I samarbejde med kommunerne, herunder de pædagogiske konsulenter, tager vi kontakt til mulige praktikinstitutioner - og ud fra det udarbejder vi en liste over de praktikinstitutioner, vi har brug for (uddannelsen er dimensioneret, vi har pt overskud af praktikpladser). På Bornholm har vi stort fokus på praktikpladsopsøgende arbejde i udlandet. 2 Generelt fokuseres på øget information om PAU (uddannelsen, praktikperioden, målene for uddannelsen og praktikken og målene for uddannelsen generelt) over for mulige fremtidige praktikinstitutioner. I samarbejde med kommunen, herunder de pædagogiske konsulenter, orienterer vi om uddannelsen på leder- og netværksmøder. Materiale/folder om PAU sendes ud til institutioner Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af ude annelses aftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler 78 + nogle ekstrapladser Uddannelsen er dimentioneret 78 + nogle ekstra pladser Uddannelsen er dimentioneret Afventer aftale om dimentionering - men samme niveau som i 13 og 14 forventes. Kombinationsaftaler Ikke relevant Ikke relevant Restuddannelsesaftaler Ikke relevant Ikke relevant Korte uddannelsesaftaler Ikke relevant Ikke relevant Ny mesterlæreaftaler Ikke relevant Ikke relevant Delaftaler under skolepraktik Ikke relevant Ikke relevant Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) Alle elever er i praktik 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? Alle elever er i praktik 17

18 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt 2012 fakt fakt mål 2015 mål Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Alle praktikpladserne er koncerngodkendt 6 uddannelsen er dimensioneret 78 uddannelsen er dimensioneret 6 uddannelsen er dimensioneret 9 uddannelsen er dimensioneret Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Afhænger af kommende aftale om dimensionering Afhænger af kommende aftale om dimensionering Afhænger af kommende aftale om dimensionering Afhænger af kommende aftale om dimensionering Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Alle praktikpladserne er koncerngodkendt Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte 100 AT herudover lægges en del arbejdstimer fra kommunerne. skolen i 2013 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 Vi afstemte arbejdet efter dimensioneringen og behov for forskelligartede pladser. sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det Ja X Hvis ja, hvordan? Mere information til eventuelt kommende praktikinstitutioner I det omfang, skolen har registreret dette. 18

19 opsøgende arbejde? (sæt kryds) Nej Hvis nej, hvorfor? Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har en eventuel etablering af et praktikcenter på skolen medførte ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Vi har et godt og tæt samarbejde med kommunerne, vi samarbejder med, og praktikpladssituationen er ofte oppe i LUU. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Det fungerer upåklageligt Tæt samarbejc e med kommunerne om opgaven, samt tæt kontakt med eventuelk praktikinstituioner. Ja - ligger nu i praktikcenteret Nej - ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 5. Valgfrie indsatsområder Skolen har i 2014 ikke valgfrie indsatsområder. 19