Fremtidens uddannelsessystem

Transkript

1 DATA- OG FORSKNINGS- INFORMERET SKOLELEDELSE Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, Program for Læringsledelse, Sept Fremtidens uddannelsessystem Forlag Kortlægningsresultater Læringsrapporter Feedback NN Kommune Forvaltning Skoler Dagtilbud Nationale test m.v. Kurser, seminarer osv. Andre kommuner Undervisnings ministerier mfl. Digitale ressourcer Publikationer Baggrundsdata Uddannelsesforskning Dataindsamling Problembaseret kompetenceudvikling Læringsledelse 1

2 Programmet i overblik Læringsrapport jan Sept Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Skoleåret Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser INSPIRATIONEN FRA ONTARIO Læringsledelse 2

3 Capacity Building Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af medarbejderne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker bedst uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere Vidensbaserede indsatser Uddannelse er mere end det vi ved Men det vi kan vide, skal vi vide, for ellers navigerer vi i blinde Læringsledelse 3

4 Datawalls Jens Rasmussen 2014 Læringsledelse 4

5 Undervisningen gennemsyres af klare mål Børnene i børnehaven: Læringsmål og læringspraksis 10 Læringsledelse 5

6 Børnene i børnehaven: Læringsmål og læringspraksis 11 DISKUSSION Kan du genkende skolen/dagtilbuddet i Ontario? Kan du bruge det i din egen praksis? Har I eller skal I have datawalls (for lærere/pædagoger, for børn/elever) på din institution? Læringsledelse 6

7 CAPACITY BUILDING I DANMARK Kortlægning Læringsledelse 7

8 Kommunen Kommunalt niveau: Børns trivsel i relation til enheder Kristiansand 2013 Læringsledelse 8

9 Kommunalt niveau: Elevers indlæring i relation til enheder Finland PISA Danmark PISA Dårligste skole Beste skole Kristiansand 2013 Skoleniveau Alle elever ifølge kontaktlærer Kristiansand 2013 Læringsledelse 9

10 Køns- og forløbsniveau 1. år 2. år 3. år Klasseniveau EUC Nord 2014 Læringsledelse 10

11 Klasseniveau EUC Nord 2014 Barn-/elevniveau Nottingham/Hattie 2013 Læringsledelse 11

12 DISKUSSION Den data- og forskningsinformerede institution Er det din skole/børnehave i dag? Er det din skole/børnehave om fem år? Hvorfor? Hvorfor ikke? PRINCIPPER FOR EVIDENS- INFORMERET LÆRINGSLEDELSE Læringsledelse 12

13 Sett ansikt på data Skolens resultater Avdelingens resultater Klassens/gruppens resultater Thomas Nordahl Barnenes/Elevenes resultater To typer av data er nødvendige Informasjon om barns/elevers læringsresultater og utvikling i bred forstand. Informasjon om den pedagogiske praksis barna/elevene har møtt og deltatt i. Thomas Nordahl Læringsledelse 13

14 Data i dag bør være ny praksis i morgen Data skal være tilgjengelige Møter i skolen/dagtilbud om barns læring og utvikling Tidlig, hurtige og kontinuerlige intervensjoner på bakgrunn av tilgjengelige data. Oppfølging og evaluering av utvikling på bakgrunn av endringstiltak. Profesjonell kollektiv læring gjennom drøfting av hverandres praksis og resultater opp mot forskningsbasert kunnskap. Thomas Nordahl Vi må lære av hverandre Ofte uttrykker vi at vår skole eller vår barnehage er så spesiell at vi ikke kan lære av andre: Vi har barn/elever med spesielle utfordringer Våre foreldre er svært forskjellige fra foreldre i andre institusjoner. Våre ansatte kan ikke realisere det som går bra i andre institusjoner. Men: der er altid flere ligheder end forskelle Thomas Nordahl Senter for praksisrettet utdanningsforskning Læringsledelse 14

15 Det vi ikke har innflytelse på Skolen/dagtilbudet har de barna den har. Foreldrene har sendt de beste barna de har. Barn og unge har de foreldrene de har. Som leder og ansatt har du ingen kontroll på foreldrene og deres innflytelse på egne barn. Læreplan, lovverk og skolens økonomiske rammer er vedtatt i demokratiske prosesser. Bruk energi og innsats til å påvirke de faktorene du og din institusjon har innflytelse på. Thomas Nordahl Ledelse af lærere og pædagoger Læringsledelse 15

16 Skoleråd Forudsætninger for læringsudbytte Læringsledelse 16

17 Den gode læringsledelse skal skabe et analytisk og metodisk fokus på læring udarbejde klare undervisnings- og udviklingsstrategier identificere og prioritere indsatsområder formulere eksplicitte læringsmål varetage pædagogisk supervision sørge for løbende kompetenceudvikling sætte høje standarder og forventninger Hattie 2009 Men gør vi det? Plus: Administrativ e opgaver (fylder meget i danske skoler, findes ikke i den international e undersøgels e) Læringsledelse 17

18 Hvorfor ikke? P.gr.af krydspres? Fornyelse Styringsparadigmer fra Lerborg 2012: 39 Tradition DISKUSSION Hvad forhindrer os i at lave læringscentreret ledelse? Skriv tre punkter * * * Læringsledelse 18

19 Konsekvenser for pædagogisk adfærd Læreren/pædagogen arbejder med læringsmål ikke undervisnings-, pensumeller aktivitetsmål Læreren/pædagogen identificerer kriterier for målopfyldelse tegn på læring Disse tegn på læring bruges som grundlag for pædagogiske indsatser Læreren/pædagogen søger feedback på undervisningens/indsatsens virkning DISKUSSION Beskriv lærer/pædagogkulturen på din institution: Styrker? Svagheder? Hvad gør du som leder? Læringsledelse 19

20 Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Professionelle læringsfællesskaber Det grundlæggende formål med skolen og børnehaven er, at alle børn lærer, og ikke blot at alle børn får undervisning/aktiveres Skolen og børnehaven må skabe strukturer og kulturer, der fremelsker et effektivt pædagogisk samarbejde Forudsætningen for at den pædagogiske indsats lykkes er, at skole/dagtilbud indsamler og bruger tegn på læring Læringsledelse 20

21 Men gør vi det? Funktionalitetskultur Professionel kultur Familiekultur Lise Tingleff Nielsen 2012 Familie- og funktionalitetskultur Hvad skal vi dog gøre med Ibrahim? Hvem arrangerer temadag i næste uge? Næste møde: Er du på skolen/børnehaven onsdag eftermiddag? Hvem sørger for kaffe og kage? 42 Læringsledelse 21

22 PLF-kultur 1. Hvad er det, vi ønsker, at børnene skal vide og kunne som et resultat af den pædagogiske indsats? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de børn, der har det svært, og berige læringen for de dygtige børn? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? DuFour and Marzano 2011: Ledelse af PLF Hvordan understøtter skole-/børne-/ungeforvaltningen PLF processen? Ved at udvikle et fælles, professionelt sprog, Ved at monitorere PLF processen på alle skoler/dagtilbud Ved at formulere klare mål og prioriteringer Hvordan understøtter institutionsledelsen PLF? Ved at udvikle og understøtte delt ledelse ved at bryde med traditionen for privatpraktiserende lærere og pædagoger ved at understøtte at man følger gode standarddagsordener, har fokus på børnenes læring og udvikling, ved at uddanne teamledere og ved at sikre sig, at PLF er en grundpille i uddannelsesinstitutionens kultur Hvordan understøtter PLF erne den enkeltes pædagogiske indsats? Ved at varetage koordination og udvikling Ved at gennemføre kollega-supervision Ved at gennemføre micro-teaching En grundforudsætning for velfungerende PLF er er, at man har et solidt datagrundlag. Kun på den måde har man et grundlag for at diskutere læring og pædagogiske interventioner og vedtage koordinerede indsatser. 44 Læringsledelse 22

23 Ledelse af PLF Hvordan understøtter skole-/børne-/ungeforvaltningen PLF processen? Ved at udvikle et fælles, professionelt sprog, Ved at monitorere PLF processen på alle skoler/dagtilbud Ved at formulere klare mål og prioriteringer Hvordan understøtter institutionsledelsen PLF? Ved at udvikle og understøtte delt ledelse ved at bryde med traditionen for privatpraktiserende lærere og pædagoger ved at understøtte at man følger gode standarddagsordener, har fokus på børnenes læring og udvikling, ved at uddanne teamledere og ved at sikre sig, at PLF er en grundpille i uddannelsesinstitutionens kultur Hvordan understøtter PLF erne den enkeltes pædagogiske indsats? Ved at varetage koordination og udvikling Ved at gennemføre kollega-supervision Ved at gennemføre micro-teaching Samtalen ændrer sig, når der kommer data på En grundforudsætning for velfungerende PLF er er, at man har et solidt datagrundlag. Kun på den måde har man et grundlag for at diskutere bordet læring og pædagogiske interventioner og vedtage koordinerede indsatser. 45 Ledelse af PLF Tag udgangspunkt i data 3A (piger/drenge): Iflg. eleverne 3A: Iflg. eleverne 3. Klasse i Fredericia Læringsledelse 23

24 Ledelse af PLF Elev- og børnedata skal være omdrejningspunkt Men pas på data overflow Data skal være meningsfulde for lærere og pædagoger 47 Ledelse af PLF Medlemmerne af et professionelt læringsfællesskab har en fælles forståelse af, hvilke værdier og visioner der ligger til grund for institutionens virksomhed De tager et kollektivt ansvar for børnenes læring og læringsudbytte De arbejder med reflekterende og professionelt undersøgende metoder som fx kollegabaseret observation og feedback De samarbejder på et praktisk plan, fx med fælles forberedelse, pædagogisk arbejde, kollega-feedback og evaluering De fremmer læring og kompetenceudvikling i fællesskabet blandt lærerne/pædagogerne i teamet 48 Læringsledelse 24

25 SIDEMANDSREFLEKSION: Hvordan rammesætter vi professionelle læringsfællesskaber Hvad har vi allerede gjort? Hvad mangler vi? Hvad gør vi fremover? 49 LEDELSEN Læringsledelse 25

26 Ledelsesopgaver og -kompetencer Viviane Robinson: Student-Centered Leadership, 2011 Ledelsesdimensioner Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 26

27 Ledelsesdimensioner Enhver skole skal fokusere på kerneydelsen, ikke på andre ydelser (godt miljø, god APV osv. er midler, ikke mål) Ledelse er ikke en person, men en funktion (og gælder derfor for alle med ledelsesfunktioner) Høj kvalitet i undervisni ng og læring Ledelsesdimensioner Skabe klare mål og forventninger Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 27

28 Ledelsesdimensioner Målfastsættelse virker, når folk forpligter sig på mål, som de tror sig i stand til at nå. En af fælderne ved målfastsættelse er overvurdering af Skabe klare mål og forventninger den motiverende kapacitet og undervurdering af den relevante kapacitet SMART mål: Specific Measurable Achievable Realistic Time Bound Et for stort antal mål stiller sig i vejen for formålet om utvetydigt at fortælle, hvad der har førsteprioritet Høj kvalitet i undervisni ng og læring Ledelsesdimensioner Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 28

29 Ledelsesdimensioner Skolefolk tror ofte, at flere penge er en forudsætning for forbedring. ( ) Det, der betyder noget, er hvordan pengene bliver brugt Det er forbedret daglig praksis i klassen, der Skabe klare mål og forventninger har den største indflydelse på elevernes progression Allokere strategiske (ikke ressourcer investeringer i undervisningsteknologi og nye læseplaner ) Høj kvalitet i undervisni ng og læring Ledelsesdimensioner Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 29

30 Ledelsesdimensioner Det vigtigste er, at det vigtigste altid er det vigtigste og det vigtigste er elevernes læring Skolelederen er en undervisningsorienteret leder, der leder undervisningsorienterede ledere Kvalitetssikring Skabe Aktiv klare koordinering mål og forventninger af undervisningen Ledelsen tager aktivt del i drøftelsen af Allokere strategiske ressourcer undervisningsspørgsmål Høj kvalitet Sikre Ledelsen undervisningskvalitet involverer sig i undervisningssupervision i Medarbejderne overvåger systematisk elevernes undervisni ng og læring progression Der skal opbygges en undersøgelses- og forbedringskultur baseret på evidens Data skal være relevante og tilgængelige, og der skal være tid og kompetence til dataanvendelse Ledelsesdimensioner Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 30

31 Ledelsesdimensioner En elevcentreret synsvinkel på understøttende miljø Formålet med denne ledelsesdimension er at fremelske et skolemiljø, hvor eleverne villigt engagerer Skabe klare mål sig og i deres forventninger egen læring Skolemiljøet er velordnet og trygt Allokere strategiske ressourcer Skolemiljøet er præget af omsorgsfuldhed Sikre Reglerne undervisningskvalitet for disciplin er klare og Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring håndhæves Høje forventninger til den sociale adfærd Barrit Børnehus, Hedensted Ledelsesdimensioner En elevcentreret synsvinkel på understøttende miljø Formålet med denne ledelsesdimension er at fremelske et skolemiljø, hvor eleverne villigt engagerer Skabe klare mål sig og i deres forventninger egen læring Skolemiljøet er velordnet og trygt Allokere strategiske ressourcer Skolemiljøet er præget af omsorgsfuldhed Sikre Reglerne undervisningskvalitet for disciplin er klare og Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring håndhæves Høje forventninger til den sociale adfærd Læringsledelse 31

32 Ledelsesdimensioner Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Ledelsesdimensioner Effektiv ledelse af læreres kompetenceudvikling forudsætter at man bruger evidens om elevernes læring som grundlag for at træffe beslutninger om, hvilken slags kompetenceudvikling Skabe klare mål og forventninger der er behov for, om den virker, hvem den virker for, og hvornår man skal Allokere strategiske ressourcer stoppes igen Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 32

33 Ledelsesdimensioner Anvendelse af relevant viden Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Anvendelse af relevant viden Ledelsesdimensioner Viden om Udgangspunkt (elev-, klasse- og skoleprofiler) Relevante indsatser ( Opdateret, evidensbaseret viden om, hvordan elever lærer og hvordan undervisningen fremmer Skabe klare mål og forventninger denne læring ) Effekter Allokere (data strategiske om effekten ressourcer af indsatserne mht. individuel og kollektiv progression Høj kvalitet Sikre undervisningskvalitet i undervisni Lede kompetenceudvikling ng og læring Udvikle et understøttende miljø Læringsledelse 33

34 Ledelsesdimensioner Anvendelse af relevant viden Løsning af komplekse problemer Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Anvendelse af relevant viden Ledelsesdimensioner En af udfordringerne inden for uddannelse er at fostringen af tilsyneladende nye ideer løber med al opmærksomheden, mens det store arbejde ligger i at føre ideerne ud i livet (Ben Levin) Løsning af komplekse problemer Skabe klare mål og forventninger Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 34

35 Ledelsesdimensioner Anvendelse af relevant viden Løsning af komplekse problemer Skabe klare mål og forventninger Opbygning af relationel tillid Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Anvendelse af relevant viden Ledelsesdimensioner Opbyg tillid i relationer Tillid er professionel (ikke privat) tillid Hvis ledere Løsning skal af opbygge tillid, Opbygning kræver det, at komplekse af relationel de aktivt tackler problemer adfærd, der opfattes tillid som tillidsbrud herunder præstationer, der anses Skabe klare mål og forventninger for dårlige Allokere strategiske ressourcer Sikre undervisningskvalitet Lede kompetenceudvikling Udvikle et understøttende miljø Høj kvalitet i undervisni ng og læring Læringsledelse 35

36 Refleksion Er det sådan vi gør? Er der noget, vi mangler? Er det noget, V.R. har glemt /misforstået? 71 LEDELSE AF SKOLEN/INSTITUTIONEN Læringsledelse 36

37 Alle medarbejdere Fra: Jeg synes og vi plejer Til: Jeg ved og hvad virker Datainformeret Forskningsinformeret Meningsledelse Gør det moralske formål tydeligt Forstå forandringsprocessen Frembring sammenhæng Skab stærke relationer Byg på, skab og del viden Fullan 2001 Leading with a moral purpose Læringsledelse 37

38 Skolen/dagtilbuddet Høje forventninger Klare mål Kvalitetsgaranti Ressourcebaseret arbejdsdeling/samarbejde Kompetenceløft Professionelle medarbejdere: Evidensinformeret praksis Forventningsskolen EVA, 20/ Læringsledelse 38

39 DISKUSSION Er din institution en forventningsinstitution Høje forventninger til børn? Høje forventninger til lærere/pædagoger? Høje forventninger til forældre? Høje selvforventninger? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad vil du gøre som leder? Handleplan for data- og forskningsinformeret læringsledelse 78 Læringsledelse 39

40 Forslag til handleplan for data- og forskningsinformeret læringsledelse 79 Forberedelse Skab en stærk teamstruktur Skab et godt datamateriale Opbyg fortolkningskompetence Sammenfatning Sammenfat det hele i et årshjul Skab høje professionelle standarder og forventninger Fejr succes erne Analyse Skab et (grafisk) dataoverblik Find fortællingerne bag data Find sammenhængen mellem elevdata og undervisning Styrk undervisningsobservation og -feedback Handling Bliv enige om en handlingsplan for udvikling af undervisning Mål forandring og fremgang Vurdér om eleverne lærer mere Beslut: Hvad er næste skridt? 80 Læringsledelse 40

41 1. Skab en overordnet plan og struktur Lav en samlet plan Skab en stærk team-organisering Opbyg et godt datamateriale 2. Opbyg evalueringskompetence Opbyg kompetence i databrug Opbyg kompetence i fortolkning Opbyg testkompetencer (løbende test) 3. Skab et overblik over data Hjælp med at skabe fokus Find den historie som data fortæller Afbild data på en meningsfuld måde Sæt ansigter (elever, klasser) på data 4. Grav ned i data Vælg ét relevant datasæt som start Kombinér forskellige datasæt Skab et fælles sprog for dataudveksling 5. Undersøg undervisning Sæt undervisning i relation til læring Skab kompetencer til kollegaobservation Skab kompetencer til kollegafeedback Sæt gang i kollegasupervision 9. Omsæt det hele til en samlet plan Skab et flerårigt udviklingshjul Gør planen til en kultur på skolen Skab en atmosfære af professionel tillid Giv mulighed for konstruktiv diskussion Hold fokus på læring, trivsel og udvikling Gør det til en samlet plan for kommunen Skab et samlet og fælles datasystem 8. Dokumenter læringsresultater og undervisningseffekter Gør den samlede plan til fælleseje Gør hvad du siger: Lav klasseobservation Dokumentér læringsresultater og effekter af indsatser Sammenlign fra år til år Vær klar på hvad der virker og ikke virker Fejr succes er 7. Planlæg evaluering af læringsfremgang Formulér evalueringskriterier for læringsmål Vælg formelle og uformelle evaluerings-typer Planlæg anvendelse af korttidsdata, årsdata og langtidsdata 6. Identificér læringsmål og indsatser Identificér flerårige læringsmål Identificér etårige læringsmål Identificér læringsmål for mindre forløb Omsæt mål til undervisningspraksis Læringsledelse 41

42 DEN MYNDIGE LÆRER/PÆDAGOG Den myndige lærer/pædagog I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013: 13) Evidens giver os ikke handlingsregler men kun grundlag for intelligent problemløsning (Hattie 2009: 247) Læringsledelse 42

43 Den myndige lærer/pædagog VIL noget VED noget KAN noget LSP/AAU 86 Læringsledelse 43