VIDENSNOTAT 3# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne
|
|
- Freja Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSNOTAT 3# LIP Ledelsesudvikling I Praksis på erhvervsskolerne September 2018 Professionelle læringsfællesskaber Dorte Ågård, Seniorrådgiver, Ph.d. cand.mag. Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet Hvorfor professionelle læringsfællesskaber? Professionelle læringsfællesskaber, PLF, er en særlig måde at samarbejde på. Der er ikke tale om nye grupper, der skal nedsættes, men om en måde at få teams til at arbejde på en samarbejdskultur med en kollektiv og systematisk tilgang til at udvikle undervisningen. Man kan både bruge PLF som arbejdsform, når det gælder teamsamarbejde mellem lærere og mellem ledere. Der er flere grunde til at beskæftige sig med PLF, også her i LIP-projektet. Den første er, at der er solid forskning bag budskabet om, at det er en effektiv måde at udvikle elevernes læring på. SFI sammenfatter det således: Stærke professionelle læringsfællesskaber med konsekvent fokus på elevernes læring, hvor underviserne selv hele tiden lærer ved i fællesskab at undersøge, hvordan praksis virker på elevers læring, kan løfte elevernes læring meget markant på kort tid (SFI 2016). At det er vigtigt at beskæftige sig med elevernes læring, ved vi fra en anden gren af den pædagogiske ledelsesforskning, nemlig Viviane Robinsons elevcentrerede ledelsestilgang. Al ledelse og alt lærersamarbejde må have elevernes læring og trivsel som pejlemærke. PLF er et middel til at realisere dette ideal og dermed ikke et mål i sig selv. At udvikle stærke læringsfællesskaber, hvor medarbejderne hele tiden lærer af hinanden, er en ledelsesopgave, der kan have stor effekt på elevernes læring (Robinson 2015). Den anden grund til at tage PLF op i denne LIP-sammenhæng er, at vi af LIP-projektets indledende før-måling, som er foretaget via spørgeskemaer på de deltagende skoler, kan se, at der er ledelsesmæssige potentialer i at arbejde målrettet med kerneydelsen elevernes læring og lærernes undervisning og i at arbejde mere datainformeret. Disse tilgange er helt centrale i PLFtankegangen. Professionelle læringsfællesskaber for lærere Uanset om det drejer sig om PLF for lærere eller ledere, er der fem grundprincipper i PLFsamarbejdet (Dufour m.fl. 2016, Qvortrup 2016): 1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen 2. Fokus på elevernes læring 3. Brug af data: systematisk undersøgelse af elevernes udvikling 4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte 5. Fælles kompetenceudvikling 1
2 Lad os starte med de perspektiver, der ligger i PLF for lærere, og uddybe de fem grundprincipper. 1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen PLF bygger på det udgangspunkt, at det er nødvendigt med en fælles forståelse på skolen af, hvad lærernes underviseropgave går ud på, og hvordan undervisningen og skolen skal udvikle sig. Ellers kan lederne ikke sætte retning og udvikle kriterier for medarbejdernes arbejde og kvalitet i undervisningen. 2. Fokus på elevernes læring Omdrejningspunktet er elevernes læring. Ikke undervisningen. Det, lærerne selv synes er god og velplanlagt undervisning, resulterer ikke nødvendigvis i den læring, de forestiller sig i hvert fald ikke for alle elever. Derfor er det vigtigste kulturskifte, at lærerne skal have undersøgende fokus på, hvad der kommer ud af undervisningen. 3. Brug af data: systematisk undersøgelse af elevernes udvikling Af det foregående punkt følger næste pointe: At der skal systematiske, undersøgende metoder til for at finde ud af, hvad eleverne lærer. Lærernes mavefornemmelser om, hvordan eleverne klarer sig, er et vigtigt udgangspunkt; men faktisk vil man ofte opleve, at de er utilstrækkelige. Fx kan lærerne fejlvurdere elever eller grupper, som de ikke har så god en kontakt til, og de kan komme til at overse eller fejlfortolke elever i klassen. 4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte Lærere, der tager et fælles ansvar, kan for alvor udvikle eleverne. Lærerne må derfor hjælpes ad med at forstå klassen og eleverne og få indsigt i deres faglige niveau, arbejde og trivsel, og de skal bygge det fælles billede af eleverne på fælles analyse af konkrete data. Desuden skal de koordinere undervisningen, hjælpe hinanden med at løse undervisningsproblemer og reagere på de problemer, de ser, ved at inddrage deres kolleger. Sådan et samarbejde kræver også et fælles pædagogisk sprog. 5. Fælles kompetenceudvikling Hvis skolen skal blive mere effektiv i forhold til at lære alle elever at lære, er lærere og ledere også nødt til hele tiden at lære. Den analyse, man løbende laver af elevernes arbejde og deres resultater særligt det, der ikke går godt giver lærerne viden om, hvad de selv har af behov for at udvikle deres praksis. Her er fælles kompetenceudvikling på skolen mere effektivt end individuelle kurser ude i byen. Disse fem grundprincipper skal være grundlaget i det praktiske samarbejde mellem lærerne, fx i form af didaktiske samtaler, hvor man har afsat tid til, at kolleger systematisk undersøger konkrete problemer i deres undervisning. Det kan være udfordringer med enkeltelever, med elevgrupper, håndtering af konflikter, fælles samtale om undervisningsevalueringer, ønsker om fælles klasseledelsespraksis eller lignende. Sammenfattende kan man om PLF for lærere sige, at det, de gør sammen uden for klasseværelset, er lige så betydningsfuldt for elevernes læring som det, de gør inde i klasseværelset. På mange skoler indgår lærerne allerede i teamsamarbejde, fx i team omkring en klasse. Det billede, der tegner sig af det hidtidige samarbejde, er imidlertid ikke, at det følger de fem grundprincipper. Teamarbejde har typisk været præget af to anderledes former for samarbejdskultur: Den ene er funktionalitetskulturen, hvor det handler om at fordele og koordinere arbejdet: Hvem arrangerer ekskursionen, hvem repræsenterer faget på informationsaftenen, hvem indkøber bøger, og hvem informerer klassen om de nye fraværsregler? Den anden er familiekulturen, hvor man snakker og informerer hinanden, og hvor det er vigtigt for teammedlemmerne at hygge sig, spise kage og fortælle hinanden om, hvad der sker i klassen og undgå konflikter og udfordrende dagsordner (Tingleff Nielsen 2012). Disse to former for samarbejdskultur rykker ikke kvaliteten i undervisningen. Tværtimod kan de være med til at fastholde lærere i uheldige tanke- og handlemønstre i deres undervisning, fordi de kommer til at bekræfte hinanden, mere end de udfordrer hinanden og sig selv. 2
3 Hvorfor er lærersamarbejde så vigtigt? Det kan være svært som leder at få ændret den traditionelle individuelle lærerkultur, hvor mange lærere synes, det er er nemmere at arbejde selv. Men der er to grunde til, at lærersamarbejdet er en nødvendighed. Den første grund er, at der er en lang række faglige, pædagogiske og sociale opgaver, som den individuelle lærer ikke kan løfte. Skolen skal sørge for læring og udvikling for alle elever. Det kan lyde indlysende; men ikke desto mindre er der i alle klasser elever, som lærerne har svært ved at nå på den rigtige måde. Det gælder fx uddannelsesfremmede elever, elever med anden etnisk baggrund, elever med funktionsnedsættelser, fx ADHD og Aspergers, og psykisk sårbare elever. Denne opgave kan kun løses, hvis lærere hjælpes ad med at få et nuanceret billede af klassen og af hver enkelt elev, og at de samarbejder om at finde løsninger på den ofte ret svære udfordring at hjælpe elever med problemer (Ågård 2016). Den anden grund er, at man har svært ved at se ud over sin egen horisont det gælder også lærere. Selv med de bedste intentioner er det svært for den enkelte lærer at lave en selvevaluering af sin undervisning og dens svagheder, fordi man er begrænset af den samme tankegang, som man brugte til at planlægge sin undervisning med. Men med kollegers hjælp kan man bedre se det, man gør, og finde nye løsninger (Robinson 2015). Som afrunding på denne gennemgang om PLF for lærere kan vi pege på nogle forhold, som lærere skal flytte deres fokus væk fra og bruge deres opmærksomhed på i stedet: Flyt fokus væk fra elevers (uheldige) baggrunde og øv dig i at blive nysgerrig og undersøgende for at finde ud af, hvordan de elever, der er påvirket af negative forhold, alligevel kan lære. Hvordan skal undervisningen så være? Flyt fokus fra din egen travlhed til, hvad der kommer ud af travlheden. Start med at løse de opgaver, du tror, der vil gavne elevernes læring mest, og skriv nogle af de andre opgaver nederst på listen. Flyt fokus væk fra problemer i samarbejdet med dine kolleger og led efter selv små muligheder for samarbejde, så du fx kunne sige: Hvis vi gjorde dette her i undervisningen på samme måde, så ville det blive bedre for eleverne eller: Så ville vi måske ende med at få mere tid. Ledelse af professionelle læringsfællesskaber for lærere Det er ikke nogen nem opgave for lærerne at samarbejde som et professionelt læringsfællesskab, og det kræver ikke mindst ledelse på mange planer. Her er nogle af de punkter, som der i PLF-forskningen er generel enighed om at anbefale, at man tager fat på (Qvortrup 2016, Dufour m.fl. 2016). 1. Formulering af klare forventninger fra ledelsen til team For det første skal det formuleres tydeligt af ledelsen, at det er en forventning til lærerne at deltage aktivt i team, og hvorfor team på skolen skal arbejde på denne måde. Der skal være begrundelser, som gør det klart, hvorfor det vil være umagen værd at gøre noget nyt og anderledes. 2. Teamledere skal have en klar rolle og legitimitet Teamledere er typisk lærere, der ikke har en formel ledelsesfunktion, men udpeges til denne særlige ledelsesopgave og skal lede deres kolleger uden egentlig lederrolle. Der ligger en vigtig opgave for ledelsen i at give disse teamledere legitimitet og uddelegere opgaven eksplicit, så teamlederen kan henvise til, at han eller hun har fået en opgave med dette bestemte indhold. Jo tydeligere mål og forventninger til teamledere er formuleret, jo sikrere grundlag står de uformelle ledere på. 3
4 3. Hjælp fra ledelsen til at skabe fælles tid Den mest alvorlige trussel mod et godt teamarbejde er problemer med at finde fælles tid. Gode intentioner kan fordufte, når hverdagens skema spænder ben. Derfor er det en vigtig ledelsesopgave at skabe tidslommer for de enkelte team ved fx at skemalægge tidsrum, hvor deltagerne kan mødes. 4. Aftaler i teamet om normer og spilleregler Når teamet går i gang, er det en god ide at lægge op til en intern forventningsafstemning. Alle grupper etablerer normer, dvs. grundregler eller vaner, der styrer gruppen, lige meget om de tager sig tid til at reflektere over dem og definere dem eller ej. Derfor gælder det for de pædagogisk ledere at præge teamene i en positiv retning. 5. Løbende ledelsesstøtte og opfølgning En anden måde at støtte teamene og deres teamledere på er at praktisere løbende ledelsessparring. Hvert team skal være knyttet til en leder, og der skal holdes jævnlige opfølgningsmøder. Det kan opfattes som kontrol af, om de laver noget, men omvendt kan det også opfattes som en positiv støtte og en ønskværdig opmærksomhed og opmuntring fra ledelsen. Professionelle læringsfællesskaber for ledere Lad os nu se på PLF som en måde at arbejde på i ledelsen. Det er ikke så velafprøvet som PLF for lærere, men det rummer de samme potentialer. Her gælder det også om at udvikle en kollektiv, undersøgende samarbejdskultur, der holder blikket rettet mod de rigtige opgaver. Det vil sige at prioritere de opgaver, der er vigtigst for at skabe læring og trivsel hos eleverne gennem arbejdet med lærerne. De fem grundprincipper fra før skal oversættes en smule, men er grundlæggende de samme: 1. Fælles visioner for skolen, undervisningen og ledelsesarbejdet En ledergruppe, der ikke arbejder i samme retning, arbejder ikke effektivt. Der skal være fælles strategiske og pædagogiske mål, som den samlede ledelse bruger for at trække i samme retning. Derfor er det et vigtigt sted at starte som ledelses-plf: at formulere fælles værdier og visioner for skolen, undervisningen og ledelsesarbejdet. Udgangspunktet er skolens strategier, der måske skal konkretiseres og operationaliseres ganske meget for at kunne fungere som retningsgivende. Fælles retning for skoleudvikling kræver også et fælles pædagogisk sprog. 2. Fokus på elevernes læring De opgaver, man som leder prioriterer at bruge sin travle tid på, skal vælges, fordi de på kort eller langt sigt bedst øger elevernes læring. Det skal være kriteriet for prioriteringen. Ligesom lærerne skal undersøge, om deres travlhed og deres undervisning faktisk resulterer i udvikling hos eleverne, skal lederne undersøge, om deres løbende opgaver med fx drift og medarbejderudvikling også bidrager til kerneydelsen. De opgaver, der skal øverst på to-do-listen, skal derfor være dem, man har en formodning om påvirker elevernes udbytte bedst. 3. Brug af data: systematisk undersøgelse af undervisningen og elevernes udvikling For at finde ud af det, skal man bruge data, dvs. et reelt vidensgrundlag kvalitativt såvel som kvantitativt der kan give en valid indsigt i det, der foregår på skolen og i undervisningen. Det kan være svært at orientere sig i mængden af data og udvælge de relevante, og det kan være en vanskelig opgave at analysere dem. I et professionelt læringsfællesskab er det en af kerneopgaverne at sætte sig sammen i ledelsen og hjælpes ad med at udvælge og analysere data. 4. Kollektivt ansvar for skolens udvikling og elevernes læring Ligesom det for lærerne er for kompleks en opgave at løfte alle elever selv, er skoleudvikling også en uhyre kompleks opgave, der kræver et meget velorganiseret samarbejde. Desuden kræver det vilje til at tage et fælles ansvar for de forskellige områder, der jo er 4
5 indbyrdes sammenhængende, så de ikke bare udliciteres til enkeltledere. Hvis ledelsesgruppen vil arbejde som et PLF, indebærer det en høj grad af indbyrdes sparring og samarbejde, så man kombinerer den nødvendige arbejdsdeling med oplevelsen af, at man løfter en kollektiv opgave. 5. Fælles kompetenceudvikling Den kollektive opgave løfter lederne, især hvis de sammen har fundet ud af, hvad de er gode til, og hvad de omvendt mangler af kompetencer, hver især og sammen. At gennemføre fælles kompetenceudvikling i ledergruppen er en central del af at være et professionelt læringsfællesskab, og LIP-projektet er et eksempel på, hvordan det kan foregå. Aktionslæringsmodellen er en konkret, effektiv metode til at udvikle en ledergruppe. Uanset hvilken metode man vælger, er det afgørende, at lederne sammen stiller sig spørgsmål, der tager udgangspunkt i, hvad eleverne og lærerne har brug for at udvikle. Med denne viden skal ledere formulere, hvilke udviklingsbehov de selv har. Ved fx at bruge aktionslæringsmodellen og afprøve konkrete initiativer kan de blive mere effektive og dygtigere til at udvikle såvel lærere som elever. Figuren nedenfor, der er udviklet af den newzealandske ledelsesforsker Helen Timperley, illustrerer processen (Timperley 2008): Figur 1 Timperley 2008 bearbejdet af Dorte Ågård Hvordan man i praksis udvikler professionelle læringsfællesskaber for ledere, bliver der eksperimenteret med mange steder. Nogle af erfaringerne siger, at det fx er vigtigt at arbejde med ledelsens mødekultur, så man får velforberedte og fokuserede møder. Måske skal man overveje kontorfællesskab for ledere, der har et tæt samarbejde; måske skal man med mellemrum beslutte at læse bøger og artikler sammen. Det er fx også et indsatsområde at udvikle den indbyrdes kommunikation, så man øver sig i modige samtaler med hinanden. Afslutning PLF er en samarbejdskultur, der gør op med tidligere tiders mere uforpligtende teamkultur. Derfor er det ikke noget, man gennemfører med et snuptag. I New Zealand, hvor man har lang erfaring med PLF, taler man på skoler om, at det tager 5-6 år at lære at arbejde efter disse principper. Så det kræver tålmodighed og vedholdenhed fra ledere at skabe PLF-samarbejde. Det er, som med så mange andre pædagogiske indsatser, ikke noget, man overstår på et skoleår, og så går man videre til næste projekt. Det er et langt, sejt træk. 5
6 Litteratur Dufour, R., Dufour, R., Eaker, R. & Many, T. (2016). Håndbog i professionelle læringsfællesskaber. Frederikshavn: Dafolo. Qvortrup, L. (2016). Det ved vi om professionelle læringsfællesskaber. Frederikshavn: Dafolo. Robinson, V. (2015). Elevcentreret skoleledelse. Frederikshavn: Dafolo. Søndergaard, Jørgen (2016). Professionelle læringsfælleskaber i skolen: Hvad, hvorfor og hvordan. København: SFI Timperley, H. (2008). Educational Practices, vol. 18. Teacher professional learning and development. Bruxelles: International Academy of Education & Genève: International Bureau of Education. Tingleff Nielsen, L. (2012). Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet: en kulturhistorisk analyse af læreres læring i team. København: Forlaget UCC. Ågård, D. (2016) Klasseledelse i ungdomsuddannelserne, Frydenlund
Pædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde. Temamøde 9. Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring
KL's Børn & Unge Topmøde Temamøde 9 Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 Datainformeret ledelse skaber nye muligheder Vi har brug for data til
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereRessourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber
Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber Skoleledelsen har ansvaret for lokalt at udvikle Stærkere Læringsfællesskaber ved at skabe muligheder og rammer for samarbejdet
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSkoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel
Gør tanke til handling VIA University College PLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel Martin Søland Klausen Program Projektet og formålet Faglige kernebegreber
Læs mereForskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl
Den videnproducerende skoleforvaltning Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole 1 2018 Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl Hvordan arbejder skoler med data og viden?
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs mereFormålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.
Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereWorkshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis
Workshop 1-3: Det velfungerende kvalitetssystem og kvalitetsarbejde i praksis Handler om hvordan du skaber de ledelsesmæssige og strukturelle rammer for et velfungerende kvalitetsarbejde. Niveauer i kvalitetsarbejdet
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Professionelle læringsfællesskaber tættere på undervisningen TEMA 1 Undervisning et fælles anliggende TEMA 2 Elevernes læring i fokus TEMA 3 Tydelig ledelse og klare prioriteringer Professionelle læringsfællesskaber
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereViceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil
Viceskoleleder distrikt Kystskole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Viceskoleleder
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereLedelse af professionelle læringsfællesskaber
Ledelse af professionelle læringsfællesskaber Et handlings- og praksisorienteret udviklingsforløb for ledere, ledelsesteam, projektledere, teamledere og koordinatorer på alle former for uddannelsesinstitutioner.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereDET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1 Udarbejdet [28/09 2016] Opdateret [1/11 2016] Forebyggelse af stress MÅL: At hjælpe medarbejdere og ledere til at
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mere