Sundhedspolitik Esbjerg Kommune
|
|
- Ole Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 1 ] Sundhedspolitik Esbjerg Kommune Et sammendrag
2 [ 2 ] Indhold Forord side 3 Vision...side 4 Baggrund for sundhedspolitikken side 5 Værdier...side 7 Understøtte den aktive borger...side 7 Sundhed - et fælles ansvar...side 8 Mere livskvalitet og sundhed for pengene...side 8 Lighed i sundhed...side 9 Gode erfaringer med udgangspunkt i borgeren. side 10 Danmarks tidligste forebyggelse...side 11 Sunde gravide og småbørn...side 11 Fem områder med særlige indsatser...side 12 Rygning...side 13 Overvægt...side 13 Lidelser i musker og led...side 14 Mental sundhed...side 15 Alkohol...side 15 Fra mål til måling...side 16
3 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 3 ] Forord Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i visionen Energi til det gode og sunde liv et fælles ansvar. Fremtidens sundhed i Esbjerg Kommune berører alle borgere. Som borgere har vi alle et ansvar for at tage hånd om vores egen sundhed. Men vi har også et fælles ansvar som borgere, organisationer og virksomheder for at hjælpe og støtte hinanden i at leve et sundt liv. I Esbjerg Kommune prioriterer vi borgernes sundhed højt. Vi tager fat på at forebygge, allerede inden sygdommene melder sig. Alle analyser peger på, at en tidlig og fokuseret indsats lønner sig, og at effekten bliver størst ved at tage fat allerede ved begyndelsen af livet. Derfor har vi blandt andet valgt at fokusere på gravide og småbørn. Det gode og det sunde liv er en kerneprioritet for Esbjerg Kommune, men opgaven skal løftes i flok. Derfor har vi involveret lokale eksperter, erhvervsliv, sygehus, praktiserende læger, foreninger og uddannelsesinstitutioner i udformningen af sundhedspolitikken. Vi vil fortsat involvere borgere og andre interessenter, når sundhedspolitikken skal omsættes til handling. Ressourcerne skal bruges der, hvor de giver størst effekt for borgerne. Med sundhedspolitikken skal visionen omsættes til virkelighed. Byrådet, 2015 Sundhedstilstanden er væsentligt forbedret gennem de seneste årtier. I Esbjerg Kommune er der dog stadig behov for en særlig indsats for at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet, når det drejer sig om rygning, overvægt, lidelser i muskler og led, mental sundhed og alkohol. Det viser tal fra den nationale sundhedsprofil. Den sociale ulighed i sundhed er stadig markant i Esbjerg Kommune. For at få mere lighed i sundhed har vi derfor brug for målrettede indsatser der, hvor behovet er størst.
4 [ 4 ] Vision Med visionen Energi til det gode og sunde liv et fælles ansvar ønsker vi at tegne et fælles billede af fremtidens velfærdssamfund i Esbjerg Kommune. Det gode og det sunde liv handler om evnen til at drage omsorg for sig selv, mestre eget liv og tage vare på egen sundhed. Men det handler også om, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe og støtte hinanden. Med et fokus på det fælles ansvar kommer vi også ind på, hvordan vi kan tænke anderledes og udvikle vores fælles velfærd. Der er behov for at diskutere, hvordan vi vil leve vores liv, når vi er unge, når vi etablerer os, og når vi bliver gamle. Det handler blandt andet om, hvilke roller vi vil spille som borgere, medborgere og medarbejdere, og om, hvilken rolle kommunen skal tage og måske især ikke tage. At ændre kultur og holdninger tager tid. Sundhedspolitikken skal være med til at sætte kursen for, at vi bevæger os i den rigtige retning. Derfor er sundhedspolitikken en tværgående politik, der skal løftes af samtlige kommunale forvaltninger. Herved får vi størst muligt udbytte af den synergieffekt, som et sådant samarbejde på tværs kan være med til at skabe. Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i arbejdet med sundhedsaftalerne, Esbjerg Kommunes vækststrategi samt den overordnede Vision 2020 for Esbjerg Kommune. Endvidere suppleres sundhedspolitikken af bl.a. en rehabiliteringsstrategi, seniorpolitik samt strategi for medborgerskab.
5 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 5 ] Baggrund for sundhedspolitikken Vilkårene for de danske kommuner har ændret sig. Det gælder også i Esbjerg. Vi har et begrænset økonomisk råderum og en udvikling i befolkningen, som betyder, at der fremover bliver færre til at løfte opgaverne. Samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale ydelser at stige. Det vil blive vanskeligt at bevare velfærden, som vi kender den i dag, medmindre vi laver nogle radikale ændringer. Fremtidens udfordringer betyder ikke, at vi skal afvikle velfærden. Vi skal i stedet udvikle den. Det sunde og det gode liv er et fælles ansvar, men også en fælles gevinst. Vi kan skabe ny meningsgivende velfærd ved at bruge alle tilgængelige ressourcer hos hinanden og ved at prioritere vores indsatser der, hvor der er størst behov, og hvor det giver størst effekt. I udviklingen af sundhedspolitikken har vi involveret eksperter, kommunale nøglepersoner og lokale virksomheder og organisationer. Det har blandt andet givet idéer til partnerskaber mellem erhvervslivet, kommunen, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. På samme måde vil vi inddrage borgerne, når politikken skal omsættes til handling, f.eks. i form af borgerpaneler og afprøvning af konkrete initiativer. Sundhedspolitikken er udgangspunktet for, hvordan vi arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, hvad vi ønsker at opnå, og hvor vi har brug for en særlig indsats i Esbjerg Kommune. På de følgende sider kan du læse om sundhedspolitikkens bærende værdier og udvalgte indsatsområder. Sunde gravide og småbørn er et tværgående indsatsområde, som er blevet til på baggrund af anbefalinger fra eksperter. De fem øvrige områder er valgt på baggrund af tal fra Den nationale sundhedsprofil Summen af vores arbejde skal lede os hen til visionen: FLERE BORGERE MED ENERGI TIL DET GODE OG SUNDE LIV - ET FÆLLES ANSVAR. Vidste du, at andelen af borgere i Esbjerg kommune, der er 60 år eller ældre vil stige fra 22% i 2008 til 27% i 2020?
6 [ 6 ] Værdier Indsatsområder Vision Understøtte den aktive borger Vi har alle vigtige ressourcer at bidrage med i skabelsen af det gode og sunde liv Sunde gravide og småbørn BORGERE, PARTNERE, MEDARBEJDERE, VIRKSOMHEDER, FORSKNING, UDDANNELSES- INSTITUTIONER, FORENINGER, LOKALMILJØ I HELE ESBJERG KOMMUNE Sundhed et fælles ansvar Fremtidens sundhed er et fælles ansvar, vi skal løfte i flok Mere livskvalitet og sundhed for pengene Fokus på det gode og sunde liv gennem nytænkning af målstyring Rygning Overvægt Lidelser i muskler og led Mental sundhed Flere borgere med energi til det gode og sunde liv Lighed i sundhed Differentierede indsatser skal sikre hjælp, der hvor behovet er størst Alkohol
7 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 7 ] Værdier I Esbjerg Kommune vil vi arbejde for, at borgerne i langt højere grad bliver medskabere af velfærden. Derfor har vi udarbejdet en strategi for medborgerskab. Velfærd er nemlig et resultat, som vi skaber sammen og kun kan lykkes med i fællesskab. Det gælder også på sundhedsområdet, hvor vores vision og mål er baseret på fire grundlæggende værdier: UNDERSTØTTE DEN AKTIVE BORGER BORGEREN ER EN VIGTIG RESSOURCE I SKABELSEN AF DET GODE OG SUNDE LIV Langt de fleste borgere i Esbjerg Kommune mener, at det giver livskvalitet og trivsel at klare sig selv længst muligt. Det viser flere undersøgelser, som vi har lavet. I Esbjerg Kommune tror vi derfor på, at den aktive borger er vejen frem. Det handler om at fremme, at alle Esbjerg Kommunes borgere kan leve et godt og sundt liv. Vi ved, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser øger livskvaliteten for kommunens borgere, og at det på sigt også er en gevinst for både erhvervsliv, region og kommunen, da aktive, sunde borgere er mere produktive, bliver længere på arbejdsmarkedet, og samtidig har markant nedsat risiko for dyre, behandlingskrævende forløb. Langt de fleste borgere har ressourcer. I stedet for at betragte borgerne som passive modtagere skal vi fremover se dem som aktive medspillere i skabelsen af det gode og sunde liv. Det betyder ikke, at borgere, som har brug for hjælp, skal overlades til sig selv. Det handler i stedet om, at vi skal tilpasse sundhedsindsatserne, så de bliver baseret på den enkeltes behov og ressourcer.
8 [ 8 ] SUNDHED ET FÆLLES ANSVAR FREMTIDENS SUNDHED ER ET FÆLLES ANSVAR, DER SKAL LØFTES I FLOK Sundhed handler om andet end kommunale ydelser og er ikke kun et kommunalt ansvar. Vi har hver især et ansvar for vores egen sundhed og trivsel, men sundhed er også et fælles ansvar. Borgerundersøgelser viser, at mange mennesker i Esbjerg Kommune har overskud og ressourcer til at bidrage med mere og eksempelvis gerne vil hjælpe til i det frivillige foreningsliv som besøgsven eller bidrage til sundhed og trivsel i lokalområdet. At være frivillig er blevet meget populært, især blandt unge. Også mennesker med en kronisk sygdom oplever at kunne hjælpe andre, der er kommet i samme situation, ved at bruge deres egne erfaringer i mødet med ligestillede. Esbjerg Kommune vil derfor have øget fokus på at bringe mennesker sammen, hjælpe med at etablere nye partnerskaber og se og bringe ressourcer i spil hos den enkelte borger, i borgerens netværk og blandt grupper af borgere, frivillige organisationer og virksomheder. Partnerskaber og samarbejder bringer sundhedsindsatsen derhen, hvor borgerne faktisk er: f.eks. i idrætsklubber, selvdrevne fællesskaber, i foreninger eller på arbejdspladsen. MERE LIVSKVALITET OG SUNDHED FOR PENGENE FOKUS PÅ DET GODE OG SUNDE LIV GENNEM NYTÆNKNING AF MÅLSTYRING I Esbjerg Kommune har vi længe haft fokus på kvaliteten og effekten af vores indsatser, men fremover skal vi ændre den måde, vi måler på. Vejen frem er ikke at måle vores sundhedsindsatser på mængden af aktivitet og antallet af tilbud og leverancer. Ved hjælp af målstyring skal vi i stedet forsøge at besvare spørgsmål som: Har vi øget borgerens sundhed, og oplever borgeren, at hans eller hendes evne til at mestre eget liv og drage omsorg for sig selv er øget? Hvis vi vil have mere livskvalitet for den enkelte og mere sundhed for pengene, skal vi fokusere på det, der gør en forskel for borgeren.
9 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 9 ] LIGHED I SUNDHED FORSKELLIGE INDSATSER SKAL SIKRE HJÆLP DER, HVOR BEHOVET ER STØRST Esbjerg Kommune er, som landets øvrige kommuner, præget af social ulighed i sundhed. Tal for Esbjerg Kommune viser, at sundhedsudfordringerne er størst blandt borgere med kort uddannelse. Det gælder både indenfor rygning, overvægt, lidelser i muskler og led samt mental sundhed. Esbjerg Kommune har arbejdet med ulighed i sundhed gennem flere år. Vi har blandt andet afprøvet en række metoder til at nå og fastholde mindre ressourcestærke borgere, så vi kunne tilpasse tilbud om sundhedsfremme til dem. Lighed i sundhed er ikke ensbetydende med at behandle alle ens. Hvis vi skal nedbringe uligheden i sundhed, skal vi turde målrette indsatserne der, hvor behovet er størst. Det betyder også, at det ikke er alle borgere, der tilbydes de samme indsatser. Lighed i sundhed vil være i fokus indenfor alle de indsatsområder, der arbejdes med i sundhedspolitikken.
10 [ 10 ] Gode erfaringer med udgangspunkt i borgeren Erfaringer i Esbjerg Kommunes forebyggelsesindsats for borgere og patienter viser tydeligt, at man ved at inddrage borgeren og sætte borgeren i centrum skaber større holdbarhed af kommunens indsatser. Det har forandret forholdet mellem borgeren og det offentlige. Et forhold, hvor borgeren mødes i øjenhøjde, og hvor den fagprofessionelle er nysgerrig på den enkeltes ressourcer og udfordringer. På Esbjerg Kommunes Sundhedscentre har vi blandt andet sat initiativer i gang, der skal forebygge problemer med inkontinens og udvikling af demens. Borgere og deres pårørende kan henvende sig direkte, hvor borgerens individuelle behov og ressourcer bliver afdækket. Herudover har Esbjerg Kommune startet et samarbejde med idrætsforeninger om at uddanne rygtræningsinstruktører i foreningslivet. Også i samarbejdet mellem sygehuse, kommune og de praktiserende læger arbejdes der med at møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Her er også fokus på at tænke helhedsorienteret og skabe sammenhæng ikke kun på tværs af kommuner, sygehuse og praktiserende læger, men også mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud og uddannelsessystemet m.v.
11 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 11 ] Danmarks tidligste forebyggelse Vi har valgt et tværgående indsatsområde, der viser, at vi mener det, når vi taler om tidlig forebyggelse. Vi vil fokusere på gravide og småbørn og dermed give nye borgere i Esbjerg Kommune den bedst mulige start på livet. SUNDE GRAVIDE OG SMÅBØRN Forskning peger på, at påvirkningen af barnet allerede er stor i fosterstadiet, og at moderens livsstil, og særligt kostvaner, har direkte indflydelse på, hvordan barnets arvelige egenskaber bliver udtrykt i både gener og livsstil. Den tidlige påvirkning af børn er tydelig: Hvor cirka hvert tiende barn med normalvægtige forældre selv bliver overvægtigt, får cirka hvert tredje barn med overvægtige forældre overvægten i vuggegave. Der findes lignende sammenhænge for blandt andet mental sundhed, alkohol og rygning, hvor der også er markant forhøjet risiko for, at børn arver deres forældres dårlige vaner og sundhedsproblemer. Der er derfor grund til at tro, at graviditeten og den tidlige barndom er det sted, hvor en systematisk sundhedsfremmende og forebyggende indsats vil give det største afkast, både i forhold til livskvalitet for fremtidens borgere i Esbjerg Kommune og på lang sigt også samfundsøkonomisk. I Esbjerg Kommune skal alle borgere have en lige start på livet. Vi vil ikke acceptere, at der er nye borgere, der er bagud på point, allerede fra de kommer til verden.
12 [ 12 ] Fem områder med særlige indsatser Den nyeste nationale sundhedsprofil viser, at Esbjerg Kommune er godt på vej på en lang række områder. Der er i Esbjerg Kommune sket et fald i antallet af borgere med stillesiddende fritidsaktiviteter siden Flere er fysisk aktive og har kontakt til venner, mens færre borgere føler sig økonomisk belastede. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har Esbjerg Kommunes borgere også et lavere stressniveau, de er mere udhvilede, og de har mindre hovedpine og migræne. Den udvikling skal selvfølgelig fortsætte. Den generelle sundhedstilstand er væsentligt forbedret gennem de seneste årtier, men dykker man længere ned i analyserne, bliver det tydeligt, at Esbjerg Kommune har udfordringer og behov for en yderligere indsats for at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet på særligt fem områder: RYGNING OVERVÆGT LIDELSER I MUSKLER OG LED MENTAL SUNDHED ALKOHOL Der vil være flere tilgange i arbejdet med de enkelte indsatsområder. Fælles for flere af områderne er dog et fokus på kost og fysisk aktivitet.
13 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 13 ] Vidste du, at mere end halvdelen af de voksne borgere i Esbjerg Kommune er moderat til svært overvægtige? RYGNING Tobaksrygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som f.eks. lidelser i muskler og led, hjerte-karsygdomme, KOL og kræft. I Esbjerg Kommune er antallet af daglige rygere faldet fra knapt 24 % i 2010 til knapt 20 % i Tallene viser, at vi er på rette vej, men vi ligger stadig langt over landsgennemsnittet på 17 %. Antallet af rygere er størst blandt borgere med en kort uddannelse. Motivationen til at stoppe ser dog ud til at være til stede. Tal fra den nationale sundhedsprofil 2013 viser, at hele 73 % af voksne dagligrygere i Region Syddanmark har et ønske om at holde op med at ryge. Vidste du, at der i Esbjerg Kommune er ca daglige rygere blandt årige mænd? Hvis alle i denne kategori stoppede med at ryge, ville det svare til en årlig kommunal besparelse på knap 60 mio. kr. OVERVÆGT Overvægt medfører en forøget risiko for at udvikle alvorlige komplikationer som bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, kræftsygdomme og belastningslidelser i bevægeapparatet. Risikoen øges med graden af overvægt. I Esbjerg Kommune spiser borgerne en mere usund kost end gennemsnitsbefolkningen på regions- og landsplan. Samtidigt er over 50 % af borgerne i Esbjerg Kommune moderat til svært overvægtige sammenlignet med 47 % på landsplan. En vellykket forebyggelse af overvægt involverer indsatser mange af de steder, hvor borgerne færdes. Fremtidige indsatser skal derfor understøttes på tværs af f.eks. arbejdspladser, dagtilbud, skoler, fritidsordninger, sundhedscentre, jobcentre, i byrum, aktiverings- og samværstilbud og bosteder.
14 [ 14 ] LIDELSER I MUSKLER OG LED Hvert år forlader danskere arbejdsmarkedet på grund af skader i muskler og led. Samtidigt er skader i muskler og led årsag til 25 % af alle sygemeldinger over otte uger. 24 % af alle nytildelte førtidspensioner skyldes muskel- og ledskader. I Esbjerg Kommune har 16 % af borgerne diskusprolaps eller anden rygsygdom (2013). Det er 3 % over landsgennemsnittet. Også hvad angår knæskader og slidgigt, er vi udfordret i Esbjerg Kommune. Her er forekomsten steget med 2 % over de seneste 3 år. Slidgigt er den hyppigste årsag til, at ældre ikke er aktive. Slidgigt mindsker evner og lyst til at træne og være fysisk aktiv og øger dermed risikoen for livsstilssygdomme (diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt, hjerte-kar-sygdomme, depression, smerter, kræft m.m.). Det vurderes, at slidgigtramte i gennemsnit mister syv år med god livskvalitet. Den nyeste forskning peger dog på, at livskvaliteten for borgere med slidgigt kan øges ved hjælp af den rette træning. Generelt vurderes det, at hver fjerde sygedag kan spares, hvis borgerne får den rigtige information i forbindelse med lidelser i musker og led. Vidste du, at lidelser i muskler og led er den hyppigste form for langvarig sygdom og den sygdomsgruppe, der forårsager flest tabte gode leveår?
15 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 15 ] Vidste du, at psykiske problemer er årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger og 48 % af alle førtidspensioner? ALKOHOL MENTAL SUNDHED Nationale analyser peger på, at knap en femtedel af den danske befolkning i løbet af et år vil have problemer med mental sundhed. Det svarer til ca voksne borgere i Esbjerg Kommune. Blandt årige er det på landsplan ligeledes en femtedel, der udviser tegn på dårlig mental sundhed i deres hverdag. Derfor har man som led i den nye skolereform også fokus på elevernes mentale sundhed bl.a. gennem trivselsmålinger. Set på tværs af aldersgrupper hænger mentalt helbred tydeligt sammen med sygefravær. Nye sundhedsøkonomiske analyser peger på, at det både på kortere og længere sigt er omkostningseffektivt med et fokus på mental sundhed. Især ser det ud til, at indsatser på arbejdspladsen og forældreuddannelser målrettet børn og unges mentale sundhed har stor effekt danskere over 16 år vurderes at være storforbrugere af alkohol (en femtedel af aldersgruppen). Heraf skønnes personer at have et skadeligt alkoholforbrug. Det vil sige, at de har pådraget sig fysiske eller psykiske sygdomme eller skader som følge af alkoholforbruget personer skønnes at være afhængige af alkohol. Der findes ikke præcise tal for Esbjerg Kommune, men personer skønnes at have et storforbrug af alkohol, mens personer menes at være afhængige af alkohol. Der er god dokumentation for, at det virker at sætte ind med forebyggelse, en tidlig indsats og behandling. En alkoholpolitik på skoler, i foreninger og på arbejdspladser kan begrænse tilgængeligheden af alkohol og sikre, at nøglepersoner kan være med til at fremme en tidlig indsats og henvise til alkoholbehandling. Vidste du, at omkostningerne til borgere med overforbrug af alkohol i Esbjerg Kommune samlet set vurderes at være på 65 mio. kr. årligt?
16 [ 16 ] Fra mål til måling På alle seks indsatsområder skal vi sammen skabe vilkår, der gør, at flere borgere i Esbjerg Kommune har energi til det gode og sunde liv. Målene skal give mening, så flest muligt slutter op om dem. Samtidigt skal de pege på en egentlig effekt og bidrage til at styre projekter og indsatser. De følgende effektmål er indtil videre overordnet formuleret. Effektmålene kvalificeres og konkretiseres yderligere i de arbejdsgrupper, der nedsættes inden for hvert indsatsområde. Data til belysning af en række af effektmålene trækkes fra Den Nationale Sundhedsprofil, der næste gang publiceres med data fra henholdsvis 2017 og På baggrund heraf er disse effektmål knyttet op på milepæle, der ligger i forlængelse af sundhedsprofilens dataindsamling. SUNDE GRAVIDE OG SMÅBØRN VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Andelen af 5-7-årige børn med normalvægt stiger med 10 % fra 2015 til i Andelen af gravide og småbørnsforældre med god mentalt sundhed stiger med 10 % fra 2015 til Ved at måle på børns normalvægt finder vi både underernærede og overvægtige børn, og vi får samtidig et stærkt fingerpeg om barnets generelle sundhedstilstand. Vi vil måle de gravides og småbørnsforældres selvvurderede mentale sundhed, fordi det har stor indflydelse på barnets vilkår lige fra fosterlivet og frem.
17 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 17 ] RYGNING VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune skal falde fra 19,8 % til 18 % i 2017 og yderligere til 15 % i Andelen af daglige rygere blandt årige i Esbjerg Kommune skal ligge under eller på linje med landsgennemsnittet i Vi vil måle andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune og andelen af årige rygere. Det endelige mål er at få flest muligt til at holde op med at ryge. Det overordnede styrende mål er derfor andelen af daglige rygere i Esbjerg Kommune. Vores særlige indsats i Esbjerg skal rettes mod de unge. Vi skal arbejde målrettet på, at de unge i Esbjerg slet ikke begynder at ryge. OVERVÆGT VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Andelen af normalvægtige borgere i Esbjerg Kommune skal være på linje med nuværende niveau i 2017 og over nuværende niveau i Andelen af normalvægtige årige skal være over nuværende niveau i Vi vil måle på andelen af normalvægtige borgere og på andelen af overvægtige blandt de årige. Der er behov for at afprøve og afdække effektive indsatser, som er rettet mod overvægtige voksne. Indtil vi får påvist, hvilke indsatser der har vedvarende effekt, vil det at fastholde andelen af normalvægtige i sig selv være et ambitiøst mål. Dette er understøttet af, at andelen af normalvægtige indtil nu har været stødt stigende. I Esbjerg Kommune har vi særligt fokus på at give børn og unge de bedste forudsætninger for et langt, godt og sundt liv uden problemer med hverken under- eller overvægt. Vi vil derfor målrette indsatser til skolebørn i tæt samarbejde med forældre, kommunens skoler og den kommunale sundhedspleje.
18 [ 18 ] LIDELSER I MUSKLER OG LED VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Andelen af borgere i Esbjerg Kommune med lidelser i muskler og led, der er friske nok til at gennemføre det, de har lyst til at gøre stiger fra 56 til 60 % i 2017 og yderligere til 65 % i Antallet af sygedage relateret til lidelser i muskler og led på udvalgte større virksomheder i Esbjerg Kommune falder med 10 % frem mod Vi vil måle på andelen af borgere, der er friske nok til at gennemføre det, de har lyst til at gøre, og på antallet af sygedage forbundet med lidelser i muskler og led. Borgernes egen vurdering af, om de har de fysiske forudsætninger for at gennemføre det, de har lyst til at gøre, er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne opretholde et godt og sundt liv. Det kan samtidigt forebygge et utal af andre lidelser. Antallet af sygedage forbundet med lidelser i muskler og led er et område, hvor vi hurtigt kan aflæse en samfundsøkonomisk effekt af vores indsats.
19 SUNDHEDSPOLITIKKEN [ 19 ] MENTAL SUNDHED VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Antallet af sygedage relateret til mentalt helbred på udvalgte større virksomheder i Esbjerg Kommune falder med 10 % frem mod Andelen af elever i udskolingen, der vurderer, at de har et godt mentalt helbred stiger med 10 % frem mod Vi vil måle på antallet af sygedage forbundet med mentalt helbred og undersøge unges trivsel. Borgernes egen vurdering af, om de har et godt mentalt helbred, er den bedste målemetode, vi har, når det gælder mental sundhed. Det måles allerede mange forskellige steder og i mange befolkningsgrupper: Fra folkeskolen til virksomheden. Over de næste fem år bliver godt mentalt helbred styrende for projekter inden for området. I Esbjerg Kommune har vi særligt fokus på at give børn og unge de bedste forudsætninger for et langt, godt og sundt liv med godt mentalt helbred. Vi vil derfor målrette indsatser til skolebørn i tæt samarbejde med kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner og måle på, hvad vi har opnået, når de unge forlader skolen. ALKOHOL VI VIL OPNÅ FØLGENDE EFFEKTMÅL: Andelen af borgere med alkoholforbrug over højrisikogrænsen i Esbjerg Kommune falder med 5 % frem mod Den sociale norm, om at de fleste elever i 9. klasse i Esbjerg Kommune drikker sig fulde mindst en gang om måneden, falder med 10 % frem mod Vi vil måle på andelen af borgere i Esbjerg Kommune med storforbrug af alkohol og måle på den sociale norm om et passende forbrug blandt elever i 7. og 9. klasse. Ved at måle på gruppen, der har et storforbrug af alkohol, fokuserer vi på den tunge del af indsatsområdet dér, hvor arbejdsduelighed og et velfungerende privatliv kommer i fare på grund af alkoholen. Et sundt forhold til alkohol starter for de flestes vedkommende i ungdommen. Forskning har vist, at sociale normer spiller en stor rolle, når det gælder unges alkoholforbrug. Derfor vil vi arbejde målrettet med at sænke de unges opfattelse af, hvad der er et passende forbrug.
20 [ 20 ] Esbjerg Kommune Kommunikation 2015
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2019-22 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Fra vision til handling... 3 Sunde rammer... 5 Lighed i sundhed... 6 Mental sundhed... 7 Sundhed i fællesskab... 8 Fra politik til konkrete indsatser...
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereSUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Sundhedspolitik Esbjerg Kommune 2015-2020. Et sammendrag
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Sundhedspolitik Esbjerg Kommune 2015-2020 2020 Et sammendrag [ 2 ] Indhold Forord................................. side 3 Vision................................. side
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri
Læs mereSUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022
Alle borgere i Greve Kommune skal have mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt --- SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK Gældende fra 2019 til 2022 Borgere i Greve Kommune med fysiske eller
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mere