Indholdsfortegnelse... 1 Indledning Problemfelt... 3 Metode... 7 Erkendelsesinteresse og formål... 9

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Problemfelt... 3 Metode... 7 Erkendelsesinteresse og formål... 9 Materiale... 9 Analysestrategi Empiri Interview Teori Det moderne samfund Udviklingen af det moderne samfund Social kapital Afgrænsning Videnskabsteori Hermeneutik Fænomenologi Videnskabsteori i projektet Kildekritik Interviews Statistiker fra rapporten Ung og Ensom Beskrivelser af ensomme unge fra Der er bare ikke rigtig nogen Begrebsforklaring Netværk Selvværd Kvantitativ empiri Ventilen

2 Teori Ensomhed Samfundsbeskrivelse Identiteten nedbrydes Identitetsopbyggelse Udviklingen af det moderne samfund Ontologisk sikkerhed Det refleksive projekt Selvidentitet Opsummering Social Kapital Habitus Felt og kapitaler Opsummering Tillid og netværk Social kapital i forhold til ensomme unge Sammenfatning Analyse Udviklingen af det moderne samfund Netværk giver livslyst og overskud Den onde cirkel Social Kapital Felt og kapital Ensomhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Ensomhed er noget vi alle har stiftet bekendtskab med, enten som noget vi selv har oplevet på egen krop og sjæl, eller hvis det har påvirket ens familie eller venner. Lige såvel som det er noget vi alle har et forhold til, har vi alle også en idé om, hvad ensomheden indebærer. Igennem vores projektarbejde har vi arbejdet med netværk som hovedtema, hvilket har ledt os ind på problematikken omkring de ensomme unge. Vores opfattelse af de ensomme unge var, at de ikke havde nogen kontakt til andre, hvilket vi så som en norm hos individer i det postmoderne samfund. Dermed mangler de ensomme unge en vigtig evne til at begå sig i samfundet, hvilken vi så interessant at belyse. De unge er håbet for fremtiden, og er dem samfundet skal sætte sin lid til, kan føre det videre og udvikle det til det bedre. Derfor ser vi et samfundsproblem, som vil blive mere og mere betydningsfuldt, hvis udviklingen fortsætter. Vi ser ensomme unge, som en gruppe, der kan blive ramt af samfundsudviklingen, og vi mener at deres muligheder for at bryde ud af ensomheden bliver dårligere. Vi vil i vores opgave prøve at komme med et mere detaljeret billede af, hvordan vi ser problemet med de ensomme unge i det postmoderne samfund, og så vidt det er os muligt komme med bud på, hvilken betydning ensomheden har for de unge i fremtiden. Problemfelt Vores interesse omkring feltet ensomhed udspringer fra diskussionerne om netværks betydning, som i dag er uundgåelige at støde på. Disse diskussioner kan drages ud fra mange synspunkter og felter, hvor begrebets status og betydning anvendes forskelligt. Dette oplever vi især når vi arbejder med netværk i forhold til hhv. mikro- og makroperspektiv, hvor netværk som begreb har mange dimensioner. Vi har valgt, efter at have truffet kendskab til begrebet at lægge vægt på netværks betydning ud fra et individsynspunkt, da vi her er stødt på et netværksproblem blandt unge. Vores forhold til ensomme unge, finder størst interesse og forståelse ud fra et mikrosynspunkt, hvor det enkelte individs opfattelse og behov for netværk er vores omdrejningspunkt. Til at belyse dette omdrejningspunkt, finder vi et 3

4 samarbejde med Ventilen interessant og særdeles relevant, i vores stræben efter den viden der danner grundlag for at belyse netværkets betydning for individet, samt hvilke grundlæggende behov netværk berører. Et andet centralt område ventilen berører er den debat der florerer omkring ensomhed, med udgangspunkt i at nedbryde det tabu der er på området. Ventilen er en frivillig organisation, der forsøger at hjælpe ensomme unge ud af deres ensomhed. Kernen i ventilens arbejde er at skabe rum, hvor ensomme unge kan møde andre ensomme unge og hjælpe hinanden (Cefu 2006:10). Ventilens formål er at styrke ensomme og stille unge mellem 15 og 25 år, med selvtillid og sociale kompetencer og muliggøre evnen til at skabe sig relationer og dermed opbygge netværk 1. Ensomhed er en subjektiv følelse, en følelse vi alle kender. Det er dog heldigvis de færreste der kender til hvor stor ensomheden kan blive og hvor ondt den kan gøre. Vi vil ud fra dette problemfelt sætte fokus på den afmagt ensomheden kan føre til, gennem ventilen som omdrejningspunkt og relaterede artikler og undersøgelser på området, for derved at bidrage med viden om et tilsyneladende mere eller mindre overset område (Wiborg 2007:8). Vi kan ud fra undersøgelser udarbejdet af Ventilen konkludere en stigende tendens på området, hvor en undersøgelse fa 2002, i antallet af ensomme unge, viser en markant stigning af ensomhed blandt 15-årige. Den viser at 17,5 % af drengene og 28,5% af pigerne oplever ensomhed i højere eller lavere grad (Tobiassen 2003:29). Mange kendte forfattere, bl.a. Kirkegaard, Kafka og Sartre, har beskrevet ensomhed som et eksistentielt fænomen et grundvilkår ved den menneskelige eksistens (Wiborg 2007:44). Dette er interessant at notere sig i forhold til begrebets omfang og betydning i vores sammenhæng. For ensomhed er som tidligere nævnt et kendt fænomen for os alle, hovedsageligt kortvarigt eller forbigående. Som fundamental realitet i menneskets eksistens kan ensomhed i denne sammenhæng ses som en naturlig del af det at være ung og måske ligefrem positivt for nogles personlige udvikling. Modsat og i den mere alvorlige udgave af begrebet, beskæftiger vi os med ensomhed som psykologisk reaktion på et manglende 1 Se afsnit med Ventilen. 4

5 netværk i form af sociale relationer. De unge der har oplevet ensomhed ud fra disse manglende relationer er fanget i en dyb ensomhed, som har alvorlige konsekvenser for deres trivsel og udvikling (Wiborg 2007:44). Vi vil komme nærmere ind på fænomenet ensomhed senere 2. Problematikken omkring ensomhed, mener vi, kan være at de pågældende individer ikke formår at komme ud af deres ensomhed, og agere udviklingsmæssigt i samfundet, hvilket kræver redskaber som de ensomme unge ikke råder over. Disse redskaber er ikke klart defineret. Vi vil derfor på baggrund af forskellige begrebsapparater gøre rede for mulige tolkninger af problemet og forsøge at komme den manglende forskning på området i møde. For at komme dybere ned, og skabe rammerne for os selv, tager vi udgangspunkt i ensomme unge som et samfundsmæssigt problem. Vi mener at kunne se problemer i deres mangel på tilhørsforhold og relationer i form af manglende tillid til en gruppe, organisationer eller enkelte mennesker. Mennesker er afhængige af relationer og forhold til andre. Især unge mennesker, som i den tidlige alder skaber deres identitet hver især. Vores interesse ligger her, i at se på hvilke problemer der opstår både rent psykisk i forhold til den ensomme unges behov, og som et samfundsmæssigt problem i forhold til den manglende mulighed for opfyldelse af de forventninger der ligger til de unge. Ensomhed skaber hermed ikke bare følelsen af ensomhed for den unge, men svækker i lige så høj grad mulighederne for trivsel og udvikling. Denne hypotese vil vi opstille og belyse som grundlag for vores problemstilling. Vi mener at kunne se at de unge ensomme får problemer med at skabe de sociale relationer, som er nødvendige for at komme ud af ensomheden. Derfor har det store sociale konsekvenser for selvværd, livslyst og udvikling af sociale kompetencer når unge ikke indgår i relationer med andre unge, men derimod sidder ensomme med deres eget identitetsprojekt (Wiborg: 2007:41). De mangler tillid til andre mennesker og mulighed for aktiv 2 Se definition af ensomhed i afsnit Ensomhed 5

6 samfundsdeltagelse, de tør ikke at tage kontakten. Vi har dermed en tese om at den ensomhed, de allerede lever med, sætter barriere op for hvordan de evt. kunne komme ud af ensomheden igen. Vi mener dermed at de har en hverdag fyldt med gentagelser, hvor de mangler kontakt med, for dem, nye mennesker. Dette leder os til følgende problemformulering og arbejdsspørgsmål: Er mangel på tillid og relationer hos de ensomme unge, med til at besværliggøre en udvikling i tråd med samfundets forventninger og dermed hæmmende for de unges sociale kompetencer? Hvilke konsekvenser har samfundsudviklingen for ensomheden? Kan Ventilen være med til at opbygge relationer for ensomme unge? Vi vil tage udgangspunkt i en tilsyneladende mere overset gruppe af unge, der gennem deres ungdom mere eller mindre på trods af dagligt samvær med andre, lever et ungdomsliv på egen hånd, og oplever ensomhed som en subjektiv oplevelse, der opstår pga. mangler i individets sociale relationer og dermed sociale netværk. Der findes ikke en fast officiel definition af ensomhed. Ensomhed kan karakteriseres som en varig tilstand af emotionel art, som opstår, når en person føler sig fremmedgjort over for, misforstået eller afvist af andre. Vi vil ikke hæfte os ved en form for eller definition af ensomhed. I rapporten skal ensomhed derfor forstås som den subjektive oplevelse det er, hvilket betyder at man er ensom, når man selv føler det. På samme måde kan man sige at Ventilen ikke tager i de unge og påstår at de er ensomme og har brug for hjælp, men accepterer at når en ung dukker op og siger, han er ensom så er han ensom. I og med at ensomhed er en subjektiv oplevelse bliver det enormt svært at præcisere en definition. Derfor er det også enormt svært at lave en kvantitativ empiri over ensomhed, da forskellige individer opfatter ensomhed forskelligt. Den mest anerkendte ensomhedstest er UCLA loneliness scale (Psykolog nyt 2006). Vi vil dog ikke gå i gang med denne type empiri, da det vil være alt 6

7 for omfattende, samt fordi vi ikke har en tilstrækkelig psykologisk viden til at tolke på resultaterne. Metode For at give et indblik i vores tilgang til dette projekt, vil vi i nærværende kapitel beskrive og forklare vores arbejdsmetoder, så de grundlæggende overvejelser og retningslinjer, for projektet, er klare. Vi vil efterfølgende supplere med vores videnskabsteoretiske overvejelser. Vi vil forsøge at belyse, forklare og analysere vores problemfelt ud fra et sociologisk synspunkt. Ensomheden vil blive beskrevet, ud fra litteratur samt statistisk materiale. Vi vil opstille rammerne for dagens samfund, som vi kalder det moderne samfund ifølge Giddens og hans teori om det refleksive menneske. I vores samfundsbeskrivelse gør vi rede for det postmoderne samfund, som er på lige fod med Giddens moderne. På den måde afgrænser vi os allerede her til den vestlige verden. Denne teori om det moderne samfund, benytter vi siden hen i vores analyse af, om samfundet har nogen betydning for udbredelsen af alvoren i at være ensom ung. Bourdieus kapitalapperat benytter vi ligeledes, som teoriværktøj til at forklare hvad der muligvis kan være en årsagsforklaring og samtidig en mulig løsning på problemet. Vores teorier vil vi hænge op på vores indsamlede empiri i form af interviews og det statistiske materiale, som vi har tilegnet os, vil vi bruge som en grundlæggende baggrundsviden omkring ensomhed. 7

8 For at give et overblik over opgaven har vi lavet et projektdesign, der systematisk giver et billede af projektets opbygning. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE OG VIDENSKABSTEORI + ARB. SPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARINGER REDEGØRELSE FOR ENSOMME UNGE REDEGØRELSE FOR ANTHONY GIDDENS REDEGØRELSE FOR SOCIAL KAPITAL SAMMENFATNING AF DE TRE FORETAGEDE REDEGØRELSE ANALYSE HVOR VI SAMMENFATTER TEORIEN OG EMPIRIEN KONKLUSION PERSPEKTIVERING 8

9 Erkendelsesinteresse og formål Vores interesse i gruppen har igennem hele processen ligget i det påståede netværkssamfund, og de mulige konsekvenser, det kunne få for nogle mennesker. De ensomme unge er en konkret gruppe, som har et problem, som vi mener at kunne tage fat på. Det er vores hensigt at opstille mulige årsagsforklaringer, og samtidig kigge på om samfundet har en rolle at spille, i spørgsmålet om de ensomme unges muligheder har ændret sig. Vi vil ikke komme med nogen endegyldige løsninger, eller på nogen måde udstille samfundsudviklingen som noget negativt. Vi ønsker at komme med nogle nye perspektiver omkring et emne, som de fleste eksperter 3 mener, ikke har det nødvendige fokus. Det er derfor vores interesse at komme med vores bidrag til den debat der kører omkring ensomme unge ud fra nogle teorier som vi finder interessante. Vi håber at vi dermed kan kaste en smule nyt lys over de ensomme unges situation i Danmark. Vores intentioner på det personlige plan, er for det første at udvide vores viden med hensyn til samfundsudviklingen og i den grad også problemstillingen som omhandler de ensomme unge. Derudover ønsker vi at få en forståelse af sociale netværks betydning i dag, eller rettere den betydning sociale netværk eller mangel på samme kan have for et individ. Som et led i forløbet omkring 3.semester, ønsker vi samtidig at få en forståelse af de videnskabsteoretiske overvejelser, vi bevidst og ubevidst træffer i projektforløbet, så vi senere hen kan benytte os af dette. Materiale For at kunne besvare vores problemstilling, har vi arbejdet med litteratur, som indeholder teorier, der kunne give os en baggrundsviden som vi kunne arbejde ud fra. Ydermere skal teorierne også give os en viden om henholdsvis ensomhed, det moderne samfund og social kapital. Denne viden skal bruges til at belyse problemet, mulige forklaringer på dets opståen og til sidst komme 3 Vi henviser til den litteratur vi har læst igennem projekt-forløbet, hvor der er en bred enighed om at der mangler forskning og interesse for at løse problemet omkring de ensomme unge. 9

10 med eventuelle løsninger på problemet. Som vi også forsøger at illustrere i vores projektdesign. Analysestrategi Vores opgave bygger på en abduktiv tilgang, hvor vi vekselvirker mellem empiri og teori. Vi vil benytte den teoretiske viden, som vi har fået, til at analysere de problemer som vi mener at kunne se i det kvalitative empiriske materiale, som vi har indsamlet, altså vores interviews. Vi vil ligeledes benytte det kvantitative materiale, til at give et mere generelt billede, som vi ligeledes kan analysere på. Vores analyse består af to dele. Vi har tænkt os at analysere henholdsvis ud fra Giddens teori om det moderne samfund og det refleksive menneske, samt ud fra Bourdieus kapitalapparat hvor især social kapital vil blive anvendt. På denne måde udvikler vi dermed et samspil mellem teori og empiri, som vi vil forsøge at lade være gennemgående igennem hele analysen. Når vi har analyseret samspillet mellem vores interviews, indsamlede statistik og vores teori, vil vi se, om vi kan drage nogle paralleller til nogle historier, som de ensomme unge selv er kommet med. Konklusionen vil således være bygget op omkring de årsagsforklaringer, som vi har analyseret os frem til, og samtidig om det postmoderne samfund har nogen betydning for de ensomme unge og deres fremtid. Samtidig vil vi se på om et muligt større fokus på netop denne gruppe og deres sociale kapital, ville kunne være et skridt imod en mulig løsning. Empiri Vores interviews udgør vores eneste egen empiri. Det er ligeledes den empiri som vi hovedsageligt vil analysere på. De to interviews som vi har foretaget, har været med til at give os et bedre og mere detaljeret billede af hvordan de ensomme unge bliver betragtet. Vi er godt klar over at vores interviewpersoner måske ikke skaber det helt perfekte helheds billede. Vi kunne eksempelvis have taget kontakt til nogle frivillige medarbejdere som er i de lokale ventiler under Ventilen. Dette kunne være interessant i forhold til at 10

11 snakke med de mennesker, som har at gøre med de unge på tomandshånd. Men fordi at vores mål med disse interviews var, at få en generel viden omkring de ensomme unge, mente vi ikke at det var nødvendigt. Vi ser dog interviews direkte med de ensomme unge kunne have giver vores opgave et løft, hvormed vi i højere grad kunne gå fænomenologisk til værks ved at sætte parentes om vores egen forforståelse. Ydermere vil vi benytte statistikker som Ventilen har brugt i deres rapport Ung og Ensom. Disse benytter vi på det grundlag, at vi ikke har haft mulighed for at finde noget statistisk materiale, som specifikt omhandlede de ensomme unge i aldersgruppen år. Statistikkerne i rapporten er udarbejdet kvantitativt, via spørgeskemaer på udvalgte institutioner. Vi mener at vi kan benytte som valid empiri, da det bliver brugt i forholdsvis bred udstrækning i den pågældende rapport fra Ventilen. Vi vil ligeledes benytte, nogle konkrete eksempler fra en ensom ung. Denne information har vi fra bogen Der er bare ikke rigtig nogen, hvor ensomme unge har fortalt deres historier, og beskrevet hvordan de har haft det samt ensomhedens betydning for deres liv. Interview Vi har taget kontakt til en studerende på Den Sociale Højskole i København, som dagligt er engageret i problemstillingen omkring ensomme unge. Den sociale højskole har erfaring med forskning indenfor det problemfelt vi gerne vil undersøge. Vi tror at vi gennem et kvalitativt interview kan trække på denne erfaring og viden på området. Et interview med en kontaktperson fra den sociale højskole, kan både være med til at af - eller bekræfte de teser vi allerede har, samt at udvikle ny erkendelse. Vores kontaktperson fra den sociale højskole, vil gerne være anonym, og vi vælger at give hende et alias. Så når vi i analysen henviser til en person ved navn Helle, er det vores kontaktperson fra den sociale højskole. Værestedet Ventilen er med til at sætte fokus på problemet ensomme unge, i samfundsmæssigt perspektiv. Ventilen leverer desuden materialer som er grundlag for forskning. Det er en organisation, som tager sig af problemet ensomme unge og er tæt på problemet i hverdagen. 11

12 Vi forventer, at et interview med Ventilen er med til at bekræfte vores problemstilling om, at det er vigtigt at få opfyldt sine sociale behov, for at kunne begå sig succesfuldt i samfundet. Vi har valgt disse interviewpersoner, fordi vi anser dem for at være noget af det tætteste vi kommer på eksperter indenfor fænomenet ensomhed. For som vi har nævnt, er der ikke meget materiale der berører denne problemstilling, og der er derfor heller ikke mange forskere eller andre personer, med stor viden omkring ensomme unge. Vi har valgt at skride semistruktureret til værks, hvor vi har udarbejdet nogle spørgsmål, som skal lede op til en diskussion indenfor feltet, og samtidig også begrænse den, så vi får de svar som vi leder efter. Vi interviewer dem enkeltvis, for at få de mest kvalitative svar, hvor de kan komme med deres egne synspunkter, uden indvirkning fra andre. Så vi benytter en kvalitativ metode, til at opnå de mest dybdegående svar. Vi vil blandt andet søge svar på, hvordan de ser problemets opståen, samt om de ser en stigende tendens indenfor feltet. Vi vil ydermere forsøge at få indsigt i hvad de ser som mulige tiltag, som ville kunne hjælpe de ensomme unge, med at få nye relationer. Vores spørgsmål er udarbejdet på baggrund af den information vi har tilegnet os igennem projekt skrivningen. Henholdsvis litteratur, artikler, rapporter osv. Dermed besidder vi en forforståelse som gennem interviewene ønskes af- og bekræftede. Omvendt forsøger vi os ligeledes at sætte parentes om vores forforståelse, for derved at blive oplyst om ukendt viden vi ikke selv var i besiddelse af eller vidste eksisterede. Disse to indgangsvinkler vil vi komme nærmere ind på i videnskabsteoriafsnittet. Teori Det moderne samfund Vi vil komme med en generel redegørelse for hvordan vi ser samfundet i dag. Dette skal være med til at hjælpe os med at skabe rammerne for de ensomme unge vi beskæftiger os med. Vi vil redegøre for at vi har rykket os og at det 12

13 postmoderne samfund, som vi lever i, har en anden karakteristika end det vi havde for år tilbage. Det vil sige hvordan udviklingen har været fra det moderne traditionelle samfund. Denne udvikling vil vi inddrage i analysen på den måde, at vi mener at der er kommet et større fokus på at kunne netværke dvs. at kommunikere med andre mennesker, hvilket vi mener godt kan blive et problem for de ensomme unge. På det individuelle plan, vil vi som et led i beskrivelsen af det moderne samfund, inddrage Giddens. Udviklingen af det moderne samfund Vi vælger at bruge Giddens samfundsanalytiske teorier som et led i vores belysning af overgangen fra det moderne samfund til det postmoderne samfund, det som Giddens selv kalder det moderne. Vi ser denne overgang, som en faktor der har indvirkning på ensomhedsfølelsen. Ifølge Giddens, er man selv herre over sine livsmuligheder. Det betyder at mennesker selv må skabe de nødvendige forudsætninger for at udnytte disse muligheder. Vi har valgt at beskrive Giddens teori ud fra tre hovedelementer. Det er ontologisk sikkerhed, selvidentitet og det refleksive projekt. Ontologisk sikkerhed bruger vi til at beskrive den tryghed og det fællesskab som har eksisteret og som eksisterer i dag. Det refleksive projekt omhandler det, at individer i dag selv skal vælge hvordan deres identitet kommer til at være. Denne identitet skal accepteres af samfundet, og det vil så i sidste ende være med til at skabe selvtillid. Selvidentiteten er hvordan man opfatter sig selv, og er et resultat af den ontologiske sikkerhed og det refleksive projekt. Vi vil anvende Giddens til at analysere på hvordan mennesket skal handle og agere i samfundet i dag, og i den forbindelse se på om ensomheden skaber barrierer for opretholdelsen af ens selvtillid og identitet. Social kapital Baggrunden for at vi vælger at bruge teorien om social kapital, ligger i at vi mener, at danske ensomme unge har svært ved at netværke indgå i sociale netværk. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, hvor vi især ser manglende tillid som værende af grundlæggende betydning. Det gælder både 13

14 tillid til andre individer, samfundets institutioner og sig selv, hvilket uddybes i teoriafsnittet. Vi tager som udgangspunkt kun fat i den sociale kapital, som den er beskrevet af bl.a. Pierre Bourdieu. Vi afgrænser os ikke fra Bourdieu s andre kapitalformer, da de hænger sammen og giver en forståelse af det hele menneske. Men vi vælger at lægge fokus på social kapital. Bordieu har fokus på ressourcestærke familier/forældre med stor kulturel og økonomisk kapital (altså dannede og velstående forældre), som kan investere tid og penge i opdragelsen af deres børn, som derved har lettere adgang til uddannelse. Vi tager afsæt i en mikroteoretisk tilgang til social kapital inspireret af Bourdieu, idet vi ser på konsekvenserne af det enkelte individs manglende sociale relationer og dermed dets ensomhed. Her afgrænser vi os fra en makroteoretisk indgangsvinkel, da vi ikke mener at være i besiddelse af de nødvendige ressourcer til at gennemføre en bredere analyse, der ser på konsekvenserne for nationen som helhed. I øvrigt ville en makroteoretisk vinkel være irrelevant, da det er svært, eller rettere umuligt, at regne på konsekvenserne af fænomenet ensomhed for Danmark. Vi mener, at social kapital kan bruges til at sige noget om nogle væsentlige faktorer, der spiller ind på unge danskeres ensomhed. Vi kan ud fra denne teori beskrive nogle tendenser, som vi mener, er gennemgående for ensomme unge danskere i forhold til deres deltagelse i netværk. Afgrænsning Vores opgave er et udsnit af virkeligheden, eftersom det ikke er muligt at inddrage samtlige vinkler i et projekt. Vi afgrænser os derved fra en række ellers relevante problemstillinger i forhold til fænomenet ensomhed. Her har vi for det første valgt at afgrænse os fra mulige forhenværende familiære problemer, af særlig alvorlig karakterer. Her kunne f.eks. være tale om alkoholmisbrug, incest eller andre svigt og overgreb der har resulteret i svigt og tillidsbrud gennem opdragelsen. Vi ser også bort fra den negative sociale arv, dvs. den arv, der følger af, at et barn er vokset op under uheldige sociale 14

15 vilkår, der ellers har stor risiko for at få problemer med at indgå i fællesskaber senere i livet. Vi vælger dermed ikke at lægge stor vægt på medførelsen af ensomhed, men mere eller mindre at forholde os uafklarede på dette punkt, da det ikke har den store relevans for vores problemformulering. Vores fokus tager udgangspunkt i de ensommes standpunkt, og de barriere henholdsvis samfundet som fænomenet ensomhed i sig selv opstiller. Vi tilegner os viden ud fra en afgrænset del af de ensomme, eftersom vi vælger at tage udgangspunkt i den allerede eksisterende empiri der ligger fra Ventilens side altså unge i alderen år. Med hensyn til vores interviews har vi valgt at afgrænse os fra at interviewe unge i vores målgruppe, med henblik på, at høre dem om de har været ensomme og i den forbindelse hvordan og hvor meget følelsen fylder i deres hverdag. Dette har vi gjort fordi, vi mente at det ville være svært for os at få de unge til at erkende deres ensomhed. Samtidig ville vi have svært ved, ikke at forholde os personligt til det, vi eventuelt ville få beskrevet af et ungt menneske, med hensyn til dets problemer omkring ensomhed. Vi mener heller ikke at vi kunne gå på juleferie, med god samvittighed, hvis vi opsøgte et individs problemer, uden så at gøre noget ved det, udover bare at aflevere et 3.semester projekt. For at kompensere for dette, har vi valgt at benytte de før omtalte historier fra udvalgte unge, som har oplevet ensomhed, som står beskrevet i bogen Der er bare ikke rigtig nogen. På det teoretiske plan har vi valgt at afskære os fra anden teori end Anthony Giddens samfundssyns og Pierre Bourdieu s social kapital. Vi mente at det var disse teorier, vi bedst kunne se mulighederne i, og vi dertil ville have lettere ved at benytte dem i vores analyse. Videnskabsteori Som forskere er det vigtigt for os, idet vi ønsker at fortolke og belyse en samfundsvidenskabelig problemstilling at gøre os videnskabsteoretiske overvejelser idet, der er forskellige måder at anskue verden på, hvilket har stor betydning for en samfundsvidenskabelig undersøgelse af et felt. Det 15

16 perspektiv, man anlægger, relaterer sig til virkelighedens beskaffenhed og måder at erkende denne på. Et Sociologisk perspektiv på erkendelsen handler om forholdet mellem viden, forestillinger og sociale vilkår. Det kan fx dreje sig om forholdet mellem viden, forestillinger og sociale vilkår mellem to forskellige sociale grupper, hvor vi i vores projekt arbejder ud fra ensomme unges opfattelse af verden på den ene side og vores egen forestilling på den anden side. Ideen er, at samfundsforhold og sociale vilkår påvirker menneskers verdensbilleder og forestillinger, i søgningen efter erkendelse (Sohlberg:2003). Vi ønsker at drage en sammenhæng mellem vores indsamlede viden i form af teori, empiri og samfundet. Det evige spørgsmål, som ligger op til mange forskellige svar er, hvori denne sammenhæng består. Det vil vi ud fra videnskabsteorien blive klogere på, da en generel teori, der gælder til alle tider i samfundsvidenskaberne, ikke findes. Derfor må vi ud fra vores forskning forklare, hvilke metoder vi anvender, og hvordan vi fortolker de resultater vi opnår, i forsøget på videnskabeligt at stå inde for vores erkendelse af området. Vi har løbende gennem vores projektproces gjort os overvejelser ud fra videnskabsteoretiske traditioner, og finder derudfra de samfundsmæssige fænomener som socialt konstruerede. Ud fra dette projekts kontekst, ser vi en vigtighed i at forstå de ensomme unges møde med verden, altså hvorledes de ser denne konstrueret, i forhold til vores egen forforståelse. Vi må derfor sætte os ind i det allerede eksisterende litterære materiale omkring ensomhedsproblematikken, for at skabe en forståelsesramme på området. Vores problemstilling ligger dermed op til en beskrivende og fortolkningsvidenskabelig tilgang. Gennem sekundære kilder søger vi at få indsigt i de unges møde med verden (samfundet), og hvorledes det påvirker dem gennem positive såvel som negative oplevelser. Mere præciseret ligger problemstillingen op til en fænomenologisk og hermeneutisk forståelsesform, idet vi igennem vores egen forforståelse tolker allerede udarbejdet viden på området. Denne videnskabsteoretiske tilgang anvender vi ligeledes, fordi vi ikke har mulighed 16

17 for at lave opsøgende feltarbejde i de unges kontekst, samt tage udgangspunkt i de unges erkendelse, ved at være i direkte kontakt med dem. Vi arbejder hovedsageligt ud fra et induktivt perspektiv, hvormed fortolkningen af feltet, skrider frem, efterhånden som det foreliggende materiale gennemgås. Vores hermeneutiske fortolkning bekræftes endvidere gennem vores kvalitative interviews. Hermeneutik I vores søgen efter brugbar viden, lader vi os inspirere af den videnskabsteoretiske tradition hermeneutik. Hermeneutikken stammer tilbage fra det antikke Grækenland, og kan oversættes til tolkning. Hermeneutikken blev anvendt til at fortolke gudernes budskaber, hvorfor det senere forbindes med bibeloversættelse, som det stadig anvendes indenfor, under teologisk hermeneutik. Det oprindelige formål er at skabe en meningssammenhæng mellem en ukendt verden til en aktuel sammenhæng (Fuglsang 2007:311). Der findes rigtig mange forskellige hermeneutikker, hvilke vi ikke har tænkt os at redegøre for. Vi ønsker dermed overordnet at trække de metodiske overvejelser ud, som vi ser relevante for vores problemstilling og belyse disse nedenfor, og efterfølgende ad hoc i projektet. Vi vil prøve at anvende hermeneutikken som forståelsesramme, i samspil med den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning der foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Fuglsang 2007:312). Figur 1 17

18 Med udgangspunkt i figur 1 vil vi forklare hvordan den hermeneutiske cirkel kan anvendes i vores stræben efter helheden. Et eksempel kan være en tekst, som konkret består af sætninger og afsnit. Disse udgør en delvis forståelse, som bidrager til forståelse af helheden, som er hele teksten, eller feltet vi ønsker at belyse. Når man har læst et afsnit kan man gennem egen fortolkning danne sig en ny forståelsesramme om det læste afsnit, samt om helheden. Forståelsen af helheden bidrager ligeledes til forståelsen af det efterfølgende afsnit, eller efterfølgende interview (jf. dialog i ovenstående figur). Det forventes altså i vores tilfælde, hvor vi gennem litteratur tilegner os viden om feltet, at vi har at gøre med dele, altså en forventning om at teksterne indeholder et sandt budskab, i form af gyldig empiri. Ventilen kan i sig selv betragtes som værende en del af helheden i forhold til vores problemformulering, samt en helhed i vores opfattelse af denne gennem interviews og informationssøgning. Gennem fortolkning ændres vores forståelsesramme af Ventilen, som senere er med til at slutte cirklen ved forståelsen af feltet. Alt i alt ønsker vi, at få teoretikerne og eksperternes forståelse af ensomhedsproblematikken ytret, så vi endeligt kan skabe en helhedsopfattelse af feltet. Vores indlevelse i forfatternes skildring af fænomenet ensomhed, er i mange tilfælde tæt på en indlevelse i de ensomme unges verden, hvormed man kan sige vi indlever os i forfatterens tekstlige, personlige og kulturelle univers. Det giver os dermed mulighed for at sige noget om forholdet mellem forfatteren og teksten, og dermed reproducere tekstens mening og forstå hvilke intentioner forfatteren har med værket (Fuglsang 2007:313). I denne sammenhæng er det på sin plads at nævne vores metodiske tilgang til den hermeneutiske cirkel er inspireret af de to store hermeneutikere Schleiermacher og Dilthey. De hævder at metoden angår forholdet mellem teksten og forfatteren eller teksten og dens kontekst. Vi er som sagt interesseret i at undersøge, hvilke intentioner forfatteren har med værket, og hvordan vi kan fortolke os frem til denne forståelse. (Fuglsang 2007:313). Både under og efter empiriindsamlingen, foregår en tolkning, der skal udvide vores horisont således, at forståelsen for og indsigt i de ensomme unges 18

19 oplevelse af verden øges. Tolkningen kan forstås som en hermeneutisk fortolkningsproces, i sammenhæng med den hermeneutiske cirkel som beskrevet ovenfor. Dvs. via en proces hvori, betydningen af de enkelte dele er afgørende for helhedens betydning, og dermed vores tolkning. I analysen søges at udlede et mønster ud fra de mange enkeltelementer, der fremtræder i empirien. Inden for den hermeneutiske forskningstradition skal vi være opmærksomme på, at vi besidder en forforståelse for undersøgelsesfeltet. Forforståelsen kan af naturlige årsager have en hæmmende effekt i forsøget på at nå ind til den faktiske helhed på området, samt vanskeliggøre generering af ny viden. I forsøget på at overkomme dette problem, læner vi os op ad fænomenologiens mere åbne tilgang i indsamlingen af empiri. Vi har derfor forsøgt at gøre os mere modtagelige overfor de informationer vi opnår ved at sætte parentes om vores egne forforståelser. Vi vil lade os inspirere mest muligt af eksperterne på området, som har tæt kontakt til de unge. Således stræber vi efter, at eksperternes subjektive oplevelser og holdninger træder frem i selve empiriindsamlingen frem for de unges. Vi har gennem empiriindsamlingen forsøgt at være indlevende og nysgerrige omkring alt fra almindelige dagligdagsfænomener til abstrakte tankegange. Vi har dermed forsøgt at lægge vores skyklapper til side ved gentagende gange at spørge ind til det, eksperterne trækker frem som relevant, for at få indsigt i detaljerede beskrivelser omkring de unges subjektive verdensforståelse, der i vores kontekst bedst opnås ved en objektiv indgangsvinkel. Dette mener vi bedst kan forstås som en fænomenologisk tilgang, hvilken vi vil uddybe nedenfor. Fænomenologi Fænomenologien bygger på en forståelse af verden set ud fra det enkelte individs erfaring, hvor vi lader os inspirere af den tyske filosof Edmund Husserls metode, epoché. Med epoché forklarer Husserl erfaringen, som den melder sig for den menneskelige bevidsthed. Bevidstheden erfarer verden som en kropslig meningssammenhæng, modsat den mere traditionelle erkendelse af verden, som opfattes gennem sociale strukturer og institutioner, 19

20 altså en mere objektiv forståelse. Ved den fænomenologiske tradition erkendes verden subjektivt, med en grundlæggende tillid til vores sanseoplevelser og dermed en kropslig forståelse. Husserls mener, vi skal sætte parentes om omverdenens eksistens og i stedet koncentrere os om at analysere erfaringens intentionalitetsstrukturer, som de melder sig for bevidstheden. Med intentionalitet menes det bevidstheden erfarer, individets meningsskabelse (Fuglsang 2007:280). Ved en fænomenologisk tilgang opnås altså en forståelse for og indlevelse i de unges livsverden, hvor udgangspunktet derfor er de unges egne erfaringer og perspektiv. Der findes ved fænomenologisk metode, ikke en virkelighed, som eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed. Vejen frem til sikker videnskab går gennem en beskrivelse og analyse af den måde, vi konstituerer vores opfattelse af verden på, hvorfor vi med nærværende projekt, så vidt muligt forsøger at tage udgangspunkt i de unges opfattelse af deres livsverden. Begrebet livsverden bygger på en horisont i tid og rum, hvor tingene viser sig i deres konkrete menings- og erfaringsstruktur. Samfund, historie og kultur udtrykker en sådan rettethed, hvor bevidstheden aldrig er passiv for erfaringen, men medspiller med erfaringens bevidsthed i en oprindelig meningssammenhæng, der bryder modsætningen mellem subjekt og objekt. (Fuglsang 2007:281). Dermed undersøger fænomenologien verden, som den opleves af aktørerne, som i nærværende projekt er de ensomme unge. Vi har oplevet, at vores forståelseshorisont dog har været langt fra de ensomme unges egen subjektive opfattelse, da vi ikke har haft direkte adgang til de unge gennem vores empiriindsamling. Dette er i strid med fænomenologien, der understreger behovet for at gå direkte til sagen selv uafhængigt af forudgivne teorier og metoder (Fuglsang 2007:285) Derfor mener vi hovedsageligt, vores tilgang til projektet er hermeneutisk, med fænomenologien som inspirerende optik til at trække de unges erfaring ud gennem andenhånds interviewpersoner, som vi mener, har stået tilpas tæt på de ensomme unges hverdag, og dermed kan give et billede med parentes om vores egen forforståelse. Denne fænomenologiske optik, har somme tider været en 20

21 fordel, idet det ukendte gjorde os mere nysgerrige og ivrige efter at vide, hvad den unge egentlig mente. Dette gælder fx i forhold til antallet af ensomme unge, og hvor alvorlige konsekvenser ensomhed kan have, som i værste tilfælde er selvmord. Virkeligheden er, mener fænomenologien, det som mennesker antager den for at være, hvormed alt hvad der afspejles i den metodiske form skal forstås som, at empiriske ukorrekte opfattelser har virkelige konsekvenser. Det betyder, at de unge handler efter egne fortolkninger af deres virkelighed og derved bliver situationen virkelig i sin konsekvens. Vores projekts problemstilling og formål lægger op til såvel en fænomenologisk beskrivelse af de unges oplevelser og meninger, som til en fortolkningsvidenskabelig tydning og forståelse heraf. Det har dog som beskrevet ovenfor ikke været muligt at gå fænomenologisk til værks i en sådan grad, at man kan sige vores projekt tilhører denne tradition. Videnskabsteori i projektet I nærværende afsnit vil vi prøve at give et bud på, hvorledes diskussionerne i vores projektarbejde kan spores tilbage til videnskabsteoretiske overvejelser. Vores problemstilling tager udgangspunkt i fænomenet ensomhed, hvilket vi fandt som et nærliggende problem, da vores opfattelse til at starte med var, at ensomhed udspringer af manglende netværk, som igen var vores grundlæggende interesseområde. Med ensomhed som subjekt rejste spørgsmålet sig først og fremmest; hvordan skal vi undersøge dette og med hvilke briller, samt hvilke metodiske overvejelser er oplagte til at udforske dette felt? Vores første indfaldsvinkel var at spørge nogle ensomme om, hvordan de opfattede verden ud fra deres livsverden, og hvorledes de var havnet i denne situation. Vi ville derved omgås ensomhedens årsager på et individuelt niveau. Dette viste sig dog at være af uoverkommeligt omfang, da det ikke er lige til at komme i kontakt med ensomme unge. Derefter kiggede vi på fænomenet ud fra en strukturel synsvinkel, hvorved det enkelte individ ikke spiller den store rolle. Her ville det være spørgsmål som, hvorvidt der kunne 21

22 være en sammenhæng mellem forskellige gruppers livsvilkår, såsom socialklasse, indkomst eller uddannelsesniveau. Vi endte dog også med at fravælge denne forklaringsmåde, da vi imidlertid stødte på Ventilen, som udelukkende beskæftiger sig med ensomme, godt nok afgrænset til ensomme unge mellem 15 og 25 år. Vi stod nu med et klart omdrejningspunkt og måtte herudfra arbejde os frem til, hvorledes vi kunne undersøge feltet videnskabeligt tilfredsstillende, samt se på hvilke videnskabsteoretiske problemstillinger, der er interessante at diskutere. Videnskabsteoretiske problemstillinger er gennem hele projektet opstået, i forbindelse med ex vores kvalitative arbejde ved indsamling af empiri samt ved teoribearbejdning i forhold til genstandsfeltet. Mange af vores diskussioner undervejs, fra at have et problem til at opbygge en metode og et analyseredskab, har taget udgangspunkt i den samfundsvidenskabelige ontologi. Her har vi fx spurgt ind til, hvilken betydning projektets analysemetode har for opfattelsen af genstandsfeltet. Her har vores søgen efter en definition af ensomhedsbegrebet lagt grundlaget for metoden, eftersom en sådan definition ikke eksisterer. Vores formål med metoden er dermed blevet at komme så tæt på en strukturel helhed af begrebet ensomhed som muligt. Ved at eksemplificere ensomhed, som er det tætteste vi kan komme på en definition, i forsøget på at finde ud af om der kan tales om generelle lovmæssigheder, der kan formuleres som generelle love, eller om vi har med unikke og mere lokale situationer at gøre. Måden hvorpå vi ser det mest fordelagtigt for os at gå rationelt til værks, er ud fra en teori, og derved udlede lovmæssigheder om ensomhed. Her er social kapital for os at se en glimrende teori, der opbygger en hypotese, som belyser et nødvendigt behov hos individet. Vi går hypotetisk deduktivt frem (Olsen 2006:151). Det gør vi, i og med vi ud fra teorier indsamler viden på området, og efterfølgende tester denne viden på vores interviewpersoner. Denne fremgangsmåde ser vi på mange områder i overensstemmelse med den hermeneutiske videnskabsteori, hvor vi gennem interviews og teorier be- eller afkræfter vores hypotese. Hermeneutikken har her for os været anvendt som beskrevet i videnskabsteoriafsnittet under hermeneutik. Hermeneutikken spiller i vores interview en stor rolle, i vores forsøg på både at tilegne os viden ud fra vores 22

23 valg af teorier, samt lade teorierne være med til at skabe en forståelse af feltet. Dermed optræder den hermeneutiske cirkel. Dette kan vi praktisk fornemme i vores analyse, hvor alle delene sættes sammen til en helhed, hvori betydningen af de enkelte dele bestemmes. Vi drager altså interviewteksterne ind og ser gennem vores teoretiske optikker en sammenhæng hermed. Den nærmere bestemmelse af de enkelte dele bestemmes af tekstens globale betydning, således som den foregribes. Den nærmere bestemmelse af de enkelte deles betydning osv. I princippet er en sådan hermeneutisk udlægning af teksten en uendelig proces, men i praksis standser den, når man er nået frem til en fornuftig mening, en gyldig, enhedspræget mening uden indre modsigelser. (Kvale 1997:57) Det er her vores tre analyseafsnit igen kan betegnes som tre dele og konklusionen, som en fornuftig mening, hvor vi stopper den hermeneutiske cirkel. Kildekritik Interviews Vi har foretaget to interviews med personer, vi vurderer til at have en stor og valid viden omkring ensomme unge. Det ville selvfølgelig være mere optimalt, om vi kunne have interviewet en eller flere ensomme unge, men dette har ikke været muligt. Derfor er disse to interview personer, på trods af at de ikke er førstehåndskilder, interessante. Statistiker fra rapporten Ung og Ensom Ifølge rapporten Ung og ensom, som er udarbejdet af Ventilen Danmark, er der ikke nogen sikker kvantitativ empiri som fastlægger omfanget af ensomhed blandt unge i Danmark. De skriver ligefrem at Vi (som henvisning til det danske samfund generelt red.) ved stort set intet om ensomheden blandt de årige eller om sammenhængen mellem ensomhed og marginalisering (Tobiassen 2003:6). 23

24 Derfor bruger de en række mindre undersøgelsesresultater til at belyse problemets omfang. Disse er som oftest baseret på spørgeskemaer, og som vi nævner i metoden er det enormt svært at definere ensomhed, da det er en subjektiv oplevelse, hvorfor disse statistikker kan være påvirket af personer som ex havde en dårlig dag, da de besvarede skemaet. Beskrivelser af ensomme unge fra Der er bare ikke rigtig nogen Ensomhed er en meget subjektiv følelse og et følelsesladet emne. Derfor kan der være en faldgruppe i og med, at man overdriver sin livshistorie og samtidig kan det være svært at beskrive sin egen historie. Derudover og mest væsentligt er teksterne skrevet til en bog og meningen med teksterne er derfor skrevet til brug i bogen. Derfor er de selvsagt ikke skrevet til videnskabeligt brug og er redigeret efter, hvordan deres historier kan sælges i bogen. Dertil sagt skal vi ikke benægte, at meningen med teksterne er, at beskrive de unges historier i forbindelse med ensomhed, hvorfor beskrivelserne af den enkeltes opfattelse af sin ensomhed og dens konsekvenser er interessante for vores projekt. Begrebsforklaring I dette afsnit vil vi forklare nogle centrale begreber for opgaven. Netværk Når vi bruger det på mange måder diffuse begreb netværk, skal det i høj grad forstås i forhold til social kapital. Social kapital giver dig adgang til nogle ressourcer, som gør det lettere at deltage i sociale relationer, hvorfor vi mener, det er baggrunden for at kunne netværke (social kapital vil ikke blive yderligere uddybet her, da det har et teoriafsnit for sig selv). I et netværk skal man tilbyde noget for at få noget igen ud fra noget-for-noget-princippet. Det gælder både i sociale netværk og i business netværk, forstået som netværk mellem virksomheder og mellem individer. I dette projekt ser vi på sociale netværk, altså evnen til at kunne indgå i relationer med andre, da vi har en grundtese om, at man har et essentielt behov for relationer og kontakt til 24

25 andre mennesker (Undervisningsministeriet Tidsskrift 1999). Det er det, vi kalder at netværke, som i opgavens kontekst ikke skal forstås som evnen til at skabe kontakter i en businesssammenhæng, men snarere som evnen til at skabe relationer, som er nære og betydningsfulde. Denne forståelse skyldes ovennævnte behov for relationer, hvor vi ser en sammenhæng mellem at mangle et netværk omkring sig og at være ensom. Hertil skal det nævnes, at vi godt er klar over, at evnen til at skabe betydelige sociale relationer omkring sig også er en grundlæggende faktor for at kunne skabe et businessnetværk. Desuden er vi klar over, at det er farligt at se det at netværke som en evne, men vi mener, det er relevant, netop fordi vi ser på denne slags bløde netværk med udgangspunkt i social kapital. Selvværd Selvværd er, som ordet afspejler, et individs egen værdsættelse af sig selv. Når man har et godt selvværd, kan man anerkende sig selv og behøver ikke andres anerkendelse for at være god nok. Man kan godt have selvtillid og faglige kundskaber, men hvis de ikke er forankret i et godt selvværd, kan man alligevel føle sig utilstrækkelig på den sociale arena (Bendtsen 2005:25). Kvantitativ empiri Ensomme unge er, som vi har beskrevet før, et emne, som ikke har fået den opmærksomhed fra de offentlige og private organisationer og institutioner, som vi mener, det behøver. I den forbindelse har vi haft svært ved at finde tal eller statistikker, som helt konkret beskriver omfanget af, hvor mange ensomme unge, der er i Danmark. Men vi mente, at hvis vi kunne frembringe enkelte kvantitative redegørelser af problemet, ville det kunne hjælpe os med at forstå problemets alvor, og vil samtidig kunne blive en del af en analyse. Efter at have gennemlæst rapporten Ung og Ensom, erfarede vi, at Ventilen har stået i samme dilemma, som os selv. De har derfor indhentet en række forskellige spørgeskema undersøgelser, på udvalgte institutioner i Danmark, og derigennem forsøgt at skabe et billede af, hvor stort problemet omhandlende ensomme unge er. Vi har valgt at tage disse statistikker og tal, 25

26 som valid data og mener, at vi kan benytte dem i vores projekt, som gældende empiri. Som vi har nævnt tidligere, så er ensomheden større blandt piger end drenge. Dette vil de følgende statistikker også bekræfte. Den følgende statistik er en opgørelse over ensomheden blandt 15 årige. (Tobiassen 2003:28) Som man kan se ud fra denne statistik er ensomheden tydeligvis højere hos piger. Samtidig kan man også se en tendens til, at ensomheden er stigende fra 1994 til I forlængelse heraf, inddrager vi her et diagram over ensomheden for aldersgruppen år, hvor man kan se, at ensomheden ligger på over 10%. Disse tal er fra Man kan ud fra dette mene, at ensomheden ikke er faldet siden 1998, men derimod formodentlig er blevet større. Der er endvidere en forholdsvis betydelig del af de undersøgte personer, som siger, at ensomheden passer nogenlunde på dem. Dette tolker vi som, at de oplever ensomheden i sporadiske perioder af deres hverdag, men det er dog ikke en fast del af deres dagligdag. 26

27 (Tobiassen 2003:32) (Tobiassen 2003:31) Denne grafiske fremstilling beskriver ensomheden blandt unge årige. Langt størstedelen føler heldigvis ikke, at de er ensomme i dagligdagen. Men der er ca. 30%, som føler ensomhed af og til og ca. 5%, som mener at føle den dagligt. Ud fra dette statistiske materiale, mener vi at kunne se en tendens til, at ensomheden eksisterer, og påvirker unge mennesker. Der er dog forskellige niveauer af, hvor meget de unge mærker ensomheden. Vi mener, at gruppen som føler, at de er ensomme er så stor, at det afspejler et samfundsmæssigt problem. Dette begrunder vi også med, at der er en større del, som svarer, at de oplever ensomheden en gang imellem, og de har alt andet lige, større chancer for en dag at havne i gruppen, som oplever ensomheden dagligt. 27

28 En mulig konsekvens af at man er ensom kan være, at man ikke trives i skolen, fritidsklubben eller sågar på arbejdspladsen. Hvs man ingen eller få venner har, kan man i højere grad føle, at man ikke trives i den pågældende kontekst man er i. (Tobiassen 2003:35) Som vi kan se ud fra ovenstående tabel, kan antallet af venner have stor betydelse for, hvor godt man trives. Der er en klar tendens til at man har et lavt trivselsniveau, hvis man ikke har nogen venner, eller blot en til to. Eftersom vi har tilsluttet os Ventilens statistikker, og bruge dem som valid empiri, må vi alt andet lige også bruge samme resultat som de gør. De skriver, at 8 34% af de unge har følt sig ensomme i større eller mindre grad (Ung og Ensom,Ventilen:15). Lige så beskriver Ventilen også en undersøgelse, som de ikke selv har foretaget, som siger at 17,5% af drengene og 28,5% af pigerne har følt sig ensomme i højere eller lavere grad (Tobiassen 2003:29). For at sætte problematikken omkring ensomhedens omfang i Danmark i perspektiv, siger Rillo i vores interview: Jeg vil tro, at der er 5 % af en ungdomsårgang, af enhver ungdomsårgang, der er så ensomme at de har brug for hjælp. Og det er rigtig mange. Det er ret mange flere end der tager stoffer, eller begår kriminalitet eller sådan nogle ting. (Bilag 2:7) 28

29 Ventilen Ventilen, der er et værested for ensomme og stille unge mellem år, er vores primære erkendelse af, at ensomhed er et betragteligt problem i Danmark. For at kunne anvende Ventilen som vores omdrejningspunkt, i forbindelse med de empiriske indsamlinger vi vil anvende i projektet, ser vi det på sin plads at give et dybere indblik i Ventilen som en frivillig organisation. Al information om Ventilen er primært fundet på deres hjemmeside Ventilen startede oprindeligt som et socialt projekt i København, støttet af projektstationen Idé & Co. Efterhånden kom flere Ventiler til i andre byer. I 1999 dannedes Ventilen Danmark som landsdækkende organisation. Ventilens primære funktion er at skabe fokus omkring ensomhed blandt unge, ved at tilbyde de unge mulighed for at mødes med andre ensomme unge. Ventilen definerer ensomhed bredt som en individuel følelse, man har som enkelt individ. Det kan være manglende venner at gå i byen eller på café med, manglende venner eller voksne at tale alvorligt med, eller måske en manglende vennekreds i nærheden af sig selv, hvis afstanden til ens rigtig gode venner er meget stor. Ventilens mål med at skabe fokus omkring ensomhed, er at signalere ud til de ensomme unge, at der er andre med samme følelse af ensomhed som dem selv, og dermed skabe tillid til de ensomme unge, som ofte ser deres tilstand tabubelagt. Ventilen hjælper de unge ved at give dem muligheden for at åbne op i tillidsfulde omgivelser. Her de skal øve sig i at møde nye mennesker. Det handler også om at arbejde på selv at blive en god ven, og være ligeså loyal og lyttende, som man selv ønsker ens venner skal være. Alle de unge, der kommer I Ventilens mødesteder, har prøvet at være ensomme. Vi tilbyder en hyggelig atmosfære, hvor man kan komme som man er og øve sig i at møde nye mennesker. Her er det ikke tabu, at sige, at man savner venner. Men før du kommer i Ventilen skal du have besluttet, at du er klar til at arbejde for det. Det er ikke din egen skyld, at du er ensom men du er den eneste, der kan gøre noget ved det. ( 29