RAPPORT OM HYBRIDMODELLEN

Transkript

1 RAPPORT OM HYBRIDMODELLEN December 2002

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING HYBRIDMODELLEN SOM EN DEL AF LRAIC-PROCESSEN OVERBLIK OVER DOKUMENTATION AF HYBRIDMODELLEN OPSUMMERING AF RESULTATERNE NÆSTE SKRIDT I PROCESSEN DATAINPUT OG FORTROLIGHED...3 KAPITEL 2 OVERBLIK OVER ANVENDTE METODER FOR HYBRIDMODELLEN DEFINITION AF INKREMENT Definition af core-inkrementet og access-inkrementet ANDRE HOVEDANTAGELSER Definition af scorched node antagelsen Netelementtilgang TJENESTER I LRAIC-MODELLEN Fastnettelefonitjenester Faste kredsløb Andre tjenester...10 KAPITEL 3 OMKOSTNINGER OMKOSTNINGSDEFINITIONER ENHEDSOMKOSTNINGER Kilder til omkostningsestimater Kapitalomkostningsestimater i hybridmodellen Fortrolighed DRIFTSOMKOSTNINGER Modelleringen af driftsomkostninger i hybridmodellen Modellering af drifts- og indirekte omkostninger i det overordnede net Modellering af driftsomkostninger i accessnettet Personale og lønniveau ANDRE INDIREKTE OMKOSTNINGER OG DRIFTSKAPITAL Andre indirekte omkostninger Driftskapital...21 KAPITEL 4 ANTAGELSER VEDRØRENDE ANNUALISERING METODE TIL ANNUALISERING FCM-metoden Annualiseringsmetoder Annuitetstilgangen COST OF CAPITAL Estimering af cost of capital: WACC Egenkapitalens forrentning Risikofri rente Markedsrisikopræmie Beta Gearing Fremmedkapitalens forrentning Beregning af cost of capital AKTIVLEVETIDER PRISTRENDS Tracé og kabelføringsvej i accessnettet og det overordnede net Kobberkabler Grunde og bygninger Fiberkabel Centraludstyr (hardware)...37 i

3 KAPITEL 5 ACCESSMODELLEN ACCESSNETTET I DANMARK EN BOTTOM-UP TILGANG TIL MODELLERING AF ACCESS OVERBLIK OVER HYBRID-ACCESSMODELLEN Modellering af de væsentligste netelementer DE VIGTIGSTE DEFINITIONER OG ANTAGELSER I ACCESS MODELLERING AF DE VÆSENTLIGSTE NETELEMENTER Tracé Mini-duct Kobberudstyr DRIFTSOMKOSTNINGER BEHANDLING AF DELTE OMKOSTNINGER I ACCESSMODELLEN...56 KAPITEL 6 COREMODELLEN EN BOTTOM-UP TILGANG TIL MODELLERING AF DET OVERORDNEDE NET OVERSIGT OVER COREMODELLEN COREMODELLENS FUNKTIONALITET MODELLENS FORSKELLIGE VALGMULIGHEDER ESTIMERING AF EFTERSPØRGSLEN I DET OVERORDNEDE NET MODELLERING AF VÆSENTLIGE NETELEMENTER CENTRALER Estimering af rutefaktorer i hybridmodellen Rutefaktorer for samtrafiktjenester Fastlæggelse af den optimale sammensætning af centraler Andre aspekter forbundet med modelleringen af centralomkostninger MODELLERING AF VÆSENTLIGE NETELEMENTER - TRANSMISSIONSUDSTYR Beregninger for ringe Cross-Connects Betydningen af andre tjenester, som anvender transportnettet MODSTANDSDYGTIGHED OVER FOR FEJL I COREMODELLEN MODELLERING AF VÆSENTLIGE NETELEMENTER TRACÉ I DET OVERORDNEDE NET OMKOSTNINGSINPUT BEHANDLING AF DELTE OMKOSTNINGER I COREMODELLEN FOR ANDRE TJENESTER END FASTNETTELEFONI OMKOSTNINGER TIL INFRASTRUKTUR I ACCESSNETTET SITEOMKOSTNINGER TIL SAMHUSNING BEREGNING AF TJENESTEOMKOSTNINGER...77 KAPITEL 7 SAMHUSNINGSMODELLEN DEFINITION AF SAMHUSNING SAMHUSNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING AF TRAFIK SAMHUSNING FOR DET RÅ KOBBER MODELLERING AF SAMHUSNING I HYBRIDMODELLEN Typer af samhusningstjenester og omkostninger Bottom-up modellen som udgangspunkt Trin i modellering af samhusning Anvendelse af information fra Bottom-up og Top-down modellerne Efterspørgsel Andre tjenester OMKOSTNINGSKATEGORIER Omkostninger til grunde og bygninger Fælles siteomkostninger Stativplads Strømforsyning Kabler Overhead...86 KAPITEL 8 ANDRE TJENESTER I HYBRIDMODELLEN...87 ii

4 8.1 OVERORDNEDE ANTAGELSER OM TIMESATS OG OVERHEADOMKOSTNINGER RÅ KOBBER DELT RÅ KOBBER FORVALG KOBLET SAMTRAFIK Regionale samtrafikpunkter (inklusiv samtrafikbundter) Lokalt samtrafikpunkt (inklusiv samtrafikbundter) Samtrafikkapacitet Samtrafik mod informations- og indholdstjenester med integreret taksering Terminering/access til mobilnet via TDC s net Ledsaget adgang (varslet)...92 BILAG A: FORKLARING AF DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL ACCESS I HYBRIDMODELLEN...93 A.1 TRACÉ...93 A.2 MINI-DUCT...94 A.3 KOBBER...95 A.4 FIBER...98 A.5 GENERELLE ÆNDRINGER...99 BILAG B: FORKLARING AF DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL CORE I HYBRIDMODELLEN B.1 ÆNDRINGER TIL CENTRALERNE B.2 ÆNDRINGER TIL TRANSPORTNETTET BILAG C: DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER I SAMHUSNINGS- HYBRIDMODELLEN BILAG D: FORKORTELSER iii

5 Kapitel 1 Indledning I denne rapport beskrives LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fastlagt i medfør af 15 i bekendtgørelse nr. 570 af 22. juni 2000 om samtrafik m.v. (samtrafikbekendtgørelsen). Ved anvendelse af LRAICprisfastsættelsesmetoder, kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger forbundet med frembringelsen af det pågældende samtrafikprodukt, jf. 55, stk. 5, i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (teleloven). LRAIC-prisfastsættelsesmetoden består af et omkostningsgrundlag udviklet i Microsoft Excel og offentliggjort på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Omkostningsgrundlaget, som i det følgende benævnes LRAIC-hybridmodellen, udgør omkostningsgrundlaget for fastlæggelse af LRAICbaserede priser for en række samtrafikprodukter. LRAIC er de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger ved at tilvejebringe enten et inkrement eller et dekrement af output, som skal måles på en fremadrettet basis. Alt materiale, der har indgået i processen med udvikling af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, er offentliggjort på IT og Telestyrelsens hjemmeside. 1.1 Hybridmodellen som en del af LRAIC-processen Ifølge 14, stk. 2 i samtrafikbekendtgørelsen, udarbejder IT- og Telestyrelsen LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for følgende produkter: Udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester Leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger i abonnentnettene, og Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. Ifølge 15 i samtrafikbekendtgørelsen skal omkostningsgrundlaget fastsættes på baggrund af to omkostningsanalyser: Top-down omkostningsanalysen, der skal gennemføres af de udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden (i praksis TDC), jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 3. Bottom-up omkostningsanalysen, der skal udarbejdes af de udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 4. De involverede selskaber har til løsning af denne opgave indgået et formaliseret samarbejde i en LRAIC-arbejdsgruppe. IT- og Telestyrelsen har i efteråret 2000 efter to høringsrunder i juli 2000 i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 17, stk. 4 fastlagt den samlede tidsplan for udarbejdelsen af LRAICprisfastsættelsesmetoderne. Efter drøftelse med parterne i LRAIC-processen har IT- og Telestyrelsen endvidere i efteråret 2000 udsendt en række processuelle principper for parternes roller og håndteringen af forskellige situationer i processen, f.eks datafremskaffelse, vejledning og transparens. For processen har IT- og Telestyrelsen nedsat to specifikke LRAIC-fora: LRAIC-trepartsdrøftelserne bestående af IT- og Telestyrelsen, TDC og LRAIC-arbejdsgruppen, og LRAIC-temamøderne, hvor specifikke forhold blev præsenteret for alle brancheaktørerne. IT- og Telestyrelsen har i overensstemmelse med samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 7 fastsat kriterier og minimumskrav for de to omkostningsanalyser. Disse kriterier og minimumskrav er fastlagt i tre modelnotater: 1

6 Generelle retningslinier for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne, Retningslinier for top-down omkostningsanalysen, og Retningslinier for bottom-up omkostningsanalysen. Modelnotaterne blev fastlagt efter en omfattende høring af brancheaktørerene i løbet af efteråret 2000 og vinteren 2000/2001. Alle modelnotaterne blev udsendt både på engelsk og dansk og er tilgængelige på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. I overensstemmelse med tidsplanen udarbejdede begge parter herefter de to omkostningsanalyser i perioden frem til d. 1. november IT- og Telestyrelsen modtog begge omkostningsanalyser rettidigt d. 1. november Begge omkostningsanalyser blev sendt i høring hos de involverede parter. Med henblik på at IT- og Telestyrelsen kunne skaffe information om og synspunkter på omkostningsanalysernes værdi som beslutningsgrundlag, jf. samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 2, har IT- og Telestyrelsen herefter i samarbejde med parterne vurderet, hvorvidt omkostningsanalyserne opfylder kriterierne og minimumskravene i modelnotaterne og arbejdet med at få en dybere forståelse af de antagelser og metoder, der ligger bag hver af analyserne. I den forbindelse blev der foretaget en grundig efterprøvelse af antagelserne i bottom-up modellen med særlig fokus på datainput og netstruktur. Gennemgangen er dokumenteret i en rapport om modelegenskaber for top-down og bottom-up omkostningsanalyserne, som blev offentliggjort i marts IT- og Telestyrelsen har endvidere arbejdet med på et detaljeret niveau at identificere de vigtigste kilder til forskelle mellem de to omkostningsanalyser. Dette arbejde havde til hensigt i overensstemmelse med 15, stk. 2 i samtrafikbekendtgørelsen at kontrollere resultaterne i bottom-up analysen ved at sammenholde denne med top-down analysen. Sammenligningen bidrog til at identificere områder, hvor der kunne være grund til at modificere bottom-up modellen, ligesom den bidrog til at verificere bottom-up modellens antagelser. Dette arbejde er dokumenteret i IT- og Telestyrelsens rapport om modelforskelle ( Reconciliation Report ), som blev offentliggjort i maj Begge rapporter blev sendt i høring i foråret I juni 2002 gennemførte IT- og Telestyrelsen til brug for det forestående arbejde med udviklingen af en hybridmodel to trepartsdrøftelser med de involverede parter, hvor en række af de væsentlige og overordnede forhold vedrørende bl.a. netstruktur, omkostningsallokering m.v. blev drøftet. IT- og Telestyrelsen udarbejdede herefter et udkast til en LRAIC-hybridmodel, der er ifølge samtrafikbekendtgørelsens 15, stk. 2 skal være en konsolideret afvejning af resultaterne af de to omkostningsanalyser med udgangspunkt i bottom-up analysen, der inkorporerer elementer fra begge analyser. IT- og Telestyrelsen udsendte d. 23. august 2002 et første udkast til LRAIC-hybridmodel i høring hos alle markedsaktører. IT- og Telestyrelsen har ved udarbejdelsen af hybridmodellen lagt vægt på: At undgå indregning af ineffektivitet og omkostninger, der skyldes forældede teknologiske løsninger, At lægge sig op ad EU-Kommissionens anbefalinger og erfaringerne fra de EU-lande, som senest har gennemført en LRAIC-regulering af samtrafikpriserne på deres nationale marked. At opfylde de politiske formål med prisreguleringen, der fremgår af telelovens 1, stk. 3. Modellen har været genstand for to høringsrunder. De indkomne bemærkninger er sammenfattet og kommenteret i to høringsnotater. 2

7 1.2 Overblik over dokumentation af hybridmodellen Foruden selve hybridmodellen har IT- og Telestyrelsen endvidere udarbejdet tre dokumenter. Disse er: Denne rapport over selve hybridmodellens egenskaber. Rapporten beskriver den overordnede metode, der understøtter hybridmodellen og top-down og bottom-up modellerne, der leverede input til modellen. Rapporten giver også detaljeret dokumentation for de forskellige bestanddele i hybridmodellen access, core, samhusning og andre LRAIC-tjenester såvel som information omkring, hvordan omkostninger blev bestemt. Bilag til denne rapport, som indeholder en beskrivelse af de vigtigste ændringer i forhold til bottom-up modellen, der er blevet anvendt som udgangspunkt for hybridmodellen. En brugervejledning. Brugervejledningen giver vejledning til interesserede parter og brugere af modellen om modellernes sammenhæng, virkemåde og hvert enkelt regnearks beskaffenhed og rolle. 1.3 Opsummering af resultaterne LRAIC hybridmodellens hovedresultater er vist i tabel 1.1, idet der er sammenlignet med resultaterne i bottom-up og top-down analyserne. TABEL 1.1: RESULTATER FOR VIGTIGSTE SAMTRAFIKTJENESTER OG RÅ KOBBER Bottom-up Top-down 1 Hybrid Lokal samtrafik (gennemsnit pr. minut) 1,84 3,09 2,90 Regional samtrafik 2,22 4,89 4,25 Landsdækkende samtrafik 2,55 6,54 5,50 2-tråds rå kobber Eksklusive fuldt afskrevne aktiver og med korrekt brug af CVR-kurver 2 Eksklusiv omkostninger til nettermineringspunkt (NTP) 1.4 Næste skridt i processen Ifølge lovgivningen skal IT- og Telestyrelsen årligt fastsætte priser ved anvendelse af LRAIC hybridmodellen. Brugen af, principper for og detaljeret indhold af hybridmodellen er nedfældet i bekendtgørelsen om indhold og anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Det første års priser vil blive fastsat af IT- og Telestyrelsen, således at de gælder fra den 31. december Hvert tredje år vil IT- og Telestyrelsen vurdere, hvorvidt der er behov for modificering af hybridmodellen. Hvis det er tilfældet, vil disse ændringer bliver drøftet ved at følge de samme principper som i den første hybridmodel. I forbindelse med den årlige prisfastsættelse kan parterne imidlertid bede IT- og Telestyrelsen om at vurdere, om der er behov for at opdatere LRAICmetoderne, uanset om der er gået tre år siden sidste opdatering. 1.5 Datainput og fortrolighed Data, der anvendes i hybridmodellen, skal så vidt muligt være nye, robuste og relevante for et nationalt telenet i Danmark. IT- og Telestyrelsen har udviklet konsoliderede estimater for alle datainput i hybridmodellen baseret på al tilgængelig information, d.v.s. hovedsageligt information fra bottom-up og top-down modellerne, men i nogle tilfælde også fra andre offentligt tilgængelige datakilder. IT- og Telestyrelsen har generelt lagt mest vægt på den information, der var begrundet og 3

8 veldokumenteret. Dette betyder, at der er lagt mere vægt på estimater, der er ledsaget af robust dokumentation. IT- og Telestyrelsen har endvidere opdateret værdierne fra bottom-up og top-down modellerne ved f.eks. at anvende pristrends, således at udstyrspriserne afspejler relevante værdier for Da bottom-up modellen ikke i alle tilfælde har indeholdt nødvendige nye, robuste og relevante datainput, har IT- og Telestyrelsen i nogle tilfælde i høj grad været afhængig af data-input værdier leveret af TDC. Dette rejser nogle problemer omkring fortrolighed. På den anden side finder IT- og Telestyrelsen det meget vigtigt, at data-input anvendt i hybridmodellen i videst muligt omfang er transparent og tilgængelig for alle parter. Transparens i data-input gør det muligt for alle parter at anvende hybridmodellen, at komme med kommentarer til de anvendte data-input, og forsyne IT- og Telestyrelsen med yderligere dokumentation omkring datainput. Derfor er de datainput omkring enhedsomkostninger (f.eks. udstyrspriser), som er anvendt i hybridmodellen, transparente og tilgængelige for alle parter. Fortroligheden af visse følsomme TDC data omkring enhedsomkostninger sikres gennem følgende principper: Metoden bag omkostningsestimaterne og kilderne til data anvendt i estimaterne er hverken anført eller transparente. Det betyder, at det ikke ud fra nogen af de omkostningsdatainput, der er anvendt i hybridmodellen, vil være muligt at identificere den implicitte vægt, som IT- og Telestyrelsen har tillagt de oprindelig værdier fra bottom-up og top-down modellerne og derved udlede underliggende fortrolige TDC data. I de tilfælde, hvor de anvendte omkostningsestimater er mere afhængige af fortrolige TDC data, har IT- og Telestyrelsen endvidere estimeret omkostninger for en type af udstyr, hvor TDC har leveret omkostninger fra flere producenter. For andre typer af datainput har IT- og Telestyrelsen så vidt muligt fulgt de samme principper, som beskrevet ovenfor for enhedsomkostninger. I et enkelt tilfælde har det imidlertid ikke været muligt at lade det faktiske data-input være tilgængelig for alle parter. I dette tilfælde, hvor de anvendte data er meget afhængig af fortrolige data fra TDC, har IT- og Telestyrelsen valgt af udfylde hybridmodellen med slørede data i stedet for de underliggende oprindelige værdier. Denne sløring er foretaget ved at justere de faktiske data-input på en tilfældig måde (op og ned). I hybrid modellen er det eksplicit anført, hvornår der er tale om slørede data ved anvendelse af en specifik farvekode. Den meget begrænsede brug af slørede data gør det muligt at anvende modellen med næsten korrekte data-input. Dette resulterer kun i en anelse forskellige resultater (for tjenester omkostningsbestemt af LRAIC er der under 2 pct. forskel) fra modellen, der producerer de korrekte ikke slørede data. 4

9 Kapitel 2 Overblik over anvendte metoder for hybridmodellen Metoderne, der underbygger hybridmodellen, er baseret på modelnotaterne. Retningslinierne for bottom-up omkostningsanalysen definerede en bottom-up model som et værktøj til at beregne omkostningsestimater for særlige tjenester under et antal begrænsninger, og indeholdt et diagram over de forskellige skridt involveret i opbygningen af sådanne modeller. Disse skridt er vist i diagrammet nedenfor. FIGUR 2.1: SIMPLIFICERET OVERBLIK OVER DE FORSKELLIGE SKRIDT I OPBYGNINGEN AF EN BOTTOM-UP MODEL Slutbrugerefterspørgsel (intern og ekstern samtrafik) Dimensioneret efterspørgsel Udstyrspriser & Teknologi-/konfigurationsvalg Design/Opbygning af hypotetisk net (Annualiseret ) kapitalomkostning pr. omkostningskategori for hvert inkrement Fælles kapitalomkostninger Driftsomkostninger pr. omkostningskategori for hvert inkrement Fælles driftsomkostninger Annualiseret omkostning pr. omkostningskategori for hvert inkrement Allokering af omkostningskategorier på hver tjeneste (fastnettelefoni, faste kredsløb og andre tjenester) Allokering af fastnettelefonis andel af omkostningskategorierne på netelementer Mark-up Udledning af omkostning pr. enhed (f.eks. pr. minut) for hvert netelement Aggregering af netelementer for at udlede LRAIC for samtrafikprodukter LRAIC- samtrafikpriser 5

10 2.1 Definition af inkrement I princippet kan inkrementer defineres i uendeligt mange forskellige størrelser. Generelt kan inkrementer dog grupperes i følgende tre kategorier: 1. En mindre ændring i volumen på en bestemt tjeneste; 2. Tilføjelse af en hel tjeneste; eller 3. Tilføjelse af en hel tjenestegruppe. Den første inkrementdefinition svarer til den målbare version af marginalomkostninger, d.v.s. omkostningen ved en ændring i output på én (lille) enhed. Den anden definition svarer til tjenester med meget forskellige størrelser, f.eks. samtrafik, lokalopkald og særtjenester (f.eks. 70-, 80- og 90- numre). I dette notat benævnes denne definition tjenestebaserede LRIC. En variant af den tredje og sidste definition anvendes i stigende grad inden for telesektoren ved prisfastsættelse af samtrafiktjenester. De to hovedinkrementer, som beskrives mere detaljeret i kapitel 4, består dels af alle tjenester i accessnettet, dels af alle tjenester i det overordnede net. 1 LRAIC baseres på disse inkrementer. Omkostningerne pr. enhed øges typisk med størrelsen af inkrementet. Det skyldes, at en stor andel af omkostningerne i telesektoren ændres mindre end proportionalt med ændringer i output. Hvis man starter fra et givet niveau forskelligt fra nul, vil omkostningerne til f.eks. udgravning af tracéer kun ændres lidt ved næsten alle ændringer i output. Som følge heraf vil omkostningerne pr. enhed være størst under den tredje inkrementdefinition og mindst under den første definition. Omkostninger pr. enhed under den anden definition af LRAIC ligger tættere på den første end den tredje definition. Definitionen af inkrementet i LRAIC betyder, at faste omkostninger 2 relateret til det overordnede net (core) eller accessnettet er inkluderet. Disse omkostninger indeholder omkostninger til optiske fibre, udgravning af tracéer og kabelføringsveje i enten accessnettet eller det overordnede net (men indeholder ikke omkostninger til udgravning af tracéer eller kabelføringsveje, der benyttes af begge net). Sådanne delte omkostninger som deles mellem en række forskellige tjenester, der alle anvender nettet udgør tilsammen en betydelig andel af netoperatørens samlede omkostninger Definition af core-inkrementet og access-inkrementet Fremkomsten og anvendelsen af nye teknologier gør til stadighed grænsen mellem det overordnede net og accessnettet mere uklar. Ikke desto mindre giver nedenstående traditionelle definitioner af det overordnede net og accessnettet et operationelt udgangspunkt til fastlæggelse af omkostninger i de to inkrementer Det overordnede net Omkostninger i det overordnede net drives primært af trafikvolumen og antal opkaldsforsøg, mens omkostninger i accessnettet primært drives af antallet af abonnenter. I praksis vil der være en sammenhæng mellem antallet af abonnenter og disses trafikvolumen. Det er imidlertid muligt at undersøge implikationerne af et øget trafikvolumen ved at holde antallet af abonnenter konstant 1 2 Disse definitioner er konsistente med de officielle definitioner fra EU-Kommissionen (se EU- Kommissionens henstilling om samtrafik på et liberaliseret marked del 1 Interconnection Pricing, 15 October 1997) Faste omkostninger defineres i denne sammenhæng som omkostninger, der ikke ændres i takt med outputniveauet. 6

11 (hvilket implicerer en stigning i den enkelte abonnents forbrug), eller af et øget antal abonnenter, mens trafikvolumen holdes konstant (hvilket indebærer et fald i den enkelte abonnements forbrug). Aktiver i det overordnede net omfatter: Koncentratorer 3 (eksklusive liniekort). Lokal- og transitcentraler. Transmissionsforbindelser mellem centralerne. Transmissionsudstyr (f.eks. Add-Drop multiplexere og cross-connects) Radioudstyr i det overordnede net. Optiske fibre og nedgravning af kabler mellem centraler på alle niveauer. Signaleringsudstyr Accessnettet Som defineret ovenfor, afhænger accessnettet af antallet af abonnenter og ikke antallet af opkald eller trafikvolumen. I forlængelse heraf kan access alternativt defineres som de tjenester, der tillader abonnenten at foretage og modtage opkald. Begge definitioner indebærer, at accessnettet inkluderer alle omkostninger til kabler og gravearbejde forbundet med linier mellem abonnenten og koncentratoren. Accessnettet inkluderer tilsvarende omkostninger til andre linier som f.eks. offentlige telefonbokse. Derudover indebærer definitionerne også, at accessnettet inkluderer liniekortet i koncentratoren, idet antallet af liniekort afhænger af antallet af abonnenter eller rettere abonnenternes efterspørgsel efter linier, og idet liniekortet er nødvendigt, når der foretages og modtages opkald. Aktiverne i accessnettet er bl.a. Liniekort i centralen Det endelige stikkabel til abonnenten Tracéen (i de fleste tilfælde med kabelføringsvej) mellem det endelige forbindelsespunkt og det fremskudte abonnenttrin Kabinetter Kobberkabel og optiske fibre i denne del af nettet Andre aktiver som f.eks. kabelbrønde, master m.m. Radiosystemer på abonnentsiden af centralen Nettermineringspunkter. 3 Koncentratoren er placeret der, hvor liniekortet sidder. Koncentratoren kan være placeret i en lokalcentral eller i et fremskudt abonnenttrin. 7

12 Andre inkrementer Der vil i praksis være mange andre inkrementer ud over core- og access-inkrementerne. Eksempler på sådanne inkluderer detailinkrementet for access og core-nettet; inkrementet for tjenester med særlig taksering; inkrementet for mobilnettet; og inkrementet for andre tjenester. I LRAIC hybridmodellen er disse andre inkrementer ikke modelleret. I stedet er anvendelsen af fællesomkostninger m.v. med disse inkrementer estimeret summarisk, bl.a. ved anvendelse af informationer fra TDC s top-down model. 2.2 Andre hovedantagelser Bottom-up modeller er bygget i henhold til en række specifikationer eller antagelser. De vigtigste antagelser, som hybridmodellen hviler på, er måden, hvorpå scorched node antagelsen er blevet anvendt, men modificeret til at tage hensyn til et mere optimeret net og en byggeklods -tilgang i form af en netelementtilgang til bottom-up modellering. Måden, hvorpå disse vigtige antagelser er blevet behandlet i hybridmodellen, beskrives nedenfor Definition af scorched node antagelsen Ifølge lovbemærkningerne skal top-down- og bottom-up modellerne anvende scorched node antagelsen til modellering. 15, stk. 5 i bekendtgørelsen angiver, at de to modeller skal tage udgangspunkt i den eksisterende netstruktur: De i stk. 3 og 4 nævnte omkostningsanalyser skal tage udgangspunkt i grundelementerne i den eksisterende netinfrastruktur hos den udbyder af telenet eller teletjenester med stærk markedsposition, der er forpligtet til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Dette indebærer, at der skal tages udgangspunkt i den grundlæggende geografiske netarkitektur, sådan som denne tager sig ud frem til og med selve centralerne i nettet, dog for så vidt angår den i stk. 4 nævnte analyse [bottom-up analysen] med visse optimeringer, for så vidt angår centraludstyr m.v. Dette afsnit fastslår, at scorched node antagelsen skal anvendes, men at visse optimeringer tillades i bottom-up analysen. Lovteksten giver imidlertid ikke nogen klare retningslinier for, hvordan scorched node antagelsen skal fortolkes. I henhold til bemærkningerne til lovgivningen er det derfor nødvendigt at se på, hvordan scorched node antagelsen er blevet anvendt i den fælleseuropæiske bottom-up model, og på de definitioner, der har fundet anvendelse i andre lande. En samlet vurdering af disse LRAIC-analyser har vist, at den afgørende faktor for så vidt angår fortolkningen af scorched node antagelsen, er, at der skal være centraludstyr på SMP-udbyderens eksisterende placering af knudepunkter (nodes eller sites) i nettet. Selvom placeringen af centraler er blevet behandlet som fast, er de internationale erfaringer med hensyn til antallet af centraler i medfør af scorched node antagelsen blandede. I den fælleseuropæiske bottom-up model antages det, at scorched node antagelsen også betyder, at det eksisterende antal centraler i SMP-udbyderens net skal modelleres. Visse andre modeller antager imidlertid, at scorched node antagelsen kun begrænser antallet af sites, og ikke antallet af centraler. Ifølge IT- og Telestyrelsens fortolkning betyder bemærkningerne til bekendtgørelsen omkring modellering af et optimalt struktureret net, hvor der foretages visse optimeringer for så vidt angår centraludstyr m.v., at modellens optimale scenario under scorched node antagelsen kun er begrænset af antallet af sites og deres eksisterende placering. Scorched node antagelsen indebærer imidlertid ikke, at transportnettet kabler, kabelføringsvej/tracé m.v. er fast. Antagelsen indebærer heller ikke, 8

13 at det samme antal og de samme typer af centraler skal placeres på hver af disse geografiske placeringer. Som en konsekvens af dette udgør følgende typer centraler begrænsningen i hybridmodellen med scorched node antagelsen: Et fremskudt eller lokalplaceret abonnenttrin (RSS/HSS/koncentrator) En lokalcentral En transitcentral Der er i Danmark en række bygninger, der refereres til som teknikhuse. Disse huse indeholder en koncentrator og dermed liniekort og falder derfor inden for definitionen af scorched node. Hybridmodellen estimerer omkostningerne ved et net baseret på TDC s faktiske sammensætning af centraler såvel som en mere optimal sammensætning af centraler, nemlig: 10 transitcentraler 6 yderligere transitcentraler dedikeret til samtrafik 105 lokalcentraler (plus én testcentral) De resterende koncentratorer (inklusive teknikhuse) Netelementtilgang I hybridmodellen er der valgt en netelementtilgang til fastlæggelse af omkostningerne. Det betyder, at omkostningerne for netelementer bliver estimeret, og netelementernes omkostninger bliver sammenvejet for at beregne omkostninger ved de relevante samtrafikprodukter. Sammenvejningen sker ved rutefaktorer for de enkelte tjenesters anvendelse af netelementer. 2.3 Tjenester i LRAIC-modellen Udbydere af telenet og teletjenester producerer typisk en lang række tjenester i deres net. Ud over taletjenester udbydes lejede kredsløb, datarelateret trafik og andre tjenester. Hybridmodellen tager hensyn til alle disse tjenester. Eksklusion af nogle tjenester vil resultere i et underdimensioneret net og øgede omkostninger for de tilbageblevne tjenester. De øgede omkostninger vil opstå, fordi de delte omkostninger, såsom omkostninger til kabelføringsvej, vil blive allokeret til færre tjenester. Modellerne skal inkludere og kategorisere tjenester under de tre brede overskrifter fastnettelefonitjenester, lejede kredsløb og andre tjenester. Disse beskrives nedenfor Fastnettelefonitjenester Fastnettelefonitjenester omfatter standardopkaldstjenester, der originerer og terminerer på centrallinier. De omfatter dermed en lang række forskellige tjenester. De vigtigste er gengivet i tabel 2.1 herunder. 9

14 Tabel 2.1: Fastnettelefonitjenester Overordnede net (Core) Accessnettet Lokale opkald Nationale opkald Internationale opkald Indgående Internationale opkald Udgående Internationale opkald Transit Lokal samtrafik Samtrafik inden for samtrafikområdet Samtrafik mellem samtrafikområder Transit Inden for området Transit Mellem områder Fastnet til mobilnet Mobilnet til fastnet IN, basis IN, udvidet Operatørtjenester Andre opkald PSTN abonnement ISDN 2 abonnement ISDN 30 abonnement ADSL abonnement* Internet abonnement* Rå kobber Sort fiber * Hvor efterspørgslen efter disse tjenester ikke er inkluderet i andre kategorier så som PSTN eller ISDN abonnementer Faste kredsløb Brugere af faste kredsløb kan inddeles i følgende tre grupper: Slutbrugere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af en permanent forbindelse mellem to punkter. Andre udbydere, der normalt anvender lejede faste kredsløb til etablering af permanent forbindelse mellem forskellige net. Netudbyderen selv, der skal bruge faste kredsløb af forskellige årsager. SMP udbydere vil bære andre tjenester i nettet, såsom datatjenester over faste kredsløb Andre tjenester Betydningen af andre tjenester, der anvender det overordnede net, vil øges over tid. Eksempler er kabel-tv, Virtual Private Networks (VPN) og pakkekoblede teknologier, såsom frame relay. 10

15 Kapitel 3 Omkostninger Dette afsnit beskriver de antagelser, IT- og Telestyrelsen har foretaget vedrørende enhedsomkostninger (direkte og indirekte) og driftsomkostninger. En beskrivelse af antagelser og den anvendte tilgang til at annualisere disse omkostninger er indeholdt i det efterfølgende kapitel. 3.1 Omkostningsdefinitioner Omkostninger kan defineres på to måder inden for den brede definition af core- og accessinkrementerne, som IT- og Telestyrelsen har valgt. Den første måde er at betragte omkostninger, der er direkte allokérbare til tjenester i inkrementet. For eksempel kan liniekortet allokeres direkte til fastnettelefonidelen af accesstjenesten i accessinkrementet. Som følge af den forholdsvis høje andel af faste og delte omkostninger i telekommunikationsnettet vil der imidlertid være relativt få direkte allokérbare omkostninger. De fleste omkostninger vil blive vurderet som delte omkostninger (delt mellem en række forskellige tjenester i inkrementet, såsom lejede kredsløb og fastnettelefoni). Fælles omkostninger opstår, når to inkrementer (f.eks. access og core) deler omkostninger. Forholdet mellem direkte allokérbare delte omkostninger og fællesomkostninger er vist i boksen nedenfor. 11

16 BOKS 3.1: FORHOLDET MELLEM OMKOSTNINGSBEGREBER Direkte allokerbare omkostninger i accessnettet (f.eks. hovedfordeler, MDF) Direkte allokerbare omkostninger i det overordnede net (f.eks. transitcentral) Delte omkostninger i Fællesomkostninger (f.eks. Delte omkostninger i Fællesomkostninger f.eks. accessnettet accessnettet (f.eks. (f.eks. kabeltracéer kabeltracéer delt mellem delt mellem accessnettet og det overordnede kabeltracéer i accessnettet) access- og transportnettet) kabeltracéer) i accessnettet) net Delte omkostninger i det overordnede net (f.eks. kabeltracéer i det overordnede net, ADMs etc.) Omkostninger til accessnet Omkostninger til overordnet net Direkte allokérbare omkostninger er de omkostninger, der er direkte forbundet med at levere en given tjeneste i et givet inkrement. Disse omkostninger kan inddeles i to grupper: 1) Omkostninger til input, der varierer med produktionen, således at selv hvis produktionen af flere forskellige tjenester anvender dette input, kan det stadig beregnes, hvorledes den enkelte tjeneste påvirker omkostningerne. 2) Aktiver og driftsomkostninger, der er faste i forhold til produktionen, men som er knyttet til en speciel tjeneste. Delte omkostninger er omkostninger til de input, der er nødvendige for produktionen af to eller flere tjenester inden for samme inkrement, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes en specifik tjeneste påvirker omkostningen. Eksempler på delte omkostninger i det overordnede net er optiske fibre, transmissionsudstyr og relaterede overheadomkostninger, der alle benyttes af fastnettelefoni, faste kredsløb eller andre tjenester. Fællesomkostninger er omkostninger forbundet med de input, der er nødvendige for produktionen af én eller flere tjenester i to eller flere inkrementer, hvor det ikke er muligt at identificere, hvorledes et specifikt inkrement påvirker omkostningen. 4 Omkostninger til udgravning af kabeltracéer er et godt eksempel på forskelle mellem delte omkostninger og fællesomkostninger. Omkostninger i forbindelse med udgravninger af kabeltracéer til accessnettet (eller det overordnede net) vil generelt være en delt omkostning, da en kabeltracé givetvis vil blive benyttet af to eller flere tjenester. Men nogle kabeltracéer vil blive benyttet af både accessnettet og det overordnede net. I så tilfælde er omkostningerne fællesomkostninger. 5 En anden måde at se på omkostninger er at betragte måden, hvorpå de relaterer sig til nettet. Omkostninger kunne eksempelvis defineres som: Direkte netomkostninger (såsom processorer, porte, kabelføringsveje og fibre), Indirekte netomkostninger (såsom strømforsyning, lokaler og vedligeholdelse) og 4 5 Den definition af fællesomkostninger, der anvendes i loven, inkluderer både fællesomkostninger og delte omkostninger, som de her er defineret. En mulig indvending mod dette er, at omfanget af udgravningen, og dermed omkostningerne hertil, kan være større, hvis begge net benytter udgravningen. Men i praksis vil forskellen i omkostningerne, når kun accessnettet (eller det overordnede net) eller begge net benytter udgravningen, være lille eller nul. 12

17 Overhead (f.eks. personaleafdelingen). Overhead dækker de omkostninger, der ikke er nødvendige for at drive et net, men som ikke desto mindre skal afholdes, for at selskabet, der driver nettet, kan fungere. Netomkostninger indeholder omkostningerne ved de input, der er nødvendige for at drive nettet. Disse kan inddeles i direkte og indirekte netomkostninger. En direkte netomkostning defineres som en omkostning, hvor inputmængden, og dermed omkostningerne, afhænger af eksogene faktorer, såsom efterspørgselsniveauet. Antallet af liniekort og dermed de samlede omkostninger til liniekort vil for eksempel afhænge af antallet af abonnenter. I modsætning hertil afhænger de indirekte netomkostninger af de valg, der er foretaget med hensyn til andre (direkte) input, og derfor kun indirekte af eksogene faktorer såsom efterspørgselsniveauet. Et eksempel er racks, da antallet og størrelsen af racks vil afhænge af foretagne valg vedrørende porte og liniekort. Den valgte tilgang til at estimere disse typer af omkostninger er præsenteret nedenfor. Tabel 3.1 viser, hvordan de forskellige omkostninger behandles i hybridmodellen. TABEL 3.1: DEFINITION AF OMKOSTNINGER ANVENDT I HYBRIDMODELLEN Omkostningskategori Direkte omkostninger Indirekte kapitalomkostninger Driftsomkostninger Overhead Eksempler på inkluderede omkostninger Tracé Liniekort Kobberkabel Porte Processorer Add-drop multiplexere Fibre Lokaler Strømforsyning Sikkerhed Klimaanlæg Vedligeholdelse inklusiv alle tilhørende sociale-, rejse- og managementomkostninger Ledelse Forretningsplanlægning og udvikling Bogholderi, finans og revision Eksterne relationer Personaleafdeling Information management Juridisk afdeling Indkøb Anden generel administration 3.2 Enhedsomkostninger En af de mest udfordrende opgaver i forbindelse med udviklingen af en bottom-up model er at indsamle robuste omkostningsestimater. Dette afsnit gennemgår mængden af omkostningsdata leveret af LRAIC-arbejdsgruppen og beskriver den valgte tilgang for omkostningsinformation i hybridmodellen. 13

18 3.2.1 Kilder til omkostningsestimater De omkostningsestimater, der anvendes i hybridmodellen, stammer fra en række kilder, herunder først og fremmest bottom-up og top-down modellerne. I nogle tilfælde er andre tilgængelige datakilder anvendt. IT- og Telestyrelsen ville have foretrukket, at de omkostningsestimater, der er anvendt i bottom-up modellen, var bedre dokumenteret. Et eksempel på et område, hvor omkostningerne i bottom-up modellen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, var omkostninger til centraludstyr Kapitalomkostningsestimater i hybridmodellen Det er IT- og Telestyrelsens synspunkt, at de (direkte og indirekte) kapitalomkostningsdata, der anvendes i hybridmodellen så vidt muligt skal være tidssvarende, robuste og relevante for et nationalt net i Danmark. Samtidig har IT- og Telestyrelsen ønsket at anvende så megen information fra begge modeller som muligt. IT- og Telestyrelsen har derfor vurderet udstyrspriserne i begge modeller, og udarbejdet et konsolideret estimat baseret på al tilgængelig information. IT- og Telestyrelsen har imidlertid lagt mest vægt på de omkostningsestimater, der er bedst begrundet og dokumenteret. Det indebærer, at der er lagt mere vægt på estimater, der er ledsaget af robust dokumentation. For visse netelementer, som f.eks. centraler, har dette betydet, at man som regel har været mere afhængige af TDC s enhedsomkostninger end af enhedsomkostninger fra bottom-up modellen. For andre netelementer, som f.eks. tracé, har IT- og Telestyrelsen overvejende anvendt LRAIC-arbejdsgruppens estimater. I forbindelse med udarbejdelsen af estimaterne for kapitalomkostningerne i hybridmodellen har IT- og Telestyrelsen også opdateret omkostningsestimaterne med de formodede prisudviklinger og på denne måde fået omkostningsestimaterne til at repræsentere omkostninger for Fortrolighed Som beskrevet i afsnit 1.5 rejser der sig et fortrolighedsproblem, da IT- og Telestyrelsen i nogle tilfælde i væsentlig udstrækning har været nødt til at basere sig på omkostninger leveret af TDC. Fortroligheden af følsomme TDC data vedrørende enhedsomkostninger er sikret gennem følgende principper: Metoden bag omkostningsestimater og kildedata anvendt i estimaterne er ikke oplistet eller transparente. Det betyder, at det ikke vil være muligt at identificere den vægt, IT- og Telestyrelsen har tillagt de originale værdier fra bottom-up og top-down modellerne ud fra informationer om omkostningsdata anvendt i hybridmodellen. Det vil dermed ikke være muligt at udlede underliggende fortrolige TDC data. I de tilfælde, hvor de anvendte omkostningsestimater afhænger mere af underliggende fortrolige TDC data, har IT- og Telestyrelsen yderligere estimeret omkostninger for een type udstyr, hvor TDC har leveret omkostninger for flere forskellige producenter. 3.3 Driftsomkostninger I rapporten over top-down og bottom-up modellernes egenskaber anerkendte IT- og Telestyrelsen vanskelighederne ved at modellere driftsomkostningerne i en bottom-up model tilfredsstillende. ITog Telestyrelsen bemærkede samtidig, at bottom-up modellen kun i begrænset omfang var blevet leveret med dokumentation for de driftsomkostningerne i form af mark-ups og hændelsesbaserede omkostninger, der er anvendt i modellen. IT- og Telestyrelsen fremførte særligt, at det ikke var blevet dokumenteret tilstrækkeligt, at driftsomkostningerne var blevet beregnet i overensstemmelse med 14

19 retningslinierne i modelnotatet for bottom-up analysen, og at det ikke var klart, hvordan driftsomkostningerne relaterede sig til faktiske driftsomkostninger afholdt af operatørerne. IT- og Telestyrelsen foretog en gennemgang af driftsomkostninger i de to modeller, og forsøgte at sammenligne disse med tilgængelige benchmark-data. Denne sammenligning viste sig at være vanskelig på grund af den forskellige kategorisering af omkostninger i de to modeller. Resultaterne af sammenligningen med internationale benchmarks var derfor ikke tilstrækkelig detaljeret og gav således ikke den fornødne information til en endelig vurdering af driftsomkostningsinput leveret af TDC og LRAIC-arbejdsgruppen Modelleringen af driftsomkostninger i hybridmodellen Givet at driftsomkostningerne leveret af LRAIC-arbejdsgruppen ikke var blevet tilstrækkeligt dokumenteret, har IT- og Telestyrelsen benyttet følgende to tilgange til at estimere driftsomkostningerne i core- og access-modellerne: I coremodellen estimeres de direkte driftsomkostninger med udgangspunkt i TDC s faktiske driftsomkostninger. Der er dog foretaget justeringer for at afspejle TDC s relative effektivitetsniveau og for at afspejle, at hybridmodellen benytter nye aktiver, der burde kræve færre driftsomkostninger. For indirekte driftsomkostninger er LRAIC-arbejdsgruppens originale modelleringsmetode bevaret. I accessmodellen er det hændelsesbaserede system til estimering af driftsomkostninger i accessnettet bevaret, men der er foretaget en række ændringer for så vidt angår de anvendte antagelser. Hver af disse antagelser beskrives nedenfor Modellering af drifts- og indirekte omkostninger i det overordnede net For at kunne anvende TDC s driftsomkostninger i hybridmodellen har det været nødvendigt at estimere forholdet mellem GRC og driftsomkostninger (mark-ups) og at anvende disse som input i stedet for de af LRAIC-arbejdsgruppens estimerede værdier. Den originale struktur af bottom-up modellen gør det vanskeligt at sammenligne omkostningerne, da top-down omkostningerne skal omgrupperes for at være egnet til at blive anvendt som input i hybridmodellen. Da dette ikke altid er ligetil, har IT- og Telestyrelsen beregnet mark-ups ved at anvende to særskilte tilgange (for at kunne vurdere disse mark-ups): En gruppering af relevante driftsomkostninger og GRC er i anvendelige kategorier, mens der tages hensyn til, at nogle homogene omkostningskategorier er delt af forskellige netelementer. Det skal i den forbindelse sikres, at alle relevante omkostningskategorier (både GRC er og driftsomkostninger) er inkluderet, således at omkostningerne er sammenlignelige i forhold til omkostningerne i den originale bottom-up model. En direkte beregning af mark-ups ved at anvende top-down allokering til netelementer. Dvs. dividere driftsomkostninger relateret til et netelement med GRC allokeret til samme netelement. Der skal her sikres, at visse indirekte driftsomkostninger (såsom strømforsyning, lokaleomkostninger, omkostninger til klimaanlæg og sikkerhedsomkostninger) ikke inkluderes, da disse er modelleret eksplicit i den originale bottom-up model. Da den første tilgang giver mulighed for den mest detaljerede beregning af mark-ups, er denne tilgang blevet anvendt til at estimere mark-ups. Resultaterne er dog blevet krydschecket med den sidste tilgang. 15

20 I nedenstående tabel er vist en sammenligning af de mark-ups, der er anvendt af LRAICarbejdsgruppen med mark-ups, der er beregnet ud fra top-down modellen. TABEL 3.2 MARK-UPS OVER DRIFTSOMKOSTNINGER ANVENDT I BOTTOM-UP OG TOP-DOWN MODELLEN. Omkostningskategori Bottom-up modellen Top-down modellen Centraludstyr 7,0% * 12,7% ** - Koncentrator (RSS/HSS) - Lokalcentral - Transitcentral 7,0% 7,0% 7,0% 26,8% 10, % 9,1% Liniekort 7,0% 5,8% SDH udstyr 10,0% 8,5% Cross connects 10,0% 3,6% Infrastruktur 0,0% - 5,0% *** 1,9% Mikrobølge / radio 5,0% 14,8% *) 15% anvendt for andre centralomkostninger og fælles site omkostninger. **) **) Beregnet som et vægtet gennemsnit af RSS/HSS, LE og TE omkostninger ***) Tracé og kabelføringsvej er 0% mens fiberkabel er 5% Brug af TDC driftsomkostninger - efficiensjustering Som udtrykt i rapporten om modellernes egenskaber er det IT- og Telestyrelsens opfattelse, at det efficiensstudie, som TDC har præsenteret, ikke giver en tilstrækkelig stærk begrundelse for at anvende TDC s omkostninger direkte i hybridmodellen. Studiet viser med andre ord ikke endeligt, at TDC nødvendigvis er en effektiv operatør. Der er to hovedårsager til dette. For det første er det utilstrækkeligt alene at basere sig på én type sammenlignende efficiensanalyse. Der findes en række forskellige tilgængelige teknikker alle med forskellige styrker og svagheder. Hvis et studie af denne type skulle anvendes til at påvirke niveauet for omkostningerne i hybridmodellen, ville IT- og Telestyrelsen forvente, at resultaterne var blevet krydschecket ved at anvende andre tilgængelige og veletablerede metoder. IT- og Telestyrelsen udførte et studie ved at anvende en anden sammenlignende efficiensteknik kendt som stochastic frontier analysis (SFA). Denne analyse blev udført på nøjagtig samme datasæt, som blev anvendt af TDC til at udføre selskabets DEA-analyse. SFA-studiet viste, at ingen af selskaberne var 100% efficiente, og at TDC rangerede som nummer 8 med en efficiensscore på 93,3 pct. Det er ikke ligeså godt, som det resultat, der fremkom i DEA-analysen, hvilket indikerer, at forskellige metoder giver forskellige resultater, og at det kan være vildledende at være for afhængig af resultaterne fra en speciel måling. 6 For det andet, er sammenligningskandidaterne, som TDC har anvendt amerikanske lokaludbydere ( US LECs ) - ikke er ideelle at anvende som sammenligningsgrundlag. Årsagerne til dette blev skitseret i afsnit B i rapporten om modelegenskaber. IT- og Telestyrelsen anerkender, at US LEC data på grund af en høj grad af tilgængelig information på nuværende tidspunkt er den bedste datakilde til at foretage en sådan analyse. På grund af de væsentlige forskelle i de betingelser selskaber opererer under, skal man imidlertid være varsom med udelukkende at baserer sig på resultaterne fra en sådan analyse. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at en efficiensjustering er passende af en række grunde: 6 Selv med en DEA-analyse på TDC s data faldt TDC s efficiensmål til 73,5 procent, når analyse C blev udvidet med driftsomkostninger og med anvendelse af summen af lokale minutter og transitminutter. 16

21 For det første vil dette være i overensstemmelse med konklusionen fra SFA analysen udført af IT- og Telestyrelsen, der anvendte TDC s egne antagelser om TDC og US LECerne. Denne analyse indikerede, at TDC klarer sig godt, men at selskabet dog kun er 93% effektiv. IT- og Telestyrelsen finder imidlertid at der vil være problematisk kun at basere efficiensjusteringen direkte på resultaterne af SFA analysen. Det skyldes, at IT- og Telestyrelsen anerkender manglerne forbundet med analysen, som inkluderer: US LEC erne er muligvis ikke de bedste sammenligningskandidater til TDC på grund af de forskellige betingelser selskaberne opererer under. Givet konkurrencetilstanden i de lokale områder er det ikke sandsynligt, at LECerne selv er de mest effektive operatører, som der kan foretages sammenligninger med. Selv høje resultater i sammenligning med disse selskaber kan derfor føre til misvisende konklusioner. Metoder til sammenligning af efficiens er ufuldendte og bør ikke anvendes til at fastlægge omkostninger så direkte. Brugen af SFA alene ville indebære en 7 pct. justering af TDC s faktiske driftsomkostninger. Som anført ovenfor bør efficiensjusteringen ikke fastsættes på baggrund af en enkelt metode, ligesom denne ikke bør være afhængig af data fra US LECer (såvel som af TDC s antagelser, når der anvendes US data). I denne forbindelse bemærkes, at resultatet af alternativ DEA-analyse pegede på en større justering. For det andet er der forskel mellem det modellerede net i hybridmodellen og nettet i top-down modellen. TDC s driftsomkostninger er baseret på selskabets eksisterende net, der omfatter aktiver af forskellige årgange og teknologier. En bottom-up model skal derimod modellere et nyt net, der burde have lavere driftsomkostninger. Konsekvensen heraf er ikke kendt, men det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at et samlet estimat omkring på over 7 pct. vil være fornuftigt, givet det faktum, at US LECerne heller ikke har nye net. For det tredje har TDC medtaget visse (mindre) poster i omkostningsgrundlaget (fratrædelsesomkostninger samt nummerafgifter), som efter IT- og Telestyrelsens vurdering ikke bør medtages. For det fjerde har TDC ikke foretaget nogen MEA-korrektioner i driftsomkostningerne, d.v.s. korrektioner som følge af at moderne ækvivalente aktiver giver en større funktionalitet. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at brugen af MEA-aktiver samlet set bør føre til lavere driftsomkostninger. For det femte har IT- og Telestyrelsen, for så vidt angår indregningen af andre indirekte omkostninger (overhead), ikke vurderet, at der er grundlag for at antage den samme direkte sammenhæng med størrelsen på genanskaffelsesværdierne i de to modeller. IT- og Telestyrelsen har derfor anvendt absolutte tal fra top-down modellen. I dette tilfælde vil efficiensjusteringen således også tage højde for den mere indirekte sammenhæng, der eksisterer mellem niveauet for overheadomkostninger og genanskaffelsesværdierne for kapitaludstyr. For det sjette peger nye oplysninger fra TDC på, at de samtrafikspecifikke omkostninger er faldet fra 2000 til 2001 med ca. 11 pct. Idet IT- og Telestyrelsen har gennemgået grundlaget for driftsomkostningerne for 2000, og hybridmodellen i øvrigt baserer sig på 2000-data for driftsomkostningerne, er der ikke korrigeret særskilt herfor. Reduktionen peger imidlertid på, at der er behov for en efficiensjustering af omkostningerne for Resultatet af disse overvejelser er, at der i hybridmodellen anvendes en generel efficiensjustering for alle TDC s driftsomkostninger på 10 pct. 17