TEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE
|
|
- Finn Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE MEDDELELSE NR Ved at reducere behandlingshyppigheden ved gylleforsuring i en slagtesvinestald fra dagligt til to gange om ugen steg ph i gyllen fra 5,6 til over 5,9 inden næste behandling, men reduktionseffektiviteten for ammoniak faldt fra 62 pct. til 38 pct. INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: ANDERS LEEGAARD RIIS, KRISTOFFER JONASSEN 1 1 ansat i SEGES Svineproduktion, da afprøvningen blev gennemført UDGIVET: 13. APRIL 2018 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Miljøteknologi Sammendrag Formålet med afprøvningen var at afklare, om nedsættelse af behandlingshyppigheden ved gylleforsuringsanlæg fra dagligt til to gange ugentligt påvirkede ph-værdien i gyllen og dermed også gylleforsuringens effekt på ammoniakemissionen fra en slagtesvinestald. Endvidere var formålet at klarlægge forbruget af energi og syre ved den nedsatte behandlingshyppighed. Ved at reducere behandlingshyppigheden ved gylleforsuring fra dagligt til to gange om ugen steg phværdien i gyllen i gennemsnit fra 5,6 til over 5,9 inden næste behandling, hvilket er under den værdi på 6,0, der er foreslået som vilkår i Miljøstyrelsens teknologiblad. Derimod faldt reduktionseffektiviteten for ammoniak fra 62 pct. til 38 pct. ved at reducere behandlingshyppigheden fra dagligt til to gange ugentligt. Så selvom de reguleringsmæssige vilkår blev overholdt, var effekten af gylleforsuring på ammoniakemissionen ikke som forventet ved kun at behandle gyllen to gange om 1
2 ugen. På trods af der kun blev behandlet to gange om ugen, var syre- og elforbruget ikke lavere end ved daglig forsuring, så der blev ikke opnået nogle forbrugsmæssige besparelser ved at nedsætte behandlingshyppigheden. På baggrund af afprøvningens resultater kan det ikke anbefales at reducere behandlingshyppigheden til to gange ugentligt ved forsuring af gylle i svinestalde. Baggrund Gylleforsuring er en veletableret teknologi til reduktion af ammoniak fra staldanlæg, men teknologien og styringsparametrene er principielt den samme i dag som den var for mere end 15 år siden, idet der styres efter samme surhedsgrad i gylle (ph 5,5) og med samme behandlingshyppighed (daglig), som da SEGES Svineproduktion gennemførte afprøvning af Starring Miljøs gylleforsuringsanlæg i 2002 til 2003 [1]. Teknologien er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste med 64 pct. reduktion af ammoniakemissionen fra svinestalde [2]. I praksis behandles gyllen dagligt i et behandlingsanlæg uden for stalden, hvor den forsures ned til ph 5,5 med svovlsyre (96 pct.) inden den pumpes retur til stalden. I teknologibeskrivelsen fra Miljøstyrelsen [3] foreslås som vilkår, at ph i gyllen, når den kommer retur fra stalden, ikke må være over 6,0 i gennemsnit på månedsbasis og ikke overstige 6,5, men behandlingshyppigheden er ikke beskrevet. Spørgsmålet er, om ph kan holdes tilstrækkelig lav, og den samme effekt på ammoniak derved kan opnås ved at reducere behandlingshyppighed fra dagligt til fx to gange om ugen. Ved at indføre en mere præcis styring af gylleforsuringen med lavere behandlingshyppighed, kan processens forbrug af energi og syre sandsynligvis nedbringes, hvorved udgifterne til drift af gylleforsuringsanlæg vil kunne reduceres. Endvidere kan en mere præcis behandlingsstrategi reducere evt. lugtgener fra procestanken i forbindelse med behandlingsprocessen. Afprøvning af gylleforsuring i slagtesvinestalde viste, at der anvendes 3 kwh pr. tons produceret gylle til gylleforsuringsprocessen, svarende til 1,5 kwh pr. produceret gris [4]. Kan behandlingshyppigheden reduceres til hver tredje dag, bør energiforbruget kunne reduceres med 1 kwh pr. produceret gris. Dertil kommer der en ikke umiddelbart enkel fastsættelse af reducerede udgifter til slitage og service. Syreforbruget forventes kun reduceret i mindre grad. Ved afprøvning af gylleforsuring i slagtesvinestalde var det gennemsnitlige syreforbrug 6,5 kg pr. produceret gris [4]. Formålet med afprøvningen var at afklare om nedsættelse af behandlingshyppigheden ved gylleforsuringsanlæg fra dagligt til to gange ugentligt påvirkede surhedsgraden (ph-værdien) i gyllen og dermed også gylleforsuringens effekt på ammoniakemissionen fra stalden. Endvidere var formålet at klarlægge forbruget af energi og syre ved den nedsatte behandlingshyppighed. 2
3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i seks klimakamre på SEGES Svineproduktions Forsøgsstation Grønhøj over fire hold slagtesvin i perioden december til december året efter. Klimakamre Hvert klimakammer var indrettet med to stier med hver 15 grise. Stierne målte 4,8 m gange 2,4 m. I hver sti var der monteret en simpel foderautomat og modsat foderautomaten var en drikkekop monteret. Der var en ca. 60 cm dyb gyllekumme under hver sti. Overbrusningsanlæg var monteret med én dyse pr. sti over gødearealet. Alle stierne havde spaltegulv med drænet gulv i lejet. For indretning se i øvrigt appendiks. Ventilation Ventilationsprincippet var undertryksventilation med diffust luftindtag. Der var etableret en loftsudsugningsenhed i hvert kammer. Ventilationskapacitet var ca. 100 m 3 time -1 gris -1. Produktion og fodring Der indgik fire hold grise i afprøvningen. Grisene blev kønssorteret således, at der i hvert klimakammer var en sti med 15 sogrise og en sti med 15 galtgrise. Ved indsættelse af grisene vejede de i gennemsnit ca. 31 kg og produktionstiden var i gennemsnit 11 uger. Når en gris blev udtaget af et klimakammer, blev dette noteret således, at antallet af grise var kendt gennem hele afprøvningen. Grisene blev fodret ad libitum med pelleteret tørfoder baseret på byg, hvede, soya- og solsikkeskrå (for indhold se appendiks). Gyllebehandling Ved klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj er der etableret to separate gylleforsuringsanlæg fra Infarm A/S (nu JH Staldservice A/S), hvor gyllen fra to klimakamre behandles samtidigt i samme anlæg. Det er således muligt at behandle gylle fra i alt fire klimakamre. Det ene anlæg behandlede gyllen traditionelt, dvs. at gyllen dagligt blev forsuret til ph 5,5 med svovlsyre inden den blev pumpet retur til stalden (Gr. 1). I det andet anlæg blev gyllen behandlet hver mandag og torsdag til ph 5,5 (Gr. 2). Mellem de to første produktionshold blev der byttet rundt på kamrene i de to grupper med gyllebehandling. Inden grisene blev indsat blev klimakamrene vasket og vaskevandet sluset ud fra gyllekummerne. Mellem holdene blev der gemt forsuret gylle i procestankene, således at der ved hvert hold kunne startes op med ca. 20 cm forsuret gylle i gyllekummerne. Udover de to grupper med gylleforsuring var der også en kontrolgruppe, hvor gylle blev udsluset traditionelt efter behov to gange pr. produktionsforløb. Grupperne i afprøvningen, var fordelt således: 3
4 Gruppe 0: Kontrol, ingen behandling Gruppe 1: Forsuring af gyllen dagligt til ph 5,5 Gruppe 2: Forsuring af gyllen to gange om ugen til ph 5,5 Fig. 1. Skitse over Klimalaboratorium på Forsøgsstation Grønhøj, hvor afprøvningen blev gennemført. Fordelingen af grupperne på figuren var gældende for det første hold grise. Derefter blev der byttet rundt på behandlingerne i kammer 1+2 og kammer 3+4. Registreringer De primære registreringsparametre var ph i gyllen, tid siden behandling samt forbrug af syre og el. Sekundære registreringer var ammoniak- og svovlbrintekoncentration i ventilationsluften, ventilationsydelse, gylledybde samt antal grise i stierne. Gylles ph og gylledybde Gyllens ph i kummerne blev som udgangspunkt målt ved hvert besøg af teknikere fra Den rullende Afprøvning, dvs. én gang om ugen. Desuden blev ph i gyllen målt i procestankene umiddelbart inden og efter hver behandling. Disse registreringer blev logget i Infarms styring til gylleforsuringsanlæggene, og blev anvendt i den efterfølgende dataanalyse. Gylledybden blev målt i hver sti en gang ugentligt. Syre- og elforbrug Svovlsyren til de to forsuringsanlæg kom fra to separate palletanke med 96 pct. svovlsyre. Palletankene var placeret på hver sin pallevægt, således at syreforbruget løbende kunne aflæses. Der var desuden separate elmålere på hvert anlæg, således at elforbruget også løbende kunne aflæses. Syremængde og elmålere blev aflæst ved start og slut på hvert hold grise samt ved hvert besøg af tekniker i produktionsperioderne. På baggrund af registreringerne blev forbruget opgjort pr. dag pr. dyr inden det blev midlet over de fire produktionshold og endelig beregnet over en produktionstid på 77 dage pr. hold. 4
5 Ammoniak og kuldioxid Ammoniak og kuldioxidkoncentrationen i staldluften lige under loftudsugningen i hvert kammer blev målt kontinuerligt med VE 18 multisensor fra VengSystem A/S. Dette udstyr bestod af pumper, der via teflonslanger pumpede ca. to liter luft pr. minut fra målestederne til apparatet, der analyserede luftens indhold af ammoniak (Dräger Polytron 1 sensor) og kuldioxid (Vaisala sensor). En manifold placeret umiddelbart inden ammoniak- og kuldioxidsensorerne sørgede for, at der skiftevis blev sendt luft ind til analyse fra målestederne, og at luften blev forvarmet til 34 C. Der blev skiftet hver tiende minut, og det var den sidst registrerede værdi, der blev lagret. Ved hver anden måleperiode blev der ledt udeluft gennem ammoniak- og kuldioxidsensorerne. Derudover blev koncentrationerne kontrolmålt med sporgasrør (Kitagawa type 105SD og 126SF) i en delstrøm fra ventilationsafkastet ved hvert besøg af tekniker i besætningen. Svovlbrinte Svovlbrintekoncentrationen blev målt i en delstrøm fra ventilationsafkastet ved hvert besøg af tekniker i besætningen. Måledagene lå typisk tirsdag og onsdag, dvs. dagen efter forsuring eller to dage efter forsuring i gruppen med forsuring to gange om ugen. Hver måling er en middelværdi af tre på hinanden følgende målinger. Der blev anvendt svovlbrintemålere af typerne Jerome 631 XE og Jerome 605 fra Arizona Instruments. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev målt med målevinger af typen Fancom AT(M) unit 40 på hver af udsugningsenhederne. Hvert femte minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Ude- og staldtemperaturen blev registreret elektronisk hvert femte minut med en VE10 temperatur sensor fra VengSystem. Ved begyndelse af hvert produktionshold blev temperaturen kontrolmålt med multiinstrument af typen TSI VelociCalc 8347 eller P9555. Statistik Koncentrationer og emissioner af ammoniak og svovlbrinte blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Formler for beregning af emissioner kan ses i appendiks. Resultater og diskussion ph i gyllen Målinger af ph i gyllen målt i procestankene ved udslusning og igen inden returpumpning til gyllekummerne i stalden, dvs. før og efter forsuring, fremgår af figur 2 og 3. Middelværdier for målingerne ses i tabel 1. 5
6 Figur 2. ph-værdier målt i den forsurede gylle umiddelbart efter udslusning til procestanken (blå romber) og efter phregulering til ph 5,5 umiddelbart inden returpumpning til stalden (røde kvadrater) fra gruppen med daglig behandling (Gr. 1). Figur 3. ph-værdier målt i den forsurede gylle umiddelbart efter udslusning til procestanken (blå romber) og efter phregulering til ph 5,5 umiddelbart inden returpumpning til stalden (røde kvadrater) fra gruppen med to ugentlige behandlinger (Gr. 2). 6
7 Når gyllen var forsuret i de to forsøgsgrupper, var ph i gyllen tæt på den ønskede værdi på 5,5 (røde kvadrater). I begge grupper var middelværdien af ph målt i gyllen efter forsuring 5,46. I gruppen med daglig behandling (Gr. 1, figur 2) er der få dage, hvor ph ligger over 6,0 i gyllen ved udslusning fra stalden (blå romber). Disse dage ligger ved start eller afslutning af et hold grise, hvor anlægget enten ikke har været i daglig drift eller der ikke har været grise i stalden. Middelværdien for ph i gyllen ved udslusning i denne gruppe var 5,60. I gruppen med to ugentlige behandlinger (Gr. 2) var ph i gyllen i gennemsnit 5,93 ved udslusning, og i flere tilfælde var ph over 6,0 også i løbet af det normale produktionsforløb, men på intet tidspunkt over 6,5. Resultatet viser, at nedsættelse af behandlingshyppigheden fra daglig behandling til to ugentlige behandlinger opfylder kravene i Miljøstyrelsens forslag til vilkår for drift af forsuringsanlæg med højest 6,0 i gennemsnit på månedsbasis og maksimalt 6,5 ved udslusning [3]. Tabel 1. Middelværdi af ph målt i gyllen ved udslusning til procestank. 95 pct. konfidensinterval er angivet i parentes. ph ved udslusning (før behandling) ph inden returpumpning til stald (efter behandling) Gruppe 1, daglig forsuring 5,60 (5,58-5,61) 5,46 (5,45-5,46) Gruppe 2, forsuring 2 gange pr. uge 5,93 (5,88-5,98) 5,46 (5,45-5,47) Emission af ammoniak og svovlbrinte De beregnede middelværdier af ammoniak- og svovlbrinteemissioner fra stalde med de to gyllebehandlingsstrategier er angivet i tabel 2 sammen med tilsvarende værdier for de samme typer stalde uden gylleforsuring (Gruppe 0). Tabel 2. Ammoniak- og svovlbrinteemission fra klimakamre (små stalde) uden og med gylleforsuring målt over fire hold slagtesvin. 95 pct. konfidensinterval er angivet i parentes. Ammoniakemission (g NH3-N time -1 dyr -1 ) Svovlbrinteemission (mg H2S time -1 dyr -1 ) Antal måledage Gruppe 0 (kontrol), ingen forsuring 0,15 a (0,13-0,18) 9,2 a (8,0-10,4) Gruppe 1, daglig forsuring 0,058 b (0,042-0,073) 3,8 b (3,1-4,5) Gruppe 2, forsuring 2 gange pr. uge 0,094 c (0,079-0,11) 7,0 c (6,2-7,8) a, b og c : Forskellige bogstaver i samme kolonne angiver statistisk sikker forskel (P < 0,05). Ammoniakemissionen fra kontrolsektionen uden gylleforsuring var gennemsnitlig 0,15 g NH3-N time -1 dyr -1, svarende til 277 g NH3-N dyr -1 ved en produktionsperiode på 77 dage, tabel 2. Sammenlignet 7
8 med normtallet for ammoniakemission for slagtesvin i samme type staldsystem på 390 g NH3-N dyr -1 ved vækst fra 31 kg til 110 kg [5], var den målte emission knap 30 pct. lavere end normtallet. Emissionerne for de to grupper med forsuring var derfor ikke umiddelbart repræsentative for andre stalde med gylleforsuring, men den relative effekt må forventes at være gældende. Ammoniakemissionen fra de to grupper med gylleforsuring var begge lavere end fra kontrolgruppen uden forsuring. Men der var forskel på emissionen fra gruppen med daglig forsuring (0,058 g NH3-N time -1 dyr -1 ) og gruppen med forsuring to gange pr. uge (0,094 g NH3-N time -1 dyr -1 ). I forhold til kontrolgruppen (0,15 g NH3-N time -1 dyr -1 ) var effekten af gylleforsuringen på ammoniakemissionen hhv. 62 pct. og 38 pct., hvilket for gruppen med daglig forsuring stemmer godt overens med tidligere målinger [1], [4], [6], [7], [8], [9], mens det for den anden gruppe med to ugentlige behandlinger var væsentligt lavere end forventet. Svovlbrinteemissionen fra grupperne med gylleforsuring var begge lavere end fra kontrolgruppen, hvilket også er set i andre undersøgelser [1], [4], [9], hvilket delvis skyldes en nedsat mikrobiel produktion af svovlbrinte [10], [11], men måske også en mulig afgasning af svovlbrinte under flytning af gyllen mellem stald og procestank, hvilket tidligere er diskuteret [4]. Førstnævnte understøttes af, at det stabilt lave ph-niveau i gyllen med daglig behandling hæmmer produktionen af svovlbrinte mere end i gyllen fra kontrolsektionen, hvor ph-niveauet er mere ustabilt. Den sidstnævnte mulige forklaring understøttes af, at emissionen fra gruppen med daglig behandling var omtrent det halve af emissionen fra gruppen med to ugentlige behandlinger, altså at mere flytning af gylle medfører højere fordampning af svovlbrinte i og uden for stalden. På baggrund af denne undersøgelse var det ikke muligt at fastslå, hvor stort bidrag de to forskellige mekanismer hver især har på svovlbrinteemissionen. Forbrug af syre og el Forbruget at syre og el til behandlingen af gylle i afprøvningen fremgår af tabel 3. Syreforbruget blev opgjort til 5,2 kg pr. produceret gris ved daglig behandling, mens det var noget højere (5,9 kg pr. produceret gris) ved behandling to gange om ugen. Syreforbruget blev dermed ikke som forventet reduceret som følge af den nedsatte behandlingshyppighed. Der er flere buffersystemer i gyllen, men den dominerende i ph intervallet 5,5 til 7 er kulsyre-bikarbonat buffersystemet med en syrestyrkekonstant (pka-værdi) på 6,35. Det må derfor forventes, at når ph i gyllen ofte når op til eller over 6,0, så stiger behovet for syre til at sænke ph til netop at rykke dette buffersystem, hvorimod der ved konstant lav ph ikke er det samme behov. En anden delforklaring ligger i, at mængden af gylle i gruppen med to ugentlige behandlinger under de tre sidste hold grise var 15 til 20 pct. større end i gruppen med daglig behandling. Selvom produktionen af frisk gylle dermed udgjorde en relativ mindre mængde i forhold til den forsurede gylle i gyllekummerne, som dermed burde holde ph mere konstant, så vil den større gyllemængde alt andet lige kræve en noget større mængde syre for at fastholde et stabilt ph-niveau. 8
9 Tabel 3. Forbrug af hhv. koncentreret svovlsyre og el pr. produceret gris opgjort ved en produktionstid på 77 dage. Syreforbrug (kg 96 % svovlsyre pr. Elforbrug (kwh pr. produceret gris) produceret gris) Gruppe 1, daglig forsuring 5,2 2,36 Gruppe 2, forsuring to gange pr. uge 5,9 2,64 Elforbruget var ligeledes højest i gruppen med to ugentlige behandlinger (2,64 kwh pr. produceret gris mod 2,36 kwh pr. produceret gris ved daglig behandling). Forbruget var i begge grupper højere end i tidligere afprøvninger i storskala, hvor energiforbruget til gylleforsuring har været opgjort til 1,5 kwh pr. produceret gris [4], altså ca. en tredjedel mindre end i denne afprøvning. Det formodes, at det højere energiforbrug skyldes, at komponenterne ikke har været nedskaleret til de små anlæg i pilotstørrelse, hvorfor pumper, omrører mv. har haft et uforholdsmæssigt højt energiforbrug. I en tidligere afprøvning i de samme anlæg på Forsøgsstation Grønhøj var forbruget 2,3 kwh pr. produceret gris [9]. Ved afprøvningens start var der forventning om et lavere energiforbrug i gruppen med to ugentlige behandlinger end ved daglig behandling. På trods af en noget større gyllemængde, burde forbruget forsat være lavere, idet gyllen kun skulle flyttes to gange om ugen mod hver dag i den anden gruppe. Men alene det, at ph skal sænkes ca. 0,5-enhed ved hver behandling (mod 0,15 ved daglig behandling) er så syrekrævende, at procestiden ved hver behandling bliver forholdsvis mere energikrævende til omrøring under syretilsætningen. Konklusion Ved at reducere behandlingshyppigheden ved gylleforsuring fra dagligt til to gange om ugen steg ph i gyllen i gennemsnit fra 5,6 til over 5,9 inden næste behandling, hvilket er under den værdi på 6,0, der er foreslået som vilkår i Miljøstyrelsens teknologiblad. Effekten på ammoniakemissionen faldt fra 62 pct. til 38 pct. ved at reducere behandlingshyppigheden, så selvom de reguleringsmæssige vilkår blev overholdt, var effekten af gylleforsuring på ammoniak ikke som forventet ved kun at behandle gylle to gange om ugen. På trods af der kun blev behandlet to gange om ugen, var syre- og elforbruget ikke lavere end ved daglig forsuring, så der blev ikke opnået nogle forbrugsmæssige besparelser ved at nedsætte behandlingshyppigheden. På baggrund af afprøvningens resultater kan det ikke anbefales at reducere behandlingshyppigheden til to gange ugentlig ved forsuring af gylle i svinestalde. 9
10 Referencer [1] Pedersen, P. (2004): Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, SEGES Svineproduktion [2] Miljøstyrelsens Teknologiliste, 4. april 2016 [3] Teknologiblad, Svovlsyrebehandling af gylle, Slagtesvin, Miljøstyrelsen, 2. version, maj 2011 [4] Riis, A.L. (2016): Effekt af JH forsuring NH4+ i slagtesvinestalde med drænet gulv. Meddelelse 1078, SEGES Svineproduktion [5] Pedersen, H.D. (ed) (2017): Normtal for husdyrgødning 2017, Aarhus Universitet, [6] Pedersen, P. (2012): JH Forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 932, SEGES Svineproduktion [7] Petersen, S.O.; Hutchings, N.J.; Hafner, S.D., Sommer, S.G.; Hjorth, M.; Jonassen, K.E.N. (2016): Ammonia abatement by slurry acidification: A pilot-scale study of three finishing pig production periods. Agriculture, Ecosystems and Environment 216, [8] Jørgensen, M (2016): Infarm gylleforsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse 1077, SEGES Svineproduktion [9] Jonassen, K (2016): Lugtreduktion ved separation af forsuret gylle. Meddelelse 1080, SEGES Svineproduktion [10] Ottosen, L.D.M.; Poulsen, H.V.; Nielsen, D.A.; Finster, K.; Nielsen, L.P.; Revsbech, N.P. (2009). Observations on microbial activity in acidified pig slurry. Biosyst. Eng.102, [11] Hjort, M.; Cocolo, G.; Jonassen, K.; Abildgaard, L.; Sommer, S.G. (2015): Continuous inhouse acidfication affecting animal slurry composition. Biosystems Engineering 132, Deltagere Tekniker: Tanja Dominey og Thomas Lund Sørensen, SEGES Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, SEGES Svineproduktion Stationsleder: Peter J. Rasmussen, SEGES Svineproduktion Staldmedarbejder Tommi Højmark Pedersen, SEGES Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //KMY// 10
11 Appendiks Tabel A 1 Staldudformning Antal kamre 6 Areal pr. kammer 6 m 4,80 m Loftshøjde 2,50 m Antal stier pr. kammer 2 Antal grise grise pr. sti, grise pr. kammer Stidimensioner 4,80 m 2,40 m 1/3 drænet gulv af betonelementer, bjælkebredde 15 cm og Hvileareal spaltebredde 1,8 cm I to af kamrene (ét i hver gruppe) 2/3 betonspaltegulv, bjælkebredde 6,5 cm og spaltebredde 2,0 cm. I de to sidste kamre 1/3 Gødeareal betonspaltegulv og 1/3 støbejernsriste Én samlet gyllekumme under hver sti i kammeret. Dybde til underkant Gyllekumme af spalte: ca. 60 cm Inventar Lukkede stiadskillelser men åbne ved gødeareal Overbrusning Én dyse pr. sti over gødeareal Ventilation Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton) Fodring Én simpel tørfoderautomat. Tørfoder ad libitum Vandtildeling Én drikkekop Tabel A 2 Deklarerede analytiske bestanddele i foderet Bestanddel % Råprotein 15,8 Råfedt 3,4 Træstof 4,8 Råaske 5,2 Vand 14,0 Lysin 0,90 Methionin 0,28 Calcium 0,74 Fosfor 0,49 Natrium 0,20 Sammensætning: byg, hvede, sojaskrå, solsikkeskrå, kridt, hvedeklid, palmeolie, melasse, fodersalt, monocalciumfosfat og antioxidanter. Beregning af emissioner Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g mol -1 V: Koncentration, ppmv = ml m -3 11
12 Q: Ventilationsydelsen, m 3 time -1 P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm mol -1 K -1 T: Temperaturen i Kelvin (K) N: Antal dyr Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentrationen, ventilationsydelsen og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af H2S, 34,08 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm mol -1 K -1 T: Temperatur i Kelvin (K) N: Antal dyr i sektionerne, stk. Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12
Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereLUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE
Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mereHYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs merePUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1000 Punktudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t/gris medførte, at 58 % af ammoniakemissionen
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereEFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV
EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs merePUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast
Læs merePUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG
Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs merePUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV
PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV MEDDELELSE NR. 1129 Punktudsugning med en kapacitet på 38 m 3 /time/so medførte, at henholdsvis 32 pct. og 23 pct. af ammoniak- og lugtemissionen blev opsamlet
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereJH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE
JH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE MEDDELELSE NR. 1132 I to slagtesvinestalde blev lugtemissionen reduceret med henholdsvis 53 pct. og 49 pct. målt over hele året ved at forsure og
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereKemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald
Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereKEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING
KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING MEDDELELSE NR. 1149 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 fra Munters A/S reducerede i gennemsnit ammoniakkoncentrationen i punktudsugningsluften fra
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereAmmoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvinestalde
Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvinestalde MEDDELELSE NR. 1105 Ved gyllekøling i to slagtesvinestalde med i gennemsnit 27 Watt pr. m 2 gyllekumme blev emissionen af ammoniak reduceret
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mereStatus på miljøteknologi
Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereDOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG
Støttet af: DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG ERFARING NR. Spot-Strø anlæg fra Bopil A/S kan tildele strøelse med en snitlængde på ca. cm med en doseringsnøjagtighed
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereDAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,
Læs mereMiljøteknologi til svinestalde
Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG
AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereSEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND
SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereGYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE
GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne
Læs mereHOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia
HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0
Læs mereAMMONIAK- OG METANEMISSION FRA DRÆGTIGHEDSSTALDE
Støttet af: AMMONIAK- OG METANEMISSION FRA DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1910 Ammoniakemissionen fra seks drægtighedsstalde var i gennemsnit på 1,33 kg NH 3 -N pr. m 2 produktionsareal pr. år. Metanemissionen
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereKULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereGodkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES
Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,
Læs mere