MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE"

Transkript

1 MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der var god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af calcium, fosfor, fytase, lysin og methionin. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING SØNKE MØLLER UDGIVET: 15. JULI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Ernæring Sammendrag En kontrolrunde af 64 mineralske foderblandinger fra firmaerne Nutrimin, Vilomix, Vestjyllands Andel og Vitfoss, indsamlet hos svineproducenter, viste, at garantierne for lysin, methionin, calcium, fosfor og fytase blev overholdt. Indholdet af fytase var generelt højere end den deklarerede værdi, og lå gennemsnitligt 55 %, 30 %, 25 % og 13 % over det garanterede indhold for henholdsvis Nutrimin, Vilomix, Vestjyllands Andel og Vitfoss. En ringanalyse for næringsstofferne; calcium, fosfor, frit lysin og frit methionin hos laboratorierne; Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen viste, at der ikke var niveauforskelle i analyseresultaterne mellem laboratorierne. Blandingerne, der indgik i denne afprøvning, blev alle indsamlet af en tekniker i 26 svinebesætninger, der hver bidrog med 1-4 mineralprøver. Der indgik kun mineralske foderblandinger, der ikke var tilsat vegetabilsk protein, så indholdsgarantien for lysin og methionin blev udelukkende opfyldt af tilsatte syntetiske aminosyrer. 1

2 TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: samt journalnr.: U Baggrund En tidligere undersøgelse af aminosyre- og fytaseindholdet i mineralske foderblandinger foretaget af Videncenter for Svineproduktion i 2006 viste afvigelser på op til 35 % underindhold af treonin, i forhold til den deklarerede værdi. I samme undersøgelse viste det sig, at 18 % af prøverne indeholdt % mindre fytase, end der var deklareret på varen [1]. En vigtig forudsætning for at genfinde de tilsatte syntetiske aminosyrer er en korrekt prøveudtagning. Dette opnås bedst, hvis en hel bigbag eller sæk neddeles, mens materialet er i bevægelse. For en bigbag er det bedst at bruge et prøveudtagningsudstyr, hvor alt indholdet løber gennem en cross-cut-sampler, som udtager små portioner af den mineralske foderblanding, mens varen er i bevægelse. Derved har alle partikler lige stor sandsynlighed for at blive udtaget, og en eventuel afblanding af mineralet i bigbagen under transport og lagring vil ikke få indflydelse på prøvens næringsstofindhold. Tidligere undersøgelser har endvidere vist, at granulerede råvarer medførte betydelig variation i analyseresultatet inden for samme analyseserie på grund af afblanding ved udtagning af prøvematerialet [1]. Det er derfor hensigtsmæssigt at formale prøver af mineralske foderblandinger forud for neddeling og prøveudtagning på laboratoriet. Formaling af mineralske foderblandinger kan muligvis medføre en reduktion af de frie aminosyrer på grund af varmeudvikling under formalingen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at undersøge, om formaling af mineralske foderblandinger reducerer indholdet af syntetiske aminosyrer. Hovedformålet med afprøvningen var at undersøge, om det deklarerede indhold af frit lysin, frit methionin, fytase, calcium og fosfor i mineralske foderblandinger stemte overens med den faktiske analyserede værdi. I afprøvningen blev det endvidere undersøgt ved en ringanalyse, om der var væsentlig forskel på resultaterne for analyse af ovennævnte næringsstoffer, når flere laboratorier blev sammenlignet og om formaling af mineralske foderblandinger på grund af varmeudvikling påvirker indholdet af syntetiske aminosyrer. 2

3 Materiale og metode Prøveindsamling Der blev indsamlet 16 prøver af mineralske foderblandinger fra hvert af følgende 4 firmaer: - Nutrimin - Vestjyllands Andel - Vilomix - Vitfoss. Firmaerne fik ikke besked om udtagelsen af prøverne, og der blev taget prøver af mineralske foderblandinger til smågrise, slagtesvin og søer. Der blev kun udtaget prøver af mineralblandinger, der ikke var tilsat vegetabilsk protein (kartoffelprotein, soja mm.) på grund af analyseusikkerhed ved bestemmelse af de syntetiske aminosyrer lysin og methionin, når der indgår proteinbundne aminosyrer. De 16 prøver fra hvert firma blev indsamlet fra 26 forskellige svinebesætninger over en periode på cirka 2 måneder. Der blev indsamlet prøver af 1-4 bigbags pr. besætning, og der blev udtaget én prøve pr. mineralblanding. Samtidig med udtagning af prøverne blev der indsamlet dokumentation for mineralblandingens sammensætning i form af indlægsseddel/label. Alle prøverne blev indsamlet af en tekniker ude i svinebesætningerne. Alle prøver blev udtaget fra bigbags, som blev neddelt ved hjælp af en cross-cut-sampler (figur 1), så TOS-principperne (Theory Of Sampling) blev overholdt [2]. Figur 1. Eksempel på korrekt prøveudtagning af mineralske foderblandinger ved brug af cross-cut-sampler, hvor der udtages en repræsentativ prøve af hele bigbagens indhold. < Sammenligning mellem laboratorier Til ringanalysen for calcium, fosfor, frit lysin og frit methionin blev der udvalgt en tilfældig mineralblanding under indsamlingen, der var tilsat de 4 førnævnte næringsstoffer. 3 korrekt neddelte prøver fra samme bigbag blev sendt til analyse hos Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen. Hvert laboratorium udførte 5 gentagne analyser for calcium, fosfor, frit lysin og frit methionin på den modtagne 3

4 prøve med det formål at vurdere, om Eurofins Steins Laboratorium ville finde resultater væsentligt afvigende fra de øvrige laboratorier. Test af betydning af formaling Det blev forud for formaling og analyse af prøver undersøgt, om formalingen kunne have en negativ indflydelse på indholdet af de syntetiske aminosyrer (frit lysin, frit methionin, frit treonin og frit valin). En mineralsk foderblanding, der var tilsat lysin, methionin, treonin og valin, blev sendt til Eurofins Steins Laboratorium og neddelt til 6 kopiprøver. 3 af prøverne blev analyseret for indhold af frit lysin, methionin, treonin og valin inden formaling og 3 prøver blev analyseret for samme aminosyrer efter formaling på en vandkølet kværn (Kika-Werke M-20). Analyser for indhold af garanterede næringsstoffer Prøverne blev sendt til Eurofins Steins Laboratorium og blev analyseret for: Frit Lysin og frit methionin Calcium og fosfor. Analyser for fytaseaktivitet blev udført hos Agrolab A/S Laboratorium i Tyskland, som er det eneste laboratorium, som udfører fytaseanalyser (VDLUFA III (OL)) i mineralske foderblandinger. Alle prøver blev på laboratoriet formalet på en vandkølet kværn (Kika-Werke M-20) efter neddeling og inden udtagning til analyse, for at minimere usikkerheden ved en evt. afblanding af granulerede råvarer. Statistik Ringanalyserne er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS v9.2, hvor laboratorium indgår som fixed effekt. Resultaterne for sammenligning af firmablandinger er analyseret af proc mixed, hvor firma indgår som fixed effekt. Analyseret calcium-, fosfor-, fytase-, lysin- og methioninindhold er opgjort ved at beregne den procentuelle afvigelse i forhold til de deklarerede værdier. Projektet blev dimensioneret til at finde forskel mellem firmaer, og ikke til at kunne bestemme en evt. forskel i enkeltbestemmelser af en mineralblanding. Resultater og diskussion Sammenligning mellem laboratorier Ringanalysen viste, at der ikke var signifikant forskel mellem laboratorierne; Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen i det analyserede indhold af frit lysin og fosfor (Appendiks - tabel b og c). De analyserede værdier for calcium og frit methionin var signifikant forskellige mellem laboratorierne (tabel 1). Eurofins Steins Laboratorium fandt et statistisk sikkert lavere niveau af 4

5 calcium (178 g/kg), sammenlignet med Agrolab A/S (195 g/kg) og Fødevarestyrelsen (191 g/kg). Det lave resultat for calcium hos Eurofins Steins Laboratorium ligger inden for laboratoriets analyseusikkerhed for calcium, som er på ±10,2 %. Den signifikante afvigelse for calcium på 178 g/kg mod et deklareret indhold på 193 g/kg, svarer til 7,5 % af det forventede indhold, og ligger derfor inden for laboratoriets normale analyseusikkerhed. Tilsvarende analyseusikkerheder ligger for Fødevarestyrelsen på ±8 %, og for Agrolab A/S på ±10 %. De tre laboratorier fandt, set i forhold til analyseusikkerheden, samme niveau af de enkelte næringsstoffer. Dette var vigtigt at få klarlagt, så sammenligningen mellem de analyserede og deklarerede niveauer mellem de 4 firmaer ikke var påvirket af det valgte laboratorium. Tabel 1. Resultat fra ringanalyse mellem Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen for calcium. Ringanalyse, calcium Laboratorie Agrolab A/S Eurofins Steins Fødevarestyrelsen Antal prøver Deklareret, g/kg Analyseret gennemsnit, g/kg 194,8 a 178,5 b 191,2 a Minimum, g/kg ,3 189 Maksimum, g/kg ,3 193 *)værdier med forskelligt bogstav, er statistisk sikkert forskellige (P<0,05). Af tabel 2 fremgår, at analyseresultatet for frit methionin var statistisk sikkert lavere fra Agrolab A/S (27,3 g/kg) sammenlignet med Fødevarestyrelsen (30,0 g/kg), dog var der ikke sikker forskel mellem Eurofins Steins Laboratorium (28,5 g/kg) og henholdsvis Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen. Tabel 2. Resultat fra ringanalyse mellem Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen for frit methionin. Ringanalyse, methionin Laboratorie Agrolab A/S Eurofins Steins Fødevarestyrelsen Antal prøver Deklareret, g/kg 29,2 29,2 29,2 Analyseret gennemsnit *, g/kg 27,3 a 28,5 ab 30,0 b Minimum, g/kg 25,5 27,7 28,9 Maksimum, g/kg 29,6 29,2 31 *)værdier med forskelligt bogstav, er statistisk sikkert forskellige (P<0,05) 5

6 De indsamlede prøver blev analyseret fortløbende og prøver fra forskellige firmaer blev analyseret samme dag for at udligne en eventuel effekt af analyseusikkerhed fra dag til dag. Konklusion vedrørende sammenligning af laboratorier De analyserede næringsstofværdier for calcium, fosfor, frit lysin og frit methionin ligger for alle tre laboratorier fornuftigt. De fundne signifikante forskelle mellem laboratorierne for henholdsvis calcium og methionin ligger inden for den normale analyseusikkerhed for de pågældende næringsstoffer. Eurofins Steins Laboratorium bruges i denne undersøgelse som analyselaboratorium, og nærværende ringanalyse viser ikke niveauforskelle mellem Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen i calcium-, fosfor-, lysin- og methionin-analyserne. Kontrol af firmablandinger Der blev i undersøgelsen indsamlet mineralske foderblandinger til både søer, smågrise og slagtesvin. Dette bevirkede, at indholdet af de analyserede næringsstoffer varierede, samtidig med at iblandingsprocenten af de forskellige mineralblandinger også var forskellig. I nogle blandinger var der ikke tilsat fytase, lysin eller methionin, hvilket også forklarer hvorfor der ikke er udført 16 analyser af de pågældende næringsstoffer. Det var kun calcium og fosfor der blev analyseret i samtlige 64 blandinger (tabel 3). Generelt blev de garanterede næringsstoffer i mineralblandinger fra alle de involverede firmaer genfundet. Det største gennemsnitlige underindhold i denne undersøgelse blev fundet for indholdet af frit lysin i mineralblandinger fra Vitfoss. Her blev der for 14 mineralblandinger fundet 3,3 % lavere indhold af lysin i forhold til den deklarerede mængde. Underindholdet er dog indenfor den acceptable grænse på grund af analyseusikkerhed. 6

7 Tabel 3. Analyseresultater for samtlige indsamlede prøve. Gennemsnitlige afvigelser er angivet som procentvise afvigelser i forhold til den deklarerede indholdsgaranti for den enkelte mineralblanding. Minimum- og maksimumværdier angiver den faktiske numeriske afvigelse i forhold til den på labelen deklarerede værdi. Firma Næringsstof Antal analyser Minimumværdi, faktisk afvigelse Maksimumværdi, faktisk afvigelse Gns. %-afvigelse Vilomix Calcium, g/kg 16 13,3 18 1,6 Fosfor, g/kg 16 6,2 4,8 2,4 Fytase, enheder ,9 Lysin, g/kg 14 3,4 2,9 2,8 Methionin, g/kg 15 0,9 1,4 5,8 Vestjyllands Calcium, g/kg 16 21,1 14,3 1,6 Andel Fosfor, g/kg 16 4,6 4,3 0,0 Fytase, enheder ,9 Lysin, g/kg 16 13,8 6,4 0,5 Methionin, g/kg 16 4,3 2,2 17,4 Nutrimin Calcium, g/kg 16 27,7 20,4 0,7 Fosfor, g/kg 16 3,9 4,3 0,6 Fytase, enheder ,1 Lysin, g/kg ,4 6,8 Methionin, g/kg 16 0,3 2,5 14,5 Vitfoss Calcium, g/kg 16 11,9 11,6 0,3 Fosfor, g/kg 16 5,1 2,4 1,2 Fytase, enheder ,5 Lysin, g/kg 14 5,8 4,8 3,3 Methionin, g/kg 16 2,3 1,8 4,1 Det analyserede indhold af fytase (tabel 3) lå i gennemsnit væsentligt over den deklarerede værdi for alle 4 firmaer, varierende fra +12,5 % (Vitfoss) til +55,1 % (Nutrimin). Én af prøverne fra Vitfoss havde et underindhold på enheder fytase/kg, hvilket svarede til et underindhold på 10,2 % i forhold til den deklarerede værdi. Da der i denne undersøgelse ikke er blevet lavet gentagne analyser af samme mineralblanding, kan der ikke statistisk sikkert siges noget om resultatet for den enkelte mineralblanding. Variationen af fytaseanalyser fra hvert firma fremgår af figur 2. Alle firmaerne har stort set samme variation af fytaseindholdet, men der er stor forskel på det gennemsnitlige indhold, i forhold til det deklarerede, når firmaerne sammenlignes. 7

8 % afvigelse i forhold til dekl. % afvigelse i forhold til dekl Vilomix Vestjyllands Andel Nutrimin Vitfoss Figur 2. Resultat af fytaseanalyser, y-aksen viser den procentvise afvigelse i forhold til den på label deklarerede garanti. Indholdet af frit methionin var det næringsstof der havde den næststørste variation, efter fytaseindholdet, i forhold til det deklarerede indhold. De analyserede værdier lå mellem +4,1 % til +17,4 % højere end det garanterede indhold, se tabel 3. Årsagen til de største afvigelser +14,5 % (Nutrimin) og +17,4 % (Vestjyllands Andel) skyldtes i begge tilfælde ét enkelt analyseresultat fra hvert firma. I begge tilfælde var der tale om et lavt garanteret indhold af methionin, 0,3 g/kg (Vestjyllands Andel) og 2,0 g/kg (Nutrimin), som havde et analyseresultat på henholdsvis 1,0 g/kg og 2,8 g/kg Vilomix Vestjyllands Andel Nutrimin Vitfoss Figur 3. Resultat af methioninanalyser. y-aksen viser den procentvise afvigelse i forhold til den på label deklarerede garanti. 8

9 % afvigelse i forhold til dekl. % afvigelse i forhold til dekl. Variationerne for fosfor, calcium og lysin fremgår af figur 4-6. Det gennemsnitlige indhold lå for alle firmaer meget pænt i forhold til det garanterede. Variationen for fosfor og calcium lå i intervallet ±10 %. Indholdet af lysin i forhold til det garanterede varierede mest for mineralblandinger produceret af Vestjyllands Andel, hvor der var en variation på ±20 % i forhold til det deklarerede. Selv om der var en stor variation i lysinindholdet i mineralblandinger fra Vestjyllands Andel, så ramte de meget pænt, når det gennemsnitlige analyserede lysinindhold blev sammenlignet med de deklarerede værdier Vilomix Vestjyllands Andel Nutrimin Vitfoss Figur 4. Resultat af fosforanalyser. y-aksen viser den procentvise afvigelse i forhold til den på label deklarerede garanti Vilomix Vestjyllands Andel Nutrimin Vitfoss Figur 5. Resultat af calciumanalyser. y-aksen viser den procentvise afvigelse i forhold til den på labelen deklarerede garanti. 9

10 % afvigelse i forhold til dekl Vilomix Vestjyllands Andel Nutrimin Vitfoss Figur 6. Resultat af lysinanalyser. y-aksen viser den procentvise afvigelse i forhold til den på labelen deklarerede garanti. Konklusion Det faktiske indhold af calcium, fosfor, fytase, lysin og methionin i mineralske foderblandinger, udtaget hos landmændene, stemte i denne undersøgelse fint overens med de deklarerede garantier på firmaernes indlægssedler. Det analyserede indhold af fytase var for Vilomix, Vestjyllands Andel, Nutrimin og Vitfoss væsentligt over det deklarerede tilsatte niveau. Formalingen ødelægger ikke det tilsatte lysin, methionin, treonin eller valin, når formalingen foretages på en vandkølet kværn (Kika-Werke M-20). Ringanalysen for laboratorierne; Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S, og Fødevarestyrelsen viste tilfredsstillende overensstemmelse i analyseresultaterne for calcium, fosfor, frit lysin og frit methionin. Eurofins Steins Laboratorium lå signifikant lavere på deres analyse for calcium sammenlignet med de andre laboratorier, resultatet lå dog inden for laboratoriernes analyseusikkerhed på 8-10 %. 10

11 Referencer [1] Maribo, H.; Tybirk, P. (2007). Analyse af frie aminosyrer og fytase i mineralske foderblandinger. Notat nr. 0718, Dansk Svineproduktion. [2] Jørgensen, L.; Fisker, B. (2006). Udtagning af foderprøver. Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Jens Ove Hansen, JOH Consult Statistiker: Henrik Thorning, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1248 //NJK// 11

12 Appendiks Tabel a. Effekt af formaling på indholdet af frie syntetiske aminosyrer. Garanti Uformalet, 3 prøver Gennemsnit Formalet, 3 prøver Gennemsnit Lysin, g/kg 22,4 23,0 21,3 23,3 22, ,8 23,8 23,9 Methionin, g/kg 10,7 10,5 10,5 10,3 10,4 10, ,9 Treonin g/kg, 10,3 9,6 9,2 9,5 9,4 10,2 9,5 9,5 9,8 Valin, g/kg 4,0 4,0 3,8 4,5 4,1 4,0 3,9 3,9 3,9 Tabel b. Resultat fra ringanalyse mellem Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen for fosfor. Ringanalyse, fosfor Laboratorie Agrolab A/S Eurofins Steins Fødevarestyrelsen Antal Deklareret, g/kg Analyseret gennemsnit, g/kg 51,0 a 48,4 a 50,8 a Minimum, g/kg 46,8 47,3 49,8 Maksimum, g/kg 56,5 50,1 51,7 *)værdier med forskelligt bogstav, er statistisk sikkert forskellige (P<0,05) Tabel c. Resultat fra ringanalyse mellem Eurofins Steins Laboratorium, Agrolab A/S og Fødevarestyrelsen for lysin. Ringanalyse, lysin Laboratorie Agrolab A/S Eurofins Steins Fødevarestyrelsen Antal Deklareret, g/kg 63,7 63,7 63,7 Analyseret gennemsnit, g/kg 60,2 a 61,0 a 61 a Minimum, g/kg 53,5 60,2 60 Maksimum, g/kg 64,8 62,6 62,2 *)værdier med forskelligt bogstav, er statistisk sikkert forskellige (P<0,05) Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin

Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B

Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B Tolerancer for fodertilsætningsstoffer, der er mærket i overensstemmelse

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink.

Bilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink. TILSÆTNINGSSTOFFER Bilag 2. Om tolerancer for tilsætningsstoffer generelt og forblandinger gælder de aktuelle analyseusikkerheder. Ved analyse af fodermidler og foderblandinger skal den tekniske tolerance

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 16. september 2013 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. 1 Den 3. juni 2013 Rapportering af ringanalyse i foder forår 2013 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Ændringer i normer for næringsstoffer

Ændringer i normer for næringsstoffer Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin

Læs mere

HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER

HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER Støttet af: European Agricultural Fund for Rural Development. HÅNDTERING AF ENSILERET KERNEMAJS I TØRFODER ERFARING NR. 1319 Erfaringer fra én besætning tyder på, at 20 % meget våd, ensileret kernemajs

Læs mere