Illustration af rådhusudbygningen. Økonomisk politik. - Budgetlægning

Transkript

1 Illustration af rådhusudbygningen Økonomisk politik - Budgetlægning

2 Forsidebilledet viser en illustration af den i skrivende stund igangværende udbygning af Skive Kommunes rådhus. Billedet viser hvordan, udbygningen vil se ud via udsynet fra biblioteket. Udbygningen set fra Ågade Rådhusudbygningen samler de administrativt ansatte i kommunen og byggeriet er finansieret via besparelser på drift og anlæg, der muliggøres ved sammenlægningen. 2

3 Indhold Indledning... 4 Skive Kommunes økonomiske politik, Den økonomiske handlefrihed Skatterne Driftsudgifter og økonomisk styring Det skattefinansierede driftsresultat Det brugerfinansierede område (forsyningsvirksomhed) Anlæg Den langfristede gæld Finansiel styring Opfølgning på den økonomiske politik Bilag, Økonomisk status Den økonomiske handlefrihed... 7 Balancestrategien, spar ti mv Befolkningsudvikling Skatterne Skatter Udskrivningsgrundlag Driftsudgifter og Økonomisk styring..12 Pris- og lønfremskrivningen...12 Driftsudgifter...12 Serviceudgifter og den nye budgetlov...12 Overførselsudgifter Pendling og arbejdspladser Udgiftsbehov Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Det skattefinansierede driftsresultat De brugerfinansierede områder - renovation Anlæg Den langfristede gæld Finansiel styring Likviditetsstyring Formuepleje...21 Gældspleje

4 Indledning Både nationalt og internationalt tales der om den finansielle og økonomiske krise. Danmark har tilsluttet sig den europæiske finanspagt, der stiller krav om, at de offentlige budgetter som minimum skal være i balance og gerne i overskud. Det påvirker den generelle styring, hvilket for nyligt resulterede i en aftale om en kommende budgetlov, der vil gælde fra Inden da må man kunne forvente, at den især stramme styring af serviceudgifter vil fortsætte som hidtil. I Skive Kommune er situationen tilmed den, at ledigheden har været stigende, befolkningstallet faldende og ydermere er andelen af erhvervsaktive ligeledes faldende. Det er vigtigere end nogensinde, at vi opretholder den gode økonomistyring, som vi er kendte for. I Skive Kommune søges det økonomiske pres løst via fokus på ledelse, økonomisk konsolidering og sikker drift og det med en vis succes når man kigger på faktorer som trivsel, billig drift, regnskaber der holder, faldende sygefravær mm. Men vilkårene for den kommunale økonomi er stærkt forandret grundet de negative konsekvenser, den finansielle krise har haft i Danmark. Alle må holde for og senest er der igen i Skive Kommune vedtaget et budget, der ud over konkrete besparelser indeholder lavere fremskrivning end anbefalet af KL. Formålet med den økonomiske politik er at cementere den økonomiske styring i Skive Kommune og samtidig fungere som oplysning om de bagvedliggende elementer, der er med til at danne udgangspunktet for budget Udgangspunktet er således også, at den økonomiske politik udkommer på samme tid som påbegyndelse af budgettet for 2013, således denne kan anvendes som styringsgrundlag i budgetlægningsprocessen. Den økonomiske politik viser sig i en svær økonomisk periode at være vigtigere end nogensinde. Det er afgørende, at der forud for budgetvedtagelsen er et dokument, der indeholder oplysninger om indtægter og udgifter samt fastsætter de mål, der er vigtige at holde for øje i en budgetlægning, hvor enderne vil blive svære at få til at mødes. Det er ligeledes relevant at være opmærksom på det ikke bare faldende indbyggertal men også andelen af aldersgrupperne, hvor der for tiden forekommer en stigning i andelen af ældre og et forholdsvist stort fald i antallet af børn. Dette får konsekvenser for den kommende budgetlægning, og det præger øjensynligt mediebilledet, når skolesektoren tilpasses antallet af skolebørn frem for når udgifterne i ældreplejen tilpasses antallet af ældre. Den økonomiske politik står beskrevet i 9 hovedområder på de to følgende sider. Den økonomiske politik omhandler: den økonomiske handlefrihed, skatterne, driftsudgifter og økonomisk styring, det skattefinansierede driftsresultat, de brugerfinansierede områder, anlæg, den langfristede gæld, finansiel styring samt opfølgning på den økonomiske politik. Derefter følger et bilagsafsnit, der tjener til det formål at give læseren en indsigt i økonomien og relevante parametre på forskellige områder dette både historisk og fremadrettet. Ros til Skive Vigtigheden i god økonomisk styring bestyrkes i Anvendt Kommunal Forsknings rapport fra 2010, hvor det konkluderes, at Skive er blandt de mindre pressede kommuner i landet målt på evnen til at overholde budgetter og fastholde en god likviditet. Dette ikke grundet gunstige vilkår men grundet god budgetlægning og evnen til at overholde denne: Når Thisted, Lemvig, Struer og Skive hører til gruppen af mindst pressede kommuner, er det med andre ord ikke udtryk for, at disse kommuner har mere gunstige socioøkonomiske grundvilkår end gennemsnitligt, men fordi disse kommuner på trods af vanskelige grundvilkår i 2009 har formået at skabe bedre balance i økonomien end en gennemsnitskommune Kilde: AKF, Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer, 2010 Den økonomiske kurs er således en afgørende faktor for, at Skive Kommunes økonomi fortsat vil være god, således kommunens kerneområder kan løses bedst muligt. Økonomisk Sekretariat April,

5 Skive Kommunes økonomiske politik, Hovedlinjerne i de kommende års økonomiske politik kan sammenfattes i nedenstående målsætninger for deltaljerede oplysninger henvises til bilagsafsnittet. 1. Den økonomiske handlefrihed Den økonomiske handlefrihed skal opbygges og fastholdes. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst ½ måneds nettodriftsudgifter i 2013, hvilket er ca. 113 mio. kr. 2. Skatterne Som økonomisk princip tilstræbes, at skatterne holdes mest muligt i ro. 3. Driftsudgifter og økonomisk styring Målsætningen er, at udgiftsudviklingen på den eksisterende drift ikke overstiger den løbende løn og prisudvikling. Aftalte rammer mellem Regeringen og KL om stigning i serviceudgifterne skal overholdes. Regulering af budgettet i ned eller opadgående retning tager overordnet udgangspunkt i: ændrede efterspørgselsmønstre politiske beslutninger om ændringer i service- eller aktivitetsniveau ændret lovgivning konjunkturmæssige ændringer politiske beslutninger om rationalisering eller driftsmæssige ændringer Der skal tages de nødvendige skridt til effektivisering og rationaliseringsgevinster på baggrund af en mere langsigtet strategisk styring organisatoriske og styringsmæssige tiltag optimering af produktionsmetoder/organisering mål for det fremtidige serviceniveau afbureaukratisering (som følge af aftalen i mellem KL og Regeringen) Der bør ikke budgetteres med puljer, der er uudmøntet ved budgetvedtagelsen, ligesom der kun budgetteres med beløb i henhold til fastlagt strategi. Der skal foretages løbende budgetopfølgning, og et vigtigt udgangspunkt er desuden, at der ikke bør gives tillægsbevillinger, der er finansieret af likvide aktiver. 4. Det skattefinansierede driftsresultat Overskuddet på det skattefinansiere driftsresultat skal bl.a. muliggøre realisering af princippet om en stabil og robust økonomi. Derfor er målet, at årets driftsresultat skal finansiere nettoafdrag og skattefinansierede anlæg. Som minimum angives det, at driftsresultatet skal være på mindst kr. pr. indbygger svarende til cirka 48 mio. kr. I så fald den nuværende Regering vælger at fortsætte princippet om 1:1 tilskud vedr. borgernære anlæg, hvilket for Skive Kommune ville give 17 mio. kr. (med forventning om 34 mio. kr. mere i anlægsudgifter), vil det skattefinansierede driftsresultat for 2013 skulle udgøre 65 mio. kr. 5. Det brugerfinansierede område (forsyningsvirksomhed) Forsyningsvirksomheden dvs. renovation skal over en årrække hvile i sig selv. Brugerafgifter fastsættes således, at renovationsområdet over en flerårig periode hviler i sig selv, og således at forsyningsvirksomhedens økonomi påvirker kommunens likviditet mindst muligt. Målet er, at der i størst mulig omfang spares op til investeringer, før disse foretages. 6. Anlæg Nytænkning og udvikling kræver investeringer. Målsætningen er et nettoanlægsniveau ekskl. byggemodning på gennemsnitligt ca. 40 mio. kr. over årene og hertil kommer eventuelle udgifter til de borgernære serviceområder. Derudover er der udgifter til byggemodning/jordkøb og indtægter fra jordsalg, der forventes at være udgiftsmæssigt neutralt. 5

6 7. Den langfristede gæld Det er målet, at den langfristede gæld nedskrives med 10 mio. kr. årligt. Der er som udgangspunkt ikke automatisk låneadgang til kommunale anlægsprojekter. I det omfang, der er automatisk låneadgang f.eks. på energi- og jordforsyning, udnyttes denne fuldt ud. Herudover kan der undtagelsesvist og med Indenrigsministeriets tilsagn gives låneadgang til konkrete projekter. 8. Finansiel styring Den finansielle styring tilrettelægges, så der opnås størst mulig enkelhed i det daglige arbejde samt en optimering af afkast under hensyntagen til risikoen. Skive Kommunes formue anbringes som hovedregel i obligationer el. lign. værdipapirer - dels med henblik på at sikre en optimering af afkast og dels med henblik på at sikre råderum til de løbende transaktioner. Gældspleje: Der foretages løbende pleje af kommunens gæld med henblik på at minimere kommunens finansieringsudgifter under hensyntagen til de finansielle risici. De decentrale enheder skal tilstræbe sig en opsparing på ca. 2-4%. Ønsket er at institutionerne har en robust økonomi dels til investering i ny drift og udvikling, dels som stødpude til imødegåelse af uforudsigelige begivenheder. Der er dog i 2013 lige som i 2011 og 2012 vedtaget et stop i brugen af opsparede midler grundet den stramme styring af kommunernes serviceudgifter. I Skive er det derfor vedtaget, at de decentrale enheder set under ét ikke må bruge af opsparede midler. Det betyder konkret, at man via en clearings-aftale kan aftale, at én institutions eller afdelings eventuelle merforbrug skal opvejes af andres tilsvarende mindre forbrug, således der samlet set ikke bliver brugt af opsparede midler. 9. Opfølgning på den økonomiske politik Den økonomiske politik er udgangspunktet for budgetlægningen og revideres derfor 1 gang årligt. 6

7 2. Bilag, Økonomisk status I følgende afsnit ses tabeller, grafer og anden kort information om den økonomiske status inden for de nævnte områder i den økonomiske politik. Skive Kommune svarer historisk (før 2007) til de fire sammenlagte kommuner. 2.1 Den økonomiske handlefrihed Balancestrategien, spar ti mv. Efter en kort periode med nettodriftsudgifter, der steg mere end indtægterne og viden om en strukturel ubalance i årene, der kommer, så blev der i forlængelse af den økonomiske politik vedtaget en langsigtet balancestrategi. Denne strategi er en naturlig forlængelse af vedtagelserne i den økonomiske politik og satte fokus på mål om et 12 måneders likviditetsgennemsnit på godt 113 mio. kr. samt et mål om 48 mio. kr. i resultat af den ordinære driftsvirksomhed (+ evt. 17 mio. kr. til borgernær service). Den langsigtede balancestrategi blev formuleret forud for vedtagelsen af budget 2011 og mundede ud i større vedtagne besparelser. Formålet var således, at de besparelser, der var nødvendige, blev vedtaget med rettidigt omhu og på en ordentlig måde, således medarbejdere og ledere sammen og i god tid kunne forholde sig til besparelserne, hvilket unægtelig øger chancen for en hensigtsmæssig implementering af besparelserne. Ved budgetlægningen for 2012 viste det sig, at besparelserne ikke var tilstrækkelige til at sikre en økonomisk balance, hvorfor der blev vedtaget nye udgiftstilpasninger. I følgende tabeller ses en oversigt over de politisk vedtagne besparelser, der er indarbejdet i tidligere budgetter. Først en oversigt over besparelser i den centrale administration ud over de generelle pris- og lønreduktioner og dernæst følger en oversigt over de samlede besparelser på serviceudgifterne: Administrative effektiviseringer Mio. kr Spar 10 * Reduktion indarbejdet, B2007 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 * Spar 10 2,7 3,9 6,2 8,0 10,9 11,5 11,5 11,5 * Elevstilling/uddannelse -1,7-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3 Spar 10 i alt 7,0 8,0 10,6 12,9 14,7 17,6 18,2 18,2 18,2 Struktur 2012 * Strukturændringer i adm. 1,0 2,5 2,5 2,5 * Strukturændringer i planafd. 1,0 1,0 1,0 1,0 * Generel effektivisering i adm. 1,8 3,0 3,0 3,0 * Effektivisering i stabe, SET mv. 0,6 1,0 1,0 1,0 Struktur 2012 i alt 4,4 7,5 7,5 7,5 Pris- og lønreduktioner, ud over generelle 1,8 1,8 1,8 1,8 I alt 7,0 8,0 10,6 12,9 14,7 23,8 27,5 27,5 27,5 Besparelser på serviceudgifter Mio. kr Generel effektivisering, pris- og lønreduktioner 12,5 12,5 21,1 28,1 46,6 56,6 73,6 73,6 73,6 Administrative effektiviseringer 7,0 8,0 10,6 12,9 14,7 23,8 27,5 27,5 27,5 Øvrige servicereduktioner 17,1 32,1 49,8 70,7 87,7 101,7 114,4 114,7 139,9 Service-udvidelser -4,4-12,0-17,7-37,3-45,3-52,0-52,0-52,0-58,6 Reduktioner, netto i alt 32,2 40,6 63,8 74,4 103,7 130,1 163,5 163,8 182,4 7

8 Kassebeholdning Størrelsen på kassebeholdningen er afgørende for den økonomiske handlefrihed. Den økonomiske politik sætter som mål, at den gennemsnitlige kassebeholdning (over en 12 måneders periode) skal være på minimum 113 millioner kroner, hvilket svarer til en halv måneds nettodriftsudgifter. Skive Kommunes likviditet Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Prognose for den daglige likviditet Kassekreditregel Note. Likviditeten er opgjort efter ministeriets regler med fradrag af deponerede midler. Beregning bygger på det vedtagne budget 2012, hvorfor til og med ultimo 2011 er status og pr. 1/1-12 og frem er der tale om prognose. Desuden er der indregnet, at Økonomisk sekretariat har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om lov til at overføre låneberettiget anlægsudgifter for i alt 17,4 mio. kr. fra 2011 til Forventningerne til 2012 er, at der hjemtages lån for ca mio. kr. og at låneoptagelsen forelægges økonomiudvalget i maj I forbindelse med regnskabet 2011 forventes det på nuværende tidspunkt, at der overføres ca. 198 mio. kr. fra 2011 til I 2012 og 2013 forventes der et forbrug af overførte midler på i alt 20 mio. kr. hvert år. Oprettelsen af Udbetaling Danmark er indregnet i prognosen, idet Skive Kommunes likviditet ved udgangen af januar 2014 vil være reduceret med 56 mio. kr.. I ovenstående graf ses det, at den gennemsnitlige kassebeholdning over 12 måneder har ligget stabilt over det ønskede mål på 113 mio. kr. (målet varierer over tid som nettodriftsudgifterne varierer over tid). Det er tydeligt, at likviditeten vil undergå et markant fald i så fald hverken indtægtssiden forøges eller udgiftssiden reduceres inden for de kommende år. I ovenstående graf er der ikke indregnet deponerede midler jævnfør ministeriets regler. På nuværende tidspunkt udgør Skive Kommunes deponerede midler samlet set 42,5 mio. kr. Ved vurdering af størrelsen af likviditeten er det ligeledes vigtigt at bemærke, at overførsler af puljer, institutioners og afdelingers uforbrugte midler mellem årene spiller en stor rolle de nødvendige service- og anlægsrammer kan så at sige aflæses i likviditeten. I følgende tabel ses derfor historiske overførsler: Mio. kr Drift Anlæg 54,6 89,0 75,0 86,2 59,0 109,4 96,1 98,6 140,6 122,0 I alt drift og anlæg 143,6 161,2 168,4 194,7 262,6 Låneoptagelse -34,7-27,3-9,5-15,9-29,6 Renter og afdrag (ny) 7,4 12,0 Finansforskydninger 0 1,3-35,8-28,4-35,4 I alt 108,9 142,5 135,1 150,4 197,6 Afrundede til nærmeste decimal En meget stor del af kommunens kassebeholdning er således tidligere vedtagne bevillinger, der endnu ikke er forbrugt. Større træk på kommunens likviditet i fremtidig budgetlægning vil så at sige være at bruge pengene to gange. 8

9 2.2 Befolkningsudvikling Befolkningstallet har stor betydning for den kommunale økonomi. Ud over at hver indbygger udløser et beløb på kr. i den kommunale udligningsordning, så er det af stor betydning, hvordan andelen af erhvervsaktive udvikler sig i forhold til andelen af unge og ældre. I nedenstående gives der et billede af den historiske udvikling i befolkningsudviklingen samt Danmarks Statistiks prognose for befolkningsudviklingen i forskellige aldersgrupper i Skive Kommune. 125,0 Befolkningsudvikling (prognose) Skive Kommune 115,0 105,0 95,0 85,0 75, årige 6-16 årige årige årige 80+ årige Kilde. eco-nøgletal tal er faktuelle tal, hvorved 2012 og frem er prognose Prognosen viser med stor tydelighed, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Et negativt forsørgerbyrdeindeks vil unægteligt sætte Skive Kommunes økonomi under pres og betyde et øget fokus på behovet for effektiv opgavevaretagelse samt konstant fokus på muligheden for god økonomistyring. 67,0 65,0 63,0 61,0 59,0 57,0 Udvikling i forsørgerbyrdeindekset En eventuel stigende graf viser en stigning andelen af børn og ældre ift. erhvervsaktive 55, Skive Kommune Regionen Hele landet Kilde: eco-nøgletal 9

10 2007 = indeks 100 Kr. pr. indbygger % Kr. pr. indbygger 2.3 Skatterne Skatter Målsætningen i den økonomiske politik er, at de kommunale skatter holdes mest muligt i ro, og det forventes, at det kommunale skattestop opretholdes. Skatteprocenten har været svagt stigende både på landsplan og i Region midt. I Skive skete der i 2008 i en stigning i skatteprocenten fra 24,79 til 25,5. Grundskyldspromillen har ligget på 20,68 de seneste fem år. 25,40 25,20 25,00 24,80 24,60 24,40 24,20 24,00 Skatteprocent Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: eco-nøgletal Beskatningsgrundlag B2010 B2011 B2012 Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet I grafen vedr. beskatningsgrundlag ses det, at Skive Kommunes beskatningsgrundlag ligger lavere end sammenligningsgruppen, Region Midtjylland og yderligere under landsgennemsnittet. Udskrivningsgrundlag Figurerne nedenfor viser væksten i udskrivningsgrundlaget for Skive Kommune og hele landet i perioden henholdsvist indekseret og i reelle tal Budgetteret udskrivningsgrundlag (indeks tal) Budgetteret udskrivningsgrundlag Skive Kommune Hele landet Skive Kommune Hele landet Skive ligger således trods en større stigning end landsgennemsnittet en del under DK-niveau i budgetteret udskrivningsgrundlag. 10

11 Kr. pr. indbygger, faste priser Statsgaranti eller selvbudgettering. Skive Kommunes provenu for valg mellem selvbudgettering og statsgaranti af udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning kan opgøres således for de år, hvor indkomsterne er kendt: Mio. kr * 2011* 2012* Skatteindtægter, selvbudgettering 1.448, , , , , ,2 Skatteindtægter, statsgaranti 1.415, , ,5 1628, , ,9 Provenu skatter 33,1-21,8 134,4 108,3 83,5 72,7 Modregning i tilskud og udligning -6,5 18,8-47,8-78,0-75,1-43,3 Provenu i alt 26,6-3,0 86,6 30,3 8,4 29,4 *Endelig tal kendes to år efter i maj måned, hvor skat har færdiggjort opgørelsen. Tallene for 2010 kendes således i maj I 2007 og 2008 er der valgt selvbudgettering, mens der i er valgt statsgaranti. I 2007 og 2009 har der været et betydeligt nettoprovenu på hhv. 26,6 mio. kr. og 86,6 mio. kr., mens der i 2008 har været et netto tab på 3 mio. kr er faktisk provenu. Ved budgetlægningen for 2011 er der skønnet et provenu på 8,4 kr., mens der forventes et skønnet provenu på 29,4 i Valget i mellem statsgaranti eller selvfinansiering vedtages endeligt ved budgetvedtagelsen. Tilskud og udligning I 2009 nedsatte regeringen et Finansieringsudvalg, der skulle udarbejde forslag til ændring af den kommunale udligningsordning. Udvalget har udarbejdet flere modeller til ændring af udligningen. Alle forslagene giver Skive Kommune en nettogevinst. Den af udvalget anbefalede model giver Skive Kommune en gevinst på 11,3 mio. kr. Endvidere har udvalget vurderet en omlægning af beskæftigelsestilskuddet, hvor Skive Kommune i givet fald vil få en gevinst på 6 mio. kr. Der forventes udarbejdet lovforslag i april og en vedtagelse i juni Generelle tilskud og udligning B2011 B2012 Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11

12 2.4 Driftsudgifter og økonomisk styring Pris- og lønfremskrivningen Den økonomiske politik foreskriver, at aftalte rammer i mellem Regeringen og KL skal holdes, og dette gælder også KL s pris- og lønfremskrivning. Som led i budgetlægningen har kommunen grundet økonomisk pres valgt at reducere pris- og lønfremskrivningen siden Samlet set svarer reduktionerne til 4,15% i perioden , hvilket er direkte men generelle effektiviseringskrav. Driftsudgifter I Skive Kommune er der i 2012 budgetteret med nettodriftsudgifter pr. indbygger på kr. Landsgennemsnittet er derimod Nettodriftsudgifter B2011 B2012 Skive Kommune Regionen Hele landet Figuren viser udviklingen i de skattefinansierede nettodriftsudgifter i faste priser pr. indbygger. Driftsudgifterne er fordelt på serviceudgifter og udgifter til overførselsindkomster. Serviceudgifter omfatter de driftsudgifter, hvor kommunerne i vid udstrækning selv har muligheden for at fastlægge serviceniveauet. Regeringen søger med en øvre grænse for realvæksten, jf. de årlige aftaler mellem regeringen og KL, at styre de offentlige udgifter. Udgifter til overførselsindkomster er i vid udstrækning regelfastlagt fra statens side, dog med stigende kommunal fokus på udgiftsreduktioner bl.a. for at skabe råderum til den begrænsede vækst på serviceudgifterne. Figuren viser forholdet i mellem regnskab og henholdsvis det vedtagene og korrigerede budget. Serviceudgifter og den nye budgetlov Regeringen, Venstre og de Konservative indgik den 27. marts 2012 efter anbefaling fra både OECD og IMF en aftale om ny Budgetlov. Loven handler generelt om udgiftsstyring i det offentlige og relevant for kommunerne er det, at det er en opfølgning på den allerede igangværende styring af kommunernes serviceudgifter. For kommunerne vil der blive udmeldt et fireårigt udgiftsloft, som både budgetter og regnskaber skal holde sig under. Det kommunale udgiftsloft vedrører helt konkret serviceudgifterne, som ved- 12

13 rører ca. 71% 1 af den kommunale økonomi 2. Systemet etableres med virkning fra 2014, men det må forventes, at der ligesom i 2012 også i 2013 vil være et krav om 0-vækst i kommunerne Serviceudgifter (inkl. udgifter til administration) B2011 B2012 Skive Kommune Regionen Hele landet Kilde: eco-nøgletal, Tallene for 2011 og 2012 er budgettal og opgjort i 2012-priser (faste). Grafen, der viser serviceudgifter, er ikke korrigeret for opgaveændringer, hvorfor det fulde jobcenteransvar i 2009, finansieringsomlægningen på arbejdsmarkedsområdet i 2011 og sundhedsområdet i 2012 lader grafen stige voldsomt. Det er således ikke muligt at sammenligne budget tallene med tidligere år men forholdet i mellem Skive og landsplan er dog bemærkelsesværdigt. Overførselsudgifter De kommunale udgifter til overførselsindkomster, ekskl. forsikrede ledige, er generelt stigende, primært fordi staten refunderer en stadig mindre andel af udgifterne. Kilde: eco-nøgletal Som det fremgår af ovenstående tabel, er overførselsudgifterne i Skive kommune steget kraftigere i perioden 2007 til 2009 end på landsplan. Udgiftsniveauet i Skive kommune er dermed gået fra at være relativt lavt i 2007 til at ligge lidt over landsgennemsnittet i Både i budget 2011 og 2012 ligger Skive Kommune over landsgennemsnit og gennemsnittet i regionen. Den væsentligste årsag til det lave udgiftsniveau tidligere var meget lave udgifter til kontanthjælp sammenlignet med andre kommuner. Skive har stadig relativt lave udgifter til kontanthjælp, men forskellen er mindre, idet kommuner med mange kontanthjælpsmodtagere oplevede et stort fald under højkonjunkturen i perioden 2006 til På førtidspensionsområdet har Skive derimod relativt store udgifter og i perioden 2006 til 2009 blev der bevilget en del nye førtidspensioner i Skive, hvilket har været med til at trække udgiftsniveauet op. For 2011 og 2012 er der tale om budgettal. Regnskab 2010 viser et mindre-forbrug i Skive kommune på ca. 20 mio. kr. Regnskabstallet på landsplan for 2011 kendes endnu ikke. Det forventes, at Skive igen vil ligge under landsgennemsnittet i 2012, primært på grund af den aktive indsats på sygedagpenge og succesfulde aktiveringsindsats. 1 97% af den regionale økonomi vil ligeledes blive styret af et økonomisk loft. Af de statslige udgifter vil ca. 60% skulle overholdte loftet. 2 Overførselsudgifter 16%, anlæg 5%, udgifter til forsikrede ledige 4% og aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4%. 13

14 Som det kan aflæses i grafen, så er ledigheden i Skive undergået store forandringer. Ledigheden har fulgt konjunkturerne men dette med større udsving end landsgennemsnittet. Som det ses af grafen, så er aktiveringsindsatsen øget markant. Antallet af aktiverede følger desuden ledighedsstrukturen. 14

15 Pendling og arbejdspladser 600 Netto pendling Pos. tal = flest kører til Skive Kommune for at arbejde Kilde: Danmarks statistik, dst.dk I 2003 var der omkring 1900, der netto ind-pendlede til Skive. Antallet er faldet siden da, og som grafen viser, var der i , der netto ud-pendlede fra Skive. Kilde: Danmarks statistik, dst.dk Antallet af arbejdspladser er ligeledes faldet. Dette fra et niveau på godt i 2007 til ca i Udgiftsbehov I Skive Kommune opleves der en stor stigning i udgiftsbehovet pr. indbygger, hvilket i tråd med faldende forsørgerbyrdeindeks, stigende ledighed mv. falder i god tråd med stigende budget for overførselsudgifter og serviceudgifter. 102,0 Udgiftsbehov pr. indbygger 101,0 100,0 99,0 98,0 97, Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet (=100) Kilde: eco-nøgletal Skives stigning i udgiftsbehov kan primært forklares ved ændringen i alderssammensætningen. 15

16 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Skive Hele Beregnet Kommune landet forskel REGNSKAB 2010 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig Folkeskolen, kr. pr årig Tilbud til ældre (ekskl. ældreboliger og spec.soc.omr.) kr. pr. 65 årig og derover Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger kr. pr årig Sygedagpenge kr. pr årig Førtidspensioner kr. pr årig ( ) Personlige tillæg mv. pr. pensionist Boligsikring kr. pr årig Børn/unge med særl. behov, kr.pr årig Voksne med særlige behov, kr. pr. 18+ årig (inkl. Spec.soc.omr.) ( ) Tilbud til udlændinge (bruttodrift) kr. pr.18 årig og derover ( ) Revalidering og løntilskud mv. pr årig ( ) Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. kr. pr. indb Vejvæsen kr. pr. indb ( ) Redningsberedskab kr. pr. indb Administration mv. kr. pr. indb. (ekskl. lønpuljer, tjenestem.pension og interne forsikringspuljer) Natur- og miljøbeskyttelse kr. pr. indb ( ) Sundhedspleje og tandpleje, kr. pr årig Sundhedsvæsen, genoptr. og foreb. kr.pr. indb Samlet besparelse ved "billigere" drift

17 Kr. pr. indbygger, 2012-tal 2.5 Det skattefinansierede driftsresultat Overskuddet på det skattefinansiere driftsresultat skal. bl.a. muliggøre realisering af princippet om en stabil og robust økonomi. Derfor er målet, at årets driftsresultat som minimum skal finansiere afdrag og skattefinansierede anlæg. Resultatopgørelse Vedtaget budget Mio. kr Det skattefinansierede område Indtægter Skatter 1.763, , , ,2 Tilskud og udligning 1.015, , , ,2 Indtægter i alt 2.779, , , ,4 Driftsudgifter Service , , , ,1 Overførselsudgifter -676,8-688,8-700,2-715,1 Pris- og lønstigninger vedr. drift -62,0-124,2-189,9 Driftsudgifter i alt , , , ,1 Renter m.v. -17,0-17,2-16,5-15,9 Resultat af ordinær drift 66,8 62,5 68,3 64,4 Vedtaget efteråret 2011 Målet for 2013 er, at overskuddet på den ordinære drift skal være på 48 mio. kr. og at der dertil muligvis skal lægges bloktilskuddet fra kvalitetsfonden på 17 mio. kr. altså i alt 65 mio. kr. i så fald Regeringen fortsætter 1:1 finansieringen ved borgernære serviceanlæg. Tages der højde for de store anlægsudgifter i indeværende år (der dog kompenseres for via lånoptagelse se også kap. 2.7), er resultatet af de skattefinansierede område således: 1000 Resultat af det skattefinansierede område B2011 B Skive Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: eco-nøgletal 17

18 Kr. pr. inbygger 2.6 De brugerfinansierede områder - renovation Forsyningsvirksomheden skal over en årrække hvile i sig selv. Mio. kr Forsyningsvirksomheder Driftsresultat 4,2 4,3 4,3 4,4 Anlægsresultat -1,6-1,2-1,6-1,5 Resultat - forsyningsvirksomheder 2,6 3,1 2,7 2,9 Vandforsyningen er udeladt grundet overgangen til A/S. Spildevand blev udskilt pr Anlæg Målsætningen er et gennemsnitligt netto-anlægsniveau ekskl. byggemodning på cirka 40 mio. kr. årligt. Mio. kr Anlæg Anlægsudgifter* -88,8-63,6-36,3-44,7 Anlægsudgifter vedr. jordforsyning -6,0-12,0-12,0-12,0 Anlægsindtægter vedr. salg af grunde 6,0 12,0 12,0 12,0 Nettoanlægsudgifter i alt -88,8-63,6-36,3-44,7 * Mio. Forudsatte kr. udgifter til borgernære anlæg (skole, dagpasning, ældre og idræt): ,6 i 2015 hvert af årene I nedenstående grafer ses Skive Kommunes forbrug på anlægsudgifter i kroner pr. indbygger i årene Skattefinansierede nettoanlægsudgifter (ekskl. ældreboliger) B2011 B2012 Skive Kommune Regionen Hele landet Kilde: eco-nøgletal, faste priser 18

19 2.8 Den langfristede gæld Mio. Kr Afdrag på lån ekskl. ældreboliglån 25,4 26,4 27,2 27,9 Låneoptagelse ekskl. ældreboliglån 34,3 9,6 11,2 10,2 Gæld- og afdragsprofilen for den langfristede gæld for Skive kommune fremgår af de 2 figurer ovenfor. Ved siden af den ordinære gæld, er der optaget lån til ældreboliger. Disse lån finansieres alene med indtægter fra husleje, hvorfor de ikke indgår i denne oversigt over Skives Kommunes ordinære gæld. Lånet til ældreboliger udgjorde ultimo 2011 godt 388 mio. kr. 19