Referat fra møde i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt

Transkript

1 Referat fra møde i lokalt samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt Tidspunkt: Torsdag den 24. april 2014 Sted: Direktionens Mødelokale, Kolding Sygehus Deltagere: Sundhedschef Lis Huge, Middelfart Kommune Sundhedschef Helle Vibeke Nyborg Rasmussen, Kolding Kommune Pleje- og Sundhedschef Mona Nederby Larsen, Fredericia Kommune Sundhedschef Marit Nielsen-Man, Vejle Kommune Udførerchef for Rehabilitering Lisbeth Lange, Billund Kommune Sundhedsaftalekoordinator Janni Mikkelsen Fovsing, Haderslev Kommune Praksiskonsulent Klaus Østergaard-Nielsen, praktiserende læge Vejle Praksiskonsulent Anne-Mette Rotwitt, praktiserende læge Kolding Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt Lægelig direktør Dorthe Gylling Crüger, Sygehus Lillebælt Ledende overlæge Kjeld Erik Otte, Medicinsk afd. Fredericia, Sygehus Lillebælt Oversygeplejerske Kirsten Bisgaard, Medicinsk afd. Vejle, Sygehus Lillebælt FAM-konsulent Helle Madsen, Akutafdelingen Kolding, Sygehus Lillebælt Planlægningskonsulent Vicky Wedel Damgaard, Økonomi- og Planlægningsafd., Sygehus Lillebælt Afbud: Koordinator for Visitation Anni Steffensen, Hedensted Kommune Sundhedschef Marianne L. Hansen, Vejen Kommune Sundhedsplanlægger Anita Johansen, Middelfart Kommune Mødeleder: Helle Adolfsen Referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsordenen (kl ) Helle Adolfsen bød velkommen, og dagsordenen blev herefter godkendt. Temadrøftelse: 2. En kort præsentation og drøftelse af resultaterne fra Sundhedsprofil-undersøgelsen i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? v. konsulent Ingvild Little, Region Syddanmark (kl ) Der gives en status på syddanskernes sundhed og udvikling siden 2010 med fokus på, hvad der har særlig nyhedsværdi. Sundhedsprofilen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse om voksne borgeres trivsel, sundhed og sygdom. Den giver et indblik i den virkelighed og de udfordringer, som regionen og kommunerne står overfor på forebyggelsesområdet.

2 Det unikke ved undersøgelsen er, at den bidrager med viden om folks sundhedstilstand her og nu samt at den foregår i alle landets regioner på samme tid. Undersøgelsen giver desuden en lang række oplysninger, som ikke kan hentes i registre. Link til undersøgelsen: - Drøfter Sundhedsprofil-undersøgelsen med henblik på nye initiativer Konsulent Ingvild Little, Region Syddanmark, præsenterede Sundhedsprofilen for Region Syddanmark fra 2013, hvor borgere havde deltaget, og fremlagde nogle af de væsentligste resultater (slides fra præsentationen er vedlagt referatet). Heraf kan særligt fremhæves: Rygning 19% af borgerne ryger dagligt, hvilket er et fald på 3 procentpoint ift Alkohol 8% af borgerne overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd), hvilket er samme niveau som i Der er ingen tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der overskrider højrisikogrænsen for mænds vedkommende er det de kortuddannede i de yngste aldersgrupper, der drikker mest alkohol, mens det er de højtuddannede i de ældste aldersgrupper, som har det største alkoholforbrug. Mental sundhed 15% af borgerne føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede, hvilket er en stigning på 2 procentpoint ift De største andele ses blandt kvinder i aldersgruppen år (27%) og år (25%). I forlængelse heraf drøftede samordningsforummet styrken ved en målrettet indsats indenfor ét område, hvoraf rygning blev fremhævet, idet rygning er blandt de forebyggelige enkeltfaktorer, der betyder mest for folkesundheden i Danmark. Ingvild Little gjorde i den forbindelse opmærksom på, at ift. landsgennemsnittet er forekomsten af personer, der ryger dagligt, højere i Region Syddanmark. Der er således et forbedringspotentiale her. Marit Nielsen-Man påpegede i den forbindelse behovet for, at politikerne i kommunerne også inddrages og at de i stedet kan have en interesse i andre områder (fx alkohol og mental sundhed). Dette kan bringes med videre til de politiske dialogmøder vedr. Sundhedsaftalen mellem kommunerne og Sundhedskoordinationsudvalget. Helle Adolfsen bemærkede afslutningsvist, at det derfor giver anledning til endnu en drøftelse på et senere tidspunkt af, hvorvidt det er rygning, der evt. skal fokuseres på. 3. Drøftelse af kræftrehabiliteringstilbud til patienter og borgere der har eller har haft kræft, herunder status for implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering v. Helle Adolfsen (kl ) Der verserer forskellige opfattelser af de forskellige kræftrehabiliteringstilbud i henholdsvis kommunerne og det palliative team i Vejle. Det blev aftalt på forrige SOF-møde den 28. januar 2014 at indlede en dialog om tilbuddene med henblik på nærmere afklaring af snitfladerne. Side 2 af 6

3 Af bilag 1 fremgår baggrundsmateriale vedr. kommunernes tilbud. Det palliative team vil deltage i drøftelsen. Endvidere er bilag 8 og 9 vedlagt som afsæt for en drøftelse af status for implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering. - Drøfter kommunernes tilbud og det palliative teams tilbud med henblik på aftaler og afklaring af fremtidige aktiviteter Bilag: 1. Kræftrehabiliteringstilbud i kommunerne 2. Materiale fra Kolding Kommune 3. Materiale fra Fredericia Kommune 4. Materiale fra Middelfart Kommune 5. Materiale fra Billund Kommune 6. Materiale fra Haderslev Kommune 7. Materiale fra Vejen Kommune 8. Implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering 9. Pjece for personale vedr. kræftforløb Oversygeplejerske Susanne Lauth fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus deltog i drøftelsen og lagde ud med at præsentere det nye rehabiliteringstilbud i Kræftpatienternes Hus, der startede op i oktober Tilbuddet er stadig i en afprøvningsfase og skal evalueres senere. Målgruppen er patienter, der ikke kan helbredes, men som måske kan leve 3-4 år endnu, og som har behov for specialiseret behandling onkologisk behandling eller medicinsk behandling ifm. comorbiditetspatienter. Længden på den palliative fase kan dermed være langvarig og omfatter således ikke kun den terminale fase. Når patienterne bliver henvist til rehabiliteringstilbuddet foretages en screening mhp. om de skal have et tilbud der eller i kommunalt regi. Kommunerne gjorde samstemmende opmærksom på, at ifølge Kræftplan III ligger ansvaret for rehabilitering hos kommunerne. Det fremgår af det udsendte materiale, at kommunerne løfter deres del af opgaven. Den specialiserede rehabilitering skal foregå på sygehuset. Marit Nielsen-Man påpegede, at målgruppen i tilbuddet i det udsendte materiale fra det palliative team er defineret så bredt, at den også omfatter målgruppen i kommunernes tilbud. Dette var der enighed om i samordningsforummet, og der er derfor behov for, at definitionen af målgruppen i materialet fra det palliative team afgrænses. Susanne Lauth gjorde opmærksom på, at alle kommuner har et stående tilbud fra det palliative team vedr. en præsentation af rehabiliteringstilbuddet. Anne-Mette Rotwitt spurgte ind til den Fælles Plan, som er et element i implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, jf. bilag 9, idet hun ikke synes at have set en sådan i en epikrise. Dorthe Gylling Crüger fortalte, at idet rehabiliteringstilbuddet er så forholdsvis nyt, har Sygehus Lillebælt endnu ikke påbegyndt Fælles Plan ift. epikriser. Dorthe Gylling Crüger fortalte, at Kræftpatienternes Hus gerne vil være de bedste, og at overlæge Tove Vejgaard er inspireret fra England, hvor der sættes ind på et tidligere tidspunkt med et specialiseret tilbud. Helle Adolfsen tilføjede, at de er tre parter kommunerne, sygehuset og de praktiserende læger, som der er behov for arrangerer sig mhp. de bedste tilbud. Side 3 af 6

4 Helle Adolfsen bemærkede afslutningsvist, at det er godt at se, at der findes mange tilbud i kommunerne, og ift. tilbuddet i sygehusregi er målgruppen afgrænset og begrænset, når der ses på henvisning/visitationskriterier. 4. Ny henvisningsprocedure til forebyggende tilbud i kommunerne v. Lis Huge (kl ) Underudvalget for Forebyggelse og Sundhedsfremme har drøftet COWI-rapporten, herunder antallet af henvisninger til de forebyggende tilbud i kommunerne. For få borgere henvises, og det kan skyldes, at lægerne på sygehusene og i almen praksis har relativ kort tid til at motivere borgeren til et forebyggende tilbud og ikke har detaljeret viden om de kommunale tilbud. På den baggrund foreslår udvalget, at lægerne fremover får tre muligheder: 1. Borgeren er umiddelbart motiveret for at deltage i et forebyggende tilbud, og henvisning sendes som nu til kommunen. 2. Borgeren er lidt tøvende i forhold til forebyggende tilbud, men har høj egenomsorgsevne, så lægen udleverer kontaktoplysninger til kommunen, og borgeren kontakter kommunen, når han/hun er klar. Kommunen tilbyder en afklarende samtale med borgeren. Hvis der aftales forløb, rekvirerer kommunen henvisning hos lægen. 3. Borgeren er lidt tøvende overfor forbyggende tilbud og har lav egenomsorgsevne. Lægen beder via korrespondance kommunen om at kontakte borgeren. Kommunen tager afklarende samtale. Hvis der aftales forløb, rekvirereres henvisning hos lægen. - Drøfter og træffer beslutning med henblik på fremtidig praksis på området Bilag: 10. Notat vedr. ny henvisningsprocedure til forebyggende tilbud i kommunerne Lis Huge redegjorde kort for forslaget vedr. en ny henvisningsprocedure til forebyggende tilbud i kommunerne, jf. bilag 10. Der var enighed i samordningsforummet om, at det er et godt forslag. Klaus Østergaard-Nielsen fremhævede, at det er godt, at patienterne kan flyttes over til kommunerne mhp. et individuelt forløb. Anne-Mette Rotwitt påpegede, at der er en logistisk udfordring ift. indgang til kommunen, da denne eksempelvis er forskellig i Kolding Kommune, alt efter om der sendes en henvisning til hjemmesygepleje, demenskoordinator mv. Mona N. Larsen tilføjede, at de også har forskellige lokationsnumre ind til kommunen. Lis Huge konkluderede, at der er enighed om principperne, og at hun vender tilbage med de praktiske foranstaltninger på et senere tidspunkt. 5. Status fra Underudvalg for Behandlingsredskaber og Hjælpemidler (kl ) - Orienteres Side 4 af 6

5 Helle Adolfsen omdelte den skriftlige status fra Underudvalg for Behandlingsredskaber og Hjælpemidler og gennemgik den kort. Udvalget klarer det meste selv. Der er en enkelt sag vedr. børn med cerebral parese og skinner, som er bragt op på nationalt niveau til Sundhedsministeriet. Der søges en afklaring på, hvem der skal finansiere udgifterne til denne gruppe børn. 6. Gensidig orientering (kl ) a. Omstrukturering på det medicinske område og fælles visitation v. Kjeld Erik Otte Kjeld Erik Otte orienterede om medicinerrokaden på Sygehus Lillebælt, hvor der er gennemført en del omstruktureringer de seneste måneder. Pr. 1/2-14 flyttede de hjertemedicinske indlæggelser på Fredericia Sygehus til Kolding Sygehus, mens den hjertemedicinske ambulante aktivitet er samlet på Vejle og Kolding Sygehuse dog er der fortsat kardiologisk assistance til de tilbageværende medicinske patienter på Fredericia Sygehus. Pr. 1/3-14 flyttede de akutte lungemedicinske patienter på Fredericia Sygehus til Vejle og Kolding Sygehuse. Fremadrettet skal lungemedicinske patienter fra Kolding Kommune modtages på Kolding Sygehus og lungemedicinske patienter fra Middelfart, Fredericia og Vejle kommuner modtages på Vejle Sygehus. Den lungemedicinske ambulante aktivitet på Fredericia Sygehus fortsættes uændret. Pr. 1/3-14 er der indført fælles visitation på det medicinske og neurologiske område. Alle akutte patienter til indlæggelse meldes til FAM på Kolding Sygehus. Der er oprettet subakuttider i alle ambulatorier i alle medicinske specialer mhp. at den indlæggende læge kan konvertere en akut indlæggelse til et akut ambulant besøg dagen efter. Kjeld Erik Otte fortalte, at disse tider ikke bliver anvendt så meget som håbet. Helle Adolfsen udtrykte, at nogle praktiserende læger og vagtlæger kan være tilbageholdende med at tage mod subakuttider. Dorthe Gylling Crüger gjorde opmærksom på, at det er en forudsætning, at færre indlægges, hvorfor det er vigtigt, at de praktiserende læger agerer, som på Vejle Sygehus, hvor færre indlægges og flere ses ambulant. Anne-Mette Rotwitt konstaterede, at der ikke er informeret godt nok, og at det må formidles til kollegaerne via et nyhedsbrev. Kjeld Erik Otte var enig heri. b. Status på sundhedsaftalen v. Marit Nielsen-Man Punktet blev udsat til næste gang. Der pågår en proces, og der er politiske dialogmøder i kommunerne. c. Kommuneaftale på hygiejneområdet v. Helle Adolfsen Bilag: 11. Kommuneaftale på hygiejneområdet Infektionshygiejnisk Enhed, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Sygehus Lillebælt har rettet henvendelse til Middelfart Kommune, jf. bilag 11. Helle Adolfsen orienterede om, at det er hensigten, at hygiejneområdet kommer ind under sundhedsaftalen. Side 5 af 6

6 Kommunerne havde et ønske om, at hygiejneområdet i stedet kommer ind under rådgivningstilbuddene. Helle Adolfsen ønskede punktet dagsordenssat på et af de kommende møder. 7. Punkter til det kommende møde - Audit på FAM. Helle Madsen opfordrede til, at der allerede nu fremsendes ønsker til hende vedr. indholdet i audit. - Sønderborg Kommune vil holde et oplæg om deres erfaringer med projektet I sikre hænder som inspiration til en styrket indsats ift. patientsikkerhed. - Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark, vil holde et oplæg vedr. Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse mhp. en drøftelse af den konkrete implementering. 8. Eventuelt Klaus Østergaard-Nielsen bemærkede, at der må kunne findes en løsning vedr. blodprøvetagning i patientens eget hjem og på plejehjem. P.t. afventes beslutningstagen i regionen på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen, som er nedsat. Helle V. N. Rasmussen orienterede om, at Pædiatrisk Afdeling i samarbejde med Kolding Kommune laver en telekonference, tele-børn, ultimo maj-august. Side 6 af 6