Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljen til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte afsat med satspuljeaftalen for

Transkript

1 Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljen til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte afsat med satspuljeaftalen for februar 2012 Sagsbeh.: Majken Fuglsang Dir. tlf.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Baggrunden for projektet Frederiksberg Kommune er en del af hovedstadsområdet, og bærer således præg af samme storbyfænomen som i det centrale København i forhold til hjemløse. Som følge heraf har Frederiksberg Kommune øget fokus på særligt social udsatte og der findes i Kommunen en del indsatser rettet mod særligt socialt udsatte. Disse indsatser er bl.a. Hjemløseteamet under Støtte- og Kontaktpersonordningen (SKP), Frederiksberg Kommunes Rådgivnings Center (FKRC), Lindevangen og Lærkehøj. Hjemløseteamet under SKP ordningen er Frederiksberg Kommunes indsats for hjemløse, der har ophold på gaden, i særboliger og akutboliger. Lindevangen driver herbergspladser, bofællesskaber, alternative herbergspladser for unge under 26 år, særlige ungdoms boliger samt bostøtten. Lærkehøj driver herbergspladser, natvarmestue pladser, Carpe Diem, Akutboliger og Særboliger. Akutboliger og særboliger drives i samarbejde med Hjemløseteamet. FKRC er Frederiksberg Kommunes Rådgivnings center, hvoraf nogle af brugerne er hjemløse med misbrug. Frederiksberg Kommune har siden 2009 arbejdet med en Hjemløseplan og Frederiksberg Kommunes samlede støttetilbud til særligt socialt udsatte udgøres af forskellige metoder. I nærværende projekt tages særligt udgangspunkt i Det opsøgende og kontaktskabende arbejde samt Individuel Case Management, som er metoder inden for kategorien Støttepersoner, der afprøves under den nationalt forankrede Hjemløsestrategi, som Frederiksberg Kommune arbejder ud fra. De forskellige støttetilbud kan samlet beskrives ved, at de tager sigte på at inkludere særligt socialt udsatte i eksisterende tilbud. Det er støttepersonernes opgave at synliggøre problematikker og udfordringer hos borgeren og dennes handlemåder. Derudover har støttepersonerne fokus på, hvorledes der skal arbejdes med udviklingen af handlekompetencer for at opnå det mål, borgeren sætter for sig selv, samt at skabe rammerne for, at målgruppen opbygger evner til at handle og forandre, for at borgeren kan tage kontrol over egen hverdag og levevilkår. Støttepersonerne hjælper til at skabe overblik og sammenhæng i hverdagen og til at følge borgeren til behandlingstilbud eller aftaler med f.eks. sagsbehandler. Støttepersonernes funktion beskrives bedst som værende opsøgende og vedholdende med udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og forudsætninger. Flere af målgruppens borgere har ikke været til tandlæge i flere år og tandbehandling tilsidesættes ofte, da det kan virke uoverskueligt for borgeren at skulle bestille tid og overholde tiden samt sidde i tandlægestolen til behandlingen er færdig. Derudover kommer den økonomiske side, som ofte handler om, at borgeren vil skulle prioritere inden for de hårdt tiltrængte midler. For at imødekomme denne problemstilling, vurderes det relevant at opstarte et projekt med udgangspunkt i et samarbejde mellem borgeren, de omtalte støttepersoner og den kommunale tandplejes mobile enhed, tandbussen. Frederiksberg kommunale tandpleje yder allerede på nuværende tidspunkt en del af deres behandlinger uden for de faste klinikkers fysiske rammer. Tandplejen har en tandbus, der benyttes i forbindelse med institutionsbesøg for både børnetandplejen og omsorgstandplejen samt ved besøg på private adresser i forbin- Side 1

2 delse med specialtandplejens målgrupper. Den mobile tandbus er oplagt at anvende i forbindelse med en opsøgende indsats overfor målgruppen af særligt socialt udsatte. Overordnede mål samt delmål Mål: Det overordnede mål er at øge målgruppens egne evner til handling og til at gribe forandrende ind i forhold til tand- og mundsundhed. Gennem positive oplevelser med tandbehandling er det målet med projektet at give borgerne den oplevelse, at tandbehandling er en hjælp og indsatsen værd. Desuden at borgerne skal nå et niveau for sund tandstatus, hvor det opleves relevant og nyttigt at etablere / opretholde forebyggende vaner i forbindelse med tand- og mundsundhed. Det endelige mål er, at borgeren i fremtiden skal kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. Delmål At nå ovenstående mål vil være en proces i tæt samarbejde mellem borger, tandbehandlingspersonale og støttepersonen. Et delmål for projektet er således, at der mellem den kommunale tandpleje og de sociale indsatser oprettes et samarbejde, hvori der arbejdes på at nå ovenstående mål. Desuden er et delmål at afhjælpe borgernes ofte massive tandproblematikker. Dette både i form af smertereduktion, forbedring af mundens funktionsniveau samt at give borgerne smilet tilbage. Herved forventes at borgerens generelle sundhed og oplevet livskvalitet øges. Gennem sund og funktionel tandstatus øges den generelle velbefindende via mulighed for indtagelse af varieret mad. Et smil der viser dårlig tandstatus er ofte stigmatiserende, og det personlige selvbillede forbedres med et præsentabelt smil. Herved øges selvagtelsen hos den enkelte borger og det vil desuden øge borgerens mulighed for at indgå i nye sociale sammenhænge. Målgruppe Borgere i kontakt med Frederiksberg Kommunes indsatser henvendt mod hjemløse og tidligere hjemløse. Dette drejer sig om Hjemløseteamet under SKP ordningen, FKRC, Lindevangen og Lærkehøj. Borgerne skal indstilles til tandpleje af personale fra ovennævnte indsatser. Nærmere udspecificeret drejer det sig om socialt udsatte borgere, der ikke er omfattet af omsorgs- og specialtandplejen. Dette er f.eks. marginaliserede borgere, der har psykiske lidelser, men som ikke er diagnosticerede eller ikke vedkender sig diagnosen samt borgere med misbrug tillige med sociale problemer. Derudover gælder det øvrige hjemløse, der er ude af stand til at tage vare på egen tand- og mundsundhed. Kontakten til målgruppen Kontakten opnås gennem tæt samarbejde mellem projektlederen for nærværende projekt og Kommunens øvrige medarbejdere inden for målgruppens område. Projektlederen for nærværende projekt er ansat i én af Kommunens sociale indsatser og kender således både målgruppen samt de øvrige indsatser. Det er støttepersonerne i Kommunens indsatser, der skal motivere og hjælpe borgerne til at komme til tandbehandling. Borgerne nås i støttepersonernes generelle daglige arbejde med målgruppen, hvilket f.eks. er i forbindelse med beboermøder, besøg i natcafé / formiddagscafé m.m. Side 2

3 Projektlederen skal vejlede disse støttepersoner i arbejdet med at få borgerne motiverede. I opstartsfasen vil dette ske gennem møder mellem støttepersoner, tandplejen og projektlederen. På længere sigt vil det være ved vedligeholdende kvartalsvis kontakt samt ved opsøgende aktivitet fra projektlederens side. Den opsøgende aktivitet vil bl.a. basere sig på projektlederens viden om udnyttelsesgraden af de i tandplejen afsatte tider. Et vigtigt element i at nå målgruppen er desuden muligheden for tilbud om den akutte behandling, dvs. muligheden for at handle, mens borgeren er motiveret. Antal deltagere Allerede på nuværende tidspunkt er der stor efterspørgsel om støtte til at komme til Bisserne i Københavns Kommune. Når tilbuddet kommer inden for rækkevidde for målgruppen og desuden opleves at kunne bruges også ved mildere tandproblematikker, forventes det, at efterspørgslen bliver stor også på Frederiksberg. Det forventes desuden, at der efter en opstartsfase, hvor viden om tilbuddet udbredes, vil være en pukkel, der skal afvikles, da flere borgere har manglet et sådan tilbud gennem længere tid. Da et af målene er, at borgerne efter de første gode oplevelser i den kommunale tandpleje, skal kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis, vil en del brugere gå ud af projektet igen, mens nye kommer til. Herved vil antallet af brugere stabilisere sig efter måske 1 år. Ifølge Bissernes evaluering har de gennemsnitligt haft 969 behandlinger årligt fordelt på ca. 303 brugere. I denne projektbeskrivelse estimeres det, at der kan udføres gennemsnitligt 6 behandlinger pr. dag. Tandbussen planlægges at holde åbent 1 dag om ugen i 42 uger pr. år. Herved bliver det til 252 behandlinger pr. år. Såfremt Bissernes brugermønster overføres til Frederiksberg Kommune, svarer det til, at ca. 78 borgere årligt vil komme i behandling i tandbussen. Heraf forventes ca. en tredjedel at skulle have lavet hel eller delvis protese. Indholdet af det opsøgende tandplejetilbud Tandbehandlingen Tandbehandlingen skal foregå i den kommunale tandplejes tandbus, som 1 dag om ugen skal holde ved Frederiksberg Sundhedscenter. Her vil tandbehandlingen blive udført af en tandlæge samt en klinikassistent; begge fra den kommunale tandpleje. På de aftalte dage vil der være afsat tid til både på forhånd aftalte tandbehandlinger men ligeledes åben tid, hvor akutte henvendelser kan behandles. Fordelingen mellem åbne tider og aftalte tider vil justeres løbende i forhold til efterspørgslen. Tandbehandlingen vil være både diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber, tandrensning, individuel forebyggelse samt behandling af tandsygdomme og tandtab. For at optimere tandbehandlingen til målgruppen, vil tandbehandlingen blive udført af et fast behandlerteam med viden om målgruppen. At benytte et fast og engageret behandlerteam vil i tillæg til benyttelsen af en mobil tandbus fremme muligheden for at nå de særligt socialt udsatte i deres eget miljø på deres egne præmisser. Støttepersonerne skal informere og vejlede målgruppen om tandbehandlingstilbuddet i tæt samarbejde med tandbehandlingsteamet. Støttepersonerne arbejder med borgerens motivation, mod og vedholdenhed i forhold til at drage nytte af tandbehandlingstilbuddet. Efter endt og vellykket tandbehandlingsforløb skal støttepersonen i samarbejde med tandbehandlerteamet arbejde på, at borgeren får indarbejdet gode rutiner for vedligeholdelse af tand- og mund hygiejne i hverdagen. Ligeledes er det et vigtigt element, at der arbejdes på borgerens motivation, forståelse for samt modet hos den enkelte, for opfølgning hos privat Side 3

4 praktiserende tandlæge, hvor dette er muligt ellers på opfølgning hos det kommunale tandbehandlingstilbud. Derudover vil en tandplejer fra den Kommunale tandpleje bruge 5 timer om måneden på opsøgende informativt arbejde. Tandplejeren vil f.eks. udforme materiale vedrørende forebyggende indsatser og andet der findes relevant rettet mod målgruppen. Tandplejeren skal arbejde med at få forebyggende og sund adfærd integreret i målgruppens miljø i forlængelse af tandbussens indsats. Det tværgående samarbejde, inkl. opstart For at nå målet om, at borgeren skal have gode oplevelser med tandplejen, er det væsentligt, at der mellem tandplejen og socialområdet er et godt samarbejde, hvor alle arbejder med fælles mål og ud fra en bevidsthed om hinandens referencerammer. Som tidligere nævnt er det altafgørende for målgruppen, at første oplevelse med tandbehandlingen bliver positiv og i accepterende og forstående rammer. Der vil derfor være en opstartsfase på 3 måneder, hvor der ikke udføres tandbehandling, men hvor behandlerteamet fra tandplejen møder socialområdet og får et udvidet kendskab til målgruppen. Dette både i forhold til angstproblematikker, smertelindring til misbrugere og nogle af de øvrige forudsætninger, der præger livet for de særligt socialt udsatte. Tillige er det relevant at støttepersonerne får viden om diverse tandbehandlinger på et niveau, der sætter dem i stand til at give borgeren tryghed i forhold til forestående tandbehandling. Derudover vil der skulle udarbejdes inklusionskriterier, arbejdsgangsbeskrivelser i forbindelse med tidsbestilling, samarbejdsaftaler m.m. Tandbehandlingens resultater Det forventes, at indsatsen vil mindske antallet af tandsmerter blandt de særligt socialt udsatte, som Frederiksberg Kommunes sociale instanser har kontakt til. Ligeledes forventes det, at antallet af akutte besøg hos tandlægen vil mindskes, da flere tandproblemer vil blive behandlet i tide. Desuden forventes en yderligere gevinst ved projektet at være, at såfremt borgeren får en god og tryg oplevelse hos tandlægen, jo større sandsynlighed er der for, at borgerne fremover kan indgå i et tandlægeforløb med regelmæssig kontrol. Medarbejderne i projektet skal arbejde med borgernes kompetencer og kropsoplevelse af det at gå til tandlæge. Desuden skal det være med til at højne målgruppens følelse af ansvar for de tænder, de har fået lavet samt øge mulighederne for indtagelse af sund og nærende kost. Organisatoriske forhold Projektet vil være forankret under Frederiksberg Kommunes Social- og Ydelseschef og projektlederen er en projektlederuddannet medarbejder fra socialområdet med erfaring inden for både psykiatrien, misbrugs- og hjemløseområdet. Projektlederen forestår indsamling af data, løbende evaluering, de skriftlige tilbagemeldinger til Ministeriet med henblik på status for og evaluering af projektet samt den øvrige tværgående kommunikation inden for projektets rammer. Der vil i den Kommunale Tandpleje blive oprettet et behandlerteam, der varetager opgaven med tandplejen til nærværende projekts målgruppe. Tandbussen, der planlægges anvendt, ejes af den Kommunale Tandpleje og benyttes på nuværende tidspunkt til specialtandplejen, omsorgstandplejen og børnetandplejen ved institutionsbesøg. Side 4

5 Personale og tilhørende ressourceforbrug Behandlerteamet i den Kommunale tandpleje vil anvende 1 dags arbejde 1 dag om ugen gennem hele projektforløbet. Da behandlerteamet er ansat i den kommunale tandpleje, er de overenskomstmæssigt kun ansat til at arbejde inden for skoleåret. Af den grund vil der være 42 åbne uger på et år. Projektlederen vil de første 6 måneder anvende 8 timer ugentligt og herefter 5 timer ugentlig. Støttepersonernes indsats vil ikke være en ekstra indsats, da de allerede nu hjælper borgerne til sundhedsfremmende tiltag inkl. eventuel tandbehandling. Antal og type behandlinger vil løbende blive registreret, ligesom udnyttelsesgraden af bussen løbende vil blive vurderet. Projektlederen vil i samarbejde med behandlerteamet og støttepersonerne justere andelen af dels akutte tider dels faste tider, så det passer til behovet / efterspørgslen. Kvantitative og kvalitative effektmål 1. Et af de overordnede mål for nærværende projekt er, at borgeren i fremtiden skal kunne integreres i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. En del borgere vil dog i løbet af projektperioden tage ophold andre steder end på Frederiksberg, hvormed de frafalder tilbuddet. Det er projektets mål at 50 % af de borgere, der efter det første projektår har gennemført et behandlingforløb i projektets tandbus, ved projektets afslutning er overgået til tandeftersyn i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. 2. Det er endvidere projektets mål, at der skal gennemføres gennemsnitligt 6 behandlinger pr. uge i 42 uger pr. år, dvs. i snit 252 behandlinger pr. år. 3. Målgruppen beskriver en god oplevelse hos tandlægen, øget selvværd, viden om tand- mundhygiejne samt motivation for at tage hånd om egen tandsundhed. Metode til dokumentation af effektmål for og endelig afrapportering af projektet Registrering af hjemløse borgere der benytter tilbuddet, hvor ofte der er aftaler og om disse overholdes, antal aftaler/ behandlinger samt typer af behandlinger, fuldførte behandlingsforløb samt opfølgning af disse. Der vil blive udført semistrukturerede interviews med målgruppen efter endt behandlingsforløb og igen efter 1 år. Det er målet at minimum 50 % af de behandlede borgere interviewes. Interviewet vil blive udført af projektlederen. Projektets sammenhæng til kommunens øvrige indsats for den pågældende målgruppe At tandbussen holder ved Frederiksberg Sundhedscenter giver målgruppen mulighed for yderligere at benytte sig af andre relevante tilbud. I Sundhedscentret findes bl.a. Sygeplejeklinikken for sårbehandling samt gratis rygestopkurser. Dette tilfældige nærvær af øvrige sundhedsydelser, vil formentlig åbne flere muligheder for målgruppens borgere, da de herved blive bekendtgjort med tilstedeværelsen af disse. Derudover blev der ved budget 2012 i Frederiksberg Kommune afsat penge til indsatser rettet mod socialt udsattes sundhedstilstand. At forbedre hjemløse borgeres tandstatus vil give synergi i forhold til øvrige sundhedsfremmende projekter for samme målgruppe. Som nævnt tidligere i denne projektbeskrivelse har Frederiksberg Kommune en Hjemløseplan og arbejder inden for Hjemløsestrategien. Nærværende projekt er beskrevet i tråd med Kommunens Hjemløseplan samt med Hjemløsestrategien. Som en del af hjemløseplanen har 30 hjemløse indtil nu fået tilbudt fast bolig, men en fast bolig fjerner desværre ikke den stigmatisering, der følger med et usundt udseende tandstatus. Side 5

6 BILAG 1 - Projektets tidsplan Måned 1-3: Opstart af projektet Her vil projektlederen være ansvarlig for igangsættelsen af de indledende opgaver i projektet. Der vil ikke blive udført tandbehandling i dette tidsrum. De indledende opgaver drejer sig bl.a. om: Faglig opkvalificering o Behandlerteamets viden om målgruppen skal udvides både i forhold til behandlerfokus og de psykosociale principper o Støttepersonerne skal have udvidet viden om tandbehandling i forhold til de generelle problematikker, der eksisterer hos målgruppen Udarbejdelse af o Samarbejdsaftaler mellem projektleder, behandlerteam, støttepersoner. o Tidsbestillingsprocedurer o Mødebehov o Logistik omkring tandbussen o Registreringsskemaer til registrering af antal og type af behandlinger o Udarbejdelse af materiale til opfølgende interviews med brugerne Indkøb af udstyr til tandbussen Måned 3-6: Opstart af tandbehandling Tandbehandlingerne i bussen opstartes. Projektlederen vil bruge ekstra tid på at vejlede og følge op hos støttepersonerne med henblik på at sikre, at relevante borgere i målgruppen får tilbuddet. Måned 6 Efter de første 3 måneder med behandling formodes der at være grundlag for en justering af de anvendte tider, justering af tidsbestillingsmetoden, inklusionskriterier, arbejdsgange m.m. Projektlederen vil være ansvarlig for at igangsætte dette. Efter første behandlingsår Efter 1. behandlingsår påbegyndes opfølgende interviews. Løbende Projektlederen er ansvarlig for indrapportering til ministeriet og vil løbende indsamle data og monitorere projektet efter de i projektbeskrivelsen angivne metoder. Projektlederen vil fastholde engagementet for projektet hos støttepersonerne samt informere nytilkomne støttepersoner. Projektlederen vil minimum kvartalsvis have kontakt med den enkelte støtteperson ift. støttepersonens arbejde med borgernes tandsundhed. Projektlederen er ligeledes ansvarlig for løbende at udføre interviews med borgere, der har afsluttet et behandlingsforløb. Side 6

7 BILAG 2 - Specificeret budget som Frederiksberg Kommune ønsker at søge til Samlet 1) Behandlerteam ) Bus ) Tandplejer ) Opstartsudgift til tandbus ) Materialer til tandbeh. ekskl. proteser ) Udgifter til proteser ) Projektleder ) Evaluering ) Revision I alt Tallene baserer sig på, at der er åbent for tandbehandling 1 dag om ugen, 42 uger om året. I 2012 forventes det, at der vil være tandbehandling fra efter sommerferien, dvs. i 19 uger. Der vil være gennemsnitligt 6 behandlinger om dagen. Dette er lavt sat i forhold til en normal tandkliniks effektivitet, men er baseret på, at målgruppen netop er særligt socialt udsatte. Dette betyder, at størstedelen af målgruppen har behov for omfattende behandling. Derudover kan behandlingerne være af længere varighed, da den gode og trygge oplevelse er vigtig i forhold til at motivere til fremtidig ansvarsfuld adfærd i relation til tandsundhed. 6 behandlinger om dagen vil give ca. 252 behandlinger om året. Ifølge en evaluering fra Bisserne i København i , havde de gennemsnitligt 969 konsultationer pr. år fordelt på 303 brugere. Er det samme mønster gældende for nærværende projekt, vil de 252 behandlinger fordele sig på ca. 78 brugere. 1) Behandlerteam: Behandlerteamet består af en tandlæge og en klinik assistent og udgiftsposten er baseret på, at lønningerne til et sådan team koster kr. pr. dag. 2) Tandbus Denne udgiftspost indeholder løn til chauffør, der fragter bussen mellem garage og Sundhedscenter samt opsætter og nedtager bussen, rengøring og benzin. Dette beløber sig til 1500 kr. pr. dag. 3) Tandplejer Tandplejeren forventes at starte op i juni 2012 og beløber sig med 5 timer pr. måned til 1250 kr. pr. måned. 4) Opstartsudgifter til tandbus At tage tandbussen i brug til dette projekt, vil ved opstart kræve anskaffelse af diverse dentaludstyr. Det drejer sig om bl.a. udrøringsmaskine til plast og amalgam, svejsemaskine til steriliseringsposer, boremaskinevinkelstykker, et udvalg af extraktionstænger samt et udvalg af almindeligt anvendte instrumenter til undersøgelse og behandling. Dette vil være en éngangsudgift på ca kr. Side 7

8 5) Materialer: Forbrug af materialer indeholder forbrug af servietter, skyllekrus, éngangssug, handsker, vatruller, afspritning, tandbehandlingsmaterialer, bedøvelsesmiddel, kanyler osv. og er beregnet ud fra en udgift på ca. 700 kr. pr. dag. 6) Proteser Ud fra andre tandbehandlingsprojekter hos hjemløse ses det, at ca. 1/3 af brugerne har behov for hel eller delprotese. Det vil svare til, at ca. 26 af brugerne årligt vil have behov for en protese. Billigst mulige protese beløber sig til kr. 7) Projektleder Timeprisen for en erfaren projektleder er sat til 350 kr. Projektlederen vil være den første til at starte projektet op, af hvilken grund udgifterne til denne post allerede løber fra maj Der er til projektlederrollen afsat mere tid til det første halve år af projektet, da det forventes at projektet efter de første 6 måneder går ind i en mere stabil fase. Herefter vil projektledertid i høj grad gå til indsamling af data og fastholdelse af projektet. 8) Der ansøges om midler til evaluering årligt, med henblik på at kunne tilrette projektet løbende. Dog vil udgiften til evaluering være størst ved den afsluttende rapport i ) Revision Revision af puljefinansierede projekter er ikke indeholdt i Kommunens rammeaftale med revisionsfirma. Oversigt over ønskede kvartalsvise udbetalinger Kvartalsvise udbetalinger 1. kvartal 2.kvartal 3. kvartal 4. kvartal Side 8