Her har jeg for første gang mødt voksne, der tog mig alvorligt citat informant 2 som 15 årig på vej på efterskole.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her har jeg for første gang mødt voksne, der tog mig alvorligt citat informant 2 som 15 årig på vej på efterskole."

Transkript

1 Her har jeg for første gang mødt voksne, der tog mig alvorligt citat informant 2 som 15 årig på vej på efterskole. Indholdsfortegnelse Kapitel 1 En introduktion Indledning Formål Problemformulering Afgrænsning Læsevejledning Kapitel 2 Metode og teoriafsnit Metode Inklusion Skolen som opretholdende faktor for eksklusion af elever Diagnosens forskellige forståelser Kapitel 3 Analyseafsnit Setting og valg af informanter Den kvalitative metode Empiri Analyse Kvalitativ undersøgelse af tre elevers oplevelse af at gå i inkluderende specialtilbud i folkeskole Kapitel 4 Konklusion, kritik og perspektiv Diskussion/Konklusion Metodekritik Litteraturliste Bilag 1: Opgaveforside Bilag 2: Interview-guide. Bilag 3: Brev til informanterne Bilag 4: Resume af interviews. Bilag 5: Skovvangsskolen og inklusionsbegrebet. 1

2 Kapitel 1 En introduktion. 1.1 Indledning. Nærværende afgangsprojekt i specialpædagogik er lavet med afsæt i børn diagnosticeret med ADHD og inklusion. Skovvangskolen blev i 1997 bedt om at lave et heldagstilbud til seks elever fem fra skoledistriktet diagnosticeret med ADHD. Skolen havde på daværende tidspunkt en lang tradition for undervisning af såvel børn med særlige behov som to-sprogede børn. Alle børn blev således foruden specialtilbuddet tilknyttet en almen klasse. For eleverne diagnosticeret med ADHD betød det, at de blev tilknyttet en klasse to og to med en lærer fra deres egen lille klasse. Læreren kunne således selv bestemme, om eleverne skulle undervises alene i den lille klasse, eller man underviste de seks elever diagnosticeret med ADHD sammen eller deltog i den almene parallelklasse. Jeg har gennem mit lærerliv været overbevist om, at arbejdet med at opbygge stilladser og deltagelse i de almene miljøer er afgørende for, at børnene, når de bliver voksne, fortsat er inkluderede i de arenaer de færdes i. Derfor har jeg valgt at se nærmere på tre af drengene, jeg mødte først i omtalte skoletilbud. Der er tale om tre meget forskellige drenge (der fik/får ritalin-præparater), der har været inkluderet i det almene miljø i forskelligt omfang. Den ene slet ikke (ville ikke ud af det afskærmede miljø), en cirka halvtid og den sidste inkluderet ca. 25 % af tiden. Jeg har prøvet at aftale interviews med et par andre, som tidsmæssigt har været mere inkluderede, men ingen af disse har ønsket at medvirke. De er i øvrigt også yngre og er først i gang med ungdomsuddannelser, idet de startede i 0. klasse i amtsklassen (som tilbuddet blev kaldt), hvor de andre havde prøvet kræfter med skolelivet andre steder og var mellem 8 og 11 år, da de startede i klassen. Jeg har, siden de forlod skolen, ofte stillet mig selv spørgsmål af typen: Får de en uddannelse, får de et job, får de en kæreste, som de bliver sammen med, får de venner, som holder ved, kan de klare at bo alene og føler de sig som deltagere inkluderede i de forskellige arenaer, de optræder i? Der er ikke megen forskning på området, men blandt andre beskæftiger professor Linda J. Graham sig med vigtigheden af at tilpasse skoletilbud, så alle kan blive en del af det, og få noget ud af det inklusion (se empiri). 2

3 1.2 Formål. Formålet med afgangsprojektet er at undersøge, om et inkluderende skoletilbud for børn diagnosticeret med ADHD i folkeskolen på sigt også giver inkluderede unge voksne, der selv opfatter sig som fuldgyldige medlemmer i de miljøer, de færdes i. 1.3 Problemformulering. Hvordan kan vi udvikle et alment inkluderende skoletilbud for børn og unge med ADHD, således disse på sigt fortsat kan være inkluderede i forhold til uddannelse og sociale liv i øvrigt? Hvilke lærings- og udviklingsmæssige aspekter kan bidrage til dette? 1.4 Afgrænsning. Det kunne have været interessant også at se på andre af tidens særlige skoletilbud til målgruppen og måske sammenligne. Det ville imidlertid have været for omfattende i forhold til en opgave som denne, ligesom det måske heller ikke længere er så interessant, idet færre og færre børn visiteres til specialskoler, hvor mulighederne for inklusion i almenklasser er begrænsede. Det interessante er at se på udvikling af kvaliteten og muligheden for interaktion mellem det specialpædagogiske og almene miljø. Derudover er det virkelig interessante for mig, hvor inkluderede eleverne er efter skolelivet, hvordan de trives, og hvad de i øvrigt oplever at have fået med fra deres skoletid. Med hensyn til diagnosen ADHD har jeg på andre moduler behandlet forskellige diskurser, der er omkring diagnosen. Derfor har jeg i nærværende afgangsprojekt valgt at konstatere, at børn diagnosticeret med ADHD findes i skolen og giver mellem 3 og 9 % af en årgang særlige udfordringer i mødet med denne. Det interessante i denne sammenhæng er at se på, hvordan vi kan give disse elever optimale muligheder for inklusion og deltagelse i almenmiljøet. 3

4 1.5 Læsevejledning. Opgaven er delt i fire dele, hvor første del er en generel introduktion til afgangsprojektets formål og problemstilling. Del to er afgangsprojektets metode og teoriafsnit, hvori begrundelse for metodevalg og fremdragelse og legitimering af de anvendte teorier beskrives. Del tre er analyse- og diskussionsdelen, hvor de fire interviews optræder i resuméform som forløber for analysen af skoletilbuddets betydning for fortsat inkludering. Del fire er konklusionsdelen, hvor jeg søger at konkludere på, hvad et inkluderende specialklassetilbud i en folkeskole tilbage omkring årtusindeskiftet, har givet eleverne med videre i livet. Kan jeg yderligere komme med forslag til en udvikling af skoletilbud for elever diagnosticeret med ADHD i retning af højere grad af inklusion end tidligere, så er mine mål for opgaven indfriede. Kapitel 2 Metode og teoriafsnit. 2.1 Metode. Jeg vil indlede opgaven med at se på begrebet inklusion, hvor jeg bl.a. ved hjælp af professor Susan Tetlers tiltrædelsesforelæsning vil se på de forskellige faser, der har været i skolen omkring emnet, siden 1990érne. Jeg vil også kigge nærmere på Effekter af specialundervisningen, med udgangspunkt i undersøgelsen af børn, der er en af de eneste danske undersøgelser omkring specialundervisning særligt omkring eleverne diagnosticeret med ADHD. Efterfølgende ønsker jeg at se på skolen som opretholdende faktor for fortsat eksklusion. Her vil jeg bl.a. anvende Linda Grahams artikel From ABC to ADHD The role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. Linda Graham, der er master i uddannelsessociologi og har skrevet en ph.d. om uddannelse, er ansat ved Maxquarie University i Australien og stiller sig kritisk overfor såvel ADHD-diagnosen som skolernes håndtering af undervisning af alle elever. Pædagogisk psykolog Ib Hedegaard Larsen stiller sig ligeledes kritisk til psykiateres 4

5 forklaringer på børns vanskeligheder med bogen Barnet bag diagnosen. Jeg vil også se på, om folkeskoleloven i sig selv er/kan være opretholdende for inklusion eller eksklusion. Her vil jeg se på psykolog og lektor ved psykologisk institut på Århus Universitet Annegen Trillingsgaard, der tilbage omkring årtusindeskiftet lavede et forsknings- og metodeudviklingsprojekt, der mundede ud i bogen Skolens blinde øje. Efterfølgende ser jeg på min egen skole, hvor inklusion qua byrådsbeslutning er et af tidens indsatsområder. Ledelsen har på baggrund af denne beslutning lavet en udtalelse om, hvordan vi som lærere skal arbejde i forhold til inklusion. En tilgang, der ligger et stykke fra måden vi arbejdede på i forhold til drengene, der har deltaget i afgangsprojektets undersøgelse. Jeg runder også læreruddannelsens indhold på området. Det er også oplagt at se på professor Susan Tetlers kommentarer på området, ligesom jeg også ser på Birgit Kirkebæks syn på den anden fra hendes bog Almagt og afmagt. Tredje punkt i teoriafsnittet vil omhandle, hvordan man udvikler inkluderende miljøer i folkeskolen, så man kan minimere antallet af elever udskilt til ekskluderende skoletilbud. Jeg vil her anvende Camilla Dyssegaards ph.d.-afhandling Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden, ligesom også professor Susan Tetlers og Niels Egelunds Effekter af specialundervisningen, der blev lavet for at identificere de komponenter, der indgår i specialpædagogikkens iværksættelse og gennemførelse og disses effekter. I analysedelen vil jeg indlede med at beskrive det kvalitative interview og begrunde valget af denne undersøgelsesmetode. Jeg kender, og har i begrænset omfang undervist, de tre informanter lige efter årtusindskiftet og fire år frem. Det er klart, at mit personlige kendskab til eleverne vil smitte af på undersøgelsen, hvilket jeg skal være bevidst om omkring konklusionerne. Inden analyserne af de tre interviews vil jeg se på og kommentere på relevante undersøgelser på området. Jeg indleder med at se på Deloittes undersøgelse fra 2010, hvor Jill Melbye i 2009 har undersøgt tiden efter skolen for elever fra specialklasser. Jeg har ligeledes set på Christian Quvangs ph. d.-undersøgelse af, hvilken betydning det at have deltaget i specialundervisning kan have for unge og voksnes læring. Dette bl.a. i relationen i mødet med en lærer og kompetencer til mestring af eget liv. Jeg har set på professor Linda Grahams forskning i marginalisering og patologisering af børn 5

6 (diagnosticeret med ADHD). Videre har jeg set på Universitetslektor Annica Bergecliffs svenske retrospektive undersøgelse om sammenhængen mellem at have problemer i skolen og i det senere livsforløb. Jeg har også set på professorerne Niels Egelund og Susan Tetler, der står bag en af de få undersøgelser fra den specialpædagogiske verden i Danmark, Effekter af specialundervisningen fra 2010, hvor man har sat fokus på at identificere de komponenter, der indgår i specialpædagogikkens iværksættelse og gennemførelse og disses effekt. Endelig har jeg set på den norske undersøgelse Spesialpedagogikk fra 2009, hvor det beskrives, hvordan fire dimensioner er afgørende for den enkelte elevs egne erfaringer og perspektiver. Når jeg analyserer de semistrukturerede interviews, vil jeg søge at kategorisere udsagnene i de fire rettetheder, som Tønnesvang anvender. Deraf kan jeg så måske konkludere, om vi nåede hele vejen rundt i vores vitaliseringsmiljø i klassen og dermed tilbød eleverne en skolelivskvalitet, der rækker ind i voksenlivet. I konklusionen vil jeg se nærmere på drengenes udsagn omkring, hvad der gjorde en forskel for dem i skolen og se på hvilke tiltag, der har gjort denne forskel. Dette vil jeg så søge at konkludere på i forhold til, hvordan man kan gøre en skole mere inkluderende i forhold til elever med en ADHD-problematik. 2.3 Inklusionsbegrebet. Inklusionsdebatten og tiltagene blev skudt igang efter Salamanca-erklæringen, der er en hensigtserklæring, som blev vedtaget i Erklæringen siger bl.a., at de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (Uddrag af Salamancaerklæringens art. 2). Ifølge Susan Tetler (Tetler, 2011, Tiltrædelsesforelæsning) har der, siden debatten omkring inklusion startede, eksisteret tre diskurser omkring inklusion: 6

7 I den første fase i 1990érne handlede diskursen primært om begrebet og dets pædagogiske implikationer set i forhold til internationale hensigtserklæringer såsom Salamancaerklæringen. Det blev til et opgør med tidligere begreber fra skoledebatten såsom skolen for alle og integration som hensigt og mål. Nu blev mantraordene i skoledebatten: Deltagelse og forståelse for forskelligheder, og der blev sat spørgsmålstegn ved folkeskolens formåen på området, idet man talte om skolernes manglende rummelighed og fleksibilitet. I anden fase i 00érne blev der lavet mange skoleforsøg med henblik på at ændre skolens arbejdsformer, organisation og indholdet i øvrigt med henblik på at mindske eksklusionen fra almenområdet. Man ønskede med disse tiltag med tydelig inspiration fra den systemteoretiske tænkemåde at se individet som en aktør i et socialt system, der gensidigt påvirker hinanden gennem interaktionsmønstre. Interaktionen må forstås som en cirkulær proces, hvilket betyder, at alt, hvad der siges og gøres, er knyttet sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning (Løv & Jensen, 2010, s. 294). I dag er vi i fase tre, og folkeskolen kan trods alle intentioner og pædagogiske tiltag stadig ses som et sted, der dømmer børn inde eller ude, idet ca. 6 % af alle børn ikke findes egnede til at være indenfor i gruppen af jævnaldrende i almenklasserne. Til trods for det store antal ekskluderede og ikke mindst med visionerne og tiltagene om inklusion in mente synes 62 % af lærerne, at der i dag inkluderes for mange elever i de almene klasser (Evalueringsinstituttet, 2007). I efteråret 2010 var det i pressen fremme, at lærere oplever, at op mod 25 % af elever i folkeskolen som problematiske. Der hersker således ingen tvivl om, at den pragmatiske inklusion er langt fra de politiske visioner. I 2009 blev undersøgelsen Effekter af specialundervisningen (EAS) offentliggjort efter 5 års arbejde. Der er bl.a. blevet forsket i brugen af og effekten af specialpædagogiske virkemidler i såvel almenundervisningens som specialundervisningens rammer, således denne undervisning bliver mest muligt inkluderende (EAS, 2009, s. 7-8). Forskningen foreskriver behov for forudsigelighed, strukturerede rammer og tryghed dvs. stabilitet i både rammer og relationer for børn diagnosticeret med ADHD. (EAS, 2009, s. 223). Det ser ud til, at hverdagen i skolen ser anderledes ud for disse børn, idet rapporten bl.a. problematiserer, at børn diagnosticeret med ADHD oplever mange brud både i 7

8 dagligdagen (ex. fra almen klasse til specialklasse) og ofte også i forhold til skoleskift undervejs. Undersøgelsen viser videre, at lærerne oplever, at elevernes (manglende) sociale kompetencer overskygger det fagfaglige arbejde, ligesom de også mener, at nøglen til elevernes udvikling og fremgang fagligt er, at de kan begå sig i større fælles sammenhænge. Eleverne selv føler sig ofte alene og udenfor fællesskabet. Mht. medicinering er forældrene meget delte nogle oplever det som lidt af et eksperiment, mens andre oplever en markant ændring til det bedre i forhold til koncentration samt et roligere barn. Alle forældre er usikre på, hvad medicinen vil betyde på sigt for deres barn og opfatter det som en nødvendighed italesat af skolen. Lærerne oplever det primært som en forudsætning for at få barnet til at agere hensigtsmæssigt i både sociale og faglige sammenhænge. (EAS, 2009, s ). I forhold til elever diagnosticeret med ADHD konkluderer rapporten bl.a.: Der er gode grunde til at sætte massivt ind med udviklingstiltag i forhold til elever med diagnosen og følge op på disse. Eleverne udfordrer skolens logik og traditioner og står til stadighed i eksklusionsrisiko til en yderligere segregeret foranstaltning. Der er stor usikkerhed om blandt lærerne, hvordan deres skolesituation skal gribes an. (Effekter af specialundervisning, 2009, s. 268). Tilbage i år 2000 lavede Anegen Trillingsgaard et forsknings- og metodeudviklingsprojekt, hvor metodeudvekslingsdelen viser, at det er muligt at hjælpe ukoncentrerede og urolige børn i skolen på måder, som indebærer, at børnenes problemadfærd mindskes. (Trillingsgaard, 2000). Det kan konstateres, at denne hjælp ikke er iværksat eller i det mindste ikke fyldestgørende nok, idet 60 % af eleverne i undersøgelsen af Effekter af specialundervisningens elever blevet udsat for et skoleskifte og 20 % mere var på vej mod eksklusion fra deres skoletilbud (s. 268). Den kvalitative undersøgelse er lavet på baggrund af fem elever og kan på den måde måske beskyldes for ikke at være generaliserbar, men tendensen er der. De seneste elleve års viden fra resultaterne fra Skolens blinde øje, er således ikke slået igennem i skolen endnu. Vi og ikke mindst børnene diagnosticeret med ADHD har derfor brug for, at disse resultater bliver arbejdet ind i skolens hverdag, som ex. LP-modellen er blevet det på mange skoler i landet. At blive arbejdet ind i skolens hverdag betyder, at hele skolen skal arbejde med området som 8

9 tema, og at temaet er til stede i alle sammenhænge lige fra ledelsesmøder til forældremøder i klasserne. Der skal følges op undervejs i form af undersøgelser blandt elever, forældre og personale. Det er samtidig vigtigt, at alle er klar over, at der er tale om længerevarende proces og ikke et fokuspunkt på skolen eller i kommunen et enkelt år. Janne Hedegaard Hansen siger kort og meget rammende følgende om inklusion: Det er altså ikke barnets vanskeligheder eller særlige behov, der i sig selv kan begrunde, hvorvidt et barn ekskluderes. Det er alene fællesskabets måde at være fællesskab på og den særlige betydning, de professionelle tillægger barnets situation og behov, der bestemmer grænsen for inklusion. Derfor bliver det helt centralt at identificere den pædagogiske faglighed og praksis med det formål at undersøge, hvordan den eksisterende praksis allerede understøtter en inkluderende logik. Og hvordan den eksisterende praksis skaber barrierer for inklusion. Målet bliver på det grundlag at kvalificere og udvikle pædagoger og læreres faglighed og praksis, med det formål at skabe nye deltagelsesmuligheder for børn, der ikke er som de fleste (Hedegaard Hansen, Janne, Inklusionsavisen). 2.4 Skolen som opretholdende faktor for eksklusion af elever. I modstrid med de politiske visioner om inklusion kan man på mange måder sige, at folkeskolens indsats overfor børn, der ikke trives i de almene klasser, ex. børn diagnosticeret med ADHD, er ekskluderende. En del af skolens arbejde er netop sammen med PPR og muligvis en børnepsykiatrisk afdeling at identificere disse børn, for derefter at kategorisere dem som værende anderledes, hvilket kan være starten på en eksklusionsproces, idet barnet måske ikke længere kan indgå på samme vis i klassen som de øvrige elever. Specialundervisning fremstår derved som skolens forslag til praksis i forhold til undervisning af ex. børn diagnosticeret med ADHD, og dermed er de ekskluderende mekanismer i gang. På samme måde argumenterer bl.a. Susan Tetler, at skolen trods intentioner om det modsatte er blevet mindre rummelig (Tetler, 2004, s ). Dette kan ses som en konsekvens af, at en diagnose bliver en måde at opdage og beskrive problemerne med elevens trivsel i klassen på. Diagnosen giver til gengæld ingen pædagogiske handlemuligheder til undervisning af eleven i den almene klasse, han/hun går i. Dette vil, som beskrevet i Effekter af specialundervisningen, ofte efterlade en lærer i tvivl om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for eleven i den kontekst 9

10 denne befinder sig i. Særlige tiltag vil derfor ofte være rettet mod eleven selv ofte i form af kompenserende tiltag med udgangspunkt i diagnosen. På denne måde kan man komme til at glemme det unikke individ, man står overfor og i stedet forsøge at danne ham i retning af det forbillede, som man har for øje. At man både bestræber sig på at genkende noget typisk i Den anden tænker diagnostisk og at ændre den øjeblikkelige adfærd hen mod idealet gennem træning (Kirkebæk, 2010, s. 36). Man kan således også sige, at lærerne, der qua deres uddannelse er eksperter på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, bliver dekvalificeret/dekvalificerer sig selv. Ifølge den norske psykolog Per Lorentzen, udvikler der sig i praksis ofte nogle normer og rituelle fremgangsmåder, der hindrer den enkelte i at bruge sin empati og øjeblikkelige forståelse. (Kirkebæk, 2010, s. 37). På denne måde kan hævde, at undervisningen af ex. elever med en ADHD-diagnose får karakter af en form for intervention for psykisk syge (Larsen, 2009, s. 144). Der er andre barrierer i skolen for inklusionen af ex. børn diagnosticeret med ADHD. Kommunerne synes at befinde sig i et dilemma imellem deres politiske visioner omkring inklusion, og de økonomiske hensyn, der peger i retning af en inkluderende praksis uden flere ressourcer, og på den tredje side forældrenes forventninger til skolesystemet om egnede undervisningstilbud for deres barn, der fremhæver specialundervisning som en mulig løsning (Larsen, 2009, s. 93). Et andet dilemma peger Christian Quvang på: Er den inkluderede elev reelt inkluderet? Han henviser til et kvalitativt interview med en 10. klasses dreng, der efter at have haft et segregeret skoletilbud på interviewtidspunktet er enkeltintegreret. Drengen beskriver det at være integreret med ensomhed, social isolation og truet identitetsudvikling, netop ved at skulle være integreret (Quvang, 2009, s. 53). Ovenstående har givet været oplevelsen af at være integreret, og man må være meget påpasselig med, at man reelt inkluderer børnene dvs. at de er deltagere såvel fagligt som socialt i klassen og ikke blot på tålt ophold, hvor de nok er fysisk tilstede, men ikke i øvrigt deltagende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at trods af alle gode intentioner er der børn, der vil være mere inkluderet i et lille skoletilbud tæt på voksne end i en klasse i lokalområdet sammen med lokalområdets jævnaldrende. 10

11 Diagnosticering og kategorisering af børns adfærd som afvigende peger i retning af specialundervisning og særlig støtte, hvilket yderligere synes at bidrage til, at fokus forbliver på børnene uden omtanke for skolen og lærerens rolle i forhold til udpegningen af den afvigende adfærd i første omgang. Når skolen således tilrettelægger undervisningen af børn med særlige behov omkring det særlige i deres behov via specialundervisning, synes det at indebære, at den individorienterede praksis i almenklasserne, hvor læreren primært er vejleder, fortsat kan bestå, hvilket kan forekomme paradoksalt, idet selv samme praksis potentielt kan indebære, at de svagere elever ekskluderes. Specialundervisning kan således også betragtes som et udtryk for, at rummeligheden i den almene klasse indsnævres (Larsen, 2009, s. 144). I forbindelse med min opgave i videnskabsteori stiftede jeg bekendtskab med professor Linda J. Graham og blev meget optaget af hendes undersøgelser omkring marginalisering og patologisering af børn (diagnosticeret med ADHD) på grund af skolens praksisdiskurser. Graham siger, at langt de fleste tiltag i skolen er rettet mod det enkelte barn, og justeringer foretages omkring barnet. Selve pædagogikken forbliver relativt uforandret (Graham, 2006, s. 16). Graham siger også, at lærere er pressede i dagens skole. Det er de af mange årsager. I Danmark er ex. de nationale tests en stor stressfaktor for mange lærere specielt i indskolingen, hvilket gør at man som lærer vægter den fagfaglige læring på bekostning af ex. social læring fra børnenes første dag i skolen. Der er ingen tvivl om, at Grahams videnskabsteoretiske ståsted er inspireret af Foucaults magtbegreb, idet hun i flere af sine artikler er optaget af magtforhold og interesser omkring ADHD. Hendes perspektiv kan dermed også bruges til at forholde sig analyserende til de betingelser for læring, som kan siges at karakterisere læringsmiljøet i den senmoderne skole og kan således anvendes til at undersøge, hvilken betydning dette har for udpegningen af afvigende adfærd som et udtryk for ADHD. Når man skal se på de udskilningsprocesser, der ofte finder sted i forhold til elever ex. diagnosticeret med ADHD, er man nødt til også at kigge på folkeskoleloven. Anegen Trillingsgaard konstaterer i Skolens blinde øje, at folkeskoleloven foreskriver en individualiseret undervisning, hvor børnene skal tage ansvar for egen læring, og hvor denne skal finde sted gennem bl.a. gruppearbejde og selvvalgte projekter. Læreren 11

12 optræder som en slags konsulent for eleverne, der selv skal planlægge og organisere deres arbejde, holde sig selv i gang, selv opsøge hjælp og være aktivt deltagende i gruppearbejder. Dette vil være svært for elever diagnosticeret med ADHD, idet det er kendetegnende for disse, at de netop har brug for hjælp til struktur og overblik. På min egen skole skal vi i indeværende skoleår qua beslutning i byrådet arbejde med inklusion som indsatsområde. Ledelsen har udarbejdet en handlingsplan (se bilag 4). Da vi er en skole, der også modtager børn fra andre skoledistrikter til specialklasserne (vi har ca. 100 elever i specialklasser), er man fra ledelsens side nået frem til følgende: For specialklasserne gælder, at de fleste af elever, der er indskrevet i specialklasserne, har oplevet at blive ekskluderet fra almenklasser. Eleverne kommer fra hele Favrskov Kommune og dermed fra mange forskellige skoler. Disse elever har i høj grad brug for at falde til og føle tryghed i den mindre enhed, de nu indgår i (Skovvangskolen og inklusionsbegrebet, side 3, bilag 4). Dette kan virke fortsat ekskluderende i forhold til elever i specialklasserne, idet man som specialklasselærer med ledelsens opbakning kan konstatere, at disse elever er ekskluderede fra en almenklasse og derfor er mest inkluderede i et specialklassetilbud. På samme vis er det også svært at vende tilbage til en almenklasse, når der er ca. 10 specialklasseelever pr. årgang og kun tre almenklasser. Læreruddannelsen har ikke inklusion på skemaet, men et nyt fag specialpædagogik fra 2007 er måske en forløber (www.ug.dk). I august sidste år startede en forsøgsuddannelse som et samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen i inklusion, hvor undervisningen omhandler inkludsionsopgaver, inklusionspraksisser, inklusionsudfordringer og inklusionsfaglighed (Folkeskolen, 2011, 29. september). Det kan altså konstateres, at skolen som institution er en opretholdende faktor omkring fortsat eksklusion fra såvel almenområdet som lokalområdet, trods ønsket om det modsatte. På samme vis er læreruddannelsen først på vej med tiltag i forhold til undervisning i inklusion for lærerstuderende. 2.5 Udvikling af en inkluderende kultur. Camilla Dyssegaard har skrevet en ph.d.-afhandling Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden, hvori hun peger på nogle retningslinjer for, hvordan intentioner og målsætninger omkring inklusion kan blive til virkelighed. 12

13 For det første er det essentielt, at skoleledelsen har en tydelig vision om, at elever med særlige behov har ret til undervisning i de almene klasser. Ligeså vigtigt er det, at lærerne og pædagogerne forstår og tilslutter sig denne vision (Dyssegaard, 2010, s. 297). En tredje dimension i udviklingen af en inkluderende kultur i skolen er udvikling af teamsamarbejdet, der ifølge Dyssegaard alt for ofte handler om organisering af praktiske tiltag frem for udvikling af egen praksis ved at udveksle erfaringer og benytte hinandens kompetencer og ressourcer. En fjerde forudsætning er undervisningsdifferentiering, som man hørte om for første gang i kommentarerne til lovteksten i folkeskoleloven fra Der står bl.a. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmiler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens formål og varieres, således at denne svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Undervisningsdifferentiering handler om at møde den enkelte elev, hvor denne er. Det vil sige, at ikke alle elever skal undervises på samme måde, og at der skal tages udgangspunkt i det enkelte barn. Undervisningsdifferentiering er ofte blevet forvekslet med elevdifferentiering, hvor eleverne får opgaver, der er afpasset den enkelte. Så enkelt er det ikke, idet undervisningsdifferentiering er en kombination af: Indhold Metoder Organisation Materialer Tid Det er vigtigt at huske, at undervisningsdifferentiering ikke er en metode, men et princip, og at der i en differentieret undervisning vil indgå mange forskellige metoder (Egelund, 2004, s. 53). Et femte krav til undervisning af elever med særlige behov f. ex. diagnosticeret med ADHD er, at undervisningen som for de øvrige elever i klassen tager udgangspunkt i fælles mål ligesom årsplanen for de enkelte fag også ligger til grund for alle børns 13

14 undervisning. Ud fra dette laver læreren en individuel handleplan for barnet, som tager udgangspunkt i barnet subjektive behov og vanskeligheder. Dette dobbeltsidede arbejde er nødvendigt for at kunne lave en undervisning, der både er inkluderende og differentieret (Spesialpedagogikk, 2008, s ). På baggrund af undersøgelsen Effekter af specialundervisningen, der blev lavet for at identificere de komponenter, der indgår i specialpædagogikkens iværksættelse og gennemførelse og disses effekt (Egelund & Tetler, 2009, s. 7), opstillede Susan Tetler forslag til byggesten i en god inkluderende praksis (Egelund & Tetler, 2009, s. 312) og videre skrevet til nedenstående ti teser, som blev ned- og omskrevet på slide til tiltrædelsesforelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet den 2. febr. 2011: Bredt tænkte kollegialt konsultative funktioner. At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter. At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser. At skabe rum og nicher for inkluderende processer. At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer. At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer. At udnytte IKT ens varierede muligheder. At forhindre, at børn kommer på hårdt overarbejde. At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid. At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer. Særligt i forhold til elever diagnosticeret med ADHD siger Graham, at faste lektieteams, positiv forstærkning, skriftlige elev-lærer kontrakter, rutiner, lister med what-to-do, øget samarbejde mellem lærere, forældre og elever vil hjælpe. Hun siger videre, at alt dette er værktøjer, der også vil støtte såkaldt almindelige elever. Graham siger videre, at det vel ikke er for meget forlangt, at et klasselokale er velorganiseret, at man bruger rutiner, lister, at lærerne optræder tydeligt, og at de samarbejder og deler viden, forståelse og idéer. (Graham, 2006, s. 16). 14

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere