Feminisering af almen lægepraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feminisering af almen lægepraksis"

Transkript

1 Bibi Hølge-Hazelton Feminisering af almen lægepraksis Køn forstås ofte som en central del af den faglige, professionelle praksis, såvel som for det sociale liv i videre forstand. Også selv om kønnet ikke er synligt eller italesættes direkte, kan en belysning af kønnede dimensioner af praksis bidrage til at perspektivere en konkret udvikling i et praksisfelt. Det sker her konkret i forhold til den ændrede kønssammensætning i den klassiske profession almen lægepraksis. I artiklen er det samtidig hensigten at nuancere diskussionen om konsekvenserne af den ændrede kønssammensætning gennem at lægge distance til den dominerende essentialistiske opfattelse af køn og bevæge sig fra en identifikation af kønsforskelle til at se på, om stereotypierne, der så ofte knyttes alene til det biologiske køn, overhovedet holder vand. Indledning Idenne artikel er det hensigten at vise, hvordan teorier om køn kan perspektivere forståelsen af, hvad det kan indebære at arbejde som praktiserende læge i dagens Danmark. Udgangspunktet tages i et igangværende forskningsprojekt 1, der har som mål at skabe øget forståelse af, hvad det betyder, at almen praksis i disse år undergår gennemgribende forandringer, herunder ikke mindst i den kønsmæssige sammensætning af lægepopulationen. Det er endvidere ambitionen at afklare feminiseringsbegrebets muligheder og begrænsninger i forhold til at perspektivere disse forandringer. Feminisering af almen praksis Ca. tredive procent af de praktiserende læger i dag er kvinder, men i løbet af det næste tiår forventes antallet af kvindelige praktiserende læger at udgøre op mod 2/3 2. Baagøe Nielsen beskriver med reference til klassiske studier i dynamikken i kønsarbejdsdelingen tre kategorier af bevægelser, det ene køn kan foretage mod det andet køns traditionelle arbejdsområder (Baagøe Nielsen og Weber, 1997): 1. Overtagelse, som er den sjældne situation, hvor et fag, der har været domineret af et køn, inden for en kort periode bliver et specialområde for det andet køn 2. Invasion, som er en mere evolutionær udvikling, hvor et køn over en årrække i stort antal gradvis træder ind på et andet køns traditionelle domæne uden dog at ekskludere dette køn fra dets traditionelle magt (Ibid:164) 3. Infiltration, som er den situation hvor ganske få personer af et køn indtræder på det andet køns arbejdsområde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

2 Den aktuelle situation i almen praksis kan ud fra denne definition knyttes til invasionsbegrebet, idet der kommer et stort antal kvinder ind i almen praksis, men det er forsat mændene, der tegner fagets værdier, indtager de mest magtfulde positioner og specialiserer sig. Til at forstå udviklingen indenfor almen praksis 3 anvendes flere steder begrebet feminisering, idet der kvantitativt refereres til et konkret antal kvinder (se f.eks. Paik, 2000) eller til studier, hvor kvindelige og mandlige læger f.eks. observeres i kommunikationssituationer, for herefter via analyser at vise, at kvindelige læger er mere patientcentrerede og bruger mere tid på konsultationer end deres mandlige kollegaer (Roter, Hall og Aoki, 2002). Feminisering forstås med andre ord som en ændret kønsarbejdsdeling. Når feminisering debatteres i denne forståelse, sker det ofte med udgangspunkt i en opfattelse af, at et øget antal kvinder vil få negative konsekvenser for fagets udvikling i form af devaluering af professionen (Nordgren, 2000, Hølge-Hazelton, 2003). Men feminisering kan også forstås som en social og kulturel kvalitativ udvikling, hvor det feminine beskrives som en tilførsel af traditionelt kvindelige værdier, der ikke er knyttet specifikt til det biologiske køn, men snarere til handlinger (Maier, 1999). Feminisering i denne forståelse ses yderst sjældent i litteraturen om den ændrede kønssammensætning af de traditionelle professioner, men vil uden tvivl kunne kaste nye, centrale perspektiver på feltet. Kønsforskningen Den norske sociolog og kønsforsker Øystein Holter (2000) beskriver fire hovedstadier kønsforskningen har udviklet sig i. Stadierne beskrives som paradigmatiske i den forstand at de hver især afgrænser, hvad der er legitim viden. Figur 1: Fire hovedstadier i kønsforskningen. Stadium 1: Neutralitet med tilfældigt køn. I det første stadium er det sjældent kønnet som sådan der analyseres, selvom det somme tider popper op som vigtigt for de begivenheder, der finder sted. Køn ses her som en aktiv kraft, en uafhængig variabel, hvis kraft kommer fra det biologiske køn, ikke fra samfundet. I denne type analyser er køn ofte tæt knyttet til kvinder, idet kvinder betragtes som køn først og mennesker derefter. Man talte således ofte om problemet med kvinder. Stadium 2: Forskning i kønsforskelle. Overgangen til dette stadium betyder at køn er noget, man er opmærksom på som et tema. Typiske spørgsmål inden for dette stadium er f.eks.: Hvad er specielt ved kvindelige læger? Eller hvordan adskiller kvinder sig fra mænd? Spørgsmål som disse skabte og skaber stadig en mængde forskning og det er ofte en måde at begynde. Stadium 3: Relationsanalyser af køn. I dette stadium ses kønnet som en central del af det sociale liv, uanset om det er synligt eller ej. Denne type forskning er fremkommet ved at gå fra at se på forskelle til at se på forbindelser. Holter beskriver dette stadium som først og fremmest empirisk: Her betragtes kønnet ofte som en redefinering af magtrelationer, og spørgsmålene bevæger sig typisk, fra identifikation af forskelle til at se på om stereotypierne er sande og knyttes alene til køn. Stadium 4: Analyser af socialt køn. Om dette stadium skriver Holter, at man i bedste fald kan gisne om udfaldet, da kønsforskningen efter hans skøn ikke befinder sig der endnu. Før dette finder sted, skal der blandt andet forskes indefra omkring de der har magt, inklusive indefra-forståelser af mænds verdener. 10 Feminisering af almen lægepraksis?

3 I dette studie knyttes forståelsen af køn primært til stadium 3. Det vil sige at det centrale i forståelsen er, at køn ikke er noget, man har, men noget man er og dermed altomfattende. Køn er således ikke blot en egenskab, men noget, der skabes og genskabes gennem interaktion, og dermed bliver køn også noget, man gør i interaktionen med andre. I denne betydning bliver køn med andre ord mere end (men også) biologi. Det bliver en proces, der indgår på alle niveauer (Trost og Levin, 1996) som noget, man gør, også som praktiserende læge. Praksis og køn Begrebet kønnet praksis 4 skal opfattes som de værdier, karakteristika og kvaliteter, der er indlejret i den praksis lægen udøver, og som ofte forbindes med henholdsvis det ene eller det andet køn på et bestemt tidspunkt og på et bestemt sted, men som sagtens kan være knyttet til det modsatte køn. Et eksempel på dette er, når lægen omtales som han og sygeplejersken som hun, eller når der i debatten om den ændrede kønssammensætning af læger argumenteres med udgangspunkt i en biologisk eller essentialistisk opfattelse af køn. Det sker f.eks., når det hævdes, at kvinder har behov for tid til pasning af mand og børn (Ingerslev, 2000), eller ved at hævde, at kvinder er bedre rustet til at imødekomme fremtidens patientkrav om øget engagement fra lægens side end deres mandlige kollegaer, der har valgt lægegerningen ud fra et traditionelt maskulint værdisæt (Institut for Fremtidsforskning, 1999), der underforstået ikke omfatter ønsker om engagement og nærvær. Men der mangler stadig kvalitativ forskningsbaseret viden, der belyser, hvorfor almen praksis søges af et stadig større antal kvinder 5, og hvorvidt dette valg træffes ud fra traditionelle kvindelige værdisæt. Betragter man udviklingen i almen praksis som defineret af det sociale køn, som noget, der gøres i relationer til andre, kan en måde at analysere praksis som kønnet være at se på hvad der bliver sagt om praksis og på måden, hvorpå det blev sagt. Kulturforsker Anne Scott Sørensen opstiller i artiklen Når kønnet taler med (1995) to idealtyper af kommunikation, henholdsvis den autonome/maskuline og den autentiske/feminine, idet hun understreger, der er tale om idealtyper, altså ikke empirisk virkelige. Den idealtypiske maskuline samtalekultur beskrives som bevægende sig fra et udgangspunkt til et resultat, den fremstår som en lineær logik og en instrumentel fornuft. Sagen syntes at være overordnet de deltagende parter og det at samtale. Skal man sammenfatte den mandlige kommunikationsstil, så handler den om autonome værdier som grænser, forskelle, præstation og progression. Den handler om respekten for empirien, om anerkendelsen af visse logiske, tankemæssige principper og om viljen til konfrontation med henblik på at nå et resultat (Scott Sørensen, 1995:75). Den idealtypiske kvindelige kommunikationsstil beskrives som autentisk i den forstand, at den handler om respekt for følelser og intuition og om værdier som samhørighed, nærhed og lighed. Den handler om en cyklisk argumentation og en situationsbåren fornuft, der ophæver formelle grænser og logikker og etablerer en anden form for rationalitet end den maskuline en omsorgsrationalitet (ibid:81). Kønnede positioner i almen praksis Når almen praksis debatteres, beskrives eller diskuteres er det sjældent at se en egentlig definition eller afklaring af, hvad det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

4 faktisk er, man taler eller skriver om. På den ene side ved alle, hvad almen praksis er, men på den anden side understreges forskelligheden som en central dimension og værdi i denne praksis. Det er derfor ikke sikkert, at det altid er den samme praksis, der refereres til. Ved at følge diverse debatter, læse artikler og læserbreve samt interviewe en række forskellige praktiserende læger fremstår almen praksis i offentligheden som en klassisk profession. Den er spændt ud mellem to positioner, der her tolkes som underliggende kønsbaserede normer jf. Holters tredje stadium. Det er væsentligt at forstå, at der ikke er tale om overførsel af de biologiske kønskategorier mand og kvinde til henholdsvis den maskuline og feminine position. Dette ville medføre essentialisering af kønnede egenskaber det vil sige, at kvinder er kvindelige og feminine, og mænd er mandige og maskuline. Dette er en utilstrækkelig og unuanceret forståelse. Det feminine henholdsvis det maskuline kan ikke meningsfuldt opfattes som én måde at handle på (Scheuer, 1996:349), men må derimod forstås som en dynamisk og dermed altid potentiel foranderlig position. Den maskuline position Hvis maskulinitet opfattes som en position, en praksis inklusive de effekter, denne praksis har (Scheuer, 1996:117), fremtræder almen praksis set fra denne position som en hidtil stabil ramme, hvorigennem læger har praktiseret deres fag. Faget består af en række medicinske kerneydelser og arbejdet organiseres typisk omkring en solo- eller delepraksis med en eller flere kollegaer. Tempoet, hvormed inddragelse af hjælpepersonale samt anvendelse af forskellige former for ny teknologi sker, er i en vis udstrækning op til den enkelte læge at bestemme, ligesom den individuelle læge kan eller kan lade være med at sub-specialisere sig efter interesse. Læger i den maskuline position opfatter ofte de gode indtjeningsmuligheder som en central drivkraft bag arbejdet. Uden denne gulerod mener flere, at de ikke ville yde det samme. Forandringerne i lægens arbejde ses ofte som trusler kommende udefra, dels i form af voksende samfundsmæssige, fagpolitiske og/eller teknologiske krav, og dels forårsaget af ankomsten af den nye patient, der grundet bedre uddannelse, lettere adgang til medicinsk viden samt samfundets generelle udvikling, stiller nye og stadig større krav til den praktiserende læges faglige og personlige ydelser og formåen. I denne position kan almen praksis ses som en profession, der er ved at blive overhalet indenom, truet ikke alene af krævende patienter, men også af et politisk system, der ikke har noget som helst begreb om urimeligheden og den faglige (in)kompetence, deres krav indebærer. Konsekvensen er derfor, at lægerne må forsvare deres tilkæmpede rettigheder og goder. Til denne position hører opfattelsen af, at årsagen til, at der kommer flere kvinder ind i almen praksis, blandt andet er mændenes afgang på grund af den indskrænkede autonomi, det voksende bureaukrati, det øgede dokumentationskrav og den dalende lønudvikling. Kvinder ses fra denne position som velkomne, men kun i det omfang, de ikke overskrider halvtreds-procents-kvoten. Der er her en bekymring for, at såfremt kvinder kommer til at udgøre mere end halvdelen af de praktiserende læger, vil følgende processer finde sted: De-professionalisering, proletarisering og udhuling af den politiske magt (Nordgren, 2000, Hølge- Hazelton, 2003). Den feminine position Set fra denne position betragtes almen praksis som en ustabil ramme, hvorigennem den nye praktiserende læge organiserer sit arbejdsliv. Nogle arbejder på deltid, nogle forsker, nogle er tilknyttet tværfaglige helsecentre, nogle engagerer sig fagpoli- 12 Feminisering af almen lægepraksis?

5 tisk eller i efteruddannelsesspørgsmål. Andre er dybt engageret i ikke- lægelige aktiviteter udenfor praksis. Drivkraften i arbejdet er ofte langvarige og tætte relationer til patienterne, men lægerne hverken kan eller ønsker at stå ubegrænset til rådighed, da der skal være rum til familien og til fritidsaktiviteter og ofte plads til at bakke op om en partners karriereudvikling. Økonomien spiller ikke en afgørende rolle, indtjeningen ses som tilfredsstillende og for nogle er tanken om en rimelig fastlønsordning er ikke fjern. I den feminine position stiller lægerne ofte selv nye krav til arbejdets indhold og rammer, og set i dette perspektiv er de selv ved at ændre den traditionelle lægerolle i retning af større personligt råderum og mulighed for at foretage individuelle valg. Forandringerne i lægens arbejde ses som kommende inde fra den individuelle læge og er ofte velkomne. Set herfra fremstår praktiserende læger som en gruppe, der følger med tidens krav og patienter, og som formår at integrere lægearbejdet med andre interesser. Bagsiden af medaljen er, at den enkelte praktiserende læge risikerer at opfatte såvel succes og nederlag som primært individuelt forårsaget og selvforskyldt. Fra denne position betragtes det voksende antal kvindelige praktiserende læger ikke som problematisk, men som en mulighed for at præge faget i retning af en mere helhedsorienteret og rummelig praksis. Det er dog en generel opfattelse, at det er vigtigt, at der er mulighed for at vælge en læge af et specielt køn, og at det kan være problematisk, hvis mandlige læger mister erfaringen med områder for eksempel knyttet til kvinder og børn. I det følgende inddrages to fortællinger fra praktiserende læger. Fortællingerne er sammensat af udklip fra kvalitative forskningsinterviews 6 foretaget af artiklens forfatter med M. der har sin egen praksis og K. der er i praksiskompagniskab med tre andre læger. De er begge fyrre år. Temaet for interviewene var lægernes egne opfattelser af deres arbejde. M. fortæller: Nogle tror, de kan komme med en lille seddel med femten punkter, og så skal vi snakke om det hele, og andre kommer med kan du lige kikke mig i øret? Og så har jeg ikke mere i dag. Og så går de igen. Men jeg har mange af sådan nogle meget tunge, sådan nogle, der ikke kan finde ud af deres liv og vælter ud med deres problemer. Så det er meget noget med at sige nu vælger vi i dag, hvad vi skal snakke om, så må I få en ny tid. Jeg er så at sige aldrig forsinket i min tidsbestilling. Selvfølgelig hvis der er én, der sidder foran mig og bryder sammen og siger, at manden er død eller han har fundet en anden, så lader jeg tidsbestillingen skride. Så kommer min sygeplejerske ind og banker på, når der er gået et kvarter over og siger, at venteværelset er fyldt. Så indhenter jeg det, men det er meget, meget sjældent. Men det er nok noget med, hvordan man er som person. Man kan selvfølgelig tillære sig det, og man kan have nogle kneb med at sige, at så må de vælge, hvad der er det vigtigste, eller afbryde og sige det er ikke, fordi jeg vil være uhøflig, men jeg har kun afsat et kvarter, og nu er tiden gået så, man kan jo sige det på mange måder. Det er sådan meget struktureret, og det bliver man nok også, sådan i sit hoved, at der er struktur på, altså man bliver nødt til at køre nogle systemer for at få det til at fungere. Vores hverdag er bygget op af moduler. Min hverdag kører i 15 minutters moduler, når der er gået et kvarter, så begynder jeg at blive lidt rastløs, sådan er det. Jeg har bare indrettet min dag sådan, at jeg kører med et kvarter, fra kvart over ni til tolv, så skal jeg have en times pause, hvor jeg ikke skal forstyrres, og så kører jeg med et kvarter igen frem til dagen slutter klokken tre. Jeg har mine for-oplysninger og min sygeplejerske spørger dem: Hvad drejer det her sig om? Hvad skal I snakke om?. Så jeg har ikke Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

6 så meget hyggesnak om Nå, hvordan går det så derhjemme og hvad er der ellers sket? Det har jeg ikke. Det er meget lige på: Jeg kan forstå, du har halsbetændelse. Og hvis jeg så har tid bagefter, så kan jeg godt begynde at snakke om, hvordan de ellers har det og hvad der sker, hvis jeg kan se, at jeg har tid til det. Jeg er sporet ind på det, og jeg ved, hvad det er, der kommer, fordi jeg kan også gemme mine ressourcer, til jeg kan se: Åh nej nu kommer hende der ( ), nu kommer ham der, åh nej. Man kender jo sine patienter efterhånden og ved, hvem af dem der er besværlige, og hvem af dem der er tunge, og hvem man ikke kan nå på et kvarter, og man bliver nødt til at sætte ekstra tid af. Det gør, at så bliver det overskueligt, og jeg kan forudse, hvor belastningen ligger. Til gengæld, hvis der kommer nogle af dem, hvor jeg tror, det her er bare ingen ting, et eller andet hurtigt, og så pludseligt så vælter hele baduljen, så kan jeg ikke være struktureret, så må det flyde lidt, men jeg når at få det samlet op. Det kan jo ikke være mit problem, hvis folk ikke kan finde ud af at komme ud af døren til tiden og komme hen og sidde og være klar til, de har en aftale hos mig. Hvis de ikke kan overholde det, så er det deres problem, fordi det skal ikke være mit, så hvis de kommer for sent, så siger jeg til dem: Jamen jeg troede slet ikke du kom i dag, nu må vi se, hvad vi kan nå, der er kun fem minutter tilbage. Fordi jeg vil ikke komme bagud, fordi de er nogle rodehoveder ( ) Hver gang man mødes med kollegaer, så i løbet af to minutter snakkes der penge. Det er jo en forretning, det må man ikke glemme. Og der skal kroner i kassen, og man skal have folk igennem, sådan er systemet jo skruet sammen. Og der er prestige i blandt kollegaer at sige I den her uge har jeg tjent Så kan alle andre, der ligger og roder rundt på sige: Jamen det er da helt fantastisk, hvor er du dygtig!. Jeg syntes faktisk, at jeg får for lidt [i løn], jeg synes, det er rimelig nok, at jeg skal have penge for det arbejde, jeg laver. Og det fører over til de patienter, der har en liste på ti, jeg får jo ikke mere ud af at høre på ti problemer, end jeg hører på et, så selvfølgelig bliver man da også nødt til at tænke sig om. Jeg kan f.eks. ikke leve af at have patienter i samtaleterapi hver dag, fordi jeg sætter 45 minutter af til det, og jeg tjener ikke en øre på det, groft sagt, og jeg tjener heller ikke mange penge på at tage ud på sygebesøg, og det tager en hulens masse tid. Når sygesikringen siger: Nu får du penge for at lave det her så wups laver vi også det. Så vi er da meget styret af, hvor pengene ligger. Jeg tror, hele systemet ville gå i stå, hvis vi var på fast løn, fordi hvorfor skulle jeg så se tyve, femogtyve i værste fald tredive patienter på en dag, hvis jeg alligevel ikke får mere ud af det, end hvis jeg bare ser tyve? Den der tanke med at være månedslønnede og være ansat, så skal de bruge dobbelt så mange læger. Det med økonomien, tror jeg, er en gulerod, vi lever af de penge, vi tjener og folks taknemlighed, det er dét, der giver os det, der driver til, at man bliver ved, når der kommer en og siger: Nej, hvor var det fantastisk, det du gjorde for mig, jeg skal aldrig glemme dig, du er virkelig dygtig, hvor er det godt!. Det er jo det, der gør, at man kører videre, det er jo ikke alle de der idioter, der kommer og skælder ud og brokker, og hvis du har dage, hvor der er mest brok, så hjælper det lidt, hvis der også er kommet nogle kroner ud af det, helt banalt set. Hvis man har det svært med at skulle have penge for det, er det det forkerte sted, man sidder. Det er jo en forretning på lige vilkår, som hvis man er bager eller slagtermester, der skal jo penge ind i kassen, du sidder der jo ikke for hyggens skyld. Jeg tror, det er det der med vores personligheds-struktur. Og jeg tror, de fleste læger er meget ansvarsbevidste og meget kontrollerede og virkelig går meget op i at tingene skal være perfekte og i orden, og det er der ingen mennesker der kan leve op til. Men når det er det, som mange af os måske har i os, så vil det fylde meget, hvis man laver en fejl. Det rykker hele ens grundlag, hele ens selvopfattelse bliver ændret, og det er også derfor, at når læger fejler, så bliver de deprimeret. Andre kan måske blive gale 14 Feminisering af almen lægepraksis?

7 og irriteret, men de fleste af os vender det indad og bliver deprimere,t og du kan se, hvor mange der har misbrug. Misbrugende læger, det er også i medierne i øjeblikket. Så jeg tror, det er måden, vi er skruet sammen på, der gør, at vi ender i nogle åndssvage reaktioner. Lige i starten, der tror man bare, man selv er idiot og den eneste, der ikke kan finde ud af tingene, men jeg tror, det er generelt, at det er sådan her, og det er ikke noget vi snakker højt om, fordi det er jo at vedkende, at man er fejlbarlig.( ) Det er ikke velhørt, at almen praksis er et hårdt fag. Men det er nok også fordi dem, der præger faget, dem man ser udadtil, de er.. det er de der nogleoghalvtresårige, som bare kører derudad, og bare passer deres vagter og har deres tillidsposter og har fuldtidspraksis og har en hjemmegående kone og udeboende børn. Det er dem, der sætter standarden sådan udadtil, og de klarer jo det hele. Og vi andre, der starter op, ( ), vi har ikke de samme vilkår, så vi kan ikke Man må finde sit eget niveau og sin egen standard for, hvordan det her skal køre, man kan ikke gå efter, hvad pingerne eller de officielle mener. K fortæller: Vi har afsat et kvarter, og jeg kan ikke holde tiden, det kan jeg ikke, det kan jeg ikke. Det er blandt andet noget af det der med at kunne det har noget at gøre med, at jeg skal sikre mig, at folk går ud af døren og er o.k. Jeg skal sikre mig, at de får en lille gevinst med ud, det er nok det. Og hvis jeg ikke kan give dem en gevinst i forhold til det, de kom for, så gør jeg det nok på en anden måde. Så får de nok et eller andet med, så skal vi lige have talt os til en god stemning eller et eller andet. Hvis folk så begynder at fortælle om, hvad de går og laver i haven, så kan jeg ikke lade være at lige høre lidt om, hvordan det går med haven og ja, så er der nogle gange, så tænker jeg det her har jeg egentlig ikke tid til, det gør jeg helt sikkert, men der er det svært at Men jeg gør det nogle gange, og så ved jeg, at jeg træner med mig selv, når jeg gør det, altså for eksempel siger at Nå, vi skal stoppe nu, fordi de venter derude, eller: vi skal stoppe nu, fordi jeg kan ikke nå det, vores tid er gået. Hvis jeg skal sige det, så ved jeg, at jeg træner med mig selv, jeg skal gøre det meget bevidst, så det ender oftere med, at folk de siger nå, men du har jo mange, der sidder og venter, så vi må hellere stoppe. Der er heldigvis mange af dem, der er nogle meget søde mennesker, sådan er de fleste mennesker jo. Men jeg har det sådan, at hvis det kun går ud over mig, så har jeg meget svært ved at stoppe folk, hvis det for eksempel er den sidste patient inden frokost eller den sidste patient den dag, så kan jeg ikke sige til folk: ved du hvad, du bliver nødt til at få en ny tid, hvis jeg virkelig har travlt og er bagud, så gør jeg det, men så er det jo, fordi der sidder nogle andre derude, og jeg bliver mere forsinket, jeg kan ikke gøre det bare for at tage hensyn til mig selv, det kan jeg simpelthen ikke finde ud af, og det er jeg enormt irriteret over, det syntes jeg, at jeg burde kunne, fordi det er sådan noget der gør, at man er træt, når man kommer hjem, hvis man har tre-fire konsultationer, hvor folk har tre eller fire problemer med, så begynder man at blive lidt slidt. Men det giver sådan lidt, man bliver lige lidt stiv i nakken og ja, jeg kommer jo ikke så tit til læge, jeg vil jo ikke rende jer på dørene, så jeg har skrevet lidt ned her, og så har de fire eller fem punkter på, og det er svært at gøre noget ved. Jeg burde tage på kursus i konsultationsprocessen, der kunne jeg lære et eller andet. Men det er en personlig ting, det med at finde ud af, at vi er to mennesker, og vi har hver vores behov, vi er lige vigtige, og jeg er her for at hjælpe dig, og så må vi prøve at se, hvor langt vi kan nå, og så aftaler vi bare en tid igen. ( ) Jeg tænker ikke så meget over det med pengene altså. Jeg syntes, at det at skulle være virksomhedsejer og sådan noget, det har været en udfordring også det, at man skal til at beskæftige sig med et helt nyt felt, det er der ikke noget, jeg har forstand på. Men jeg har besluttet mig for at betale mig fra det ved at have en revisor, der kan køre det for mig og ved det, at jeg blev skilt, så ser det ikke så forfærdelig sundt ud med økonomien, og jeg har besluttet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

8 mig for, at jeg vil aldrig tænke på penge, når jeg arbejder, det gider jeg simpelthen ikke. Jeg kan godt gribe mig selv i at sidde og have lidt dårlig samvittighed over at en patient har taget for lang tid, fordi så når jeg ikke lige så mange patienter som de andre, men sgu ikke af hensyn til økonomien. Jeg syntes også, vi tjener udmærket, min løn er udmærket, jeg ved godt at lige nu løber det ikke så godt, men det er, fordi jeg blev skilt. Jeg har en kæmpegæld, men den bliver betalt af, og så har jeg en bedre økonomi end de fleste mennesker, så det. Jeg kikker aldrig på tallene, jeg kikker ikke engang på, hvor meget jeg får om måneden, det går ind på en konto, som jeg egentlig ikke må hæve på, så har jeg et eller andet fast beløb, så det gør jeg aldrig, det gør jeg faktisk ikke. ( ) Hvis jeg var ansat med fast løn, så ville jeg jo ikke kunne lave noget om. Jeg syntes det er rart at kunne bestemme det der selv, og så kan jeg også bestemme, hvor klinikken skal ligge og i princippet kunne vi sælge den i morgen og bygge om, og vi kan drive det, som vi synes, vi kan blive enige om, det er sådan et lille kollektiv, hvor vi bliver enige om, hvordan vi synes tingene skal være. Jeg har altid tænkt på, at du tager så meget af din personlighed med ind i det her fag, at det har utrolig stor betydning hvem du er, og hvad du er ( ) Jeg synes bestemt ikke, vi er gode til at få vores problemer frem i offentligheden, jeg ved ikke hvorfor, vi har jo nogle udmærkede folk, som kunne gøre det, jeg tror måske, de er bange for ikke at blive taget alvorligt De skal jo koncentrere sig om det faglige og vores overenskomst og tale med pressen om de ting, der bliver taget op, og de går ikke videre med de der bløde emner eller følelsesmæssige ting som vi kunne opleve. Der bliver tænkt meget politisk og taktisk i den måde, de lægger det frem Analyse M. fortæller om en del tunge patienter, der vælter deres problemer ud. M. ved som regel, hvem disse patienter er, og er derfor forberedt på at sætte grænser, så tiden overholdes og systemerne fungerer. Når en patient en sjælden gang tager længere tid, indhentes det forsømte i løbet af dagen. I M. s egen analyse af sit arbejdsliv begrundes på den ene side systematikken i en nødvendighed, der er knyttet til interesser i familielivet og privatsfæren, og på den anden side tales om lægers personligheds struktur, om at læger er meget ansvarsbevidste, meget kontrollerede og meget optaget af, at tingene skal være perfekte og i orden. M. ser sin praksis som en forretning, hvor kombinationen mellem patienternes tilfredshed og indtjeningen driver værket. Problemstillinger og succeser er knyttet til M. som individ. Selv om M. er bevidst om, at der findes andre læger, der føler på samme måde, er der ingen forventninger om, at lægekollektivet kan eller vil beskæftige sig med det, M. oplever som problematisk i faget, da dette vil opleves som en erkendelse af, at læger også kan fejle, hvilket er tabuiseret. Via M. s fortælling skabes billedet af en overvejende maskulin idealtypisk position, idet M. i et forholdsvist kort og præcist sprogbrug beskriver sig selv som disciplineret, struktureret og grænsesættende over for sine patienter. M. ser ikke sig selv principielt forskellig fra andre virksomhedsejere, der lever af kundernes tilfredshed og et økonomisk overskud. Man kan således forstå M. s måde at kommunikere om sit arbejde på som et udtryk for et ønske om opretholdelse af en sagsorienteret objektivitet som symbol på en teknisk-rationel-maskulin professionel identitet. Men M. s fortælling producerer også elementer af den feminine position, idet M. ser forandringer som indefra kommende og overvejende positive. I forståelsen af M. s fortælling, kan køn beskrives som noget, der skabes og forhandles afhængigt af, hvilken situation og hvilke krav der stilles udefra og indefra af 16 Feminisering af almen lægepraksis?

9 M selv. I nogle tilfælde trækkes på en autentisk/feminin kommunikationstype, i andre, som er de fleste, trækkes på en autonom/maskulin kommunikationstype. K. har brug for at give sine patienter succesoplevelser med hjem og kommer derfor somme tider til at overskride sine egne personlige og tidsmæssige grænser. K. har svært ved at sige fra og springer derfor ofte frokosten over eller kommer for sent ud ad døren, hvilket i sidste ende trætter og giver mindre overskud på hjemmefronten. I K. s egen analyse af sit arbejdsliv beskrives en bevidst arbejden med sig selv, og at dette nok skyldtes personlighed og erfaringer igennem livshistorien. K. styres ikke af økonomien, men opfatter det at være medejer af en virksomhed som en mulighed for principielt selv at bestemme, herunder indretning, indkøb og placering af praksis. K. oplever ikke, at praktiserende lægers virkelige problemer kommer frem i lægeoffentligheden og mener, dette blandt andet kan skyldes en taktisk fagpolitisk manøvre og bekymring for ikke at blive taget alvorligt. Via K. s fortælling produceres gennem et associerende og følelsesladet sprog en position, der overvejende er feminin. Her synes indholdet i lægearbejdet styret af K. s personlighed og evne til at arbejde med sig selv. K. ønsker at etablere relationer og samhørighed med sine patienter og hænger sig derfor ikke meget i formelle tidskrav, slet ikke hvis det kun går ud over K. selv. K. s patienter sætter somme tider disse grænser for K. ved at afslutte konsultationerne med henvisning til de andre ventende patienter. K. anvender i overvejende grad den autentiske/feminine kommunikationstype. Der ses hos disse to læger en lang række forskelle, men også nogle ligheder. Forskellene handler blandt andet om praksisform (M. har solopraksis, K. er i kompagniskab), om holdningen til arbejdets form (M. beskriver sig selv som disciplineret og som havende viljen til at konfrontere sine patienter med henblik på at opnå strukturer og resultater, mens K. beskriver sig som ophævende formelle rammer og arbejdende ud fra en omsorgsrationalitet). Ligeledes udtaler de forskelle omkring holdningen til arbejdets økonomiske drivkraft (der er væsentligt større for M end for K) og om privatsfæren (M er gift, har en partner med en lederstilling i det private og har to mindre børn, K er skilt, har en kæreste, der også er læge, og har to lidt større børn). Lighederne handler om synet på forandringer i arbejdet (de skal komme inde fra lægen selv), om oplevelsen af lægearbejdet, som grundlæggende er krævende, og beskrivelsen af, at det er vanskeligt at finde genlyd for dette i lægeoffentligheden. M. og K. er lige gamle og uddannet stort set samtidig. Deres opfattelser af, hvad der skal til for at ændre på deres arbejdsforhold i hverdagen, ses ikke som et kollektivt eller offentligt anliggende, men som et individuelt projekt, hvilket kan beskrives som i tråd med det, professionsforskeren Katrin Hjort (2001) kalder moderniseringsdiskursen. Det er blevet hævdet, at professionaliteten er en væsentlig dimension i tilskrivningen og praktiseringen af køn (Sjørup, 1995), og at en måde at analysere praksis som kønnet er at se på, hvad der bliver sagt om praksis. Ud fra denne betragtning kan man sige, at almen praksis, som den fremstilles af M. og K., ikke er entydigt kønnet, men snarere er knyttet til den enkelte læges fortolkning og handlinger, der tillige ofte vil være ustabile og under forhandling. Afrunding og nye spørgsmål Invasionsprocessen (jf. Baagøe Nielsen og Weber, 1997) har efterhånden været undervejs i en årrække og ser ud til at fortsætte, så måske er tiden kommet til at spørge: Er almen praksis ved at blive ændret, under påvirkning af kvinders tilgang til faget, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

10 mod et fokus på mere feminint konnoterede værdier? Eller skyldes ændringerne i faget andre faktorer? Er der snarere tale om forandringer, der afspejler, at nye generationer af praktiserende læger uanset køn i stigende grad vægter værdier i deres praksis, der er feminint konnoterede og at det således snarere er et generationsspecifikt og ikke et (afledt biologisk ) kønsspecifikt spørgsmål? Eller er forandringerne i almen praksis snarere påvirket af omkringliggende faktorer som moderniseringen af den offentlige sektor (jf. Hjort, 2001), der f.eks. betyder en begrænsning af autonomien til fordel for et mere servicepræget (og måske feminiseret?) fag i en tid, hvor kunderne stiller stadig større og mere kritiske krav både til lægens medicinske kunnen og til de kommunikative og relationelle kompetencer? Hvis det sidste er tilfældet, så skyldtes (en evt.) feminisering af almen praksis måske i mindre grad antallet af konkrete kvinder i praksis, men derimod helt andre komplekse kulturelle, samfundsmæssige og politiske bevægelser? Som det gerne skulle fremgå af denne artikel, kan køn, når det betragtes som en central del af det sociale liv, og uanset om det er synligt eller ej, bidrage til teoretisk at perspektivere en konkret udvikling i et praksisfelt. Det har været hensigten at lægge distance til den dominerende essentielle opfattelse af køn, der f.eks. definerer kvinder som emotionelle og mænd som rationelle. Denne teoretiske perspektivering af praksis udfordrer samtidig de analyser af køn, der blot vil identificere kønsforskelle knyttet til det biologiske køn uden at rejse spørgsmål til, om stereotypierne overhovedet er sande. Om der er noget, jeg har glemt? Nå ja: M. er en forkortelse for Maren og K. en forkortelse for Keld. 7 NOTER 1. Projektet: Er en læge en læge? Kønnets betydning for almen læge-praksis, er et post.doc. projekt finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd via programmet Forskningens Konkurrenceevne. Projektet forventes afsluttet august Disse tal er Lægeforeningen PLO s bedste skøn foretaget ud fra den viden man har om det antal mandlige læger, der i de kommende år forlader faget, og den andel af kvinder, der vælger almen medicin. Der er naturligvis forbundet noget usikkerhed om hvor præcise tallene bliver på grund af lægemanglen arbejdes der f.eks. aktuelt intenst på at fastholde de ældre læger og lykkes dét, vil billedet være lidt anderledes. Hovedtendensen er dog forsat klar der kommer flere og flere kvinder ind i faget. 3. og en lang række andre klassiske professioner, der i disse år undergår tilsvarende udvikling herunder teologi, jura, ingeniørfaget. 4. I denne sammenhæng anvendes begrebet praksis både om det, lægen gør, udførelsen af hendes/hans virksomhed, og om det sted, lægen arbejder, i almen læge-praksis. 5. Andelen af kvindelige medicinstuderende udgør nu mere end halvdelen, men der er stadig en skæv kønsfordeling, når der skal vælges specialer, kirurgi er f.eks. forsat maskulint domineret. 6. Udklippene er valgt ud fra udskrifter af interviews på 1,5 til 2,5 time, de er anonymiseret og renset for forskellige karakteristika. Tegnet ( ) indikerer, at der er foretaget et væsentligt klip eller spring i materialets kronologi. 7. derligere informationer kan findes på forfatterens hjemmeside:www.ruc.dk/inst10/om_ inst10/personale/vip/bhh samt på: 18 Feminisering af almen lægepraksis?

11 REFERENCER Baagøe Nielsen, Steen & Weber Kirsten (1997): Jagten på den mandlige omsorgskompetence, Arbejdspapir vedr. et indgangsforløb til Socialog sundhedsassistentuddannelsen for mænd, Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Hjort, Katrin (2001): Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor Pas-dig-selv pædagogik, forhandlingskompetencer, forhandlet modernisering, vidensskabelse, Roskilde: Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Institut for uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Holter, Øystein (2000): Arbejdspapir fremlagt på workshop om køn på Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitetscenter. (upubliceret). Hølge-Hazelton, Bibi (2003): Er en læge en læge? Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 10. Ingerslev, Niels (2000): Fortid nutid fremtid (?) Tanker ved praksisophør Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 10. Institut for Fremtidsforskning (1999): Sundhedsvæsnet i fremtiden, Rapport for Sundhedsministeriet. Maier, Mark (1999): On the gendered substructure of organisation Dimensions and Dilemmas of Corporate Masculinity, i Powell, Gary N. (Ed.) Handbook of Gender and Work, London, Sage Publications. Nordgren, Margrethe (2000): Läkarprofessionens feminisering Et köns- och maktperspektiv, Stockholm, Department of political science, Stockholm University. Paik, Jodi Elgart (2000): The Feminization of Medicine, MSJAMA, 283, 2, 666. Roter, Hall & Aoki (2002): Physician Gender Effects i Medical Communication, JAMA, 288, 6, Scheuer, Jann (1996): Sprog, køn og magt i jobsamtaler, ph.d. afhandling, Københavns Universitet. Scott Sørensen, Anne (1995): Når kønnet taler med, i Elisabeth Flensted-Jensen et al. Køn og kultur i organisationer, Odense: Odense Universitetsforlag. Sjørup, Karen (1995): Rationalitet og kønsarbejdsdeling i opbrud med den medicinske praksis som eksempel, i Elisabeth Flensted- Jensen et al. Køn og kultur i organisationer, Odense, Odense Universitetsforlag. Trost, Jan & Levin Irene (1996): Att förstå vardagen, Lund, Studentlitteratur. Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejerske, cand. cur. ph.d. post.doc. stipendiat ved Institut for uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

Er feminisering af almen praksis et forældet eller et aktuelt spørgsmål? Bibi Hølge-Hazelton Forskningsleder & professor

Er feminisering af almen praksis et forældet eller et aktuelt spørgsmål? Bibi Hølge-Hazelton Forskningsleder & professor Er feminisering af almen praksis et forældet eller et aktuelt spørgsmål? Bibi Hølge-Hazelton Forskningsleder & professor Hvem er den praktiserende læge- eller hvem er han/hun på vej til at blive? Er en

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

At blive praktiserende læge

At blive praktiserende læge Bibi Hølge-Hazelton DEN NYE LÆGE 659 At blive praktiserende læge Når valget af almen praksis begrundes ud fra det, der traditionelt opfattes som feminine værdier (fx ønske om at tage hensyn til familie

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 83 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er helt

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv

Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Roskilde Sygehus 26/8-09 Læge patient forholdet i et etnologisk perspektiv Adjunkt, Ph.d. Astrid Jespersen Afd. for Etnologi, Københavns Universitet Dias 1 Etnologi hvad er det? Et humanistisk fag Kulturanalyser

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere