Feminisering af almen lægepraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feminisering af almen lægepraksis"

Transkript

1 Bibi Hølge-Hazelton Feminisering af almen lægepraksis Køn forstås ofte som en central del af den faglige, professionelle praksis, såvel som for det sociale liv i videre forstand. Også selv om kønnet ikke er synligt eller italesættes direkte, kan en belysning af kønnede dimensioner af praksis bidrage til at perspektivere en konkret udvikling i et praksisfelt. Det sker her konkret i forhold til den ændrede kønssammensætning i den klassiske profession almen lægepraksis. I artiklen er det samtidig hensigten at nuancere diskussionen om konsekvenserne af den ændrede kønssammensætning gennem at lægge distance til den dominerende essentialistiske opfattelse af køn og bevæge sig fra en identifikation af kønsforskelle til at se på, om stereotypierne, der så ofte knyttes alene til det biologiske køn, overhovedet holder vand. Indledning Idenne artikel er det hensigten at vise, hvordan teorier om køn kan perspektivere forståelsen af, hvad det kan indebære at arbejde som praktiserende læge i dagens Danmark. Udgangspunktet tages i et igangværende forskningsprojekt 1, der har som mål at skabe øget forståelse af, hvad det betyder, at almen praksis i disse år undergår gennemgribende forandringer, herunder ikke mindst i den kønsmæssige sammensætning af lægepopulationen. Det er endvidere ambitionen at afklare feminiseringsbegrebets muligheder og begrænsninger i forhold til at perspektivere disse forandringer. Feminisering af almen praksis Ca. tredive procent af de praktiserende læger i dag er kvinder, men i løbet af det næste tiår forventes antallet af kvindelige praktiserende læger at udgøre op mod 2/3 2. Baagøe Nielsen beskriver med reference til klassiske studier i dynamikken i kønsarbejdsdelingen tre kategorier af bevægelser, det ene køn kan foretage mod det andet køns traditionelle arbejdsområder (Baagøe Nielsen og Weber, 1997): 1. Overtagelse, som er den sjældne situation, hvor et fag, der har været domineret af et køn, inden for en kort periode bliver et specialområde for det andet køn 2. Invasion, som er en mere evolutionær udvikling, hvor et køn over en årrække i stort antal gradvis træder ind på et andet køns traditionelle domæne uden dog at ekskludere dette køn fra dets traditionelle magt (Ibid:164) 3. Infiltration, som er den situation hvor ganske få personer af et køn indtræder på det andet køns arbejdsområde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

2 Den aktuelle situation i almen praksis kan ud fra denne definition knyttes til invasionsbegrebet, idet der kommer et stort antal kvinder ind i almen praksis, men det er forsat mændene, der tegner fagets værdier, indtager de mest magtfulde positioner og specialiserer sig. Til at forstå udviklingen indenfor almen praksis 3 anvendes flere steder begrebet feminisering, idet der kvantitativt refereres til et konkret antal kvinder (se f.eks. Paik, 2000) eller til studier, hvor kvindelige og mandlige læger f.eks. observeres i kommunikationssituationer, for herefter via analyser at vise, at kvindelige læger er mere patientcentrerede og bruger mere tid på konsultationer end deres mandlige kollegaer (Roter, Hall og Aoki, 2002). Feminisering forstås med andre ord som en ændret kønsarbejdsdeling. Når feminisering debatteres i denne forståelse, sker det ofte med udgangspunkt i en opfattelse af, at et øget antal kvinder vil få negative konsekvenser for fagets udvikling i form af devaluering af professionen (Nordgren, 2000, Hølge-Hazelton, 2003). Men feminisering kan også forstås som en social og kulturel kvalitativ udvikling, hvor det feminine beskrives som en tilførsel af traditionelt kvindelige værdier, der ikke er knyttet specifikt til det biologiske køn, men snarere til handlinger (Maier, 1999). Feminisering i denne forståelse ses yderst sjældent i litteraturen om den ændrede kønssammensætning af de traditionelle professioner, men vil uden tvivl kunne kaste nye, centrale perspektiver på feltet. Kønsforskningen Den norske sociolog og kønsforsker Øystein Holter (2000) beskriver fire hovedstadier kønsforskningen har udviklet sig i. Stadierne beskrives som paradigmatiske i den forstand at de hver især afgrænser, hvad der er legitim viden. Figur 1: Fire hovedstadier i kønsforskningen. Stadium 1: Neutralitet med tilfældigt køn. I det første stadium er det sjældent kønnet som sådan der analyseres, selvom det somme tider popper op som vigtigt for de begivenheder, der finder sted. Køn ses her som en aktiv kraft, en uafhængig variabel, hvis kraft kommer fra det biologiske køn, ikke fra samfundet. I denne type analyser er køn ofte tæt knyttet til kvinder, idet kvinder betragtes som køn først og mennesker derefter. Man talte således ofte om problemet med kvinder. Stadium 2: Forskning i kønsforskelle. Overgangen til dette stadium betyder at køn er noget, man er opmærksom på som et tema. Typiske spørgsmål inden for dette stadium er f.eks.: Hvad er specielt ved kvindelige læger? Eller hvordan adskiller kvinder sig fra mænd? Spørgsmål som disse skabte og skaber stadig en mængde forskning og det er ofte en måde at begynde. Stadium 3: Relationsanalyser af køn. I dette stadium ses kønnet som en central del af det sociale liv, uanset om det er synligt eller ej. Denne type forskning er fremkommet ved at gå fra at se på forskelle til at se på forbindelser. Holter beskriver dette stadium som først og fremmest empirisk: Her betragtes kønnet ofte som en redefinering af magtrelationer, og spørgsmålene bevæger sig typisk, fra identifikation af forskelle til at se på om stereotypierne er sande og knyttes alene til køn. Stadium 4: Analyser af socialt køn. Om dette stadium skriver Holter, at man i bedste fald kan gisne om udfaldet, da kønsforskningen efter hans skøn ikke befinder sig der endnu. Før dette finder sted, skal der blandt andet forskes indefra omkring de der har magt, inklusive indefra-forståelser af mænds verdener. 10 Feminisering af almen lægepraksis?

3 I dette studie knyttes forståelsen af køn primært til stadium 3. Det vil sige at det centrale i forståelsen er, at køn ikke er noget, man har, men noget man er og dermed altomfattende. Køn er således ikke blot en egenskab, men noget, der skabes og genskabes gennem interaktion, og dermed bliver køn også noget, man gør i interaktionen med andre. I denne betydning bliver køn med andre ord mere end (men også) biologi. Det bliver en proces, der indgår på alle niveauer (Trost og Levin, 1996) som noget, man gør, også som praktiserende læge. Praksis og køn Begrebet kønnet praksis 4 skal opfattes som de værdier, karakteristika og kvaliteter, der er indlejret i den praksis lægen udøver, og som ofte forbindes med henholdsvis det ene eller det andet køn på et bestemt tidspunkt og på et bestemt sted, men som sagtens kan være knyttet til det modsatte køn. Et eksempel på dette er, når lægen omtales som han og sygeplejersken som hun, eller når der i debatten om den ændrede kønssammensætning af læger argumenteres med udgangspunkt i en biologisk eller essentialistisk opfattelse af køn. Det sker f.eks., når det hævdes, at kvinder har behov for tid til pasning af mand og børn (Ingerslev, 2000), eller ved at hævde, at kvinder er bedre rustet til at imødekomme fremtidens patientkrav om øget engagement fra lægens side end deres mandlige kollegaer, der har valgt lægegerningen ud fra et traditionelt maskulint værdisæt (Institut for Fremtidsforskning, 1999), der underforstået ikke omfatter ønsker om engagement og nærvær. Men der mangler stadig kvalitativ forskningsbaseret viden, der belyser, hvorfor almen praksis søges af et stadig større antal kvinder 5, og hvorvidt dette valg træffes ud fra traditionelle kvindelige værdisæt. Betragter man udviklingen i almen praksis som defineret af det sociale køn, som noget, der gøres i relationer til andre, kan en måde at analysere praksis som kønnet være at se på hvad der bliver sagt om praksis og på måden, hvorpå det blev sagt. Kulturforsker Anne Scott Sørensen opstiller i artiklen Når kønnet taler med (1995) to idealtyper af kommunikation, henholdsvis den autonome/maskuline og den autentiske/feminine, idet hun understreger, der er tale om idealtyper, altså ikke empirisk virkelige. Den idealtypiske maskuline samtalekultur beskrives som bevægende sig fra et udgangspunkt til et resultat, den fremstår som en lineær logik og en instrumentel fornuft. Sagen syntes at være overordnet de deltagende parter og det at samtale. Skal man sammenfatte den mandlige kommunikationsstil, så handler den om autonome værdier som grænser, forskelle, præstation og progression. Den handler om respekten for empirien, om anerkendelsen af visse logiske, tankemæssige principper og om viljen til konfrontation med henblik på at nå et resultat (Scott Sørensen, 1995:75). Den idealtypiske kvindelige kommunikationsstil beskrives som autentisk i den forstand, at den handler om respekt for følelser og intuition og om værdier som samhørighed, nærhed og lighed. Den handler om en cyklisk argumentation og en situationsbåren fornuft, der ophæver formelle grænser og logikker og etablerer en anden form for rationalitet end den maskuline en omsorgsrationalitet (ibid:81). Kønnede positioner i almen praksis Når almen praksis debatteres, beskrives eller diskuteres er det sjældent at se en egentlig definition eller afklaring af, hvad det Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

4 faktisk er, man taler eller skriver om. På den ene side ved alle, hvad almen praksis er, men på den anden side understreges forskelligheden som en central dimension og værdi i denne praksis. Det er derfor ikke sikkert, at det altid er den samme praksis, der refereres til. Ved at følge diverse debatter, læse artikler og læserbreve samt interviewe en række forskellige praktiserende læger fremstår almen praksis i offentligheden som en klassisk profession. Den er spændt ud mellem to positioner, der her tolkes som underliggende kønsbaserede normer jf. Holters tredje stadium. Det er væsentligt at forstå, at der ikke er tale om overførsel af de biologiske kønskategorier mand og kvinde til henholdsvis den maskuline og feminine position. Dette ville medføre essentialisering af kønnede egenskaber det vil sige, at kvinder er kvindelige og feminine, og mænd er mandige og maskuline. Dette er en utilstrækkelig og unuanceret forståelse. Det feminine henholdsvis det maskuline kan ikke meningsfuldt opfattes som én måde at handle på (Scheuer, 1996:349), men må derimod forstås som en dynamisk og dermed altid potentiel foranderlig position. Den maskuline position Hvis maskulinitet opfattes som en position, en praksis inklusive de effekter, denne praksis har (Scheuer, 1996:117), fremtræder almen praksis set fra denne position som en hidtil stabil ramme, hvorigennem læger har praktiseret deres fag. Faget består af en række medicinske kerneydelser og arbejdet organiseres typisk omkring en solo- eller delepraksis med en eller flere kollegaer. Tempoet, hvormed inddragelse af hjælpepersonale samt anvendelse af forskellige former for ny teknologi sker, er i en vis udstrækning op til den enkelte læge at bestemme, ligesom den individuelle læge kan eller kan lade være med at sub-specialisere sig efter interesse. Læger i den maskuline position opfatter ofte de gode indtjeningsmuligheder som en central drivkraft bag arbejdet. Uden denne gulerod mener flere, at de ikke ville yde det samme. Forandringerne i lægens arbejde ses ofte som trusler kommende udefra, dels i form af voksende samfundsmæssige, fagpolitiske og/eller teknologiske krav, og dels forårsaget af ankomsten af den nye patient, der grundet bedre uddannelse, lettere adgang til medicinsk viden samt samfundets generelle udvikling, stiller nye og stadig større krav til den praktiserende læges faglige og personlige ydelser og formåen. I denne position kan almen praksis ses som en profession, der er ved at blive overhalet indenom, truet ikke alene af krævende patienter, men også af et politisk system, der ikke har noget som helst begreb om urimeligheden og den faglige (in)kompetence, deres krav indebærer. Konsekvensen er derfor, at lægerne må forsvare deres tilkæmpede rettigheder og goder. Til denne position hører opfattelsen af, at årsagen til, at der kommer flere kvinder ind i almen praksis, blandt andet er mændenes afgang på grund af den indskrænkede autonomi, det voksende bureaukrati, det øgede dokumentationskrav og den dalende lønudvikling. Kvinder ses fra denne position som velkomne, men kun i det omfang, de ikke overskrider halvtreds-procents-kvoten. Der er her en bekymring for, at såfremt kvinder kommer til at udgøre mere end halvdelen af de praktiserende læger, vil følgende processer finde sted: De-professionalisering, proletarisering og udhuling af den politiske magt (Nordgren, 2000, Hølge- Hazelton, 2003). Den feminine position Set fra denne position betragtes almen praksis som en ustabil ramme, hvorigennem den nye praktiserende læge organiserer sit arbejdsliv. Nogle arbejder på deltid, nogle forsker, nogle er tilknyttet tværfaglige helsecentre, nogle engagerer sig fagpoli- 12 Feminisering af almen lægepraksis?

5 tisk eller i efteruddannelsesspørgsmål. Andre er dybt engageret i ikke- lægelige aktiviteter udenfor praksis. Drivkraften i arbejdet er ofte langvarige og tætte relationer til patienterne, men lægerne hverken kan eller ønsker at stå ubegrænset til rådighed, da der skal være rum til familien og til fritidsaktiviteter og ofte plads til at bakke op om en partners karriereudvikling. Økonomien spiller ikke en afgørende rolle, indtjeningen ses som tilfredsstillende og for nogle er tanken om en rimelig fastlønsordning er ikke fjern. I den feminine position stiller lægerne ofte selv nye krav til arbejdets indhold og rammer, og set i dette perspektiv er de selv ved at ændre den traditionelle lægerolle i retning af større personligt råderum og mulighed for at foretage individuelle valg. Forandringerne i lægens arbejde ses som kommende inde fra den individuelle læge og er ofte velkomne. Set herfra fremstår praktiserende læger som en gruppe, der følger med tidens krav og patienter, og som formår at integrere lægearbejdet med andre interesser. Bagsiden af medaljen er, at den enkelte praktiserende læge risikerer at opfatte såvel succes og nederlag som primært individuelt forårsaget og selvforskyldt. Fra denne position betragtes det voksende antal kvindelige praktiserende læger ikke som problematisk, men som en mulighed for at præge faget i retning af en mere helhedsorienteret og rummelig praksis. Det er dog en generel opfattelse, at det er vigtigt, at der er mulighed for at vælge en læge af et specielt køn, og at det kan være problematisk, hvis mandlige læger mister erfaringen med områder for eksempel knyttet til kvinder og børn. I det følgende inddrages to fortællinger fra praktiserende læger. Fortællingerne er sammensat af udklip fra kvalitative forskningsinterviews 6 foretaget af artiklens forfatter med M. der har sin egen praksis og K. der er i praksiskompagniskab med tre andre læger. De er begge fyrre år. Temaet for interviewene var lægernes egne opfattelser af deres arbejde. M. fortæller: Nogle tror, de kan komme med en lille seddel med femten punkter, og så skal vi snakke om det hele, og andre kommer med kan du lige kikke mig i øret? Og så har jeg ikke mere i dag. Og så går de igen. Men jeg har mange af sådan nogle meget tunge, sådan nogle, der ikke kan finde ud af deres liv og vælter ud med deres problemer. Så det er meget noget med at sige nu vælger vi i dag, hvad vi skal snakke om, så må I få en ny tid. Jeg er så at sige aldrig forsinket i min tidsbestilling. Selvfølgelig hvis der er én, der sidder foran mig og bryder sammen og siger, at manden er død eller han har fundet en anden, så lader jeg tidsbestillingen skride. Så kommer min sygeplejerske ind og banker på, når der er gået et kvarter over og siger, at venteværelset er fyldt. Så indhenter jeg det, men det er meget, meget sjældent. Men det er nok noget med, hvordan man er som person. Man kan selvfølgelig tillære sig det, og man kan have nogle kneb med at sige, at så må de vælge, hvad der er det vigtigste, eller afbryde og sige det er ikke, fordi jeg vil være uhøflig, men jeg har kun afsat et kvarter, og nu er tiden gået så, man kan jo sige det på mange måder. Det er sådan meget struktureret, og det bliver man nok også, sådan i sit hoved, at der er struktur på, altså man bliver nødt til at køre nogle systemer for at få det til at fungere. Vores hverdag er bygget op af moduler. Min hverdag kører i 15 minutters moduler, når der er gået et kvarter, så begynder jeg at blive lidt rastløs, sådan er det. Jeg har bare indrettet min dag sådan, at jeg kører med et kvarter, fra kvart over ni til tolv, så skal jeg have en times pause, hvor jeg ikke skal forstyrres, og så kører jeg med et kvarter igen frem til dagen slutter klokken tre. Jeg har mine for-oplysninger og min sygeplejerske spørger dem: Hvad drejer det her sig om? Hvad skal I snakke om?. Så jeg har ikke Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

6 så meget hyggesnak om Nå, hvordan går det så derhjemme og hvad er der ellers sket? Det har jeg ikke. Det er meget lige på: Jeg kan forstå, du har halsbetændelse. Og hvis jeg så har tid bagefter, så kan jeg godt begynde at snakke om, hvordan de ellers har det og hvad der sker, hvis jeg kan se, at jeg har tid til det. Jeg er sporet ind på det, og jeg ved, hvad det er, der kommer, fordi jeg kan også gemme mine ressourcer, til jeg kan se: Åh nej nu kommer hende der ( ), nu kommer ham der, åh nej. Man kender jo sine patienter efterhånden og ved, hvem af dem der er besværlige, og hvem af dem der er tunge, og hvem man ikke kan nå på et kvarter, og man bliver nødt til at sætte ekstra tid af. Det gør, at så bliver det overskueligt, og jeg kan forudse, hvor belastningen ligger. Til gengæld, hvis der kommer nogle af dem, hvor jeg tror, det her er bare ingen ting, et eller andet hurtigt, og så pludseligt så vælter hele baduljen, så kan jeg ikke være struktureret, så må det flyde lidt, men jeg når at få det samlet op. Det kan jo ikke være mit problem, hvis folk ikke kan finde ud af at komme ud af døren til tiden og komme hen og sidde og være klar til, de har en aftale hos mig. Hvis de ikke kan overholde det, så er det deres problem, fordi det skal ikke være mit, så hvis de kommer for sent, så siger jeg til dem: Jamen jeg troede slet ikke du kom i dag, nu må vi se, hvad vi kan nå, der er kun fem minutter tilbage. Fordi jeg vil ikke komme bagud, fordi de er nogle rodehoveder ( ) Hver gang man mødes med kollegaer, så i løbet af to minutter snakkes der penge. Det er jo en forretning, det må man ikke glemme. Og der skal kroner i kassen, og man skal have folk igennem, sådan er systemet jo skruet sammen. Og der er prestige i blandt kollegaer at sige I den her uge har jeg tjent Så kan alle andre, der ligger og roder rundt på sige: Jamen det er da helt fantastisk, hvor er du dygtig!. Jeg syntes faktisk, at jeg får for lidt [i løn], jeg synes, det er rimelig nok, at jeg skal have penge for det arbejde, jeg laver. Og det fører over til de patienter, der har en liste på ti, jeg får jo ikke mere ud af at høre på ti problemer, end jeg hører på et, så selvfølgelig bliver man da også nødt til at tænke sig om. Jeg kan f.eks. ikke leve af at have patienter i samtaleterapi hver dag, fordi jeg sætter 45 minutter af til det, og jeg tjener ikke en øre på det, groft sagt, og jeg tjener heller ikke mange penge på at tage ud på sygebesøg, og det tager en hulens masse tid. Når sygesikringen siger: Nu får du penge for at lave det her så wups laver vi også det. Så vi er da meget styret af, hvor pengene ligger. Jeg tror, hele systemet ville gå i stå, hvis vi var på fast løn, fordi hvorfor skulle jeg så se tyve, femogtyve i værste fald tredive patienter på en dag, hvis jeg alligevel ikke får mere ud af det, end hvis jeg bare ser tyve? Den der tanke med at være månedslønnede og være ansat, så skal de bruge dobbelt så mange læger. Det med økonomien, tror jeg, er en gulerod, vi lever af de penge, vi tjener og folks taknemlighed, det er dét, der giver os det, der driver til, at man bliver ved, når der kommer en og siger: Nej, hvor var det fantastisk, det du gjorde for mig, jeg skal aldrig glemme dig, du er virkelig dygtig, hvor er det godt!. Det er jo det, der gør, at man kører videre, det er jo ikke alle de der idioter, der kommer og skælder ud og brokker, og hvis du har dage, hvor der er mest brok, så hjælper det lidt, hvis der også er kommet nogle kroner ud af det, helt banalt set. Hvis man har det svært med at skulle have penge for det, er det det forkerte sted, man sidder. Det er jo en forretning på lige vilkår, som hvis man er bager eller slagtermester, der skal jo penge ind i kassen, du sidder der jo ikke for hyggens skyld. Jeg tror, det er det der med vores personligheds-struktur. Og jeg tror, de fleste læger er meget ansvarsbevidste og meget kontrollerede og virkelig går meget op i at tingene skal være perfekte og i orden, og det er der ingen mennesker der kan leve op til. Men når det er det, som mange af os måske har i os, så vil det fylde meget, hvis man laver en fejl. Det rykker hele ens grundlag, hele ens selvopfattelse bliver ændret, og det er også derfor, at når læger fejler, så bliver de deprimeret. Andre kan måske blive gale 14 Feminisering af almen lægepraksis?

7 og irriteret, men de fleste af os vender det indad og bliver deprimere,t og du kan se, hvor mange der har misbrug. Misbrugende læger, det er også i medierne i øjeblikket. Så jeg tror, det er måden, vi er skruet sammen på, der gør, at vi ender i nogle åndssvage reaktioner. Lige i starten, der tror man bare, man selv er idiot og den eneste, der ikke kan finde ud af tingene, men jeg tror, det er generelt, at det er sådan her, og det er ikke noget vi snakker højt om, fordi det er jo at vedkende, at man er fejlbarlig.( ) Det er ikke velhørt, at almen praksis er et hårdt fag. Men det er nok også fordi dem, der præger faget, dem man ser udadtil, de er.. det er de der nogleoghalvtresårige, som bare kører derudad, og bare passer deres vagter og har deres tillidsposter og har fuldtidspraksis og har en hjemmegående kone og udeboende børn. Det er dem, der sætter standarden sådan udadtil, og de klarer jo det hele. Og vi andre, der starter op, ( ), vi har ikke de samme vilkår, så vi kan ikke Man må finde sit eget niveau og sin egen standard for, hvordan det her skal køre, man kan ikke gå efter, hvad pingerne eller de officielle mener. K fortæller: Vi har afsat et kvarter, og jeg kan ikke holde tiden, det kan jeg ikke, det kan jeg ikke. Det er blandt andet noget af det der med at kunne det har noget at gøre med, at jeg skal sikre mig, at folk går ud af døren og er o.k. Jeg skal sikre mig, at de får en lille gevinst med ud, det er nok det. Og hvis jeg ikke kan give dem en gevinst i forhold til det, de kom for, så gør jeg det nok på en anden måde. Så får de nok et eller andet med, så skal vi lige have talt os til en god stemning eller et eller andet. Hvis folk så begynder at fortælle om, hvad de går og laver i haven, så kan jeg ikke lade være at lige høre lidt om, hvordan det går med haven og ja, så er der nogle gange, så tænker jeg det her har jeg egentlig ikke tid til, det gør jeg helt sikkert, men der er det svært at Men jeg gør det nogle gange, og så ved jeg, at jeg træner med mig selv, når jeg gør det, altså for eksempel siger at Nå, vi skal stoppe nu, fordi de venter derude, eller: vi skal stoppe nu, fordi jeg kan ikke nå det, vores tid er gået. Hvis jeg skal sige det, så ved jeg, at jeg træner med mig selv, jeg skal gøre det meget bevidst, så det ender oftere med, at folk de siger nå, men du har jo mange, der sidder og venter, så vi må hellere stoppe. Der er heldigvis mange af dem, der er nogle meget søde mennesker, sådan er de fleste mennesker jo. Men jeg har det sådan, at hvis det kun går ud over mig, så har jeg meget svært ved at stoppe folk, hvis det for eksempel er den sidste patient inden frokost eller den sidste patient den dag, så kan jeg ikke sige til folk: ved du hvad, du bliver nødt til at få en ny tid, hvis jeg virkelig har travlt og er bagud, så gør jeg det, men så er det jo, fordi der sidder nogle andre derude, og jeg bliver mere forsinket, jeg kan ikke gøre det bare for at tage hensyn til mig selv, det kan jeg simpelthen ikke finde ud af, og det er jeg enormt irriteret over, det syntes jeg, at jeg burde kunne, fordi det er sådan noget der gør, at man er træt, når man kommer hjem, hvis man har tre-fire konsultationer, hvor folk har tre eller fire problemer med, så begynder man at blive lidt slidt. Men det giver sådan lidt, man bliver lige lidt stiv i nakken og ja, jeg kommer jo ikke så tit til læge, jeg vil jo ikke rende jer på dørene, så jeg har skrevet lidt ned her, og så har de fire eller fem punkter på, og det er svært at gøre noget ved. Jeg burde tage på kursus i konsultationsprocessen, der kunne jeg lære et eller andet. Men det er en personlig ting, det med at finde ud af, at vi er to mennesker, og vi har hver vores behov, vi er lige vigtige, og jeg er her for at hjælpe dig, og så må vi prøve at se, hvor langt vi kan nå, og så aftaler vi bare en tid igen. ( ) Jeg tænker ikke så meget over det med pengene altså. Jeg syntes, at det at skulle være virksomhedsejer og sådan noget, det har været en udfordring også det, at man skal til at beskæftige sig med et helt nyt felt, det er der ikke noget, jeg har forstand på. Men jeg har besluttet mig for at betale mig fra det ved at have en revisor, der kan køre det for mig og ved det, at jeg blev skilt, så ser det ikke så forfærdelig sundt ud med økonomien, og jeg har besluttet Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

8 mig for, at jeg vil aldrig tænke på penge, når jeg arbejder, det gider jeg simpelthen ikke. Jeg kan godt gribe mig selv i at sidde og have lidt dårlig samvittighed over at en patient har taget for lang tid, fordi så når jeg ikke lige så mange patienter som de andre, men sgu ikke af hensyn til økonomien. Jeg syntes også, vi tjener udmærket, min løn er udmærket, jeg ved godt at lige nu løber det ikke så godt, men det er, fordi jeg blev skilt. Jeg har en kæmpegæld, men den bliver betalt af, og så har jeg en bedre økonomi end de fleste mennesker, så det. Jeg kikker aldrig på tallene, jeg kikker ikke engang på, hvor meget jeg får om måneden, det går ind på en konto, som jeg egentlig ikke må hæve på, så har jeg et eller andet fast beløb, så det gør jeg aldrig, det gør jeg faktisk ikke. ( ) Hvis jeg var ansat med fast løn, så ville jeg jo ikke kunne lave noget om. Jeg syntes det er rart at kunne bestemme det der selv, og så kan jeg også bestemme, hvor klinikken skal ligge og i princippet kunne vi sælge den i morgen og bygge om, og vi kan drive det, som vi synes, vi kan blive enige om, det er sådan et lille kollektiv, hvor vi bliver enige om, hvordan vi synes tingene skal være. Jeg har altid tænkt på, at du tager så meget af din personlighed med ind i det her fag, at det har utrolig stor betydning hvem du er, og hvad du er ( ) Jeg synes bestemt ikke, vi er gode til at få vores problemer frem i offentligheden, jeg ved ikke hvorfor, vi har jo nogle udmærkede folk, som kunne gøre det, jeg tror måske, de er bange for ikke at blive taget alvorligt De skal jo koncentrere sig om det faglige og vores overenskomst og tale med pressen om de ting, der bliver taget op, og de går ikke videre med de der bløde emner eller følelsesmæssige ting som vi kunne opleve. Der bliver tænkt meget politisk og taktisk i den måde, de lægger det frem Analyse M. fortæller om en del tunge patienter, der vælter deres problemer ud. M. ved som regel, hvem disse patienter er, og er derfor forberedt på at sætte grænser, så tiden overholdes og systemerne fungerer. Når en patient en sjælden gang tager længere tid, indhentes det forsømte i løbet af dagen. I M. s egen analyse af sit arbejdsliv begrundes på den ene side systematikken i en nødvendighed, der er knyttet til interesser i familielivet og privatsfæren, og på den anden side tales om lægers personligheds struktur, om at læger er meget ansvarsbevidste, meget kontrollerede og meget optaget af, at tingene skal være perfekte og i orden. M. ser sin praksis som en forretning, hvor kombinationen mellem patienternes tilfredshed og indtjeningen driver værket. Problemstillinger og succeser er knyttet til M. som individ. Selv om M. er bevidst om, at der findes andre læger, der føler på samme måde, er der ingen forventninger om, at lægekollektivet kan eller vil beskæftige sig med det, M. oplever som problematisk i faget, da dette vil opleves som en erkendelse af, at læger også kan fejle, hvilket er tabuiseret. Via M. s fortælling skabes billedet af en overvejende maskulin idealtypisk position, idet M. i et forholdsvist kort og præcist sprogbrug beskriver sig selv som disciplineret, struktureret og grænsesættende over for sine patienter. M. ser ikke sig selv principielt forskellig fra andre virksomhedsejere, der lever af kundernes tilfredshed og et økonomisk overskud. Man kan således forstå M. s måde at kommunikere om sit arbejde på som et udtryk for et ønske om opretholdelse af en sagsorienteret objektivitet som symbol på en teknisk-rationel-maskulin professionel identitet. Men M. s fortælling producerer også elementer af den feminine position, idet M. ser forandringer som indefra kommende og overvejende positive. I forståelsen af M. s fortælling, kan køn beskrives som noget, der skabes og forhandles afhængigt af, hvilken situation og hvilke krav der stilles udefra og indefra af 16 Feminisering af almen lægepraksis?

9 M selv. I nogle tilfælde trækkes på en autentisk/feminin kommunikationstype, i andre, som er de fleste, trækkes på en autonom/maskulin kommunikationstype. K. har brug for at give sine patienter succesoplevelser med hjem og kommer derfor somme tider til at overskride sine egne personlige og tidsmæssige grænser. K. har svært ved at sige fra og springer derfor ofte frokosten over eller kommer for sent ud ad døren, hvilket i sidste ende trætter og giver mindre overskud på hjemmefronten. I K. s egen analyse af sit arbejdsliv beskrives en bevidst arbejden med sig selv, og at dette nok skyldtes personlighed og erfaringer igennem livshistorien. K. styres ikke af økonomien, men opfatter det at være medejer af en virksomhed som en mulighed for principielt selv at bestemme, herunder indretning, indkøb og placering af praksis. K. oplever ikke, at praktiserende lægers virkelige problemer kommer frem i lægeoffentligheden og mener, dette blandt andet kan skyldes en taktisk fagpolitisk manøvre og bekymring for ikke at blive taget alvorligt. Via K. s fortælling produceres gennem et associerende og følelsesladet sprog en position, der overvejende er feminin. Her synes indholdet i lægearbejdet styret af K. s personlighed og evne til at arbejde med sig selv. K. ønsker at etablere relationer og samhørighed med sine patienter og hænger sig derfor ikke meget i formelle tidskrav, slet ikke hvis det kun går ud over K. selv. K. s patienter sætter somme tider disse grænser for K. ved at afslutte konsultationerne med henvisning til de andre ventende patienter. K. anvender i overvejende grad den autentiske/feminine kommunikationstype. Der ses hos disse to læger en lang række forskelle, men også nogle ligheder. Forskellene handler blandt andet om praksisform (M. har solopraksis, K. er i kompagniskab), om holdningen til arbejdets form (M. beskriver sig selv som disciplineret og som havende viljen til at konfrontere sine patienter med henblik på at opnå strukturer og resultater, mens K. beskriver sig som ophævende formelle rammer og arbejdende ud fra en omsorgsrationalitet). Ligeledes udtaler de forskelle omkring holdningen til arbejdets økonomiske drivkraft (der er væsentligt større for M end for K) og om privatsfæren (M er gift, har en partner med en lederstilling i det private og har to mindre børn, K er skilt, har en kæreste, der også er læge, og har to lidt større børn). Lighederne handler om synet på forandringer i arbejdet (de skal komme inde fra lægen selv), om oplevelsen af lægearbejdet, som grundlæggende er krævende, og beskrivelsen af, at det er vanskeligt at finde genlyd for dette i lægeoffentligheden. M. og K. er lige gamle og uddannet stort set samtidig. Deres opfattelser af, hvad der skal til for at ændre på deres arbejdsforhold i hverdagen, ses ikke som et kollektivt eller offentligt anliggende, men som et individuelt projekt, hvilket kan beskrives som i tråd med det, professionsforskeren Katrin Hjort (2001) kalder moderniseringsdiskursen. Det er blevet hævdet, at professionaliteten er en væsentlig dimension i tilskrivningen og praktiseringen af køn (Sjørup, 1995), og at en måde at analysere praksis som kønnet er at se på, hvad der bliver sagt om praksis. Ud fra denne betragtning kan man sige, at almen praksis, som den fremstilles af M. og K., ikke er entydigt kønnet, men snarere er knyttet til den enkelte læges fortolkning og handlinger, der tillige ofte vil være ustabile og under forhandling. Afrunding og nye spørgsmål Invasionsprocessen (jf. Baagøe Nielsen og Weber, 1997) har efterhånden været undervejs i en årrække og ser ud til at fortsætte, så måske er tiden kommet til at spørge: Er almen praksis ved at blive ændret, under påvirkning af kvinders tilgang til faget, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

10 mod et fokus på mere feminint konnoterede værdier? Eller skyldes ændringerne i faget andre faktorer? Er der snarere tale om forandringer, der afspejler, at nye generationer af praktiserende læger uanset køn i stigende grad vægter værdier i deres praksis, der er feminint konnoterede og at det således snarere er et generationsspecifikt og ikke et (afledt biologisk ) kønsspecifikt spørgsmål? Eller er forandringerne i almen praksis snarere påvirket af omkringliggende faktorer som moderniseringen af den offentlige sektor (jf. Hjort, 2001), der f.eks. betyder en begrænsning af autonomien til fordel for et mere servicepræget (og måske feminiseret?) fag i en tid, hvor kunderne stiller stadig større og mere kritiske krav både til lægens medicinske kunnen og til de kommunikative og relationelle kompetencer? Hvis det sidste er tilfældet, så skyldtes (en evt.) feminisering af almen praksis måske i mindre grad antallet af konkrete kvinder i praksis, men derimod helt andre komplekse kulturelle, samfundsmæssige og politiske bevægelser? Som det gerne skulle fremgå af denne artikel, kan køn, når det betragtes som en central del af det sociale liv, og uanset om det er synligt eller ej, bidrage til teoretisk at perspektivere en konkret udvikling i et praksisfelt. Det har været hensigten at lægge distance til den dominerende essentielle opfattelse af køn, der f.eks. definerer kvinder som emotionelle og mænd som rationelle. Denne teoretiske perspektivering af praksis udfordrer samtidig de analyser af køn, der blot vil identificere kønsforskelle knyttet til det biologiske køn uden at rejse spørgsmål til, om stereotypierne overhovedet er sande. Om der er noget, jeg har glemt? Nå ja: M. er en forkortelse for Maren og K. en forkortelse for Keld. 7 NOTER 1. Projektet: Er en læge en læge? Kønnets betydning for almen læge-praksis, er et post.doc. projekt finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd via programmet Forskningens Konkurrenceevne. Projektet forventes afsluttet august Disse tal er Lægeforeningen PLO s bedste skøn foretaget ud fra den viden man har om det antal mandlige læger, der i de kommende år forlader faget, og den andel af kvinder, der vælger almen medicin. Der er naturligvis forbundet noget usikkerhed om hvor præcise tallene bliver på grund af lægemanglen arbejdes der f.eks. aktuelt intenst på at fastholde de ældre læger og lykkes dét, vil billedet være lidt anderledes. Hovedtendensen er dog forsat klar der kommer flere og flere kvinder ind i faget. 3. og en lang række andre klassiske professioner, der i disse år undergår tilsvarende udvikling herunder teologi, jura, ingeniørfaget. 4. I denne sammenhæng anvendes begrebet praksis både om det, lægen gør, udførelsen af hendes/hans virksomhed, og om det sted, lægen arbejder, i almen læge-praksis. 5. Andelen af kvindelige medicinstuderende udgør nu mere end halvdelen, men der er stadig en skæv kønsfordeling, når der skal vælges specialer, kirurgi er f.eks. forsat maskulint domineret. 6. Udklippene er valgt ud fra udskrifter af interviews på 1,5 til 2,5 time, de er anonymiseret og renset for forskellige karakteristika. Tegnet ( ) indikerer, at der er foretaget et væsentligt klip eller spring i materialets kronologi. 7. derligere informationer kan findes på forfatterens hjemmeside:www.ruc.dk/inst10/om_ inst10/personale/vip/bhh samt på: 18 Feminisering af almen lægepraksis?

11 REFERENCER Baagøe Nielsen, Steen & Weber Kirsten (1997): Jagten på den mandlige omsorgskompetence, Arbejdspapir vedr. et indgangsforløb til Socialog sundhedsassistentuddannelsen for mænd, Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Hjort, Katrin (2001): Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor Pas-dig-selv pædagogik, forhandlingskompetencer, forhandlet modernisering, vidensskabelse, Roskilde: Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Institut for uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Holter, Øystein (2000): Arbejdspapir fremlagt på workshop om køn på Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitetscenter. (upubliceret). Hølge-Hazelton, Bibi (2003): Er en læge en læge? Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 10. Ingerslev, Niels (2000): Fortid nutid fremtid (?) Tanker ved praksisophør Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 10. Institut for Fremtidsforskning (1999): Sundhedsvæsnet i fremtiden, Rapport for Sundhedsministeriet. Maier, Mark (1999): On the gendered substructure of organisation Dimensions and Dilemmas of Corporate Masculinity, i Powell, Gary N. (Ed.) Handbook of Gender and Work, London, Sage Publications. Nordgren, Margrethe (2000): Läkarprofessionens feminisering Et köns- och maktperspektiv, Stockholm, Department of political science, Stockholm University. Paik, Jodi Elgart (2000): The Feminization of Medicine, MSJAMA, 283, 2, 666. Roter, Hall & Aoki (2002): Physician Gender Effects i Medical Communication, JAMA, 288, 6, Scheuer, Jann (1996): Sprog, køn og magt i jobsamtaler, ph.d. afhandling, Københavns Universitet. Scott Sørensen, Anne (1995): Når kønnet taler med, i Elisabeth Flensted-Jensen et al. Køn og kultur i organisationer, Odense: Odense Universitetsforlag. Sjørup, Karen (1995): Rationalitet og kønsarbejdsdeling i opbrud med den medicinske praksis som eksempel, i Elisabeth Flensted- Jensen et al. Køn og kultur i organisationer, Odense, Odense Universitetsforlag. Trost, Jan & Levin Irene (1996): Att förstå vardagen, Lund, Studentlitteratur. Bibi Hølge-Hazelton, sygeplejerske, cand. cur. ph.d. post.doc. stipendiat ved Institut for uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere