Midtvejsstatus for studiemiljøstrategien samt studie- og karrierevejledningsstrategien Sagsbehandler: Uddannelsesservice

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 4. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 27. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus for studiemiljøstrategien samt studie- og karrierevejledningsstrategien Sagsbehandler: Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT Bestyrelsen godkendte i december 2013 Strategi for studiemiljø vej til bedre læring, og i december 2013 vedtog Ledelsesteamet KUs nye strategi for Studie- og Karrierevejledning FRUE PLADS KØBENHAVN K POSTBOKS 2177 Arbejdet med at implementere begge strategier er godt i gang. Begge strategier løber til og med 2016 og dette er således en midtvejsstatus for det igangværende implementeringsarbejde. Arbejdet med strategierne skal også ses i lyset af de udefrakommende reformer og politiske initiativer, der er iværksat sideløbende med strategiernes implementering, herunder særligt studiefremdriftsreformen, som lægger et stort pres på især det studieadministrative område og studievejledningerne. TLF DIR thla@adm.ku.dk REF: THLA Midtvejsstatus omfatter: Status for implementering af studiemiljøstrategien Orientering om resultaterne af de studerendes trivsels- og tilfredshedsundersøgelse (ÅTT) 2014, som har relevans i forhold til studiemiljøstrategien Midtvejsstatus for implementering af studie- og karrierevejledningsstrategien, som ligger i samme handleplansramme. Strategi for studiemiljø vej til bedre læring KU har med strategi for studiemiljø vejen til bedre læring sat fokus på studiemiljøet og afsat midler til at styrke det. Et godt studiemiljø er forudsætning for, at de studerende kan komme hurtigere igennem studiet, ikke

2 falder fra og samtidig oplever en bedre studietid. Med de krav til studieeffektivitet, som stilles til de studerende i studiefremdriftsreformen, er et velfungerende studiemiljø essentielt. Studiemiljøet er den overordnede ramme for de studerendes læring og dermed også rammen for at uddanne de fagligt stærke, innovative, socialt intelligente og karriereparate kandidater, som er efterspurgt i samfundet. SIDE 2 AF 22 Strategiens indsatsområder Det fysiske studiemiljø - Tilstrækkeligt antal studiearbejdspladser og grupperum med de relevante faciliteter - Maksimal udnyttelse af den eksisterende lokalekapacitet og mulighed for at webbooking af ledige lokaler - Adgang for alle studerende til et hjemstavnslokale enten for deres specifikke uddannelse eller sammen med beslægtede uddannelser Det psykosociale studiemiljø - Studiestart for kandidatstuderende (danske og udenlandske) - Styrket faglig og social integration mellem underviser og studerende - Skiltning på engelsk og relevant digital infrastruktur både på dansk og engelsk - Alle nye studerende inviteres til immatrikulationsfesten - Studentermentornetværk på alle fakulteter til internationale studerende Det digitale studiemiljø og kommunikationen med de studerende - Analyse af forskellige studerendes forløb og adfærd igennem universitetet (en såkaldt touch-point analyse) mhp. at optimere serviceydelserne - It-systemer hænger optimalt sammen og imødekommer de studerendes behov - Udvikling af en app ( myucph ) som indeholder studiebeskeder og Absalonbeskeder, personligt skema og anden relevant information. - Optimal udnyttelse af eksisterende it-services. Introduktionskurser til alle bachelorog kandidatstuderende om de digitale services, udrulning og udbredelse af Uddannelsessiderne på dansk og engelsk samt udbredelse af og optimal udnyttelse af læringsplatformen Absalon og andre digitale services - Undersøgelse af samspillet mellem KUs digitale services og de sociale medier - Den nuværende governancestruktur for studiemiljø skal vurderes i forhold til enkelhed og gennemskuelighed Alle fakulteter udarbejdede i foråret 2014 på baggrund af strategien og de lokale resultater fra den årlige trivsels- og tilfredshedsundersøgelse handleplaner for konkrete studiemiljøindsatser. Bestyrelsen fik i efteråret 2014 en status på studiemiljø.

3 Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) følger en gang årligt op på fakulteternes studiemiljøhandleplaner på baggrund af en status fra alle fakulteter. Status blev i år indhentet i april. KUUR har bedt om, at statussen i år har særlig fokus på det uformelle møde mellem undervisere og studerende, samt på etablering af hjemstavnslokaler. KUUR vedtog i efteråret 2014, at den centrale studenterstudiemiljøpulje på kr. fra 2015 decentraliseres, og at det enkelte fakultet har ansvar for at uddele puljen med studenterinddragelse. Som en del af status har fakulteterne derfor redegjort for studenterinddragelsen i beslutningsprocessen omkring fordelingen af puljens midler. Midtvejsstatus redegør også for resultaterne fra årets trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt studerende (ÅTT), som har relevans i forhold til studiemiljøstrategien. ÅTT er gennemført i november SIDE 3 AF 22 Status Alle fakulteter har udarbejdet handlingsplaner for implementering af studiemiljøstrategien, og er alle i fuld gang med at implementere strategien. Fakulteterne har alle afgivet en skriftlig midtvejsstatus, som har været drøftet i KUUR. Herunder redegøres for en række konkrete indsatser, som allerede er i gangsat. Redegørelsen og eksemplerne på allerede igangsatte initiativer er ikke udtømmende. For mere detaljeret information henvises til bestyrelsens grupperum, hvor fakulteternes fulde afrapportering ligger. Strategien udløber med udgangen af Den endelige afrapportering på strategien vil have mere fokus på målopfyldelse af de enkelte punkter i strategien. Dette er en midtvejsstatus med eksempler på igangsatte initiativer. Det fysiske studiemiljø Studiearbejdspladser og grupperum med relevante faciliteter Alle fakulteter har gennemgået antallet af studiearbejdspladser og grupperum. Fakulteternes fysiske rammer er meget forskellige, og behovet og mulighederne for at etablere ekstra studiearbejdspladser og grupperum varierer således også og er bl.a. afhængig af igangværende nybyggeri på flere campusser. På baggrund af gennemgangen af studiepladser har nogle fakulteter allerede etableret væsentligt flere studiearbejdspladser og grupperum, og andre fakulteter er i gang med en proces hen mod at etablere flere. KUBIS (Københavns Universitets Biblioteksservice) tilbyder også mange lokaler og faciliteter til de studerende - overvejende læsepladser og grupperum. I alt findes i dag ca arbejdspladser (læsepladser, grupperum m.m.) til studerende i KUBIS.

4 SIDE 4 AF 22 JUR indviede i oktober 2014 Fiolstræde 10 som nyt hus for specialestuderende og studenterorganisationer. Dette har givet flere studiearbejdspladser særligt for kandidatstuderende og de nye faciliteter til studenterorganisationer har også skabt mere plads til grupperum på andre lokaliteter. SAMF har etableret yderligere arbejds- og læsepladser på udvalgte gangarealer, indrettet nye specialepladser i en af kældrene på campus og i gangsat miljøforbedringer i en anden kælder for at gøre området mere attraktivt. Derudover er der også gennemført en ny møblering af de tidligere institutbiblioteker. SCIENCE har gennemført en massiv investering i det fysiske studiemiljø og har i 2014 oprettet omkring 250 nye studiearbejdspladser bl.a. er der lavet en helt ny stillelæsesal på Frederiksberg Campus. Derudover er bygningen Green Light House på Nørre Campus indrettet med arbejdspladser til SCIENCErådet og de internationale studentermentorer. Maksimal udnyttelse af eksisterende lokalekapacitet Lokalekapaciteten på de enkelte fakulteter er blevet gennemgået, og fakulteterne arbejder på forskellige måder på at optimere brugen af de eksisterende kvadratmeter. TEO prioriterer fri og let adgang til fakultetets studiefaciliteter, så som læserpladser og bibliotek. TEO har valgt at give studerende døgnadgang til Købmagergade 46 og har samtidig besluttet, at undervisningslokaler gøres tilgængelige som læselokaler. SUND har lavet en rapport om belægningsprocenten på fakultetets lokaler. Efterfølgende har SUND omlagt 8 øvelseslokaler til almindelige undervisningslokaler, som optimerer udnyttelsen af lokaler til undervisningsformål, men også til brug for studerende i den tid, hvor lokalerne ikke anvendes til undervisning.

5 SIDE 5 AF 22 SCIENCE har gennemført en fuldstændig kortlægning af det fysiske studiemiljø på fakultets- og institutniveau. På den baggrund er der sket en mere optimal udnyttelse af gangarealer og uudnyttede kvadratmeter - bl.a. ved indkøb af støjdæmpede gruppebokse. Kortlægningen vil desuden danne grundlag for en styrket kommunikation til de studerende om studiepladsernes lokalisering. I september 2014 har KU søsat et digitalt kort for Center for Sundhed og Samfund ca etage m2, som skal bidrage til bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet bl.a. ved at gøre det lettere at finde eksisterende faciliteter f.eks. studiearbejdspladser og grupperum. UCPH Map er udarbejdet som et pilotprojekt på Center for Sundhed og Samfund. SAMF har således allerede mulighed for at skabe større overblik og bedre udnyttelse af eksisterende læsepladser via UCPH Map. Campus Service og Koncern-it er i samarbejde ved at fastlægge en proces for udrulning af UCPH Map på hele KU. Hovedfunktioner i UCPH map Hovedfunktion Et digitalt oversigtskort og Google Maps Rutefunktion tilkoblet rejseplanen Rutefunktion indendørs fra A til B Rutefunktion for gangbesværede GPS-funktion Information om lokaler Favorit-funktion Søgefunktion Oprette events Dele-funktion Dansk/Engelsk-funktion Gevinst => Overblik over KU s faciliteter og bygninger => Find vej (til og fra campus) => Find vej (på campus) => Find vej uden trapper (inkl. handicaptoilet) => Vise hvor jeg er på kortet => AV-udstyr, antal pladser, booking-information mm => Genvej til f.eks. at finde en læseplads, hjertestarter, kantine mm => Søg og få vist på kortet; grupperum, læsesal, undervisningslokale, events oprettet i kortet, studenteropholdsrum så som Katten og Dræberkaninen mm => Søg og find; gæsteforelæsningsarrangement, studiestartarrangement, sommerskole, undervisningslokale er omlagt til læsepladser i eksamensperioden -og indgår i denne periode, derfor også i søgninger på læsepladser mm => Sende link til kortet pr. mail eller i mødeindkaldelse, der viser den præcise placering af et lokale, bygning eller anden indhold i kortet. => Hjælper internationale at finde vej

6 Adgang for alle studerende til et hjemstavnslokale Det er et mål i Studiemiljøstrategien, at alle studerende skal have tilknytning til en lokalitet på campus, et såkaldt hjemstavnslokale. SIDE 6 AF 22 I strategien er et hjemstavnslokale beskrevet således: Adgang for alle studerende til et hjemstavnslokale enten for deres specifikke uddannelse eller sammen med beslægtede uddannelser. Hjemstavnslokaler er steder, hvor studerende kan mødes med medstuderende og studerende fra beslægtede uddannelser, ofte kombineret med sociale aktiviteter og kaffe. Lokalerne kan også bruges til arrangementer af mere faglig karakter. På bestyrelsens møde d. 6. oktober fik bestyrelsen en orientering om status for hjemstavnslokaler. Målet om adgang til et hjemstavnslokale var allerede i oktober 2014 indfriet mange steder. Der var således allerede etableret 114 hjemstavnslokaler og der manglede yderligere 8. Nu er der etableret yderligere 2 hjemstavnslokaler. De resterende hjemstavnslokaler forventes tilvejebragt i , men afhænger bl.a. af igangværende byggeprojekter på flere campusser. Hjemstavnslokaler kan være fælles samlingssteder for alle fakultetets studerende, som det er tilfældet på JURA og TEO. På HUM, SAMF, SCIENCE og SUND forefindes der både hjemstavnslokaler for enkelte uddannelser og hjemstavnslokaler som fælleslokaler for studerende fra beslægtede uddannelser. På Center for Sundhed og Samfund findes der udover lokale hjemstavnslokaler også et hjemstavnslokale kommunen for alle studerende på Center for Sundhed og Samfund. Udover at etablere flere hjemstavnslokaler har fakulteterne også arbejdet med at forbedre faciliteterne i det store antal hjemstavnslokaler, der allerede findes. Dette arbejde er i fuld gang, og flere fakulteter har udarbejdet behovsanalyser og arbejder med inddragelse af de studerende i processen. Der er også sket forbedring af andre sociale og rekreative områder på de enkelte campusser.

7 SIDE 7 AF 22 SUND har f.eks. forbedret udemiljøet ved flere af deres lokaliteter, opsat lockers på SUNDs lokaliteter på Frederiksberg og opsat borde, bænke og skraldespande i Universitetsparken. SCIENCE har investeret i en opgradering af udemiljøet med bl.a. 45 nye borde-/bænkesæt og crossfitredskaber på både Nørre og Frederiksberg Campus. Det psykosociale studiemiljø Studiestart for kandidatstuderende Det er et mål i studiemiljøstrategien, at der etableres studiestart for alle danske og udenlandske kandidatstuderende for at give en fælles studiestart ligesom for bachelorstuderende. Fakulteterne gennemførte i forbindelse med studiestart 2014 kandidatstudiestartsarrangementer af forskellig art, hvoraf nogle byggede på eksisterende tilbud. Fakulteterne har evalueret på kandidatstudiestartsarrangementerne i 2014, og flere fakulteter arbejder med nye koncepter for kandidatstudiestarten i HUM har indført studiestart for nye kandidatstuderende i Formålet er at give kandidatstuderende en fælles studiestart for at lette overgangen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen, herunder praktiske informationer før studiestart. Som bestyrelsen blev orienteret om ved den sidste status i oktober 2014, understøttes fakulteternes arrangementer med tværgående sociale arrangementer som universitetet har entreret med Studenterhuset om at arrangere. Dette vil Studenterhuset også gøre i 2015, f.eks. vil der blive afholdt en Nytårskur i december Styrket faglig og social integration mellem underviser og studerende det uformelle møde Det er et indsatsområde i strategien at styrke faglig og social integration mellem underviser og studerende. Formålet med at styrke integrationen er, at studerende oplever at være del af et udfordrende fagligt fællesskab, som understøtter læring og talentudvikling. Målet knytter også an til 12- mandsudvalgets anbefaling nr. 9 om bedre videndeling mellem studerende og underviser.

8 Fakulteterne har forskellige udgangspunkter og fysiske rammer for at arbejde med det uformelle møde mellem studerende og undervisere, hvilket afspejles i fakulteternes initiativer. Fakulteterne er på nuværende tidspunkt på forskellige stadier med at udmønte indsatsområdet om at styrke faglig og social integration mellem underviser og studerende. SIDE 8 AF 22 De eksisterende undervisningsformer og studiekultur har stor indflydelse på den nuværende faglige og sociale integration mellem undervisere og studerende, samt på behovet for at styrke det uformelle møde. JUR har for at styrke det uformelle møde indgået formaliserede partnerskabsaftaler med studenterorganisationerne, som er talrige og meget aktive på fakultetet. Forskerfrokoster er en gammel tradition på statskundskab, SAMF, som studenterforeningen Aktive Statskundskabere har genindført for at styrke det faglige studiemiljø. Frokosterne er arrangementer, hvor de studerende og VIP ere mødes for at diskutere den seneste forskning på instituttet. Der holdes et mindre oplæg (10-20 min) fra en eller flere VIP ere om deres seneste forskning og arbejde, og herefter kan de fremmødte studerende komme med spørgsmål og kommentarer. Arrangementet tilstræber at skabe rammen for en mere fri dialog parterne imellem. SCIENCE har i 2014 investeret mere end 2,5 mio. kr. i et forbedret psykosocialt studiemiljø. Midlerne er bl.a. anvendt til initiativer, der understøtter det uformelle møde mellem underviser og studerende, til studiestart for kandidatstuderende og internationale studerende og til stressbekæmpelse og -håndtering.

9 SIDE 9 AF 22 HUM har valgt at udmønte studiemiljømidler direkte til institutterne øremærket aktiviteter i relation til det psykosociale studiemiljø herunder det uformelle møde mellem studerende og VIP. Aktiviteterne i institutternes handleplaner spænder bredt mellem kernefaglige aktiviteter eller uden for undervisningen aktiviteter, social-faglige arrangementer samt mere studietekniske eller vejledningsorienterede aktiviteter. På HUM er det vedtaget, at alle kandidatuddannelser skal tilbyde de studerende mindst en studieprocessamtale med en VIP. På HUM arbejdes der med at inddrage VIP aktivt i karrierevejledningen gennem introduktion af faglighed i praksis. Dette sker i et samarbejde med HUMs universitetspædagogiske center TEACH, således at de gode eksempler også kan formidles gennem adjunktpædagogikum og workshops for VIP. Skiltning på engelsk Det er et mål i strategien, at internationale studerende og medarbejdere skal kunne orientere sig ved hjælp af skiltning, og skiltningen skal derfor være på engelsk. Fakulteterne er allerede kommet langt med dette mål. Flere fakulteter har udskiftet skiltningen, så den lever op til målet. Andre fakulteter har gennemgået den nuværende skiltning og forventer at have nået målet i Immatrikulationsfest for alle nye studerende Som et led i at implementere studiemiljøstrategien har KU fra studiestart 2014 inviteret alle nye studerende på KU til at deltage i immatrikulationsfesten. KU inviterer således både nye bachelorstuderende, nye kandidatstuderende, som ikke har tidligere har læst på KU og alle nye internationale studerende. Formålet er at give alle nye studerende på KU en varm og samlet velkomst. Studentermentornetværk til internationale studerende Alle fakulteter har tilbud om studentermentornetværk til internationale studerende. Tilbuddene varierer mellem fakulteter og institutter, og i nogle tilfælde tilbydes der også studentermentornetværk til nystartede danske kandidatstuderende på KU, der ikke tidligere har været indskrevet på KU.

10 SIDE 10 AF 22 HUM har fokuseret på mentornetværk og anvendt en del af midlerne fra studiemiljøpuljen til dette formål. Formålet er at tilbyde internationale studerende adgang til et inspirerende og inddragende studentermentornetværk QA Mentor Programme Humanities, samt at netværket arbejder på at skabe bedre relationer mellem danske og udenlandske studerende. Initiativet byder også ind i forhold til det uformelle møde mellem studerende og underviser. Projektet vil blive videreført af fakultetets egne midler. Projektet modtog KU s internationale studiemiljøpris i For at understøtte fakulteternes indsats har KU aftalt, at Studenterhuset tilbyder mentoruddannelsesdage. I 2015 bliver der arrangeret mentoruddannelsesdage for nye mentorer, rutinerede mentorer og projektkoordinatorer. Erfaringerne fra 2014 har givet anledning til, at Studenterhuset i 2015 videreudvikler konceptet med Udvikling af mentorprogrammer inklusiv samling af best practice og vidensudveksling med henblik på at lave en manual. Studenterhuset arrangerer også en lang række aktiviteter i løbet af studieåret for internationale studerende og enkelte aktiviteter specifikt målrettet mentorer og mentees. Studenterhuset arbejder også på at udvikle en portal StudyCPH om studieliv i København målrettet internationale studerende og bestyret af internationale studerende. Det digitale studiemiljø og kommunikation med de studerende Touch point analyse og sociale medier Det er et mål i strategien, at der gennemføres en analyse af forskellige studerendes forløb og adfærd igennem universitetet (en såkaldt servicerejse eller touch-point analyse) med henblik på at optimere serviceydelserne. Arbejdet blev igangsat november 2014 og undersøgelsen som gennemføres af et eksternt bureau er pt. i sin slutfase og forventes afsluttet og afrapporteret primo juni. På baggrund af touch-point analysen vil der også blive udarbejdet en plan for, hvordan KU bedst muligt spiller sammen med de sociale medier. It-systemer der hænger optimalt sammen Formålet med dette mål i strategien er mere fokus på sammenhæng og brugervenlighed i de it-systermer, de studerende bruger. Dette mål er indarbejdet i KU s digitaliseringsstrategi, og der vil bl.a. blive implementeret ny identity management løsning.

11 Udvikling af en app ( myucph ) App en skal levere relevant information til de studerende, direkte på mobilen. MyUCPH skal indeholde studiebeskeder og Absalon-beskeder, personligt skema og anden relevant information. En simple version af app en skulle have været lanceret til studiestart 2014, men implementeringen af Absalon-beskeder i appen det absolut vigtigste element for de studerende var dog forbundet med store tekniske udfordringer. Disse problemer er nu løst, og app en forventes lanceret inden studiestart SIDE 11 AF 22 Optimal udnyttelse af eksisterende it-services KU har en bred vifte af eksisterende it-services, som studerende og undervisere skal have mulighed for at udnytte optimalt. Strategien har derfor opstillet mål om: 1. Introduktionskurser til alle bachelor- og kandidatstuderende om de digitale services, 2. udrulning og udbredelse af Uddannelsessiderne på dansk og engelsk samt 3. udbredelse og optimal udnyttelse af læringsplatformen Absalon og andre digitale services I handleplanerne har fakulteterne opstillet mål og milepæle for alle tre delmål. Fakulteternes status fra april 2015 viser, at fakulteterne er i fuld gang. Generelt tilbydes bachelor-og kandidatstuderende introduktionskurser som en integreret del af studiestarten, således at nye studerende introduceres til alle relevante IT-systemer. Flere fakulteter oplyser i deres status, at udrulningen af uddannelsessider er fuldt gennemført, og at siderne udvikles og kvalitetssikres løbende. SUND har etableret Center for Online and Blended Learning, som skal bidrage til at skabe bedre undervisning på SUND blandt andet gennem øget brug af digitale teknologier. Governance struktur og studenterstudiemiljøpuljen KU s styregruppe for studiemiljøstrategien kortlagde og afgav forslag til forenkling af den overordnede studiemiljøstruktur på KU. På baggrund heraf blev styregruppen for studiemiljøstrategien nedlagt, og studiemiljøudvalget blev også nedlagt. Opgaverne vedr. KU s årlige internationale studiemiljøpris og det langsigtede, strategiske fokus på studiemiljøet overgik til KU- URs opgaveportefølje. Det indgår også i KUURs opgaveportefølje at følge op på fakulteternes studiemiljøhandleplaner en gang årligt.

12 Studenterstudiemiljøpuljen på kr. er blevet decentraliseret og er fra 2015 blevet fordelt forholdsvist mellem fakulteterne efter studentertal. De hidtidige kriterier for fordeling af puljen er blevet fastholdt, og de studerende skal fortsat inddrages i processen med fordelingen af midlerne. Fakulteterne har beskrevet, hvordan de studerende inddrages i uddeling af puljen. Inddragelsen varierer mellem fakulteterne, men det sker f.eks. gennem SCIENCErådet, HUMrådet og på TEO gennem fagrådet. SIDE 12 AF 22 Fakulteterne har også sat fokus på governancestrukturen på studiemiljø området, og er i gang med at vurdere den nuværende struktur. Flere fakulteter har allerede implementeret ændringer i governancestrukturen. JURA har stiftet et studiemiljøudvalg, som er involveret i arbejdet med Undervisningsmiljø vurdering(umv) / den årlige trivsels- og tilfredshedundersøgelse og uddeling af midler fra studenterstudiemiljøpuljen. SUND har etableret en studiemiljøkoordinationsgruppe, og HUM har nedsat en styregruppe for udformning af handleplaner for studiemiljø. I alle de tre konkrete eksempler er studerende repræsenteret i udvalget/gruppen. På SCIENCE er studiemiljøinitiativerne strategisk forankret i en klar governancestruktur med ansvaret placeret i en styregruppe med deltagelse af både studerende, institutrepræsentanter og direktionsmedlemmer. Årlig trivsels- og tilfredshedsundersøgelse Der gennemføres en årlig trivsels- og tilfredshedsundersøgelse (ÅTT) blandt studerende på KU. Resultaterne af ÅTT 2014 forelå først i slutningen af januar 2015, og fakulteterne har således haft begrænset tid til at arbejde med realisering af konkrete indsatser på baggrund af ÅTT Fremadrettet er tidspunktet for ÅTT flyttet til foråret, og i foråret 2016 erstattes ÅTT af den store undervisningsmiljøvurdering (UMV), som gennemføres hvert 3. år. Årlig trivsels- og tilfredshedsundersøgelse 2013 Som opfølgning på ÅTT i særligt 2013 har fakulteterne arbejdet med en række konkrete tiltag for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø

13 Der er blevet arbejdet på at etablere bedre trådløst netværk på flere fakulteter, og det er et område der fortsat er fokus på. SIDE 13 AF 22 På SCIENCE er der i 2014 investeret mere end 1,2 mio. kr. i et forbedret trådløst netværk, som har været et opmærksomhedspunkt i den årlige trivsels- og tilfredshedsundersøgelse. Dette følges op med en investering på yderligere kr. i SAMF har mærkbart forbedret det trådløse netværk på hele Center for Sundhed og Samfund, og samtlige nye studerende modtager nu tilbud om introduktion til it-forholdene på Center for Sundhed og Samfund. På baggrund af ÅTT er indeklima blevet et strategisk fokusområde på SUND, hvor de skal i gang med at formulere en handleplan for forbedring af indeklimaet. På SUND og SCIENCE gennemføres der også indsatser for at forbedre sikkerhedsundervisningen og laboratoriesikkerheden. Som et element heri har SCIENCE og SUND igangsat en proces med henblik på at etablere et e-læringskoncept for fælles laboratoriesikkerhedsundervisning på KU. Fakulteterne har også arbejdet på at forbedre det psykosociale studiemiljø ved inddragelse af resultaterne fra Trivsels- og tilfredshedsundersøgelsen i særligt Dette er sket bl.a. med inddragelse af studienævnene. Der arbejdes på mange forskellige initiativer som opfølgning på ÅTT, men generelt er der fokus på forebyggelse og håndtering af stressproblematikker. Flere fakulteter har således identificeret stress som et særligt indsatsområde i både 2014 og 2015.

14 SIDE 14 AF 22 SUND og SCIENCE sørger for uddannelse af deres studie- og karrierevejledere, således at de er rustet til stresshåndtering og vejledning i stresshåndtering. Flere fakulteter f.eks. TEO og HUM (nogle institutter) har sat fokus på studieplanlægningsarrangementer, opfordring til samt facilitering af studiegruppedannelse og etablering af skrivegrupper for bachelorstuderende. SUND planlægger fra studiestart 2015 at indarbejde stresshåndtering i studiestarten for bachelorstuderende. HUM har i samarbejde med Studenterrådgivningen arrangeret workshops for studerende med eksamensangst, men disse workshops har ikke fået tilstrækkelig tilslutning fra de studerende. Ligeledes er der blevet arrangeret en lignende workshop for undervisere, så de bedre kunne hjælpe studerende med eksamensangst, men den var der heller ikke tilstrækkelig tilslutning til. TEO ser en tæt sammenhæng mellem et godt studiemiljø og så et veltilrettelagt studieforløb med klare strukturer, krav og gennemførelsesmuligheder. TEO har derfor foretaget revision af studieordninger, hvilket skal bidrage til at dæmpe stressreaktioner og sikre et godt og hensigtsmæssigt studieforløb. Samtidig har TEO også iværksat et betydeligt oplysningsarbejde i forbindelse med studiefremdriftsreformen. Fakulteterne har nedbragt sagsbehandlingstiderne for merit- og dispensationssager, men der bliver også gjort opmærksom på, at Studiefremdriftsreformen giver nye udfordringer på dette områder, så der vil fortsat være behov for fokus på sagsbehandlingstiderne. Årlig trivsels- og tilfredshedsundersøgelse 2014 resultater med fokus på studiemiljø

15 Den årlige trivsels- og tilfredshedsmåling blandt de studerende blev afviklet i november og december Målingen opnåede en samlet svarprocent på 25 %. Det svarer til studerende. Igen i år har de studerende på SUND og SCIENCE været de mest flittige med besvarelserne. Sammenlignet med svarprocenterne for de sidst afviklede studiemiljøundersøgelser på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet 1, som lå på hhv. 40 og 46,5 %, er der her rum til forbedring. I 2013 lå svarprocenten på den store undervisningsmiljøvurdering (UMV) på 28 %. Når man ser på resultatet af trivsels- og tilfredshedsmålingen, er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en effektmåling. Det er en temperaturmåling, hvilket gør det vanskeligt at pege på indvirkningen, positivt eller negativt, af forskellige konkrete studiemiljøtiltag, der er iværksat rundt omkring på KU. Målingen giver et øjebliksbillede af de studerendes trivsel, som kan være påvirket af forskellige, og i nogle tilfælde udefrakommende, faktorer. Overordnede tendenser Generelt set viser målingen, at der er fremgang at spore på alle fem temaer i undersøgelsen (psykosociale, fysiske/æstetiske og digitale studiemiljøer samt kommunikationen og den administrative service). Fakulteterne oplever også fremgang i tilfredsheden med studiemiljøet, men der er også en betydelig variation på tværs af fakulteter. Overordnet set er andelen af studerende på KU, der er tilfredse eller meget tilfredse med studiemiljøet som helhed, steget fra 59 % i 2013 til 65 % i Ligesom det er værd at bemærke, at andelen af studerende, der er meget utilfredse med studiemiljøet er halveret og ligger på 3 %. De mest tilfredse studerende i forhold til dette specifikke spørgsmål findes på TEO og de mindst tilfredse på JURA. Ligeledes angiver 68 % af de studerende at være helt enig eller enig i, at der er et godt studiefællesskab blandt de studerende på uddannelsen. Vurderingen af det gode fællesskab er dog gået en anelse tilbage overordnet set. Som i 2013 er det en gennemgående tendens, at de studerende på JURA er de mest utilfredse inden for målingens fem temaer, generelt set kan der dog konstateres en lille fremgang her. Tilsvarende er de studerende på TEO generelt set de mest tilfredse studerende på KU. Af målingens fem temaer er de studerende på KU mest utilfredse med det fysiske/æstetiske studiemiljø. Det er særligt spørgsmålet om indeklimaet og indretningen i undervisningslokalerne, som scorer lavt. Det er især studerende på JURA, som vurderer dette spørgsmål lavt. Men SAMF, SCIENCE og SUND ligger tilsvarende lavt på spørgsmålet. SIDE 15 AF 22 1 Afrapporteringen på SDU s nyligt afholdte undersøgelse er endnu ikke offentligt tilgængelig.

16 Spørgsmålet omkring muligheden for at møde underviserne uden for undervisningen scorer også lavt, og det er her der findes den største andel af meget utilfredse studerende (20 %). Spørgsmålet oplever dog samlet set en lille fremgang fra 2013, idet færre studerende angiver at være utilfredse. Det er også det spørgsmål i målingen, hvor den største forskel mellem fakulteter kan ses. TEO ligger her på indeks 4,1, hvor JURA ligger på indeks 1,6 2. Ligeledes ligger både SUND og SAMF tilsvarende lavt i vurderingen af dette spørgsmål på hhv. indeks 2,5 og 2,2, hvor HUM og SCIENCE ligger på 3 og 3,1. HUM, SCIENCE og TEO har haft en lille fremgang på spørgsmålet i forhold til I spørgsmålet bliver de studerende alene spurgt til, om de møder underviserne uden for undervisningslokalet, men ikke betydningen eller karakteren af mødet, så spørgsmålet kan ikke anvendes som en indikator for det uformelle møde mellem studerende og undervisere, men snarere en afspejling af fakultetets fysiske rammer, f.eks. at JURA er spredt over syv forskellige lokaliteter i indre by, hvilket giver dårligere vilkår for at møde underviseren end på fakulteter eller institutter som er fysisk samlet på én lokalitet. Der scores også meget lavt på spørgsmålet om, hvorvidt de studerende er blevet inddraget tilstrækkeligt i flytning og indretning af campus/bygninger. Det skal dog bemærkes, at kun respondenter har besvaret spørgsmålet. Knap halvdelen af disse besvarelser kommer fra studerende på HUM. Flytningen til KUA2 skete i efteråret Det højst scorende tema i undersøgelsen er det psykosociale studiemiljø. Her er det særligt studerende fra TEO, som vurderer studiemiljøet positivt, stærkt forfulgt af studerende fra SCIENCE. De mest utilfredse studerende finder vi igen på JURA. De højst scorende spørgsmål inden for det psykosociale tema er muligheden for at deltage i faglige og sociale arrangementer uden for undervisningen samt det gode studiefællesskab. Det er også det psykosociale tema, som synes at adskille uddannelser med hhv. høj/lav tilfredshed med studiemiljøet generelt set. Dvs. uddannelser med høj tilfredshed med studiemiljøet generelt set, er kendetegnet ved højere tilfredshed på det psykosociale studiemiljø. SIDE 16 AF 22 Områder med fremgang Ser man på de specifikke spørgsmål, er der en række spørgsmål særligt i forhold til den administrative service, hvor der kan konstateres en betydelig fremgang. Der har i det forgangne år været fokus på indsatser i forhold til netop den administrative service. Det gælder eksempelvis en vejledende sagsbehandlingsfrist på max. 6 uger for merit- og dispensationsansøgninger. 2 Resultatet omsættes til indekstal 0-5, hvor helt uenig er indekseret til 0 og helt enig er indekseret til 5.

17 Her ses en fremgang, idet spørgsmålet vurderes betydeligt højere sammenlignet med resultatet i At de studerende generelt set er mere tilfredse med studiemiljøet i dette års måling ses også særligt i forhold til den positive vurdering af at kunne finde informationer på KUnet samt adgangen til netværk, som er gået markant frem for stort set alle fakulteter med undtagelse af SCIENCE, der er på status quo sammenlignet med Indsatsen for en forbedret administrativ service er sandsynligvis medvirkende til fremgangen herfor. SIDE 17 AF 22 Områder med forbedringspotentiale Målingen viser, at oplevelsen af stress blandt de studerende er steget siden sidste års måling. Det gælder både oplevelsen af stress i hverdagen (47 %) og op til eksamen (69 %). SUND og JURA har den største andel af studerende, der oplever stress op til eksamen. SAMF og TEO har den største andel af studerende, der føler sig stressede i dagligdagen. Sammenlignes med de andre universiteter, som spørger til stress i deres studiemiljøundersøgelser, kan vi se, at studerende på KU fortsat ligger højt i forhold til oplevelsen af stress. Det gælder særligt for stress/stærke stress symptomer i hverdagen. Stress er også en stor udfordring, hvis man ser på de studerende, der i målingen har angivet en funktionsnedsættelse % af de studerende, der har deltaget i denne måling angiver at have en funktionsnedsættelse og den mest udbredte lidelse er psykiske lidelser. Når man ser på den samlede gruppe funktionsnedsatte, fremgår det, at hele 57 % af gruppen angiver at have stress både i dagligdagen og op til eksamen. Derudover har gruppen af funktionsnedsatte studerende svært ved at finde information på KUnet om muligheder for hjælp i forbindelse med deres handicap, hvor hele 60 % er uenig/helt uenige i, at den information er nemt tilgængelig. Direktionen har i sammenhæng hermed besluttet, at KU udarbejder en strategi for funktionsnedsatte studerende. Projektet løber fra Status Studie- og karrierevejledningsstrategien Mål 4 i Københavns Universitets strategiske målplan 2016 lyder: God studie- og karrierevejledning igennem hele studiet, og der er sat følgende milepæle for målet: 3 De studerende bedes angive, hvorvidt de har et diagnosticeret handicap. Samt angive hvilken af de følgende kategorier, deres funktionsnedsættelse falder ind under: hørevanskeligheder, synsvanskeligheder, læse/skrivevanskeligheder, psykisk lidelse, neurologisk lidelse, bevægelseshandicap, anden type.

18 Inden udgangen af 2012 foreligger ny strategi for KU s studievejledning på bachelor- og kandidatniveau, samt ny strategi for KU s karrierevejledning fra bachelor- til ph.d.-niveau. Et væsentligt formål er at mindske frafald gennem studiet. Endvidere skal der inden udgangen af 2014 være etableret målrettet og let tilgængeligt tilbud til alle studerende om studie- og karrierevejledning fra første til sidste studiedag. SIDE 18 AF 22 Med det udgangspunkt udviklede medarbejdere, ledere og studerende i 2012 Københavns Universitets Strategi for Studie-og Karrierevejledning, der dels skal udvikle universitetsstudie- og karrierevejledning, dels skal understøtte Strategi Fælles udviklingsmål for studie- og karrierevejledning på Københavns Universitet A. Studie- og karrierevejledning på KU gives ud fra det samme overordnede mål at understøtte KU s vision for studie- og karrierevejledning. B. Studie- og karrierevejledning opleves helstøbt og med klar opgave- og ansvarsfordeling af studerende og medarbejdere. C. Studie- og karrierevejledning på KU udøves af fagligt uddannet personale. D. Den studerende kan få konkret og rettidig vejledning, når hun/han har brug for det Mål for vejledningsmæssig understøttelse af Københavns Universitets Strategi 2016 E. Studieeffektivitet og fremdrift (Mål 2 i KUs strategiske målplan) Studie- og karrierevejledning på KU skal understøtte de overordnede strategiske mål om studiefremdrift ved at bidrage til forebyggelse af frafald og forsinkelser. Der lægges i de individuelle handlingsplaner for området et særligt fokus på at hjælpe KU s studerende til at håndtere overgangssituationer som studiestart (såvel bachelor som kandidatstudiestart), særlige valgtærskler og overgang fra uddannelse til karriere aktivt at bidrage til udvikling af en hensigtsmæssig studiekultur i samarbejde med fagmiljø og ledelse F. Øget internationalisering (Mål 8 i KUs strategiske målplan) Studie- og karrierevejledning på KU skal understøtte de overordnede strategiske mål om øget internationalisering ved i de individuelle handlingsplaner for området at lægge et særligt fokus på

19 at give internationale full degree-studerende samme muligheder for at træffe gode studie- og karrierevalg som deres danske medstuderende at gøre det klart og tydeligt for studerende på KU, hvor de kan få kompetent vejledning om studie- og praktikophold i udlandet - på dansk og engelsk SIDE 19 AF 22 G. Arbejdsmarkedsparate dimittender (Mål 11, 12 og 14 i KUs strategiske målplan) Studie- og karrierevejledning på KU skal understøtte de overordnede strategiske mål om arbejdsmarkedsparate dimittender ved i de individuelle handlingsplaner for området allerede fra den første studiedag at lægge et særligt fokus på aktivt at bidrage til, at studerende og dimittender har kendskab til arbejdsmarkedet og forskellige mulige karriereveje at styrke den studerendes refleksion over egne kompetencer og karrieremål sammenholdt med uddannelsens kompetencemål Status 2015 For status 2015 lægges der særlig vægt på følgende: Opfyldelse af mål 4 (i KUs strategiske målplan) milepæl 2014, kvalitetssikring og den vejledningsmæssige indsats i forlængelse af Studiefremdriftsreformen. Status nedenfor fremhæver enkelte eksempler på den store aktivitet på vejledningsområdet. Milepæl 2014 (mål 4 i KUs strategiske målplan): målrettet og let tilgængeligt tilbud til alle studerende om studie- og karrierevejledning fra første til sidste studiedag. Denne indsats indgår også som et element i den tidligere nævnte touch-point analyse jf. Studiemiljøstrategien. Alle fakulteter og Uddannelsesservice i Fællesadministrationen har i 2014 haft et fortsat fokus på at optimere vejledning og information på KUnet, og at udvikle nye digitale og netbaserede tilbud (bl.a. via sociale medier, skypevejledning osv.) til alle studerende og studerende med særlige behov. Uddannelsesservice igangsatte i efteråret 2014 en tværgående indsats med det formål at tydeliggøre relevante vejledningstilbud på de digitale platforme, der understøtter den studerendes gode gennemførsel. Med indsatsen ønsker Uddannelsesservice bl.a. at bidrage til at understøtte de studerendes studieeffektivitet og tydeliggøre vejledningstilbud. Ift. særligt studerende

20 med et udvidet vejledningsbehov, eksempelvis funktionsnedsatte og internationale studerende, har Uddannelsesservice gennemført en undersøgelse af information til studerende med en funktionsnedsættelse på fakulteterne via KU net, samt en kortlægning af fakulteternes udrejsevejledningstilbud med henblik på bedre at kunne understøtte denne samt at skærpe opgavefordelingen mellem Uddannelsesservice og fakulteterne. SIDE 20 AF 22 Per 1. april fastansatte SAMF en karrierevejleder, der vil fortsætte med at bidrage til etablering af kurser på SAMFs bacheloruddannelser, hvor cases og virksomhedsinddragelse finder sted. Derudover vil der fortsat blive udviklet nye aktiviteter til studerende, der øger de studerendes opmærksomhed på arbejdsmarkedet som supplement til de institut- og studiespecifikke aktiviteter. Kvalitetssikring I forlængelse af universitetets kvalitetssikringsarbejde blev der i 2014 udviklet fælles retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledningsområdet. Området indgår i grundlaget for den kommende institutionsakkreditering, og der er i 2014 beskrevet governancestrukturer og kvalitetssikringspolitikker på alle fakulteter, ligesom der flere steder arbejdes med service level agreements, der forventningsafstemmer serviceniveau for studie- og karrierevejledningstilbud. SUND reorganiserede i 2014 studie- og karrierevejledningsområdet og har på det grundlag igangsat en række strategiske indsatser i forlængelse af KUs strategi for studie- og karrierevejledning. Reorganiseringen betyder bl.a., at der er én tydelig indgang for vejledning om alle sundhedsvidenskabelige uddannelser, der er en klar faglig understøttelse af studenterstudievejlederne i form af et ophæng hos AC-vejledergruppen, at der løbende arbejdes med videndeling og udvikling via interne vidensteams, og at der er fastlagt tydelige mål og ansvarsområder i sektionen. Kvalitetssikring via uddannelse af såvel studenter- og AC-studievejledere sikres dels via deltagelse i de nationale uddannelsestilbud, dels via intern

21 oplæring og systematisk videndeling. Alle fakulteter har fastlagt mål for uddannelsesniveauet af AC-studievejledere, mens studenterstudievejlederne dels oplæres internt, dels deltager i det nationale uddannelsestilbud. SIDE 21 AF 22 US koordinerer i udvikling af to nye tilbud, der er støttet af Kompetencesekretariatet (De statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling): Nyt e-læringstilbud til KU s studenterstudievejledere, der skal fungere som et KU-supplement til de eksisterende nationale tilbud. Pilotprojektet inddrager alle fakulteter med studenterstudievejledere og forventes færdigt ved udgangen af Tilbud om caseorienteret forløb for administrative enheder med fokus på Servicefaglighed med studenten i centrum. Ca. halvdelen af de planlagte workshops er gennemført med deltagelse af 60 medarbejdere (studieadministrativt personale, VIP ere, studievejledere, studenterstudievejledere og studerende). Forløbet evalueres ultimo Studiefremdriftsreformen På vejledningsområdet har 2014 i meget høj grad været præget af Studiefremdriftsreformen. Bogstaveligt sideløbende med reformens ikrafttræden og implementering af reformens bestemmelser har universitetet udviklet nye studiestrukturer og ny praksis på det studieadministrative område, som er studievejledningens kernefokus. Studievejlederne har stået i første række for kommunikation og vejledning af de studerende i en situation præget af mange uafklarede spørgsmål. Der meldes om fordobling af henvendelser fra studerende, der er usikre på deres muligheder for udrejse, merit, rettigheder og studieforløb generelt. Forskellige initiativer har været igangsat for at sikre så klar og gennemskuelig kommunikation som muligt. På KUnet oprettede alle fakulteter et særligt punkt om studiefremdriftsreformen på de studerendes Uddannelsessider, med bl.a. Q&A, faktabokse osv. om de væsentligste konsekvenser af reformen. Som der blev fundet praksis for håndtering af nye frister og regler er det løbende blevet implementeret i den ordinære studieinformation, de studerendes studiebeskeder osv. De tværgående initiativer koordineres via Det Studieadministrative Koordineringsudvalgs (SAK) faggrupper og underudvalg for bl.a. Uddannelsessider, Studie- og karrierevejledning og Studiefremdriftsnetværket, der gør en stor og fortsat indsats for at videndele og koordinere studieinformation på

22 tværs, så studerende så vidt muligt oplever ens og tydelig information om nye regler og praksis. SIDE 22 AF 22 Fremdriftsreformen betyder en ny og mere kompleks regelvirkelighed for vejlederne, hvor fejlvejledning har langt flere konsekvenser for den enkelte studerende end tidligere. I 2014 har det været en ekstrem kompleks opgave og i de enkelte vejledningsenheder på fakulteter er der et særligt fokus på videndeling indbyrdes mellem vejlederne, studieadministratorer og ledelse. På SCIENCE har man f.eks. oprettet et koordinerende forum, hvor bl.a. spørgsmål, som viser sig i vejledningen, tages op og drøftes/besluttes. Forum består af ledergruppen og relevante medarbejdere. 2 medarbejdere i Studie- og karrierevejledningen laver løbende regel og procedureafklaringer for deres kolleger ift. vejledningen. Den opgave er blevet fuldstændig afgørende for, at vejlederne er i stand til at vejlede korrekt. Fakulteterne peger desuden på, at der fremover vil komme en øget belastning på vejlederne, der skal bistå studerende med at sammensætte komplekse alternative studieplaner for at kunne opfylde kravet om nye 30 ECTS hvert semester, samtidig med at forsinkelser fra uafsluttede prøver indhentes.