Det kommunale Tilsyn. 7. september 2015

Transkript

1 Det kommunale Tilsyn 7. september 2015 Uddybning af supplerende redegørelse om Silkeborg Kommunes beslutninger og dispositioner i forbindelse med udbud og etablering af nyt torveareal / parkeringskælder i Silkeborg midtby Silkeborg Kommune har ved brev af 31. august 2015 sendt en supplerende redegørelse til Det kommunale Tilsyn v/ Statsforvaltningen om Silkeborg Kommunes beslutninger og dispositioner i forbindelse med udbud og etablering af nyt torveareal / parkeringskælder i Silkeborg midtby. I den supplerende redegørelse, pkt. 3.2 om overdragelse / nedlæggelse af Torvet som offentligt vejareal, oplyste kommunen, at kommunen ville eftersende en yderligere uddybning. Denne uddybning fremgår nedenfor. Som nævnt har kommunen gennemført en matrikulering af Torvet i Silkeborg, og Torvets status som offentlig vej er blevet sikret ved tinglysning af en servitut i. Det matrikulære areal er efterfølgende blevet overdraget til A. Enggaard A/S, men kommunen ejer fortsat vejen og vejens udstyr, der som hidtil administreres af kommunen efter lov om offentlige veje (herefter kaldet vejloven). Klagerne Teresa Jørgensen m.fl. anfører, at matrikuleringen af Torvet er ulovlig, og anfører bl.a., at der er sket en nedlæggelse af et offentligt vejareal, og at matrikuleringen er i strid med vejlovens 61. Efter kommunens opfattelse er klagen baseret på en grundlæggende misforståelse af vejlovgivningen og den proces, der er blevet gennemført. Kommunens synspunkter uddybes nedenfor. Hvad er en offentlig vej? Et offentligt vejareal defineres i vejlovens 3, nr. 2, som Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige Anja Bergman Thuesen (17958) Sagsnr.: EMN Sagstitel: Tilsynssager om udbud og etablering af nyt torveareal / parkeringskælder i Silkeborg midtby (Torvet) Silkeborg Kommune Organisation og Personale Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 veje inddeles i statsveje og kommuneveje. For kommuneveje bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilke veje der skal anlægges, flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, jf. vejlovens 15. En offentlig vejs status afhænger således af kommunalbestyrelsens klassificering af vejen og ikke af de matrikulære forhold, ligesom det ikke har betydning hvilke anlæg, der ligger under vejen. Skal en offentlig vej have matrikulær status som vej? Da det er kommunalbestyrelsens klassificering af vejen, der er afgørende for vejens retlige status, er det heller ikke en betingelse, at den offentlige vej matrikulært har status som vej. Det fremgår klart af vejlovens 61, stk. 1: Vejmyndigheden skal sørge for, at offentlige veje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. (Fremhævet her). Hvis særlige forhold gør sig gældende, behøver den offentlige vej således ikke at have matrikulær status som vej det er fortsat en offentlig vej, der er omfattet af vejloven. Af lovmærkningerne til vejlovens 61, stk. 1, fremgår følgende: Forslagets stk. 1 viderefører den gældende vejlovs 89, stk. 1, og fastslår den gældende retsstilling, at vejmyndigheden bør sørge for, at dets eksisterende vejareal udskilles i matriklen med henblik på at sikre vejmyndighedens ejendomsret til vejarealet, herunder vejens rabatarealer m.m. Vejmyndigheden kan undlade at udskille arealet i matriklen, når særlige grunde foreligger. Særlige forhold kan for eksempel foreligge, når en offentlig vej ligger på et dige, hvor det af hensyn til vedligeholdelsen af diget er ønskeligt, at et digelag eller lignende beholder ejendomsretten til diget. Vejmyndigheden har også i denne situation ejendomsretten til vejens udstyr. En tilsvarende situation ses ofte i forbindelse med kommuneveje, der ved broer eller tunneller krydser en statsvej. Her ejes selve brokonstruktionen eller tunnelen oftest af Vejdirektoratet, mens den kommunale vejmyndighed ejer kommunevejens udstyr belægning, belysning, afmærkning, vejafvandingssystem m.m. 1 Det i lovbemærkningerne beskrevne eksempel med vejen på diget er formentlig inspireret af sagen om Sidinge Fjorddæmning, hvor Vejdirektoratet traf afgørelse den 31. marts Sagen handlede om en offentlig vej, der var (er) beliggende på et privat dige. Vejen var i to kommuner (Dragsholm og Trundholm, nu Odsherred) klassificeret som offentlig vej. Da diget ikke blev vedligeholdt af digelaget og vejen derfor var i dårlig forfatning, eksproprierede kommunerne en 1 Forslag til lov om offentlige veje (L20), bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 2 Vejdirektoratets j.nr. 305-D0312-1, afgørelse af 31. marts 2004 Side 2

3 ret til at vedligeholde det private dige. Samtidig blev der tinglyst en servitut om offentlig vej svarende til den servitut, der tinglyses på Torvet i Silkeborg. Digelaget indbragte ekspropriationsbeslutningen for Vejdirektoratet, men fik ikke medhold, og Vejdirektoratet udtalte følgende: Særlige forhold kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor en offentlig vej er beliggende i en bygning - parkeringskælder eller tagparkering - men hvor den øvrige del af bygningen ejes og anvendes af en privat. Med andre ord kan man sige, at der foreligger særlige forhold, når det ikke er hensigtsmæssigt / nødvendigt, at kommunen er ejer af det matrikulære areal. Foreligger der særlige forhold i denne sag? Kommunen er ikke i tvivl om, at der foreligger særlige forhold i denne sag: Kommunen ønsker at etablere et offentligt tilgængeligt parkeringsanlæg under Torvet som et middel til at friholde de sønære arealer og andre arealer i midtbyen for parkeringspladser, hvilket har fundet udtryk i kommuneplanen for 2009 og 2013 og i lokalplan Kommunen ønsker ikke at etablere og drive parkeringsanlægget for egen regning, og kommunen har besluttet at lade en privat opføre parkeringsanlægget og forestå den fremtidige drift af anlægget. Når en privat virksomhed gennemfører et større anlægsprojekt, er det helt afgørende, at den private ejer det matrikulære areal, således at den private kan opnå en hensigtsmæssig finansiering med pant i arealet. Ved fremtidig drift og vedligeholdelse af parkeringsanlægget er det også hensigtsmæssigt, at den private ejer det matrikulære areal, og der er en entydig grænseflade til vejen og vejens udstyr, der drives og vedligeholdes af kommunen. I øvrigt skal den private, da Torvet fortsat er en offentlig vej, søge om sædvanlig gravetilladelse i henhold til vejloven, hvis den private skal udføre gravearbejder i Torvet i forbindelse med drift og vedligeholdelse. Det er endnu et eksempel på, at retsstillingen er uændret. Det er ikke afgørende for kommunen at eje det matrikulære areal, så længe kommunen ejer vejanlægget, der har status som offentlig vej og kan administreres af kommunen i henhold til vejloven. Den formelle, matrikulære ændring, der ikke påvirker kommunens retsstilling, har sikret, at der i kommunen kan opføres det underjordiske parkeringsanlæg i overensstemmelse med byrådets (flertals)beslutning herom. Side 3

4 Hvordan har kommunen sikret Torvets status som offentlig vej? Kommunen har som nævnt sikret almenhedens færdselsret ved erhvervelse af en varig rådighedsret over arealet, præcis som Dragsholm og Trundholm Kommuner gjorde i sagen vedrørende Sidinge Fjorddæmning, jf. Vejdirektoratets afgørelse af 31. marts Der henvises til kontraktens bilag 6 Servitut om sikring af offentligt tilgængeligt byrum, hvor det fremgår af pkt. 3, at vejen har status som offentlig vej. Der vil således ikke være et tidsrum hvor begrænset dette måtte antages at være fra klagernes side hvor Torvet ikke er en offentlig vej. Servitutten sikrer, at kommunen fortsat kan administrere Torvet som offentlig vej. Det betyder bl.a. at der - ligesom i dag f.eks. vil kunne afholdes arrangementer, at borgerne kan færdes og opholde sig på Torvet, at handlende kan opstille boder, og at Hotel Danias kunder kan køre hen over Torvet ind i parkeringsanlægget bag hotellet. Anvendelsen af Torvet er med andre ord uændret. Kommunen har ikke truffet afgørelse om at nedlægge Torvet som offentlig vej Som det fremgår, har kommunen ikke truffet beslutning om at nedlægge Torvet som offentlig vej, hvilket Vejdirektoratet er enig i, jf. afgørelsen af 29. juni 2015, og vejlovens procedure om nedlæggelse af offentlige veje skal derfor i sagens natur ikke følges. Venlig hilsen Steen Vindum Borgmester / Lone Lyrskov Ordførende direktør Side 4

5 Bilag i Bilag 22 Servitut om sikring af offentligt tilgængeligt byrum (bilag 6 til endelig kontrakt) Side 5